Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3152 - Miljø Bilag 4
Offentligt
1094314_0001.png
Redegørelse fra rådsmøde (miljø - klimadelen) den 9. marts,
2012
Det første miljørådsmøde under dansk formandskab fandt sted den 9. marts,
2012. Klimadelen fokuserede hovedsageligt på roadmap towards a Low Carbon
Economy 2050 og opfølgning på Durban-konferencen COP17/CMP.
Rådskonklusioner: Roadmap towards a Low Carbon Economy 2050
Det lykkedes at opnå enighed om formandskabskonklusioner støttet af 26 dele-
gationer, mens et enkelt land endnu en gang valgte at blokere for enighed. DER
havde forinden gentagne gange understreget, at det hastede med at gøre frem-
skridt på dette punkt – derfor var det nu rådets opgave at leve op til sit ansvar.
Diskussionen fokuserede særligt på ikke bindende milepæle i årene 2030 og
2040. Der var i udgangspunktet stor uenighed mellem landene. En gruppe af
lande mente, at formandskabets kompromisforslag var for ambitiøst, mens a n-
dre lande fremhævede, at formuleringen om 25% reduktion i 2020 burde fremgå
af konklusionerne, og mente, at forslaget var for uambitiøst. Efter flere runder af
forhandlinger lykkedes det altså formandskabet at få alle med undtagelse af et
enkelt medlemsland til at enes om formandskabets tekst.
Rådskonklusioner: Opfølgning på Durban-konferencen COP17
Det lykkedes at skabe enighed om rådskonklusioner for EU’s opfølgning på
partskonferencen i Durban. EU kom dermed et vigtigt skridt videre i opfølgnin-
gen på denne, hvilket lover godt for de videre internati onale klimaforhandlinger i
2012. Forhandlingerne vedrørte udelukkende paragrafferne om længde af an-
den forpligtelsesperiode, indmelding af EU’s QELRO samt overskydende
AAU’er.
I spørgsmålet om længden af anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotoko l-
len blev der skabt enighed om, at EU vil arbejde for en forpligtelsesperiode på 8
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
år, komplimenteret med en simplificeret proces til at øge ambitionsniveauet un-
dervejs i perioden.
Hvad angår EU’s indmelding af et emissionsbudget, eller såkaldt QELRO, til
UNFCCC 1. maj, blev der skabt opbakning til at indmelde dette baseret på Kli-
ma- og Energipakken. De overskydende AAU’er var genstand for forhandlinger,
der trak i begge retninger mht. restriktionerne på overførsel. Det lykkedes at ta-
ge mindre skridt fremad ift. rådskonklusionerne fra oktober 2011. Dette skete
ved at der blev inkluderet tekst om, at de regler for overførsel og anvendelse af
AAU’er, der på et tidspunkt skal være gældende, kun skal vedrøre parter, der
påtager sig et QELRO i anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.
2