Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3154 - Udenrigsanliggender Bilag 5
Offentligt
1096503_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 26. marts 2012
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)
den 16. marts 2012
REDEGØRELSE
1. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale investeringsbe-
skyttelsesaftaler mellem medlemsstater og tredjelande (grandfathering-forordningen)
Rådet drøftede forslaget til forordning om bilaterale investeringsaftaler. Formandskabet og
Kommissionen orienterede om status for drøftelserne med Europa-Parlamentet. Det konsta-
teredes, at forhandlingerne er inde i en positiv udvikling, idet man afventer, at Kommissionen
udarbejder et revideret forslag til en kompromistekst, der kan skabe grundlag for en endelig
aftale med Europa-Parlamentet.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arran-
gement med generelle toldpræferencer (GSP-forordningen)
Der blev opnået støtte fra et stort flertal af medlemslandene til formandskabets forhandlings-
linje i de videre forhandlinger om en ny forordning om generelle toldpræferencer (GSP). En
lang række lande bemærkede, at de gerne havde foretrukket en anden vej, men samtidig aner-
kendte de, at formandskabets kompromisforslag var den eneste, der kunne samle et kvalifice-
ret flertal. Uenigheden gik bl.a. på omfanget af landedækningen, hvor formandskabet fik op-
slutning til, at Rådet lagde sig på det oprindelige snit i Kommissionens forlag. På den ene side
var der delegationer, som ønskede, at flere især højere middelindkomstlande skulle være om-
fattet. På den anden side var der lande, som ønskede, at endnu flere skulle udelukkes fra ord-
ningen.
3. Flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru
Efter en kort drøftelse blev der opnået politisk enighed om underskrift og midlertidig ikraft-
træden af EU’s flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru, som ventes endeligt vedtaget
efter ca. 4-6 uger som A-punkt ved et kommende rådsmøde, når alle sprogversioner af aftale-
teksten er færdige. Herefter vil aftalen blive oversendt til Europa-Parlamentet mhp. godken-
delse i overensstemmelse med Lissabon-traktatens forskrifter.
4. Handel, vækst og udvikling
Rådet vedtog konklusioner om handel og udvikling. Både formandskabet og Kommissionen
noterede sig med tilfredshed indholdet, som fastslår behovet for større fokus på de mest
trængende udviklingslande og bekræfter EU's åbenhed, multilaterale forankring og fortsatte
indsats mht. handelsrelateret bistand.
5. EU-Singapore frihandelsaftale
Rådet drøftede forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Singapore, der kan bli-
ve afsluttet under dansk EU-formandskab. Denne frihandelsaftale bliver dermed den første
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1096503_0002.png
2
blandt ASEAN-landene, hvor der pt. også forhandles med Malaysia. Det fremgik, at EU fort-
sat har krav over for Singapore mht. især geografiske indikationer, bankvirksomhed og juridi-
ske tjenesteydelser, mens Singapore ønsker forbedringer i EU's toldtilbud og forbedrede op-
rindelsesregler.
6. EU-Japan frihandelsaftale
Under frokosten drøftedes forberedelsen af EU-Japan frihandelsaftaleforhandlingerne. Det
stod klart, at der blandt EU’s medlemslande er en fælles opfattelse af, at der er gjort gode
fremskridt, men at det endnu er for tidligt at træffe beslutning om påbegyndelse af forhand-
linger. Blandt visse lande markeres nogen skepsis over for, om der er reel japansk vilje til at
imødekomme EU’s forventninger om indrømmelser i den forberedende fase.
7. Grøn handelsliberalisering (SETA)
Under frokosten drøftede ministrene endvidere grøn handelsliberalisering. Der var betydelig
opbakning til formandskabets dagsorden. Kommissionen pegede på, at plurilaterale forhand-
linger ville være en udfordring. Kommissionen gav tilsagn om at lave en analyse med forskelli-
ge optioner frem mod næste rådsmøde om handelspolitiske sager under dansk EU-
formandskab den 31. maj 2012.
8. Status for ACTA-aftalen
Under eventuelt havde Rådet en kort drøftelse af status for underskrift og ratifikation af AC-
TA. Kommissionen redegjorde for den forestående oversendelse til EU-Domstolen og opfor-
drede medlemslandene til at gå med i prøvningen.
9. EU-USA handelsforbindelser
Rådet drøftede under eventuelt handelsrelationerne mellem EU og USA, hvor der i mødet var
stor interesse for øget økonomisk integration. De fleste kunne støtte en egentlig frihandelsaf-
tale, mens enkelte medlemslande opfordrede til også at være parat til at gå trinvist frem med
sektoraftaler.
10. EU/Indien-frihandelsaftale
Rådet drøftede over frokosten EU-Indien frihandelsaftaleforhandlingerne, herunder udsigter-
ne til at afslutte forhandlingerne i løbet af 2012. Der var enighed om aftalens strategiske be-
tydning. Den korte drøftelse gik især på balancen imellem behovet for at få en god aftale og
ønsket om at få afsluttet forhandlingerne.
11. Eventuelt
Russiske restriktioner overfor import af levende dyr fra EU
Under eventuelt var der efter ønske fra et medlemsland en kort drøftelse af forestående russi-
ske restriktioner over for import af levende dyr fra EU. Der var nogen bekymring blandt
medlemslandene og hos Kommissionen, som ville rejse sagen over for Rusland på højt ni-
veau.
EUK