PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12, Det Udenrigspolitiske Nævn 2011-12
Rådsmøde 3132 - Almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 53
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 21. november 2011

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 5. december 2011

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9. december 2011 ..................................................... 13

3. Udvidelsen inkl. stabiliserings- og associeringsprocessen (Kommissionens udvidelsespakke

2011) ................................................................................................................................................ 15

4. Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram for 2012 ........................................................ 21

5. Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen om at åbne

bilaterale forhandlinger med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien om at opgradere deres

respektive associeringsaftaler med henblik på at etablere dybe og omfattende frihandelsaftaler

(DCFTA’er) .................................................................................................................................... 24

6. Årlig vækstundersøgelse ............................................................................................................ 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM(2011) 0500, KOM(2011) 0403, KOM(2011) 0398, KOM(2011) 0510, KOM(2011) 0511,

KOM(2011) 0512

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet forventes at præsentere en rapport vedrørende fremskrid-

tene i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme under polsk formandskab på mødet i Rådet den 5. de-

cember. Der foreligger endnu ikke udkast til denne fremskridtsrapport

2. Baggrund

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 5. de-

cember 2011 skal drøfte formandskabets fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne om den

flerårige finansielle ramme.

Sagen har hjemmel i Traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel

311 vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samar-

bejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender og forslag til en infrastruktur-

pakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruktur. Det be-

mærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt alle forslag til de underliggende sektorretsak-

ter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over det samlede billede.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i Europa2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:

Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).

Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).

Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).

Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovation,

samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).

Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale kli-

ma- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag betalingsniveau uden for

den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer), til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme. Et fyldestgørende overblik over omfanget af bevægel-

sen mellem budgetkategorier er ikke tilvejebragt af Kommissionen på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som erstatter de nuvæ-

rende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et

BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner

fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial samhø-

righed fortsat er et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

leveret de bedste resultater i udmøntningen af deres strukturfondspolitikker og bidrag til Europa

2020-målsætningerne.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande.

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket. Der foreslås endvidere en styrkelse af civilbe-

skyttelsesinstrumentet med oprettelsen af en europæisk katastroferesponskapacitet gennem en

frivillig pulje af medlemsstaternes civilbeskyttelseskapaciteter. Derudover foreslår Kommissionen

at lancere et integreret før-tiltrædelsesprogram, som skal udgøre den finansielle søjle i EU’s udvi-

delsesstrategi. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-

plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret

med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme:

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet, ITER,

GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den Europæi-

ske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et nyt rabatsystem.

To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.

En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:

- En rabat til Storbritannien

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.

Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

De nærmere detaljer i forslaget vedrørende en ny moms-indtægt kendes endnu ikke, idet Kom-

missionen først senere vil fremlægge konkrete forslag vedrørende denne indtægtskilde.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 8. november 2011 for en uddybning

af forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

Kommissionen fremsætter løbende mere konkrete forslag vedrørende såvel indtægtssiden som

udgiftssiden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2011 budgetteret til 20 mia. kr. Den isole-

rede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-

ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-

stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-

tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed for

opnåelsen af Europa2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-

righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-

de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angår

den fælles landbrugspolitik, gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den over-

ordnede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten

mellem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om

arealstøtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiske-

ripolitik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender, at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 8. november 2011 for en uddybning

af forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

Det forventes, at regeringen vil kunne tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning,

idet man generelt fra dansk side vil lægge vægt på, at rapporten loyalt afspejler drøftelserne i Rå-

det hidtil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. juli 2011 (skriftlig forelæg-

gelse), den 9. september 2011, og den 11. november 2011.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9. december 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Hovedemnet for mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 ventes at blive den overordnede økonomiske

situation i Europa, herunder styrket økonomiske samarbejde og finanspolitisk disciplin i eurozonen samt Euro

Plus-pagten. Endvidere ventes en drøftelse af vækstfremmende initiativer inden for rammerne af det indre marked

og det digitale indre marked. Derudover ventes en drøftelse af energi og nuklear sikkerhed. Endelig ventes også

EU’s udvidelse og Schengen drøftet. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsorde-

nen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 er et ordinært møde. I henhold til gældende

praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Formål og indhold

Hovedfokus på Det Europæiske Råd (DER) den 9. december ventes endnu engang at ligge på

den overordnede økonomiske situation i Europa. Den faste formand for DER ventes at præsen-

tere en rapport om styrket økonomisk samarbejde og finanspolitisk disciplin, herunder eventuelle

begrænsede traktatændringer. Rapporten ventes først at være klar kort før mødet den 9. decem-

ber. Der ventes derudover en drøftelse af vækstfremmede initiativer, og hvordan man opnår

målsætningerne for det indre marked og det digitale indre marked. I den forbindelse ventes der

særligt fokus på reduktion af administrative byrder for såkaldte ”mikro-virksomheder” samt små

og mellemstore virksomheder. Der ventes også en drøftelse af Euro Plus-pagten, herunder fore-

løbig status for medlemslandenes forpligtelser, med særligt fokus på medlemslandenes forpligtel-

ser på beskæftigelsesområdet. Derudover lægges der op til at gøre status vedr. koordination af

skattespørgsmål. Som opfølgning på DER i februar ventes der en drøftelse af energi, hvor ener-

gieffektivitet, det indre marked for energi, energiinfrastruktur og ekstern energipolitik ventes at

være de centrale emner. Der ventes ligeledes en drøftelse af nuklear sikkerhed i opfølgning af

katastrofen i Japan i begyndelsen af året. Også EU’s udvidelse med fokus på den videre proces

for visse ansøgerlande ventes drøftet. Endelig er der også lagt op til, at Schengen-udvidelse sæt-

tes på dagsordenen.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den

5. december 2011.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 9. december

2011 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til DER-konklusioner, kendes andre landes holdninger

ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Udkast til DER-konklusioner foreligger endnu ikke. Fra dansk side har man en interesse i større

økonomisk og finansiel stabilitet i eurolandene. Samtidig lægger man vægt på, at spørgsmål af

betydning for alle medlemslande behandles blandt alle medlemslande. Danmark deltager i Euro

Plus-pagten, og regeringen finder det derfor positivt, at der gøres status over medlemslandenes

forpligtelser. Endvidere finder regeringen det positivt, at Det Europæiske Råd igen vil have fokus

på vækstfremmende initiativer og kan stærkt støtte op om arbejdet med revitalisering af det indre

marked og reduktion af administrative byrder, der også vil være centrale emner under det danske

EU-formandskab. Regeringen finder det ligeledes positivt, at energi er sat på dagsordenen, da det

er vigtigt, at der følges op på drøftelserne fra DER i februar vedr. bl.a. energieffektivitet og for-

syningssikkerhed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 til oriente-

ring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Udvidelsen inkl. stabiliserings- og associeringsprocessen (Kommissionens udvidel-

sespakke 2011)

KOM (2011) 0666

KOM (2011) 0668

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, som blev

fremlagt den 12. oktober 2011. Rådskonklusioner forudses vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den

5. december. Udvidelsespakken indeholder et overordnet strategidokument om EU’s udvidelse, fremskridtsrappor-

ter for kandidatlandene Tyrkiet og Island med hvem forhandlinger er indledt, Kommissionens formelle udtalelse

om Kroatiens EU-tiltrædelse og fremskridtsrapport for Kroatien med hvem forhandlinger blev afsluttet i juni

2011, fremskridtsrapporter for kandidatlandene Montenegro og Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

samt fremskridtsrapporter for de potentielle kandidatlande på Det vestlige Balkan (Serbien, Bosnien-Hercegovina,

Albanien og Kosovo).

2. Baggrund

Grundlaget for optagelsesforhandlingerne er fortsat en opstrammet forhandlingsramme, hvor

forhandlingerne er open-ended, og resultatet ikke er givet på forhånd. Forhandlingsrammen gi-

ver mulighed for at opstille benchmarks for åbning og lukning af de enkelte forhandlingskapitler,

og den fremhæver EU's absorptionskapacitet, det vil sige EU’s evne til at optage nye medlems-

lande. Kommissionens udvidelsespakke for 2011 gennemgår som de andre år status for hvert af

landene.

Island

Forhandlingerne med Island blev formelt åbnet i juli 2010 og der er tale om første fremskridts-

rapport for Island, som dækker fulde 12 måneders forhandlinger.

Grundlæggende anerkender Kommissionen i sin gennemgang, at det islandske udgangspunkt for

forhandlingerne er et andet end for de andre nuværende og potentielle kandidatlande. Således

betyder Islands deltagelse i EØS-samarbejdet, at Island allerede befinder sig på linje med en sub-

stantiel del af acquis’et på områder som varernes, arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed,

etableringsretten, offentlige udbud, erhvervsret, konkurrencepolitik, finansielle tjenester, infor-

mationssamfundet og medielovgivning. Tilsvarende betyder Islands deltagelse i Schengen, at lan-

det er på linje med acquis’et på områder som grænsekontrol og visumforvaltning.

Island har dog på en række punkter fortsat et arbejde at gøre med at leve op til EU’s acquis.

De største udfordringer forventes på fiskeri. Kommissionen konstaterer, at der venter Island et

stort arbejde med at bringe erhvervet på linje med EU’s acquis, herunder hvad angår spørgsmål

som fri etableringsret og ophævelse af restriktioner på investeringer i fiskerisektoren, samt ikke

mindst på områder som inspektion og kontrol. Kommissionen konstaterer også udfordringer på

spørgsmålet om beskyttelse af dyrelivet, herunder særligt hvaler, sæler og vilde fugle. Disse

spørgsmål vil skulle behandles som led i forhandlingerne om miljøkapitlet. Endvidere imødeser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen udfordringer på områder som landbrug og regionalstøtte, hvor Island står over

for gradvist og forud for medlemskab at skulle etablere de nødvendige administrative strukturer

til korrekt forvaltning af EU-midler. Også på det veterinære område vil der være udfordringer

ifm. den islandske vaccinationspolitik ift. ublandede dyreracer.

Tyrkiet

Den tyrkiske økonomi fastholder sin dynamiske udvikling med imponerende væksttal. I kontrast

hertil står arbejdet med reformprocessen, som har stået noget i stampe det seneste år. Det skyl-

des bl.a. parlamentsvalget i juni 2011, der reelt betød en fastfrysning af reformarbejdet i en lang

periode forud for valget.

Kommissionens fremskridtsrapport krediterer Tyrkiet med et frit og retfærdigt parlamentsvalg

med stor valgdeltagelse og stort engagement fra civilsamfundets side, men understreger, at der

fortsat er behov for yderligere indsats for at bringe den juridiske ramme for valg på niveau med

den europæiske. Endvidere bemærkes, at manglende dialog og vilje til kompromis’er mellem de

politiske partier var grobund for en spændt atmosfære, som ikke er til gavn for reformprocessen.

Siden forfatningsreformen (godkendt ved folkeafstemning i september 2010) og parlamentsval-

get er der kommet bred konsensus om behovet for en ny forfatning til erstatning for forfatnin-

gen fra 1982. Kommissionen anerkender i rapporten, at en sådan vil kunne føre til cementering

af demokratiet, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder samt indebære håndtering

af en lang række problemer – herunder det kurdiske spørgsmål, som er blevet yderligere forvær-

ret. Det understreges dog, at en ny forfatning bør udarbejdes med bredest mulige konsultations-

proces og involvere alle politiske partier og civilsamfundet.

Der er fortsat udfordringer i forhold til fundamentale rettigheder som ytrings- og pressefrihed.

Det fremhæves i rapporten, at selv om der er en relativt åben debat, rejser de mange brud på

ytringsfriheden bekymring. Fængslinger af journalister og politisk pres overfor medier er med til

at underminere pressefriheden. Rapporten konstaterer også, at regeringens bestræbelser på at

adressere det kurdiske spørgsmål ikke har haft den ønskede effekt.

Manglende fremskridt i løsning af Cypern-konflikten har også fortsat afgørende betydning for

EU-udvidelsesprocessen med Tyrkiet. Det konstateres i rapporten, at der ikke er fremskridt i

forhold til Tyrkiets efterlevelse af tillægsprotokollen til Associeringsaftalen, hvilket betyder, at

Rådets konklusioner fra 2006, der blokerer for forhandlinger på 8 kapitler, fortsat vil have virk-

ning indtil Tyrkiet efterlever denne og ophæver restriktioner på direkte transportforbindelser

mellem Tyrkiet og Cypern.

Af de tre kapitler, der pt. ikke er belagt med blokeringer, noterer Kommissionen kun substantiel-

le fremskridt i kapitel 8 om konkurrencepolitik. Her krediteres Tyrkiet for fremskridt i forhold til

statsstøtte - særligt med oprettelsen af en statsstøttemyndighed. Derimod udestår, at eksisterende

statsstøtteordninger skal bringes i overensstemmelse med EU's acquis, førend åbning af kapitlet

kan finde sted.

I lyset af de manglende fremskridt på udvidelsesforhandlingerne har Kommissionen overvejelser

om udviklingen af en positiv dagsorden med Tyrkiet, der på en række punkter kan styrke og ud-

vikle EU’s og Tyrkiets indbyrdes forhold i mere positiv retning. Konkret går overvejelserne i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retning af styrket udenrigspolitisk dialog, styrket økonomisk og kulturelt samarbejde, styrket

samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, og udforskning af tiltag på visumområdet inden for

eksisterende rammer.

Kroatien

Der blev afsluttet forhandlinger med Kroatien i juni 2011 og under polsk formandskab har fokus

været på det tekniske arbejde med at omsætte forhandlingsresultatet til traktattekst. Dette arbejde

er bragt til ende og tiltrædelsestraktaten med Kroatien ventes underskrevet den 9. december 2011

af EU’s stats- og regeringschefer, hvorefter følger fasen med nationale ratifikationer i 27 med-

lemslande og i Kroatien.

Udvidelsespakken 2011 indeholder Kommissionens formelle – og positive – udtalelse om Kroa-

tiens EU-tiltrædelse. Sammen med Europa-Parlamentets formelle godkendelse er Kommissio-

nens positive udtalelse nødvendig, førend Rådet kan godkende tiltrædelsestraktaten. Europa-

Parlamentets formelle godkendelse ventes 1. december 2011.

I Kommissionens udvidelsespakke indgår også en fremskridtsrapport for Kroatien, som er meget

positiv, men som på linje med forhandlingsresultatet fra juni 2011 understreger Kroatiens for-

pligtelse til i perioden frem mod formel optagelse at fortsætte arbejdet med reformkonsolidering

og sikre at der ikke sker tilbageskridt. I rapporten peger Kommissionen på de områder som i

tiden frem mod formel optagelse fortsat skal vies opmærksomhed og vil indgå i den styrkede

monitorering, som blev vedtaget ifm. forhandlingsafslutningen i juni 2011.

Det vestlige Balkan

Landene på det vestlige Balkan er på forskellige trin i deres tilnærmelse til EU. Kommissionen

har fremlagt fremskridtsrapporter for alle landene på det vestlige Balkan, men i år er fokus især

på rapporterne om Montenegro og Serbien, som umiddelbart har gjort de største fremskridt ift.

EU-integrationsprocessen.

Montenegro blev tildelt kandidatstatus i 2010. Kommissionen har tidligere identificeret en række

prioritetsområder relateret til de politiske kriterier, inden for hvilke Montenegro i særlig grad

skulle gøre fremskridt. Kommissionen konstaterer, at Montenegro har gjort de fornødne frem-

skridt og anbefaler på den baggrund, at der indledes optagelsesforhandlinger.

Serbien ansøgte om medlemskab af EU i december 2009, og Rådet (GAC) besluttede i oktober

2010 at videresende den serbiske medlemskabsansøgning til Kommissionen med anmodning om

en udtalelse (avis). Kommissionens udtalelse om Serbiens ansøgning præsenteres sammen med

årets fremskridtsrapport. Kommissionen fremhæver i fremskridtsrapporten de fremskridt, der er

sket i landets samarbejde med Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY), efter

at de sidste to krigsforbrydertiltalte er blevet pågrebet og udleveret.

Fremskridtsrapporten er derudover generelt positiv over for de reformer, Beograd har iværksat.

Det væsentligste og politisk mest følsomme kritikpunkt er ift. Kosovo. Kommissionen peger her

især på behovet for en mere konstruktiv serbisk holdning til Kosovos deltagelse i regionalt sam-

arbejde samt en mere løsningsorienteret tilgang til dialogen med Pristina. På den baggrund anbe-

faler Kommissionen, at Serbien tildeles kandidatstatus under forudsætning af, at Serbien i de

kommende måneder genoptager dialogen med Pristina og fortsætter implementeringen af de alle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede indgåede aftaler. Derudover anbefaler Kommissionen, at optagelsesforhandlinger med lan-

det påbegyndes, så snart Serbien har taget skridt til at normalisere forholdet til Kosovo.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien fik allerede i december 2005 tildelt kandidatsta-

tus, men der er endnu ikke indledt optagelsesforhandlinger med landet på grund af den uløste

navnestrid med Grækenland. Kommissionen anbefalede i fremskridtsrapporten for 2010, at lan-

det fik en dato for indledning af optagelsesforhandlinger med EU, hvilket der indtil videre ikke

har kunnet skabes enighed om i EU. Kommissionen anbefaler fortsat i 2011, at der indledes op-

tagelsesforhandlinger. Kommissionen understreger samtidigt behovet for en gensidigt acceptabel

forhandlingsløsning i navnestriden med Grækenland.

Albanien har søgt om medlemskab af EU. Kommissionens udtalelse sidste år lagde ikke op til

tildeling af kandidatstatus, før en række reformer var igangsat. Siden er den politiske situation i

Albanien blevet yderligere forværret, og dette års fremskridtsrapport er som ventet kritisk over

for landets evne til at efterleve især de politiske medlemskabskriterier.

Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. Kommissionen fremhæver

landets begrænsede fremskridt i forhold til de politiske kriterier og understreger behovet for et

fælles syn blandt de politiske ledere om landets politiske retning og om EU-relaterede reformer.

Kosovo anerkendes kun af 22 af de 27 EU-medlemslande. Det er det eneste land på det vestlige

Balkan, med hvilket EU ikke har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale (SA-aftale). SA-

aftalen er det centrale omdrejningspunkt for det enkelte Balkan-lands forhold til EU og kernen i

den proces, som kan føre til optagelsesforhandlinger og senere medlemskab af EU. Kommissio-

nen understreger i sin fremskridtsrapport behovet for, at også Kosovo indtager en konstruktiv

holdning fsva. det nordlige Kosovo, som er domineret af etniske serbere. Kommissionen signale-

rer, at den vil fremlægge forslag til en handelsaftale med Kosovo, når de nødvendige forudsæt-

ninger herfor er til stede.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af Kommissionens årlige udvidelsespak-

ke fremlagt den 12. oktober 2011. Rådskonklusioner forudses vedtaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om fremskridtsrapporterne. Fsva. Kroatien træffer Rådet

afgørelse om kroatisk optagelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter god-

kendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant. Fsva. Kroatien nævnes dog, at når tiltrædelsestraktaten med Kroatien er underteg-

net, vil denne skulle ratificeres i medlemslandene i overensstemmelse med deres forfatningsmæs-

sige bestemmelser.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og evt. tildeling af kandidatstatus/åbning

af forhandlinger i forhold til visse lande indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle konse-

kvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de

andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at landene vil notere sig Kommissionens strategipapir, fremskridtsrapporter og udta-

lelser.

Fsva. Tyrkiet ventes fokus rettet på udeståender på menneskerettighedsområdet samt på landets

manglende efterlevelse af tillægsprotokollen til Associeringsaftalen. Fsva. Island ventes Rådet at

byde de allerede opnåede fremskridt i forhandlingerne velkommen, men også henlede opmærk-

somheden på de udeståender, som vil skulle forhandles med Island. Fsva. Kroatien ventes med-

lemslandene at kunne støtte den formelle rådsbeslutning om at kunne acceptere Kroatiens med-

lemskabsansøgning givet betingelserne og vilkårene i tiltrædelsestraktaten.

Fsva. Vestbalkan forventes der generel tilslutning til synspunkter svarende til de danske. Der på-

går dog en drøftelse af tidsperspektivet for tildeling af kandidatstatus til Serbien og indledning af

optagelsesforhandlinger med Montenegro. Pga. den uløste navnestrid er det næppe sandsynligt,

at der kan skabes enighed om åbning af optagelsesforhandlinger med Den tidligere jugoslaviske

republik Makedonien.

10. Regeringens generelle holdning

EU’s udvidelse er en politik, der ved at bruge EU’s tiltrækningskraft aktivt har skabt vidtrækken-

de politiske, sociale og økonomiske reformer hos kandidatlande såvel som hos potentielle kandi-

datlande og dette til gevinst for freden og velstanden på hele det europæiske kontinent. Der er

derfor tale om en politik man fra dansk side støtter aktivt op om. Der har dog været stærk dansk

bevidsthed om, at politikken kun virker efter hensigten, hvis det er reelle krav og reel konditiona-

litet, som landene mødes med i deres færd mod EU. Det er afgørende, at alle kandidatlande be-

handles ens og, at de samme kriterier lægges til grund. Danmark lægger derfor vægt på en stram,

forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces i overensstemmelse med den opstrammede for-

handlingsramme fra 2006.

Regeringen har taget grundlæggende positivt imod Kommissionens udvidelsespakke, herunder

også dens elementer vedr. en tidligere håndtering i forhandlingsforløbet af landenes reformer på

retsområdet.

Fsva. Tyrkiet anerkendes fra dansk side, at der er sket vigtige fremskridt. Parlamentsvalget i juni

har internationale observatører kaldt frit og retfærdigt. Og der er opnået bred konsensus om

grundlaget for arbejdet med en ny forfatning. Men kritikpunkterne forbliver de samme. Ytrings-

og pressefriheden har fortsat vanskelige kår i Tyrkiet, hvilket der fra dansk side er stor opmærk-

somhed på. Det er vigtigt at holde Tyrkiet som en del af udvidelsesprocessen, men det konstate-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res også, at selve udvidelsesforhandlingerne snart risikerer at gå helt i stå, så længe Tyrkiet ikke

implementerer den såkaldte tillægsprotokol til Associeringsaftalen. Regeringen støtter i det lys

Kommissionens overvejelser om en positiv dagsorden med Tyrkiet dækkende en bred vifte af

politikområder såsom styrket udenrigspolitisk dialog, styrket økonomisk og kulturelt samarbejde,

styrket samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, og udforskning af tiltag på visumområdet in-

den for eksisterende rammer.

Fsva. Island anerkendes fra dansk side, at Island allerede er tæt knyttet til EU og ligner flere EU-

lande meget. Derfor vil forhandlingerne med Island gå hurtigere end for de andre lande, som

søger mod EU. Men der holdes fra dansk side fast i, at kravene vil være de samme. Og der vil

også være områder i forhandlingerne, hvor Island og EU hver især vil skulle udvise kompromis-

vilje.

Fsva. Kroatien agter regeringen at støtte den formelle rådsbeslutning om at kunne acceptere

Kroatiens medlemskabsansøgning givet betingelserne og vilkårene i tiltrædelsestraktaten. Det vil

regeringen gøre på basis af den positive formelle udtalelse fra Kommissionen om Kroatiens EU-

tiltrædelse og på basis af Europa-Parlamentets godkendelse.

Danmark står ved EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan og er generelt

enig i Kommissionens vurderinger og anbefalinger. Danmark vil derfor være rede til at støtte

Kommissionens anbefalinger om at indlede optagelsesforhandlinger med Montenegro og at til-

dele Serbien kandidatstatus i en forventning om, at der tages de nødvendige skridt til at genopta-

ge dialogen mellem Pristina og Beograd samt til at levere på de indgåede aftaler. Derudover er

Danmark rede til at støtte, at Serbien stilles en åbning af optagelsesforhandlinger i udsigt, når

Serbien har taget skridt til at normalisere forholdet til Kosovo. Danmark er principielt også rede

til at støtte Kommissionens anbefaling om åbning af optagelsesforhandlinger med den tidligere

jugoslaviske republik Makedonien, hvilket imidlertid kræver, at der bliver fundet en løsning på

navnestriden med Grækenland.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens udvidelsespakke for 2011 har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Sagen om Kroatiens EU-tiltrædelse har senest været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 9. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram for 2012

KOM (2011) 0777

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 15. november 2011 sit arbejdsprogram for 2012. Hovedfokus i programmet er økono-

misk konsolidering samt vækst og beskæftigelse med fokus på ikke mindst det andet europæiske semester, forslag

vedr. det indre marked samt bæredygtighed, ikke mindst energi. Kommissionens prioriteter flugter generelt godt

med danske fokusområder, herunder ikke mindst ift. økonomisk konsolidering, finansiel stabilitet og vækst- og

beskæftigelsesdagsordenen (Europa2020-strategien), herunder bæredygtig vækst. Det bemærkes, at mange af de

forslag, der vil skulle behandles under dansk EU-formandskab, allerede er fremsat eller vil blive fremsat inden

årsskiftet og således ikke er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2012.

På rådsmødet den 5. december 2011 ventes Kommissionen at præsentere sit arbejdsprogram for 2012.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 15. november 2011 sit arbejdsprogram for 2012 ”Delivering Euro-

pean Renewal”. Programmet er led i den nye programcyklus indledt med kommissionsforman-

dens politiske visionspapir fra september 2009 og fremlagt i henhold til rammeaftalen mellem

Europa-Parlamentet (EP) og Kommissionen. Barrosos tale om unionens tilstand i EP den 28.

september 2011 indgår som en del af processen.

Kommissionens arbejdsprogram for 2012 tager ligesom Barrosos tale i Europa-Parlamentet sit

udgangspunkt i den økonomiske krise og dens effekter. Fokus i programmet er reformering af

den europæiske økonomi mhp. at levere Europa2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig

og inklusiv vækst i Europa. Programmet er centreret om fire hovedområder: 1) Opbygning af et

ansvarligt og stabilt Europa, 2) Bæredygtig vækst og solidaritet i EU, 3) EU som en effektiv

stemme i Europa og 4) Intelligent regulering og effektiv implementering. Kommissionens priori-

teter flugter generelt godt med danske fokusområder, herunder ikke mindst ift. økonomisk kon-

solidering, finansiel stabilitet og vækst- og beskæftigelsesdagsordenen (Europa2020-strategien),

herunder bæredygtig vækst.

Det bemærkes, at mange af de forslag, der vil skulle behandles under dansk EU-formandskab,

allerede er fremsat eller vil blive fremsat inden årsskiftet og således ikke er en del af Kommissio-

nens arbejdsprogram for 2012.

3. Formål og indhold

Kommissionens arbejdsprogram for 2012 tager ligesom Barrosos tale i Europa-Parlamentet sit

udgangspunkt i den økonomiske krise og dens effekter. Fokus i programmet er reformering af

den europæiske økonomi mhp. at levere Europa2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig

og inklusiv vækst i Europa. Programmet er centreret om fire hovedområder:

Genopbygning af et ansvarligt og stabilt Europa: Kommissionen understreger det allerede igang-

satte arbejde på det økonomiske område til sikring af fundamentet for vækst og beskæftigelse i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa, herunder den anden årlige vækstundersøgelse, der vil sætte rammen for det andet euro-

pæiske semester, den nye lovgivning vedr. økonomisk koordination (”six packen”) samt den om-

fattende reform af reguleringen af det finansielle område. EU skal handle hurtigt og bestemt

mhp. implementering af reformerne. DER samt euro-topmødet i oktober støttede op om Kom-

missionens køreplan desangående, der vil være retningsgivende for de kommende måneders ar-

bejde. Når Kommissionen præsenterer sin årlige vækstundersøgelse i begyndelsen af 2013, skulle

der gerne kunne ses resultater af reformerne.

Bæredygtig vækst og solidaritet i EU: Bæredygtig vækst og beskæftigelse inden for rammen af

Europa2020-strategien kræver ifølge Kommissionen handling nationalt og på EU-niveau til un-

derstøttelse af konkurrenceevnen og den sociale inklusion. Kommissionen regner bl.a. med initi-

ativer vedr. det indre marked, social inklusion og bæredygtighed, herunder forslag vedr. den digi-

tale dagsorden, bl.a. intellektuelle ejendomsrettigheder (musiklicenser på tværs af grænser) samt

e-signaturdirektivet, fokus på adressering af ungdomsarbejdsløshed og mobilitet på tværs af

grænser, forslag vedr. adgang til tilstrækkeligt vand samt forbedring af rammerne for nuklear

energi.

Åbent Europa for borgerne: Sikkerhed inden for EU's grænser er grundlaget for mobilitet og

kræver ifølge Kommissionen fokus på robuste og retfærdige systemer. Stockholm-programmet

skal fortsat implementeres, herunder løsning af udfordringerne vedr. nøgleområder som asyl og

cyber-sikkerhed. Af nye initiativer regner Kommissionen bl.a. at have fokus på forslag vedr. in-

telligente grænser, forslag om en revision af EU’s databeskyttelsesdirektiv, forslag om etableret et

system til sporring af finansiering af terrorisme, nyt retsgrundlag for Europol og reform af Euro-

just samt Schengen grænsekodeksen.

EU som en effektiv stemme i verden: Kommissionen understreger, at et forenet Europa er den

bedste platform for EU på den globale scene. Kommissionen vil fortsat i 2012 have fokus på

emner som: Den nye tilgang til naboskabspolitik, herunder de sydlige og østlige naboer, sikker-

hed i Afrika, hurtig og effektiv bistand i forbindelse med naturkatastrofer, samspillet mellem

EU's indre og eksterne politikker, global konkurrencedygtighed og levering af effektiv udvik-

lingsbistand mhp. fattigdomsbekæmpelse i verdens fattigste samfund, herunder bidrage til opfyl-

delsen af FN’s 2015-mål for udvikling (MDGs – Millenium Development Goals).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens arbejdsprogram er fremlagt i henhold til rammeaftalen mellem Europa-

Parlamentet og Kommissionen. Barrosos tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet den

28. september 2011 indgik som en del af processen.

5. Nærhedsprincippet

Vurdering af hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt vil blive foretaget ved behandling af de

enkelte forslag i arbejdsprogrammet, efterhånden som de fremsættes.

6. Gældende dansk ret

Vurdering af forslagenes lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive foretaget ved behandling af

de enkelte forslag i arbejdsprogrammet, efterhånden som de fremsættes.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil blive taget konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet i forbindelse med hvert enkelt forslags frem-

læggelse.

8. Høring

Arbejdsprogrammet har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Arbejdsprogrammet ventes at blive hilst velkommen og taget til efterretning af de øvrige med-

lemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Man forventer fra dansk side at hilse Kommissionens præsentation af sit arbejdsprogram vel-

kommen og tage det til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen om at åbne

bilaterale forhandlinger med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien om at opgradere

deres respektive associeringsaftaler med henblik på at etablere dybe og omfattende fri-

handelsaftaler (DCFTA’er)

KOM-dokument forefindes ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 17. oktober 2011 fremlagt fire identiske henstillinger om at indlede forhandlinger med

henholdsvis Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien med henblik på at indgå såkaldte dybe og omfattende fri-

handelsaftaler

(DCFTA’er)

med de fire lande. Forhandlingerne indledes med en såkaldt scoping exercise, som

skal vurdere omfanget af og tempoet for forhandlingerne samt de fire landes parathed til at indgå de pågældende

aftaler. Det forventes, at forhandlinger med Tunesien sandsynligvis vil kunne indledes under dansk EU-

formandskab, mens de øvrige lande forventes at komme til efterhånden som de kan være rede til at begynde for-

handlingerne.

2. Baggrund

Siden det arabiske forår tog fart i begyndelsen af året med opstandene i først Tunesien og siden

Egypten og andre steder i Nordafrika og Mellemøsten har EU interesseret sig løbende for, hvad

man kan gøre for at støtte reformprocessen på forskellige måder, herunder gennem styrkelse af

handelsforbindelserne med de pågældende lande, så der skabes økonomisk vækst og regional

integration for derigennem at skabe øget stabilitet og stimulation af de spirende demokratier.

EU har længe været engageret i forhandlinger med middelhavslandene om handelsliberalisering.

En række lande har allerede forhandlet Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler. Kommissionen frem-

lagde den 8. marts 2011 med en meddelelse om handelsforbindelserne med de sydlige middel-

havslande, og der har også siden været arbejdet i Kommissionens tjenestegrene på at identificere

yderligere konkrete liberaliseringstiltag, som kunne understøtte disse initiativer. Det Europæiske

Råd har drøftet spørgsmålet i forbindelse med topmødet i marts og juni 2011, hvor Kommissio-

nen blev pålagt at undersøge mulighederne for at støtte den demokratiske udvikling i området

gennem bl.a. handelsliberalisering og tættere samarbejde.

Drøftelsen i EU-kredsen har primært omhandlet spørgsmålene om intensivering af de eksiste-

rende forhandlinger om handelsliberalisering samt muligheden for yderligere ensidige handelsli-

beraliseringer på de produkter, som er af særlig økonomisk betydning for de sydlige middelhavs-

lande, hvilket i realiteten udelukkende vil sige landbrugsprodukter, da importen til EU af indu-

strivarer, som produceres, enten er ubetydelig eller liberaliseret i forvejen. Dette anses for at være

følsomt for de sydlige EU-lande, som producerer konkurrerende landbrugsprodukter.

Kommissionen har nu vurderet, at det vil være passende at indgå dybe og omfattende frihandels-

aftaler (DCFTA’er) med de første fire lande, som må antages at kunne påtage sig de forpligtelser

og nyde de privilegier, der falder under en sådan DCFTA, der ud over liberalisering af handelen

med varer (både industri- og landbrugsvarer) og tjenesteydelser også omfatter tilnærmelse af lan-

denes lovgivninger til EU’s indre markedsbestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om eventuelle handelsliberaliseringstiltag er fremlagt med hjemmel i TEUF artikel 207.

Også andre bestemmelser vil kunne blive relevante afhængig af indholdet af DCFTA’erne.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give Kommissionen frie hænder indenfor de anbefalinger, som

Kommissionen angiver i henstillingerne til at forhandle så omfattende og dybtgående tilnærmel-

ser af lovgivningerne som muligt med de fire lande med henblik på at knytte de fire lande så tæt

til EU som muligt inden for rammerne af EU’s naboskabspolitiks sydlige aspekt.

Forhandlingerne vil ifølge henstillingerne komme til at angå liberalisering af handelen med indu-

stri- og landbrugsvarer samt tjenesteydelser. Desuden vil forhandlingerne angå regulatorisk sam-

arbejde – standarder og procedurer for gensidig anerkendelse af sådanne samt markedsovervåg-

ning. Endvidere vil forhandlingerne angå dyresundheds- og velfærds- samt plantesundhedsmæs-

sige foranstaltninger, kapitalbevægelser, investeringer, etableringsfrihed, offentlige indkøb, kon-

kurrence, intellektuelle ejendomsrettigheder (herunder geografiske indikationer og oprindelses-

regler), forenkling af told- og importprocedurer, bæredygtig udvikling, åbenhed og gennemsigtig-

hed, antidumping og andre handelsdefensive foranstaltninger samt handelsrelaterede energi-

spørgsmål. Endelig vil der blive oprettet et formaliseret institutionelt dialogsamarbejde mellem

EU på den ene side og de fire lande hver for sig på den anden side, suppleret med et formelt sy-

stem for tvistbilæggelse.

Kommissionen vil løbende skulle afrapportere til og rådføre sig med til den handelspolitiske ko-

mité under forhandlingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke medvirke, før de skal afgive samstemmende udtalelser, efterhånden

som forhandlingerne afsluttes.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevant.

6. Gældende dansk ret

Tiltagene skønnes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Efterhånden som de færdige aftaler kan træde i kraft, vil de kunne resultere i lavere danske for-

brugerpriser på produkter fra de fire lande, og gøre det sikrere, lettere og enklere for danske virk-

somheder at eksportere til dem.

8. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark støtter stærkt dette tiltag, som skønnes at kunne bidrage til økonomisk vækst og stimu-

lation af den demokratiske proces i regionen. Fra dansk side ønsker man, at scoping exercisen

gennemføres på så kort tid som muligt med henblik på lancering af egentlige forhandlinger med i

hvert fald Tunesien under dansk formandskab.

10. Regeringens generelle holdning

Da henstillingerne første gang var til behandling i EU’s handelspolitiske komite den 4. november

2011, var der overordnet støtte til henstillingerne, og ingen lande er direkte imod. De østlige EU-

medlemslande er dog noget forbeholdne over for projektet, eftersom de føler, at de østlige nabo-

er er blevet forfordelt gennem længere tid. De ønsker således, at der også sker noget inden for

det østlige aspekt af naboskabspolitikken.

Det kan forventes, at de sydlige EU-lande vil være tøvende over for handelsliberaliseringer for

produkter, der konkurrerer med deres tilsvarende produkter. Kommissionen er i et vist omfang

lydhør over for de betænkeligheder, som de sydlige EU-lande nærer, men er også under politisk

pres fra en række andre medlemslande for at foreslå handelspolitiske tiltag, som kan gå mod de

sydlige EU-landes interesser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Selve henstillingerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen har

været drøftet i Folketingets Europaudvalg i forbindelse med bredere drøftelser af situationen

generelt i Nordafrika og Mellemøsten, senest den 17. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Årlig vækstundersøgelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rammen for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, indledes med den ”Årlige

vækstundersøgelse” (Annual Growth Survey) udarbejdet af Kommissionen. Vækstundersøgelsen for 2012 ventes

offentliggjort ultimo november 2011. Undersøgelsen ventes i sin form i hovedtræk at ligne den første vækstundersø-

gelse, der blev offentliggjort i januar 2011. Vækstundersøgelsen ventes dog denne gang også at adressere europlus-

pagten og de mål og tiltag, som de deltagende lande har forpligtet sig til. Vækstundersøgelsen ventes præsenteret af

Kommissionen på GAC den 5. december 2011.

2. Baggrund

I første halvår 2012 – under det danske formandskab – skal rammen for de økonomiske samar-

bejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, gennemføres for første gang efter ikrafttrædel-

sen af det reformerede økonomiske samarbejde, herunder de styrkede finanspolitiske regler i

Stabilitets- og Vækstpagten og det nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer. Formålet

med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske politik,

dvs. at have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national poli-

tik.

Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets drøftelser af

den årlige vækstundersøgelse. Den Årlige Vækstundersøgelse er tænkt som et redskab, som skal

sikre grundige fælles drøftelser af økonomiske udfordringer, og som skal danne grundlag for

økonomiske anbefalinger til EU-landene. Kommissionen har valgt at fremrykke offentliggørelsen

af den årlige vækstundersøgelse til november 2011 for på den måde, at give medlemslandene

mere tid til at forholde sig til rapportens analyser og anbefalinger.

3. Formål og indhold

Den årlige vækstundersøgelse ventes i hovedtræk at ligne den første vækstundersøgelse fra januar

2011. Vækstundersøgelsen ventes således at redegøre for de makroøkonomiske og strukturelle

økonomiske udfordringer for EU, og at komme med en række overordnede anbefalinger til EU-

landene. Vækstundersøgelsen ventes endvidere at adressere EU’s vækststrategi og gennemgå

fremskridtene mod hovedmålene i Europa2020-strategien, samt europluspagten og de mål og

tiltag, som de deltagende lande har forpligtet sig til.

Vækstundersøgelsen og rådskonklusionerne vil blive forelagt for EU’s stats- og regeringschefer

på Det Europæiske Råd primo marts 2012. DER ventes på denne baggrund at vedtage konklusi-

oner mhp. EU-landenes udarbejdelse og fremlæggelse af deres stabilitets- og konvergenspro-

grammer med mellemfristede økonomiske politiske planer samt deres nationale reformpro-

grammer i april 2012. Dette afslutter den første del af det europæiske semester. Den anden del af

det europæiske semester afsluttes med, at DER på grundlag af landenes programmer og Kom-

missionens vurderinger heraf vedtager landespecifikke anbefalinger til de enkelte lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik

og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere kor-

rektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den Årlige Vækstundersøgelse til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage præsentationen af den Årlige Vækstundersøgelse til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Den Årlige Vækstundersøgelse 2012 har ikke tidligere været forelagt.