Europaudvalget 2011-12
3112 - Udenrigsanl. Bilag 4
Offentligt
1029704_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK, j. nr. 400.A.5-0-0.
Den 30. september 2011
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)
den 26. september 2011
REDEGØRELSE
1. WTO/Doha
Kommissionen nedtonede forventningerne til udfaldet af WTO’s ministerkonference i Ge-
nève i december – ikke mindst fsva. Doha. Der var ligeledes ringe udsigter til en mini-pakke i
form af tiltag til fordel for de fattigste udviklingslande. Kommissionen fandt det mest hen-
sigtsmæssigt at målrette dagsordenen emner som handelsfacilitering, regionale handelsaftaler,
overvågning af protektionisme, tvistbilæggelse, NTB’er og IPR. Kommissionen fandt heller
ikke, at tiden var til at tale reform af WTO som institution. Der var generelt opbakning til
Kommissionens tilgang. En række medlemslande opfordrede til, at man forsøgte at udarbejde
et arbejdsprogram, som kunne tage Doha-dagsordenen videre i 2012.
2. EU-Indien frihandelsaftale
Kommissionen tilkendegav at ville lægge pres på Indien for at nå et resultat inden topmødet i
februar 2012, men forventede vanskelige forhandlinger vedr. bl.a. automobiler, vin og spiritus
og tjenesteydelser. En række medlemslande understregede behovet for indiske indrømmelser
samt behovet for et ambitiøst resultat, ligesom flere lande opfordrede til, at aftalen også adres-
serede bæredygtig udvikling.
3. EU-Ukraine frihandelsaftale
Kommissionen rapporterede om gode fremskridt i forhandlingerne og udtrykte forventning
om, at associeringsaftalen, hvori frihandelsaftalen indgår, vil kunne færdiggøres på EU-
Ukraine topmødet i december 2011. Der udestod bl.a. at opnå enighed for en procedure for
håndtering af eventuelle afbrydelser af energiforsyningen samt om regler vedrørende udfas-
ning af tolden på biler. Der var bred støtte til Kommissionens tilgang. Kommissionen gav
udtryk for, at den politiske situation i Ukraine ikke burde forhindre, at forhandlingerne afslut-
tes.
4. EU-Kina handelsforbindelser og 5. EU-USA handelsforbindelser
EU’s forbindelser til hhv. Kina og USA var emner for en uformel frokostdrøftelse. Der var
enighed om, at det var positivt, at processerne i det transatlantiske økonomiske råd (TEC)
fungerer godt, om end det bemærkedes, at handel pt. ikke stod højt på den amerikanske dags-
orden. Et medlemsland opfordrede til, at EU gik efter en frihandelsaftale med USA.
Kommissionen udtrykte forhåbninger om et konstruktivt EU-Kina topmøde. Der var stadig
mange uløste problemer for EU's virksomheder. Flere af medlemslandene udtrykte vilje til at
give Kina tidlig tildeling af markedsøkonomisk status (MES).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029704_0002.png
2
6. Ruslands optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO)
Kommissionen oplyste, at man er tæt på en aftale med Rusland om de udestående spørgsmål.
De kommende uger vil vise, om man kan nå en aftale op til ministerkonferencen i Genève til
december.
7. Associeringsaftale med Centralamerika og flerpartshandelsaftale med Colombia og
Peru
Kommissionen henviste under eventuelt til de udsendte udkast til beslutninger fsva. flerparts-
handelsaftalen med Colombia og Peru og beklagede, at oversættelsen af aftaleteksten med
Centralamerika trak ud.
8. Handelsforbindelserne til landene syd for Middelhavet
Kommissionen redegjorde for planerne om at intensivere handelsliberaliseringen mellem EU
og de sydlige middelhavslande som bidrag til økonomisk udvikling og dermed til at understøt-
te den politiske udvikling. Kommissionen præsenterede konkrete planer om at fremlægge ud-
kast til forhandlingsdirektiver for frihandelsaftaler med Tunesien, Jordan, Marokko og Egyp-
ten i efteråret 2011 med sigte på at indlede de første forhandlinger i 2012. Der var generelt
støtte blandt medlemslandene til Kommissionens linje. Dog henviste flere medlemslande til
behovet for at beskytte nationale interesser i landbrugssektoren.
9. Skærpelse af EU’s sanktioner over for Syrien
Punktet var ikke på dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) men blev ved-
taget af Rådet i skriftlig procedure den 23. september 2011.
EUK