PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3154 - Udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 24. februar 2012

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 16. marts 2012

SAMLENOTAT

1. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale

investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstater og tredjelande (Grandfathering-

forordningen) ....................................................................................................................................2

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med

generelle toldpræferencer (GSP-forordningen) ................................................................................5

3. Flerpartshandelsaftale med Columbia og Peru ............................................................................9

4. Handel, vækst og udvikling ........................................................................................................ 11

5. EU-Singapore frihandelsaftale ................................................................................................... 14

6. EU-Japan frihandelsaftale .......................................................................................................... 16

7. Grøn handelsliberalisering (SETA) ............................................................................................ 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale investeringsbe-

skyttelsesaftaler mellem medlemsstater og tredjelande (Grandfathering-forordningen)

KOM (2010) 0344

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender – handel) den 13. maj 2011. Nye afsnit

er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes den 16. marts 2012 at drøfte forordningsforslaget med henblik på enighed om Rådets holdning i

første behandling. Europa-Parlamentet har vedtaget sin rapport med ændringsforslag i første behandling den 10.

maj 2011, hvorefter forslaget har været i trialog. Rådet og Europa-Parlamentet bevæger sig nærmere hinanden,

men er fortsat uenige om nogle principielle spørgsmål af både institutionel og substansmæssig karakter.

2. Baggrund

Ved Lissabon-traktatens ikrafttræden er direkte udenlandske investeringer (FDI) blevet en del af

EU’s eksklusive kompetence inden for den fælles handelspolitik. Da traktaten ikke omfatter en

overgangsordning, har de enkelte medlemsstater som udgangspunkt mistet deres kompetence til

at indgå bilaterale investeringsaftaler (BITs) med tredjelande på egen hånd, på trods af at der var

flere forhandlinger i gang.

Dermed er der opstået nogen usikkerhed for EU’s investorer og udenlandske investorer i EU,

der opererer i henhold til de eksisterende aftaler, med hensyn til, hvad der i denne mellemliggen-

de periode er gældende ret. Siden traktaten trådte i kraft, har der været en række drøftelser mel-

lem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at opnå retlig sikkerhed for investorerne

og nærmere fastlægge indholdet af EU’s fremtidige investeringspolitik.

På baggrund af konsultationerne med medlemsstaterne fremsatte Kommissionen den 7. juli 2010

et forslag til forordning om en overgangsordning for medlemslandenes bilaterale investeringsbe-

skyttelsesaftaler (BIT). Forordningen har til formål at give investorerne retlig sikkerhed, indtil

Unionen gradvis selv indgår nye BITs med strategiske økonomiske partnere.

Som forordningsforslaget er fremlagt af Kommissionen, kan bemyndigelsen til medlemslandene

om at videreføre eksisterende BITs trækkes tilbage af Kommissionen i henhold til en bestemt

procedure. Proceduren tager udgangspunkt i medlemsstaternes forpligtelse til at eliminere enhver

uoverensstemmelse med traktaten, som Kommissionen skønner at være i de eksisterende BITs

samt i henhold til Domstolens praksis. Denne uenighed drejer sig især om de tilfælde, hvor et

medlemslands BIT ikke har en klausul om landets medlemskab af en regional organisation, dvs.

EU. I de tilfælde vil det f.eks. være i modstrid med BIT’en at indføre EU-fælles beslutninger med

indflydelse på investeringer som f.eks. økonomiske sanktioner.

Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i TEUF artikel 207. Forordningen skal vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget lægger i alt væsentligt op til en løsning på overgangsproblemstillingen ved at bemyndige

den fortsatte eksistens af eksisterende BITs mellem medlemsstaterne og tredjelande, deraf beteg-

nelsen ”Grandfathering”-forordningen. Bemyndigelsen påvirker ikke udformningen af EU’s

fremtidige investeringspolitik og underminerer ej heller EU’s kompetence til selv at indgå inve-

steringsbeskyttelsesaftaler med de pågældende tredjelande.

Forordningen er nødvendig, selv om BITs rent folkeretligt fortsat vil være gyldige, fordi den eks-

klusive kompetence betyder, at EU-retten nu har forrang frem for BITs, som derfor risikerer at

bringe medlemslandene i en situation, hvor de ikke opfylder deres fællesskabsretlige forpligtelser

og må opsige eller genforhandle de nationale BITs. Der er derfor behov for at give en bemyndi-

gelse til medlemslandenes videreførelse af deres nationale BITs.

Danmark har 35 BITs i kraft med tredjelande, 10 BITs i kraft med andre EU-lande (interne

BITs), samt 12 BITs, som er blevet underskrevet, men mangler at blive ratificeret og træde i kraft.

Derudover har Danmark 19 BITs under forhandling.

Danske forhandlinger af nye BITs er imidlertid sat i bero i afventning af den afklaring af det juri-

diske grundlag, som Grandfathering-forordningen skal levere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om en overgangsordning for BITs mellem medlemslandene og tredje-

lande skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet efter reglerne om den almindeli-

ge lovgivningsprocedure. Plenarforsamlingen vedtog den 10. maj 2011 INTA-udvalgets rapport

med en lang række ændringsforslag til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentets institutio-

nelle synspunkt er, at investeringsområdet som sådan er fuldt overdraget EU-kompetence med

Lissabon-traktaten. Europa-Parlamentet ønsker derfor i substansen bl.a. ganske vidtgående befø-

jelser til, at Kommissionen skal kunne tilbagekalde bemyndigelsen for eksisterende BITs.

5. Nærhedsprincippet

Lissabontraktaten art. 207 giver EU eksklusivkompetence i spørgsmål om Fremmede Direkte

Investeringer (FDI), herunder internationale investeringsbeskyttelsesaftaler, inden for den nye

fælles investeringspolitik. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse i den konkrete sag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

På kort sigt vil forslaget imidlertid bidrage med retlig sikkerhed til eksisterende bilaterale investe-

ringsaftaler, hvor danske virksomheder har investeret.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flertallet af medlemslande deler ønsket om at få klarhed over det juridiske grundlag for de eksi-

sterende BITS, men er bekymrede især over for de dele af forordningsforslaget, der vedrører den

af Kommissionen ønskede adgang til at tilbagekalde bemyndigelsen til at opretholde eksisterende

BITs.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for den nye eksklusive EU-kompetence, da udnyt-

telsen af den på sigt forventes at ville give danske virksomheder bedre og bredere beskyttelse af

investeringer på verdensplan i kraft af EU’s samlede større politiske og økonomiske tyngde.

Regeringen har en pragmatisk tilgang til spørgsmålet om overgangsaftaler for eksisterende bilate-

rale investeringstraktater. Regeringen støtter, at eksisterende BITs forbliver i kraft, indtil de er-

stattes af nye samlede EU-BITs.

Endvidere ønsker regeringen beføjelse til at afslutte alle nationale BITs under forhandling samt

til at indgå i forhandling med andre tredjelande, med hvem EU ikke ønsker at indgå en BIT på

europæisk niveau.

Regeringen deler andre medlemslandes betænkeligheder ved, at Kommissionen måtte få en befø-

jelse til at tilbagekalde bemyndigelsen til at opretholde eksisterende BITS og vil arbejde for en

rimelig løsning af dette spørgsmål, der både tilgodeser den nye eksklusive kompetence og med-

lemslandenes legitime interesser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. september 2010 og den

6. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrange-

ment med generelle toldpræferencer (GSP-forordningen)

KOM (2011) 0241

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at have en drøftelse af status i forhandlingerne om anvendelse af et arrangement med generelle told-

præferencer (GSP). Den foreslåede GSP-forordning har til formål at revidere, tilpasse og ajourføre den nuværende

GSP-ordning for bedre at afspejle det aktuelle globale økonomiske landskab og handelsmønster. Forordningen

forventes senest at træde i kraft den 1. januar 2014.

2. Baggrund

Kommissionen har ved

KOM (2011) 241 af 10.

maj 2011 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræfe-

rencer. Forslaget er oversendt til Rådet den 13. maj 2011 i dansk sprogversion. Forslaget er frem-

sat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at have en drøftelse af status i forhandlingerne om Kommissionens forslag til ny

GSP-forordning. EU har siden 1971 indrømmet handelspræferencer til udviklingslande inden for

rammerne af arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP), hvorunder EU tilbyder udvik-

lingslande særligt gunstige markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og land-

brugsprodukter, som ikke udstrækkes til de øvrige WTO-medlemslande. GSP-ordningens over-

ordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Den foreslåede GSP-forordning har til formål at revidere, tilpasse og ajourføre den nuværende

GSP-ordning for bedre at afspejle det aktuelle globale økonomiske landskab og handelsmønster.

Forordningen forventes senest at træde i kraft den 1. januar 2014.

Den nuværende GSP-forordning (732/2008) indeholder tre separate ordninger:

1) En generel ordning, der gælder for alle begunstigede lande og territorier, i alt 176 (Generelle

GSP).

2) En særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+), hvor

supplerende toldpræferencer indrømmes til de udviklingslande, som på grund af manglende

diversificering og utilstrækkelig integration i det internationale handelssystem er sårbare, og

som samtidigt påtager sig et særligt ansvar i forbindelse med ratificering og effektiv gennem-

førelse af 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstager-

rettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. På nuværende tidspunkt er 15 lande

omfattet af GSP+.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) ”Everything but Arms”-ordningen (EBA), som giver de mindst udviklede lande (LDC) told-

og kvotefri adgang til EU for al eksport med undtagelse af våben og ammunition. På nuvæ-

rende tidspunkt 49 lande.

I forordningsudkastet bevares de tre separate ordninger, og der ændres ikke ved antallet af told-

linjer, som er omfattet af ordningerne. Det nuværende niveau for toldpræferencer forbliver også

uændret.

Derimod rettes toldpræferencerne mod et færre antal lande. Dette sker først og fremmest ved at

ændre på GSP-berettigelseskriterierne, således at lande, der i tre på hinanden følgende år er klas-

sificeret af Verdensbanken som højindkomstlande (pt. 9 lande) eller højere middelindkomstlande

(pt. 16 lande), bliver udelukket fra GSP-ordningen. Ligeledes udelukkes lande, som er omfattet af

en præferentiel markedsadgangsordning med mindst samme toldpræferencer som GSP (pt. 34

lande) samt oversøiske lande og territorier, der er associeret med enten EU, USA, Australien eller

New Zealand (i alt 33) og dermed nyder gavn af anden præferentiel markedsgang. Baseret på

nuværende data vil ændringerne medføre, at antallet af begunstigede lande reduceres fra de nu-

værende 176 lande og territorier til ca. 80. Den endelige liste over begunstigede lande vil dog

først blive lagt fast et år før, forordningen træder i kraft.

Desuden ændres den såkaldte ”gradueringsmekanisme”, som identificerer konkurrerende import

og suspenderer uberettigede præferencer. I den nuværende GSP-forordning får et land således

frataget sine præferencer (”gradueres ud”) under den generelle GSP-ordning og GSP+, hvis

EU’s import fra det pågældende land inden for en given varesektion overstiger 15 pct. (12,5 pct.

for tekstiler) af værdien af EU’s samlede import af samme varesektion fra alle GSP-lande over en

treårig periode. I forordningsforslaget ændres tærskelværdierne til 17,5 pct. (14,5 pct. for teksti-

ler). Samtidig øges antallet af varesektioner fra 21 til 32 med henblik på at gøre gradueringsme-

kanismen mere fokuseret. Som noget nyt vil GSP+ lande ikke længere være omfattet af gradue-

ring.

I GSP+ ordningen ændres tærskelværdien i det såkaldte ’økonomiske sårbarhedskriterium’ fra én

til to pct., således at flere lande får mulighed for at kvalificere sig til ordningen. Ændringen vil

betyde, at lande hvis GSP-eksport til EU udgør mindre end 2 pct. af EU’s samlede GSP-import

vil få mulighed for at kvalificere sig til GSP+ ordningen. Baseret på nuværende data vil det dreje

sig om Pakistan og Filippinerne. Desuden foreslår Kommissionen en forstærket monitorering og

evaluering af gennemførelsen af de 27 internationale konventioner om menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. Ifølge forslaget vil et land desu-

den kunne få midlertidigt frataget sine toldpræferencer, hvis det ikke overholder sine bindende

tilsagn om at opretholde ratificeringen effektivimplementere konventionerne eller overholder

konventionernes rapporteringskrav. Det samme vil være konsekvensen, hvis det begunstigede

land ikke er samarbejdsvilligt i forbindelse med overvågningsprocedurerne i forordningsforslaget.

I forslaget ændres beslutningsprocedurerne, således at de afspejler den nye institutionelle balance

mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, navnlig for så vidt angår anvendelsen af

gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Forslaget lægger bl.a. op til, at en beslutning om

midlertidig tilbagetrækning af et lands GSP+ præferencer skal ske via delegerede retsakter, som

kan træde i kraft, med mindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for en given

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frist. Dette er en ændring i forhold til den nuværende GSP-forordning, hvor Rådet træffer be-

slutning om midlertidig tilbagetrækning af et lands GSP+ præferencer med kvalificeret flertal.

Endelig foreslås det at gøre forordningen permanent i stedet for den nuværende praksis, hvor

forordningen skal genforhandles hvert tredje år. Kommissionen vil i stedet skulle udarbejde en

rapport efter fem år, som eventuelt vil kunne suppleres med ændringsforslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver i henhold til TEUF art. 207, stk. 2. Der foreligger endnu

ikke en endelig udtalelse, idet Udvalget for International Handel (INTA) først skal stemme om

udkast til udtalelse og de fremsatte ændringsforslag den 29. februar 2012.

Blandt de ca. 200 fremsatte ændringsforslag er der både forslag, som har til hensigt at liberalisere

GSP-ordningen yderligere, samt forslag, der omvendt vil gøre ordningen mere restriktiv, herun-

der bl.a. ved at ændre på GSP-berettigelseskriterierne, produktdækningen, toldpræferencerne

eller gradueringsmekanismen.

5. Nærhedsprincippet

Lissabontraktaten art. 207 giver EU eksklusivkompetence i handelspolitikken, herunder for ar-

rangementet om generelle handelspræferencer. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse

i den konkrete sag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget indebærer ikke

omkostninger for EU's budget. Forordningens anvendelse vurderes imidlertid, at medføre et tab

af toldindtægter, som årligt anslås til EUR 1,87 mia. Forslaget medfører ingen nævneværdige ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos en bred kreds af interesse- og erhvervsorganisationer. Hø-

ringen har medført følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer (L&F) hilser Kommissionens forslag velkommen og finder det fornuftigt

at justere GSP-reglerne, så de afspejler den aktuelle globale økonomiske situation og handels-

mønstre og primært kommer de fattigste lande til gode. L&F støtter indførelsen af større krav til

GSP+ landene om overholdelse af internationale konventioner vedr. menneskerettigheder, ar-

bejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. L&F påpeger, at forslaget ikke

omfatter sundheds- og plantemæssige krav for markedsadgang til EU, og at der er behov for en

fælles europæisk standardisering af kvalitetsdokumenter og certificering af produkter i relation til

handel med udviklingslande.

Dansk Industri (DI) anser GSP-ordningen som et af de vigtigste handelspolitiske instrumenter,

der kan være med til at styrke udviklingslandene. DI støtter Kommissionens forslag om at foku-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sere handelsfordelene på de lande, der har størst behov. DI er tilfreds med, at EBA-ordningen er

uændret. DI mener, at det er positivt, at ordningen ikke længere er tidsbegrænset, da det vil gøre

ordningen til en mere stabil ramme for erhvervslivet og de begunstigede lande.

Dansk Erhverv (DE) mener, at der er et behov for at revidere GSP-ordningen, således at den

tilgodeser udviklingslandenes interesser bedst muligt. DE finder desuden, at hvis de konkurren-

cedygtige mellem-indkomstlande udelukkes fra ordningen, bør toldpræferencerne for de tilbage-

værende lande samtidig øges mest muligt. DE støtter ændringerne i gradueringsmekanismen,

men er imod, at der gives en særlig beskyttelse til den europæiske tekstilindustri. DE støtter æn-

dringerne af GSP+. Endelig skal det sikres, at virksomhederne kender ordningen, at den er øko-

nomisk attraktiv og let at administrere.

Concord Danmark er utilfreds med, at Kommissionens forlag ikke er tilstrækkeligt udviklings-

venligt. Concord Danmark er især bekymret over, at Kommissionens forslag lægger op til at ude-

lukke en række mellem-indkomstlande. Concord Danmark har opstillet en række alternative

principper, som man finder, at GSP-reformen burde basere sig på, bl.a. at GSP bør være et red-

skab til at hjælpe udviklingslandene med at økonomisk udvikling, differentiering og værdiforæd-

ling af deres eksport.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om Kommissionens forordningsforslag har generelt delt medlemslandene i tre

grupper. Mens en større gruppe lande synes at bakke op om hovedelementerne i Kommissionens

forslag, ønsker en række medlemslande at gøre GSP-ordningen mere restriktiv, bl.a. ved at ude-

lukke flere lande fra ordningen og stramme kvalifikationskravene til GSP+ ordningen yderligere.

Heroverfor står en mindre gruppe af lande, herunder bl.a. Danmark, som arbejder for at bibe-

holde udviklingshensynet i forhandlingerne og gøre ordningen mere fordelagtig for de tilbagevæ-

rende lande.

10. Regeringens generelle holdning

GSP-ordningen er et af EU's vigtigste handelsinstrumenter til at bistå udviklingslandene med at

blive integreret i den internationale handel og derigennem bidrage til at skabe vækst, beskæftigel-

se og dermed fattigdomsreduktion. Udviklingshensynet bør derfor stå centralt i forbindelse med

forhandlingerne af Kommissionens forordningsforslag.

Regeringen støtter generelt, at GSP-præferencerne rettes mod de lande, der har det største behov.

Samtidigt bør især den generelle GSP-ordning gøres mere fordelagtig ved at udvide produktdæk-

ningen under behørig hensyntagen til især de mindst udviklede landes eksportinteresser. Regerin-

gen støtter desuden, at GSP+ ordningen bevares som et attraktivt instrument til fremme af bæ-

redygtig udvikling og god regeringsførelse i udviklingslandene.

GSP-forordningen bør desuden bygge på øget gennemsigtighed og forudsigelighed til fordel for

erhvervslivet i både udviklingslande og EU med henblik på at fremme ordningens udnyttelse

mest muligt. Endelig skal GSP-ordningens WTO-medholdelighed fortsat sikres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Flerpartshandelsaftale med Columbia og Peru

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Forhandlingerne om en flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru er afsluttet. Aftalen ventes forelagt Rådet

med henblik på, at Rådet tiltræder underskrift af aftalen, hvorefter den vil blive forelagt Europa-Parlamentet med

henblik på tiltrædelse i andet halvår 2012. Forhandlingerne om aftalen med Colombia og Peru har baseret sig på

forhandlingsdirektiverne vedrørende en samlet aftale med Andin-landene, men det har vist sig ikke at være muligt

at nå til enighed om en samlet associeringsaftale. Danske prioriteter er tilgodeset i aftalerne, herunder hensyn til

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

2. Baggrund

I 2007 indledte Kommissionen forhandlinger med Andin-landene om indgåelse af en associe-

ringsaftale. Colombia og Peru udgør sammen med Bolivia og Ecuador landene i Andin-

fællesskabet, som blev stiftet i 1969. På grund af interne uenigheder mellem Andin-landene viste

det sig ikke muligt at fortsætte forhandlingerne om en samlet associeringsaftale. I stedet blev der

enighed om at fortsætte forhandlinger om en flerpartshandelsaftale alene med Colombia og Peru

inden for rammerne af de oprindelige forhandlingsdirektiver. Forhandlingerne om flerpartshan-

delsaftalen blev afsluttet i marts 2010.

Rådet ventes at få forelagt flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru mhp. at tiltræde under-

skrift af aftalen, hvorefter den oversendes til Europa-Parlamentet til tiltrædelse i andet halvår af

2012 i overensstemmelse med parlamentets nye beføjelser i Lissabon-traktaten. Der ventes i den

forbindelse især fokus på menneskerettighedssituationen i Colombia.

Flerpartshandelsaftalen indgås med hjemmel i TEUF artikel 217 samt for de handelsmæssige

aspekter med hjemmel i TEUF artikel 207.

3. Formål og indhold

Formålet med flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru er at fremme samhandel og inve-

steringer mellem EU på den ene side og Colombia og Peru på den anden side gennem reduktion

af toldsatser og handelshindringer og etablering af mekanismer til løsning af uenigheder. Aftalen

skal medvirke til at udvide markedet for varer og tjenesteydelser og forbedre investeringsklimaet

for parterne. Aftalen bygger på WTO-regelkomplekset og respekterer hensynet til bæredygtig

udvikling. Det er i aftalegrundlaget sikret, at de øvrige to Andin-lande, Bolivia og Ecuador, har

mulighed for at forhandle deres indtræden i aftalen, når de måtte ønske det.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal give tilslutning til aftalerne i henhold til EUF-traktatens artikel 218. Det

er endnu ikke fastsat, hvornår Europa-Parlamentet behandler sagerne, og der foreligger endnu

ikke en udtalelse. Det er sandsynligt, at der i Europa-Parlamentet vil være stort fokus på menne-

skerettighedssituationen i Colombia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru forventes ikke at have væsentlige konsekvenser

for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalernes handelselement forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser gennem øget samhandel, som også vil kunne bidrage til at mod-

virke mulige lavere toldindtægter på EU-budgettet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er tilslutning blandt EU medlemslandene for indgåelsen af flerpartshandelsaftalen og til det

foreliggende aftalegrundlag.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelsen af flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru. Aftalen vurderes

at kunne styrke relationerne yderligere mellem EU og Peru og Colombia, samt medvirke til at

sikre landenes fortsatte demokratiske, sociale og økonomiske udvikling. Regeringen lægger vægt

på, at flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru åbner mulighed for, at de øvrige to Andin-

lande, Bolivia og Ecuador, kan indgå i aftalen, når de måtte ønske det, for derved at fremme den

regionale integration mellem Andin-landene.

Regeringen lægger vægt på, at danske prioriteter som respekt for demokratiske principper og

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben samt

klima- og miljøbeskyttelse er indeholdt i flerpartshandelsaftalen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 26. september

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Handel, vækst og udvikling

KOM (2012) 0022

Nyt notat

1. Resumé

Rådets ventes at kunne vedtage rådkonklusioner om Kommissionens meddelelse om handel, vækst og udvikling

som blev offentliggjort den 27. januar 2012.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 22 af 27. januar 2012 fremsendt en meddelelse til Europa-

Parlamentet, Rådet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen ”Handel, vækst

og udvikling: En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov”.

Rådet ventes at kunne vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse på rådsmødet

den 16. marts 2012.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse ajourfører den seneste meddelelse fra 2002 om handel og udvikling

for at afspejle ændringerne i den globale økonomi, gøre status over, hvordan EU har levet op til

sine forpligtelser og skitsere, hvilken retning EU's handels- og investeringspolitikker for udvik-

ling bør tage i det næste årti. I meddelelsen understreges det, at EU har et særligt ansvar som

verdens største handelsmagt, den største handelspartner for mange af de mindst udviklede lande

og andre lavindkomstlande og som verdens største udviklingsbistandsyder.

Kommissionen henviser indledningsvis til, hvordan det globale økonomiske landskab har ændret

sig dramatisk i det seneste årti, hvilket har haft betydelige implikationer for handel, investeringer

og udviklingspolitik. Historisk lave toldsatser og en omstrukturering af den internationale handel

til globale forsyningskæder har i stigende grad flyttet handelspolitikkens fokus til bl.a. lovgiv-

ningsmæssige spørgsmål. Samtidigt har visse udviklingslande, såsom Kina, Indien og Brasilien,

formået at høste fordelene af åbne og mere integrerede markeder, mens andre udviklingslande

fortsat halter bagefter og risikerer en yderligere marginalisering. Især i Afrika har de mindst ud-

viklede lande fortsat mange problemer og er længst bagud i arbejdet med at opfylde årtusindeud-

viklingsmålene.

Meddelelsen bekræfter de vigtigste principper fra 2002, herunder at det overordnede formål med

en sammenhængende tilgang til handelspolitik og udviklingspolitik er at understøtte fattige og

sårbare lande og befolkningsgrupper i deres bestræbelser på at arbejde sig ud af fattigdom. Det

konstateres samtidigt, at EU har levet op til intentionerne fra 2002 ved at tilbyde de mindst ud-

viklede lande told- og kvotefri markedsadgang gennem Alt Undtagen Våben-ordningen (Every-

thing But Arms, EBA) fra 2001 for de mindst udviklede lande, GSP+ ordningen for særligt sår-

bare udviklingslande fra 2006, mere fleksible oprindelsesregler vedtaget i 2011 og ved at oversti-

ge målene for handelsrelateret bistand.

I lyset af udviklingen i det seneste årti understreger Kommissionen behovet for at differentiere

mellem udviklingslandene og fokusere på lande med størst behov. Dette betyder ikke nødven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digvis krav om fuld gensidighed i de præferencer, der tilbydes de lidt bedre stillede udviklingslan-

de, men at der skal være større sammenhæng imellem de fordele, de bedre stillede udviklingslan-

de opnår og deres egne bidrag. Det understreges ligeledes, at EU’s partnere i udviklingslandene

må gennemføre de nødvendige interne reformer, og at andre udviklede lande, i lighed med EU,

samt de nye vækstøkonomier må give fordelagtig adgang til deres markeder for de lande, der har

størst behov.

I meddelelsen foreslår Kommissionen en række tiltag for at gøre EU's handels- og udviklingspo-

litik mere effektiv og skabe øget synergi mellem handels- og investeringspolitikker, herunder

bl.a.:

at fortsat arbejde for en virkeliggørelse af udviklingsdimensionen i Doha-forhandlingerne og

arbejde for en styrkelse af det multilaterale handelssystem til fordel for ikke mindst de svage-

ste WTO-medlemslande,

at forbedre sammenhængen mellem handels- og udviklingspolitik, herunder at sikre at han-

delsrelateret bistand leveres som et mere fokuseret, bedre koordineret og mere effektivt bi-

drag til lavindkomstlandenes bestræbelser på at overvinde begrænsninger for deres udnyttelse

af markedsmulighederne,

at fortsat tilskynde og støtte udviklingslandene i at indarbejde handel i deres udviklingsstrate-

gier,

at gøre det nemmere for udviklingslandenes eksportører, og specielt små virksomheder, at få

adgang til EU,

at reformere EU’s præferenceordninger (GSP) for at sikre, at handelspræferencerne er til for-

del for de lande, der har størst behov,

at fremskynde forhandlingerne om omfattende frihandelsaftaler med udviklingslandene og

fortsat tage hensyn til partnerlandenes udviklingshensyn,

at gøre øget brug af EU-instrumenter til at fremme udenlandske direkte investeringer, medta-

ge relevante bestemmelser i frihandelsaftaler for at forbedre retssikkerheden og kombinere

EU-gavebistand med lån eller risikokapital for at understøtte strategiske investeringers finan-

sielle levedygtighed,

at bistå udviklingslandene med at forbedre deres nationale erhvervsmiljø, opfylde internatio-

nale kvalitets-, arbejds- og miljøstandarder og udnytte de handelsmuligheder, der ligger i åbne

og integrerede markeder,

at fremme afskaffelsen af toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer for handel med varer

og tjenesteydelser, der kan skabe miljømæssige fordele og sikre udviklingslandene bedre ad-

gang til grøn teknologi.

Kommissionen opfordrer desuden de nye vækstøkonomier til at påtage sig et større ansvar for

åbning af deres markeder for de mindst udviklede lande gennem præferenceordninger, men også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- uden forskelsbehandling - for de øvrige WTO-medlemslande, hvoraf fire femtedele er udvik-

lingslande. Endelig understreges behovet for i højere grad at fokusere på, hvordan handel spiller

sammen med andre spørgsmål der er afgørende for udvikling, som f.eks. fødevaresikkerhed, bæ-

redygtig udnyttelse af naturressourcer, grøn vækst og klimaændringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men kan forventes at udtale sig om Kommissionens medde-

lelse på eget initiativ.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens meddelelse om handel,

vækst og udvikling og det samme forventes at være gældende mht. vedtagelse af rådskonklusio-

ner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens hilser generelt Kommissionens meddelelse om handel, vækst og udvikling velkom-

men og støtter vedtagelsen af rådskonklusioner.

Fra regeringen side finder man, at EU’s støtte til udviklingslandenes integration i det internatio-

nale handelssystem kræver en sammenhængende indsats, som både inkluderer handelspolitik,

udviklingsbistand og handelsrelateret bistand. Indsatsen skal ske på såvel nationalt, regionalt som

internationalt plan. En udviklingsvenlig handelspolitik skal fortsat prioriteres højt, herunder via

fordelagtig markedsadgang til EU, fleksible oprindelsesregler samt gennem det multilaterale han-

delssystem, hvor fokus ikke mindst skal være på de mindst udviklede lande. Samtidigt er der ikke

mindst behov for bl.a. via udviklingssamarbejdet at støtte udviklingslandenes kapacitetsopbyg-

ning og forbedringer af lokale rammevilkår så flere aktører, herunder helt små virksomheder og

landbrug, hvor mange fattige er beskæftigede, kan udnytte markedsmulighederne til at forbedre

deres indtægter og bidrage til væksten. Endelig er der behov for at have et særligt fokus på CSR-

indsatsen, kvinder og de mest sårbare befolkningsgrupper.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU-Singapore frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte de sidste udestående elementer i forhandlingerne om en frihandelsaftale med Singapore.

2. Baggrund

Den 22. december 2009 besluttede Rådet at igangsætte forhandlinger om frihandelsaftaler (FTA)

med udvalgte ASEAN-lande startende med Singapore. Dette uden præjudice for det langsigtede

mål om en regional FTA med ASEAN. Det var planen, at hver bilateral forhandlingsproces skul-

le iværksættes fra sag til sag på basis af en konkret vurdering foretaget af Kommissionen, en sub-

stansdrøftelse i den handelspolitiske komité og Rådets efterfølgende godkendelse.

Forhandlingerne med Singapore er på et stadie, hvor der kun er få udestående spørgsmål tilbage.

Bestemmelserne fastsat i Singapore-aftalen vil udgøre en skabelon for, hvordan frihandelsaftalen

med Malaysia og andre ASEAN-lande skal designes, dog med en vis differentiering afhængigt af

graden af udvikling i det enkelte land. De endelige bestemmelser i forhandlingerne med Singapo-

re er derfor af regional betydning.

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

3. Formål og indhold

ASEAN-markederne er prioriteret af EU’s eksportører på grund af deres høje vækstpotentiale.

Der er imidlertid tale om markeder med høje toldmure, med undtagelse af Singapore selv, og

mange ikke-toldmæssige barrierer. På denne baggrund bemyndigede Rådet i 2007 Kommissionen

til at indlede frihandelsforhandlinger med ASEAN-landene. I foråret 2009 foreslog Kommissio-

nen, at EU skulle gøre sig klar til at indlede bilaterale forhandlinger med de enkelte ASEAN-

lande. Disse bilaterale frihandelsaftaler skulle være at betragte som “byggeblokke”, som EU og

ASEAN på et passende senere tidspunkt kunne konsolidere i en egentlig regional frihandelsafta-

le. Efter drøftelser i den handelspolitiske komité opfordrede formandskabet Kommissionen til at

foretage sonderinger om interessen for bilaterale handelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande.

Singapore var det første land, hvor denne strategi blev afprøvet. I december 2009 tiltrådte Rådet,

at man indledte forhandlinger med Singapore, og i september 2010 blev Rådet enige om at indle-

de forhandlingerne med Malaysia.

Blandt de få udestående spørgsmål kan fremhæves markedsadgang for tjenesteydelser, oprindel-

sesregler og investeringer.

Sideløbende forhandles der også om en partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) med Singapore,

der forventes indgået samtidig med frihandelsaftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende aftalen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

En eventuel frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i form

af øget samhandel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser

m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da indholdet

af en eventuel endelig aftale ikke kendes.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

En eventuel frihandelsaftale forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvik-

ling kan dog på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Det forventes, at der vil være støtte blandt medlemslandene til det kompromis, Kommissionen

ventes at præsentere forud for afslutningen af forhandlingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forhandlingslinje. Videre er det for regeringen vigtigt at sikre

etableringen af en klar juridisk og institutionel sammenkædning mellem frihandelsaftalen og

Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen med henblik på at opretholde sammenhængen i EU's poli-

tikker. Regeringen har endvidere betonet vigtigheden af, at hensyn til bæredygtig udvikling –

økonomisk, socialt og miljømæssigt – indgår i forhandlingerne, således at en endelig aftale kom-

mer til at udgøre et reelt og kvalitativt bidrag til en fortsat bæredygtig udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

ASEAN-forhandlingerne, hvori forhandlingerne med Singapore indgik, blev forelagt til oriente-

ring på et møde i Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007. Endvidere blev forhandlingerne

om et investeringskapitel til frihandelsaftalen forelagt til orientering på et møde i Folketingets

Europaudvalg den 9. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. EU-Japan frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for forberedelserne af en evt. indledning af forhandlinger af en frihandelsaftale mellem

EU og Japan.

2. Baggrund

EU og Japan besluttede på topmødet i 2009 at etablere en dialog om afviklingen af udvalgte tek-

niske handelshindringer som første skridt til en styrket dialog om de økonomiske og handels-

mæssige relationer. Det blev på EU/Japan-topmødet i 2010 fulgt op af en beslutning om at etab-

lere en højniveaugruppe med det formål at fremlægge bud på en styrkelse af bl.a. de økonomiske

relationer.

På det grundlag besluttede EU og Japan i forbindelse med topmødet i 2011 at iværksætte forbe-

redelserne af en evt. indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale. Evt. indledning af for-

handlinger om en frihandelsaftale vil skulle forløbe parallelt med forhandlinger om en politisk

rammeaftale.

En evt. beslutning om indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale vil have hjemmel i

TEUF artikel 207.

3. Formål og indhold

Der var været afholdt tre runder af møder mellem EU og Japan om forberedelserne af evt. for-

handlinger om en frihandelsaftale.

Kommissionen ventes at orientere om status for det forberedende arbejde og perspektiverne for

en afslutning af arbejdet med henblik på en evt. fremlæggelse af udkast til forhandlingsdirektiver.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

En evt. indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Japan forventes at ville have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbruger-

priser mm. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, hvor

man alene er i de forberedende stadier til evt. forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De statsfinansielle konsekvenser af en evt. frihandelsaftale forventes primært at ville ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.

En evt. frihandelsaftale forventes ikke umiddelbart at ville have konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af en evt. frihandelsaftales forventede bestemmelser på om-

rådet for bæredygtig udvikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og

beskyttelsesniveauet.

En vedtagelse af en evt. frihandelsaftale forventes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel tilslutning til en styrkelse af de økonomiske og handelsmæssige relationer mellem

EU og Japan. Der er dog for indeværende ikke endelig enighed om rammerne for evt. forhand-

linger om en frihandelsaftale.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan snarest

muligt med det formål at nå til en ambitiøs frihandelsaftale, som bl.a. omfatter toldsatser, tekni-

ske handelshindringer, offentlige udbud og tjenesteydelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg

blev dog den 6. maj 2011 orienteret om overvejelserne om at indlede drøftelser med Japan om en

frihandelsaftale som led i forberedelserne af EU-Japan topmødet i foråret 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Grøn handelsliberalisering (SETA)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På grundlag af et oplæg fra Kommissionen forventes en frokostdrøftelse af de fremadrettede muligheder for at frem-

me grøn handelsliberalisering, herunder som en af mulighederne

International

Centre for Trade and Develop-

ments (ICTSD) forslag om en ”Sustainable Energy Trade Agreement” (SETA).

2. Baggrund

Liberalisering af miljø- og klimavenlige varer og tjenesteydelser har været på den multilaterale

dagsorden siden lanceringen af Doha-runden i 2001.

Forhandlingerne stødte imidlertid på flere forhindringer. For det første var det ikke muligt at nå

til enighed om en definition af miljø- og klimavenlige varer. Dernæst var det vanskeligt at blive

enige om et alternativ til en definition, herunder en liste med de relevante miljø- og klimavenlige

varer. Endelig prioriterer mange af WTO’s medlemslande ikke den grønne dagsorden eller har en

anden opfattelse af, hvad den omfatter.

Forud for COP15 gjorde EU og USA endnu et forsøg, som ligeledes ikke gav noget konkret re-

sultat. Siden har der som følge af uenighederne om Doha Development Agenda-modaliteterne

ikke været nogen større internationale drøftelser af spørgsmålet.

På baggrund af det fortsatte behov for at håndtere klimaudfordringen og den manglende frem-

drift i WTO- og FN-regi præsenterede den danskstøttede Genève-baserede tænketank Internati-

onal Centre for Trade and Development (ICTSD), i forbindelse med 3GF-mødet i København

et forslag om at overveje en plurilateral aftale for handel med varer indenfor bæredygtig energi

(Sustainable Energy Trade Agreement, SETA). At der spores et vist politisk momentum på om-

rådet bekræftes af, at APEC-landene (Asia-Pacific Economic Co-operation) efterfølgende har

besluttet at reducere toldsatserne på klima- og miljøvenlige varer.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen i Rådet er at søge politisk opbakning til at igangsætte et analysearbejde i

EU af mulighederne for at fremme grøn handelsliberalisering, herunder SETA og yderligere grøn

handelsliberalisering integreret i EU's bilaterale frihandelsaftaler. Drøftelsen ventes at foregå på

grundlag af et oplæg fra Kommissionen.

Med SETA lægger ICTSD op til et bredere initiativ, der ikke bare omfatter told på klimavenlige

varer, men som i stedet anlægger en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på fjernelse af

ikke-toldmæssige barrierer, harmonisering af standarder og offentlige indkøb. Et af hovedele-

menterne i SETA er, at produktlisten er begrænset til 39 toldlinjer primært inden for kategorien

vedvarende energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den plurilaterale tilgang skulle gøre det lettere for udviklingslandene at acceptere, idet alle WTO-

medlemmer vil få fordele i form af øget markedsadgang uden krav om reciprocitet, selv om afta-

leforhandlingerne udelukkende gennemføres af en begrænset kreds af lande. For EU er det cen-

tralt, at en aftale bliver WTO medholdelig

Tanken er, at drøftelsen skal lede til en formel drøftelse på et senere rådsmøde baseret på Kom-

missionens analysearbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende en eventuel aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Grøn handelsliberalisering, herunder SETA, forventes at få positive samfundsøkonomiske og

klimamæssige virkninger i form af øget samhandel med deraf afledte effekter i form af øget be-

skæftigelse samt CO2 reduktion. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuvæ-

rende tidspunkt.

Fsv.a. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at hovedparten af medlemslandene vil støtte, at Kommissionen igangsætter et

analysearbejde med henblik på en snarlig drøftelse i Rådet af optionerne for grøn handelsliberali-

sering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser meget positivt på grøn handelsliberalisering som et effektivt redskab til at fremme

markedsadgang for klimavenlige varer og derved øget global udbredelse af en mere grøn øko-

nomi. Af samme grund er grøn handelsliberalisering en af regeringens prioriteter under EU-

formandskabet på det handelspolitiske område. Regeringen lægger vægt på, at eventuelle løsnin-

ger skal være WTO-medholdelige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.