Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3130 - Udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt
1054704_0001.png
AFRAPPORTERING TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG FRA FORSVARSMINISTERMØDE I
RAMMEN AF RÅDET FOR UDENRIGSANLIGGENDER DEN 30. NOVEMBER 2011
EU’s forsvarsministre mødtes den 30. november 2011 i rammen af Rådet for Udenrigsanlig-
gender (rådsmøde nr. 3130) for at drøfte udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik
(CSDP).
På rådsmødet blev EU’s igangværende militære operationer drøftet, herunder EU’s operation
”Atalanta”
til beskyttelse af nødhjælpsskibe og bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst,
EU’s operation ”Althea” i Bosnien-Hercegovina, der gradvist ændrer karakter mod en mere ka-
pacitetsopbyggende og træningsorienteret mission samt EU’s træningsoperation ”EUTM Soma-
lia”, der er fokuseret på træning af somaliske sikkerhedsstyrker. Danmark deltager som følge af
forsvarsforbeholdet ikke i EU’s militære operationer.
På rådsmødet blev endvidere EU’s samarbejde med partnere drøftet, herunder samarbejdet med
NATO, FN og ikke-EU-lande.
Der blev i forbindelse med rådsmødet opnået enighed om rådskonklusioner vedrørende EU’s
./. sikkerheds- og forsvarspolitik. Rådskonklusionerne er vedlagt.
Forud for rådsmødet blev der afholdt møde i Det Europæiske Forsvarsagenturs Styringsko-
mité i forsvarsministerformat. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i For-
svarsagenturet, og deltog således heller ikke i mødet i Forsvarsagenturets Styringskomité.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200