PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Internationalt sekretariat

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 28.

november 2011

Uddannelse

Pkt. 1: Sprogkompetencer til styrkelse af mobilitet

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

(s.3)

Pkt. 2: Modernisering af videregående uddannelse

KOM(2011) 567

rådskonklusioner

(s.6)

Pkt. 3: En ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse

KOM-dokument foreligger ikke

resolution

(s.11)

Pkt.4: Et benchmark for mobilitet

KOM (2010) 477

rådskonklusioner

(s.14)

Pkt. 5: Effektiv investering i uddannelse i krisetider

politisk debat

(s.16)

Ungdom

Pkt. 6: Den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ungdomsmobili-

tet

KOM-dokument foreligger ikke

10. november 2011

Sags nr.:

032.64K.391

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(s.20)

Pkt. 7: Unge og verden – ungdomssamarbejde uden for EU

politisk debat

(s.23)

rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse

Pkt. 1: Sprogkompetencer til styrkelse af mobilitet

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

1. Resumé:

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i Barcelona-målsætningen

om, at alle i EU skal kunne mindst to fremmedsprog. For at opnå dette anbefales en

række midler og initiativer til medlemsstaterne, hvor der særligt er øget fokus på ar-

bejdsmarkedets behov og sammenhængen mellem sprogkundskaber, mobilitet og be-

skæftigelse. Der lægges endvidere op til, at Kommissionen skal fremlægge et forslag om

et benchmark for sprogkompetencer.

2. Baggrund

At kunne fremmedsprog er en basal kompetence og en forud-

sætning for fuldt at kunne udnytte den frie bevægelighed inden

for EU. Dette fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde i Barcelona i marts 2002, som også satte som mål, at

børn skal lære mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder. I stra-

tegirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområ-

det (ET 2020) er det en prioritet i 2009-2011 at gøre borgerne i

stand til at kommunikere på to sprog ud over deres eget, samt at

fremme sprogundervisning særligt på erhvervsuddannelserne og

hos voksne. Ligeledes anerkendes det i Europa 2020-strategiens

flagskibsinitiativer fra 2010 (En

dagsorden for nye kvalifikationer og job

Unge på vej),

at sprogkompetencer bidrager til et mere dyna-

misk arbejdsmarked og skaber større mobilitet. Udkastet til råds-

konklusioner afspejler endvidere, at øget uddannelsesmobilitet er

en prioritet for det polske formandskab.

3. Formål og indhold

Udkastets formål er at understøtte målsætningen fra Barcelona

og prioriteten fra ET 2020, idet det anerkendes, at sprogkompe-

tencer er en nødvendighed for læringsmobilitet, som igen øger

folks beskæftigelsesmuligheder, personlige udvikling og deltagel-

se i samfundslivet.

Udkastet til konklusioner anerkender ligeledes, at flersprogethed

både er en del af den europæiske kulturarv og en mulighed for at

udvikle et åbent, samarbejdsrettet samfund, der respekterer kul-

turel diversitet. Desuden anerkendes det, at EU-programmer skal

bidrage til sproglæring i både formelle og ikke-formelle sammen-

hænge, og at CLIL-metoden (content and language-integrated

learning) i de almene og erhvervsrettede uddannelser kan være

effektiv til styrkelse af mobilitet og beskæftigelse. Udkastet anbe-

faler endvidere, at der i højere grad bør tilbydes undervisning i

mindre udbredte og nabolandssprog på alle niveauer, og at der

gives vejledning heri.

Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at arbejde mere aktivt på

alle uddannelsesniveauer for at opfylde Barcelona-målsætningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover bør de kvalitetssikre sprogundervisningen, styrke

sproglæreres uddannelse såvel som deres mobilitetsmuligheder,

understøtte brugen af nye undervisningsmetoder, herunder in-

formationsteknologi, styrke sprogkompetencerne for børn og

voksne med roma- eller indvandrerbaggrund, herunder også

overveje mulighederne på modersmålsområdet. Endelig opfor-

drer udkastet til en styrket dialog mellem undervisningsverdenen

og arbejdsmarkedet, herunder en udforskning af mulighederne

for offentlig-private partnerskaber til styrkelse af sprogkompe-

tencer.

Udkastet opfordrer Kommissionen til at udvide arbejdet med

sprogpolitik fra den første ET 2020-cyklus til at involvere flere

uddannelsesniveauer, herunder med et særligt blik på de er-

hvervsrettede uddannelser og voksenuddannelse. Endvidere skal

Kommissionen overveje at fremlægge et forslag om et muligt

benchmark for sprogkompetencer.

Endelig opfordrer udkastet medlemsstaterne og Kommissionen

til at understrege behovet for professionelt målrettet sprogun-

dervisning på erhvervsuddannelsesområdet og inden for videre-

gående uddannelser for at styrke mobiliteten, til at udvikle moni-

toreringsværktøjer (inden for de til rådighed værende midler) på

sprogområdet, styrke anerkendelsen af realkompetencer inden

for sprog, samt at overveje brug af Europarådets Fælles Europæ-

iske Referenceramme for Sprog.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne har været drøftet på et møde i EU-

specialudvalget for uddannelse den 1. november 2011, hvor føl-

gende bemærkninger blev modtaget.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede, at det er et

problem, at gymnasiereformen har medført, at der undervises i

færre sprog.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) bemærkede, at det er vig-

tigt, at der også fokuseres på det uformelle uddannelsessystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusionerne har desuden været sendt i skriftlig høring i

EU-specialudvalget for uddannelse, hvor følgende bemærkninger

blev modtaget:

AOF Danmark: ”AOF Danmark er enig i, at det er væsentligt at

styrke borgernes fremmedsprogskompetencer som borgere i EU

også for at styrke mobiliteten og beskæftigelse. Ikke mindst for et

lille land som Danmark, der skal kunne agere i en globaliseret

verden er befolkningens fremmedsprogskompetencer vigtigt.

Fokus bliver især sat på:

- erhvervsuddannelser

- voksenområdet

Vi skal i den anledning i særlig grad fremhæve voksenområdet,

hvor store grupper af voksne ikke behersker bare et fremmed-

sprog.

Det er derfor vigtigt, at Danmark såvel i drøftelserne om resolu-

tionen som når rådskonklusionen skal udmøntes - medindrager

det uformelle uddannelsessystem repræsenteret ved folkeoplys-

ningen, herunder de barrierer, der er for kortuddannede for at

kunne tage uddannelse i fremmedsprog, og her tænkes på bru-

gerbetalingen.

Vi skal her fremhæve, at behovet såvel fra arbejdsgiver- som ar-

bejdstagerside er dokumentet ved forsøgene med FVU-engelsk,

der så desværre ikke blev videreført”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskon-

klusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 2: Modernisering af videregående uddannelse

KOM(2011) 567

rådskonklusioner

1. Resumé:

Rådskonklusionerne skal styrke Europas videregående uddannelser og

bidrage til at nå målsætningen under Europa 2020-strategien om, at mindst 40

procent af de 30-34-årige i EU skal gennemføre en videregående uddannelse. Råds-

konklusionerne sigter blandt andet mod at forbedre kvaliteten af undervisningen og

skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedets behov.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet af højtuddannede,

forbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, skabe større fleksibilitet i

uddannelsessystemet, uddanne flere forskere for at forbedre grundlaget for fremtidens

erhvervsliv og styrke forbindelserne mellem uddannelser, forskning og erhvervslivet for

at fremme innovationen.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens med-

delelse fra 20. november 2011 ”Fremme af vækst og beskæftigel-

se – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående

uddannelser” (KOM(2011) 567). Rådskonklusionerne skal desu-

den ses i lyset af Europa 2020-strategien for vækst og beskæfti-

gelse i Europa, der sætter som mål at mindst 40 procent af de 30-

34-årige i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne fremhæver, at Europas videregående ud-

dannelse gennem koblingen mellem forskning og innovation spil-

ler en væsentlig rolle, når det gælder ambitionen om at skabe

vækst og beskæftigelse i Europa. Det er dog en udfordring, at de

færdiguddannedes kvalifikationer ikke i tilstrækkelig grad matcher

arbejdsmarkedets behov. Det er nødvendigt med reformer af de

videregående uddannelsesinstitutioner blandt andet ved at institu-

tionerne i højere grad definerer og fokuserer på deres styrker.

Rådskonklusionerne understreger, at kvaliteten i uddannelse og

forskning er en afgørende faktor i at sikre en modernisering af de

videregående uddannelsessystemer i Europa. Det fremhæves, at

mobilitet blandt både studerende og forskere har en positiv ind-

virkning på kvaliteten af videregående uddannelse. Det anerken-

des dog også, at mobiliteten kan give udfordringer for nogle

medlemsstaters uddannelsessystemer, hvis der er en stor ubalan-

ce mellem den indgående og udgående mobilitet.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for

at skabe bedre adgangsveje til videregående uddannelser fra for

eksempel erhvervsuddannelser og ved at skabe bedre muligheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for anerkendelse af kompetencer opnået udenfor det formelle

uddannelsessystem. Medlemsstaterne opfordres også til at udvik-

le strategier, der skal sikre bedre adgang for grupper, som nor-

malt er underrepræsenterede, når det gælder deltagelsen i videre-

gående uddannelser. Frafald på de videregående uddannelser bør

mindskes ved at forbedre kvaliteten af undervisningen og ved

bedre støtte og vejledning.

Medlemsstaterne opfordres til at anvende prognoser vedrørende

kvalifikationer og data om kandidaters beskæftigelse ved ud-

formningen, formidlingen og evalueringen af kurser. Medlems-

staterne opfordres til at investere i videreuddannelse for de ansat-

te og belønne høj kvalitet i undervisningen. Hvor det er relevant

bør der også opfordres til større forskning på tværs af discipliner

og en styrkelse af koblingen mellem videregående uddannelse og

forskning.

Medlemsstaterne tilskyndes til at styrke kvaliteten af videregåen-

de uddannelser gennem mobilitet og tværnationalt samarbejde.

Institutionerne skal tilskyndes til at mere systematisk at lade læ-

ringsmobilitet indgå i studieordningerne og fjerne hindringer for

at skifte læreanstalt mellem bachelor- og masterniveau. Der bør

sikres bedre adgang og beskæftigelsesvilkår for studerende, for-

skere og undervisere fra lande udenfor EU. Institutionelt samar-

bejde bør fremmes blandt andet gennem udviklingen af

double de-

grees

joint degrees.

Medlemsstaterne opfordres også til at give lettere adgang til al-

ternative finansieringskilder herunder – hvor relevant – ved an-

vendelse af offentlige midler som løftestang for private og andre

offentlige investeringer.

Kommissionen vil i samarbejde med relevante interessenter ud-

vikle et transparens redskab (U-Multirank), der kan profilere vi-

deregående uddannelsesinstitutioner og anerkende deres diversi-

tet og særkendet ved de enkelte landes uddannelsessystemer. De

første resultater skal foreligge i 2013.

Kommissionen vil forbedre tilgængelig data om mobilitet inden-

for det europæiske område for videregående uddannelse og for-

bedre tilgængelig data om uddannelsernes beskæftigelsesrelevans.

Kommissionen vil analysere, hvilken virkning forskellige former

for finansiering har på diversitet og effektivitet.

Kommissionen vil foreslå et ”Erasmus Masters Degree Mobility

Scheme”, som skal sikre studerende finansieringsmuligheder for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at tage deres kandidatgrad i en anden medlemsstat. Kommissio-

nen vil også analysere synergien mellem EU og Bologna-

processen for at indfri målsætningen om 20-procents mobilitet.

Kommissionen vil fortsætte udviklingen af det europæiske insti-

tut for innovation og forskning (EIT) ved at foreslå en strategisk

innovationsdagsorden for EIT, dets prioriterede områder og give

forslag om lancering af nye viden- og innovationsfællesskaber.

Kommissionen vil i forbindelse med Marie Curie-aktioner styrke

en europæisk ordning for ph.d.’er i industrien for at støtte an-

vendt forskning.

Kommissionen vil fremme EU som studie- og forskningssted for

toptalenter fra hele verden ved at støtte udarbejdelse og udvikling

af internationaliseringsstrategier i Europas højere uddannelsesin-

stitutioner. Kommissionen vil udvikle en EU strategi for interna-

tionalisering af videregående uddannelse for at indfri målsætnin-

gerne fastsat i rådskonklusionerne. Kommissionen vil derudover

oprette en gruppe på højt niveau, der skal analyser vigtige emner

vedrørende moderniseringen af videregående uddannelse. Første

emne for gruppen bliver høj kvalitet i undervisningen og afrap-

portering skal ske i 2013.

Kommissionen vil styrke den langsigtede effekt af EU-

finansiering af videregående uddannelse gennem en forbedring af

samspillet mellem forskellige finansieringsinstrumenter – særligt

de fremtidige EU-programmer på uddannelses- og ungdomsom-

rådet og rammeprogrammet for forskning og innovation

Horizon

2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne drøftet ved et møde i specialudvalget den 1.

november 2011. Følgende bemærkninger blev modtaget:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri (DI) bemærkede, at man byder arbejdsmarkeds-

vinklen velkommen. Selvom uddannelse også omfatter andre

elementer end arbejdsmarkedsvinklen, så udgør den et vigtigt

element i uddannelserne. I den forbindelse er det også relevant at

have in mente, at der er forskelle medlemsstaterne imellem hvad

angår uddannelsernes evne til at føre til beskæftigelse.

Danmarks Lærerorganisationer International (DLI) bemærkede,

at der i rådskonklusionerne henvises til diversificeret finansiering

og bemærkede i den forbindelse, at begrebet reelt kan betyde pri-

vat finansiering af uddannelserne. DLI udtrykte desuden skepsis

overfor, at rådskonklusionerne indeholder bemærkninger om ad-

skillelse af forskning og uddannelse.

Danske Universiteter (Dkuni) bemærkede, at man støtter en

stærkere dialog med aftagerne. Dkuni bemærkede desuden, at en

eurobarometer undersøgelse fra 2010 rent faktisk viser, at der

blandt aftagerne er stor tilfredshed med dimittenderne. Til råds-

konklusionernes pkt. 16, d, s. 12 bemærkede Dkuni, at man støt-

ter kvalitetssikring, men at kvalitetsikringssystemer ikke bør være

til hinder for at institutionerne kan udbyde uddannelser i udlan-

det. Endelig bemærkede Dkuni, at betegnelsen

employment

på s.

13, pkt1, b. var meget bred, og det var uklart om den også dæk-

kede for eksempel

traineeships.

Dansk Magisterforening (DM) bemærkede, at der ikke kun bør

være et kortsigtet fokus på uddannelsernes beskæftigelseseg-

nethed. Uddannelserne bør også have fokus på udviklingen af

selvstændige kompetencer. DM bemærkede desuden, at rådskon-

klusionerne har en for snæver opfattelse af videntrekanten i for-

hold til de videregående uddannelser, idet videntrekanten pri-

mært kobles til erhvervslivet og innovation.

Rådskonklusionerne har desuden været sendt i høring i EU-

specialudvalget for uddannelse, hvor følgende bemærkninger

blev modtaget:

Professionshøjskolernes Rektorkollegium: ”I Pkt. 12 anbefales

det at regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne fremhæver, at Europas videregående ud-

dannelse gennem koblingen mellem forskning og innovation spil-

ler en væsentlig rolle, når det gælder ambitionen om at skabe

vækst og beskæftigelse i Europa, og at der bør opfordres til en

styrkelse af koblingen mellem videregående uddannelse og forsk-

ning. Kollegiet bifalder denne pointe, og anbefaler at den danske

regering samtidig er opmærksom på at sikre såvel universiteter,

som professionshøjskoler de nødvendige muligheder for at be-

drive forskning indenfor deres respektive fagfelter.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse fra 20.

november 2011 ”Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsor-

den for moderniseringen af Europas videregående uddannelser”

(KOM(2011) 567) blev den 20. oktober oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 3: En ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse

KOM-dokument foreligger ikke

resolution

1. Resumé:

Rådsresolutionen skal bidrage til at sætte en ny dagsorden på voksen-

uddannelsesområdet med prioriteter for perioden 2012-2014. Disse skal medvirke til

opfyldelsen af strategirammens målsætning for deltagelse i livslang læring og EU

2020-målene for uddannelse.

2. Baggrund

Livslang læring indgår i Europa 2020-strategien som et centralt

element i modtrækkene til den nuværende økonomiske krise og

Europas demografiske udfordring med en aldrende befolkning. I

den sammenhæng spiller voksenuddannelse en væsentlig rolle

ved at give særligt lavtuddannede og ældre arbejdstagere en mu-

lighed for opkvalificering og omskoling til modvirkning af ar-

bejdsløshed, omstrukturering og social eksklusion. Strategiram-

men for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET

2020) opstiller derfor som europæisk benchmark, at mindst 15 %

af de voksne skal deltage i livslang læring i 2020. Den faktiske

deltagelse i voksenuddannelse er dog faldet fra 9,8 % af de 25-64

årige i 2005 til 9,1 % i 2010.

3. Formål og indhold

Udkastet har til formål at styrke deltagelsen i og kvaliteten af

voksenuddannelse med henblik på dels at indfri det europæiske

benchmark for deltagelse i livslang læring, dels at kunne opfylde

Europa 2020-målene om at mindske antallet af unge, der forlader

skolen tidligt, til under 10 %. Udkastet fremhæver ligeledes,

hvordan voksenuddannelse kan forbedre vilkårene for de mange

lavtuddannede gennem erhvervelsen af grundlæggende færdighe-

der og styrke den økonomiske udvikling ved at bidrage til forud-

sætningerne for produktivitet og innovation.

Udkastet opfordrer til at vedtage en ny europæisk dagsorden for

voksenuddannelse, der viderefører og konsoliderer det arbejde på

området under de fire strategiske mål udpeget inden for strategi-

rammen. Dagsordenen har fokus på perioden 2012-2014 dog set

i sammenhæng med den langsigtede vision for voksenuddannelse

frem mod 2020.

Udkastet er vedlagt et anneks, der rummer den europæiske dags-

ordens prioriterede områder for perioden 2012-2014. Disse om-

råder omfatter både initiativer til fremme af deltagelse, større

kvalitet og effektivitet, fremme af lige muligheder, social samhø-

righed og aktivt medborgerskab, samt styrkelse af voksnes kreati-

vitet, innovation og læringsmiljøer.

Medlemsstaterne opfordres til at forbedre den interne sammen-

hæng mellem voksenuddannelsespolitikker og bredere socioøko-

nomiske politikker. Udkastet opfordrer desuden til at gennemfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re de ovennævnte prioriterede områder gennem på EU-plan at

søge medfinansiering til støtteinitiativer via bl.a. EU’s program-

mer for livslang læring og strukturfondene samt udveksle erfarin-

ger og god praksis via den åbne koordinationsmetode. Medlems-

staterne bør ligeledes udpege en national koordinator til at lette

samarbejdet med Kommissionen og de andre medlemsstater om

at gennemføre dagsordenen for voksenuddannelse.

Kommissionen opfordres til at sikre sammenhæng mellem de

politiske initiativer på voksenuddannelsesområdet og de øvrige

politiske processer inden for ET 2020-strategirammen på de an-

dre uddannelsesområder. Kommissionen bør også understøtte

erfaringsudveksling om voksenuddannelse og – i det omfang res-

sourcerne tillader det – forbedre dataindsamlingen på området og

styrke videnbasen i samarbejde med bl.a. Eurydice og CEDE-

FOB.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne har været drøftet ved et møde i EU-

specialudvalget for uddannelse den 1. november 2011, hvor føl-

gende bemærkning blev modtaget.

Dansk Folkeoplysnings Samråd bemærkede, at det i forbindelse

med voksenuddannelse er vigtigt, at der også fokuserer på det

uformelle uddannelsessystem.

Rådskonklusionerne har desuden været sendt i skriftlig høring i

EU-specialudvalget for uddannelse, hvor følgende bemærkning

blev modtaget.

AOF Danmark: ”AOF Danmark er enig i, at EU i langt højere

grad bør sætte fokus på voksenuddannelsesområdet ikke mindst i

lyset af den demografiske udvikling i EU-landene.

Vi har store grupper af ældre arbejdstagere, der er kortuddanne-

de, og som ikke har været i læringssituationer siden deres ung-

dom, derfor er det vigtigt, at der også fokuseres på almene kund-

skaber, og der tages højde for, at disse kortuddannede ofte har

dårlige erfaringer fra deres uddannelsestid, derfor skal AOF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark fremhæve det uformelle uddannelsessystem i Dan-

mark.

Vi skal her citere fra "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplys-

ningen" af Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen (Danmarks

Pædagogiske Universitetskole ved Århus Universitet):

"Mennesker, som har vanskeligt ved at håndtere eget liv og mere

eller mindre har mistet troen på, at det kan være anderledes. Mo-

tivationen for læring og nye udfordringer i livet er forsvundet,

men gennem folkeoplysende forløb vender den tilbage"

"Observationer og interview i denne undersøgelse peger på, at

folkeoplysningens arbejdsformer tager afsæt i forståelse af, at vi

alle såvel indeholder forudsætninger og potentialer, og vores læ-

ringsteoretiske blik på folkeoplysningens mønsterbrydende kvali-

teter peger på forløbenes betydende effekt for deltagernes poten-

tielt er:

Øge Selvværd, selvindsigt og selvtillid

Motivation for at skabe nye indhold i livet

Parathed til nye udfordringer

Ønske om at udvikle nye kompetencer"

Det er derfor vigtigt, at Danmark i de videre drøftelser om reso-

lutionen får folkeoplysningen medinddraget og ligeledes, når

Danmark skal udmønte resolutionen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte rådsresolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter vedtagelsen af rådsresolutionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt.4: Et benchmark for mobilitet

KOM (2010) 477

rådskonklusioner

Resumé

Rådskonklusionerne har til formål at fremme læringsmobiliteten

blandt studerende, elever og unge i EU. Rådskonklusionerne sætter bench-

mark for mobilitet for studerende fra videregående uddannelser og for 18 –

34 årige, der har gennemført grundlæggende erhvervsuddannelse. Rådskon-

klusionerne indeholder desuden en indikator for ungdomsmobilitet, som skal

gøre det muligt, at registrere unges mobilitet indenfor både det formelle ud-

dannelsessystem og i uformelle sammenhænge som for eksempel frivillige akti-

viteter.

Baggrund

Rådskonklusionerne er en opfølgning på rådskonklusionerne fra

maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet (ET 2020). I disse rådskonklusioner opfor-

drede medlemsstaterne Europa-Kommissionen til at arbejde med

forslag om et eventuelt benchmark for mobilitet. Rådskonklusio-

nerne om et benchmark for mobilitet skal desuden ses i forlæn-

gelse af Kommissionens meddelelse ”Unge på vej” (KOM (2010)

477), der har til formål at fremme læringsmobiliteten blandt unge

i EU. Rådskonklusionerne skal desuden ses i lyset af de eksiste-

rende instrumenter til fremme af læringsmobilitet, som eksisterer

indenfor både EU og Bologna-processen.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne fremhæver, at læringsmobilitet bidrager til at

øge unges muligheder for at opnå beskæftigelse, idet mobilitet

bidrager til at udvikle centrale færdigheder og kompetencer så-

som interkulturel forståelse, kreativitet og entreprenørskab. Des-

uden kan læringsmobilitet bidrage til at styrke kvaliteten af ud-

dannelserne bl.a. gennem styrket samarbejde mellem uddannel-

sesinstitutioner i medlemsstaterne. Rådskonklusionerne har der-

for til formål at øge adgangen til mobilitet herunder også for de

grupper, som normalt er underrepræsenterede når det gælder del-

tagelsen i læringsmobilitet.

Et benchmark for læringsmobilitet kombineret med relevante in-

dikatorer for mobilitet skal tilsammen understøtte og monitorere

medlemsstaternes fremskridt med at øge mobilitet. Det skal des-

uden bidrage til at identificere god praksis og udvikle gensidige

læringsaktiviteter.

Benchmark for videregående uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er målsætningen, at i 2020 skal mindst 20 procent af dimit-

tenderne indenfor videregående uddannelser have haft et studie-

eller praktikophold som led i deres uddannelse. Benchmarket op-

gøres som et gennemsnit af mobilitet i EU og er dermed ikke et

benchmark for de enkelte medlemsstater. Opholdet skal mindst

repræsentere 15 ECTS eller vare i 3 måneder. I den forbindelse

opfordres både medlemsstater og Kommissionen til at samarbej-

de med relevante fora i regi af Bologna-processen for at sikre

harmonisering i forhold til, hvilken varighed af ophold, der anses

for relevant.

Benchmark for erhvervsuddannelse

Det er målsætningen, at i 2020 skal mindst 6 procent af de 18 til

34-årige med en grundlæggende erhvervsuddannelse have haft et

studie- eller praktikophold relateret til deres uddannelse. Ophol-

det skal være på mindst 2 uger. Kortere ophold kan indgå i opgø-

relsen, hvis de kan dokumenteres af Europass. Benchmarket op-

gøres som et gennemsnit af mobilitet i EU og er dermed ikke et

benchmark for de enkelte medlemsstater.

Indikator for ungdom

For unge fastsætter rådskonklusionerne en indikator for mobili-

tet, der omfatter alle former for mobilitet. Der fastsættes ingen

tidsmæssig afgrænsning af de ophold, som dækkes af indikatoren.

Både mobilitet i formelle og i uformelle sammenhænge dækkes af

indikatoren.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte

tiltag på både nationalt og europæisk niveau, som kan øge læ-

ringsmobiliteten og dermed bidrage til at opnå de angivne

benchmark. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at forbedre

dataindsamlingen om mobilitet med udgangspunkt i eksisterende

datakilder og redskaber og sikre en begrænsning af de administra-

tive byrder herved. Medlemsstaterne inviteres desuden til at im-

plementere relevante EU-redskaber såsom Europass og EQF.

I rådskonklusionerne inviteres Kommissionen til – i samarbejde

med medlemsstaterne og i samarbejde med Eurostat – at forbed-

re relevante indikatorer og statistik for mobilitet frem mod 2020.

Desuden opfordres Kommissionen til at monitorere, hvilke

fremskridt der gøres i forhold til at nå de målsætninger for mobi-

litet, som er sat under strategirammen for det europæiske samar-

bejde på uddannelsesområdet (ET 2020). Samtidig inviteres

Kommissionen til ved udgangen af 2015 at give en afrapporte-

ring til Rådet, der bl.a. skal vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæs-

sigt at revidere benchmarket for mobilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår mobilitet indenfor videregående uddannelser

opfordres medlemsstaternes til at sikre en tæt sammenhæng med

Bologna-processen herunder at anvende eksisterende datakilder

og ressourcer til at registrere mobilitet.

For så vidt angår mobilitet indenfor erhvervsuddannelser og

ungdomsmobilitet generelt opfordres medlemsstaterne ligeledes

til i videst muligt omfang at gøre brug af eksisterende undersø-

gelser.

Endelig opfordres medlemsstaterne i samarbejde med Kommis-

sionen til at se på muligheden for at udvikle indikatorer for un-

derviseres mobilitet med henblik på, at benchmarket på et tids-

punkt kan udvides til også at omfatte mobilitet for undervisere.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne sætter to benchmark for mobilitet på hen-

holdsvis området for videregående uddannelser og erhvervsud-

dannelser. Begge benchmark opgøres som et gennemsnit af mo-

bilitet i EU og er dermed ikke et benchmark for den enkelte

medlemsstat.

Høring

Rådskonklusionerne blev drøftet ved et møde i EU-

specialudvalget for uddannelse den 1. november 2011. Følgende

bemærkninger blev modtaget:

Dansk Magisterforening (DM) bemærkede, at mobilitet for un-

dervisere også er vigtigt herunder også kortere ophold. DM be-

mærkede i den forbindelse, at man bør skelne mellem varigheden

af mobilitetsophold for studerende og undervisere.

Danske Universiteter (Dkuni) bemærkede, at der ved drøftelsen

af mobilitet for undervisere bør være fokus på at definere begre-

bet herunder for eksempel om Ph.d. studerende vil indgå i en så-

dan opgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede, at mobilitet

for undervisere også er vigtig, og at der også bør være fokus på

kortere ophold af for eksempel 1-2 ugers varighed.

Rådskonklusionerne har også været sendt i skriftlig høring i hø-

ring i EU-specialudvalget for uddannelse, hvor ingen bemærk-

ninger blev modtaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskon-

klusionerne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 5: Effektiv investering i uddannelse i krisetider

politisk debat

1. Resumé:

Formandskabet lægger med sit papir op til en diskussion af, hvilke

tiltag medlemsstaterne tager for at sikre, at investering i uddannelse vedbliver at være

centralt for offentlige investeringer til trods for den finansielle og økonomiske krise.

Der ønskes desuden en diskussion af, hvordan man sikrer at investeringerne i uddan-

nelserne er effektive, ligesom der ønskes en diskussion af, hvilke strategier der kan

fremme større private investeringer i uddannelse.

2. Baggrund

Den finansielle krise og gældskrisen i Europa indebærer, at der

opstår et pres på det offentlige forbrug i medlemsstaterne herun-

der også på investeringerne i uddannelse. Stats- og regeringsche-

ferne i det Europæiske Råd vedtog i februar 2011 rådskonklusio-

ner, hvor i de understregede, at medlemsstaterne bør prioritere

bæredygtig og vækstfremmende udgifter indenfor for eksempel

områderne forskning og innovation, uddannelse og energi. Di-

skussionsoplægget skal ses i lyset af disse udfordringer og i lyset

af ambitionen om, at øge borgernes uddannelsesniveau og frem-

me livslang læring på alle niveauer.

3. Formål og indhold

I diskussionsoplægget henvises til undersøgelser, som har fokus

på de positive afkast, som skabes ved investering i uddannelse.

Der lægges op til, at medlemsstaternes investeringer i uddannelse

bør være effektive og fokusere på reformer og modernisering af

uddannelsessystemet.

De nationale rapporter under strategirammen for det europæiske

samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), som medlemssta-

terne afleverede i foråret 2011 viser, at de budgetmæssige restrik-

tioner i de fleste medlemsstaternes har resulteret i en fastfrysning

eller nedskæring i investeringerne i uddannelse. I det lys ønsker

formandskabet med diskussionspapiret, at der sættes fokus på,

hvorledes man kan øge effektiviteten ved investeringer i uddan-

nelse og samtidig øge kvaliteten af uddannelserne. Der nævnes i

den forbindelse en række relevante tiltag herunder vigtigheden af

at sikre en høj kvalitet af undervisere. I diskussionsoplægget om-

tales endelig vigtigheden af at der særlig indenfor de videregåen-

de uddannelser sikres yderligere finansiering fra både offentlige

og private kilder.

På denne baggrund indbyder formandskabet ministrene til at dis-

kutere følgende spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. I lyset af den nuværende finansielle og økonomiske krise,

hvilke skridt tager din regering for at sikre, at uddannelse

fortsat er en kerneprioritet i de offentlige investeringer?

2. Hvordan kan effektiviteten af investering i uddannelse og en

forøgelse af kvaliteten sikres?

3. Hvilke strategier kan bedst bidrage til at fremme en større

grad af private investeringer (fra virksomheder, individer etc.)

i uddannelse?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

7. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen af

synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Diskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdom

Pkt. 6: Den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ung-

domsmobilitet

KOM-dokument foreligger ikke

rådskonklusioner

1. Resumé:

Det polske formandskab ønsker gennem vedtagelse af et sæt rådskonklusioner at

sætte fokus på samarbejdet inden for ungdomsområdet med EU’s nabolande i almin-

delighed og landene inden for Det østlige Partnerskab i særdeleshed.

2. Baggrund

På ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's’ ung-

domsministre en resolution om nye rammer for det europæiske sam-

arbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. To af de otte

indsatsområder her er unges ”deltagelse” (i det demokratiske liv i Eu-

ropa) og ”unge og verden” med fokus på mobilitet ind og ud af Eu-

ropa.

På denne baggrund ønsker det polske formandskab at sætte fokus på

samarbejdet med EU’s nabolande i almindelighed og nabolandene i

Østeuropa i særdeleshed, ikke mindst via initiativet Det østlige Part-

nerskab. Formålet med dette initiativ er først og fremmest at styrke

civilsamfundet og derved at bidrage til stabilitet og sikkerhed i lande-

ne og herunder også ungdomsdeltagelse og –samarbejde. Østpartner-

skabet omfatter seks lande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland,

Georgien, Republikken Moldova og Ukraine. Der henvises endvidere

generelt til, at EU’s naboskabspolitik for nyligt er blevet evalueret og

medtaget i en ny ramme ved Kommissionens meddelelse ”En ny til-

gang til nabolande i forandring.”

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er



at støtte internationalt ungdomssamarbejde, dialog og gensi-

dig forståelse mellem unge, ungdomsarbejdere og ungdoms-

ledere fra EU og de østeuropæiske lande som et vigtigt red-

skab til at støtte det europæiske medborgerskab og demokra-

tiseringsprocessen



at lette unges adgang til læringsmobilitet, herunder unge,

ungdomsarbejdere og ungdomsledere fra de østeuropæiske

lande, der rejser til EU, og unge fra EU, der rejser til et øst-

europæisk land



at tilskynde til gensidig læring mellem medlemsstaterne, ung-

domsorganisationerne og de unge på området samarbejde

med tredjelande, især de østeuropæiske lande, gennem oplys-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning om ungdomspolitikker og styrkelse af kvaliteten af in-

formationen om mobilitetsmuligheder og deltagelse.

På denne baggrund opfordrer formandskabet derfor medlemslande-

ne til sammen med Kommissionen inden for deres respektive kom-

petenceområder



at fremme udvekslingen mellem unge og mobilitetsprog-

rammer for unge og ungdomsorganisationer, herunder frivil-

lige, ungdomsarbejdere, forskere og dem, der arbejder med

unge i EU og dets nabolande, især de østeuropæiske lande

at udveksle eksempler på god praksis for samarbejdet mellem

de organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, således

at alle unge får mulighed for mobilitet og deltagelse i Europa

at mindske hindringerne for mobilitet og deltagelse ved

blandt andet at styrke indlæring af fremmedsprog, støtte leve-

ring af kvalitetsinformation på dette område osv.

at aflægge rapport om indsatsområdet "Unge og verden" i

ungdomsrapporten for 2012 og de efterfølgende EU-

ungdomsrapporter

at undersøge resultaterne af undersøgelsen "Unges deltagelse

i det demokratiske liv i Europa" med særligt fokus på dens

mulige betydning for unge i EU og de østeuropæiske lande

samt dele resultaterne af forskningsprogrammer vedrørende

unge og deres deltagelse for at udvide kendskabet til unge

at overveje fortsat at tilrettelægge udveksling af god praksis

inden for ungdomspolitikker mellem de østeuropæiske lande

og EU-landene i samarbejde med Europarådet og andre in-

ternationale organisationer med henblik på at fremme unges

deltagelse og mobilitet.



Endvidere opfordres Kommissionen til



fortsat at sikre en ”Øst-dimension” ved tilrettelæggelsen af

den fremtidige programvirksomhed på ungdomsområdet

uden dog at foruddiskontere forhandlingerne om EU’s

kommende flerårige finansielle rammer



at fortsætte samarbejdet inden for Det Østlige Partnerskab

også på ungdomsområdet



at gøre den europæiske ungdomsportal tilgængelig for unge

fra alle europæiske lande



at fortsætte med udvikle initiativet om det europæiske

”Youth on the Move”- kort også med henblik på at inkludere

unge fra lande uden for EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet, jf. artikel 165, respekteres fuldt ud i rådskon-

klusionerne.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne har været drøftet på et møde i specialudval-

get for uddannelse og ungdom m.v. den 1. november 2011. In-

gen bemærkninger fremkom.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at støtte en vedtagelse af

konklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets forslag til konklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 7: Unge og verden – ungdomssamarbejde uden for EU

politisk debat

1. Resumé:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på samarbejdet med ikk-EU-lande også

på ungdomsområdet, specielt med unge i regionen Østeuropa.

2. Baggrund

På baggrund af den seneste tids forandringer af systemerne i

EU’s nabolande, navnlig de østlige og sydlige, peger det polske

formandskab på et særligt behov for supplerende foranstaltnin-

ger for at styrke civilsamfundet og øge mulighederne såvel for

mobilitet som for mellemfolkelige kontakter med særligt fokus på

unge.

3. Formål og indhold

Formandskabet har inden for det valgte indsatsområde ”Unge og

verden” via en høringsrunde gennemført en struktureret dialog

med de unge i medlemslandene om specielt samarbejdet med re-

gionen Østeuropa. Mange unge har her peget på, at dette samar-

bejde også bør udvides, ikke blot til andre regioner i Europa,

men også udenfor. Der ses hos unge mange eksempler på god

praksis inden for samarbejde på lokalt plan, der viser, at samar-

bejde mellem EU's medlemsstater og andre lande i verden kan

være effektivt og ændre situationen for den enkelte, men også for

hele samfund.

På denne baggrund indbyder formandskabet ministrene til at dis-

kutere følgende spørgsmål:

1. Hvad er bedste praksis med hensyn til samarbejde med

ikke-EU-lande på ungdomsområdet i Deres medlems-

stat? Hvilken merværdi og fordele giver dette samarbej-

de?

2. Hvilke foranstaltninger bør der træffes på EU-plan for at

støtte dette samarbejde effektivt?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget har været drøftet på et møde i specialudval-

get for uddannelse og ungdom m.v. den 1. november 2011. Di-

skussionsoplægget har desuden været sendt i skriftlig høring,

hvor følgende bemærkninger blev modtaget.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PH): ”Mange af vores

studerende vælger i dag at tage praktikken eller en del af studiet

udenfor EU. Vi kan derfor kun anbefale, at EU i fremtiden også

giver mulighed for rejselegater til praktik og studium udenfor

EU/EØS”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen af

synspunkter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Diskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.