PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3178 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

International økonomi

Dato: 07.06.12

Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012

Energibeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM(2011)169

Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT)

- Orienterende debat

KOM(2011)594

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rapport til Rådet

- Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

Forberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Semester:

Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer

- Generel indstilling

KOM-dokumenter foreligger ikke

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Konvergensrapport fra Kommissionen (2012)

- Udveksle synspunkter

KOM (2012)257

Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012

- Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 5

Side 18

Side 23

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 3:

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Resumé

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning ventes at aflægge rapport om arbejdet under det

danske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen i adfærds-

kodeksen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for selskabsbeskatning og dels ikke at

indføre nye sådanne ordninger. Gruppen har desuden andre arbejdsopgaver om anti-misbrug,

administrativ praksis og forholdet til tredjelande. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning

samt vedtage rådskonklusioner.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale om,

at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet mhp.

at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet

er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til

den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for uden-

landsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de skal ophæve

eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige elementer fjernes (”rollback”).

ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overhol-

des. Gruppen træffer afgørelse ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal undersøge:



misbrug af bl.a. selskabsskatteregler og evt. fælles forståelse af retspraksis som følge af de

seneste afgørelser ved EF-domstolen, herunder forståelse af begrebet ”reel økonomisk virk-

somhed”, som ikke er defineret præcist.,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing (dvs. interne trans-

aktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau)

med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som skadeligt, og

forholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske den 22. juni 2012.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde med at

overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.

Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen på

Guernsey.

Gruppen har modtaget

en redegørelse fra Guernsey om den nye selskabsbeskatning, som medfører, at Guersey beskatter

forsyningsselskaber med 20 pct., banker o.lign. med 10 pct., mens andre selskaber beskattes med

0 pct. Der er uenighed om betydningen af, at fysiske personer bosat på Guernsey i visse tilfælde

bliver beskattet af en andel af de skattefri selskabers indkomst, selv om denne indkomst ikke ud-

loddes som udbytte. Kommissionen mener, at 0 pct. beskatningen af et Guerney-selskab i praksis

kun gælder i det omfang, selskabet ikke har aktionærer, bosat på Guernsey, og at ordningen såle-

des er skadelig. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af Guernsey’s selskabsbeskatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen i

Gibraltar.

Gruppen har modtaget en

redegørelse fra Gibraltar om den nye selskabsbeskatning, som medfører, at selskabsbeskatningen

som hovedregel er på 10 pct., men dog 20 pct. for forsyningsselskaber. Ordningen medfører desu-

den, at indtægter i form af modtagne renter og royalties ikke beskattes, med mindre renterne er

knyttet til ”trading income”, ligesom der ikke opkræves kildeskat af rente- og royalty-betalinger, som

selskaber i Gibraltar betaler til udenlandske modtagere. EU-landene har mange spørgsmål til sel-

skabsbeskatningen, som endnu ikke er blevet besvaret. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af

Gibraltars selskabsbeskatning.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De lande, som selv havde skatteordninger, som blev vurderet i strid med kodeksen – eller hvis

tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at ordningerne er afviklet eller afvik-

les i overensstemmelse med de tidligere aftaler.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af arbejdsprogram-

met, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”, nemlig anti-misbrug, administrativ praksis og for-

holdet til tredjelande.

Vedr. anti-misbrug har gruppen undersøgt mismatch-tilfælde med lån med ret til andel i låntagers

overskud. I visse tilfælde er grænseoverskridende lån konstrueret således, at vederlaget for lånet

anses som en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehørende, men som en udbytteind-

komst i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det kan medføre, at ”renteudgiften” kan fra-

trækkes ved beskatningen i det ene land, mens den modsvarende ”udbytteindkomst” ikke beskat-

tes i det andet land. Gruppen er enig i retningslinjer, som medfører, at når et EU-land giver skatte-

fradrag for det betalte vederlag, skal det andet EU-land ikke skattefritage det modtagne vederlag,

men den konkrete gennemførelse af disse retningslinjer skal fortsat afklares. Gruppen har henvist

spørgsmålet til teknisk analyse i Kommissionens arbejdsgruppe for skattespørgsmål.

Gruppen har indledt en undersøgelse af andre former for såkaldt mismatch.

Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer undersøgelsen

af skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har opfordret Kommissionen til at tage kon-

takt til de to lande for at undersøge, i hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens princip-

per og kriterier. Kommissionen har overfor gruppen redegjort for dens møder med disse lande.

Gruppen har opfordret Kommissionen til at fortsætte disse møder og holde gruppen orienteret om

fremskridt.

Gruppen har fortsat arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder EU-landenes prak-

sis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at påse, at landene ikke lemper beskat-

ning via den administrative praksis på en måde, der kan anses som skadelig. Gruppen undersøger,

hvordan EU-landenes praksis er med at give bindende svar ved grænseoverskridende transaktio-

ner, dvs. bindende udtalelser som skattemyndigheder giver en borger om de skattemæssige kon-

sekvenser af en påtænkt handling, f.eks. salg af aktier eller ejendom, og den nationale praksis med

at give andre lande orientering, når de giver et sådan svar, der kan have betydning for beskatning i

et andet land.

Herudover har gruppen besluttet, på baggrund af tidligere afgørelser om konkrete sager, at den vil

søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er acceptabelt for at anse fremtidige skatte-

ordninger som i overensstemmelse med kodeksen. Endvidere vil gruppen se på EU-landenes

overholdelse af sådanne retningslinjer.

Gruppen vil også, på baggrund af konkrete sager, undersøge mulige tiltag til at imødegå mulig

skadelig skatteplanlægning for multinationale virksomheder ved brug af særlige skatteordninger for

investeringsforeninger med henblik på at formulere anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes den 22. juni 2012 at vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppens

rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at aflægge rapport om dens arbejde til ECOFIN

inden udgangen af det cypriotiske formandskab i andet halvår af 2012.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skattekonkurrence

som følge af afvikling af skadelige ordninger vil styrke de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af skadelig skat-

tekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for ECOFIN den 30. november 2011.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning samt støtter

rådskonklusioner.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 4:

Forberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Seme-

ster: Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer

Resumé

Som led i det europæiske semester og udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal ECOFIN

den 22. juni vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle 27 EU-lande på baggrund

af udkast fra Kommissionen. Kommissionens udkast og analyser tager udgangspunkt i landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer indleveret i april-maj

2012. I lyset af styrkelsen af det økonomiske samarbejde og de aktuelle økonomiske udfordringer i

en række EU-lande, er der stor fokus på udtalelserne og anbefalingerne, herunder den nye proces

for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, som fra og med i år er en integreret

del af det europæiske semester. De landespecifikke anbefalinger skal godkendes af Det Europæi-

ske Råd på mødet d. 28.-29. juni 2012, som dermed afslutter dette års runde af det europæiske

semester under det danske formandskab.

Baggrund

Formålet med det europæiske semester er at styrke ex ante koordinationen af den økonomiske

politik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år,

som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de

nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret. EU-landene skal under det europæi-

ske semester hvert år i april fremlægge både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt

nationale reformprogrammer (NRP).

stabilitets- og konvergensprogrammerne

(programmer for henholdsvis eurolande og ikke-

eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i

de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede hold-

barhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik. Programmerne

redegør for landenes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

efterlevelse af evt. henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landets frem-

skridt mod sit mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

Stabilitets- og Vækstpagten har et grundlæggende mål om budgetter ’tæt på balance eller i over-

skud’, men målet differentieres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målet for det enkelte lands

strukturelle saldo (saldoen korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være

mere ambitiøst desto højere gæld, desto lavere potentiel vækst og desto større pres på den lang-

sigtede finanspolitiske holdbarhed som følge af aldrende befolkninger.

Det enkelte lands mellemfristede mål (MTO) bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en til-

strækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, 2) sikring af

hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum. For

eurolande og ERMII-lande bør det mellemfristede mål højest være et underskud på 1 pct. af BNP

og for Danmark betyder ovenstående kriterier pga. de store automatiske stabilisatorer, at MTO

højst må være et underskud på 0,5 pct. af BNP.

De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige strukturelle budgetfor-

bedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Indsatsen bør være større i gode tider. Helheds-

vurderingerne af landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål tager også højde for et princip

om, at væksten i offentlige udgifter (fraregnet renter, udgifter til dagpenge o.l.), som ligger udover

diskretionære stigninger i offentlige indtægter, skal ligge under den potentielle vækst i BNP.

Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal bl.a. indeholde et opdateret makroøkonomisk scena-

rio med skøn for de mindst tre efterfølgende år, en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i

det senest afsluttede budgetår, en opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende år, konkre-

te indikationer af budgetplanerne for det kommende år, en beskrivelse af den planlagte politik til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opnå de opstillede budgetmål og mellemfristede fremskrivninger af hovedtallene for de offentlige

finanser i de kommende år.

I de

nationale reformprogrammer

redegør landene for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye

tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr. beskæftigelse,

forskning, innovation, energi og social inklusion. Landenes NRP forholder sig desuden til status for

de landespecifikke anbefalinger, som blev rettet til Danmark under den foregående runde af det

europæiske semester i foråret 2011.

I forbindelse med det europæiske råd (DER) den 24.-25. marts 2011 vedtog man Europluspagten

(Konkurrenceevnepagten), som indebærer, at de deltagende lande på øverste politiske niveau

vælger og forpligter sig til at gennemføre nationale økonomisk-politiske tiltag og reformer rettet

mod at nå fælles overordnede mål. Pagten har deltagelse af eurolandene og seks lande uden for

euroen, herunder Danmark. Europluspagtens fire overordnede mål er styrket konkurrenceevne,

højere beskæftigelse, styrket finanspolitisk holdbarhed og understøttelse af finansiel stabilitet.

Danmark deltager i Europluspagten sammen med alle eurolandene og fem andre ikke-eurolande

(Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien). Indmeldinger og vurderinger af forpligtelserne

under Europluspagten sker som en integreret del af det europæiske semester, herunder i de delta-

gende landes stabilitets- eller konvergensprogrammer og/eller reformprogrammer.

Som noget nyt er der fra og med 2012 etableret et nyt led i det økonomiske samarbejde i EU i form

af en

procedure for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

På baggrund af

Kommissionens varslingsrapport offentliggjort i februar 2012, der udpegede 12 lande med potenti-

elle makroøkonomiske ubalancer, herunder Danmark, har Kommissionen i den mellemliggende tid

gennemført en dybdegående analyse af de identificerede potentielle ubalancer i hvert enkelt af de

12 lande. Resultaterne af disse dybdegående analyser indgår i grundlaget for Kommissionens ud-

kast til landespecifikke anbefalinger, således at særlige opmærksomhedspunkter, som analyserne

har identificeret, kan give anledning til konkrete landespecifikke anbefalinger for de pågældende

lande.

Proceduren giver derudover mulighed for, at lande med alvorlige makroøkonomiske ubalancer, kan

modtage egentlige henstillinger om at foretage korrektioner af de pågældende ubalancer, herunder

at fremlægge konkrete handlingsplaner herfor indenfor nærmere tidsplaner. Kommissionen har

imidlertid valgt ikke at foreslå åbning af sådanne procedurer på nuværende tidspunkt, og har såle-

des ikke fremlagt udkast til egentlige særskilte henstillinger vedr. korrektion af makroøkonomiske

ubalancer, som Rådet skal tage stilling til, men integreret sine anbefalinger vedrørende ubalancer i

de generelle anbefalinger til landene.

Proces

Kommissionen har den 30. maj 2012 offentliggjort vurderinger af landenes programmer og dybde-

gående analyser samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer de

konkrete landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøfter den 21. juni beskæftigelsesdelen af de lan-

despecifikke anbefalinger. ECOFIN drøfter den 22. juni de landespecifikke anbefalinger vedrøren-

de økonomisk politik m.v. og forventes at opnå enighed om de endelige udtalelser og landespeci-

fikke anbefalinger.

Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni.

Som følge af six-packen vedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde i EU, er der lagt

op til et nyt ”følg eller forklar”-princip for anbefalingerne, hvor de ændringer, som Rådet måtte ved-

tage i forhold til Kommissionens udkast, skal forklares og begrundes offentligt. Den præcise proces

og formatet herfor endnu ikke fastlagt.

Indhold

I det følgende fremgår først et kort overblik over EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogram-

mer efterfulgt af en kort gennemgang af de centrale elementer i det danske Konvergensprogram og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationale Reformprogram. Herefter uddybes Kommissionen udtalelse om de danske programmer

samt Rådets forventede anbefalinger til Danmark. Afslutningsvis gennemgås kort hvert EU-lands

anbefalinger.

Generel status for stabilitets- og konvergensprogrammerne i EU

EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer bekræfter, at landene planlægger en fortsat

konsolidering i 2012 på trods af forværrede økonomiske udsigter. Programmerne indebærer såle-

des planer om en vedvarende konsolidering frem mod 2015 i de fleste EU-lande. Konsolideringen

baseres primært på udgiftsreduktioner, men for nogle lande med store underskud også på ind-

tægtsstigninger. Konsolideringen vurderes at føre til en gennemsnitlig strukturel stramning på om-

trent 1�½ pct. af BNP i EU og euroområdet i 2012, samt en stramning på ca. ¾ - 1 pct. af BNP i

2013. Stabilitets- og Konvergensprogrammernes skøn viser, at de offentlige underskud, der ud-

gjorde ca. 4,5 og 4,1 pct. af BNP i hhv. EU27 og euroområdet i 2011, forventes at falde med gen-

nemsnitligt ca. 1 pct. af BNP årligt i hhv. 2012 og 2013 i både EU27 og i euroområdet, således at

det gennemsnitlige offentlige underskud i 2012 skønnes til hhv. 3,3 pct. af BNP for EU og 2,9 pct.

af BNP for euroområdet, mens underskuddet i 2013 skønnes at falde til 2,4 pct. af BNP for EU27

og 1,9 pct. af BNP for euroområdet. Programmerne skøn for det offentlige underskud er mere op-

timistiske end Kommissionens forårsprognose, hvilket hovedsageligt skyldes, at Kommissionens

skøn er baseret på en antagelse om uændret økonomisk politik.

Stabilitets- og Konvergensprogrammerne skønner, at ØMU-gælden vil nå sit højdepunkt i 2012

med gældsrater på ca. 84 og 90 pct. af BNP i hhv. EU og euroområdet. Den offentlige gæld forven-

tes efterfølgende nedbragt gradvist og nå ca. 80 pct. af BNP i EU og 85 pct. af BNP i euroområdet i

2015. Programmerne peger endvidere på, at alle EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP plan-

lægger at gennemføre de nødvendige strukturelle tiltag til at sikre efterlevelse af den nye gældsre-

duktionsregel, som tilsiger, at den del af den offentlige gæld, som overskrider referenceværdien på

60 pct. af BNP, skal reduceres med ca. 1/20 om året, set over en treårig periode. Gældsreduktions-

reglen skal ifølge den reformerede stabilitets- og vækstpagt efterleves senest 3 år efter korrektio-

nen af det uforholdsmæssigt store underskud er gennemført.

Danmarks konvergensprogram

Danmarks konvergensprogram 2012 fastlægger på basis af forventningerne til det samfundsøko-

nomiske forløb frem til 2020 de overordnede mål og strategier for finanspolitikken og betydningen

heraf for udviklingen i den offentlige saldo og gæld frem til 2020. Det fremgår bl.a.:



Danmark står over for en række udfordringer frem mod 2020. For det første en genopret-

ning ovenpå krisen, for det andet en styrkelse af vækstpotentialet på lidt længere sigt, og

for det tredje en fortsat sikring af troværdighed om den økonomiske politik som forudsæt-

ning for lave renter og gode vækstvilkår fremover.



Den finanspolitiske strategi indebærer, at Danmarks mellemfristede mål er en strukturel

saldo, som ikke må udvise underskud på over �½ pct. af BNP, og som skal være i balance i

2020, og at holdbarhedsindikatoren (HBI) altid skal være positiv. Det skal generelt sikres,

at kravene i Stabilitets- og Vækstpagten efterleves og at der er en bred sikkerhedsafstand

til kravene vedr. den offentlige gæld. Danmark skal konkret efterleve den aktuelle EU-

henstilling om at bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP i 2013 og at gennemfø-

re en strukturel forbedring på 1�½ pct. af BNP i perioden 2011-2013



Danmark gennemfører konkrete konsolideringstiltag i 2011-2013 som sikrer efterlevelse af

EU-henstillingen. Det gælder afdæmpet vækst i det offentlige forbrug og offentlige investe-

ringer, finansieringselementerne fra hhv. forårspakke 2.0 fra 2009, genopretningsaftalen

fra 2010 og finansloven for 2012, samt dagpengereformen.



I 2012 understøttes vækst og beskæftigelse i Danmark af fremrykningen og igangsættel-

sen af investeringer som følge af Kickstarten af dansk økonomi (vedtaget med finansloven

for 2012) samt udbetaling af efterlønsbidrag som led i tilbagetrækningsreformen. Kickstar-

ten forværrer isoleret set den strukturelle saldo i 2012, men gennemføres inden for ram-

merne af EU-henstillingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen bidrager sammen med en moderat of-

fentlig forbrugsvækst (0,6 pct. årlig realvækst) desuden til at konsolidere de offentlige fi-

nanser frem mod 2020 og styrke den finanspolitiske holdbarhed.

Der er imidlertid behov for reformer, der styrker de offentlige finanser med yderligere 14

mia. kr. Reformerne vil – i overensstemmelse med planerne i regeringsgrundlaget – omfat-

te en trepartsaftale om øget arbejdsudbud, en fuldt finansieret skattereform, der sænker

skatten på arbejde markant, samt reformer af aktivering, kontanthjælp førtidspension,

fleksjob mv.

Det bidrager tilsammen til at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 på

trods af underliggende pres på de offentlige finanser i den mellemliggende tid bl.a. som

følge af den demografiske udvikling og aftagende indtægter fra Nordsøen mv.

I forløbet fra 2013 til 2020 overholdes budgetlovens krav om omtrent balance på de offent-

lige finanser defineret som et strukturelt underskud på højst �½ pct. af BNP.

ØMU-gælden skønnes at udgøre knap 40 pct. af BNP i 2020, og holder dermed en bred

sikkerhedsmargin til 60 pct.-kravet i Stabilitets- og Vækstpagten.



Der henvises i øvrigt til Danmarks konvergensprogram 2012 af 30. april 2012, der er oversendt til

Folketingets Europaudvalg til orientering.

Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om det danske

konvergensprogram, der blandt andet siger flg.:



Det makroøkonomiske scenarium, som fremskrivningerne i programmet baseres på, er

plausible. Antagelserne om vækst på hhv. 1,2 og 1,5 pct. af BNP i 2012 og 2013 er gene-

relt på linje med de hhv. 1,1 og 1,4 pct. af BNP, som Kommissionen forventer i sin forårs-

prognose 2012.



Det følger, at de forventede offentlige underskud i konvergensprogrammet er en anelse la-

vere end Kommissionens forventninger (hhv. 4,0 og 1,8 pct. af BNP i 2012 og 2013 i kon-

vergensprogrammet mod hhv. 4,1 og 2,0 pct. af BNP i Kommissionens forårsprognose

2012).



Målet for budgetstrategien gengivet i konvergensprogrammet er at det uforholdsmæssigt

store underskud korrigeres i 2013 og at der nås strukturel balance i 2020. Konvergenspro-

grammets mellemfristede mål afspejler kravene i Stabilitets- og Vækstpagten på passende

vis.



Det forventede underskud i 2013 er konsistent med en korrektion af det uforholdsmæssigt

store offentlige underskud inden for tidsfristen, og den planlagte finanspolitiske stramning

er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Konsolideringen er blevet mere ”back-

loaded” med større vægt på korrektion i 2013 end tidligere planlagt, men risikoen for ikke

at nå under de 3 pct. af BNP i 2013 vurderes at være begrænset – Kommissionens forårs-

prognose 2012 forudser således, at det offentlige underskud bliver bragt ned på 2,0 pct. af

BNP i 2013.



Danmark ventes at nå sit mellemfristede finanspolitiske mål i 2013. Ses der udelukkende

på den genberegnede struktursaldo efter EU-metoden, er dette ikke tilfældet efter 2013, og

den skønnede strukturelle forbedring er mindre end kravet på 0,5 pct. af BNP årligt i Stabi-

litets- og Vækstpagten

. Væksten i de offentlige udgifter ventes at være på linje med ud-

giftsreglen i Stabilitets- og Vækstpagten, når der tages højde for diskretionære tiltag på

indtægtssiden.



Danmarks bruttogæld forventes at falde fra 46,5 pct. af BNP i 2011 til 42,1 pct. BNP i 2015,

et godt stykke under 60 pct. af BNP.

Danmarks nationale reformprogram

Det bemærkes, at Danmark ifølge sin egen metode for opgørelse af den strukturelle offentlige saldo efterlever det mellem-

fristede finanspolitiske mål om et strukturel underskud på højst �½ pct. af BNP i hele perioden fra 2013 til 2020, og at en

vurdering af, hvorvidt den årlige strukturelle forbedring lever op til kravet i Stabilitets- og Vækstpagten ikke alene vil skulle

måles på en opgørelse af udviklingen i den strukturelle saldo efter EU-metoden, men en helhedsvurdering, hvor der også

ses på de diskretionære finanspolitiske tiltag (”bottom-up”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Nationale Reformprogram for 2011 redegør bl.a. for reformtiltag, som Danmark allerede

har taget og vil tage, herunder for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-reformstrategiens fem

overordnede EU-mål. De danske mål under EU 2020 er:



En strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.



3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling.



Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Vedvarende

energi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede

sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til i 2005.



Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øget andel af de 30-

34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.



Reduktion i antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 frem mod

2020.

Danmarks nationale reformprogram gør også status for de landespecifikke anbefalinger, som blev

rettet til Danmark under 2011-runden af det europæiske semester i foråret 2011. Fra dansk side er

der allerede igangsat en række tiltag på de områder, anbefalingerne berører. Der er blandt andet

gennemført og planlagt en række reformer med henblik på at sikre holdbare offentlige finanser og

et større arbejdsudbud.

Der henvises i øvrigt til Danmarks nationale reformprogram 2012 af 30. april 2012, der er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Danmarks indmeldinger under Europluspagten (konkurrenceevnepagten)

Danmark deltager i Europluspagten, og har i det nationale reformprogram fremlagt konkrete re-

formtiltag inden for Europluspagtens mål vedr. finanspolitisk holdbarhed, øget beskæftigelse, styr-

ket konkurrenceevne og finansiel stabilitet. Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Kon-

kurrenceevnepagtens mål er:

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser:



Tilbagetrækningsreformen



Trepartsaftale om øget arbejdsudbud



Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering,

uddannelse, forebyggelse, integration mv.



En fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring:



Aftale om budgetlov

Styrket konkurrence og produktivitet:



Nedsættelse af produktivitetskommissionen



Vurdering af konkurrencelovgivningen



Offensiv erhvervs- og vækstpolitik, herunder nedsættelse af vækstteams

Finansiel Stabilitet:



Udviklingspakke til fremme af små og mellemstore virksomheders finansiering.

Kommissionens vurdering af initiativer i relation til europluspagten indgår i Kommissionens samle-

de vurdering af reformprogrammet.

Der henvises i øvrigt til Danmarks nationale reformprogram 2012 af 30. april 2012, der er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Vurdering af Danmarks nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformprogram:



Oven på færdiggørelsen af tilbagetrækningsreformen i 2011 bør fokus for arbejdet med at

styrke arbejdsudbuddet skifte til en reform af førtidspension og fleksjob. Regeringens ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spil på disse to områder bør hurtigst muligt gennemføres. Der er også behov for at adres-

sere forskellen i arbejdsmarkedsdeltagelse for personer med indvandrerbaggrund og den

øvrige befolkning, som er steget.

Blandt årsagerne til den stagnerende produktivitetsvækst i Danmark er svagheder på ud-

dannelsesområdet, herunder at kvaliteten af grundskoleuddannelsen kun er gennemsnitlig

(jf. OECD’s PISA-undersøgelse) på trods af høje offentlige udgifter på området. Desuden

afslutter danske studerende deres uddannelse i en senere alder end de studerende i det

øvrige EU, og frafaldet fra erhvervsuddannelserne er relativt højt. Regeringen har iværksat

en række initiativer på grund- og ungdomsskoleområdet samt tiltag vedr. praktikpladser.

En anden årsag til den lave produktivitetsvækst er relativt svag konkurrence. Konkurrence-

pakken fra 2011 var målrettet byggesektoren, detailhandel, sundhedserhverv mv., og der

ses nærmere på konkurrencen vedr. taxa og transport samt apoteker med henblik på muli-

ge nye tiltag. Desuden forhandles aktuelt øget udbud med kommuner og regioner. Konkur-

rencelovsudvalget har anbefalet, at håndhævelsen af konkurrenceloven styrkes, idet nu-

værende sanktioner ikke er tilstrækkeligt afskrækkende. Idet der kun er taget få konkrete

initiativer på området i det seneste år, er der behov for yderligere skridt.

Kommissionens dybdegående analyse af Danmark (som led i den nye proces vedr. fore-

byggelse og korrektion af makroøkonomisk ubalancer) viser, at selvom husholdningernes

relativt høje bruttogæld skal ses på baggrund på strukturelle forhold i Danmark (med en

betydeligt positiv nettoformue som følge af aktiver i form af boligformuer og pensionsop-

sparinger m.v.), er det bekymrende, at gælden er steget mere, end hvad strukturelle fakto-

rer kan forklare. Sammensætningen af boliglån er ændret siden 2003 med en relativt større

andel af lån med rentetilpasning og afdragsfrihed på bekostning af fastforrentede lån med

afdrag. Det har øget rentefølsomheden og sårbarheden overfor boligprisfald og øget risi-

koen for den finansielle og økonomiske stabilitet. Der er taget relevante tiltag, og Erhvervs-

og Vækstministeriet er i gang med en analyse, der kan belyse husholdningernes sårbarhed

af forskellige økonomiske chok. Dog bør der overvejes tiltag, som kan forebygge konjunk-

turforstærkende udviklinger på boligmarkedet, helst ved at genskabe forbindelsen mellem

ejendomsværdiskatterne og faktiske markedsværdier. En fjernelse af loftet for den årlige

stigning i grundskylden vil også kunne forhindre fremtidige konjunkturforstærkende virknin-

ger. Sådanne tiltag bør introduceres gradvist og tage højde for det aktuelle behov for stabi-

lisering på boligmarkedet.

Kommissionens vurderinger af Danmarks indmeldinger under Europluspagten (konkurren-

ceevnepagten) og gennemførelsen af indmeldingerne i 2011, er taget i betragtning i Kom-

missionens udkast til anbefalinger.

Kommissionen har bl.a. vurderet Danmarks nationale reformprogram og konvergenspro-

gram i lyset af Kommissionens dybdegående analyse af Danmark (som led i den nye pro-

ces vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomisk ubalancer). De anbefalinger, som

der kan udstedes i medfør af i forordningen vedr. makroubalanceproceduren, er primært

afspejlet i anbefalinger nr. 3, 4 og 5 herunder.



Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark

Rådet ventes som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet, det nationale reformprogram

og de danske indmeldinger under Konkurrenceevnepagten at vedtage landespecifikke anbefalinger

til Danmark. Rådet ventes på basis af udkastet fra Kommissionen, som generelt ligger i forlængel-

se af de landespecifikke anbefalinger til Danmark i 2011, at anbefale Danmark at:



1. Gennemføre den planlagte finanspolitiske strategi for at sikre en korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store budgetunderskud i 2013 og opnå den gennemsnitlige årlige tilpasning

af den strukturelle saldo specificeret i henstillingen; at sikre tilstrækkelig tilpasning mod det

mellemfristede mål (MTO), herunder opfyldelse af udgiftsreglen.



2. Tage yderligere skridt til at forbedre det langsigtede arbejdsudbud gennem reformer af

førtidspension, målretning af fleksjob til personer med lav arbejdsevne samt forbedre ind-

vandreres ”erhvervsevner” (employability).



3. Uden forsinkelse at gennemføre udmeldte tiltag vedr. omkostningseffektiviteten i uddan-

nelsessystemet, mindske frafald særligt i erhvervsuddannelser, og øge antallet af praktik-

pladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



4. Fortsætte bestræbelserne på at fjerne konkurrencebarrierer, særligt den borgernære

service, detailhandelen og byggesektoren, herunder gennem yderligere konkurrenceud-

sættelse af udbud af kommunal og regional service samt at sikre at konkurrencelovssank-

tioner er tilstrækkeligt afskrækkende.

5. Overveje yderligere forebyggende tiltag for at styrke stabiliteten på boligmarkedet og det

finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage højde for Erhvervs- og

Vækstministeriets igangværende analyse af fordeling af passiver og aktiver på tværs af

husholdninger, og ved at se på indretningen af ejendomsværdibeskatning og grundskyld.



Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til de øvrige EU-lande

Rådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle EU-lande på baggrund

af deres stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer og landenes indmel-

dinger under Europluspagten (Konkurrenceevnepagten). Rådet ventes på basis af udkast fra

Kommissionen bl.a. at anbefale at:

Euroområdet

1) styrker eurogruppens arbejdsmetoder, således at gruppen kan tage ansvar for den samlede

økonomiske politik i euroområdet, reagere hurtigt på udviklinger i økonomien og lede koordinatio-

nen af eurolandenes økonomiske politikker; 2) engagerer sig i et stærkere politisk samarbejde ved

at dele information og drøfte udkast til budgetter og planer om større reformer med potentielle af-

smittende effekter på euroområdet; 3) styrker finanspolitisk disciplin og finanspolitiske institutioner

på både nationalt og regionalt plan, der styrker markedernes tillid til holdbarheden af de offentlige

finanser i euroområdet på mellemlangt og langt sigt, og gennemfører national lovgivning om struk-

turel budgetbalance og automatiske korrektionsmekanismer; 4) sikrer sammenhængende finanspo-

litik i euroområdet ved fortsat konsolidering som fastsat i Rådets henstillinger og beslutninger i

overensstemmelse med reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten; de mest udsatte lande bør minime-

re afvigelser fra nominelle budgetmål, selv hvis økonomien udvikler sig ugunstigt, mens andre lan-

de bør lade de automatiske stabilisatorer virke samtidig med gennemførelse af den strukturelle

tilpasning og være klar til at genoverveje konsolideringshastigheden, hvis økonomien forværres; 5)

tager skridt for at forbedre det finansielle system i euroområdet og fremme arbejdet med en mere

integreret finansiel arkitektur, herunder mht. tilsyn og rammer for afvikling af nødlidende banker; 6)

gennemfører strukturreformer, der vil fremme afviklingen af makroøkonomiske ubalancer.

Belgien

1) implementerer budgettet for 2012 for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrige-

res i 2012; 2) fortsat forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at sikre en

afdæmpning af de aldersrelaterede udgifter; 3) yderligere styrker kapitalbeholdningerne i de sva-

geste banker; 4) tager skridt – sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med

national praksis - for at reformere systemet med lønindeksering og øvrige rammer for lønforhand-

linger mhp. at understøtte jobskabelse og konkurrence; 5) flytter skattebyrden fra arbejde til mindre

vækstforvridende beskatningsformer fx miljøafgifter og gennemfør den planlagte reform af overfør-

selsindkomssystemet for at styrke incitamenterne til arbejdsudbud; 6) fortsat styrker konkurrencen i

detailsektoren; 7) gør fremskridt i retning af at nå målene for at reducere udledningen af drivhus-

gasser fra ikke-kvotebelagte aktiviteter.

Bulgarien

1) fortsætter den sunde finanspolitik med henblik på at nå det mellemfristede mål (MTO) i 2012; 2)

forbedrer holdbarheden af pensionssystemet, herunder ved at begrænse adgangen til tidlig tilbage-

trækning; 3) fremskynder gennemførelsen af det nationale ungdomsbeskæftigelsesinitiativ; 4)

fremskynder uddannelsesreformerne; 5) øger indsatsen for at styrke den administrative kapacitet

samt mindske byrder og omkostningerne ved skatteindberetning og -opkrævning; 6) sikrer imple-

mentering af lovgivningen om offentlige indkøb; 7) træffer foranstaltninger for at styrke konkurren-

cen, herunder ved at fjerne markedsbarrierer, priskontroller m.v.

Cypern

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) tager yderligere skridt for at opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store under-

skud i 2012 og det mellemfristede mål i 2014, og styrker de budgetmæssige rammer; 2) harmoni-

serer tilsynet af alle typer finansielle institutioner; 3) yderligere forbedrer den langsigtede holdbar-

hed og tilstrækkelighed af pensionssystemet, herunder ved at gøre tilbagetrækningsalderen af-

hængig af den forventede levetid; 4) færdiggør og implementerer reformen af det nationale sund-

hedssystem, der skal sikre universel dækning og finansieringsmæssig holdbarhed; 5) forbedrer

arbejdsstyrkens erhvervsmobilitet; 6) styrker konkurrencen ved at fjerne barrierer på markedet for

tjenesteydelser; 7) forbedrer konkurrenceevnen, herunder gennem en reform af lønindekseringssy-

stemet sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis.

Estland

1) fortsætter en effektiv budgetimplementering og sikrer opfyldelsen af det mellemfristede budget-

mål senest i 2013 og styrker de planlagte budgetregler med mere bindende flerårige udgiftslofter;

2) styrker incitamenter til arbejdsudbud gennem tilpasninger af de sociale ydelser; 3) forsøger at

matche oplæring og uddannelse bedre med de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarke-

det, og styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden; 4) forbedrer energief-

fektiviteten samt styrker incitamenter til at tage miljømæssige hensyn; 5) forbedrer kommunernes

finanspolitiske holdbarhed og samtidig styrker effektiviteten i de lokale regeringer og leveringen af

tjenesteydelser.

Finland

1) fortsætter den sunde finanspolitik i 2012 og frem samt styrker og implementerer budgetstrategi-

en for 2013, herunder gennem tilstrækkelig specifikation af de nødvendige tiltag, og integrerer de

lokale myndigheder bedre i de flerårige udgiftslofter; 2) tager yderligere initiativer for at opnå pro-

duktivitetsgevinster og besparelser i leveringen af offentlige tjenesteydelser; 3) implementerer de

igangværende foranstaltninger for at forbedre de unge og langtidslediges adgang til arbejdsmarke-

det samt sikrer en øget erhvervsdeltagelse for ældre, herunder ved at begrænse mulighederne for

tidlig tilbagetrækning; 4) fortsætter forbedringen af konkurrencen på vare- og tjenestemarkedet og

mht. den kommunale sektors indkøb af serviceydelser; 5) styrker produktiviteten og konkurrence-

evnen ved at diversificere erhvervsstrukturen.

Frankrig

1) styrker og implementerer budgetstrategien for 2012 og fremefter, understøttet af tilstrækkeligt

specificerede tiltag, for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og

den strukturelle forbedring specificeret i EU-henstillingen; 2) introducerer yderligere reformer for at

bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at gennemgå udvalgte aspekter af jobbeskyt-

telseslovgivningen, og sikrer at eventuelle ændringer af minimumslønningerne understøtter job-

skabelse; 3) vedtager arbejdsmarkedsforanstaltninger for at sikre, at ældre arbejdstagere bliver

længere på arbejdsmarkedet, og at unge får styrket deres jobmuligheder; 4) tager yderligere skridt

for at indføre et mere enkelt og afbalanceret skattesystem ved at flytte skattebyrden fra arbejdsind-

komstbeskatning til andre former for beskatning, som er mindre skadelige for vækst og konkurren-

ceevne, herunder forbrugs- og miljøbeskatning; 5) styrker konkurrencen ved at fjerner barrierer for

en række erhverv og professioner, herunder især i service- og detailhandelssektoren, og liberalise-

rer netværksindustrier.

Grækenland

Gennemfører de tiltag, der er specificeret i Grækenlands låneprogram (jf. Rådets afgørelse

2011/734/EU af den 12. juli 2011, som ændret den 8. november 2011 og den 13. marts 2012, og

aftalen om specifikke økonomisk-politiske betingelser, som blev undertegnet den 14. marts 2012).

Nederlandene

1) sikrer fremskridt i retning af en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud ved at implementere den planlagte budgetstrategi for 2012 og specificere de nødvendige

tiltag for 2013 mhp. at sikre den anbefalede stramning; 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed af

de offentlige finanser ved bl.a. at øge pensionsalderen og gøre den afhængig af levetid og ved at

iværksætte initiativer på arbejdsmarkedet; 3) øger erhvervsdeltagelsen for særligt ældre, kvinder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handicappede samt indvandrere; 4) fremmer innovation og privat R&D; 5) reformerer boligmarke-

det igennem ændringer af bl.a. boligskatten, herunder begrænsning af rentefradragsretten, og reg-

lerne for huslejeregulering.

Irland

Implementerer de tiltag, der er specificeret i Irlands låneprogram (jf. Rådets beslutning 2011/77/EU

(Implementing Decision), som er yderligere specificeret i aftalen (Memorandum of Understanding)

af den 16. december 2010 og tillæg).

Italien

1) gennemfører budgetstrategien som planlagt og sikrer, at det uforholdsmæssigt store underskud

korrigeres i 2012, og at gælden som andel af BNP begynder at falde fra og med 2013; 2) sikrer, at

specificeringen af forfatningsreglen om budgetbalance er konsistent med EU-reglerne, og forbedrer

den offentlige udgiftspolitik gennem den planlagte udgiftsrevision og gennemførelsen af samhørig-

hedshandlingsplanen fra 2011, der blandt andet skal sikre bedre forvaltning af EU-midler i Syditali-

en; 3) træffer yderligere foranstaltninger for at reducere ungdomsarbejdsløsheden; 4) vedtager

arbejdsmarkedsreformen for at tackle segmenteringen af arbejdsmarkedet og etablere et integreret

system for arbejdsløshedsunderstøttelse, fortsat styrker kvinders erhvervsdeltagelse, og sikrer

overensstemmelse mellem løn- og produktivitetsudvikling sammen med arbejdsmarkedets parter

på linje med national praksis; 5) fortsætter kampen mod skatteunddragelse; 6) gennemfører den

vedtagne liberalisering af servicesektoren; 7) forbedrer rammevilkårene for private virksomheder

yderligere.

Letland

1) sikrer de planlagte fremskridt hen imod en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud i 2012 ved at implementere budgettet for 2012 som planlagt og efterfølgende budgetstra-

tegien for 2013 og frem, understøttet af strukturelle tiltag; 2) omlægger beskatningen fra arbejde til

forbrug, ejendom og brug af naturlige og andre ressourcer; 3) nedbringer langtids- og ungdomsar-

bejdsløsheden; 4) reformerer systemet for sociale overførsler for at reducere den høje grad af fat-

tigdom og social udstødelse og samtidig styrke incitamenterne til at arbejde; 5) sikrer bedre energi-

effektivitet; 6) forbedrer forvaltningen og effektiviteten i retsvæsenet, 7) fortsætter reformer af de

videregående uddannelser samt designer og implementerer en effektiv forsknings- og innovations-

politik.

Litauen

1) sikrer de planlagte fremskridt hen imod en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud i 2012 ved at sikre fuld implementering af budgettet for 2012, og specificerer de nødvendi-

ge tiltag for at gennemføre budgetstrategien for 2013 og frem; 2) vedtager en omfattende reform af

pensionssystemet; 3) bekæmper den høje arbejdsløshed, især blandt unge, lavt uddannede og

langtidsledige; 4) styrker incitamenterne til at arbejde og reducerer fattigdom og social udstødelse,

herunder ved at sikre bedre sammenhæng mellem sociale ydelser og aktivering; 5) gennemfører

alle aspekter af reformpakken vedr. statsejede virksomheder; 6) sikrer bedre energieffektivitet.

Luxembourg

1) fastholder sunde offenlige finanser og korrigerer afvigelser fra det mellemfristede budgetmål for

at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed; 2) styrker effekterne af den foreslåede pen-

sionsreform ved at fremskynde tiltagene, som begrænser de aldersrelaterede udgifter, samt iværk-

sætter yderligere initiativer, som øger erhvervsdeltagelsen blandt ældre, særligt begrænsning af

tidlig tilbagetrækning; 3) reformerer lønforhandlings- og lønindekserings-systemet sammen med

arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med nationale traditioner; 4) træffer yderligere

foranstaltninger, der reducerer ungdomsarbejdsløsheden; 5) sikrer, at målene for reduktion af ud-

ledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotebelagte aktiviteter vil blive opfyldt, herunder gennem et

grønnere skattesystem.

Malta

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) styrker budgetstrategien i 2012 med yderligere tiltag for at sikre tilstrækkelig fremskridt mod

opfyldelse af det mellemfristede budgetmål; 2) hurtigt gennemfører tiltag for at forbedre den lang-

sigtede holdbarhed af pensionssystemet, herunder reformer af pensionsalder og tidlig tilbagetræk-

ning; 3) gør en indsat for at fastholde børn og unge i skole- og uddannelsessystemet, fokuserer på

at matche uddannelser med efterspurgte kompetencer samt søger at mindske forskellen i beskæf-

tigelsesfrekvensen for mænd og kvinder; 4) reformerer lønforhandlings- og –indekseringssystemet

sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med nationale traditioner; 5) redu-

cerer afhængigheden af importeret olie bl.a. igennem investeringer i vedvarende energi og energi-

effektivisering; 6) styrker banksektoren bl.a. vha. tiltag til at imødegå de potentielle risici som følge

af eksponering til boligmarkedet.

Polen

1) sikrer de planlagte fremskridt mod korrektion af det uforholdsmæssige store underskud i 2012

gennem implementering af budgettet for 2012, samt specificerer tiltag, der sikrer gennemførelse af

budgetstrategien for 2013 og frem mhp. at opnå det mellemfristede mål; 2) fremskynder reformen

af de finanspolitiske rammer ved at vedtage lovgivning med henblik på at introducere en perma-

nent udgiftsregel i 2013; 3) nedbringer ungdomsarbejdsløsheden; 4) styrker indsatsen for at øge

erhvervsfrekvensen for kvinder og begrænse tidlig tilbagetrækning; 5) træffer yderligere foranstalt-

ninger til at sikre et innovationsvenligt erhvervsklima; 6) intensiverer indsatsen for at forbedre inci-

tamenter til investeringer i energi-produktionskapacitet og -effektivitet.

Portugal

Implementerer de tiltag, der er specificeret i Portugals låneprogram (jf. Rådets beslutning

2011/344/EU (Implementing Decision), som er yderligere specificeret i aftalen (Memorandum of

Understanding) af den 17. maj 2011 og annekser).

Rumænien

Implementerer de tiltag, der er specificeret i Rumæniens låneprogram (jf. Rådets beslutning

2009/459/EF, og som ændret ved Rådets beslutning 2010/183/EU, sammen med foranstaltninger-

ne indeholdt i Rådets beslutning 2011/288/EU og yderligere specificeret i aftalen af den 23. juni

2009 med efterfølgende tillæg samt i aftalen af 29. juni 2011 med efterfølgende tillæg).

Slovakiet

1) gennemfører yderligere tiltag i 2012 og specificerer de nødvendige tiltag for 2013 med henblik

på korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013; 2) sikrer overholdelse af skattereg-

lerne; 3) gennemfører yderligere tilpasninger i pensionssystemet; 4) forbedrer de offentlige arbejds-

formidlingers administrative kapacitet og den aktive arbejdsmarkedspolitik; 5) vedtager og gennem-

fører en ”ungdomshandlingsplan”, især med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af uddan-

nelser i forhold til arbejdsmarkedets behov; 6) forbedrer adgangen til og kvaliteten af skolegang for

sårbare grupper samt sikrer reintegration på arbejdsmarked af voksne; 7) øger kvaliteten offentlige

tjenesteydelser.

Slovenien

1) implementerer budgettet for 2012 og styrker budgetstrategien for 2013 og er klar til at foretage

yderligere foranstaltninger for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæssige store under-

skud; 2) tager nødvendige tiltag for at sikre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet, her-

under ved at gøre pensionsalderen levetidsafhængig og begrænse adgangen til tidlig tilbagetræk-

ning; 3) tager de nødvendig skridt i forhold til at sikre tilstrækkelige kapitalreserver i banksektoren

og fremmer gennemgangen af bankernes balancer mhp. at sikre tilstrækkelig långivning til produk-

tive aktiviteter, samt sikrer tredjepartskontrol med stresstest af systemisk vigtige banker; 4) tilpas-

ser jobbeskyttelseslovgivningen mhp. at begrænse segmenteringen på arbejdsmarked i samråd

med arbejdsmarkedets parter; 5) fremmer initiativer, der forbedrer kompetencematch med ar-

bejdsmarkedets behov; 6) styrker konkurrence og rammevilkår for erhvervslivet; 7) sikrer, at løn-

stigninger understøtter konkurrenceevne og jobskabelse sammen med arbejdsmarkedets parter og

i overensstemmelse med national praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien

1) sikrer en gennemsnitlig årlig strukturel saldoforbedring på over 1,5 pct. af BNP i perioden 2010-

13, som krævet af henstillingen; 2) fremskynder stigningen i pensionsalderen; 3) indfører et skatte-

system, som er i overensstemmelse med de finanspolitiske konsolideringsbestræbelser og som

understøtter vækst, herunder gennem omlægning af beskatning fra arbejdskraft til forbrug og mil-

jøbeskatning; 4) gennemfører reformen af den finansielle sektor og adresserer problemerne i ban-

kerne; 5) implementerer arbejdsmarkedsreformerne og gennemfører yderligere tiltag til at styrke

effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik; 6) gennemgår udgiftsprioriteterne mhp. at styrke

prioriteringen af midler til finansiering af små og mellemstore virksomheder, forskning, innovation

og unge; 7) tager tiltag for at bekæmpe fattigdom ved blandt andet at forbedre beskæftigelsesmu-

lighederne for udsatte grupper; 8) yderligere åbner op for konkurrence i servicesektoren gennem

fjernelse af adgangsbarrierer m.v.

Storbritannien

1) implementerer budgettet for finansåret 2012/2013 samt styrker budgetstrategien for finansåret

2013/2014 og frem, understøttet af specifikke tiltag, mhp. at sikre en rettidig korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2014/2015; 2) implementerer et boligmarkedsreformprogram, der

mindsker de destabiliserende effekter af høje og svingende huspriser og husholdningernes høje

gæld; 3) fortsætter med at forbedre beskæftigelsesmulighederne for unge; 4) intensiverer foran-

staltningerne til fremme integration på arbejdsmarkedet af personer fra husstande ramt af arbejds-

løshed; 5) forbedrer navnlig små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering; 6) udarbej-

der en langsigtet strategi for at forbedre kapaciteten og kvaliteten af landets infrastrukturer på

blandt andet transport og energiområdet.

Sverige

1) fastholder den sunde finanspolitik i 2012 og frem og sikrer fortsat efterlevelse af det mellemfri-

stede mål; 2) træffer yderligere forebyggende foranstaltninger, der sikrer et stabilt bolig- og real-

kreditmarked på mellemlang sigt; 3) yderligere forbedrer arbejdsmarkedsdeltagelsen for unge og

udsatte grupper; 4) fokuserer det kommende lovforslag om forskning og innovation på blandt andet

de kommercielle muligheder for innovative produkter.

Tjekkiet

1) sikrer fremskridt mod rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 ved

implementering af budgettet for 2012 og specificering af tiltag for 2013 for at opnå den anbefalede

stramning; 2) indfører yderligere ændringer i den offentlige pensionsordning for at sikre dets lang-

sigtede holdbarhed; 3) træffer yderligere foranstaltninger for at øge antallet af billige og gode bør-

nepasningsfaciliteter; 4) styrker de offentlige arbejdsformidlinger; 5) vedtager og gennemfører lo-

ven for offentligt ansatte med henblik at fremme effektiviteten og stabiliteten i den offentlige forvalt-

ning; 6) vedtager den nødvendige lovgivning for at evaluere kvaliteten af de videregående uddan-

nelser og forskningsinstitutioner.

Tyskland

1) fortsætter den sunde finanspolitik for at nå det mellemfristede budgetmål i 2012 og implemente-

rer budgetloven på delstatsniveau og fortsætter den vækstvenlige konsolidering; 2) adresserer de

resterende strukturelle svagheder i den finansielle sektor; 3) reducerer den høje skattekile på en

budgetneutral måde, især for de lavestlønnede, og skaber betingelserne for, at løn kan vokse i takt

med produktiviteten, samt hæver uddannelsesniveauet for dårligt stillede grupper; 4) fortsætter

bestræbelserne på at holde de samlede økonomiske omkostninger ved omstilling af energisyste-

met til et minimum og øger konkurrencen inden for servicesektoren.

Ungarn

1) korrigerer det uforholdsmæssigt store underskud i 2012 ved at gennemføre budgettet for 2012

og reducerer afhængigheden af engangsforanstaltninger samt specificerer alle strukturelle tiltag

nødvendige for en holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store underskud; 2) reviderer den

grundæggende lov om økonomisk stabilitet, herunder de numeriske finanspolitiske regler, og udvi-

der det analytiske mandat for det finanspolitiske råd med henblik på at øge gennemsigtigheden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mht. de offentlige finanser; 3) gør beskatning af arbejdskraft mere beskæftigelsesvenlig, for ek-

sempel ved at flytte en del af skattebyrden til energiafgifter og ejendomsskatter; 4) forbedrer kapa-

citeten i det offentliges arbejdsformidling; 5) gennemfører tiltag med henblik på at mindske admini-

strative byrder og styrke konkurrencen, mindske omkostningerne ved efterlevelse af skattereglerne

samt etablere en stabil og ikke-forvridende ramme for selskabsbeskatning; 6) implementerer re-

formen af videregående uddannelser samt udarbejder en strategi for at fastholde børn og unge i

skole- og uddannelsessystemet; 7) reformerer det offentlige transportsystem.

Østrig

1) implementerer budgettet for 2012 som planlagt samt styrker og konsekvent implementerer bud-

getstrategien for 2013 og frem; 2) styrker de nationale budgetmæssige rammer ved at tilpasse og

klargøre ansvarsfordelingen mellem stat, regioner og kommuner; 3) fremrykker reformen af pensi-

onssystemet og overvåger implementeringen af reformen af ordninger for tidlig tilbagetrækning; 4)

tager yderligere skridt med henblik på at reducere den effektive beskatning af arbejdsindkomst,

især for lavtlønnede, og omlæg beskatningen i retning af ejendoms- og miljøbeskatning; 5) træffer

yderligere foranstaltninger for at forbedre uddannelsesresultater; 6) tager yderligere skridt for at

øge konkurrencen, herunder i servicesektoren; 7) fremskynder omstruktureringen af banker, som

har nydt godt af offentlig støtte.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel

148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske uba-

lancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011. Vedtagelse af udtalelse om stabilitets-

og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som

ændret kraft af forordninger i 2005 og 2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk politik i

lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepag-

ten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende øko-

nomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger, idet

der lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter landenes efterlevelse af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles økonomiske rammer og regler og opfordrer til en ambitiøs konsoliderings- og reformdagsor-

den i medlemslandene, herunder at landene efterlever deres henstillinger om korrektion af ufor-

holdsmæssigt store offentlige underskud, der samtidig understøtter konkurrenceevne, vækst og

jobskabelse.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger vedr. Dan-

mark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, herunder de konkrete reformer

og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringens konvergensprogram og nationale reform-

program samt regeringens 2020-plan.

Kommissionens udkast samt Rådets forventede anbefalinger til Danmark vedr. finanspolitik, ar-

bejdsudbud, uddannelse og konkurrence mv. peger således generelt på tiltag, som regeringen

allerede har fremlagt forslag til eller som planlægges.

Andre landes holdning

Landenes holdning til Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer kendes endnu ikke nærmere,

men det ventes at EU-landene generelt støtter Kommissionens udkast.

Højniveaugruppen under Konkurrenceevnerådet havde d. 5. juni 2012 en overordnet drøftelse af

de dele af Kommissionens analyser og udkast til landeanbefalinger, som vedrører reformer inden

for især vækst og konkurrenceevne, modernisering af offentlig administration samt øget adgang til

finansiering for særligt små og mellemstore virksomheder, og der var blandt landene generel op-

bakning til Kommissionens fokus på disse områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 5:

Vækstpagten

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Resumé

På ECOFIN den 22. juni 2012 ventes Rådet at ophæve Bulgariens og Tysklands procedurer for

uforholdsmæssigt store underskud på baggrund af de opgjorte tal for 2011 og EU-Kommissionens

forårsprognose fra maj 2012. Bulgarien har bragt underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP til

fristen i 2011. Tysklands henstilling har først frist i 2013, men da Tyskland i 2011 har bragt under-

skuddet holdbart under 3 procent kan proceduren ophæves før tid.

EU-Kommissionen har desuden fremsat forslag om at ophæve Ungarns delvise suspension af

forpligtelser under samhørighedsfonden pr. 1. januar 2013, som blev vedtaget på rådsmødet i

marts i år. Ophævelsen er baseret på en vurdering af, at Ungarns efterlevelse af den seneste hen-

stilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud er tilfredsstillende.

Baggrund

Ungarns EDP-procedure

Ungarns EDP-procedure blev indledt i 2004, samme år som landet blev medlem af EU, med en

rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud under artikel 126(6) og en

henstilling under artikel 126(7). Ungarn har siden da modtaget flere henstillinger.

På ECOFIN den 13. marts 2012 vedtog Rådet sin seneste henstilling til Ungarn under Traktatens

artikel 126, stk. 7, om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, som udskød fristen for

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud fra 2011 til 2012. Henstillingen indeholdt krav

om 1) at bringe det offentlige underskud troværdigt og holdbart under 3 pct. af BNP inden udgan-

gen af 2012, 2) at gennemføre en finanspolitisk mer-stramning på 0,5 pct. i 2012, udover den plan-

lagte stramning på 1,9 pct. af BNP mhp. at nå budgetmålet for 2012 på -2,5 pct. af BNP, jf. Un-

garns konvergensprogram 2011, og endelig 3) at sikre at underskuddet holder sig under 3 pct. af

BNP i 2013 via strukturelle tiltag, dvs. en holdbar korrektion. Herudover indeholdt henstillingen krav

om, at eventuelle uventede indtægter skulle anvendes til at forbedre de offentlige finanser, og at

der skulle afsættes reserver i kommende finanslove mhp. at overholde budgetmål selvom uventede

konjunkturudsving måtte indtræffe. Endelig skulle gælden bringes på en nedadgående bane.

Henstillingen blev vedtaget i opfølgning på ECOFIN’s rådsbeslutning af 24. januar under traktatens

artikel 126(8) om Ungarns utilstrækkelige efterlevelse af den da gældende henstilling.

På ECOFIN d. 13. marts vedtog Rådet endvidere en rådsbeslutning om en delvis suspendering af

Ungarns forpligtelser under samhørighedsfonden pr. 1. januar 2013. Rådsbeslutningen vedr. su-

spension er det første eksempel på at landene implementerer den gældende regel om makroøko-

nomisk konditionalitet i forordningen vedr. samhørighedsfonden. På Rådsmødet d. 13. marts blev

det konkluderet, at man på ECOFIN d. 22. juni ville vurdere, hvorvidt henstillingens krav var opfyldt

med henblik på en eventuel ophævelse af suspensionen.

Bulgarien

Den 13. juli 2010 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud indledt for Bulgarien på

baggrund af et uforholdsmæssigt stort underskud i 2009 på 3,9 pct. af BNP og et forventet under-

skud i 2010 på 3,8 pct. af BNP. Ifølge EU-henstillingen skulle Bulgarien gennemføre strukturelle

budgetforbedringer på 0,75 pct. af BNP i 2011 for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP se-

nest i 2011. EU-Kommissionen vurderede i januar 2011, at Bulgarien havde taget effektive tiltag til

efterlevelse af henstillingen.

Tyskland

Den 2. december 2009 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud indledt for Tyskland,

på baggrund af EU-Kommissionens skøn for det offentlige underskud i 2009 på 3,4 pct. af BNP og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventede underskud i 2010 og 2011 på hhv. 5,0 og 4,6 pct. af BNP. Den offentlige gæld skønne-

des endvidere at nå op på 74,2 pct. af BNP. Tyskland modtog således en EU-henstilling om at

bringe underskuddet under 3 pct. senest i 2013, og at gennemføre gennemsnitlige årlige stramnin-

ger på 0,5 pct. af BNP. EU-Kommissionen vurderede seks måneder senere i juni 2010, at Tyskland

havde taget effektive tiltag til efterlevelse af henstillingen, samt præsenteret en holdbar plan for de

offentlige finanser for 2011 til 2014.

Indhold

EU-Kommissionen har på grundlag af sin forårsprognose fra maj 2012 fremsat forslag til to rådsbe-

slutninger om at ophæve Bulgariens og Tysklands procedurer for uforholdsmæssigt store under-

skud.

EU-Kommissionen har desuden fremsat forslag om, at ophæve Ungarns delvise suspension af

forpligtelser under samhørighedsfonden pr. 1. januar 2013, som blev vedtaget på rådsmødet d. 13.

marts. Ophævelsen er baseret på en vurdering af, at Ungarns efterlevelse af den seneste henstil-

ling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud er tilfredsstillende.

Ungarn

På baggrund af det ungarske konvergensprogram og EU-Kommissionens forårsprognose for 2012

vurderer EU-Kommissionen, at Ungarn har gennemført tilstrækkelige tiltag til efterlevelse af sin

seneste henstilling om at gennemføre yderligere konsolidering og at bringe underskuddet under 3

pct. af BNP i 2012.

Det offentlige underskud skønnes nu til 2,5 pct. i 2012 og 2,7 pct. af BNP i 2013 mod tidligere skøn

i marts i år på hhv. 3 pct. af BNP i 2012 og 3,6 pct. af BNP i 2013,

jf. tabel 1.

Ungarn vurderes således at bringe underskuddet holdbart under 3 pct. i både 2012 og 2013. Un-

garn har endvidere planlagt budgetforbedringer, som medfører, at stramningen af den strukturelle

saldo ventes øget med 0,25 pct. af BNP i 2012, således at den samlede stramning i 2012 øges til

2,25 pct. af BNP mod tidligere 1,9 pct. af BNP. EU-Kommissionen vurderer, at den samlede stram-

ning er tilstrækkelig. Herudover nedbringes den offentlige gæld, som i 2010 var på 80 pct. af BNP,

til hhv. 77 pct. af BNP i 2013 og til 73 pct. af BNP i 2015 ifølge det ungarske konvergensprogram,

jf. tabel 1.

Ungarn vurderes således at have gennemført effektive tiltag for at efterleve henstillingen, og der-

med er betingelserne for at ophæve suspenderingen af forpligtelser under samhørighedsfonden

opfyldt, som afspejlet i EU-Kommissionens fremsatte forslag til en rådsbeslutning.

Det fremhæves, at hvis, det på et senere tidspunkt inden ophævelsen af henstillingen, som tidligst

kan finde sted i foråret 2013 på baggrund af faktiske tal for underskuddet i 2012, vurderes, at Un-

garn alligevel ikke er på sporet i forhold til henstillingen, så vil man foreslå en ny rådsbeslutning om

utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen og efterfølgende fremsætte et nyt forslag om en suspen-

sion af samhørighedsfondsmidler.

Tabel 1: Offentlig saldo og gæld i Ungarn

2008

Offentlig saldo

Struktursaldo

Offentlig bruttogæld

-3,7

-4,4

2009

-4,6

-2,2

79,8

2010

-4,2

-3,6

81,4

2011

4,3

-4,3

80,6

2012

-2,5

-2,1

78,5

2013

-2,9 (-2,7)

-2,0

78,0

Anm.: Tal i parentes er opdateret skøn på baggrund af EU-Kommissions note af 30. maj.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bulgarien

I forbindelse med EU-landenes EDP-indberetninger i foråret 2012 notificerede Bulgarien et faktisk

offentligt underskud på 2,1 pct. af BNP i 2011, hvilket efterfølgende blev verificeret af Eurostat. EU-

Kommissionens forårsprognose fra maj 2012 skønner endvidere, at underskuddene vil udgøre 1,9

pct. af BNP i 2012 og 1,7 pct. af BNP i 2013,

jf. tabel 2.

Ifølge EU’s regler og praksis, så kan et land få ophævet sin henstilling, hvis (og kun hvis) faktiske

EU-tal viser, at underskuddet er bragt ned under 3 pct. af BNP, og hvis EU-Kommissionens prog-

nose peger på, at underskuddet vil forblive under 3 pct. af BNP fremadrettet.

Bulgariens underskud blev bragt under 3 pct. af BNP i 2011 som følge af streng kontrol med ud-

giftsvæksten, og Bulgarien skønnes at have gennemført passende finanspolitiske stramninger i

henstillingsperioden. Endvidere overopfyldte Bulgarien budgetmålene i både 2010 og 2011 på hhv.

3,8 og 2,5 pct. af BNP med faktiske underskud på 3,1 og 2,1 pct. af BNP. De offentlige underskud

ventes at være godt under 3 pct. af BNP i 2012 og 2013. Underskudsproceduren kan således op-

hæves.

Tabel 2: Offentlig saldo og gæld i Bulgarien

2008

Offentlig saldo

Struktursaldo

Offentlig bruttogæld

1,7

-0,2

13,7

2009

-4,3

-3,1

14,6

2010

-3,1

-1,5

16,3

2011

-2,1

-1,0

16,3

2012

-1,9

-0,7

17,6

2013

-1,7

-0,8

18,5

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2012.

Tyskland

I forbindelse med EU-landenes EDP-indberetninger i foråret 2012 notificerede Tyskland, at det

offentlige underskud var faldet fra 3,2 pct. af BNP i 2009 og 4,3 pct. af BNP i 2010 til et underskud

på 2,1 pct. af BNP i 2011, hvilket efterfølgende blev verificeret af Eurostat. EU-Kommissionens

forårsprognose fra maj 2012 skønner endvidere, at underskuddene vil falde yderligere til 0,9 pct. af

BNP i 2012 og 0,7 pct. af BNP i 2013,

jf. tabel 3.

Da Tysklands offentlige underskud er bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2011, som følge af ud-

fasning af de finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 og stabiliseringstiltag i den finansielle sektor,

samt konsolideringstiltag, og Tyskland således har efterlevet henstillingen, kan Tysklands henstil-

ling ophæves to år forud for deadline i 2013.

Tysklands offentlige gæld ventes at stabiliseres omkring 80 pct. af BNP fra 2013, hvorefter den

falder.

Idet EDP-proceduren ophæves, indledes overgangsperioden på tre år (2012-2014), som går forud

for opfyldelse af den nye gældsreduktionsregel, som tilsiger, at den del af den offentlige gæld, som

overstiger pagtens krav om en gæld på maks. 60 pct. af BNP, skal være tilstrækkeligt aftagende.

Reglen indebærer, at forskellen mellem landets faktiske gældsniveau og de 60 pct. af BNP skal

reduceres med en tyvendedel (5 pct.) om året over en treårig periode, fx to pct. af BNP om året for

lande med en gæld på 100 pct. af BNP.

I den 3-årige overgangsperioden skal landet sikre ”passende fremskridt” mod overholdelse af

gældsreduktionsreglen. EU-Kommissionen vurderer på basis af Tysklands stabilitetsprogram, at

Tysklands planlagte budgetmæssige stramninger er tilstrækkelige i perioden 2012-2014 til at sikre

passende fremgang mod at kunne opfylde gældsreduktionsreglen fra 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Offentlig saldo og gæld i Tyskland

2008

Offentlig saldo

Struktursaldo

Offentlig bruttogæld

-0,1

-0,8

66,7

2009

-3,2

-1,3

74,4

2010

-4,3

-2,3

83,0

2011

-1,0

-0,8

81,2

2012

-0,9

-0,4

82,2

2013

-0,7

-0,3

80,7

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2012.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 126. Råds-

beslutningen om en ophævelse af suspendering af samhørighedsfondsmidler har hjemmel i Rådets

Forordning (EF) Nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive statsfinansielle konse-

kvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmark som følge af de positive effekter

på den samlede økonomiske udvikling i Europa.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse af

landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og be-

skæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende ophævelse af Bulgariens og Tysklands henstillinger under proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Proce-

duren for uforholdsmæssigt store underskud for Bulgarien og den pågældende henstilling blev

forelagt udvalget forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud for Tyskland og den pågældende henstilling blev forelagt udvalget forud for ECOFIN den

2. december 2009.

Sagen vedrørende ophævelse af Ungarns suspension af samhørighedsfondsmidler er ikke tidligere

blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om en rådsbeslutning mod Ungarn under artikel

126(8) er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 24. januar 2012. Sagen om su-

spension af samhørighedsfondsmidler og en revideret henstilling til Ungarn blev forelagt udvalget

forud for ECOFIN den 13. marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning:

Regeringen lægger vægt på at EU-landene skal leve op til EU’s regler om finanspolitik, herunder

deres konkrete forpligtelser og henstillinger, således at der sikres en sund økonomisk udvikling i

EU, og der forhindres en eskalering af gældskrisen.

Regeringen støtter rådsbeslutningerne vedrørende ophævelse af Bulgariens og Tysklands henstil-

linger.

Regeringen støtter EU-Kommissionens vurdering af, at Ungarn i de seneste måneder har vedtaget

de nødvendige tiltag til at efterlevelse af sin henstilling, således at suspensionen af landets forplig-

telser under samhørighedsfonden kan ophæves, men understreger nødvendigheden af at Ungarn

sikrer gennemførelse af tiltagene, så konsolideringen ikke skrider.

Andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at støtte EU-Kommissionen vurderinger og forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 6:

Konvergensrapport fra Kommissionen (2012)

Resumé

På ECOFIN d. 22. juni 2012 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

2012. Rapporten vedrører konvergenssituationen i Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Rumænien og Sverige, men ikke Storbritannien og Danmark pga. disse landes undtagelser

fra eurosamarbejdet. I henhold til Traktaten skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år

fremlægge en konvergensrapport der indeholder en vurdering af konvergensforløbet i EU-lande

med dispensation fra ØMU’ens tredje fase, dvs. lande uden for eurosamarbejdet.

KOM (2012) 257

Baggrund

På ECOFIN d. 22. juni 2012 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapport

2012. Rapporten udarbejdes hvert andet år og giver en vurdering af konvergensforløbet i EU-lande

med dispensation fra ØMU’ens tredje fase, dvs. lande uden for eurosamarbejdet.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på

anmodning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger til ECOFIN (de

såkaldte konvergensrapporter), der undersøger, i hvilket omfang landene med dispensation opfyl-

der adgangskravene for deltagelse i ØMU’ens tredje fase.

Indhold

Konvergensrapporterne skal undersøge, hvorvidt de pågældende EU-medlemslandes nationale

lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med Traktatens artikel 130 og

131 (om ECB og de nationale centralbankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for Det Eu-

ropæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt landene med dispensation

har opnået en høj grad af økonomisk konvergens. De økonomiske konvergenskriterier er:



En høj grad af prisstabilitet.

Landet skal have en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før un-

dersøgelsen ikke overstiger gennemsnittet af inflationstakten i de højst tre medlemsstater,

der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpo-

int. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt grundlag, der

tager hensyn til forskelle i nationale definitioner. Referenceværdien for inflationen er bereg-

net til 3,1 procent i konvergensrapporten baseret på de seneste data fra marts 2012.

Holdbare offentlige finanser.

Landet må på tidspunktet for undersøgelsen, ikke være omfattet af en rådsafgørelse under

artikel 126, stk. 6, om, at den pågældende medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort un-

derskud. I henhold til Stabilitets- og Vækstpagten er referenceværdierne 3 pct. og 60 pct. af

BNP for henholdsvis den offentlige saldo og gæld.

Overholdelse af valutakursudsvingsmarginer i ERM II.

Landet skal have overholdt de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære sy-

stems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de seneste to år før under-

søgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sin

valutas bilaterale centralkurs over for euroen.

Konvergens i rentesatserne.

Landet skal over en periode på et år før undersøgelsen have haft en gennemsnitlig langfri-

stet nominel rentesats, som ikke overstiger gennemsnittet af rentesatsen i de højst tre med-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2

procentpoint. Rentesatserne måles på grundlag af 10-årige statsobligationer eller tilsvarende

værdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale definitioner. Referenceværdien for

de langfristede rentesatser er beregnet til 5,8 procent i konvergensrapporten baseret på de

seneste data fra marts 2012.

Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i betragtning

når EU-landenes bestræbelser på at opfylde konvergenskriterierne vurderes. Dette er forhold som

niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens løbende poster samt enhedsløn-

omkostninger og andre prisindeks.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse i ØMU’ens

tredje fase af Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Sverige, mens

Danmark og Storbritannien har undtagelser, og derfor ikke er genstand for evaluering i konver-

gensrapporterne.

EU-lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfyl-

der adgangskravene i Traktaten, medmindre de har en undtagelse.

Konvergensrapporternes status for opfyldelsen af konvergenskriterierne for de 8 EU-lande med

dispensation, fremgår af tabel 1.

Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i EU-landene med dispensation - maj 2012

Offentlig

saldo (pct.

af BNP,

2011)

Bulgarien

-2,1

Offentlig

gæld (pct. af

BNP, 2011)

Inflation (pct.)

Lange rente

(pct.) ¹

Opfyldelse af

ERM II-

kriteriet

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

Nej

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

(Deltager

endnu ikke)

Lovgivnings-

forenelighed

16,3

2,7

5,3

Nej

Tjekkiet

Letland

Litauen

Ungarn

-3,1

-3,5

-5,5

4,3

41,2

42,6

38,5

80,6

2,7

4,1

4,2

4,3

3,5

5,8

5,2

8,0

Nej

Polen

-5,1

56,3

4,0

5,8

Nej

Rumænien

-5,2

33,3

4,6

7,3

Nej

Sverige

Kilde:

Anm.:

0,3

38,4

1,3

2,2

Nej

Kommissionens konvergensrapport for 2012 og Kommissionens forårsprognose 2012.

Fed skrift markerer, at kriteriet er opfyldt.

12 måneders gennemsnit, april 2011 - marts 2012

På ECOFIN den 22. juni ventes Kommissionen og ECB at præsentere deres konvergensrapporter.

ECOFIN ventes at tage præsentationen til efterretning uden særlig drøftelse.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europaparlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Konvergensrapporten fra Kommissionen og ECB har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter Kommissionens og ECB’s vurderinger af konvergenssituationen i medlemslan-

dene med dispensation.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande ventes at støtte vurderingerne i Kommissionens og ECB’s konvergensrapport 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 7:

Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012

Resumé

ECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet i Los Cabos, Mexico, den 18.-19. juni 2012. Opfølg-

ningen i ECOFIN ventes at fokusere på G20 stats- og regeringschefernes drøftelser af den aktuelle

økonomiske situation, herunder implementeringen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og ba-

lanceret vækst, reformer af den internationale finansielle arkitektur samt styrket finansiel regulering.

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 22. juni forventes en afrapportering fra G20-topmødet i Los Cabos, Mexico, den

18.-19. juni 2012 for så vidt angår de emner på dagsorden, som er blevet forberedt i ECOFIN. EU

vil på G20-topmødet være repræsenteret ved den faste formand for Det Europæiske Råd, Herman

Van Rompuy, og Kommissionsformand José Manuel Barroso i fællesskab. I forbindelse med top-

mødet ventes afholdt et uformelt G20-møde for økonomi- og finansministre.

På G20-topmødet ventes fokus især at være på den aktuelle globale økonomiske situation, særligt

den europæiske gældskrise, og den videre implementering af G20-handlingsplanen for stærk, bæ-

redygtig og balanceret vækst, herunder opfølgning på implementeringen af de landespecifikke

forpligtelser, som G20-landene nåede til enighed om på G20-topmødet i Cannes i november 2011

mhp. at håndtere krisen, genskabe vækst og beskæftigelse samt adressere de makroøkonomiske

ubalancer i flere G20-lande. Derudover ventes på G20-topmødet en drøftelse af reformer til styr-

kelse af den internationale finansielle arkitektur, herunder implementering af reformerne af IMF,

som blev besluttet i 2010 og det igangværende arbejde med at styrke finansiel regulering og tilsyn.

Endvidere ventes en drøftelse af en række øvrige emner, herunder råvare- og energimarkeder,

grøn vækst, fødevaresikkerhed og udvikling.

Et centralt tema for G20-topmødet ventes at være

den aktuelle økonomiske og finansielle situation,

herunder den aktuelle gældskrise i Europa. Fra EU’s side ventes der lagt vægt på, at EU har gen-

nemført en række tiltag til håndtering af krisen, herunder adressering af udfordringerne i de krise-

ramte europæiske lande, en ambitiøs vækstfremmende strukturel reformdagsorden og finanspoli-

tisk konsolidering, styrkelse af de interne krisehåndteringsfaciliteter i euroområdet (såkaldte

”firewalls”), rekapitaliseringer af de europæiske banker samt styrket økonomisk-politisk styring i

euroområdet. Endvidere ventes der lagt vægt på, at yderligere vækstfremmende tiltag er under

forberedelse i EU i lyset af det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 23. maj 2012, og at nye

tiltag er iværksat med henblik på at håndtere de makroøkonomiske ubalancer i EU, hvilket vil bi-

drage til at styrke landenes konkurrenceevne og re-balancere den økonomiske vækst.

Der forventes på G20-topmødet en drøftelse af den videre implementering af

G20-rammen for

stærk, bæredygtig og balanceret vækst,

herunder særligt en opfølgning på G20-landenes imple-

mentering af de konkrete forpligtelser i forhold til den økonomiske politik, som blev vedtaget i for-

bindelse med den såkaldte Cannes-handlingsplan på G20-topmødet i Cannes i november 2011.

På baggrund heraf, og i lyset af den økonomiske udvikling siden november 2011, ventes G20-

topmødet at resultere i en såkaldt Los Cabos handlingsplan, som skal opdatere og supplere hand-

lingsplanen og de landespecifikke forpligtelser vedtaget i 2011.

Der ventes på topmødet en drøftelse af reformer til

styrkelse af den internationale finansielle arki-

tektur.

I 2010 traf IMF’s medlemslande – efter forudgående drøftelser og enighed i G20 – beslut-

ning om en reform af fordelingen af kvoter og stemmer i IMF, samt en række øvrige reformer af

IMF’s styring. På G20-topmødet ventes en bekræftelse af enigheden om at sikre rettidig implemen-

tering af reformerne senest i oktober 2012, herunder inden januar 2013 at gennemføre en omfat-

tende evaluering af den kvoteformel, som fastlægger de enkelte medlemslandes kvoter og stem-

mer i IMF. Det er muligt at der på topmødet vil kunne opnås enighed om de overordnede princip-

per, som skal ligge til grund for evalueringen, der vil være forankret i IMF’s relevante organer, her-

under IMF’s bestyrelse og IMF’s ministerkomité, IMFC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ventes endvidere på G20-topmødet en drøftelse af

implementeringen af den finansielle re-

formdagsorden i overensstemmelse med den aftalte tidsplan,

herunder i forhold til bankers likvidi-

tets- og kapitalstandarder, regulering og tilsyn med markedet for finansielle derivater, tiltag til hånd-

tering og evt. afvikling af systemisk vigtige finansielle institutioner samt principper og standarder for

aflønning i den finansielle sektor. Fra EU’s side ventes der lagt vægt på, at man allerede er godt i

gang med at implementere de aftalte reformer mhp. fuld implementering af aftalerne i 2013, og at

man forventer at de øvrige G20-partnere sikrer samme fremskridt som i EU.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har som udgangspunkt ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN’s opfølgning på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den

19.-20. april 2012 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. april 2012 forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 2. maj 2012.

Forberedelsen af de øvrige emner på dagsorden for G20-topmødet, som ikke er forberedt i ECO-

FIN, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 25. maj 2012 forud for rådsmødet

(almindelige anliggender) den 29. maj 2012.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man tage udfaldet af G20-topmødet den 18.-19.juni 2012 til efterretning.

Andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage ECOFIN’s opfølgningen på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012

til efterretning.