Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3118 - miljø Bilag 1
Offentligt
1029642_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt politisk sekretariat
22. september 2011
Sagsnr.: 2011-177
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Samlenotat til rådsmøde miljø den 10. oktober 2011
1.
Evaluering af 6. miljøhandlingsprogram og konklusioner om
udviklingen af et nyt program
-
2.
Rådskonklusioner
Side 2
EU’s forberedelse til FN’s konference om bæredygtig udvikling fra 4.-6.
Side 6
juni 2012 i Rio de Janeiro (Rio+20)
-
Rådskonklusioner
Side 12
3.
Forberedelse af Basel konventionens 10. Partskonference (COP10) om
kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og
bortskaffelse heraf (Cartagena, 17.-21. oktober 2011).
-
Rådskonklusioner
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0002.png
PUNKT 1
Vurdering af det 6. Miljøhandlingsprogram og vejen frem: Mod et 7. Miljøhandlings-
program
Kom (2011) 531
Rådskonklusioner
Nyt notat
Resume
Udkastet følger op på det uformelle miljøministermøde i Polen i juli måned, hvor evaluering af det
6. miljøhandlingsprogram var på dagsordnen. Udkastet følger endvidere op på Kommissionens
meddelelse fra d. 31. august vedrørende den endelige evaluering af det 6. miljøhandlingsprogram.
Udkastet omhandler Kommissionens evaluering af det 6. miljøhandlingsprogram og fremhæver
bl.a., at miljøhandlingsprogrammet har været med til at styrke miljøindsatsen i EU i kraft af dets
funktion som drivende kraft i forhold til EU’s politikudvikling og i kraft af dets funktion som politisk
referencepunkt for det nationale, regionale og lokale niveau. Udkastet pointerer desuden, at
miljøhandlingsprogrammet også har en række svagheder og begrænsninger. Det gælder i forhold
til manglende fokus pga. for stort antal fokusområder, utilstrækkelig opfyldelse af målsætninger
pga. utilstrækkelig gennemførelse, faldende politisk engagement og mangel på de nødvendige
finansielle midler.
Foruden evaluering af det 6. Miljøhandlingsprogram omhandler udkastet processen for
udarbejdelse af et nyt miljøhandlingsprogram, idet Kommissionen opfordres til at fremlægge et
forslag til et 7. Miljøhandlingsprogram senest tidligt i 2012.
1. Status
Formandskabet satte evalueringen af det 6. Miljøhandlingsprogram og EU’s udfordringer på
miljøområdet på dagsordnen ved det uformelle miljøministermøde i Sopot, Polen i juli 2011. Dette
kan ses som en opfølgning på processen frem mod et 7. Miljøhandlingsprogram, som blev sat på
skinner med Rådskonklusionerne fra december 2010 om forbedring af de miljøpolitiske
instrumenter. Her opfordrede Rådet Kommissionen til at fremlægge et forslag til et 7.
Miljøhandlingsprogram i begyndelsen af 2012.
Formandskabet udsendte d. 6. september 2011 udkast til Rådskonklusioner. Udkast til
Rådskonklusioner er blevet behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe den 9., 20. og 23. september
2011.
Kommissionen udsendte den 31. august 2011 meddelelse om evaluering af det 6.
Miljøhandlingsprogram til Rådet.
Konklusionerne er på dagsordnen til vedtagelse på Miljørådsmødet den 10. oktober 2011.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0003.png
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europa Parlamentet behandler ikke udkast til Rådets konklusioner.
2. Formål og indhold
I formandskabets udkast til Rådskonklusioner (herefter udkastet) fokusere Rådet primært på
Kommissionens evaluering af det 6. Miljøhandlingsprogram og på processen for udarbejdelse af et
nyt miljøhandlingsprogram.
Udkastet indeholder følgende betragtninger:
Rådet fremhæver, at Kommissionens samlede konklusion i dens evaluering af det 6.
Miljøhandlingsprogram er, at det 6. Miljøhandlingsprogram har været effektivt, idet det har skabt
den overordnede ramme for udviklingen af miljøpolitikken i det seneste årti. Derudover at:
Miljølovgivningen er blevet konsolideret og i store træk gennemført;
størstedelen af initiativerne og prioritetsområderne i det 6. Miljøhandlingsprogram har været
eller er i færd med at blive afsluttet;
vedtagelse efter den fælles beslutningsprocedure har øget dets legitimitet, og har bidraget til
at skabe en følelse af medejerskab for de efterfølgende politiske forslag,
og at det 6. Miljøhandlingsprogram opfattes af EU, nationale, regionale og lokale
myndigheder som et referencepunkt, hvilket har underbygget argumenter for at fremme
miljøpolitiske foranstaltninger og for at sikre finansiering for deres gennemførelse.
Rådet fremhæver endvidere, at det 6. Miljøhandlingsprogram i væsentlig grad har bidraget til at
gøre fremskridt og nå positive resultater på tværs af de syv tematiske strategier. Selv om succesen
har varieret på tværs af områderne omfattet af de tematiske strategier, har de opnåede resultater
generelt medvirket til at opbygge politisk vilje i forhold til vedtagelse af mål og tidsplaner og
efterfølgende gennemførelse. Dette har fremmet en helhedsorienteret tilgang til beslutningstagning i
miljøpolitik og har etableret en konsensus om, hvordan vi bedst kommer videre på trods af
manglende implementering eller ikke tilstrækkeligt robuste data.
Rådet noterer sig dog også med bekymring, at på trods af ovennævnte positive resultater, viser
vurderingen af det 6. miljøhandlingsprogram også en række mangler og begrænsninger herunder
bl.a.:
manglende fokusering på grund af et for stort antal initiativer med forskelligt fokus,
utilstrækkelig opfyldelse af nogle af målsætningerne på grund af manglende
implementering,
mangel på nødvendige finansielle midler.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0004.png
Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lære af erfaringer fra 6.
Miljøhandlingsprogram, der omtales i vurderingen - både i forhold til de forskellige prioriterede
områder af det 6. Miljøhandlingsprogram samt vedrørende effektiviteten af strategier og
instrumenter. Dette gælder med henblik på at forbedre gennemførelsen og udførelsen af EU-
miljøpolitik. Desuden opfordrer Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke
deres politiske og økonomiske engagement hen imod opfyldelsen af det 6. Miljøhandlingsprograms
målsætninger og yderligere styrke deres bestræbelser på at gennemføre og håndhæve EU-
miljølovgivning. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen og Medlemsstaterne til at styrke
integrationen af miljøproblematikker og sammenhængen med miljølovgivningen i forhold til andre
EU politikområder.
Rådet gentager sin opfordring til Kommissionen om senest tidligt i 2012, at fremlægge, et forslag til
et 7. miljøhandlingsprogram, der drager fordel af erfaringerne fra vurderingerne af det 6.
Miljøhandlingsprogram (jf. Lissabontraktatens artikel 192, stk. 3), og som bl.a. bør behandle de
udfordringer og mål, der er fastsat i punkt 4 i Rådets konklusioner af 20. december 2010 om
forbedring af de miljøpolitiske instrumenter.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet behandler ikke Rådets konklusioner.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Konsekvenser for Danmark
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske eller
erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet. En evt.
gennemførelse af 7. miljøhandlingsprogram må imidlertid forventes at have signifikante
statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
6. Høring
Udkastet til rådskonklusioner blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 21. september 2011,
hvor der indkom følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer spurgte til formuleringen ’væsentlige statsfinansielle konsekvenser’ og
vurderingen af disse på et så tidligt tidspunkt i processen. Landbrug & Fødevarer udtrykte
derudover generel tilfredshed med notatet, herunder især fokus på ressourceeffektivitet.
Dansk Naturfredningsforening gav udtryk for at ambitionsniveauet i notatet var for lavt.
Greenpeace tilkendegav at Rådskonklusioner var essentielle for at presse Kommissionen mest
muligt.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0005.png
7. Forhandlingssituationen
Udkast til Rådskonklusioner er blevet behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe den 9., 20. og 23.
september 2011. Efter arbejdsgruppemøderne foreligger der enighed om store dele af udkastet til
rådskonklusioner.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er generelt positiv over for det udarbejdede forslag til Rådskonklusioner. Danmark er i
store træk enig i Kommissionens evaluering af det 6. Miljøhandlingsprogram og enig i ønsket om et
7. Miljøhandlingsprogram.
Danmark kan generelt støtte rådskonklusionernes overordnede anbefaling om, at medlemslandene
og Kommissionen bør tage evalueringen af det 6. Miljøhandlingsprogram til efterretning, herunder
de erfaringer og mangler som evalueringen omhandler, både mht. de forskellige prioriterede
områder af det 6. Miljøhandlingsprogram, men også i forhold til effektiviteten af de strategier og
instrumenter der ligger til grund for implementeringen af EU’s miljøpolitik.
Danmark kan desuden generelt støtte rådskonklusionernes overordnede anbefaling til
Kommissionen og medlemslandene om yderligere at styrke deres politiske og økonomiske
engagement hen imod opfyldelsen af det 6. Miljøhandlingsprogram og yderligere styrke deres
bestræbelser på at gennemførelse og håndhævelse af EU’s miljølovgivning.
Ved udarbejdelsen af et 7. Miljøhandlingsprogram bør erfaringerne fra 6. Miljøhandlingsprogram
og konklusionerne fra Kommissionens evaluering tages til efterretning. Der bør sikres sammenhæng
mellem mål og midler og finansiering, hvilket dog ikke præjudicerer et behov for at afsætte
yderligere finansielle midler til implementering at et 7. miljøhandlingsprogram.
Der bør sættes fart på fremdriften i forhold til Kommissionens arbejde med at udarbejde et udkast til
et 7. Miljøhandlingsprogram, således at udkast til 7. Miljøhandlingsprogram kan fremlægges
snarest muligt. Det 7. miljøhandlingsprogram bør være et egentligt miljøhandlingsprogram, jf.
Lissabon-traktatens artikel 192, stk. 3,
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0006.png
PUNKT 2
EU’s forberedelse til FN’s konference om bæredygtig udvikling fra 4.-6. juni 2012 i Rio de
Janeiro (Rio+20)
Kom (2011) 363
Rådskonklusioner
- Nyt notat
Resume
EU-Kommissionen har den 20. juni udsendt en meddelelse om ”Rio+20: mod en grøn økonomi og
bedre styring” som forelå på dansk 12. juli. Meddelelsen er et vigtigt bidrag til udviklingen af EU’s
position ift. Rio+20 konferencen. Kommissionen anerkender de store udfordringer, som
verdenssamfundet fortsat står overfor ift. bæredygtig udvikling. Kommissionen identificerer også
behovet for handling på Rio+20 konferencen, herunder for at opnå enighed om en langsigtet vision
for den globale bæredygtighedsindsats og udviklingen af en ”køreplan for en grøn økonomi”, samt
behovet for en række specifikke handlinger. Kommissionen peger desuden på nødvendigheden af at
reformere FN’s institutionelle rammer ift. bæredygtig udvikling. I forlængelse heraf har det polske
formandskab d. 2. august 2011 udsendt udkast til rådskonklusioner om Rio+20. Udkastet fokuserer
på de overordnede forventninger EU har til Rio+20 konferencen og signalerer EU’s villighed til at
påtage sig en aktiv og konstruktiv rolle. Kommissionens tilgang med en samlende vision og en dertil
hørende køreplan støttes af udkastet. Derudover oplistes en række væsentlige indsatsområder, som
eventuelt vil kunne løftes som en del af dagsordenen for Rio+20 konferencen.
1. Status
EU-Kommissionen har den 20. juni 2011 fremsendt en meddelelse om
”Rio+20: mod en grøn
økonomi og bedre styring”.
EU-formandskabet planlægger vedtagelse af rådskonklusioner om
Rio+20 på miljørådet d. 10. oktober 2011. FN’s medlemsstater samt andre aktører er blevet inviteret
til at bidrage med indspil til Rio+20 dagsordenen senest den 1. november 2011. På denne baggrund
vil FN sekretariatet udforme en samlet rapport med oplæg til forhandlinger. Et første udkast til
forhandlingstekst vil foreligge i januar 2012, hvorefter der følger et intenst tekstforhandlingsforløb i
FN regi i New York frem mod selve konferencen 4.-6. juni 2012.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0007.png
2. Formål og indhold
Meddelelsen anfører indledningsvis, at Rio+20 er et afgørende topmøde ift. at skabe fornyet
opbakning til løsningen af de miljø- og udviklingsudfordringer, som verden står overfor. De to
overordnede temaer for konferencen, grøn økonomi og de institutionelle rammer i FN, anføres
ligeledes som centrale temaer, hvis en bæredygtig udvikling skal realiseres. På trods af væsentlige
fremskridt er der fortsat meget store udfordringer. For så vidt angår EU’s egne politikker for
bæredygtig udvikling anføres det, at Europa 2020 strategien er et centralt element i Europas
ambitioner om at realisere en bæredygtig udvikling.
Grøn økonomi fremhæves som en mulighed for at tackle de udfordringer, som verden står overfor.
Hvis en bæredygtig udvikling skal realiseres, skal der ske en transformation af den samlede
økonomiske udvikling hen imod en grønnere økonomi. Kommissionen anfører i den sammenhæng
særligt, at følgende initiativer skal tages: a) Investeringer i bæredygtig forvaltning af
naturressourcer, b) Etablering af de rette reguleringsmæssige og markedsmæssige betingelser, c)
Styrkelse af institutionelle rammer og privatsektorinvolvering.
Ift. investeringer i bæredygtig forvaltning af ressourcer identificerer Kommissionen vand, energi,
marine ressourcer (herunder oceaner), landbrug/fødevaresikkerhed samt affald som vigtige
områder. Desuden nævnes, at farligt affald og kemikalier stadig er et særligt bekymrende område,
både nationalt og globalt.
Ift. etablering af de rette reguleringsmæssige og markedsmæssige betingelser peger Kommissionen
på, at der er brug for yderligere indsats, herunder udfasning af miljøskadelige subsidier.
Kommissionen understreger ligeledes behovet for mobilisering af betydelige finansielle ressourcer
både fra private og offentlige til brug for en omstilling til grøn økonomi. Derudover lægges der
vægt på behovet for udvikling af viden igennem forskning og uddannelse samt på en mere
bæredygtig handelspolitik. Afslutningsvis anfører Kommissionen, at der er brug for bedre
indikatorer der ikke alene fokuserer på BNP.
Ift. forbedring af de institutionelle rammer og privatsektorinvolvering peger Kommissionen på
behovet for at udvikle den samlede bæredygtighedsforvaltning i FN systemet. Det anføres at FN bør
tale med én stemme ift. bæredygtighedsspørgsmål, og at den eksisterende miljømæssige forvaltning
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i FN er svag, fragmenteret og ikke tilstrækkelig. Kommissionen nævner ligeledes, at inddragelsen af
ikke-statslige aktører har været utilstrækkelig. Der er i denne sammenhæng særligt brug for at
inddrage virksomhederne i udviklingen mod en grøn økonomi.
Kommissionen angiver i meddelelsen de mulige elementer, som kan indgå i en beslutning på
Rio+20. Dette indbefatter 1) en fælles samlet vision og en række mål, 2) En række handlinger på
internationalt, regionalt og nationalt niveau med målsætninger og tidsrammer, som sammen udgør
en grøn økonomi køreplan, 3) En ’toolbox’ med forskellige politiske tilgange og cases, som kan
bruges til opnå fælles vedtagne mål, 4) En mekanisme, som kan fremme og overvåge specifikke
tiltag. Kommissionen foreslår, at der etableres nationale eller regionale strategier for en grøn
økonomi. Disse planer skal bygge på eksisterende initiativer.
Derudover oplister Kommissionen en række mulige konkrete beslutninger på Rio+20 konferencen.
I udkastet til rådskonklusioner er der en generel støtte til indholdet i Kommissionens meddelelse og
der fokuseres ligeledes på Rio+20 som en enestående mulighed for at sikre fornyet politisk vilje til
at realisere bæredygtig udvikling. EU signalerer, at man vil spille en aktiv og konstruktiv rolle, samt
at rådet støtter ideen om en fælles, langsigtet vision og en køreplan for en grøn økonomi. Derudover
inviteres civilsamfundet herunder virksomheder til at tage aktivt del forberedelsen af Rio+20.
I forhold til grøn økonomi understreges vigtigheden af og potentialet i at forbedre
ressourceeffektivitet for hele samfundet herunder også at tackle klimaudfordringen, forbedre
biodiversiteten og økosystemer. I udkastet til konklusioner nævnes vand, landbrug og
fødevaresikkerhed, fornybare energikilder, hav og kemikalier samt økosystem tjenester som særligt
vigtige fokusområder. Yderligere handling indenfor disse områder kan ske via partnerskaber,
markedsbaserede instrumenter herunder fjernelse af miljøskadelige subsidier, regulering og de
rigtige rammebetingelser samt tilvejebringelse af de nødvendige private og offentlige finansielle
ressourcer.
I forlængelse af Kommissionens meddelelse, understreger rådskonklusionerne, at der er brug for
bedre indikatorer - ikke alene fokuseret på BNP – til at måle fremskridt.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0009.png
Hvad angår det institutionelle rammeværk for bæredygtig udvikling, ønsker EU overordnet en
styrket international miljøforvaltning bl.a med henblik på at strømline multilaterale miljøaftaler.
Ydermere understreger konklusionerne, at UNEP burde opgraderes til en FN-særorganisation for
miljø.
Rådskonklusionerne konkluderer, at der er behov for nye og innovative finansieringskilder til
implementeringen af bæredygtige udviklingspolitikker. I den forlængelse er udviklingsbistand
stadig relevant som et opstartende element.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om Rio+20.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da meddelelsen ikke indeholder forslag til EU
regulering.
5. Konsekvenser for Danmark
Kommissionens meddelelse og udkast til rådskonklusioner har ikke i sig selv konsekvenser for
Danmark, men evt. senere initiativer som følge heraf kan være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser.
6. Høring
Notatet var på dagsordenen d. 21. september 2011 i hhv. Miljøspecialudvalget og i Klima- og
energipolitisk specialudvalg hvor følgende blev fremført:
92-gruppen, bemærkede indledningsvis, at der var forståelse for den danske parlamentariske
situation men at en hvilken som helst dansk regering burde være ambitiøs i forhold til Rio+20.
Dette burde i højere grad afspejles i regeringens generelle holdning. Derudover fremførte 92-
gruppen, at det colombianske forslag om globalt aftalte bæredygtighedsmålsætninger burde
behandles mere eksplicit og at emnet finansiering, herunder erhvervslivets bidrag ville være særlig
vigtig for EU at fokusere på. Det blev understreget, at ilandene fortsat har et stort ansvar for at gå
forrest i forhold til bæredygtig udvikling. 92-gruppen mente desuden, at emnet vedrørende
miljøskadelige subsidier burde være mere i centrum og at det ligeledes var vigtigt med inddragelse
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0010.png
af civilsamfundet. Derudover var 92-gruppen inde på, at de emner og sektorer, som der var fokus på
i EU sammenhæng var grundlæggende fornuftige områder at fokusere på frem mod Rio+20. 92-
gruppen efterlyste initiativer fra regeringen til aktiv inddragelse af civilsamfundet.
Landbrug & Fødevarer, var af den holdning, at Rio+20 var vigtig og at mange af de emner, der var
på dagsordenen, netop skulle løftes globalt. Landbrug & Fødevarer mente desuden, at emnet
arealanvendelse skulle indgå mere eksplicit, da der i sidste ende er begrænsning på den mængde
areal, der er til rådighed for forskellige økonomiske og andre aktiviteter.
Greenpeace, var ligesom 92-gruppen fokuseret på finansieringsspørgsmålet og på emnet
fødevaresikkerhed/landbrug som afgørende for Rio+20 konferencens succes og dermed også som
fokusområder for det danske EU-formandskab.
WWF udtrykte, at Rio-processen og de internationale klimaforhandlinger som udgangspunkt bør
holdes adskilt. WWF fandt, at rådskonklusionerne, således som de er beskrevet i den kommenterede
dagsorden, er meget generelle, og at der mangler konkret stillingtagen bl.a. til udviklingsmål, som
det tidligere er fremgået af svar på folketingsspørgsmål, at regeringen kunne støtte. WWF fandt
også formuleringen om ”realistisk og omkostningseffektiv bæredygtig udvikling” problematisk.
Vedvarende Energi fandt det uklart, hvad regering vil med temaet om grøn økonomi.
7. Forhandlingssituationen
Der er generel enighed om, at EU skal spille en aktiv og konstruktiv rolle frem mod og under
Rio+20. EU arbejder samlet set for, at man opnår enighed om en langsigtet vision for bæredygtig
udvikling med en maksimal aktivering af markedet, virksomheder og civilsamfund samt en reform
af FN’s institutionelle rammer for bæredygtig udvikling og miljø. Der er også enighed blandt EU’s
medlemslande om, at rådskonklusionerne skal være korte og fokuserede.
8. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at meddelelsen og udkast til rådskonklusioner er første vigtige skridt i processen
med at afklare dagsordenen for Rio+20 konferencen og EU’s holdning hertil, og hilser som sådan
meddelelse og udkast til rådskonklusioner velkommen. Regeringen støtter indholdet i udkast til
rådskonklusionerne. Regeringens holdning til konkrete mål og handlinger i forbindelse med Rio+20
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0011.png
forhandlingerne skal nærmere afklares efterhånden som Rio+20 dagsordenen udformes, idet
analyser, herunder af de eventuelle samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, må
lægges til grund, inden nærmere dansk holdning fastlægges.
Regeringen finder, at meddelelsen og udkast til rådskonklusioner generelt peger på relevante
indsatsområder og sektorer, hvor der er et behov for at styrke den globale indsats for realistisk og
omkostningseffektiv bæredygtig udvikling. Meddelelsen og udkast til rådskonklusioner er således
en god basis for den videre proces.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0012.png
PUNKT 3
Formandskabets udkast til Rådets konklusioner i forbindelse med forberedelse af Basel
konventionens 10. Partskonference (COP10) om kontrol med grænseoverskridende overførsel
af farligt affald og bortskaffelse heraf (Cartagena, 17.-21. oktober 2011).
Rådskonklusioner
- Nyt notat
Resume
De vigtigste pointer fra Rådskonklusionerne, er at:
EU støtter en ny strategiplan, der skal sikre en effektiv implementering af konventionens
bestemmelser. Rådskonklusionerne fremhæver vigtigheden af, at målene i strategiplanen
skal være realistiske og målbare.
EU støtter at få det vedtagne forbud mod eksport af farligt affald fra OECD-lande til ikke
OECD-lande til at træde i kraft så hurtigt som muligt, samtidig med, at der arbejdes for
yderligere tiltag for at beskytte sårbare lande.
EU vurderer, at Hong Kong konventionen om sikker og miljørigtig ophugning af skibe
umiddelbart tilvejebringer som minimum det samme niveau af kontrol og håndhævelse som
Basel konventionen i forhold til skibe, der sendes til ophugning.
1. Status
Det Polske formandskab fremsendte d.13. juli 2011 et udkast til Rådets konklusioner i forbindelse
med forberedelse af Basel konventionens 10. partskonference. Forslaget er fremsendt fra Rådet til
medlemsstaterne.
Forslaget blev behandlet i den internationale miljøarbejdsgruppe den 20. juli og den 7. -8.
september 2011. Forslaget skal blev desuden behandlets i miljøarbejdsgruppen den 13. september.
På baggrund af disse forhandlinger, vil der blive fremsendt et revideret forslag til vedtagelse på
Rådsmødet (Miljø) d. 10. oktober 2011.
Parallelt med dette forslag har Kommissionen fremsendt et forslag til Rådets afgørelse om den
holdning, Kommissionen skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i forhandlingerne under
Basel konventionens partsmøde (COP10) om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt
affald og bortskaffelse heraf.
Dette forslag har været forelagt EU specialudvalg vedrørende miljø i juli 2011.
2. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er at sikre et fælles grundlag for medlemsstaternes deltagelse i den
forestående partskonference under Basel konventionen.
Basel konventionen trådte i kraft i 1992 og tæller nu 175 parter. I 1995 vedtog Basel konventionen
tredje partskonference en ændring til konventionen, der forbyder eksport af farligt affald med
henblik på slutdeponering og genanvendelse fra OECD-lande til ikke-OECD-lande
(Baselforbuddet).
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1029642_0013.png
I forhold til dagsorden for partsmødet fremhæves i konklusionerne de mål, der bør opnås på bl.a.
følgende emner:
a) Ny strategiplan (2012-2021)
Parterne til Basel konventionen vedtog for 10 år siden deres første strategiplan, der havde fokus på
at sikre, at affald blev miljømæssigt forsvarligt behandlet. Denne strategiplan havde en 10 års
ramme og som afløser, er der nu udarbejdet et udkast til en ”ny” strategiplan for perioden 2012-
2021.
Den nye strategiplan har fokus på implementering af konventionen, for på den måde at forhindre
ulovlig eksport af affald og sikre affaldets miljømæssige forsvarlige behandling.
Rådskonklusionerne fremhæver vigtigheden af en strategiplan, og af at målene i en sådan skal være
realistiske og målbare. Det anbefales samtidig, at muligheden for finansiering af målene ses i
sammenhæng med de anbefalinger til finansiering, som der er ved at blive udarbejdet i forbindelse
med en tværgående proces på affalds og kemikalieområdet initieret af UNEP.
b) Forbuddet mod eksport af farligt affald fra OECD lande til ikke-OECD lande
På baggrund af, at forbuddet mod eksport af farligt affald fra OECD til ikke-OECD lande p.g.a. for
få ratifikationer, fortsat ikke er trådt i kraft globalt, opfordrer EU alle dem, som ikke har ratificeret
forbuddet til at få det gjort.
Foruden de manglende ratifikationer, er der desuden heller ikke opnået enighed blandt
konventionens parter om, hvor mange ratifikationer, der reelt er behov for, for at forbuddet kan
træde i kraft. Dette skyldes, at der ikke har kunnet opnås enighed om, hvorledes konventionens
bestemmelse om kravene til ikrafttræden af ændringer til konventionen (artikel 17.5) skal fortolkes
1
.
Schweiz og Indonesien har siden sidste partskonference initieret en række uformelle møder, hvor
udvalgte lande har diskuteret sårbare landes udfordringer i forhold til import af farligt affald og
eventuelle løsninger af de problemer, som kunne identificeres. Dette såkaldte lande-baserede
initiativ (”country-lead-initiativ” – CLI) har resulteret i et to-strenget forslag. Den ene del foreslår
en fortolkning af krafttrædelsesbestemmelsen, som er identisk med EU’s forslag til fortolkning
(”fixed-target-model”). Den anden del foreslår en række initiativer, som bl.a. kan hjælpe
udviklingslandene med at beskytte sig mod importer af farligt affald fra andre udviklingslande. Det
er således håbet, at enighed om ratifikationskravene vil betyde, at forbuddet snart kan træde i kraft
globalt og dermed bringe nyt momentum til konventionen.
Rådskonklusionerne støtter dette to strengede forslag samlet i én ”pakke”.
c) Ophugning af skibe
Rådskonklusionerne understreger, at IMO’s Hong Kong konvention om sikker og miljørigtig
ophugning af skibe tilvejebringer som ”minimum det samme niveau af kontrol og håndhævelse som
Basel konventionen” i forhold til skibe, der sendes til ophugning. Det er den henstilling, parterne til
Basel konventionen har givet videre til IMO, i forbindelse med at de opfordrede IMO til at udvikle
1 Der har dannet sig to skoler. Én skole, der går ind for den såkaldte ”fixed-target-model”, hvorefter der kræves, at et vist antal af
de lande, der vedtog ændringen skal ratificere. Og en anden skole, der går i for den såkaldte ”moving-target-model”, hvorefter der
kræves at en vis andel af det til enhver tid værende antal parter skal ratificere. EU støtter ”fixed-target-model” – af juridiske og
politiske grunde. Det er mest i overensstemmelse med ordlyden af artikle 17(5) og sikrer hurtigst global ikrafttræden af forbuddet.
1
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en ny regulering på området. Parterne skal på partskonferencen træffe beslutning om der er opnået
”samme niveau”.
d) tekniske vejledninger
Der lægges i Rådskonklusionerne op til, at EU ser frem til, at en række tekniske vejledninger om
kviksølv, dæk og forbrænding i cement-ovne bliver vedtaget på 10. partskonference. Derudover
fremhæves behovet for den vejledning om elektronik affald, der er på vej også og som skal hjælpe
brugerne med at bestemme, hvornår brugt elektronik er affald, og hvornår det er et produkt.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
5. Konsekvenser for Danmark
En vedtagelse af konklusionerne har hverken juridiske, økonomiske eller administrative
konsekvenser for Danmark.
6. Høring
Rådskonklusionerne blev behandlet på miljøspecialudvalget den 21. september 2012. Der indkom
ingen bemærkninger.
7. Forhandlingssituation
I de foreløbige forhandlinger har en række lande haft forslag til ændring af teksten. Der er efter
behandlingen i den internationale miljøgruppe blevet opnået enighed om teksten, dog med to
undtagelser. Dels – og vigtigst har enkelte lande et undersøgelsesforbehold i forhold til, at ordlyden
vedrørende EU’s position til ikrafttrædelsesbestemmelsen ikke bliver for ufleksibel. Dels – og
mindre vigtigt – har Malta et mindre forbehold i forhold til en konkret formulering vedrørende
opfordring til implementeringen af Hong Kong konventionen, idet de har udtrykt at de alene ønsker
en opfordring til ratifikation og ikrafttræden.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
a) Ny strategiplan
Danmark støtter, at der bliver vedtaget en ny strategiplan, der kan være med til at sikre
implementering af Basel konventionen, specielt i udviklingslandene.
b) Forbuddet mod eksport af farligt affald fra OECD til ikke-OECD lande
Danmark støtter, at der på den 10 partskonference vedtages en beslutning, som sikrer, at forbuddet
træder i kraft så hurtigt som muligt. På trods af at ”Baselforbuddet” allerede er gældende i EU og
derved sikrer, at EU's medlemslande ikke sender farligt affald til bortskaffelse eller nyttiggørelse i
udviklingslande, er det vigtigt for Danmark, at forbuddet kommer til at gælde globalt.
c) Ophugning af skibe
Det er dansk holdning, at Hong Kong konventionen skal ratificeres hurtigst muligt, og at alle lande
skal opfordres til at ratificere konventionen. Det er desuden dansk holdning, at Hong Kong
konventionen umiddelbart tilvejebringer ”som minimum det samme niveau af kontrol og
håndhævelse som Basel konventionen i forhold til skibe, der sendes til ophugning”. Danmark støtter
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
derfor, at der vedtages en beslutning, der sikre klare linjer for, hvornår skibe er omfattet af Hong
Kong konventionen, og hvornår de er omfattet af Basel konventionen, således at området ikke
dobbelt reguleres og således at implementeringen kan påbegyndes.
d) tekniske vejledninger
Danmark støtter en vedtagelse af vejledninger, som giver det bedst mulige beskyttelsesniveau.
9. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Forslaget er ikke tidligere forelagt for Folketinget.
15