PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3121 - RIA Bilag 3
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

EU-formandskabs-

sekretariatet

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2011-3051/01-0003

Dok.:

252149

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i det blandede udvalg den 27.-28. oktober 2011.

Side:

5-8

Dagsordenspunkt 1 Europæisk pagt for bekæmpelse af synte-

tiske stoffer

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 2 Årsrapport 2011 om status for narkotikasi-

tuationen i Europa

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

9-11

12-18

Dagsordenspunkt 3 Kommissionens meddelelse om et euro-

pæisk system til sporing af midler til fi-

nansiering af terrorisme: løsningsmodeller

-drøftelse

KOM(2011)429

19-22

Dagsordenspunkt 4 EU-USA-aftalen om databeskyttelse

-statusopdatering

KOM-dokument foreligger ikke

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

**Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da

forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer

Danmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23-31

Dagsordenspunkt 5 Europæisk køberet

-præsentation

KOM(2011)284

32-42

Dagsordenspunkt 6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ret til adgang til advokatbi-

stand i straffesager og ret til kommunika-

tion ved anholdelse*

-status

fra formandskabet

KOM (2011)326

43-59

Dagsordenspunkt 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om minimumsstandarder for ofre

for kriminalitet, støtte og beskyttelse*

-orienterende debat

KOM (2011)275

Dagsordenspunkt 8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om retten til information i straffe-

sager*

-orienterende debat

KOM(2010)392

61-64

Dagsordenspunkt 9 Rådskonklusioner om uddannelsen af

retsvæsenets aktører i EU

-præsentation

KOM-dokumentet foreligger ikke

Dagsordenspunkt 10 Rapport om anvendelse af resolution ved-

taget af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet, om oprettelse af et netværk for

lovgivningssamarbejde mellem Den Eu-

ropæiske Unions justitsministerier

-godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

66-70

Dagsordenspunkt 11 SIS II

-statusopdatering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 12 Ministermøde mellem EU og Vestbalkan

-orientering fra formandsskabet

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13 Ministermøde mellem EU og Rusland

(PCC)

-orientering fra formandsskabet

KOM-dokument foreligger ikke

73-83

Dagsordenspunkt 14 Det fælles europæiske asylsystem

-status/udvalgte emner

KOM-dokument foreligger ikke

84-88

Dagsordenspunkt 15 Den græske handlingsplan på asyl- og

indvandringsområdet

-status

KOM-dokument foreligger ikke

89-94

Dagsordenspunkt 16 Kommissionens forslag til omarbejdelse

af flygtningedefinitionsdirektivet*

-status

KOM(2009)551

Dagsordenspunkt 17 EU-erklæring ved Flygtningekonventio-

nens 60-års jubilæum

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

grænser

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

95-97

99-102

Dagsordenspunkt 18 Kommissionsmeddelelse om intelligente

103-106

Dagsordenspunkt 19 VIS

-status

KOM-dokument foreligger ikke

107-112

Dagsordenspunkt 20 Kaliningrad**

-status/udvalgte emner

KOM(2011)461

113-117

Dagsordenspunkt 22 Kommissionsmeddelelse om det østlige

partnerskab

-præsentation og drøftelse

KOM(2011)564 endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118-120

Dagsordenspunkt 24 Kommissionens meddelelse om en sam-

menhængende tilgang til EU’s antinarko-

tikapolitik

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

121-146

Dagsordenspunkt 25 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn, seksuel udnyttelse af børn

og børnepornografi og om ophævelse af

rammeafgørelse 2004/68/RIA*

-status

KOM(2010)0094

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske

stoffer

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil

fremlægge et forslag til en europæisk pagt vedrørende bekæmpelse af

syntetiske euforiserende stoffer. Pagten indebærer, at EU-medlemsstaterne

og relevante EU-institutioner skal styrke indsatsen mod dels produktion af

og handel med syntetiske stoffer, dels mod smugling af stoffer, der kan

bruges til fremstilling heraf (prækursorer). Pagten lægger endvidere op til

indførsel af øgede forholdsregler mod nye psykoaktive stoffer og øget

fokus på uddannelse og træning af relevante retshåndhævende

myndigheder. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet

og vil ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund

I juni 2010 vedtog Rådet som led i udmøntningen af Stockholm-

programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi en europæisk pagt om

bekæmpelse af narkotikasmugling, der fokuserer på bekæmpelse af

kokain- og heroinsmugling samt på konfiskation af aktiver hidrørende fra

narkotikakriminalitet.

Af pagten om bekæmpelse af narkotikasmugling fremgår bl.a., at der i

2011 vil blive lanceret et lignende initiativ mod syntetisk narkotika. På

denne baggrund forventes det polske formandskab på rådsmødet den 27.-

28. oktober 2011 at fremlægge et forslag til en europæisk pagt for

bekæmpelse af syntetiske stoffer med henblik på vedtagelse.

Indhold

Forslaget til den europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer

lægger op til, at EU-medlemsstaterne og relevante EU-institutioner skal

styrke indsatsen dels mod produktion af og handel med syntetiske stoffer,

dels mod smugling af stoffer, der kan bruges til fremstilling heraf

(prækursorer). Pagten lægger endvidere op til indførsel af forholdsregler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod nye psykoaktive stoffer og øget fokus på uddannelse og træning af

retshåndhævende

myndigheder

involveret

indsatsen

mod

produktionsfaciliteter og produktion af ulovlige syntetiske stoffer.

Vedrørende bekæmpelse af produktion af syntetiske stoffer lægges der

bl.a. op til, at Europol og Eurojust skal deltage i koordineringen af

operationelle aktiviteter i forbindelse med ulovlig produktion af syntetiske

stoffer på tværs af medlemsstaterne, og at det Europæiske System til

Narkotikaprofilering (EDPS) skal udnyttes fuldt ud med henblik på at

integrere retskemisk profilering i indsatsen mod narkotikakriminalitet.

Herudover skal medlemsstaterne styrke udvekslingen af information om

produktionsmetoder for ulovlige syntetiske stoffer og om omdannelse af

prækursorer til syntetiske stoffer.

I forhold til bekæmpelse af handel med syntetiske stoffer og smugling af

prækursorer lægger forslaget bl.a. op til, at de principper for afbrydelse af

heroin- og kokainstrømme, som fremgår af den europæiske pagt om

bekæmpelse af narkotikasmugling, bør anvendes på tilsvarende måde i

forhold til syntetiske stoffer, og at samarbejdet mellem retshåndhævende

myndigheder og toldmyndigheder skal styrkes, f.eks. ved anvendelse af

fælles efterforskningshold. Endvidere lægges der op til styrket samarbejde

med relevante lande i Østeuropa og Asien i form af f.eks.

informationsudveksling, fælles operationelle aktiviteter og støtte til

kapacitetsopbygning.

For så vidt angår forholdsregler mod nye psykoaktive stoffer fokuseres der

på informationsudveksling – via bl.a. det såkaldte Early Warning System –

mellem medlemsstaterne og relevante EU-agenturer vedrørende nye

psykoaktive stoffer og deres skadevirkninger. Endvidere lægges der op til

øget EU-regulering på området, og Kommissionen opfordres i den

forbindelse til at udarbejde et forslag til revidering af den eksisterende

retlige ramme for informationsudveksling, risikovurdering og kontrol med

nye narkotiske stoffer, som er fastsat i Rådets afgørelse af 10. maj 2005

om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye

psykoaktive stoffer.

Endelig lægges der for så vidt angår uddannelse og træning af

retshåndhævende myndigheder op til, at myndighedernes viden om

metoder til produktion af ulovlige syntetiske stoffer samt opdagelse og

håndtering af ulovlige produktionsfaciliteter opdateres, ligesom der lægges

op til fælles træningsaktiviteter og inddragelse af dette område i CEPOL’s

uddannelsesprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes på nuværende tidspunkt ikke at have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18.-19. juli

2011 fremlagde det polske formandskab et diskussionsoplæg om EU’s

narkotikapolitik og et udkast til en pagt for bekæmpelse af syntetiske

stoffer.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til indholdet af forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget om en

europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer.

Ved den indledende drøftelse af pagten på det uformelle rådsmøde den

18.-19. juli 2011 udtrykte man således fra dansk side, at Danmark hilste

initiativet til en europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer

velkomment.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere

Retsudvalg

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt

Årsrapport

narkotikasituationen i Europa

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

2011

status

for

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at der på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil

blive præsenteret en rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter for

Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) om narkotikasituationen i

Europa. Det fremgår af EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-

2012, at Rådet skal undersøge problemerne i forhold til narkotika en gang

om året på baggrund af bl.a. relevante årsrapporter fra EONN. Sagen

giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen

har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes

holdninger til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage

præsentationen af årsrapporten fra EONN til efterretning.

Baggrund

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi for

2005-2012. Strategien fastlægger de overordnede retningslinjer og mål for

EU’s indsats på narkotikaområdet i den nævnte periode. Strategien udmøn-

tes gennem vedtagelse af to fire-årige handlingsplaner.

EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, som blev vedtaget

af Rådet (retlige og indre anliggender) i november 2008, er den anden og

sidste handlingsplan inden for strategiens rammer. Det overordnede mål

med handlingsplanen er en væsentlig nedbringelse af udbredelsen af stof-

forbrug i befolkningen og at reducere den sociale og sundhedsmæssige

skade, der er en følge af brug af og handel med stoffer.

Det fremgår af narkotikahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge proble-

merne i relation til narkotika en gang om året på baggrund af bl.a. relevan-

te årsrapporter fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og

Narkotikamisbrug (EONN), Europol og Eurojust. Det forventes, at årsrap-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

porten for 2011 fra EONN vil blive præsenteret på rådsmødet den 27.-28.

oktober 2011.

EONN blev oprettet i 1993 og er et af EU’s decentraliserede agenturer.

Formålet med overvågningscentret er at levere et faktuelt overblik over

Europas narkotikaproblemer til EU’s institutioner og medlemsstater samt

et solidt vidensgrundlag, der kan understøtte debatten på området. Over-

vågningscentret leverer bl.a. oplysninger til brug ved udformningen af

strategier og lovgivningsinitiativer på narkotikaområdet.

Indhold

Indholdet af EONN’s årsrapport kendes endnu ikke.

Årsrapporten vil være baseret på oplysninger, som EONN har modtaget i

form af nationale rapporter fra EU-medlemsstaterne. Årsrapporten

forventes bl.a. at indeholde en samlet oversigt over Europas

narkotikaproblemer og de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå

dem.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

tilkendegivelser

øvrige

Der foreligger ikke offentlige

medlemsstaters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af EONN’s års-

rapport til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere

Retsudvalg

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens meddelelse om et europæisk

system til sporing af midler til finansiering af terrorisme:

løsningsmodeller

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Meddelelsen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet, men det må for-

ventes, at et kommende forslag til retsakt om oprettelse af et europæisk sy-

stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme vil være omfattet af

forbeholdet.

(KOM(2011)429)

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil fremlægge sin meddelelse om et

europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme med henblik på

en indledende drøftelse af de løsningsmuligheder, som Kommissionen har

beskrevet i meddelelsen, og som vil kunne danne grundlag for et

tilsvarende forslag til retsakt. Sagen var sat på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011, men blev på

grund af tidsnød taget af dagsordenen. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at vurdere, om et kommende forslag om oprettelse af et

europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme (TFTS-system)

vil rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Meddelelsen har i sig

selv ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Da et

eventuelt kommende forslag til retsakt om oprettelse af et europæisk TFTS-

system må forventes at ville være omfattet af det danske retsforbehold, vil

et sådant forslag heller ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Baggrund

EU indgik den 27. juli 2010 en aftale med USA om behandling og

overførsel af oplysninger om finansielle transaktioner (TFTP-aftalen).

Aftalen, der trådte i kraft den 1. august 2010, har til formål at stille

oplysninger om finansielle overførsler, der lagres inden for EU af

udbydere af internationale finansielle betalingstjenester, til rådighed for

det amerikanske finansministerium med henblik på forebyggelse,

efterforskning, opsporing eller retsforfølgning af terrorisme eller

finansiering heraf. I forlængelse heraf opfordrede Rådet i juli 2010

Kommissionen til inden for et år at fremlægge en juridisk og teknisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ramme for et europæisk system til sporing af midler til finansiering af

terrorisme.

Det fremgår endvidere af artikel 11 i aftalen mellem EU og USA, at

Kommissionen skal gennemføre en undersøgelse af, om det er muligt at

indføre et tilsvarende EU-system, der gør det muligt at sikre en mere

målrettet overførsel af data om finansielle overførsler.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen den 13. juli 2011 en

meddelelse om et europæisk system til sporing af midler til finansiering af

terrorisme. Kommissionen beskriver i meddelelsen, hvilke skridt der vil

skulle gennemføres med henblik på at fastlægge den juridiske og tekniske

ramme for et kommende TFTS-system (Terrorist Finance Tracking

System). Kommissionen beskriver endvidere tre mulige modeller for

indretningen af et europæisk TFTS-system.

Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen haft

drøftelser med en række aktører, herunder bl.a. medlemsstaterne,

databeskyttelsesmyndigheder, Europol og de amerikanske myndigheder,

der er involveret i gennemførelsen af TFTP-aftalen.

Det forventes, at Kommissionens præsentation af meddelelsen vil blive

fulgt op af en indledende drøftelse af de løsningsmodeller, der er beskrevet

i meddelelsen.

Indhold

2.1. Formål

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at formålet med et europæisk

TFTS-system er at styrke EU’s indsats mod terrorisme og finansieringen

heraf. Ifølge Kommissionen tyder de foreløbige amerikanske erfaringer

med TFTP-aftalen på, at et europæisk TFTS-system vil kunne styrke EU’s

og medlemsstaternes indsats mod terrorisme og finansieringen heraf.

Formålet med et europæisk TFTS-systemet er samtidig at begrænse

overførelsen af personoplysninger til tredjelande, idet videregivelse af

store mængder af ubehandlede personoplysninger, således som det sker i

medfør af TFTP-aftalen, kan indebære en krænkelse af borgernes

grundlæggende rettigheder. Ved at etablere et europæisk TFTS-system på

EU’s område sikres det, at behandling af data, der indeholder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personoplysninger,

sker

overensstemmelse

med

databeskyttelsesregler og charteret om grundlæggende rettigheder.

2.2. Funktion

EU’s

Gennemførelse af et europæisk TFTS-system vil ifølge meddelelsen

indebære, at medlemsstaterne og bestemte EU-institutioner får adgang til

visse data fra udbydere af finansielle betalingstjenester vedrørende

økonomiske transaktioner. Ifølge Kommissionen vil et system, der har til

formål at spore finansieringen af terrorisme, skulle indeholde elementer,

der kan sikre varetagelsen af følgende funktioner:

Forberedelse og udstedelse af anmodninger til den eller de

udpegede udbydere af finansielle betalingstjenester om de rådata,

der skal stilles til rådighed,

modtagelse og lagring af rådata fra den eller de udpegede

udbydere, herunder implementering af et system for datasikkerhed,

gennemførelse af faktiske søgninger i de leverede data,

tilsyn med og godkendelse af gennemførelsen af søgninger i de

leverede data,

analyse og formidling af søgeresultater og

gennemførelse af databeskyttelsesordninger.

Kommissionen lægger i tilknytning hertil op til, at medlemsstaterne i

forbindelse med den nærmere udformning af disse funktioner skal tage

stilling til bl.a., hvilken eller hvilke udbydere af betalingstjenester der skal

knyttes til systemet, hvilke betalingsdata der skal anvendes, og hvorvidt

systemet skal omfatte både nationale og internationale transaktioner.

Medlemsstaterne bør endvidere overveje, om TFTS-systemet også skal

kunne bruges til forebyggelse og bekæmpelse af andre typer

lovovertrædelser end terrorisme.

Kommissionen peger desuden på, at medlemsstaterne i forbindelse med

etableringen og indretningen af TFTS-systemet skal inddrage overvejelser

om bl.a. effektivitet, databeskyttelse, datasikkerhed, lagring af data,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udnyttelse af eksisterende instrumenter og deling af oplysninger mellem

medlemsstaterne og EU.

For så vidt angår de finansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at de

i vidt omfang vil afhænge af, hvilken løsning der vælges, men at

foreløbige beregninger viser, at omkostningerne for et TFTS-system på

EU-plan vil ligge i størrelsesordenen 33-47 millioner euro i forbindelse

med oprettelse og yderligere 7-11 millioner euro til den årlige drift. Rent

nationale systemer vil imidlertid være betydeligt dyrere, idet sådanne

anslås samlet at ville koste 390 millioner euro i oprettelse og 37 millioner

euro i årlig drift. I forhold de tre skitserede modeller for et TFTS-system

på EU-plan, som der er nærmere redegjort for nedenfor, vil løsningsmodel

3 være den dyreste, mens løsningsmodel 2 vil være den billigste.

2.3. Indretning

Kommissionen har på baggrund af de foreløbige undersøgelser, herunder

møderne med interessenterne, udarbejdet tre forslag til løsningsmodeller

for, hvordan et europæisk TFTS-system kan indrettes. De foreslåede

løsningsmodeller er ”hybridløsninger”, der lægger op til, at både

medlemsstaterne og en central enhed eller platform på EU-niveau indgår i

modellerne. Kommissionen har ikke taget stilling til, hvilken af de tre

modeller der bør anvendes.

Model 1 indebærer oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som er

ansvarlig for de funktioner, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.

Medlemsstaterne skal efter denne model kunne anmode TFTS-enheden

om, at der gennemføres søgninger på deres vegne, eller om at deres egne

analytikere får adgang til at gennemføre søgninger. Medlemsstaternes

anmodninger skal være begrundede eller forhåndsgodkendt af en

kompetent national judiciel myndighed.

Denne model indebærer endvidere inddragelse af Eurojust og Europol i

gennemførelsen af TFTS-systemet, idet der lægges op til, at de to EU-

agenturer bl.a. skal udføre kontrolopgaver mv. Det vil i den forbindelse

skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol skal ændres.

Model 2 indebærer ligeledes oprettelse af en central europæisk TFTS-

enhed, som udfører de funktioner, der er beskrevet i afsnit 2.2. Men TFTS-

enheden vil efter denne model ikke have adgang til at analysere og

sammenligne søgeresultater, der hidrører fra søgninger foretaget på vegne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af medlemsstaterne. I disse situationer vil TFTS-enheden alene skulle

udføre søgningen og levere resultatet i en overskuelig form til

medlemsstaterne, der herefter vil stå for analysen. Det indebærer også, at

medlemsstaternes anmodninger om gennemførelse af søgninger ikke skal

begrundes overfor TFTS-enheden. For så vidt angår søgninger og analyser,

der gennemføres på vegne af EU-institutionerne, USA og andre

tredjelande vil TFTS-enheden imidlertid være ansvarlig for at analysere

søgeresultaterne.

Endvidere indebærer model 2 på samme måde som model 1, at Eurojust og

Europol inddrages i gennemførelsen af TFTS-systemet. Det vil i den

forbindelse ligeledes skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og

Europol skal ændres.

Model 3 indebærer oprettelse af en ny enhed eventuelt baseret på den

platform, der anvendes af de nationale Financial Intelligence Units (FIU-

enheder), der er etableret som en del af det europæiske samarbejde om

hvidvaskningsbekæmpelse. Den nye enhed vil skulle udstede anmodninger

om rådata til den eller de udpegede udbydere ved at samle de behov, som

de nationale FIU'er har angivet, i én enkelt anmodning, som vil blive

verificeret og godkendt på centralt plan. Efter modellen vil

medlemsstaterne selv – via en fælles europæisk it-platform, der f.eks. kan

baseres på det kommunikationsnetværk, som FIU-netværket benytter

(FIU-platformen) – få adgang til at gennemføre søgninger i den modtagne

rådata. Hvorvidt søgninger er velbegrundede og har en sammenhæng med

terrorisme vil blive kontrolleret på nationalt plan. De nationale platforme

vil også kunne stille oplysninger til rådighed uopfordret.

Den nye enhed vil blive i stand til at gennemføre søgninger og analysere

resultaterne på vegne af EU-institutionerne, USA og tredjelande, med

hvilke EU har undertegnet en aftale. Den vil endvidere kunne levere

oplysninger uopfordret.

Model 3 indebærer, at der udpeges en EU-myndighed, der skal behandle

anmodninger fra borgere om adgang til oplysninger og om berigtigelse

eller sletning af oplysninger.

For alle tre modeller gælder det, at databeskyttelse, dataintegritet,

datasikkerhed samt kontrol af overensstemmelsen med beskyttelses- og

kontrolforanstaltningerne skal sikres på EU-niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen i sig selv har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Da et forslag om oprettelsen af et europæisk TFTS-system må forventes at

ville være omfattet af det danske retsforbehold, vil et sådant forslag

heller

ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes på nuværende tidspunkt ikke at give anledning til

overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

tilkendegivelser

øvrige

Der foreligger ikke offentlige

medlemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for et operationelt system

til sporing af midler til finansiering af terrorisme. En nærmere stillingta-

gen til Kommissionens forslag vil imidlertid forudsætte en grundig drøftel-

se af sagen med politiet og andre relevante aktører. I den forbindelse skal

en række politifaglige, økonomiske og persondataretlige spørgsmål drøf-

tes.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været

drøftet på et møde i

Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

12. oktober 2011.

11. Tidligere

Retsudvalg

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt for

Folketingets partier den 19. september

2011 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: EU-USA-aftalen om databeskyttelse*

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at der på rådsmødet den 27.- 28. oktober 2011 vil blive

orienteret om status for forhandlingerne om en generel aftale mellem EU

og USA om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i

forebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder

terrorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde. Det er

hensigten, at den endelige aftale skal indeholde forslag til nogle

overordnede principper, som vil kunne iagttages i forbindelse med

indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af personoplysninger mellem

EU og USA. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet

og har på det foreliggende grundlag ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra

dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Aftalen forventes at være omfattet af det danske retsforbehold. I den

forbindelse bemærkes imidlertid, at, i det omfang aftalen får karakter af en

blandet aftale, vil de enkelte medlemsstater (også) bindes rent folkeretligt.

Det betyder, at Danmark i det tilfælde vil være bundet af aftalen på

folkeretligt grundlag.

Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group on da-

ta protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanter fra

EU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice, De-

partment of Homeland Security og Departement of State) – med henblik

på bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttelsesret-

lige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidige for-

handlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplysninger i

forbindelse med ”law enforcement”.

HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunne ind-

drages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale vedrø-

rende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til person-

databeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12 prin-

cipper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om udveks-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto- og

betalingsoplysninger).

På baggrund af arbejdet i HLCG

vedtog Rådet (retlige og indre anliggen-

der) på mødet den 2.-3. december 2010

et forhandlingsmandat, som

gav

Kommissionen mulighed for – på nogle nærmere angivne betingelser – at

forhandle en generel databeskyttelsesaftale med USA. Aftalen vil skulle

indeholde en række overordnede databeskyttelsesprincipper, som konkrete

aftaler mellem EU og USA fremover vil kunne bygge på.

Indhold

Ifølge det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighed om på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, bemyndiges

Kommissionen til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA om

rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, ef-

terforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for

det politimæssige og retlige samarbejde. Forhandlingsmandatet

indeholder

forslag til nogle overordnede databeskyttelsesprincipper, som vil kunne

lægges til grund i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om ud-

veksling af personoplysninger mellem EU og USA.

Forhandlingsmandatet

indebærer således,

at der kan forhandles en generel

aftale mellem EU og USA, som vil kunne finde anvendelse på overførsel

og behandling af personoplysninger inden for aftalens anvendelsesområde

til og fra Den Europæiske Unions institutioner mv., Den Europæiske Uni-

ons medlemsstater og amerikanske offentlige myndigheder med ansvar for

forebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terro-

risme, inden for rammerne af politi- og retssamarbejdet i straffesager.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. oktober 2011 vil blive redegjort for status for Kommissionens forhand-

linger med USA om indgåelse af en generel aftale om rammerne for ud-

veksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssi-

ge og retlige samarbejde.

Vedrørende forhandlingsforløbet kan det oplyses, at der har været afholdt

en række møder mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder.

Drøftelserne har efter det oplyste særligt vedrørt spørgsmål om håndtering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af følsomme oplysninger, proportionalitet, ansvar og kompensation samt

ikke-diskrimination.

Hjemmelsgrundlaget

Det bemærkes, at hjemmelsgrundlaget for den kommende aftale ikke frem-

går af forhandlingsmandatet.

Det følger dog af de forhandlingsdirektiver,

der er fastlagt i mandatet,

at aftalen vil finde anvendelse i forbindelse med

udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssi-

ge og retlige samarbejde omfattet af TEUF, 3. del, afsnit V, kapitel 4 og 5.

Hvis en kommende aftale fremsættes med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit

V, vil aftalen være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-

sabontraktaten, vil på den baggrund finde anvendelse. Ifølge protokollens

artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af

de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF 3. del, afsnit V,

bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

I det omfang den kommende aftale får karakter af en blandet aftale (dvs.

en aftale mellem både EU og USA og mellem de enkelte medlemsstater og

USA), vil de enkelte medlemsstater imidlertid (også) blive bundet af afta-

len på et folkeretligt grundlag. Det betyder, at Danmark i det tilfælde vil

være folkeretligt bundet af aftalen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes på det foreliggende grundlag hverken at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv i forhold til, at der fastsættes nog-

le generelle grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, der kan

danne grundlag for indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af person-

oplysninger mellem EU og USA.

Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at den kommende ge-

nerelle aftale mellem EU og USA vil tage udgangspunkt i de principper,

der er beskrevet

i det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighed

om i Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010.

Europa-Parlamentet

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat blev

drøftet på et møde i

Europa-Parlamentet den 10. november 2010.

I forlængelse heraf vedtog

Parlamentet den 11. november 2010 en resolution, der bredt støtter op om

indholdet af Kommissionens forhandlingsmandat.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde

den 12. oktober 2011.

11. Tidligere

Retsudvalget

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalget forud for rådsmøderne den 8.-9.

november og den 2.-3. december 2010.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens præsentation af forslag til for-

ordning om en fælles europæisk køberet

Nyt notat

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 0284 endelig

Resumé

Forslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes,

at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.

oktober 2011 vil præsentere et forslag til forordning om en fælles europæ-

isk køberet. Ifølge forslaget vil den fælles europæiske køberet på frivilligt

grundlag kunne anvendes af kontraktparter som et alternativ til de enkelte

medlemslandes køberetlige regler. Forslaget indeholder bl.a. regler om

fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes pligter og rettighe-

der ved aftaler om køb af varer mv. Det er regeringens foreløbige vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Da der er tale om et ganske omfattende

forslag, og da der endnu ikke er iværksat høring vedrørende forslaget, fin-

des der fra dansk side ikke på nuværende tidspunkt at burde tages endeligt

stilling til forslaget. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præ-

sentationen af Kommissionens forslag til efterretning.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),

hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-

ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-

me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, som

lovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-

ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-

nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analyse

med henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværkets

arbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

referenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of European

Private Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).

I Stockholm-programmet opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til

at fremsætte et forslag til en fælles referenceramme og til at undersøge

bl.a. det aftaleretlige spørgsmål og behovet for eventuelle yderligere tiltag

på dette område nærmere.

Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,

der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-

leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, og

som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.

Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høring

den 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionen

ser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-

strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)

offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-

se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-

pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-

taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-

se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæisk

civillov.

Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigt

EU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-

kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftaler

og aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-

taleindgåelse, fortolkning af aftalen og urimelige aftalevilkår, parternes

forpligtelser mv. Efter udkastet skal dette gælde i forhold til aftaler om

salg af en vare, parternes forpligtelser mv. i tjenesteydelsesaftaler, erstat-

ning og rentebetaling mv. samt regler om forældelse.

Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-

pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk køberet. Forslaget

bygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-

les europæisk køberet, der på frivilligt grundlag kan anvendes af kontrakt-

parter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og køberetlige

regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 114, hvorefter der

kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæisk

køberet) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-

geren inden en aftale om at anvende den fælles europæiske køberet).

2.1. Forordningen

Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-

råde.

Det overordnede formål med forordningen er således at forbedre betingel-

serne for det indre markeds etablering og funktion ved at fastsætte fælles

aftaleretlige regler.

Den fælles europæiske køberet kan ifølge forslaget anvendes på grænse-

overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-

hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser. Aftaler med et

såkaldt blandet formål, dvs. aftaler der indeholder andre elementer end køb

af varer, levering af digitalt indhold, levering af tilknyttede tjenesteydelser

og forbrugerkreditaftaler er derimod undtaget fra forordningens anvendel-

sesområde.

Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-

tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvoraf

mindst et landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdriven-

de og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbruge-

rens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er i en andet

land end den erhvervsdrivendes adresse, og mindst et af disse lande er et

medlemsland.

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske køberet anvendes, hvis sælge-

ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kan

den fælles europæiske køberet dog kun anvendes, hvis mindst én af parter-

ne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstor

virksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger mindre end 250 per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

soner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en årlig

balance på højest 43 millioner euro.

Anvendelsen af den fælles europæiske køberet er frivillig og forudsætter,

at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale om

anvendelse af den fælles europæiske aftaleret kun gyldig, hvis forbruge-

rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra aftalen

om kontraktindgåelse.

Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske

køberet også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellem

erhvervsdrivende og forbrugeraftaler. Medlemslandene har endvidere mu-

lighed for at fastsætte, at den fælles europæiske køberet skal kunne finde

anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende, men hvor in-

gen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

2.2. Bilag I – fælles europæiske købelov

Kapitel 1 (indledende bestemmelser)

Kapitel 1 indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunder

princippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med almindelig

hæderlighed og god forretningsskik. Endvidere fastlægges princippet om

aftalefrihed. Parterne kan således – medmindre en bestemmelse udtrykke-

ligt er gjort obligatorisk – fravige bestemmelserne i den fælles europæiske

købelov. I kapitlet fastslås det også, at der som udgangspunkt ikke gælder

formkrav for aftalers indgåelse.

Herudover indeholder kapitlet bl.a. bestemmelser om anvendelse af for-

skellige aftaleretlige begreber, f.eks. standardvilkår, ophævelse og rekla-

mation.

Kapitel 2 (aftaleindgåelse)

Kapitel 2 indeholder en række bestemmelser om aftaleindgåelse, herunder

om parternes ret til at modtage en række oplysninger forud for kontraktens

indgåelse og om, indgåelse af en aftale (tilbud og accept).

Herudover indeholder kapitlet bestemmelser om forbrugerens fortrydelses-

ret i fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted og be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser om aftalers ugyldighed som følge af vildfarelse, svig, trusler

og udnyttelse.

Kapitel 3 (aftalens indhold)

Kapitel 3 indeholder en række regler om aftalefortolkning, samt regler om

fastlæggelse af aftalens indhold og retsvirkninger.

Herudover indeholder kapitlet regler om urimelige kontraktvilkår, der ikke

har været individuelt forhandlet (standardvilkår). Der er endvidere fastsat

forskellige regler for, hvornår et aftalevilkår kan anses for urimeligt i hen-

holdsvis forbrugeraftaler og aftaler mellem erhvervsdrivende. For så vidt

angår forbrugeraftaler er der desuden opregnet en liste over kontraktvilkår,

der altid er urimelige, og en liste over kontraktvilkår, der formodes at være

urimelige.

Kapitel 4 (parternes forpligtelser og rettigheder i købsaftaler og afta-

ler om levering af digitalt indhold)

Kapitel 4 indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter, herunder

sælgers pligt til rettidig levering og levering af en mangelfri ydelse. Kapit-

let indeholder endvidere bestemmelser om købers forpligtelser navnlig i

forhold til betaling for den købte ydelse.

Herudover indeholder kapitlet bestemmelser om henholdsvis sælgers og

købers misligholdelsesbeføjelser samt bestemmelser om risikoens over-

gang.

Kapitel 5 (parternes forpligtelser og rettigheder i tilknyttede aftaler

om levering af tjenesteydelser)

Kapitel 5 indeholder en række bestemmelser om sælgers og købers ret-

tigheder og forpligtelser i tilfælde, hvor sælger i tilknytning til en aftale

om køb af en vare eller levering af digitalt indhold, leverer en tjenesteydel-

se, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelse.

Kapitel 6 (erstatning og renter)

Kapitel 6 indeholder en række bestemmelser om erstatning. I kapitlet fast-

slås det bl.a., at kreditor som følge af debitors manglende opfyldelse af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forpligtelse har krav på en erstatning. Denne erstatning fastsættes som ud-

gangspunkt således, at kreditor stilles, som om aftalen var opfyldt. Kapitlet

indeholder endvidere nogle generelle principper for erstatningsudmålin-

gen, herunder regler om kreditors pligt til at begrænse tabet.

Herudover indeholder kapitlet bestemmelser om renter ved forsinket beta-

ling i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellem erhvervsdri-

vende.

Kapitel 7 (tilbagelevering)

Kapitel 7 indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en aftale

er ugyldig eller hæves. I kapitlet fastslås det således, at hver part har pligt

til at tilbagelevere det modtagne, hvis aftalen er ugyldig eller hæves, og at

en part skal betale det modtagnes værdi, hvis tilbagelevering ikke er mulig.

Kapitlet indeholder endvidere regler om betaling for brug af varen, beta-

ling af renter for modtagne penge og kompensation for udgifter.

Kapitel 8 (forældelse)

I kapitel 8 er der fastsat regler om, at retten til at håndhæve opfyldelsen af

en forpligtelse og enhver tilknyttet ret, er undergivet forældelse inden for

nærmere fastsatte frister.

Der er fastsat to forældelsesfrister. Den korte forældelsesfrist er på 2 år og

den lange forældelsesfrist på 10 år, idet krav på erstatning for personskade

dog først forældes efter 30 år. Kapitlet indeholder nærmere regler om fri-

sternes beregning, regler om suspension og regler om forlængelse af fri-

sterne.

Appendiks I-II

Appendiks I indeholder en standardformular om købers fortrydelsesret,

som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II indeholder en

blanket, som skal anvendes, hvis forbrugeren ønsker at hæve aftalen.

2.3. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skal

give forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæiske køberet. Det drejer sig om en række oplysninger om forbruge-

rens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, herunder

bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varen er

mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.

3. Gældende dansk ret

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også

en række ulovbestemte principper mv. Endvidere er der på mange væsent-

lige områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller stan-

dardaftaler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.

Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, det vil sige at der kan

indgås aftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kan

blive enige om. Princippet er dog fraveget i en række love, bl.a. indenfor

forbrugerområdet.

Aftaleloven indeholder generelle regler om navnlig aftaleindgåelse, afta-

lers ugyldighed og fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse sær-

lige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af de sær-

lige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller følger

af handelsbrug (kutyme).

Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftaler

om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fraviges

ved aftale.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om afta-

ler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun for han-

delskøb, og hvis parterne har forretningssted i flere lande.

Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven,

forældelsesloven og renteloven.

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleretlig

lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftaleloven

og lov om visse forbrugeraftaler, der indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører EU-direktiver i dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske køberet skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil således

skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.

Forordningen vil, hvis den vedtages efter EUF-traktatens artikel 114 om

det indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-

get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-

ændringer.

Medlemslandene har dog efter forslaget til forordning pligt til at fastsætte

passende sanktioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin

forpligtelse til at sikre sig forbrugerens samtykke og til at give forbrugeren

en række oplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den

fælles europæiske køberet.

Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-

ropæiske køberet også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler

mellem erhvervsdrivende og forbrugeraftaler. Medlemslandene har endvi-

dere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske køberet skal kunne

finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende, men

hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-

le konsekvenser.

Høring

Der er endnu ikke foretaget høring vedrørende forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet om at bidrage

til et velfungerende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemslandene, idet forskelle i medlemslandes nationale aftaleret medfø-

rer betydelige meromkostninger i forbindelse med grænseoverskridende

aftaler.

Medlemsstaterne vil ikke ved at vedtage foranstaltninger på nationalt ni-

veau kunne fjerne de meromkostninger og den juridiske kompleksitet, som

de erhvervsdrivende oplever i forbindelse med grænseoverskridende han-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

del som følge af forskelle i national aftaleret. Forbrugerne vil endvidere

vedblive med at opleve reducerede valgmuligheder og begrænset adgang

til produkter fra andre medlemslande. Kun en koordineret indsat på EU-

plan kan således bidrage til at fuldende det indre marked.

Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Der er tale om et ganske omfattende forslag, og der er endnu ikke iværksat

høring vedrørende forslaget. Fra dansk side findes der derfor på nuværen-

de tidspunkt ikke at burde tages endelig stilling til forslaget.

Det er dog fra dansk side helt afgørende, at danske forbrugeres retsstilling

ikke forringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbru-

gerne ikke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgå

en aftale, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af forslaget til

efterretning.

Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der indebærer, at

Europa-Parlamentet er medlovgiver.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg. Et grundnotat om forslaget er under udarbejdelse og vil

blive oversendt snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til

kommunikation ved anholdelse*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 326 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles

minimumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få

advokatbistand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med

en tredjemand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær

myndighed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik

på udlevering efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre. Forslaget er et led i en større lovgivningspakke, hvormed der

lægges op til at indføre et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder

under straffesager i EU. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til at

fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-

tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-

videts grundlæggende rettigheder under straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-

gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-

holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtig

gennemførelse heraf.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011

vil lægge op til en politisk drøftelse af spørgsmålet om direktivforslagets

anvendelsesområde og spørgsmålet om retsvirkningerne i tilfælde af til-

sidesættelse af retten til advokatbistand.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder således

anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har til

formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-

tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglerne

i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang til

advokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,

f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.

Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevet

fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på visse

punkter går forslaget dog videre end EMRK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulære

myndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-

lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, der

fastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-

velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes om

frihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor

en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt eller

tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-

vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt og

senest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-

stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-

ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelse

med, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,

medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.

Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-

vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret til

at mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stede

under afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppigheden

af møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-

gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.

Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-

delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-

se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-

nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-

bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-

derrettes hurtigst muligt herom.

Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette de

konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-

forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem en

forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-

gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-

tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-

plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-

gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-

neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i den

påståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ikke

gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til det kor-

test mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens begyn-

delse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdig retter-

gang.

Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-

der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-

rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskab

til konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givet

af egen fri vilje.

Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand

for en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-

sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning at

få en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-

rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efter

en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om retten

til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.

Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.

om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunder

om anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

3.1.1. Retten til forsvarer

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkt

eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, at

den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til

at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skal

beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-

ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-

stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har

skaffet sig bistand af en forsvarer.

Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efter

anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-

kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagens

karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-

katbistand.

3.1.2. Forsvarerens beføjelser

Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efter

retsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære

politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Det

fremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-

tes om tidspunktet for afhøringerne.

Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-

tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-

tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-

handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således at

forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.

Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af et

barn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis under

hovedforhandlingen.

Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-

get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-

lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.

3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-

indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-

heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)

samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og

advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-

før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-

være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-

punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-

sendelser.

Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.

Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-

greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre le-

gemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra

og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter

§ 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsva-

rer.

3.1.4. Fortrolighed

Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-

lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-

neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet til

deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.

Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-

trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret til

ukontrolleret brevveksling med forsvareren.

Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og

brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fra

at afgive forklaring som vidne.

Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må ske

ransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkte

og personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring

som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-

ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-

nere ændringer.

EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-

tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har

ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-

stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-

klagede og forsvareren.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt

eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-

rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-

de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde til

at fravige dette.

3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-

ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,

gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-

lemsstaterne.

Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdes

med henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-

stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-

res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpeget

i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-

dighed er hjemmehørende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-

svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældende

selv vælger en forsvarer.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-

res til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-

ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-

Søstrene, Foreningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen for

kvindekrisecentre, Mødrehjælpen og Offerrådgivningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Domstolsstyrelsen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet,

Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International

Joan-Søstrene.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, In-

stitut for Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

har ikke bemærkninger

til forslaget.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-

katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-

stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person alene

er mistænkt.

Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,

at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-

nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,

hvorunder personer frihedsberøves.

Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret til

at være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvor

hensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller

tredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.

Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-

røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-

son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-

gen måtte påkræve det.

Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviser

indhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes at

være i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.

Rigspolitiet

bemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssige

hensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikere

med en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-

grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedes

vegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.

Advokatrådet

er positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EU for

mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvede

personers ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet er

herunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skal

udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestor-

dre, sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdende

medlemsstat.

Amnesty International

er positiv over for, at der med forslaget lægges op

til at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-

ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-

gang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålet

med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

hver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan og

hvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-

sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er det

kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-

standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærme

medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordan

mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæisk

arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-

sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrke

den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager

som omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-

mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og er

et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derfor

efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011

fremkom forskellige tilkendegivelser vedrørende forslaget. En række lande

var kritiske over for elementer i forslaget, men de fleste lande støtter prin-

cipielt forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget, idet

man fra dansk side har forståelse for, at det er nødvendigt at justere forsla-

get på en række punkter.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen er senest blevet behandlet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Et grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 28. juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli

2011.

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til

orientering forud for rådsmødet den 22. og 23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)275 endelig

Resumé

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder,

støtte og beskyttelse har til formål at etablere fælles minimumsregler med

henblik på at skabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetlige systemer

og dermed føre til et mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager

forslaget sigte på at fremme respekten for grundlæggende rettigheder og

nedbringe hindringerne for borgernes frie bevægelighed. Det forventes, at

formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 vil lægge op til en

overordnet drøftelse af forslaget. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold,

har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er positiv over for

forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i

december 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skal

styrkes.

Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har

mulighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at

bosætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.

Denne ret til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens, at

flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat end

deres egen.

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,

som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig

anerkendelser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.

Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i

Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres

stilling i forbindelse med straffesager.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 vil

lægge op til en overordnet drøftelse af forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Lissabontraktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,

der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001

(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager.

Direktivforslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for

medlemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse,

underretning mv.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.

2.1. Anvendelsesområde

Det fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, som

har lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis død

er forvoldt ved en forbrydelse.

2.2. Ret til information og rådgivning

Ifølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, have

oplysninger om bl.a., hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke

organisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form

for støtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan

de kan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skal

have oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvis

deres rettigheder tilsidesættes.

Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der

afslutter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret,

ligesom de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,

hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,

retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer har

mulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølges

eller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.

Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrit

have adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælp

skal

bl.a. indebære

rådgivning om

adgang til

statslige

offererstatningsordninger og information om offerets rolle i straffesager.

Hjælpen skal endvidere indebære information om eller henvisning til

specialister på området, psykologbistand og rådgivning om økonomiske og

praktiske spørgsmål.

2.3. Ret til tolkebistand og oversættelse

Det fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri

tolkning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår

efterforskningen, og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have

ret til tolkning under alle retsmøder og forberedende retsmøder, de

deltager i. Herudover skal ofre – efter anmodning – have ret til

vederlagsfri tolkning i overensstemmelse med deres behov og rolle under

sagen.

Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en

straffesag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørelser, der afslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende

betydning for offerets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en

fremgangsmåde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og

tolkebistand, og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er

behov for tolkning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over

kvaliteten af tolkningen.

2.4. Ofres deltagelse i straffesager

Forslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres

deltagelse i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive

hørt under straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.

Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skal

have ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skal

have tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode om

prøvelse af en sådan afgørelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, at

mægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kun

anvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykket

heri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige og

objektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det er

endvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller

lovovertræderen har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.

Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til

godtgørelse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national

ret. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en

afgørelse om erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist,

medmindre national ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes

erstatning på anden vis.

For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor

forbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de

vanskeligheder, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i

den medlemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed

for at optage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for at anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af

offeret. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse,

der er begået i en anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan

anmelde forbrydelsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.

2.5. Beskyttelse af ofre

Ifølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes

foranstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod

bl.a. gengældelse.

Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis

skaber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og

tiltalte eller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig

kontakt med offentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder

sted.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigt

ophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret

begrænses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en

advokat eller en anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige

myndigheder under retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til

beskyttelse af ofres og deres familiemedlemmers privatliv og fotografiske

billeder, ligesom der lægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne

til at træffe selvregulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes

privatliv, personlige integritet og personoplysninger.

2.6. Sårbare ofre

I direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for at

være sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og

handicappede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for

(ofre for seksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den

forbindelse sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med

henblik på at afgøre, om de er særligt sårbare.

Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under

efterforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud

om, at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede

lokaler og af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under

retssagen have tilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem offeret og den anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at

offeret kan høres i retslokalet uden at være til stede. De skal desuden

tilbydes foranstaltninger som sikrer, at retsmødet kan finde sted uden

tilhørere.

Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer af

den pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptages

og bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der

udpeges

særlig

repræsentant

for

offeret,

hvis

forældremyndighedsindehaveren er afskåret fra at repræsentere barnet.

Efter direktivforslaget er et barn en person under 18 år.

2.7. Uddannelse og koordinering

Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at

medlemsstaterne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og

retterne, der har kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør

behandles. Tilsvarende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at

sikre, at de, der tilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende

retfærdighed, får den nødvendige uddannelse.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejder

med eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en

koordineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang

at reducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde

for offeret, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.

Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesager

Reglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovens

kapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).

Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af

straffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighed

mv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,

jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-

færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og

250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a

(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den

pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog i

visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af de overtræ-

delser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særlige omstændigheder taler

for det, efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, jf. § 741

a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sager

om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for

hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning. Desuden kan der

helt undtagelsesvis være tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold –

uanset sagens karakter i øvrigt – kan begrunde, at der beskikkes en bi-

standsadvokat.

Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan

retten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedes

nære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at der

foreligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne under be-

lastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.

Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvis

den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennes næ-

re pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal

gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.

Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, når

det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstat-

ningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser herfor.

Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor en

person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en

advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.

Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse for

udlæg til den beskikkede advokat.

3.2. Offerrådgivning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politiet

varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landets

politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, og poli-

tiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med at ska-

be kontakt mellem offer og offerrådgivning.

Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre for forbry-

delser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om erstat-

ning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningen kan

endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offeret i

retten, hvis der er behov herfor.

3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-

dens løsladelse

Efter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden i

fornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået ved

døden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-

gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettede

om sagens gang.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skal

vejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-

sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-

ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder og

pligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-

sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentlige

sagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.

Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-

rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliver

ikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal møde

som vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.

Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler den

forurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet om

det. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at

anklagemyndigheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede

om adgangen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en

nem måde, f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

internettet, kan bestille domsudskriften enten gennem politiet eller

anklagemyndigheden eller direkte ved retten.

Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er der

indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, at

forurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens

løsladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,

trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved

sædelighedsforbrydelser.

En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til

gerningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er

risiko for hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.

3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.

Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-

derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-

stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmere

regler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for at

påklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.

Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-

tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-

gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-

nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-

givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere regler

herom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klage

over en afgørelse om tiltalefrafald.

Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,

børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-

skende, kunne anses for at være nære pårørende.

3.5. Tolkebistand

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og

oversættelse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at

retssproget er dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så

vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har fornødent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog

i visse tilfælde undlades.

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §

149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om

sagsomkostninger.

Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid

fastsat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.

3.6. Forurettedes deltagelse i straffesager

Den forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal møde

som vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,

følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringer

af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-

stemmes af retten.

Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-

ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for at

stille spørgsmål til andre end den forurettede.

Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidt

angår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, som

denne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-

myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.

Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-

tedes bevismateriale skal anvendes.

For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altid

ret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenter

af betydning for erstatningsfastsættelsen.

For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-

bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,

at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,

som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-

pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forud

for domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for den

pågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagen

Det følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndigheden

underretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse

med et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistår

vidnet.

Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejde

skal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse af

forklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, at

sikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-

ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. være

behov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-

presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herunder

navnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsat

som følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne af

den strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.

I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,

at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skal

forlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.

Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringen

af et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-

salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-

mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-

talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-

ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,

og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endvidere

kan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling og

bopæl ikke må oplyses for tiltalte.

Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af et

barn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-

handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12

år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder

barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring af

ældre børn kan anvendes som bevis.

3.8. Erstatning og sagsomkostninger

Ifølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-

statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

den danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-

ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-

des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-

vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.

Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen er

anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-

fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-

ningslovens § 10.

Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles uden

medvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltalte

for den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-

sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-

myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,

hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.

En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtage

vidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-

ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til

lægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-

kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidner

mv.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til direktiv fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager

således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en

gennemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke at

rejse tiltale.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, da det som nævnt

er omfattet af det retlige forbehold. Hvis direktivforslaget fandt anvendelse

i Danmark, er det vurderingen, at forslaget ville have statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,

samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Rø-

de Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgiv-

ningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Advokatrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene og Domstolsstyrelsen.

Østre Landsret, Vestre Landsret og Advokatrådet

har ikke haft

bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for forslaget.

Rigsadvokaten finder dog, at en række bestemmelser i forslaget i deres

nuværende udformning rejser en række spørgsmål i forhold til

retsplejelovens bestemmelser og udmøntningen af disse. Således bør

bestemmelsen, hvorefter familiemedlemmer til et offer er omfattet af

definitionen af et offer, præciseres, således at alene det familiemedlem,

som på tidspunktet for dødsfaldet stod offeret nærmest, omfattes. Generelt

forekommer definitionen af et offer efter Rigsadvokatens opfattelse at

være for bred.

Rigsadvokaten finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis ofres mulighed

for at få meddelelse om, hvornår den person, der retsforfølges eller er

blevet dømt for den pågældende forbrydelse, løslades, begrænses på

samme måde som i retsplejelovens § 741 g. Det må således antages, at det

typisk vil være i sager, hvor vold, trusler eller anden personfarlig

kriminalitet indgår, og i sager om sædelighedsforbrydelser, at et offer vil

kunne frygte at møde gerningsmanden igen. Endvidere vil det være

hensigtsmæssigt, såfremt forslaget blev begrænset til underretning om

løsladelse mv. efter endelig dom, idet hensyn til den mistænkte og dennes

interesse i fortrolighed vedrørende private forhold samt til, at den

pågældende (endnu) ikke er fundet skyldig, med betydelig vægt taler for,

at der ikke sker underretning om løsladelse efter varetægtsfængsling.

Rigsadvokaten bemærker desuden, at forslagets bestemmelser om ret til

tolkning og oversættelse må formodes at ville indebære væsentligt øgede

udgifter til tolkning.

Om offerets ret til at blive hørt og til at tilvejebringe beviser bemærkes, at

der ikke er hjemmel hertil i retsplejeloven, og at Straffelovrådet i

betænkning 1485/2006 ikke fandt grundlag for at tildele offeret sådanne

partsrettigheder under straffesagen.

Rigsadvokaten finder det desuden uhensigtsmæssigt, såfremt offerets ret til

prøvelse af afgørelser om ikke at rejse tiltale skal forstås således, at offeret

skal gives adgang til at klage over afgørelser om tiltalefrafald efter

retsplejelovens § 724, stk. 1, idet en sådan afgørelse indebærer, at den

sigtede anses for skyldig.

Forslagets artikel 13 indeholder en bestemmelse, om at ofre, der deltager i

straffesager, skal have mulighed for at få godtgjort de udgifter, de har haft

i forbindelse med deltagelse i straffesagen, herunder udgifter i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med deres tilstedeværelse under straffesagen. I den forbindelse bemærkes,

at en sådan bestemmelse indebærer en væsentlig udvidet adgang til

godtgørelse i forhold til dansk ret og således må antages at medføre øgede

udgifter.

I forslaget opregnes en række særlige foranstaltninger, som sårbare ofre

skal tilbydes. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det præciseres, i hvilket

omfang sårbare ofre skal tilbydes disse foranstaltninger. Desuden bør

definitionen af sårbare ofre gøres mere fleksibel.

Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at retsplejelovens § 872 om

anvendelse af videoafhøring som bevis i retten i modsætning til

direktivforslaget som udgangspunkt kun gælder børn på 12 år eller

derunder.

Endelig bemærker Rigsadvokaten generelt, at direktivforslaget ikke synes

at give mulighed for at skelne mellem ofre, der har været udsat for

alvorligere forbrydelser og ofre, der har været udsat for mindre alvorlige

forbrydelser, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

lægger vægt på, at det fortsat er

anklagemyndigheden, der tilrettelægger bevisførelsen mod tiltalte.

Landsforeningen finder, at forurettedes advokat (bistandsadvokat) kun

undtagelsesvist bør have adgang til at afhøre eller stille supplerende

spørgsmål.

Landsforeningen bemærker om offerets ret til at påklage afgørelser om

ikke at rejse tiltalte, at forslaget på dette punkt ikke harmonerer med

retsplejelovens § 741 c om bistandsadvokatens forbud mod at gøre

forurettede bekendt med visse dele af politiets materiale.

Endelig udtrykker landsforeningen betænkelighed ved udvidet brug af

videoafhøringer under retssagen og ordninger, der i videre omfang

udelukker tiltalte og/eller offentligheden fra at overvære vidneafhøringen

af forurettede.

Offerrådgivningen

er positiv over for forslaget, idet forslaget samlet set

vil forbedre indsatsen for ofre og være af stor betydning for samarbejdet i

Victim Support Europe. Offerrådgivningen anbefaler, at den danske

lovgivning tilpasses, når direktivet er vedtaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet

kan tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger, som er

gengivet ovenfor. Rigspolitiet bemærker desuden, at politiet i dag efter

anmodning kan udstede en bekræftelse af en anmeldelse til den

forurettede, og at det ikke klart fremgår, om forslaget indebærer en

forpligtelse for politiet til i alle tilfælde at udstede en sådan bekræftelse.

Endvidere bemærker Rigspolitiet, at forslaget om i størst muligt omfang at

anvende video- og telekonferencer, når forurettede har bopæl i en anden

medlemsstat, vil indebære væsentlige udgifter til etablering af udstyr mv.

Joan-Søstrene

er positiv over for forslaget, som vil medføre en klar

forbedring af ofrenes retsstilling og formentlig også af deres sociale

situation. Joan-Søstrene finder desuden, at mange problemer for ofrene vil

kunne løses, hvis bistandsadvokatordningen blev gjort obligatorisk.

Endelig finder Joan-Søstrene, at forslaget om, at offeret skal kunne

påklage en afgørelse om ikke at rejse tiltale, er positivt og nødvendigt.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at indsatsen over for

ofre for kriminalitet prioriteres højt, herunder at der søges udpeget sårbare

ofre. Instituttet finder, at den individuelle tilgang til vurderingen af, om et

offer er sårbart, er af stor betydning med henblik på bedst muligt at støtte

og beskytte ofre for kriminalitet.

Domstolsstyrelsen

bemærker om ofres ret til at blive hørt og fremkomme

med beviser, at forslaget kan medføre en ændring af den hidtidige

procesmåde i straffesager, og at en eventuel ændring af reglerne om

behandling af civile krav under straffesagen desuden må forventes at

medføre forlænget sagsbehandlingstid i straffesager med civile krav og et

merarbejde for domstolene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget er

at fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor

det er vigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil

tilnærme medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til

og beskyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig

tillid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgere

bor, arbejder og rejser rundt i EU og bliver ofre for kriminalitet, mens de

er i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt svært ved

at få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yderligere

byrde for dem. Borgerne bør kunne regne med at få adgang til et minimum

af rettigheder overalt i EU.

Det er af de anførte grunde også regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været behandlet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 28.

juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om retten til information i straffesager*

UDGÅET.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner

retsvæsenets aktører i EU

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

uddannelsen

De foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det polske

formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om uddannelse

af aktørerne i retsvæsenet i EU. I udkastet fremsættes en række

opfordring-er til medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at

sikre det overordnede mål, at halvdelen af retsvæsenets aktører i EU kan

deltage i uddannelse inden 2020. Udkastet til rådskonklusioner forventes

forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober

2011 med henblik på vedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til meddelelsen.

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig vedtagelsen af

rådskonklusionerne.

Baggrund

Uddannelse af europæiske aktører i retsvæsenet har i de senere år været i

fokus som et vigtigt værktøj til at opbygge gensidig tillid mellem aktørerne

inden for retsvæsenet. Dommeres, anklageres og advokaters kendskab til

fællesskabsretten er af stor betydning for den korrekte anvendelse af

fællesskabslovgivningen.

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i

december 2009, at der skal ske en øget og systematisk indsats for at

uddanne alle aktører inden for retsvæsenet.

Som opfølgning på Stockholm-programmet udsendte Kommissionen i

oktober 2010 et spørgeskema, der omhandlede uddannelse i EU-ret af

aktører i retsvæsenet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har på baggrund af de indkomne svar i september 2011

fremlagt en meddelelse om opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU.

Meddelelsen blev præsenteret på Rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-23. september 2011.

Det polske formandskab har efterfølgende udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner om uddannelse af aktører i retsvæsenet i EU. Udkastet til

rådskonklusioner forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender)

den 27. – 28. oktober 2011 til vedtagelse. Det bemærkes, at det klare

udgangspunkt er, at det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for

uddannelse af anklagemyndigheden og retssektoren.

Indhold

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

uddannelsen af aktørerne i retsvæsenet i EU. Det fremgår således bl.a. af

konklusionerne, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til:

at sikre, at uddannelse i gældende EU-ret integreres systematisk i

grunduddannelsen for retsvæsenets aktører og afspejler, hvordan

national og europæisk lovgivning spiller sammen og påvirker deres

daglige arbejde.

at sikre, at retsvæsenets aktører, særligt dommere og anklagere, får

mindst en uges uddannelse i gældende EU-ret og retsakter i løbet af

deres karriere.

at medlemsstaternes nationale organer med ansvar for uddannelsen

af dommere, anklagere og ansatte ved domstolene gives mulighed

for at udvide uddannelse i EU-retten og i de nationale retssystemer,

og at uddannelse gøres tilgængeligt på lokalt, regionalt og nationalt

plan.

Endvidere fremgår det af konklusionerne, at Rådet opfordrer Kommissio-

nen til:

at videreudvikle den del af den europæiske e-justice portal, som

vedrører uddannelse, herunder skabe adgang til såkaldt e-

undervisning (dvs. undervisning via internettet) udviklet af med-

lemsstaterne via e-justice portalen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at stille yderligere finansiel støtte til rådighed for uddannelse af ak-

tørerne i retsvæsenet i EU,

at indføre et nyt to-ugers udvekslingsprogram for nye dommere og

anklagere, som skal medvirke til, at dommere og anklagere fra be-

gyndelsen af deres karriere får forståelse for og engagerer sig fuldt

ud i det europæiske aspekt af deres rolle, og at de får mulighed for

at få kendskab til andre medlemsstaters retssystemer.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om uddannelse af aktørerne i retsvæsenet i EU vil

ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til rådskonklusionerne.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Rådskonklusionerne skal ikke behandles af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere

Retsudvalg

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

Udkast til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folketing-

ets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rapport om anvendelse af resolution ved-taget

af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om oprettelse af et netværk for

lovgivningssamarbejde

mellem

Den

Eu-ropæiske

Unions

justitsministerier

UDGÅET.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: SIS II – statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om status for SIS II-

projektet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagen

om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-

over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-

sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden

for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),

hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen af

SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-

tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-

gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse af

milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-

ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blev

rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status for

SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samlet

overordnet tidsplan for projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over

omkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske

færdiggørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal

udvikles til og med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der

foretages test af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen

på disse tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest

og en mere omfattende test, som

på nuværende tidspunkt

forventes

afsluttet i midten af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række

prøveoverførsler af testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde

kvartal af 2012. SIS II forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i

første kvartal af 2013.

Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af

systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere

end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-

budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet

som følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 orienterede Kommissionen om

status for projektet.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december

2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-

rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,

3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden

seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne

foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-

gelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de

omkostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 at

orientere om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gælden-

de dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for spørgsmålet om status for

SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere

Retsudvalg

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har senest været forelagt for Folketingets partier den 19. september

2011 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Ministermøde mellem EU og Vestbalkan

UDGÅET.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Ministermøde mellem EU og Rusland (PPC)

UDGÅET.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Status på det fælleseuropæiske asylsystem

(CEAS)

Forbehold: Sagen er ikke omfattet af forbeholdet,

da der er tale om en

drøftelse.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødet

den

22. – 23. september 2011

er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 27. – 28. oktober 2011 forventes formandskabet med

henblik på at skabe fremdrift i forhandlingerne om CEAS at lægge op til

en drøftelse af muligheden for at etablere en asylevalueringsmekanisme til

brug for evalueringen af asylretsakternes gennemførelse i

medlemsstaterne, og med henblik på at yde støtte til asylsystemer, der er

under særligt pres. Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for

sagen. Regeringen kan overordnet støtte etableringen af en

asylevalueringsmekanisme med henblik på at fremme forhandlingerne om

CEAS, herunder Dublin-forordningen.

Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for

retlige og indre anliggender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Eu-

ropæiske Råd i november 2004 fremgår, at formålet med anden fase af det

fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asylprocedure og en

ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse.

Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventio-

nen og andre relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig

evaluering af de retsinstrumenter, der er vedtaget i første fase. Kommissi-

onen opfordres til at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne fra første

fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne

for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det

Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførs-

len af anden fase af det europæiske asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirek-

tivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af ”EURODAC” til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af

Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og

forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere

(modtagelsesdirektivet) (KOM2008) 815).

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om

oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (Asylstøttekontoret)

(KOM(2009) 66).

Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslut-

ning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Eu-

ropæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 for så vidt angår inddra-

gelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltninger og ændring af

finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM

2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden

til Asylstøttekontoret.

Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med for-

slag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om op-

rettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med

forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om opret-

telse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en

del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-

strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles

EU-program for genbosætning).

Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det

tilhørende forslag om ændring af den europæiske flygtningefond og

Kommissionens forslag til et fælles EU-program for genbosætning betrag-

tes generelt som delelementer af anden fase af det fælles europæiske asyl-

system.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de

sidste to forslag på asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles

europæiske asylsystem: 1) forslag til direktiv om fastsættelse af mini-

mumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en

sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet)

(KOM(2009) 551) og 2) forslag til direktiv om minimumsstandarder for

procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international

beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009) 554).

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli

2010 blev formandskabets foreslåede prioritering af fire retsakter på områ-

det drøftet af de øvrige medlemsstater. De fire retsakter er Dublin- og EU-

RODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet og forslaget om at

udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til at

omfatte personer med international beskyttelse.

Kommissionen fremsatte den 1. juni 2011 nye ændringsforslag til modta-

gelses- og asylproceduredirektivet, og i rådskonklusionerne vedtaget på

rådsmødet den 9.-10. juni 2011 bekræftede medlemsstaterne deres enga-

gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af

2012.

På det uformelle rådsmøde i Sopot den 18. juli 2011, drøftede medlemssta-

terne muligheden for at oprette en særlig asylevalueringsmekanisme med

henblik på at skabe fremdrift i forhandlingerne om CEAS, herunder Dub-

lin-forordningen. Formålet med mekanismen ville være at evaluere gen-

nemførelsen af de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne, at yde støtte

til medlemsstaternes asylsystemer og i det hele taget at understøtte den

gensidige tillid mellem medlemsstaterne. Der blev peget på ønsket om, at

det europæiske asylstøttekontor (EASO) gives en central rolle i varetagel-

sen af evalueringen, herunder med bistand fra Kommissionen.

Endvidere blev muligheden for at oprette en asylevalueringsmekanisme

drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. september

2011.

På rådsmødet

den 27.– 28. oktober 2011

forventes det polske formandskab

lægge op til en mere udførlig drøftelse blandt medlemsstaterne om mu-

ligheden for at etablere en asylevalueringsmekanisme og det nærmere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indhold heraf, herunder i hvilket omfang denne skal kobles til en suspensi-

onsmekanisme i Dublin-forordningen.

Formål og indhold

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis

KOM(2008) 825,

KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)

Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning

343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indgi-

vet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af

Dublin-konventionen (EURODAC-forordningen).

Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effekti-

vitet samt at øge beskyttelsesniveauet for ansøgere om international be-

skyttelse. Med ændringsforslagene er der foreslået indført en suspensi-

onsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til

lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen

indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed

større vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre infor-

mation til alle ansøgere om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed

for opsættende virkning ved klage.

Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væ-

sentligste udestående i rådsregi. Suspensionsmekanismen

har blandt andet

været foreslået

erstattet af en nødmekanisme, der indeholder flere elemen-

ter, herunder om varsling og dokumentation af problemstillingen. Der er

fortsat ikke opnået enighed om en sådan mekanisme i rådsregi.

Det aktuel-

le forslag om etablering af en asylevalueringsmekanisme fremsættes af det

polske formandskab med henblik på at fremme forhandlingerne af asyl-

retsakterne, herunder Dublin-forordningen.

Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder

hovedsageligt tekniske ændringer, herunder af hensyn til regler om databe-

skyttelse og muligheden for at medlemsstaterne ved én søgning kan få fle-

re informationer end hidtil. Med ændringsforslaget fra 10. september 2009

foreslog

Kommissionen at give retshåndhævende myndigheder adgang til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysningerne i EURODAC,

hvilket dog udgik af det reviderede ændrings-

forslag af 11. oktober 2010.

På baggrund af ønske fra medlemsstaterne vil Kommissionen genoverveje

muligheden for at fremsætte et ændret forslag, hvorved der gives retshånd-

hævende myndigheder adgang til oplysningerne i EURODAC.

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815

og KOM(2011) 320)

Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivet

den 1. juni 2011.

Ændringsforslaget omfatter forslag til ændring af det eksisterende direktiv

2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asyl-

ansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).

Kommissionen fremsatte oprindeligt i oktober 2009 ændringsforslaget til

modtagelsesdirektivet indeholdende blandt andet forslag om at øge den

økonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau

med medlemsstatens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til ar-

bejdsmarkedet for asylansøgere i den medlemsstat, hvori den pågældende

opholder sig, således at der gives adgang på arbejdsmarkedet efter en peri-

ode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om international

beskyttelse.

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man

på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte nye

ændringsforslag til modtagedirektivet.

Ændringsforslaget fremsat den 1. juni 2011 ses umiddelbart at tage højde

for en del af kritikken fra medlemsstaterne. Forslaget lægger således op til

en adgang til arbejdsmarkedet efter seks måneder fra indgivelsen af en

asylansøgning, hvis der ikke er truffet afgørelse i asylsagen i første instans,

og efter tolv måneder, hvis der er tale om en kompliceret sag. Videre skal

økonomiske ydelser til asylansøgerne sikre muligheden for, at asylansøge-

re kan forsørge sig selv. Hvis niveauet for økonomiske ydelser til asylan-

søgere er forskelligt fra det, der tildeles egne statsborgere, skal dette behø-

rigt begrundes. Derudover kan fremhæves, at der er indført en udvidet fa-

miliedefinition (gifte mindreårige, adskilt fra deres ægtefælle), skærpede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler om frihedsberøvelse af asylansøgere, samt hensyn til sårbare perso-

ner med særlige behov og til barnets tarv for så vidt angår indkvartering.

Formandskabet har foreslået en definition af familiemedlemmer, der

stemmer overens med definitionen i Flygtningedefinitionsdirektivet, samt

kernefamiliebegrebet.

Sagen om det oprindelige forslag har været forelagt i den nationale proce-

dure. Grundnotat om ændringsforslaget af 1. juni 2011

vil blive oversendt

til Folketingets Europaudvalg snarest muligt.

Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af

minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (flygtninge-

definitionsdirektivet).

Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisteren-

de direktiv. Der er dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forsla-

get indfører i det væsentlige samme rettigheder for personer, der opfylder

betingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret til subsidiær beskyt-

telse.

Formandskabet

er i de afsluttende forhandlinger

med Europa-Parlamentet,

og det forventes, at direktivet kan vedtages under polsk formandskab.

Sagen har været forelagt i den nationale procedure.

Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554

og KOM(2011) 319)

Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivet

den 1. juni 2011.

Forslaget indeholder forslag til ændring af det eksisterende direktiv

2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og frata-

gelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirektivet). Det

oprindelige forslag fra oktober 2009 indeholdt en lang række ændringer,

som for de flestes vedkommende dels gav flere rettigheder for asylansøge-

ren, dels ville kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man

på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte et nyt

ændringsforslag til asylproceduredirektivet.

Det ændrede forslag søger at tage højde for medlemsstaternes bekymringer

over risikoen for øgede ressourcebehov og længere sagsbehandlingstid ved

det oprindelige forslag. Forslaget lægger blandt andet op til en ændring af

bestemmelserne om hensyn til ansøgere, som vurderes at have behov for

særlige asylprocedurer, pligten til at videreuddanne sagsbehandlere i asyl-

fasen, fristen for at træffe afgørelse i første instans indenfor seks måneder,

med mulighed for forlængelse til tolv måneder, fristen på 72 timer for re-

gistrering af asylansøgere, en højere grad af informationsforpligtelse over

for asylansøgere, pligten til at tilbyde asylansøgere medicinske undersø-

gelser, hvis der er mistanke om tortur eller overgreb, klageadgang over alle

afgørelser, samt en indskrænket adgang til at anvende den accelererede

procedure.

Grundnotat om det oprindelige forslag er oversendt til Folketinget. Grund-

notat om ændringsforslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest mu-

ligt.

Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009)

456)

Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissio-

nens meddelelser KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et

ændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefond (ændringsforslag til

beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik på fra år til år at

kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer

der udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk sam-

arbejde mellem medlemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordi-

neres af det europæiske asylstøttekontor.

Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Asylstøttekontoret

(EASO)

(KOM(2009) 66)

Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme

af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev

opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet den 30. november

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning

(EU) Nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøt-

tekontor. Forslaget om beslutning om ændring af den europæiske flygtnin-

gefond med henblik på omfordeling af midler fra denne til asylstøttekonto-

ret er vedtaget samtidig.

På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Malta blev neder-

landske Rob Visser udpeget som administrerende direktør for Asylstøtte-

kontoret. Asylstøttekontoret blev etableret den 19. juni 2011 og har sit sæ-

de på Malta.

Asylstøttekontoret indgik den 1. april 2011 en aftale med de græske myn-

digheder om operationalisering af den græske migrationshandlingsplan.

Bistand til genopbygningen af migrationssystemet i Grækenland er Asyl-

støttekontorets første væsentlige opgave.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggen-

der deltager Danmark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte

forslag, der alle er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter

Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hverken bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende

Dublin- og Eurodac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte

med at være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt

grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30

dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne i sin lovgivning.

Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori

der er redegjort nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende

dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor.

Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, det oprinde-

lige forslag til ændring af modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den Europæiske Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet

den 4.-5. juni 2009.

Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbo-

sætningsprogram henvises til notater forud for rådsmødet den 30. novem-

ber 2009.

Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til notater forud for

rådsmødet den 2.-3. december 2010.

Vedrørende det oprindelige forslag til ændring af asylproceduredirektivet

henvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.

Grundnotat om det reviderede forslag til modtagelsesdirektivet er over-

sendt til Folketinget den 14. september 2011.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan

overordnet støtte etableringen af en asylevalueringsmeka-

nisme med henblik på at fremme forhandlingerne om etablering af det fæl-

les europæiske asylsystem, herunder Dublin-forordningen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte etableringen af en

asylevalueringsmekanisme med henblik på at fremme forhandlingerne om

CEAS.

Der henvises

i øvrigt

til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere be-

handlet, jf. ovenfor under punkt 3.

6. Høring

Sagen har senest været i

skriftlig høring i

Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 3. oktober

2011 forud for

rådsmødet den

27.- 28. oktober

2011.

Dansk Flygtningehjælp har forud for rådsmødet den 9.-10. juni bemærket,

at de finder det positivt, at Danmark vil arbejde for en mekanisme, der kan

forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener dog at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor forebyg-

gelse og afværgelse ikke virker.

Dette synspunkt støttes af Amnesty International, idet de understreger be-

hovet for fortsat at kunne suspendere Dublin-overførsler i tilfælde, hvor et

asylsystem ikke fungerer, og hvor der er risiko for menneskerettigheds-

krænkelser. AI bemærker endvidere i forhold til EASOs rolle, at der gerne

ses en større inddragelse af NGOerne i arbejdet med at fastlægge de ob-

jektive og operative kriterier for, hvornår en medlemsstat har brug for

støtte. Regeringen opfordres endvidere til at støtte bestemmelsen i asyl-

proceduredirektivet, som giver en udvidet adgang til lægelige undersøgel-

ser af asylansøgere, og til at støtte bestemmelsen om adgangen til ar-

bejdsmarkedet i modtagelsesdirektivet.

7. Europa-Parlamentet

Da der er tale om en

politisk drøftelse,

skal Europa-Parlamentet ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en politisk drøftelse, har nærhedsprincippet ikke rele-

vans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en

politisk drøftelse

er spørgsmålet om statsfinansielle

eller samfunds-økonomiske konsekvenser ikke relevant.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles

europæiske asylsystem i notat forud for rådsmødet den 30. november

2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, forud for rådsmødet den

11.-12. april 2011,

forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011.

Sagen blev

endvidere forud for rådsmødet den 22.- 23. september 2011 forelagt for

Folketingets partier den 19. september 2011 til orientering.

Forud for

rådsmødet den 2.-3. december 2010 blev der desuden orienteret herom

sammen med en status for forhandlingerne af retsakterne på indvandrings-

området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURO-

DAC-forordningen, det oprindelige forslag til ændring af modtagelsesdi-

rektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygt-

ningefond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5.

juni 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er senest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af

et europæisk asylstøttekontor og et fælles europæisk genbosætningspro-

gram forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er senest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirek-

tivet forud for rådsmødet den 2.-3. december 2010.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er senest blevet orienteret om det oprindelige forslag til

ændring af asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folketin-

get den 18. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Den græske handlingsplan vedrørende asyl og

indvandring (migrationshandlingsplanen)

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat.

Resumé:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Situationen for asylansøgere og

ulovlige indvandrere i Grækenland ventes drøftet på det kommende

rådsmøde den 27. – 28. oktober 2011, herunder de opnåede fremskridt i

implementeringen af den græske migrationshandlingsplan samt en mulig

udvidelse af denne til også at omfatte kontrollen af EU’s ydre landegrænse

i Grækenland. Der forventes i denne forbindelse en fortsættelse af den

drøftelse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via de sydøstlige

grænser, som fandt sted på rådsmødet den 22.-23. september 2011. En

række medlemsstater har således oplevet en stigning i antallet af

asylansøgere/ulovlige indvandrere fra Afghanistan, Indien, Irak, Iran,

Pakistan og Somalia, der angiveligt bliver smuglet ind på Unionens

område via Grækenland, Tyrkiet og Balkan-landene under umenneskelige

forhold. Drøftelsen har ikke isoleret set lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er ikke relevant.

Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de

medlemsstater, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer,

og støtter det igangværende arbejde med at genopbygge det græske

asylsystem. Regeringen kan endvidere generelt støtte EU’s indsats i

forhold til kontrol af de ydre grænser samt en bekæmpelse af ulovlig

indvandring og menneskesmugling på en effektiv og værdig måde i fuld

overensstemmelse med internationale konventioner.

1. Baggrund

Situationen i Grækenland på asylområdet er fortsat meget alvorlig.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011

dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland (application no.

30696/09). Menneskerettighedsdomstolen har fundet, at Grækenland har

overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder som

følge af forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og

leveforholdene for asylansøgeren i øvrigt, samt som følge af manglerne

ved de græske myndigheders behandling af ansøgerens asylansøgning.

Situationen i Grækenland på asylområdet har senest været drøftet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den 24.-25.

februar 2011 og den 11.-12. april 2011, hvor bl.a. opfølgningen på den na-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionale handlingsplan om reform af asylsystemet og styring af migrationen

blev drøftet.

Den 8. september 2011 har indenrigsministrene fra Østrig og Ungarn sendt

et fælles brev til det polske EU-formandskab, Kommissær Malmström (in-

dre anliggender) og medlemsstaternes relevante ministre på området for

Retlige og Indre Anliggender. Brevet vedrører den stigning i antallet af

ulovlige indvandrere, som Østrig og Ungarn ifølge de to ministre har ople-

vet hen over sommeren. Den øgede ulovlige indvandring kommer fra Af-

ghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan og Somalia, og personerne bliver

angiveligt smuglet ind på Unionens område via Grækenland, Tyrkiet og

Balkan-landene under, hvad der beskrives som umenneskelige forhold.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. – 23. september 2011

var der på denne baggrund en fornyet drøftelse i EU af bekæmpelse af

ulovlig indvandring og menneskesmugling, såvel som spørgsmål og pro-

blemer i relation til beskyttelsen af EU’s sydøstlige ydre grænser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011

forventes Grækenland og EASO at give en status på arbejdet med imple-

mentering af den græske migrationshandlingsplan, ligesom der forventes

en fortsat drøftelse om ulovlig indvandring på baggrund af den fælles hen-

vendelse fra Østrig og Ungarn, herunder en mulig udvidelse af migrations-

handlingsplanen til også at omfatte grænsekontrol.

2. Formål og indhold

En række stater, herunder Danmark, støtter gennem udstationering af med-

arbejdere med videre en effektiv gennemførelse af den græske handlings-

plan, idet disse lande samtidig understreger, at bestræbelserne på hurtigt at

gennemføre handlingsplanen skal intensiveres. Medlemsstaterne og Kom-

missionen har ved flere lejligheder understreget over for Grækenland, at

genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj grad afhænger af græsk

medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne ressourcer. På rådsmødet

den 11.-12. april 2011 oplyste Grækenland, at man arbejdede intensivt

med at implementere migrationshandlingsplanen, og at fokus var på føl-

gende fire områder; 1) etablering af den nye civile udlændingemyndighed,

2) etablering af fornødne modtagefaciliteter, herunder i Evros-området, 3)

særlige indsatser for at forbedre forholdene for sårbare grupper og 4) ef-

fektiv udsendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af tidligere græsk anmodning om støtte fra Det Europæiske

Asylstøttekontor (EASO) indgik Grækenland og EASO den 1. april 2011

en aftale om udsendelse af specifikke asylstøttehold til Grækenland med

henblik på implementeringen af migrationshandlingsplanen.

Siden hen synes der at kunne iagttages visse om end langsomme frem-

skridt med oprettelse af henholdsvis en civil asylmyndighed og flere og

bedre modtagelses- og detentionscentre.

Flere medlemsstater – herunder Østrig og Ungarn – har konstateret en

stigning i den ulovlige indvandring via den sydøstlige ydre Schengen-

landegrænse og den hertil knyttede organiserede kriminalitet. Drøftelserne

ventes således at rette sig mod problemerne med ulovlig indvandring over

EU’s sydøstlige ydre grænse, EU’s forhold til Tyrkiet i forhold til bekæm-

pelse af ulovlig indvandring, samt hvordan stigningen i den ulovlige ind-

vandring direkte fra og via Vestbalkan kan imødegås. Spørgsmålene, der

ønskes drøftet, relaterer sig også til de migrationsstrømme, som EU har

oplevet på baggrund af foråret og sommerens uroligheder i Nordafrika.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en politisk drøftelse, er spørgsmålet om gældende dansk

ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-

ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtter

det igangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem. Re-

geringen kan endvidere generelt støtte EU’s indsats i forhold til kontrol af

de ydre grænser samt bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneske-

smugling på en effektiv og værdig måde i fuld overensstemmelse med in-

ternationale konventioner .

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. oktober 2011.

I forhold til spørgsmålet om ulovlig indvandring har sagen tillige været i

skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.

Dansk Flygtningehjælp har henstillet til, at man er fuldt opmærksom på, at

der især blandt nationaliteter som afghanere, iranere, irakere og somaliere

sandsynligvis vil være et stort antal flygtninge/asylansøgere, som ikke må

afvises på grænsen, da de har ret til en prøvelse af en eventuel anmodning

om asyl.

Amnesty International har udtrykt støtte hertil idet det dog findes ønske-

ligt, at erstatte ordene ”ulovlige indvandrere” med ”migranter, asylansøge-

re og flygtninge. Derudover udtrykkes der forbehold overfor et politisk

pres på Tyrkiet om at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU, idet Tyrkiet

har en geografisk begrænsning i deres anvendelse af flygtningekonventio-

nen. Amnesty har endvidere tilkendegivet, at Frontex-operationer bør være

fuldt gennemsigtige og i fuld overensstemmelse med internationale men-

neskerettigheds-standarder.

For så vidt angår udviklingen i Grækenland har Amnesty International af-

holdt et besøg til Grækenland i juli måned 2011 for at dokumentere for-

holdene for frihedsberøvede migranter og asylansøgere. På baggrund af

besøget kan de konkludere, at der fortsat er en række mennesker, herunder

uledsagede mindreårige der sidder frihedsberøvet i månedsvis under kum-

merlige forhold. Herunder oplyste de, at frihedsberøvede sover på gulvet,

ikke har adgang til lægehjælp og ikke har været ude i frisk luft i ugevis.

Amnesty udtrykker i forlængelse heraf stærk kritik af den græske plan om

at bygge et hegn mellem Grækenland og Tyrkiet.

Der henvises i øvrigt til Amnestys artikel om besøget i juli måned,

”Enough is enough: End appaling migrant detention conditions in Greece”

fra 8. juli 2011, som er at finde på Amnesty International’s hjemmeside.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en

politisk drøftelse.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Drøftelsen har

isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser

for Danmark. Udgifter hertil afholdes som udgangspunkt inden for eksiste-

rende udgiftsrammer.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har for så vidt angår den græske migrationshandlingsplan tidligere

været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne den 2.-3. de-

cember 2010, den 24.-25. februar 2011 og den 11.-12. april 2011.

For så vidt angår henvendelsen fra Østrig og Ungarn vedrørende ulovlig

indvandring og en mulig udvidelse af migrationshandlingsplanen til også

at omfatte grænsekontrol blev sagen forelagt for Folketingets partier den

19. september 2011 til orientering forud for rådsmødet den 22.-23. sep-

tember 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Kommissionens forslag til omarbejdelse af

flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009)551)*

Nyt notat

Sagen er omfattet af det danske forbehold.

Resumé

På rådsmødet den 27.- 28. oktober 2011 forventes det polske formandskab

at orientere om status på de seneste forhandlinger med Europa-

Parlamentet. Afhængigt af udfaldet af afstemningen i Europa-Parlamentet

den 24. oktober 2011 om forslaget vil der på rådsmødet eventuelt blive

lagt op til politisk enighed om forslaget. Kommissionen fremsatte den 21.

oktober 2009 forslag til omarbejdning af flygtningedefinitionsdirektivet

2004/83/EF. Ændringsforslaget sigter mod at sikre en højere grad af

harmonisering og bedre materielle standarder hen imod indførelsen af en

ensartet status på asylområdet. Forslaget ændrer overordnet set ikke på

kriterierne for anerkendelse, men indeholder dog enkelte forslag om f.eks.

internt flugtalternativ, der vil kunne medføre ændringer i

beskyttelsesniveauet. Samtidig indføres stort set samme materielle

minimumsrettigheder på et noget højere niveau end i det eksisterende

direktiv for alle anerkendte personer med international beskyttelsesstatus,

dvs. uanset om den pågældende får status som flygtning eller subsidiær

beskyttelsesstatus. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i

vedtagelsen af forslaget. Regeringen vil tage formandskabets status, en

eventuel politisk enighed og efterfølgende formel vedtagelse til

efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte for-

slag til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international be-

skyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning)

(flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551).

Kommissionens forslag tager afsæt i det eksisterende flygtningedefiniti-

onsdirektiv 2004/83/EF, men er teknisk fremsat som en omarbejdning i

stedet for et ændringsforslag. Dette medfører, at der, hvis forslaget vedta-

ges, vil være tale om en ny, selvstændig retsakt med ny nummerering.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 1,

nr. 1, litra c), nr. 2), litra a), og nr. 3), litra a). Lissabon-traktaten trådte i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nu er TEUF

artikel 78, stk. 2, litra a) og b) og artikel 79, stk. 2, litra a).

Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF

artikel 294.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, og ifølge protokollens artikel 2 er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011

forventes formandskabet at orientere om de seneste forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet og løsning af det sidste udestående spørgsmål om sam-

menligningstabeller. Der vil eventuelt blive lagt op til opnåelse af politisk

enighed i Rådet. Forslaget vil i givet fald blive formelt vedtaget på et sene-

re rådsmøde og plenarsamling i Europa-Parlamentet.

2. Formål og indhold

Forslaget blev fremsat af Kommissionen samtidig med forslaget til omar-

bejdning af asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554, direktiv

2005/85/EF). Kommissionens to forslag har til formål at sikre en højere

grad af harmonisering og bedre materielle og processuelle beskyttelses-

standarder hen imod indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet

status. Kommissionen forventer at ændringerne a) vil forenkle beslut-

ningsprocedurerne og føre til sikrere afgørelser i første instans, så misbrug

forhindres, b) vil strømline procedurerne for at meddele rettigheder og

dermed forbedre effektiviteten i asylprocessen, og c) vil sikre sammen-

hængen med EF-Domstolens (nu EU Domstolen) og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

Med direktivforslaget indføres fælles minimumsstandarder for anerkendel-

sen i medlemsstaterne af personer med behov for international beskyttelse.

Således opstilles de betingelser, som skal opfyldes for at opnå status som

flygtning eller som en person, der på anden måde har behov for internatio-

nal beskyttelse. Forslaget har endvidere til formål at fastsætte omfanget af

den beskyttelse, som skal ydes til disse personer, og Kommissionens tekst

indfører i den forbindelse næsten samme materielle rettigheder for alle an-

erkendte personer med international beskyttelse, herunder uanset om der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale om personer med flygtningestatus, eller personer med subsidiær be-

skyttelsesstatus.

Overordnet set ændrer direktivforslaget, udover nogle rent tekniske æn-

dringer, ikke i beskyttelsesniveauet i forhold til det gældende direktiv, idet

det dog i det væsentligste indfører næsten samme rettigheder for personer

med flygtningestatus, som med subsidiær status. Således anerkendes retten

til subsidiær beskyttelse på lige fod med flygtningestatus, ligesom at direk-

tivet ses som en implementering af UNHCRs håndbog til FNs Flygtninge-

konvention.

Direktivforslaget er inddelt i ni kapitler, omhandlende henholdsvis; almin-

delige bestemmelser (kapitel I), vurdering af ansøgninger om international

beskyttelse (kapitel 2), anerkendelse som flygtning (kapitel 3), flygtninge-

status (kapitel 4), ret til subsidiær beskyttelse (kapitel 5), subsidiær beskyt-

telsesstatus (kapitel 6), indholdet af international beskyttelse (kapitel 7),

administrativt samarbejde (kapitel 8) og afsluttende bestemmelser (kapitel

9).

Ved gennemgangen af Kommissionens forslag har der særligt været drøf-

telser af 1) bestemmelserne om definitionen af familiemedlemmer, som i

Kommissionens udkast bl.a. omfattede mindreårige, gifte børn af asylan-

søgere, 2) bestemmelserne om internt flugtalternativ, herunder muligheden

for at henvise til beskyttelsesaktører i hjemlandet, om varigheden af den

beskyttelse der kan forventes af beskyttelsesaktører i hjemlandet, og om

tekniske forhindringer for adgangen til territoriet, uanset at der kan henvi-

ses til beskyttelse i hjemlandet, skulle berettige international beskyttelse.

Herudover har der 3) været drøftelser af forslaget om lige adgang til socia-

le ydelser, uanset beskyttelsesstatus, og på lige fod med statsborgere i

medlemsstaten.

I det endelige kompromisforslag omfatter familiedefinitionen ikke mindre-

årige, gifte børn, og muligheden for at gøre forskel i den sociale bistand til

personer med hhv. flygtningestatus eller subsidiær status er genindført.

Derudover er kravet om, at der ydes varig beskyttelse fra aktører i hjem-

landet, foreslået ændret til beskyttelse af en ikke-midlertidig karakter, lige-

som muligheden for internt flugtalternativ ikke bør kunne finde anvendel-

se, hvis der er tekniske hindringer for udsendelsen.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i

vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for eller finde anvendel-

se i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets status, en eventuel politisk enighed og

efterfølgende formel vedtagelse til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser fra andre lande om de-

res holdninger til Kommissionens forslag.

6. Høringer

Notatet har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. oktober 2011 forud for

rådsmødet den 27. – 28. oktober 2011.

Ændringsforslaget til flygtningedefinitionsdirektivet har tidligere været i

høring i SPAIS.

Københavns Kommune har i svar af 9. november 2009 bemærket, at det

forudsættes, at kommunerne kompenseres for merudgifterne i forhold til

for eksempel tilbud om opkvalificering, adgang til integrationsfaciliteter,

adgang til bolig m.v., i det omfang Danmark måtte tilslutte sig forslaget til

omarbejdet flygtningedefinitionsdirektiv.

Advokatrådet har i sit svar af 16. november 2009 på en tidligere høring

bemærket, at Advokatrådet ikke har haft mulighed for at komme med be-

mærkninger til forslaget.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294.

Europa-Parlamentet er følgelig fremkommet med flere betænkninger til di-

rektivforslaget og har fremsat en række ændringsforslag. Generelt støtter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet en begrænsning af definitionen af familiemedlemmer

til kernefamilien, men herudover har de fremsat forslag om at præcisere

princippet om solidaritet, familiens enhed, hensynet til barnets tarv samt

forslag til at præcisere indholdet af rettighederne for personer med flygt-

ningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus.

Kompromisforslaget forventes at komme på Parlamentets næstkommende

plenar-samling i den 24. oktober 2011.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører blandt andet, at EU på grund af den grænseover-

skridende karakter af problemerne i forbindelse med asyl har gode forud-

sætninger for at foreslå løsninger, særligt med hensyn til spørgsmål om an-

erkendelse af beskyttelsesberettigede og deres status. Selv om der blev nå-

et en høj grad af harmonisering ved vedtagelsen af det nuværende direktiv,

er det nødvendigt at træffe yderligere EU-foranstaltninger for at opnå høje-

re og mere harmoniserede beskyttelsesstandarder og tage yderligere skridt

til en ensartet status. Særligt er der et akut behov for yderligere bestræbel-

ser på at opnå ensartede vilkår, så Dublin forordningen kan fungere retfær-

digt og effektivt.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da de asylretlige

problemstillinger, som forslaget kommer med forslag til fælles EU-

løsninger af, ikke kan løses af de enkelte medlemsstater alene.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for

retlige og indre anliggender.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles

europæiske asylsystem i notat forud for rådsmødet den 23. oktober 2009

og den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010,

forud for rådsmødet den 8.-9. november 2010, og om Kommissionens om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdningsforslag til flygtningedefinitionsdirektivet forud for rådsmødet

den 2.-3. december 2010. Grundnotat om flygtningedefinitionsdirektivet

blev oversendt til Folketinget den 24. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: Fælles EU-erklæring

Flygtningekonventionens 60 års jubilæum

anledningen

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant da, der er tale om erklæring.

Nyt notat.

Resumé:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. I anledning af 60-året for

Flygtningekonventionen af 1951 har formandskabet fremlagt et udkast til

en fælles europæisk erklæring herom. Erklæringen forventes vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.- 28. oktober 2011. I

erklæringen anerkendes Flygtningekonventionen som grundstenen for

international beskyttelse af flygtninge, og den europæiske forpligtelse til at

overholde konventionens bestemmelser bekræftes. Der henvises til det

arbejde, der gennem de sidste ti år er pågået på EU-plan for at sikre og

højne flygtninges rettigheder, herunder det fælles europæiske asylsystem,

den Europæiske Flygtningefond, det Europæiske Asylstøttekontor og et

stærkere praktisk samarbejde på EU plan og en forøget aktivitet for så vidt

angår frivillig genbosætningsprogrammer. I erklæringen opfordrer Rådet

til, at alle stater, der endnu ikke er parter til Flygtningekonventionen,

benytter 60-året til at tiltræde denne. Desuden opfordrer Rådet til, at alle

stater med forbehold til konventionen, genovervejer deres forbehold.

Erklæringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen

kan tilslutte sig erklæringen.

1. Baggrund

Formandskabet har i anledning af 60-året for Flygtningekonventionen af

1951 fremlagt et udkast til en fælles europæisk erklæring herom.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 for-

ventes erklæringen vedtaget.

2. Formål og indhold

I erklæringen anerkendes Flygtningekonventionen som grundstenen for

den internationale beskyttelse af flygtninge, og den europæiske forpligtelse

til at overholde konventionens bestemmelser bekræftes. I den forbindelse

nævnes blandt andet det arbejde, der gennem de sidste ti år er pågået på

EU-plan, for at sikre og højne flygtninges rettigheder. Der nævnes som

hovedinitiativer oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem, den Eu-

ropæiske Flygtningefond, det Europæiske Asylstøttekontor, stærkere prak-

tisk samarbejde på EU plan og en forøget aktivitet for så vidt angår frivil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig genbosætningsprogrammer. Samtidig bekræftes EU’s engagement i re-

lation til den videre udvikling af det fælles europæiske asylsystem på bag-

grund af høje beskyttelsesstandarder kombineret med fair og effektive pro-

cedurer, samt den fortsatte udvikling af solidaritetsinstrumenter i forhold

til tredjelande med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning i

disse lande.

I erklæringen opfordrer EU til, at alle stater, der endnu ikke er parter til

Flygtningekonventionen, benytter 60-året til at tiltræde denne og opfordrer

stater med forbehold til konventionen, til at genoverveje deres forbehold.

Der henvises endvidere til Stockholm-programmet fra 2009, hvoraf det

fremgår, at Unionen bør søge at tiltræde konventionen med forbehold for

en rapport fra Kommissionen om de retlige og praktiske konsekvenser her-

af.

I erklæringen anerkendes UNHCR’s unikke mandat og vigtigheden af, at

parter til Flygtningekonventionen samarbejder med UNHCR med henblik

på at muliggøre UNHCR’s rådgivende rolle, og EU erklærer sig parat til at

fortsætte det tætte partnerskab med UNHCR med henblik på at sikre effek-

tiv international beskyttelse og assistance.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en erklæring, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke

relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig erklæringen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en erklæring, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget i sig selv har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-

jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18: Meddelelse om etablering af et fælles europæisk

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

Schengen-området samt et system for registrerede (bona fide)

rejsende tredjelandsstatsborgere – intelligente grænser.

Forbehold: Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om

en meddelelse.

Nyt notat.

Resumé:

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. oktober 2011 vil være en præsentation og efterfølgende drøftelse af

Kommissionens kommende meddelelse om intelligente grænser.

Meddelelsen udgør en del af handlingsplanen for implementeringen af

Stockholm-programmet. Det forventes, at meddelelsen vil indeholde oplæg

til et kommende forslag til udviklingen af et system for registrering af

tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et

system for registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere. Meddelelsen har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen forventes at

tage Kommissionens orientering til efterretning, men vil tage stilling til de

enkelte elementer heraf, når denne er præsenteret af Kommissionen.

1. Baggrund

På baggrund af ønsket om en integreret grænseforvaltning i Haag-

programmet fra 2004 fremlagde Kommissionen i februar 2008 sin ”græn-

sepakke” i form af tre meddelelser indeholdende en række konkrete initia-

tiver til styrkelse af en integreret grænseforvaltning, herunder blandt andet

etablering af et fælles europæisk system for registrering af tredjelands-

statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et system for regi-

strerede (bona fide) rejsende tredjelandsstatsborgere – Registered Travel-

lers Programme.

I Stockholm-programmet opfordres Kommissionen til at fremsætte forslag

til et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

schengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-

borgere med henblik på, at disse systemer bliver operationelle snarest mu-

ligt. Det anføres dog også, at der inden der oprettes nye systemer, bør fore-

tages en evaluering af bl.a. SIS og VIS, og der bør tages hensyn til de van-

skeligheder, man stødte på, da de blev oprettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af rådskonklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-

10. juni 2011 fremgår det bl.a., at Rådet ser frem til en snarlig præsentati-

on af Kommissionens meddelelse om intelligente grænser, der dækker bå-

de et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

Schengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-

borgere, samt at denne hurtigt skal følges op af relevante lovgivningsmæs-

sige forslag.

På møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 blev der ligeledes

vedtaget konklusioner, hvoraf fremgår, at det er vigtigt at sikre, at de ydre

grænser håndteres effektivt og ensartet, samt at dette vil blive understøttet

af en hurtig fremdrift i arbejdet med intelligente grænser, og at særligt et

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

schengen-området og system for registrerede rejsende tredjelandsstatsbor-

gere bør indføres.

Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold, da der er tale om en med-

delelse.

Såfremt meddelelsen måtte foranledige, at der bliver fremsat forslag om et

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

schengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-

borgere, forventes forslaget fremsat med hjemmel i afsnit V i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, og Danmark vil derfor som følge

af forbeholdet ikke deltage i vedtagelsen af forslaget.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF-

traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-

marks stilling inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gen-

nemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark

beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem

Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen om intelligente græn-

ser på rådsmødet

den 27.-28. oktober 2011.

Drøftelsen på rådsmødet for-

ventes rettet mod de fremadrettede initiativer, som Kommissionen måtte

foreslå. Kommissionen forventes således at fremlægge et egentligt forslag

til retsakt om intelligente grænser i starten af 2012.

2. Formål og indhold

Meddelelsens indhold kendes endnu ikke, men på baggrund af tidligere

drøftelser forventes den at omhandle et oplæg til udvikling af et system for

registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af schengen-

området og et system for registrerede (bona fide) rejsende tredjelandsstats-

borgere i overensstemmelse med opfordringen i Stockholm-programmet.

Meddelelsen forventes at lægge op til at skabe et reelt integreret grænse-

forvaltningssystem med henblik på at styrke sikkerheden ved at øge ind-

samlingen og udvekslingen af information om indrejsende tredjelands-

statsborgere inden for Schengen-området, uden at ind- og udrejse for bona

fide rejsende besværliggøres unødigt.

Der forventes således at blive lagt op til et system, der skal øge mulighe-

derne for at bekæmpe ulovlig indvandring og samtidigt gøre det lettere for

tredjelandsstatsborgere at rejse, samt at styrke sikkerheden i forbindelse

med for eksempel identifikation af falske dokumenter, herunder ved regi-

strering af biometriske data. Endvidere forventes der at blive lagt op til et

system, der kan sætte de nationale myndigheder i stand til at identificere

personer, der har opholdt sig længere i landet end tilladt med henblik på at

træffe forholdsregler i overensstemmelse hermed.

Meddelelsen forventes at indeholde en række oplæg til drøftelse om krite-

rierne for et kommende forslag til intelligente grænser med henblik på at

give Kommissionen input til arbejdet med udarbejdelse af et egentlig for-

slag til retsakt.

Meddelelsen forventes endvidere at lægge op til en drøftelse af behovet for

interoperationalitet, således at et system for registrering af tredjelands-

statsborgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for regi-

strerede rejsende tredjelandsstatsborgere teknisk set kan arbejde sammen

med de allerede eksisterende systemer, herunder VIS og SIS.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen forventes endelig at fremlægge nogle oplysninger omkring

den formodede merværdi ved system for registrering af tredjelandsstats-

borgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for registrere-

de rejsende tredjelandsstatsborgere baseret på nogle cost benefit analyser,

ligesom meddelelsen ventes at redegøre for de estimerede økonomiske

konsekvenser ved de to systemer.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Meddelelsen foreligger ikke endnu. Regeringen forventes at være overord-

net positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse, men vil tage

stilling til de enkelte elementer heraf, når denne er præsenteret af Kommis-

sionen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Det formodes, at meddelelsen ligeledes afgives til Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssi-

ge eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der

er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19: VIS - status

Forbehold: Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-

mødet den 22.-23. september 2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

Formandskabet og Kommissionen forventes på rådsmødet den 27.-28.

oktober 2011 at give Rådet en status på den første tid efter, at VIS er

iværksat i den første region, Nordafrika, den 11. oktober 2011 på

baggrund af den tidsplan, som Rådet tilsluttede sig i forbindelse med

rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og den 11.-12. april 2011. Da der alene

er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant.

Regeringen vil tage statusrapporten fra formandskabet og Kommissionen

til efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visumin-

formationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlems-

staterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) blev vedtaget

den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men

kunne

først

blive anvendt af medlemsstaterne fra datoen, hvor VIS

blev idriftsat.

Det

vil sige, når den centrale VIS-database og kommunikationslinjerne mellem

medlemsstaterne og den centrale VIS-database

var

meldt klar til brug, og

når alle medlemsstaterne

havde

meddelt Kommissionen, at de har truffet

de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og

fremsendelse af oplysninger relateret til visumsagsbehandling.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 ori-

enterede formandskabet og Kommissionen om status for gennemførelsen

af VIS og fremlagde en ny tidsplan, der ville medføre endnu en udsættelse

af tidspunktet for idriftsættelse af VIS, hvorefter systemet først er klar til

brug den 24. juni 2011

med egentlig idriftsættelse den 11. oktober 2011.

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet og

Kommissionen at give en status på, hvordan idriftsættelsen af VIS er forlø-

bet i første region, Nordafrika. Derudover forventes en status på, hvordan

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de nordafrikanske lande, som nu ved ansøgning om visum skal registreres

i VIS, har reageret på anvendelsen af det nye system og den nye procedure

herfor.

2. Formål og indhold

Rådet godkendte på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12.

april 2011 et oplæg, der lyder på egentlig idriftsættelse af VIS i første

halvdel af oktober 2011 for brug af systemet på de diplomatiske repræsen-

tationer i Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol ved grænserne ved

opslag i VIS for visumpligtige indrejsende –

efter planen den 31. oktober

2011.

Danmark har således efter planen idriftsat VIS i Nordafrika den 11. okto-

ber 2011, og det danske politi er klar til på grænserne at kontrollere visum

registreret i VIS 20 dage senere.

Kommissionen har den 23. september 2011 afholdt møde med ambassadø-

rerne i Belgien fra de nordafrikanske lande med henblik på at orientere

dem om konsekvenserne af idriftsættelsen af VIS, og er generelt i tæt kon-

takt med myndighederne i de pågældende lande.

Der er blevet forberedt en informationspakke til de nordafrikanske lande

med henblik på at sikre den bedst mulige implementering af systemet i lan-

dene. Desuden har alle medlemslande fået det samme informationsmateri-

ale med henblik på orientering af visumansøgere på de relevante visumud-

stedende ambassader og konsulater i region Nordafrika.

Kommissionen vil snarest fremlægge datoer for fastlæggelsen af de næste

regioner for idriftsættelsen af systemet, herunder i form af en beslutning

om, i hvilke regioner systemet skal idriftsættes efter de første tre (1) Nord-

afrika, 2) Israel, Jordan, Libanon og Syrien og 3) landene på Den Arabi-

ske halvø, ved den Persiske Golf samt Afghanistan).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk

ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efter

ikrafttræden af Lissabon-traktaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stil-

ling) givet meddelelse om, at Danmark vil gennemføre VIS i Danmark,

hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov om

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visumin-

formationssystemet m.v.).

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabet og Kommissionens status på den for-

ventede idriftsættelse og orientering om landene i første VIS-regions reak-

tioner herpå til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage statusafrapporteringen og eventuel an-

den orientering fra formandskabet og Kommissionen til efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrøren-

de Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 3. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke rele-

vans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart for-

ventes at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

Gennemførelsen af VIS vil blive afholdt inden for de hidtil afsatte rammer

på baggrund af den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8.

oktober 2010 fastlagte tidsplan for VIS og den dato for egentlig idriftsæt-

telse af systemet, som Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 11. -12. april 2011 tog til efterretning.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlin-

gerne om VIS-forordningen, som der blev opnået politisk enighed om ved

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007, og som

blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009, den 6. april 2009 og den 4.

- 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. oktober 2009, den 30. no-

vember til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010, den 7.-8. okto-

ber 2010, den 24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011 og den 9-10. ju-

ni 2011.

Endelig er Folketingets partier den 19. september 2011 orienteret om sa-

gen forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20: Forslag til Europaparlaments og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1931/2006

(forordningen for lokal grænsetrafik) med henblik på at inddrage

Kaliningradregionen og bestemte polske administrative distrikter i et

område, der betragtes som grænseområde KOM(2011) 461 endelig**

Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videre-

udvikling af Schengen-reglerne.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 22.-

23. september 2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet at

forsøge at opnå enighed i Rådet om forslaget. Formålet med forslaget er

at ændre forordningen om lokal grænsetrafik, således at hele Kaliningrads

territorium og bestemte polske administrative distrikter bliver omfattet af

forordningen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå en

uhensigtsmæssig opdeling af Kaliningradregionen, hvor kun et mindretal

af befolkningen er omfattet af reglerne for lokal grænsetrafik, og et ønske

om at fremme handel, social og kulturel udveksling og regionalt

samarbejde mellem Kaliningrad og de store befolkningscentre i det

nordlige Polen. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har ikke

i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark

deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da

forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden

seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil

gennemføre beslutningen i dansk ret. Regeringen har forståelse for den

helt særlige situation, som gør sig gældende i forhold til den lokale

grænsetrafik mellem Kaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan

derfor overordnet støtte ændringsforslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har den 27. juli 2011 fremlagt forslag til en ændring af for-

ordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) med

henblik på at inddrage Kaliningradregionen og bestemte polske admini-

strative distrikter i et område, der betragtes som grænseområde.

Kaliningradregionen er en russisk enklave ved Østersøen omgivet af Polen

og Litauen.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen for lokal grænsetrafik blev vedtaget i 2006 forud for de nye

medlemsstaters indtræden i Schengen-samarbejdet, for at indbyggerne i de

grænsenære områder kunne fortsætte med blandt andet samhandel og

arbejde på tværs af de ydre Schengen-grænser.

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale

aftaler om lempeligere procedurer for lokal grænsetrafik for personer

bosiddende i grænseområder i nabolande uden for EU. Der bliver således

givet mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler mellem et EU-land og

et tilstødende tredjeland, hvor personer kan få tilladelse til lokal

grænsetrafik, hvis de lovligt har boet i en nærmere afgrænset zone for

lokal grænsetrafik i en vis tidsperiode, har gyldige rejsedokumenter, har

legitime grunde til hyppigt at passere den ydre grænse, ikke er indberettet

som uønsket i SIS eller anses for at udgøre en trussel mod den offentlige

orden med videre. En tilladelse til lokal grænsetrafik betyder ikke, at den

pågældende person fritages for den sædvanlige grænsekontrol ved passage

af de ydre grænser, men tilladelsen til lokal grænsetrafik medfører for den

enkelte hyppigt rejsende en administrativ lettelse i forhold til passage af

grænsen, idet vedkommende ikke skal søge om visum til hver enkelt

passage af den ydre grænse.

Det var en forudsætning for forordningen, at den lokale grænsetrafik fik et

afgrænset anvendelsesområde for at undgå misbrug. Det var endvidere en

forudsætning for Litauens deltagelse i Schengen-samarbejdet og et fortsat

stabilt forhold til Rusland, at der blev fundet en løsning i forhold til

Kaliningrad.

Polen og Litauen har hver især en sådan aftale om lokal grænsetrafik med

Rusland om dele af Kaliningradregionen. Som følge af den nuværende

forordnings standardregler for definitionen af grænseområder (30/50 km

zonen) er visse dele af Kaliningradregionen – herunder Kaliningrad by –

imidlertid ikke omfattet af det lokale grænseområde. Størstedelen af

regionens befolkning bor i det område, der ikke er omfattet.

Denne opdeling anser Kommissionen for kunstig og uhensigtsmæssig i

forhold til ønsket om at fremme handel, og social og kulturel udveksling

og regionalt samarbejde, og Kommissionen finder derfor, at hele regionen

skal kunne omfattes af forordningen.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere finder Kommissionen, at et nærmere specificeret område i Po-

len også bør indgå i aftalen. Dette område skal inddrage de store befolk-

ningscentre i det nordlige Polen, for at sikre at aftalen har reel virkning i

praksis i området og øge udvekslingen mellem Kaliningradregionen og det

nordlige Polen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmådes (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del,

afsnit V, i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstalt-

ninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6

måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initi-

ativ til udvikling af Schengen-reglerne træffe afgørelse om, hvorvidt det

vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. Hvis Danmark beslut-

ter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til videre-

udvikling af Schengen-reglerne.

Forslaget blev præsenteret og indledningsvist drøftet på rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet at forsø-

ge at opnå enighed i Rådet om forslaget.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre forordningen om lokal grænsetrafik,

således at hele Kaliningrads territorium og bestemte polske administrative

distrikter bliver omfattet af forordningen.

Der stilles forslag om at tilføje en artikel samt et bilag til forordningen,

hvoraf det fremgår, at hele Kaliningradområdet samt en række navngivne

administrative distrikter i det nordlige Polen betragtes som grænseområde.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår blandt andet af forslagets præambel, at forslaget ikke berører

den generelle definition på grænseområde og de regler og betingelser, der

er fastsat i forordningen om lokal grænsetrafik, herunder de sanktioner,

medlemsstaterne kan pålægge beboere i grænseområder, der misbruger

ordningen for lokal grænsetrafik.

Det følger heraf, at Kommissionen således ikke generelt ønsker at ændre

betingelserne for at benytte ordningen, men blot at indføre en særlig

undtagelse for Kaliningrad og de polske distrikter.

Forslaget har desuden ikke til formål at ændre de øvrige betingelser vedr.

grænsekontrollen, herunder SIS-tjek mv, der således skal opretholdes i

overensstemmelse med forordningen.

Kommissionen

har

endvidere

anført,

situationen

for

Kaliningradregionen er helt særlig, da der er tale om en enklave, der er

adskilt fra resten af Rusland af to EU-lande. Kommissionen understreger

også, at det foreslåede grænseområde ikke vil kunne udvides yderligere.

Kommissionen bemærker i øvrigt i forslaget, at det i Kommissionens

anden rapport fra februar 2011 om ordningen for lokal grænsetrafik blandt

andet konkluderedes, at der kun er få eksempler på, at ordningen

misbruges.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme handel, social og kulturel

udveksling og regionalt samarbejdei grænsenære områder, og at undgå en

kunstig opdeling af Kaliningradregionen i forhold til at nyde godt af

lettelserne ved at være omfattet reglerne om lokal grænsetrafik.

Endvidere anfører Kommissionen, at forslaget skal bidrage til at fremme

det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland indenfor områderne

frihed, sikkerhed og retfærdighed hvad angår grænseoverskridende

samarbejde.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Eventuel senere vedtagelse af forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af forbeholdet, og for-

slaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne skal Danmark i

henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling tage stilling til,

hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national ret inden 6 måneder. Så-

fremt Danmark beslutter sig her for, vurderes sagen ikke at have konse-

kvenser for dansk ret, da forslaget alene regulerer et lokalt forhold mellem

Polen og Rusland.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har forståelse for den helt særlige situation, som gør sig

gældende i forhold til den lokale grænsetrafik mellem Kaliningrad og dets

naboer Polen og Litauen, og kan derfor overordnet støtte

ændringsforslaget.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

6. Høring

Sagen har

senest været i skriftlig høring

i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist den

3. oktober

2011.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem

Europa-Parlamentet og Rådet

Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målet for forordningen – at ændre

Unionens bestemmelser for lokal grænsetrafik – ikke i tilstrækkelig grad

kan realiseres af medlemsstaterne, men bedre kan realiseres på unionsplan.

Det er derfor Kommissionens vurdering, at EU kan vedtage forordningen i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at forslaget overholder pro-

portionalitetsprincippet.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærheds-

princippet er opfyldt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-

mæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske

forbehold for retlige og indre anliggender.

Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks

Stilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national

lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens vedtagelse på mellemstat-

ligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke at med-

føre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-

beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til

orientering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22: Kommissionens meddelelse om samarbejde med

landene i det østlige partnerskab KOM(2011) 564 endelig.

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om en medde-

lelse.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødet

den 22.-23. september 2011 er markeret med kursiv

Resumé:

På rådsmødet forventes der at være en præsentation og efterfølgende

drøftelse af Kommissionens meddelelse om samarbejde på området for

retlige og indre anliggender med landene i det østlige partnerskab.

Meddelelsen var sat på dagsordenen for rådsmødet den 22.-23. september

2011, men blev taget af umiddelbart inden mødet. Meddelelsen er en

opfølgning på Stockholm-programmet, og omfatter en plan for

videreudvikling af samarbejdet med landene i det østlige partnerskab

inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Meddelelsen har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet, da der er tale om en meddelelse. Regeringen er

overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse. Samtidig er det

regeringens holdning, at fokus på EU’s sydlige naboer bør fastholdes.

1. Baggrund

Der er tale om en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori Det Euro-

pæiske Råd opfordrer til, at der inden udgangen af 2010 udarbejdes en

plan for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet med landene i det

østlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det østlige partnerskab omfatter samarbejde mellem EU og Armenien,

Aserbadjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet

blev vedtaget i fællesskab af EU, medlemsstaterne og partnerskabslandene

på topmødet i Prag den 7. maj 2009, under tjekkisk formandskab, som en

særlig dimension af den allerede eksisterende generelle naboskabspolitik.

Formålet med partnerskabet er at fremme stabilitet, god regeringsførelse

og økonomisk udvikling i regionen for at understøtte landenes tilnærmelse

til EU.

For så vidt angår området for retlige og indre anliggender omfatter part-

nerskabet blandt

andet støtte til mellemfolkelig kontakt, styrkelse af grund-

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læggende rettigheder og retsstatsprincipper, indgåelse af

mobilitetspart-

nerskaber, der skal skabe rammer for lovlig migration, grænsesamarbejde

og tilbagetagelse af egne statsborgere, samt spørgsmål om visumfacilite-

ring og eventuelt visumfrihed.

Partnerskaberne

nævnes

i rådskonklusionerne af 20. juni 2011 fra møde i

Rådet for udenrigsanliggender om den reviderede naboskabspolitik, hvor

rådet opfordrer den høje repræsentant og Kommissionen til at præsentere

en køreplan for den videre implementering af det østlige partnerskab gene-

relt. Endvidere anerkender Rådet blandt andet udviklingen i arbejdet med

at indgå mobilitetspartnerskaber og aftaler om visumfacilitering og tilbag-

etagelse.

Østlige nabolande er generelt en høj prioritet for Polen, og der

blev

afholdt

topmøde om det østlige partnerskab den 29.-30. september i Warszawa

med det formål at gøre status på samarbejdet og drøfte perspektiver for den

videre udvikling.

Derudover har Polen den 6.-7. juli 2011 afholdt en konference om den øst-

lige dimension af mobilitet med det formål at levere input på migrations-

området til ovenfor omtalte topmøde den 29.-30. september 2011.

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes

det,

at Kommission præ-

senterer

meddelelsen, og at der vil være en efterfølgende drøftelse. Der er

endvidere formodning om, at formandskabet vil søge at få vedtaget råds-

konklusioner om meddelelsen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der den 13.-14. december 2011.

Meddelelsen var sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 22.-23. september 2011, men blev taget af umiddelbart in-

den mødet.

2. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er en videreudvikling af samarbejdet med lan-

dene i det østlige partnerskab inden for området for retlige og indre anlig-

gender

ved at konsolidere, strømline og supplere de eksisterende rammer.

For så vidt angår konsolideringen indeholder meddelelsen blandt andet

forslag til 4 hovedprincipper for samarbejdet – differentiering, konditiona-

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

litet, politisk kohærens og regionalt samarbejde – samt præcisering af en

række samarbejdsstrukturer og instrumenter.

For så vidt angår supplement til de eksisterende rammer indeholder med-

delelsen forslag til en række fremtidige prioriteringer – herunder blandt

andet:



Forbedring af dataindsamlingen på migrationsområdet i de østlige

partnerskabslande

Overvejelser i medlemsstaterne om eventuelt behov for øget lovlig

indvandring – først og fremmest arbejdskraft – fra partnerskabs-

landene. Dette kan blandt andet ske inden for rammerne af eksiste-

rende og fremtidige mobilitetspartnerskaber

Styrkelse af partnerskabslandenes kapacitet til integration af ind-

vandrere

Fortsættelse af bestræbelser på at indgå aftaler med partnerskabs-

landene om tilbagetagelse af egne statsborgere

Fortsættelse af visumdialogen og arbejdet med at indgå aftaler om

visumlempelser og på sigt visumfrihed

Fortsat arbejde i partnerskabslande med at indføre internationale

standarder i asylsystemerne og for beskyttelse af flygtninge

Samarbejde om grænseforvaltning

Udveksling af god praksis om sikkerhedsstandarder for udstedelse

af identitets- og rejsedokumenter

Styrket samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel

Styrket operationelt samarbejde om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet

Samarbejde om bekæmpelse af finansielle forbrydelser, herunder

bl.a. hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Styrket samarbejde om bekæmpelse af handel med ulovlige eufori-

serende stoffer

Øget samarbejde om retssikkerhed, databeskyttelse og sikring af

fundamentale rettigheder

Øget fokus på implementering af eksisterende konventioner og af-

taler om retligt samarbejde i straffesager og civile sager



Samlet set vurderer Kommissionen i meddelelsen, at forslagene vil øge

samarbejdet mellem EU-landene og partnerskabslandene frem mod et fæl-

les samarbejdsområde for retlige og indre anliggender.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen

overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse.

Samtidig er det regeringens holdning, at fokus også bør fastholdes på EU’s

sydlige naboer, og de tiltag Det Europæiske Råd har besluttet, der skal

iværksættes i den region.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger. Det er dog almindelig kendt, at der blandt de østlige medlemsstater

er stor opbakning til fokus på de østlige nabolande.

6. Høring

Sagen har

senest

været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrøren-

de Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den

3. oktober

2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er

tale om en meddelelse.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til

orientering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 24: Kommissionens

meddelelse

sammenhængende tilgang til EU’s anti-narkotikapolitik

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil præsentere meddelelsen

”Towards a coherent approach to EU anti-drugs policy”. Meddelelsen

forventes offentliggjort af Kommissionen den 25. oktober 2011, og

indholdet af meddelelsen kendes endnu ikke. Sagen giver ikke anledning til

overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes

holdninger til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage

præsentationen af meddelelsen til efterretning.

Baggrund

Rådet vedtog den 25. oktober 2004 en rammeafgørelse om fastsættelse af

mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse

med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (2004/757/RIA). Formålet

med de mindsteregler, der fremgår af rammeafgørelsen, er at gøre det mu-

ligt at definere en fælles EU-strategi til bekæmpelse af ulovlig narkotika-

handel.

Kommissionen fremlagde den 12. december 2009 en rapport om gennem-

førelsen af rammeafgørelsen (KOM(2009)669), hvori Kommissionen fore-

tager en analyse af de nationale gennemførelsesbestemmelser. Kommissi-

onen konkluderer i sin rapport, at der kun er gjort få fremskridt med har-

moniseringen af de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af narkotika-

handel.

Rådet vedtog den 10. maj 2005 en afgørelse om udveksling af oplysninger

om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer

(2005/387/RIA). Formålet med afgørelsen er at etablere en mekanisme for

hurtig udveksling af oplysninger om nye psykoaktive stoffer og at fastsæt-

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te bestemmelser om risikovurdering af nye psykoaktiver stoffer, der gør

det muligt at undergive disse stoffer kontrol i medlemsstaterne.

Kommissionen fremlagde den 11. juli 2011 en beretning om vurdering af

funktionen af afgørelsen (KOM(2011)430). Kommissionen konkluderer i

sin beretning, at afgørelsen lider af store mangler med hensyn til at under-

kaste nye psykoaktive stoffer kontrolforanstaltninger i Europa, og at

Kommissionen derfor vil undersøge behovet for et mere effektivt juridisk

instrument.

På den baggrund forventes Kommissionen den 25. oktober 2011 at frem-

lægge en meddelelse om en sammenhængende tilgang til EU’s antinarko-

tikapolitik, hvori Kommissionen redegør for sine overvejelser om revision

af Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA og Rådets afgørelse

2005/387/RIA. Det forventes, at meddelelsen fra Kommissionen vil blive

præsenteret på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

Indhold

Indholdet af Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

tilkendegivelser

øvrige

Der foreligger ikke offentlige

medlemsstaters holdning til sagen.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation

af meddelelsen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 25: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af

rammeafgørelse 2004/68/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010)0094.

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender. Forslaget har til formål at sikre en yderligere

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af

personer, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre

samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Fra dansk side er man positivt

indstillet over for forslaget. I juni 2011 nåede Rådet til enighed med

Europa-Parlamentet om forslaget. Formandskabet forventes at redegøre

for status for forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

27.-28. oktober 2011.

Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om

bekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med

direktivforslaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse

på området om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt

børnepornografi (2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende

rammeafgørelse og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod

seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover

medtaget en række nye elementer.

Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om

bekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse

med Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte

direktivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørelse.

I juni 2011 nåede Rådet til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget.

Formandskabet forventes at redegøre for status for forslaget på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en

tilnærmelse inden for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der

begår seksuelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3)

forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare

handlinger,

sanktioner,

rettighedsfrakendelse,

straffemyndighed,

efterforskning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand

til ofre, forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrug

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang med

børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgang

med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn

defineres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforhold

eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal det

være strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle

lavalder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktiviteter

mellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk

udvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle

aktiviteter ikke involverer nogen form for misbrug.

Seksuel udnyttelse

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold

vedrørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske

forestillinger. Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere

eller tvinge et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk

forestilling og at profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i

forbindelse med prostitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal

det være strafbart som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,

hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hensyn

til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt på

barnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.

Børnepornografi

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,

distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller

stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved

hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksisterende

børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,

der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller

modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke

involverer nogen form for misbrug.

Visse forberedende handlinger

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,

der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.

Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen person

via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet ikke

har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med henblik

på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger, der leder

til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale, der

reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., og

tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt

misbrug mv. af børn.

Forsøg og medvirken

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og

forsøg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra

kriminalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende

handlinger.

2.2.2. Sanktioner

2.2.2.1. Fysiske personer

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der begår

de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel med en

maksimumstraf på mindst 1, 2, 3, 5, 8 eller 10 års fængsel – afhængig af

forholdets grovhed.

Seksuelt misbrug

Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværer

seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med

fængsel med en strafferamme på mindst 1 år, hvis der er tale om

overværelse af seksuelle aktiviteter, og 2 år hvis der er tale om

overværelse af seksuelt misbrug.

Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffes

med fængsel med en strafferamme på mindst 5 år, når barnet er under den

seksuelle lavalder.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seksuel omgang med børn skal kunne straffes med fængsel med en

strafferamme på mindst 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder, og

3 år når barnet er over den seksuelle lavalder, når barnet befinder sig i en

særlig sårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt

position i forhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler,

skal straffen kunne stige til fængsel med en strafferamme på mindst 10 år,

når barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den

seksuelle lavalder.

Seksuel udnyttelse

Den, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 8 år, når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den

seksuelle lavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige

til fængsel i henholdsvis mindst 10 og 5 år.

Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 5 år, når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over den

seksuelle lavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige

til fængsel med en strafferamme på henholdsvis mindst 8 og 5 år.

Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 2 år, når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 1 år når barnet er over den

seksuelle lavalder. Den, der som kunde har seksuel omgang med et barn,

skal kunne straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 5 år, når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over den

seksuelle lavalder.

Børnepornografi

Fremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel med en

strafferamme på mindst 2 år.

Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel med

en strafferamme på mindst 2 år.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi skal kunne straffes med

fængsel med en strafferamme på mindst 2 år.

Elektronisk erhvervelse af adgang til børnepornografi skal kunne straffes

med fængsel med en strafferamme på mindst 1 år.

Det er overladt til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet børnepornografi

skal omfatte tilfælde, hvor en person, der ligner et barn, rent faktisk var

over 18 år på tidspunktet for materialets fremstilling.

Det er endvidere overladt til medlemsstaterne at afgøre, om man ønsker at

kriminalisere anskaffelse, besiddelse eller produktion af virtuel

børnepornografi, når dette sker til eget brug, når produktionen faktisk ikke

har involveret børn, og når der ikke er risiko for, at materialet udbredes.

Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirken

Efter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel med en

strafferamme på mindst 1 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der

er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har

afskrækkende virkning.

Skærpende omstændigheder

Forslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvis

mindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal

medlemsstaten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af

forbrydelsens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med

en strengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende

omstændighed:



at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge af

psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;

at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der bor

sammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;



127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at lovovertrædelsen bliver begået af flere personer, der handler i

fællesskab;

at forholdet bliver begået inden for rammerne af en kriminel

organisation;

at gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser af

samme art;

at barnet bliver bragt i livsfare;

at der bliver anvendt grov vold, eller barnet bliver forvoldt alvorlig

skade.



2.2.2.2. Juridiske personer

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt

misbrug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i

et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også

omfatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage

offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed

(jurisdiktion) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den

pågældende medlemsstat.

Endvidere skal en medlemsstat have straffemyndighed i forhold til

seksuelt misbrug af børn mv., når gerningsmanden har statsborgerskab i

den pågældende medlemsstat.

En medlemsstat kan derudover beslutte at etablere strafmyndighed i

tilfælde, hvor gerningen er foretaget uden for dennes territorium, når

gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i den

pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at skaffe en

juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger

eller

–

hvis straffemyndigheden er udvidet i overensstemmelse med

ovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet er

strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I

denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve

straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved

udbredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat

endelig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,

når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,

uanset hvor informationssystemet befinder sig.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har

anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt

misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.

sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i

kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede

tilfælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –

kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået

myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens

grovhed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning og

tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn mv.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at myndigheder med ansvar

for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn mv. råder

over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skal endvidere

sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene for seksuelt

misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk

materiale.

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt misbrug

mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for misbrug.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksuelt

misbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om ofrets

alder, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal

personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske

og psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurdering

af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, og under

hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.

Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold til

rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager

(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsen

et særligt krav på beskyttelse.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et

barneoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen

– udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).

Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et

barneoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om

nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal

begrænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et

barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokat

eller en anden voksen person efter eget valg.

Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der

efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige

foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages

efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for

det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gratis

retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.

Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og

anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen

(hovedforhandlingen) skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre.

Barneofret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge

forslaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko

for at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge

behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan

mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.

Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der er blevet dømt for

lovovertrædelser omfattet af direktivet, midlertidigt eller varigt kan

udelukkes fra (som minimum) at udøve professionelle aktiviteter, der

indebærer regelmæssig kontakt med børn. Medlemsstaterne skal endvidere

sikre, at en arbejdsgiver, når denne skal ansætte en person i et hverv, der

indebærer regelmæssig kontakt med børn - i overensstemmelse med

national ret - har ret til at modtage oplysninger om ansøgeren for så vidt

angår domme, som måtte fremgå af medlemsstaternes strafferegister, og

rettighedsfrakendelser for lovovertrædelser, der er omfattet af

direktivforslaget.

Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal

have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter, at de måske vil

begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have adgang

til behandlingsprogrammerne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltning-

er til at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder

børnepornografi, og som udbydes på deres område. Hvis det ikke er muligt

at fjerne internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, skal

medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at

adgangen til internetsiderne kan blokeres for internetbrugere inden for den

pågældende stats område.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig

foreslås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen forelægger en beretning

for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at

efterkomme direktivet.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig

samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år. Har

voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel indtil

4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260 end

ved vold eller trussel om vold.

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil

8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af

trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter

§ 222, stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led,

indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale

retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende,

straffes med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme

gælder den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der

befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at

modsætte sig handlingen, jf. straffelovens § 218, stk. 2.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat

eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den

pågældende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som

har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes

adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til

undervisning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til

samleje, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

anden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang med

en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,

der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig

forargelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer,

at forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis

grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt nedenfor

om straffelovens §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse

befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige

opfordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der

afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive

det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til

at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.

Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere

gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens § 229.

Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende

omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri

til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

straffelovens § 223 a.

Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øvrigt

medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i en

forestilling med utugtig optræden, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som

særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv

udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet

alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk

eller organiseret karakter.

Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.

straffelovens § 235 a, stk. 2.

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier, film

eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på

anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år

eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år. Som

særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv

udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet

alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk

eller organiseret karakter.

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde

”utugtigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter

således bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden

kønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter

forarbejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en

person under 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der

i forbindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft

krænkende handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for

fotografering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer.

Almindelige nøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder

derimod efter forarbejderne uden for bestemmelsen.

Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller

anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som

efterfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredelse

som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også

tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,

eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i

foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge

under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller anden

udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar efter

andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om samleje

med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelser

eller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende

(”fiktiv børnepornografi”).

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der

forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af

mere systematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver

form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,

er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til

besiddelsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale

omfatter tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk,

diskette eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet

frem igen. Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via

satellit) eller af billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang

(uden krav om betaling af vederlag) til børnepornografisk materiale, anses

ikke for ”besiddelse”.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte

straffelovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelle

overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet.

Forsøgsreglerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle

overgreb mod et barn – herunder såkaldt ”grooming”.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt

misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som

forsøg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder

tilrettelæggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt

misbrug af børn mv.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En

juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk

straffemyndighed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke

straffesager der kan pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprincip,

jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark, hører

under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelovens §§ 7-

8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række nærmere

bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det gælder f.eks.

efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i udlandet af en

dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. henholdsvis

straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det passive

personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til at

underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får

mistanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga.

seksuelle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om

social service.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at der

er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.

Efterforskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en

anmeldelse. En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning

ved at trække sin anmeldelse tilbage.

Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC), yder bistand til

politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af

kriminalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager

vedrørende børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende,

om der i de konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige

efterforskningsmæssige foranstaltninger.

NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børnepornografi

udviklet en national database, som indeholder billede- og filmmateriale af

seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et internationalt

netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt deltager i arbejdet

med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og

gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i

billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om

serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,

stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den

strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,

stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§

210, 216-220, 222 og 223 dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede

fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og

225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter

omstændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige

opportunitetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over

sagen og derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for

domstolene. Anklagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis

der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige

forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722,

stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om

advokatbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser,

herunder seksuelt misbrug af børn (straffelovens §§ 216-223, § 224 eller §

225, jf. §§ 216-223, og § 232). Ifølge de nævnte regler beskikker retten en

advokat for den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring

om det eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i

visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal

gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og

anklagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i

straffesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som

udgangspunkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168.

Afhøring skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og

sandfærdig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt

direkte for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174,

stk. 1.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen

er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under

hovedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af

børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte

spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet, med

forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og

eventuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov

for at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra

socialforvaltningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en

pædagog fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke

forventes senere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i

afhøringslokalet.

Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale

(”monitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes

rimeligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit

forsvar. En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal

fremsættes snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på

den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens

§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets

tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis den

kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.

Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal holdes

for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offentligt

retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige

sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den

pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg

Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,

frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gælder

udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer hyppig

kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig

sædelighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i

visse offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter

bestemmelsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage

ophold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos

personer, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget

straffes med fængsel indtil 4 måneder.

Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres i

Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af 27.

marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale

Kriminalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede

fuldstændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi,

anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er

medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyrde

afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-

medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde

udenlandske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 18.

juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970 om

straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens artikel 2

finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegrænset

fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratificeret af

12 EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland,

Nederlandene, Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).

Behandling

Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af børn

mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlingen af

pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler fordelt ud

over landet (Århus, Odense og København).

Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter

omstændighederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alvorlig sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om

behandling komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf

(behandlingsordningen).

tilfælde

mere

alvorlig

sædelighedskriminalitet kan den dømte efter omstændigheder få udgang

fra fængslet til behandling på et af behandlingsstederne

(visitationsordningen).

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere alle

sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres bl.a.

opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget straf.

Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person fra et af

behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er dømt for

meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder forvarede,

tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombineret med

kønsdriftsdæmpende behandling.

Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud

som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen

nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvidere

efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS, der

tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt

krænkende adfærd.

Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi

NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete

samarbejdsaftaler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser,

som NITEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale.

Samtidig opfordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de

relevante internet-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at

beslutningen om på grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for

adgangen til visse internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf

træffes af den enkelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes

forretningsbetingelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den

overvejende del af internetudbydere i Danmark.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er det

vurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre en

kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det kan f.eks.

blive nødvendigt at kriminalisere fremstilling af pornografisk materiale

med realistiske gengivelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv

børnepornografi”).

Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere

af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes.

Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så

det fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre

alvorlige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den

forurettede er fyldt 18 år.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark,

er det vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfinansielle

konsekvenser bl.a. som følge af den øgede kriminalisering.

Høring

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli

2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i

Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Danske

Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for

Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Børns

Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsforeningen

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og Joan-

Søstrene (Dannerhusets rådgivning).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere

Landsforeningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for

Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

5.1. Generelle betragtninger

Østre Landsret

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til forslaget,

mens

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-

Søstrene

Red Barnet

generelt er positive over for forslaget.

Institut

for Menneskerettigheder

bemærker, at der er tale om et væsentligt skridt

i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

Retssikkerhedsfonden

finder, at der kan anføres væsentlige

retssikkerhedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

5.2. Strafbare handlinger og sanktioner

Strafbare handlinger

Byretterne

finder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføres

en definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.

Rigsadvokaten

Advokatrådet

finder tilsvarende, at man ikke bør

kriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længe

materialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåriges

samtykke.

Børnerådet, Børns Vilkår

Red Barnet

finder, at en sådan

kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i unges ret til

et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebet

børnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevet

krænket.

Joan-Søstrene

foreslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødes

med et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbruge

barnet seksuelt (”grooming”).

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen

anfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medføre

en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kunne

føre til en merbelastning af domstolene.

Sanktioner

Domstolsstyrelsen

anfører, at en skærpelse af strafferammerne kan

medføre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er

særligt ressourcekrævende for retterne.

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslåede

strafferammer.

Advokatrådet,

Landsforeningen

Forsvarsadvokater

Retssikkerhedsfonden

kan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer,

mens

Børnesagens Fællesråd

bemærker, at straf ikke bør stå alene, men

bør ledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.

5.3. Straffemyndighed og juridiske personer

Advokatrådet

kan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan blive

draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort noget

galt).

I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skal

kunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er

strafbart

på

gerningsstedet,

minder

Landsforeningen

Forsvarsadvokater

om, at foreningen tidligere har advaret mod på den

måde at fravige kravet om dobbelt strafbarhed.

5.4. Efterforskning og retsforfølgning

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

finder, at der er behov for en præcisering

af forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med

efterforskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for

udbredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvende

retsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.

Advokatrådet

anbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler om

agentvirksomhed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det

betænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer at

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses

gerningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.

den

potentielle

I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne

anvendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en

fravigelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde

sted, når der er et konkret behov herfor.

5.5. Ofre

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

støtter, at den forurettede ved

forhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog

opholde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og

anklagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).

Børns Vilkår

finder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug,

bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.

Red Barnet

foreslår, at

der oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sager

om seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelse

og bistand, uanset hvor i landet ofret bor.

Joan-Søstrene

foreslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en

bistandsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikke

modtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.

5.6. Forebyggelse og overvågning mv.

Rigsadvokaten

peger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurdere

seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelse selv

kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne

risikovurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen

skal foretages.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har afgørende betænkeligheder

ved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere

undersøgelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.

Joan-

Søstrene

støtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt

europæisk register med oplysninger om idømte foranstaltninger til

forebyggelse af seksuelt misbrug af børn mv.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børns Vilkår

finder, at børn og unge i højere grad bør modtage

rådgivning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.

Red

Barnet

finder, at der er behov for mere målrettet oplysning om

mulighederne for rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå

sædelighedsforbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere

systematisk og videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til

tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv).

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af

børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med

udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstaternes

nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at søge

hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt misbrug af

børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til direktiv vil medføre en yderligere

tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og

processuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med

nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig

Kommissionens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-

Parlamentet den 29. marts 2010. Forslaget har været drøftet i LIBE- og

FEMM-udvalgene i Europa-Parlamentet. Udvalgene var positivt

indstillede over for forslaget, men har stillet en række ændringsforslag

hertil. Ændringsforslagene vedrører bl.a. sexturisme, sanktioner,

rettighedsfrakendelse, forebyggelse, offerbeskyttelse samt sletning og

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blokering af hjemmesider.

I juni 2011 nåede Rådet til enighed med

Europa-Parlamentet om forslaget. Europa-Parlamentet stemte om

forslaget den 26. september 2011.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.

11. Tidligere

Retsudvalg

forelæggelser

for

Folketingets

Europaudvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2011.

147