Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3155 - landbrug og fiskeri
Offentligt
1453945_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
7829/12
(OR. en)
PRESSE 115
PR CO 16
PRESSEMEDDELELSE
3155. samling i Rådet
Landbrug og fiskeri
Den 19.-20. marts 2012 i Bruxelles
Formand
Mette GJERSKOV
Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
PRESSE
Rue de la Loi 175 B – 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 8352 / 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
7829/12
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0002.png
19.-20.III.2012
De vigtigste resultater af Rådets samling
Vedrørende fiskeri havde ministrene en offentlig debat om et forslag til
forordning om den fælles
fiskeripolitik,
om et forslag til
fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
og
om
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF)
i forbindelse med reformpakken vedrørende
den fælles fiskeripolitik.
På fiskeriområdet vedtog ministrene desuden Rådets konklusioner om
den fælles fiskeripolitiks
eksterne dimension.
For så vidt angår landbrug havde ministrene en udveksling af synspunkter om
forenkling af den
fælles landbrugspolitik
i forbindelse med reformpakken vedrørende den fælles landbrugspolitik.
Endelig blev Rådet orienteret om
makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav, det europæiske
innovationspartnerskab, konsekvenserne af tørken på Den Iberiske Halvø
og
det russiske forbud
mod import af levende dyr fra EU.
Rådet vedtog også en generel indstilling mod
fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer.
7829/12
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0003.png
19.-20.III.2012
INDHOLD
1
DELTAGERE .................................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK.............................................................................. 7
Den fælles fiskeripolitiks grundlæggende bestemmelser..................................................................... 7
Den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter .................................................... 9
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond................................................................................................ 10
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK – FORENKLING ..................................... 12
DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS EKSTERNE DIMENSION –
RÅDETS
KONKLUSIONER..............................................................................................................................
14
EVENTUELT .................................................................................................................................... 15
Makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav ................................................................................. 15
Det europæiske innovationspartnerskab ............................................................................................ 16
Russisk forbud mod levende dyr fra EU............................................................................................ 17
Tørke i Portugal og Spanien............................................................................................................... 17
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
FISKERI
Fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer – Rådets generelle indstilling.............................................................. 19
Partnerskabsaftale mellem EU og Kiribati – forhandlinger om forlængelse ......................................................... 19
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
7829/12
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19.-20.III.2012
LANDBRUG
Rådets konklusioner – den internationale plantebeskyttelseskonvention .............................................................. 20
Rådets konklusioner om en særberetning fra Den Europæiske Revisionsret – effektiviteten af geografiske
betegnelser............................................................................................................................................................. 20
UDENRIGSANLIGGENDER
Egypten – restriktive foranstaltninger ................................................................................................................... 21
Bosnien-Hercegovina – restriktive foranstaltninger .............................................................................................. 21
ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER
Udnævnelse af KPMG til revisorer for Bank of Greece........................................................................................ 21
DET INDRE MARKED
Motorkøretøjer – typegodkendelse – miljøinnovationsteknologier og emissionsgrænseværdier .......................... 22
ALMINDELIGE ANLIGGENDER
Tilpasning af vederlag og pensioner – anmodning om at anvende undtagelsesklausulen ..................................... 22
7829/12
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0005.png
19.-20.III.2012
DELTAGERE
Belgien:
Sabine LARUELLE
Carlo DI ANTONIO
Kris PEETERS
Minister for liberale erhverv, SMV'er, selvstændige og
landbrug
Minister for offentlige arbejder, landbrug, landdistrikter,
natur, skovbrug og kulturarv
Ministerpræsident for den flamske regering og flamsk
minister for økonomi, udenrigspolitik, landbrug og
landdistrikter
Viceminister for landbrug og fødevarer
Landbrugsminister
Vicelandbrugsminister
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Statssekretær, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Kontorchef, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Forbundsminister for fødevarer, landbrug og
forbrugerbeskyttelse
Statssekretær, Forbundsministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Forbrugerbeskyttelse
Landbrugsminister
Miljøminister
Minister for landbrug, fødevarer og maritime spørgsmål
Generalsekretær for fødevarer og landbrug
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for landbrug, fødevarer og miljø
Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri,
landdistriktspørgsmål og fysisk planlægning
Stedfortrædende fast repræsentant
Landbrugs-, fødevare- og skovbrugsminister
Generaldirektør, Ministeriet for Landbrug,
Naturressourcer og Miljø
Landbrugsminister
Vicelandbrugsminister
Minister for landbrug, vinavl og landdistriktudvikling
Minister for landdistriktudvikling
Minister for ressourcer og landdistriktsspørgsmål
Bulgarien:
Tsvetan DIMITROV
Den Tjekkiske Republik:
Petr BENDL
Martin HLAVÁČEK
Danmark:
Mette GJERSKOV
Anders MIKKELSEN
Hanne LAUGER
Tyskland:
Ilse AIGNER
Robert KLOOS
Estland:
Helir-Valdor SEEDER
Keit PENTUS
Irland:
Simon COVENEY
Grækenland:
Georgia BAZOTI-MITSONI
Andreas PAPASTAVROU
Spanien:
Miguel ARIAS CAÑETE
Frankrig:
Bruno LE MAIRE
Philippe LEGLISE-COSTA
Italien:
Mario CATANIA
Cypern:
Egly PANTELAKIS
Letland:
Laimdota STRAUJUMA
Litauen:
Mindaugas KUKLIERIUS
Luxembourg:
Romain SCHNEIDER
Ungarn:
Sándor FAZEKAS
Malta:
George PULLICINO
7829/12
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0006.png
19.-20.III.2012
Nederlandene:
Henk BLEKER
Østrig:
Nikolaus BERLAKOVICH
Harald GÜNTHER
Polen:
Marek SAWICKI
Portugal:
Manuel PINTO DE ABREU
José DIOGO ALBUQUERQUE
Rumænien:
Stelian FUIA
Slovenien:
Franc BOGOVIÈ
Slovakiet:
Peter JAVORČÍK
Ján HUSÁRIK
Finland:
Risto ARTJOKI
Sverige:
Eskil ERLANDSSON
Det Forenede Kongerige:
James PAICE
Richard BENYON
Minister for landbrug og udenrigshandel
Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og
vandforvaltning
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for landbrug og landdistriktudvikling
Statssekretær for havspørgsmål
Statssekretær for landbrug
Landbrugsminister
Landbrugs- og miljøminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Generaldirektør, kontoret for koordination med udlandet,
Ministeriet for Landbrug og Landdistriktudvikling
Statssekretær, Landbrugsministeriet
Minister for landdistrikter
Viceminister for miljø, fødevarer og landdistriktspørgsmål
Statssekretær for naturmiljø og fiskeri
Kommissionen:
Dacian CIOLOŞ
Maria DAMANAKI
Medlem
Medlem
Den tiltrædende stats regering var repræsenteret således:
Kroatien:
Tihomir JAKOVINA
Landbrugsminister
7829/12
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0007.png
19.-20.III.2012
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK
Rådet havde en offentlig debat om de tre vigtigste forslag til forordning i "reformpakken" ved-
rørende den fælles fiskeripolitik:
forslaget til forordning om den fælles fiskeripolitik
(12514/11),
der træder i stedet for den fælles
fiskeripolitiks grundlæggende bestemmelser
forslaget til forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
(12516/11),
der fokuserer på markedspolitiske spørgsmål
forslaget til forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(17870/11),
som erstatter den
eksisterende Europæiske Fiskerifond.
Den fælles fiskeripolitiks grundlæggende bestemmelser
Debatten om forslaget til forordning om den fælles fiskeripolitik fokuserede på spørgsmålet om et
forbud mod udsmid som foreslået af formandskabet. Den orienterende debat, der planlægges afholdt
i april 2012, vil fokusere på regionalisering og omsættelige fiskekvoteandele.
Medlemsstaterne hilste generelt målet om et forbud mod udsmid velkommen, og mange af dem
roste den praktiske tilgang, der er skitseret i formandskabets uofficielle dokument. De var klart af
den opfattelse, at udsmid udgør spild, der kan undgås, selv om et sådant forbud ikke bør finde
anvendelse på arter med en god overlevelsesrate.
Synspunkterne varierede imidlertid for så vidt angår, hvordan et forbud mod udsmid skal gennem-
føres. Selv om nogle delegationer støttede pligten til landing af alle fangster, eller i det mindste af
alle kommercielle arter, foretrak flere andre en forsigtig og gradvis tilgang. De påpegede for
eksempel, at denne pligt ikke er praktisk i blandede fiskerier. De fleste medlemsstater fandt, at et
sådant forbud bør bygge på en fiskeribaseret tilgang i stedet for en artsbaseret tilgang. De praktiske
bestemmelser bør derefter helst indføres gennem flerårige forvaltningsplaner i tæt samarbejde med
fiskere og videnskabsmænd. Medlemsstaterne var uenige med hensyn til, om gennemførelsen bør
afhænge af tempoet i planerne, eller om de generelle måldatoer bør gøres obligatoriske; Kommissi-
onens tidsplan blev under alle omstændigheder anset for at være for ambitiøs.
7829/12
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19.-20.III.2012
De fleste af medlemsstaterne mente, at fastsættelsen af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrel-
ser i forbindelse med pligten til landing bør bygge på en mere videnskabelig tilgang på grundlag af
det princip, at fangede fisk bør have haft mulighed for at forplante sig mindst én gang. Desuden var
mange delegationer af den opfattelse, at forbedring af selektiviteten, hvortil forskning og innovation
er uundværlig, er den bedste måde helt at undgå uønskede fangster på. For så vidt angår hvordan
man bedst håndterer de resterende uønskede fangster, som ikke kan undgås, så flere delegationer
med fiskeriinteresser i Middelhavet med bekymring på faren for, at der udvikles et parallelt marked
for ungfisk, som det i dag er forbudt at lande. De mente, at en forpligtelse til at overføre sådanne
landinger til fiskemelsfabrikker (i stedet for til markeder for menneskeføde) er upraktisk, fordi så-
danne fabrikker har begrænset kapacitet, og det økonomisk set vil være ineffektivt.
De fleste af medlemsstaterne fastholdt, at den fælles markedsordning og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond (EMFF) stærkt bør støtte politikken for udsmid ved at tilskynde til selektivitetsforan-
staltninger og fremme producentorganisationernes rolle, som bør være mere aktiv inden for fælles
kvoteforvaltning, selektivitetsforanstaltninger og markedsføring af fisk, der ellers ville blive smidt
ud.
Kommissionen var åben over for en fiskeritilgang i stedet for en artstilgang, men inden for en stram
tidsplan, der skal fastsættes i forordningen; flerårige planer bør være det foretrukne gennemførelses-
redskab, men ikke en forudsætning for forbuddet. Kommissionen påtog sig at søge videnskabelig
rådgivning om bifangster, der har store overlevelseschancer, og om bedre fiskeredskabsselektivitet.
Den var enig i, at det er nødvendigt at inddrage producentorganisationerne fuldt ud i denne politik.
For så vidt angår "reguleret udsmid" tilkendegav Kommissionen, at den vil gennemgå den gældende
lovgivning med hensyn til dens virkning på udsmid, og anmodede Rådet om at se på, om der kan
indarbejdes en vis fleksibilitet i systemet med relativ stabilitet. Vedrørende Middelhavet erkendte
Kommissionen problemet med ungfisk og foreslog at undersøge muligheder såsom udvikling af
beskyttede områder.
Hvad angår forordningen om de grundlæggende bestemmelser i den fælles fiskeripolitik er bevarel-
sen af levende marine ressourcer ifølge Kommissionens forslag afgørende for at nå den fælles fiske-
ripolitiks mål; forslaget lægger op til en styrkelse af de flerårige planer for forvaltning af ressour-
cerne på niveauer, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte og bringe udsmid til ophør. For
bedre at kunne regulere adgangen til ressourcer indfører forslaget også en ordning med omsættelige
kvoteandele, som kan blive en vigtig drivkraft for tilpasning af flådekapaciteten. Det påpeges i for-
slaget, at pålidelige og fuldstændige data, såvel til videnskabelig rådgivning som til implemente-
rings- og kontrolformål, er afgørende for en velfungerende fiskeriforvaltning. Forslaget fastlægger,
at den fælles fiskeripolitik bør støtte udviklingen af akvakultursektoren gennem strategisk planlæg-
ning sideløbende med det nye fokus på akvakultur, der findes i forslaget til en europæisk hav- og
fiskerifond.
7829/12
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19.-20.III.2012
Den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
Under denne debat erklærede de fleste medlemsstater, at producentorganisationernes rolle og ansvar
såvel som deres organisation og adgang til EU-midler bør styrkes.
Bedre forbrugeroplysning blev generelt betragtet som et nøgleelement i forslaget, men mange
medlemsstater insisterede på, at dette ikke bør gribe ind i de horisontale bestemmelser om både
mærkning af fødevarer og fiskerikontrol. Nogle medlemsstater gav udtryk for støtte til et frivilligt
EU-mærke for bæredygtigt fiskeri.
For så vidt angår markedsforanstaltninger var der forskellige synspunkter. Nogle medlemsstater
forsvarede kraftigt oplagringsordningen som den bedste foranstaltning i tilfælde af krise, mens
andre var imod denne ordning, som efter deres opfattelse kan føre til forvridning.
Behovet for at fastholde lige vilkår vedrørende handelsstandarder og bæredygtighedsmål for import
fra tredjelande og EU-varer var et vigtigt aspekt, som blev rejst af flere delegationer.
Ifølge dette forslag skal forordningen om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakultur-
produkter bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål, sætte erhvervet i stand til at anvende den
fælles fiskeripolitik på et passende niveau og styrke konkurrenceevnen, især for producenterne. Det
nuværende forslag fokuserer på:
overdragelse af mere ansvar til producentorganisationerne, som i højere grad skal deltage i den
fælles forvaltning af adgangsrettigheder og i diverse produktions- og afsætningsaktiviteter
markedsforanstaltninger, der styrker producenternes forhandlingsposition, øger mulighederne for
at forudse, hindre og forvalte markedskriser og gør markedet mere gennemsigtigt og effektivt
markedsincitamenter og præmier, som skal tilskynde til bæredygtig praksis, partnerskaber, som
skal tilskynde til bæredygtige produktions-, indkøbs- og forbrugsmønstre, certificering (miljø-
mærker), salgsfremme og forbrugeroplysning
yderligere markedsforanstaltninger vedrørende udsmid.
7829/12
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19.-20.III.2012
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
For så vidt angår Den Europæiske Hav- og Fiskerifond nævnte mange delegationer akvakultur som
en central EU-prioritet med henblik på at nå målene og opfylde forpligtelserne i den reformerede
fælles fiskeripolitik. Desuden fremsatte 16 medlemsstater på denne samling en fælles erklæring om
udvidet støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til akvakulturvirksomheder (Østrig,
Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Letland,
Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien).
Forskning og innovation blev også nævnt som centrale prioriteter for Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond.
For så vidt angår foranstaltninger, der finansieres af fonden, insisterede visse medlemsstater på, at
denne fond fortsat bør yde økonomisk støtte til at forny flåden og bistå fiskere, som vælger at op-
høre med at arbejde inden for denne branche, mens andre fremførte, at denne fond bør fokusere på
innovation, vækst og jobskabelse.
Det blev fastslået under debatten, at fonden bør anvendes til fremme af innovation og selektivitet,
miljøbeskyttelse, dataindsamling, videnskabelig forskning og rådgivning samt kontrol af fiskeriet.
Endelig nævnte flere medlemsstater, at selv om anvendelsen af fondens ressourcer optimeres til
vækst, jobskabelse og social samhørighed i kystområder og landdistrikter, er der fare for at øge den
administrative byrde. Der var et kraftigt ønske om forenkling fra mange medlemsstaters side.
Forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses i sammenhæng med Kommissionens
forslag til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og pakken til reform af den fælles fiskeri-
politik.
Hovedformålet med fonden er at støtte målene i den fælles fiskeripolitik og videreudvikle EU's
integrerede havpolitik (IMP). De fælles procedurebestemmelser findes i dette forslag til en
horisontal forordning. Med de forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik, der i øjeblikket
drøftes i Rådet, og iværksættelsen af den integrerede havpolitik er det blevet nødvendigt at vedtage
et langsigtet instrument for specifik finansiel støtte. Kommissionen foreslår, at de fleste af de nuvæ-
rende instrumenter inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og den integrerede havpolitik
integreres i en enkelt fond, med undtagelse af fiskeripartnerskabsaftalerne og det obligatoriske bi-
drag til de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er).
7829/12
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19.-20.III.2012
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal struktureres i fire søjler:
intelligent grønt fiskeri (delt forvaltning)
intelligent grøn akvakultur (delt forvaltning)
bæredygtig og inklusiv territorial udvikling (delt forvaltning) og
integreret havpolitik (direkte centraliseret forvaltning).
Ud over disse fire søjler vil Den Europæiske Hav- og Fiskerifond omfatte ledsageforanstaltninger
på områderne dataindsamling, videnskabelig rådgivning, kontrol, styring, fiskemarkeder (herunder
regionerne i den yderste periferi), frivillige betalinger til RFFO'erne og teknisk bistand.
Foruden de orienterende debatter om de tre forslag til reform af den fælles fiskeripolitik vedtog
Rådet konklusioner om meddelelsen fra Kommissionen om den fælles fiskeripolitiks eksterne
dimension, som blev forelagt i juli 2011 i reformpakken vedrørende den fælles fiskeripolitik
(se nedenfor).
7829/12
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0012.png
19.-20.III.2012
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK – FORENKLING
Ministrene udvekslede synspunkter om forenkling inden for rammerne af reformen af den fælles
landbrugspolitik.
Mange delegationer beklagede, at der i den reformpakke om den fælles landbrugspolitik, som
Kommissionen har forelagt, ikke er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til de seks principper, der blev
skitseret i marts 2011. Delegationerne fremhævede, at principperne om proportionalitet og en
risikobaseret metode burde have været anvendt i større udstrækning, navnlig kontrol og sanktioner i
forbindelse med finansieringen af den fælles landbrugspolitik.
Med hensyn til direkte betalinger gav de fleste delegationer udtryk for betænkeligheder ved at ind-
føre en definition af aktiv landbruger, da det kan øge den administrative byrde betydeligt. Mange
medlemsstater mente, at dette bør være op til medlemsstaterne, jf. nærhedsprincippet. Spørgsmålene
om grønnere politik og den nye betalingsmodel blev drøftet, eftersom de alle vil medføre øgede
administrative omkostninger. Nogle delegationer satte spørgsmålstegn ved fordelene ved de grøn-
nere foranstaltninger som f.eks. permanente græsarealer, diversificering af afgrøder og miljømæs-
sige indsatsområder. Delegationerne understregede på baggrund af de betydelige administrative
omkostninger, som det vil medføre, at det er nødvendigt at foretage en analyse af merværdien.
Vedrørende udvikling af landdistrikterne mente mange delegationer, at programmeringen er blevet
meget mere kompleks i de nye forslag. Samtidig er kravene til evaluering og overvågning blevet
udvidet, hvilket resulterer i et yderst komplekst og byrdefuldt system for myndighederne og modta-
gerne. Navnlig resultatreserven har ingen merværdi for forenklingen af eller målene i den fælles
landbrugspolitik.
I marts 2011 forelagde en række medlemsstater en note for Rådet for Landbrug, der skitserer seks
nøgleprincipper for forenklingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013
(7477/1/11):
Den fælles landbrugspolitik bør være enklere og billigere for de nationale myndigheder og inde-
bære reducerede administrative omkostninger for modtagerne.
Der bør anvendes en risikobaseret metode for kontrol med forvaltninger og modtagere.
Medlemsstaterne bør have større skønsbeføjelser og mere fleksibilitet i forbindelse med pro-
grammeringen, der fastlægger detaljeret kontrol, overvågning og evaluering af ordningerne.
7829/12
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19.-20.III.2012
Kontrol og straf bør stå i mere rimeligt forhold til hinanden.
Det bør overvejes, hvordan der kan skabes fuldstændig gennemsigtighed og præcisering af roller
og ansvar.
Der bør tilskyndes til bedre anvendelse af teknologien.
Disse principper fik næsten enstemmig støtte i Rådet og bekræftede, at medlemsstaterne prioriterer
det højt aktivt at integrere forenklingen i udformningen af den fremtidige fælles landbrugspolitik,
således at der sikres de enklest mulige lovgivningsrammer til de laveste omkostninger, der er for-
enelige med de specifikke politiske mål.
Reformpakken for den fælles landbrugspolitik blev forelagt af Kommissionen på samlingen i Rådet
for Landbrug i oktober 2011. Forslagene blev ledsaget af en detaljeret konsekvensanalyse, som også
omhandler forenkling og mindskelse af den fælles landbrugspolitiks administrative byrde. Som svar
på anmodningerne fra medlemsstaterne har kommissær Dacian Cioloş i november 2011 sendt et
brev til ministrene, der meget detaljeret forklarer, hvordan der er taget hensyn til forenkling i
reformforslagene.
Med hensyn til reformen af den fælles landbrugspolitik har Rådet allerede på de seneste tre samlin-
ger i Rådet for Landbrug i november og december sidste år og i januar i år haft orienterende debat-
ter om direkte betalinger, landdistriktsudvikling og fusionsmarkedsordningen. I de kommende
måneder har det danske formandskab til hensigt at afholde yderligere orienterende debatter om
spørgsmål såsom en grønnere fælles landbrugspolitik, begrebet "aktiv landbruger" og innovation.
7829/12
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0014.png
19.-20.III.2012
DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS EKSTERNE DIMENSION –
RÅDETS
KONKLUSIONER
Rådet vedtog
konklusioner
om en meddelelse fra Kommissionen om den fælles fiskeripolitiks
eksterne dimension.
Den 14. juli 2011 forelagde Kommissionen Rådet sin meddelelse om den fælles fiskeripolitiks
eksterne dimension (12517/11). Den indeholder politiske retningslinjer for fiskeriforvaltningen på
multinationalt, regionalt og bilateralt niveau. Hensigten var at lade de programmatiske artikler om
en ekstern dimension i forslaget til en reformeret fælles fiskeripolitik ledsage af et mere operationelt
politikdokument, som skulle igangsætte en ajourføring af Rådets konklusioner om dette spørgsmål
fra 2000 og 2004 (partnerskabsaftaler).
Rådet havde en orienterede debat om dette spørgsmål i november 2011, hvor ministrene overvejede,
hvilke prioriteter der skulle medtages. Ved den lejlighed støttede en række ministre formandskabets
forslag om at vedtage nye rådskonklusioner til styrkelse af de eksisterende.
De konklusioner, som blev vedtaget på dagens samling, understreger behovet for at fremme en
fiskeripolitik, der er mere bæredygtig både eksternt og internt. Bekæmpelsen af ulovligt, urapporte-
ret og ureguleret (IUU) fiskeri skal styrkes ved at opbygge partnerskaber med andre store fiskerina-
tioner. Overholdelse af forvaltningsforanstaltninger på de regionale fiskeriforvaltningsorganisatio-
ners niveau kræver bedre opfølgning, forvaltningspraksis i disse organisationer skal styrkes, og
overkapacitetsproblemerne på globalt plan tackles. En bæredygtig udnyttelse gennem aftaler med
tredjelande om adgang kræver gennemsigtighed med hensyn til aktiviteterne i alle flåder, der gives
adgang, såvel som videnskabelige vurderinger af overskydende bestande, herunder vurderinger på
regionalt niveau, når bestande vandrer på tværs af grænser. Adgangsgivende betalinger skal give et
passende økonomisk udbytte, og den finansielle udviklingsbistand skal overvåges nøjes med hen-
blik på at nå målene, herunder fordelene for lokalbefolkningerne, og afkoblet fra bestemmelserne
om adgang.
Konklusionerne indeholder også et kapitel om fiskeriaftaler om bestande, der forvaltes i fællesskab,
og international udveksling af fiskerimuligheder. Rådet understreger, at disse aftaler skal være til
gensidig gavn og give et passende økonomisk udbytte, og minder om alle involverede fiskerinatio-
ners pligt til at samarbejde om at finde et fælles grundlag for en bæredygtig forvaltning af bestande,
som er af fælles interesse.
7829/12
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0015.png
19.-20.III.2012
EVENTUELT
Makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav
Rådet blev orienteret af den irske og den britiske delegation om konsekvenserne af sammenbruddet
i forhandlingerne med Island og Færøerne om forvaltningen af makrelbestanden i det nordøstlige
Atlanterhav.
Flere medlemsstater delte Irlands og Det Forenede Kongeriges bekymring over bæredygtigheden af
denne bestand, som trues af Islands og Færøernes ensidige fiskeripolitik. De støttede også Irlands
og Det Forenede Kongeriges anmodning om at fremskynde vedtagelsen af forslaget mod tredje-
landes ikkebæredygtige fiskerimetoder og om at anvende det til gennemførelse af de nødvendige
handelsforanstaltninger i denne forbindelse.
Sammenbruddet i forhandlingerne om makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav indebærer, at
fiskeripraksis fra 2011, hvor de enorme ensidige samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) i stor
udstrækning oversteg de videnskabeligt baserede TAC'er, vil blive videreført i 2012.
Allerede i juni 2011 orienterede Irland Rådet om, at Islands og Færøernes afvisning af at deltage i
en passende forvaltningsramme og deres overudnyttelse af makrelbestanden i det nordøstlige
Atlanterhav bringer bestandens bæredygtighed på lang sigt og levedygtigheden for EU's industri,
der er afhængig af den, i fare.
I december 2011 foreslog Kommissionen Rådet, at der udvikles et særligt instrument til at tackle
situationer som den, der i øjeblikket truer makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav
(18545/11).
Dette instrument skulle tage sigte på at beskytte fiskebestande under EU's ansvar mod
de ikkebæredygtige fiskerimetoder, der anvendes af de lande, som modsætter sig enhver fælles for-
valtning af disse bestande. Flere medlemsstater støttede dette initiativ, men understregede, at EU
altid bør foretrække forhandlinger.
Makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav er vidt udbredt fra farvandet ud for Spaniens nord-
kyst til farvandene omkring Færøerne og Norge. På det seneste kan den også findes i islandsk
farvand.
7829/12
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0016.png
19.-20.III.2012
Det europæiske innovationspartnerskab
Ministrene blev briefet af Kommissionen om dens meddelelse om det europæiske innovationspart-
nerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed
(7278/12).
Flere medlemsstater støttede initiativet til at styrke forbindelsen mellem landbrug og forskning for
at forbedre bæredygtigheden og de udfordringer, som landbruget vil stå over for i fremtiden.
Det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed for perio-
den 2014-2020 har til formål at tage to grundlæggende udfordringer for europæisk landbrug i be-
gyndelsen af det 21. århundrede op: hvordan man kan øge produktionen og produktiviteten med
færre ressourcer som svar på den betydelige vækst i den globale fødevareefterspørgsel, og hvordan
man kan forbedre bæredygtigheden og ressourceeffektiviteten og tage miljøspørgsmål op.
Dette europæiske innovationspartnerskab tager sigte på at tilvejebringe en grænseflade mellem
landbrug, bioøkonomi, videnskab, rådgivere og andre interessenter på EU-plan samt nationalt og
regionalt plan gennem to EU-politikker:
Den fremtidige politik for landdistriktudvikling (baseret på forslagene til den fælles landbrugs-
politik efter 2013) bør tilvejebringe fælles finansiering af "operationelle gruppers" nyskabende
foranstaltninger, der inddrager landbrugere, rådgivere, forskere, virksomheder og andre aktører.
EU's forsknings- og innovationspolitik ("Horisont 2020") vil udgøre en videnbase for foranstalt-
ninger på stedet. Mulige centrale foranstaltninger, der indgår i det europæiske innovationspart-
nerskab, kan omfatte projekter for anvendt forskning, grænseoverskridende initiativer og klynge-
initiativer, tilgange med deltagelse af flere aktører, pilot- eller demonstrationsprojekter samt
støtte til innovationsformidlere og innovationscentre.
En netværksfacilitet inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab bør oprettes med
henblik på at fungere som formidler til forbedring af kommunikationen mellem videnskab og prak-
sis og at fremme samarbejdet. Den vil tilskynde til etablering af operationelle grupper og støtte
deres arbejde gennem seminarer, databaser og helpdeskfunktioner.
7829/12
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0017.png
19.-20.III.2012
Russisk forbud mod levende dyr fra EU
Rådet blev orienteret af den lettiske og den estiske delegation om det russiske forbud mod levende
dyr fra EU og den alvorlige virkning, som det vil have for handelen med levende svin
(7603/12).
Ifølge en meddelelse fra de russiske myndigheder skal forbuddet træde i kraft den 20. marts.
Forbuddet vil på visse betingelser standse eksporten fra EU af levende dyr (kvæg, små drøvtyggere
og svin) med undtagelse af avlsdyr. De russiske myndigheder har forklaret det med den manglende
overholdelse af de russiske krav til import/eksport, som er påvist i EU's eksport, og med sprednin-
gen af den nye Schmallenbergvirus i Europa.
Kommissionen sagde, at disse begrænsninger er uforholdsmæssige og uberettigede, og at der ikke
er tegn på, at svinene kan blive påvirket af Schmallenbergvirussen. Kommissionen mente desuden,
at dette importforbud ikke er i overensstemmelse med de internationale standarder og Ruslands
formelle WTO-forpligtelser.
Et forbud mod import af levende svin vil have betydelige økonomiske konsekvenser for de ekspor-
terende medlemsstater.
Tørke i Portugal og Spanien
Den portugisiske og den spanske delegation orienterede ministrene om den aktuelle tørkesituation
på Den Iberiske Halvø
(7090/12).
Flere delegationer, herunder delegationer, hvis lande også er påvirket af de ekstreme vejrforhold,
støttede den portugisiske og spanske anmodning og oplyste, at de også kan blive nødt til at anmode
om aktivering af specifikke foranstaltninger.
7829/12
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0018.png
19.-20.III.2012
Kommissionen mindede om de eksisterende mekanismer, der kan aktiveres:
forskud på direkte betalinger, forudsat at de relevante kontroller er gennemført
særlige foranstaltninger for producenter, der tilhører en organisation i frugt- og grøntsags-
sektoren
mulig statsstøtte med de minimis-grænser samt de regler, der gælder for statsstøtte
eventuel justering af de relevante landdistriktudviklingsprogrammer.
Kommissionen vil gennemgå ansøgningerne i de kommende uger.
Kommissionen mindede endvidere om, at et af målene med de nuværende forslag til reform af den
fælles landbrugspolitik er at tilvejebringe effektive måder til at bistå med at tackle denne slags situ-
ationer i fremtiden.
Den nuværende tørke, som er den værste i mange år, har direkte indvirkning på landbrugs- og skov-
brugssektoren i begge lande. Den animalske sektor er særlig påvirket, og de foderreserver, der
normalt gemmes til sommeren, er allerede brugt. I gartnerisektoren i Portugal har det været nødven-
digt at anvende kunstvanding med de deraf følgende højere produktionsomkostninger. I Spanien
påvirker tørken mandelproduktionen. I skovsektoren er der allerede skovbrande.
Portugal og Spanien, der påpegede, at den alvorlige tørke sandsynligvis vil fortsætte i henhold til
udviklingsscenarierne, anmodede om foranstaltninger til at kompensere landbrugere for de øgede
omkostninger som følge af tørke.
Dette punkt blev også rejst af Portugal på samlingen i Rådet (miljø) den 9. marts 2012
(7232/12),
hvor Cypern, Grækenland, Spanien og Frankrig støttede den portugisiske delegation.
7829/12
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0019.png
19.-20.III.2012
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
FISKERI
Fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer – Rådets generelle indstilling
Rådet vedtog en generel indstilling, hvori det støtter landing af alle hajer med finnerne fastgjort til
kroppen som foreslået af Kommissionen
(6719/2/12).
Den kontroversielle praksis med "finning" af hajer (hvor finnerne fjernes fra hajerne, og resten af
hajen atter kastes over bord) har været forbudt på EU-fiskefartøjer siden 2003. Der findes imidlertid
fortsat en undtagelse, som med særlige fiskeritilladelser giver mulighed for forarbejdning om bord,
hvorved hajfinnerne fjernes fra kroppen (landing af finner og resten af kroppen sammen eller ad-
skilt). Kommissionens forslag sigter på at afskaffe denne undtagelse, så hajer kun kan landes med
finnerne fastgjort.
Rådet afventer nu Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning, inden det formaliserer sin egen
holdning.
Partnerskabsaftale mellem EU og Kiribati – forhandlinger om forlængelse
Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på vegne
af Den Europæiske Union om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Republikken
Kiribati.
Den eksisterende protokol med Kiribati har været anvendt med virkning fra den 16. september 2006
og udløber den 15. september 2012. Kommissionens tjenestegrene ønsker derfor at indlede nye for-
handlinger i april 2012.
7829/12
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0020.png
19.-20.III.2012
LANDBRUG
Rådets konklusioner – den internationale plantebeskyttelseskonvention
Rådet vedtog konklusioner om en EU-strategi for den internationale plantebeskyttelseskonvention
(IPPC).
Afgørelse 2004/597/EF af 19. juli 2004 godkendte EU's tiltrædelse af IPPC. Denne internationale
organisation opererer inden for rammerne af sundheds- og plantesundhedsaftalerne under Verdens-
handelsorganisationen (SPS-WTO).
Siden da har Kommissionen for Plantesundhedsforanstaltninger, der er IPPC's vigtigste ledelses-
organ, haft gennemgribende drøftelser, der har ført til udvikling af dens strategiske mål. EU og dets
medlemsstater har i deres egenskab af kontraherende parter i IPPC været tæt inddraget i dette
arbejde.
Se
Rådets konklusioner
for yderligere oplysninger.
Rådets konklusioner om en særberetning fra Den Europæiske Revisionsret – effektiviteten af
geografiske betegnelser
Rådet vedtog konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 11/2011 med titlen
"Er ordningen for geografiske betegnelser udformet, og forvaltes den på en måde, som sikrer, at
ordningen er effektiv?"
(17245/11).
Rådet noterede sig, at ordningen for geografiske betegnelser har potentiale til at tiltrække yderligere
producenter, men på grund af langsommelige procedurer og manglende kendskab til ordningen i de
fleste medlemsstater er forbrugernes kendskab til ordningen fortsat lille. Kommissionen bør træffe
passende foranstaltninger med henblik på udvikling af en samlet strategi, hvor det manglende kend-
skab til ordningen blandt både producenter og forbrugere behandles.
Rådet noterede sig Revisionsrettens bemærkninger om mangler ved lovbestemmelserne og svag-
hederne i Kommissionens tilsyn med medlemsstaternes kontrol i relation til ordningen. Det aner-
kendte også behovet for en afklaring vedrørende kontrolsystemet i relation til denne ordning og
specifik periodisk kontrol udført af medlemsstaterne i et begrænset antal tilfælde.
Rådet opfordrede Kommissionen til fortsat at fremme europæiske kvalitetsordninger og vedblive
med at forbedre effektiviteten af ordningen for geografiske betegnelser.
7829/12
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0021.png
19.-20.III.2012
UDENRIGSANLIGGENDER
Egypten – restriktive foranstaltninger
Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger med 12 måneder på baggrund af situationen i
Egypten. Sanktionerne består i indefrysning i EU af aktiver tilhørende personer, der er ansvarlige
for uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler, og personer eller enheder med tilknytning til
dem. Formålet med foranstaltningerne er at støtte en fredelig og velordnet overgang til en civil og
demokratisk regering i Egypten.
Bosnien-Hercegovina – restriktive foranstaltninger
Rådet forlængede gyldigheden af Rådets afgørelse 2011/173/FUSP om restriktive foranstaltninger
på baggrund af situationen i Bosnien-Hercegovina med 12 måneder. Denne afgørelse gør det muligt
at indføre indefrysning af aktiver og rejseforbud over for personer, som undergraver Bosnien-
Hercegovinas suverænitet, territoriale integritet og forfatningsmæssige orden, eller som udgør en
alvorlig trussel mod sikkerheden i Bosnien-Hercegovina.
ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER
Udnævnelse af KPMG til revisorer for Bank of Greece
Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af udnævnelsen af KPMG Certified Auditors til eksterne
revisorer for Bank of Greece for regnskabsårene 2012 til 2016.
7829/12
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453945_0022.png
19.-20.III.2012
DET INDRE MARKED
Motorkøretøjer – typegodkendelse – miljøinnovationsteknologier og emissionsgrænseværdier
Rådet besluttede ikke at modsætte sig Kommissionens vedtagelse af forslag til forordninger, som
ajourfører typegodkendelseskrav for motorkøretøjer hvad angår:
miljøinnovationsteknologier (5448/1/12)
emissioner fra køretøjer, der kører på hydrogen og blandinger af hydrogen og naturgas,
såvel som optagelse af specifikke oplysninger vedrørende køretøjer udstyret med et
elektrisk effektdrev
(5445/1/12)
og
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (5446/12).
Udkastene til forordninger er underlagt forskriftsproceduren med kontrol. Nu hvor Rådet har givet
sin godkendelse, kan Kommissionen vedtage dem, medmindre Europa-Parlamentet modsætter sig
det.
ALMINDELIGE ANLIGGENDER
Tilpasning af vederlag og pensioner – anmodning om at anvende undtagelsesklausulen
Rådet anmodede Kommissionen om at anvende de i artikel 10 i bilag XI til vedtægten fastlagte be-
stemmelser i undtagelsesklausulen i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner
til EU-tjenestemænd (7421/12).
7829/12
22
DA