Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3154 - Udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
1086421_0001.png
Supplerende samlenotat - Rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) den 16. marts 2012
8. Status for ACTA-aftalen
KOM (2011) 0380
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 13.-14.
december 2010.
1. Resumé
Den endelige anti-piratkopieringsaftale (ACTA) blev offentliggjort den 6. december 2010. Rådet godkendte på
rådsmødet (landbrug- og fiskeri) den 15.-16. december 2011, at traktaten nu kunne undertegnes af EU’s med-
lemslande. EU’s undertegnelse gennemførtes i Tokyo den 26. januar 2012. Da ikke alle medlemslande havde
nået at få de tekniske formaliteter på plads til undertegnelsen, udestår underskrift fra fem EU-medlemslande
(Cypern, Estland, Nederlandene, Slovakiet, Tyskland). Det forventes, at de lande, der endnu ikke har under-
tegnet aftalen, under eventuelt vil give en status, samt at Kommissionen vil orientere om sin beslutning om at
forelægge aftalen for EU-Domstolen samt om Europa-Parlamentets behandling.
2. Baggrund
Indledende drøftelser om en anti-piratkopieringsaftale (ACTA) blev påbegyndt i 2007 blandt en
gruppe interesserede parter, herunder USA, EU, Schweiz og Japan. Rådet bemyndigede i april
2008 EU til at deltage i forhandlingerne, og første forhandlingsrunde fandt sted i juni 2008 med
deltagelse af en bredere gruppe af lande (Australien, Canada, EU, Japan, Marokko, Mexico,
New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA). Kommissionen koordinerede forhand-
lingerne med medlemsstaterne i 5 arbejdsgrupper i Rådet og har jævnligt været i kontakt med
Europa-Parlamentet.
Målet med ACTA-forhandlingerne var at skabe en international ramme, der forbedrer håndhæ-
velsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Det var ikke sigtet at skabe nye rettighedsty-
per, men at skabe bedre internationale standarder for, hvordan man kan gribe ind over for om-
fattende overtrædelser af IPR, ikke mindst i nye industrilande. Udgangspunktet for EU’s for-
handlingslinje var ønsket om udbredelse af EU-reglerne. ACTA-traktaten er således forhandlet
inden for rammerne af de gældende EU-regler og dansk ret. ACTA vil derfor ikke medføre æn-
dringer i den danske lovgivning.
EU-landenes konkurrenceevne er afhængig af beskyttelsen af IPR, da en stor del af de økono-
miske aktiviteter bygger på IPR, herunder produkter af høj kvalitet og brands (varemærker og
geografiske indikationer), innovative industrier (patenter og design) eller kreativt indhold (op-
havsret). Piratkopieringen kan true lysten til at investere i innovation og udvikling af IPR og
påvirker dermed de europæiske virksomheders konkurrencedygtighed, indtjeningsmuligheder
og muligheder for jobskabelse.
IPR overtrædelser har dog ikke kun økonomiske konsekvenser, men også alvorlige sociale kon-
sekvenser. Der er sket en stigning i farlige forfalskede varer (lægemidler, fødevarer, drikkevarer,
kosmetik, legetøj og bildele), som har indflydelse på forbrugerbeskyttelse og folkesundhed.
Hertil kommer, at nem digital reproduktion og den voksende betydning af internettet som et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1086421_0002.png
middel til distribution rejser nye udfordringer. Organiseret kriminalitet står i stigende grad bag
piratkopieringen, hvor potentialet for betydelige illegale udbytter har vist sig stort.
ACTA sigter således på bekæmpelse af omfattende kriminelle aktiviteter, men ikke på at be-
grænse civile frihedsrettigheder eller forbrugerrettigheder.
Den endelige aftale blev offentliggjort den 6. december 2010. Rådet godkendte på rådsmødet
(landbrug- og fiskeri) den 15.-16. december 2011, at traktaten nu kunne undertegnes af EU’s
medlemslande. EU’s undertegnelse gennemførtes i Tokyo den 26. januar 2012. Da ikke alle
medlemslande havde nået at få de tekniske formaliteter på plads til undertegnelsen, udestår un-
derskrift fra fem EU-medlemslande (Cypern, Estland, Nederlandene, Slovakiet, Tyskland). Dis-
se lande ventes at undertegne aftalen i den kommende tid.
Kommissionen har den 22. februar 2012 besluttet at forelægge ACTA for EU-Domstolen for
at få afklaret, om ACTA er i overensstemmelse med EU’s grundlæggende rettigheder, så som
ytringsfrihed, ret til informations- og databeskyttelse og ejendomsret, når det gælder intellektuel
ejendomsret.
Aftalen træder først i kraft for EU, når Europa-Parlamentet har givet sit samtykke, alle 27 EU-
medlemslande, herunder Danmark, har ratificeret aftalen, og Rådet har vedtaget en endelig be-
slutning om at tiltrædelsesbetingelserne nu er opfyldt.
3. Formål og indhold
ACTA adresserer, hvordan rettighedshavere kan beskytte rettigheder, når de er i kraft. Målet
opnås gennem de tre hovedbestanddele af ACTA: Internationalt samarbejde, retshånd-
hævelsespraksis og skabelsen af en juridisk ramme.
Forhandlingerne har taget afsæt i eksisterende internationale forpligtelser såsom TRIPS-aftalen
om minimumsbestemmelser for beskyttelsen af immaterielle rettigheder samt gældende EU
regler. ACTA går imidlertid videre end de eksisterende internationale bestemmelser og skaber
dermed en ny international standard for IPR-håndhævelse.
Som det fremgår af det samlenotat, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts
2010, var det målet med ACTA-forhandlingerne at skabe en international ramme, der forbedrer
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette gælder blandt andet civil og straffe-
retlig håndhævelse, digital håndhævelse og grænsekontrol. På disse områder er ACTA-traktaten
mere vidtgående end eksisterende internationale bestemmelser.
Blandt de tiltag, som er mere vidtgående end de eksisterende regler indenfor WTO, kan f.eks.
nævnes forpligtelsen til at foretage strafferetlig håndhævelse af myndighedernes egen drift, og at
det er første gang, der fastsættes internationale standarder for håndhævelse overfor digitale
IPR-krænkelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1086421_0003.png
ACTA-traktaten indeholder endvidere bestemmelser om internationalt samarbejde til bekæm-
pelse af piratkopiering. Derudover følger det af ACTA-traktaten, at der skal tages hensyn til
miljøet ved destruktion af piratkopier.
Formålet med eventueltpunktet på rådsmødet den 16. marts 2012 er, at Rådet får en status om
forventningerne til afslutning af undertegnelsesprocessen. Det forventes, at de lande, som end-
nu ikke har undertegnet aftalen, vil give en status, ligesom Kommissionen vil informere om
beslutningen om at forelægge aftalen for EU-domstolen samt om behandlingen af aftalen i Eu-
ropa-Parlamentet
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er løbede blevet holdt underrettet om forhandlingerne., herunder ved tre
plenardebatter med deltagelse af handelskommissær Karel de Gucht.
Den 10. marts vedtog Europa-Parlamentet en resolution om åbenhed i forhandlingsprocessen
(RSP/2010/2572). Den 24. november 2010 vedtog Europa-Parlamentet endvidere en resoluti-
on, hvori Parlamentet blandt andet kaldte ACTA-traktaten et skridt i den rigtige retning for at
sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (P7_TA(2010)0432).
Efter EU’s undertegnelse af ACTA i Tokyo den 26. januar 2012 har der været rejst kritik i Eu-
ropa-Parlamentet af ACTA-traktaten, både mht. forhandlingernes forløb og resultat.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende aftalen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
ACTA-aftalen vil ikke medføre ændringer i den danske lovgivning.
7. Konsekvenser
Aftalen forventes at få en positiv virkning for den store del af dansk erhvervsliv, hvis indtægter
er afhængige af beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser endeligt,
idet omfanget af artikel 28 i ACTA vedrørende håndhævelsesfagkundskab, oplysning og intern
samordning skal undersøges nærmere
Der forventes ikke andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1086421_0004.png
9. Forhandlingssituationen
Forhandlingerne om ACTA-aftalen er afsluttede. Det forventes, at de lande, som endnu ikke
har undertegnet aftalen, vil give en status, ligesom Kommissionen vil informere om beslutnin-
gen om at forelægge aftalen for EU-Domstolen samt om behandlingen af aftalen i Europa-
Parlamentet.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark har arbejdet for en traktat med et højt niveau af håndhævelse af immaterielle ret-
tigheder. Udgangspunktet for den dansk holdning under forhandlingerne var udbredelse af EU-
acquis på de områder, hvor et sådant eksisterer, til ACTA-partnerne. Herudover er det taget
udgangspunkt i gældende danske retsregler, der må anses for at være strengere end gennemsnit-
tet inden for og uden for EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010. Handels- og
investeringsministeren var i åbent samråd om sagen i Folketingets Europaudvalg den 10. febru-
ar 2012.