Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3174 – landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og internationale forhold/CASA
Den 18. juni 2012
FVM 042
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012
1. Reformen af den fælles fiskeripolitik - markedsordningen
Rådet vedtog generel indstilling om forslaget til en ny markedsordning, hvilket blandt andet bety-
der, at den hidtidige ordning med udtag af fisk med offentlig støtte ophører, og at den økonomiske
støtte til oplagringsmekanismen udfases over 5 år. Rådet afgav i forbindelse med den generelle ind-
stilling en erklæring om, at Kommissionen skal undersøge mulighederne for at fastsætte minimum-
krav for frivillig miljømærkning af bæredygtige produkter.
2. Reformen af den fælles fiskeripolitik – grundforordningen
Rådet vedtog generel indstilling om forslaget til en ny grundforordning, idet man i den endelige
kompromistekst blev enige om opnåelse af MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015, hvor mu-
ligt, og senest i 2020. Desuden tilsluttede Rådet sig gradvis indførelse af et discard forbud. Med
hensyn til regionalisering var der tilslutning til formandskabets model, som indebærer, at medlems-
stater i en region kan samarbejde om fælles anbefalinger vedrørende især bevaringsforanstaltninger,
som, hvis der opnås enighed i en region, sendes til Kommissionen, som kan vedtage disse som de-
legerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.
3. Reformen af den fælles fiskeripolitik – Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Rådet noterede sig formandskabets fremskridtsrapport. Visse medlemsstater fremhævede i den for-
bindelse akvakultur, mens andre medlemsstater ønskede midler til flådefornyelse.
4. Fiskeriprotokol med Grønland
Forslaget var ikke på dagsordenen.
1