Ekstraordinært rådsmøde økofin den 22. oktober 2011 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/10-11

ECOFIN ventes d. 22. oktober 2011 som forberedelse af Det Europæiske Råds møde d. 23.oktober at drøfte forskellige elementer i en ”samlet respons” på den aktuelle gældskrise i Euro-pa. Drøftelsen ventes blandt andet baseret på et overordnet input fra Kommissionen. Desudenventes DER-formanden at fremlægge indspil relativt tæt på DER. Drøftelsen på ECOFINventes at omfatte 1) låneprogrammerne til Grækenland, 2) yderligere styrkelse af eurolandeneslåneinstrumenter, 3) tiltag, der skal understøtte det finansielle systems sundhed, og 4) muligestyrkelser af eurosamarbejdet. Flere af spørgsmålene ventes imidlertid primært substansdrøftet ieurogruppen frem for i ECOFIN.Baggrund

Der er indkaldt til ekstraordinært ECOFIN lørdag d. 22. oktober 2011. Enestepunkt på dagsordenen ventes at være forberedelse af Det Europæiske Råd (DER)d. 23. oktober 2011. Der ventes afholdt ekstraordinært møde i eurogruppen fre-dag d. 21. oktober 2011, dvs. inden ECOFIN, og et eurotopmøde mellem euro-landenes stats- og regeringschefer d. 23. oktober efter DER.Baggrunden er, at statsgældskrisen i Europa er taget til over sommeren, og nuogså truer store eurolande, herunder Italien og Spanien og i mindre omfang ogsået land som Frankrig, der har oplevet rentestigninger som følge af faldende tillidpå markederne til den økonomiske politik. Det har generelt øget usikkerheden påde finansielle markeder i Europa yderligere, og generelt påvirker de europæiskebankers finansieringssituation negativt. Det kan have negative effekter på vækst ogbeskæftigelse.Eurolandenes stats- og regeringschefer afholdt topmøde d. 21. juli, hvor der bl.a.blev truffet principbeslutning om at yde et nyt låneprogram til Grækenland på 109mia. euro (ud over det eksisterende låneprogram på 110 mia. euro besluttet i maj2010). Det nye græske låneprogram finansieres delvist ved en frivillig ombytningaf udestående obligationer til nye, der sænker renten og udskyder Grækenlandstilbagebetaling i forhold til de eksisterende græske statsobligationer (og som inde-bærer en reduktion på 21 pct. i nutidsværdien for de private investorer, der har depågældende obligationer og dermed reducerer den græske gæld).På eurotopmødet 21. juli 2011 var der desuden enighed om at styrke den europæi-ske facilitet for finansiel stabilitet, EFSF, eurolandenes lånefacilitet på 440 mia.euro, som finansieres af eurolande og kan yde assistance til eurolande i alvorligefinansieringsvanskeligheder1. Styrkelsen skal sikre nye værktøjer for at begrænse”smittevirkninger” fra udsatte eurolande til de øvrige eurolande, som omfattermuligheden for, at EFSF kan gennemføre støtteopkøb af statsobligationer, yde1

Det Europæiske Råd d.- 23. oktober ventes at drøfte en række elementer, somskal udgøre en samlet respons på den aktuelle statsgældskrise, herunder.1) Status på lånepakkerne til Grækenland. Som led i seneste review af lånepro-grammerne til Grækenland har repræsentanter for trojkaen (ECB, IMF og Kom-missionen) netop indstillet, at næste udbetaling til Grækenland kan godkendes påbaggrund af en række nye konkrete opstramninger, der skal bidrage til at lukke etskred i det offentlige underskud opstået siden seneste review. Der kan evt. ventesen drøftelse af den mere langsigtede holdbarhed af Grækenlands gæld. Det ermuligt, der kan blive tale om at justere på planen for finansieringsbidrag fra denprivate sektor aftalt på eurotopmødet 21. juli 2011 (den aftalte ombytning til obli-gationer med lavere renter og længere løbetider), således at der gennemføres enstørre nedskrivning af Grækenlands gæld til de private kreditorer.2) Yderligere styrkelse af eurolandenes låneinstrument EFSF (og ESM, den per-manente lånemekanisme, der senest fra medio 2013 skal erstatte EFSF). Det kanske ved at udvide EFSF’s låneramme på 440 mia. euro, eller ved at øge effektivite-ten af EFSF’s midler, f.eks. ved at give mulighed for at lade EFSF ”forsikre” inve-storerne mod en vis andel af deres eventuelle tab forbundet med køb af statsobli-gationer fra eurolande (og dermed øge investorernes lyst til at købe obligationer-ne).3) Tiltag rettet mod understøttelsen af det finansielle systems sundhed, for at bry-de den aktuelle onde cirkel, hvor statsgældskrisen forringer bankernes balancer ogmindsker udlån og vækst, hvilket igen forstærker de statsfinansielle problemer.Der ventes f.eks. gennemført en ny, styrket stresstest af de europæiske banker,som skal se på konsekvenser for bankernes kapital af de seneste kursfald på stats-obligationer, og muligvis også af en hypotetisk statsbankerot i et eller flere af deudsatte eurolande. På baggrund af en sådan test vil det kunne komme på tale atstyrke de mest sårbare bankers kapitalgrundlag ved at hente privat kapital i marke-det eller om nødvendigt ved at sikre national offentlig finansiering (og i sidsteende for eurolandenes vedkommende evt. finansiering via EFSF). Andre tiltag,f.eks. garantier for at lette bankernes adgang til finansiering, vil evt. også kunnekomme til drøftelse.

4) Mulige styrkelser af eurosamarbejdet på baggrund af forslag fra DER-formanden (van Rompuy), som ventes fremlagt inden DER. Der vil formentligprimært blive tale om procesforslag, men formentlig også øgede substanskrav tilden økonomiske politik i eurolandene. Eksempelvis ventes det drøftet at formali-sere afholdelse af eurotopmøder (for stats- og regeringschefer), og at styrke euro-gruppemøderne (for eurolandenes ECOFIN-ministre), herunder i kraft af fastsekretariatsbistand, mere fleksible beslutningsprocesser, bedre ekstern kommuni-kation mv. Der kan også komme forslag om øget overvågning, f.eks. indførelsenaf en stærk kommissær for budgetovervågning, større vægt til reglerne i Stabilitets-og Vækstpagten i den nationale lovgivning mv., styrket skattekoordination o.l. harogså været nævnt. Det forekommer også sandsynligt, at der kan blive fremlagtforslag om traktatændringer.Kommissionen har 12. oktober 2011 fremlagt sit input til drøftelsen 23. oktober iform af et ”roadmap” til løsning af krisen, som berører alle de ovennævnte ele-menter. Roadmap’en sammenfatter en række allerede annoncerede tiltag, herunderen opfordring til implementering af aftalerne om sikring af et holdbart programfor Grækenland samt styrkelse af EFSF fra eurotopmødet 21. juli.Det bemærkes, at spørgsmålene vedr. Grækenland og EFSF (pkt. 1 og 2 ovenfor)primært ventes substansdrøftet i eurogruppen frem for i ECOFIN.Hjemmelsgrundlag

Foreløbig dansk holdningDet er afgørende for Danmark såvel som for EU at sikre en sundere og mereholdbar økonomisk politik i EU-landene og dermed genskabe tilliden til den eu-ropæiske økonomi og den finansielle sektor.Fra dansk side lægges der vægt på, at en fælles EU-strategi bygger på, at de enkeltelande hver især fører en troværdig, sund og holdbar økonomisk politik, og især atde mest udsatte lande sikrer en hurtig og effektiv genopretning. Man kan på EU-niveau yde en vigtig støtte til det nationale arbejde med at sikre en bedre økono-misk politik ved at fokusere på at gennemføre og håndhæve de fælles regler, her-under de eksisterende fælles beslutninger og den nye reform af det økonomiskesamarbejde.Fra dansk side tager man til efterretning, at eurolandene styrker rammerne fordrøftelserne af den økonomiske politik i eurolandene, idet der lægges vægt på ikkeat udvide forskellen mellem eurolande og ikke-eurolande, og det fastholdes, atEU27-relevante emner drøftes i EU27. Nye processer uden om den normale fæl-leskabsmodel bør ligeledes søgt undgået. Fra dansk side arbejder man for at ikke-eurolande på frivillig basis kan engagere sig i de fora mv., som eurolandene måtteetablere.En styrket stresstest med udgangspunkt i gældskrisen og opfølgning herpå, her-under i form af eventuelle nødvendige rekapitaliseringer, vil være positivt for tilli-den til den finansielle sektor i EU, herunder ved at skabe fuld gennemsigtighed iforhold til bankernes eksponering over for statsgæld. Evt. offentlige kapitalind-skud i forlængelse af stresstesten bør kun gennemføres i det omfang, der ikke kantilvejebringes privat kapital, og bør ikke holde hånden under fundamentalt usundebanker, ligesom det skal undgås, at det giver pres på de offentlige finanser i deudsatte lande. Der lægges vægt på, at tiltag for den finansielle sektor, herunderogså evt. garantier, koordineres tæt og i god tid på tværs af alle EU-lande.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til løsninger vedrørende de beskrevne elementer i ensamlet respons på den aktuelle statsgældskrise.