Europaudvalget 2011-12
3178 - Økofin Bilag 3
Offentligt
1133751_0001.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
International økonomi
Dato: 11.06.12
Samlenotat vedr. dagsorden til Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012
1)
Energibeskatningsdirektivet
- Orienterende debat
KOM(2011)169
Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT) Side 2
- Orienterende debat
KOM(2011)594
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Rapport til Rådet
- Rådskonklusioner
KOM-dokumenter foreligger ikke
Forberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Semester:
Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer
- Generel indstilling
KOM-dokumenter foreligger ikke
Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og
Vækstpagten
- Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Konvergensrapport fra Kommissionen (2012)
- Udveksle synspunkter
KOM (2012)257
Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012
- Orientering fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
2)
3)
4)
5)
6)
7)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1133751_0002.png
2
Dagsordenpunkt 2:
Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktio-
ner (FTT)
Resumé
Kommissionen fremsatte d. 28. september 2011 forslag til direktiv vedr. en fælles ordning for be-
skatning af finansielle transaktioner (FTT) i EU. Kommissionen foreslår, at der indføres en afgift på
finansielle transaktioner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. På ECOFIN d. 8. november
2011 havde man en første drøftelse af Kommissionens forslag. Sagen har efterfølgende været
drøftet på ECOFIN d. 13. marts 2012 og på det uformelle ECOFIN d. 30. marts 2012. Forhand-
lingssituationen i EU om sagen er vanskelig og diskussionen er præget af modsatrettede syns-
punkter. Konklusionen fra ECOFIN har på den baggrund været, at der er behov for at arbejde vide-
re på grundlag af Kommissionens forslag, samtidig med at der ses på alternativer til en FTT. For-
mandskabets videre arbejde har fulgt denne ”to-vejs–tilgang”. ECOFIN ventes d. 22. juni at have
en politisk drøftelse af sagen på grundlag af en rapport fra det danske formandskab med henblik
på at notere sig status for forhandlingerne og drøfte de mulige videre veje frem.
Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 8. no-
vember 2011 og ECOFIN d. 13. marts 2012, samt grundnotat i sagen.
KOM(2011)594
Baggrund
EU-landene har i flere omgange i lyset af krisen drøftet mulighederne for yderligere beskatning af
den finansielle sektor. Særligt har man drøftet mulighederne for beskatning af finansielle transakti-
oner (Financial Transaction Tax – FTT) og/eller finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax -
FAT), dvs. lønsum, overskud m.v. i den finansielle sektor.
Kommissionen har d. 28. september 2011 fremsat et forslag om beskatning af finansielle transakti-
oner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. Forslaget medfører en harmonisering af med-
lemsstaternes afgifter på finansielle transaktioner, bl.a. med det formål at sikre et velfungerende
indre marked. Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske fra Kommissionen om at øge koordi-
neringen af nationale ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordinering
heraf vil ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked. Desuden fremhæver
Kommissionen vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til dæk-
ning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske og finansielle krise, samt at sektoren
beskattes på lige fod med andre sektorer. Kommissionen ønsker desuden, at forslaget skal bidrage
til at reducere omfanget af de finansielle transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på de
finansielle markeder.
Af DER-konklusionerne fra juni 2010, marts 2011 og oktober 2011 fremgår det, at en global FTT
skal undersøges og udvikles yderligere. G20-landene drøftede spørgsmålet om en global afgift på
finansielle transaktioner d. 26.-27. juni 2010 og d. 3.-4. november 2011. Af DER-konklusionerne fra
marts 2012 fremgår det, at der skal arbejdes videre med og føres yderligere drøftelser om Kom-
missionens forslag om en FTT. Senest har man drøftet sagen på uformelt DER d. 23. maj 2012.
På ECOFIN d. 8. november 2011 præsenterede Kommissionen sit forslag. Rådets skattearbejds-
gruppe har siden gennemført en omfattende teknisk behandling af sagen, som fortsat pågår. Primo
februar modtag det danske formandskab et brev fra ni medlemslande, som anmodede det danske
formandskab om en fremskyndet proces for behandlingen af Kommissionens forslag, hvilket det
danske formandskab åbnede for i forbindelse med præsentationen af formandskabsprogrammet
ved ECOFIN d. 24. januar 2012. Der er i forlængelse heraf gennemført yderligere tekniske og poli-
tiske drøftelser af sagen under dansk formandskab. Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13. marts
2012 samt på det uformelle ECOFIN d. 30. marts 2012.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1133751_0003.png
3
ECOFIN d. 22. juni ventes at have en politisk drøftelse af sagen på grundlag af en rapport fra det
danske formandskab med henblik på at notere sig status for forhandlingerne i sagen og drøfte de
mulige videre veje frem.
Indhold
Kommissionens forslag om en afgift på finansielle transaktioner (FTT)
Den foreslåede afgift pålægges som hovedregel finansielle transaktioner, hvor mindst en af delta-
gerne i transaktionen er en finansiel institution m.v., der er etableret inden for EU. Forslaget omfat-
ter som udgangspunkt alle finansielle transaktioner. Afgiften pålægges transaktioner med værdipa-
pirer og andre finansielle instrumenter, herunder aktier og obligationer og derivater.
Forslaget undtager dog som udgangspunkt primærmarkedstransaktioner, dvs. ved udstedelse,
tildeling og tegning af aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i sel-
skaber samt obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer,
som ikke er omfattet af direktivforslaget. Primærtransaktioner i investeringsforeninger er ikke und-
taget. Det samme gælder forbrugervendte finansielle aktiviteter, såsom forsikringsaftaler, realkre-
ditlån og forbrugerkreditter m.v. Det bemærkes, at selvom realkreditlån ikke er omfattet ved udste-
delsen af obligationerne, vil efterfølgende handel med realkreditobligationer være omfattet af afgif-
ten. Derudover undtages transaktioner med Den Europæiske Centralbank, medlemslandenes cen-
tralbanker, EU samt en række af EU’s institutioner.
Anvendelsesområdet omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af finansielle forplig-
telser, der indebærer en overførsel af kreditrisiko mellem transaktionsparterne. Når finansielle
instrumenter, der er afgiftspligtige ved køb og salg, er genstand for en overførsel mellem enheder i
en koncern, skal denne overførsel ligeledes beskattes ifølge forslaget, selvom der ikke er tale om
køb og salg. Ved indgåelse af derivataftaler, der indebærer, at en række øvrige finansielle instru-
menter stilles til rådighed for parterne, er det ikke alene derivataftalen, der omfattes af afgiften,
men også de øvrige finansielle instrumenter, der pålægges afgiften.
Begrebet
”finansielle institutioner”
dækker over en bred vifte af finansielle enheder, herunder bl.a.
pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber, investeringssel-
skaber og investeringsforeninger, pensionsfonde, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, bør-
ser og andre organiserede markeder. Endvidere vil også andre aktører, der i væsentligt omfang
udfører bestemte finansielle aktiviteter, kunne falde ind under begrebet finansiel institution. En
række finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejer sig om Den Europæiske
Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), internationale finansielle institutioner og centrale modparter
(dvs. clearingscentraler og lignende, som agerer som mellemled i finansielle handler). Afgiften på-
lægges bruttotransaktioner. Ikke-finansielle virksomheder vil dog også kunne komme til at hæfte for
afgiften på baggrund af de foreslåede hæftelsesregler.
Forslaget fastlægger afgiftens territoriale rækkevidde og medlemsstaternes beskatningsrettigheder
på basis af det såkaldte residensprincip. For således at kunne pålægge afgiften skal mindst en af
de finansielle institutioner, der er part i transaktionen, være hjemmehørende i et medlemsland.
Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at medlemslan-
dene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien
for alle finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.
af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af køber og af sælger i en finansiel
handel, der er foretaget af finansielle institutioner m.v.
Direktivforslaget medfører, at medlemsstaterne skal ophæve eventuelle nationale regler om skatter
og afgifter på finansielle transaktioner samt fremover undlade at indføre nye skatter og afgifter af
sådan karakter. Kommissionen lægger op til, at afgiften implementeres i medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser senest d. 31. december 2013 med virkning fra 1. januar 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1133751_0004.png
4
Statusrapport til ECOFIN
ECOFIN ventes på rådsmødet d. 22. juni at have en politisk drøftelse af sagen på grundlag af en
rapport fra det danske formandskab til ECOFIN. Rapporten redegør bl.a. for status for de tekniske
forhandlinger i sagen samt ser på mulige videre veje frem. Rapporten har været drøftet i Rådets
skattearbejdsgruppe. Rapporten udgør formandskabets afrapportering af det arbejde, der har på-
gået i arbejdsgruppen under det danske formandskab.
Det bemærkes i rapporten til ECOFIN, at man under dansk formandskab har arbejdet intensivt med
Kommissionens FTT-forslag og har gennemført yderligere tekniske drøftelser i rådsarbejdsgruppen
samt politiske drøftelser i ECOFIN. Det er konklusionen fra de indtil nu gennemførte ECOFIN-
drøftelser under dansk formandskab, at der følges en ”to-vejs-tilgang”, hvor der gennemføres yder-
ligere tekniske analyser og politiske drøftelser på basis af Kommissionens FTT-forslag, samt at det
er nødvendigt også at se på mulige alternativer i det videre arbejde. Formandskabet har i forlæn-
gelse heraf afsøgt mulighederne for et kompromis indenfor rammerne af FTT-forslaget.
Rapporten redegør bl.a. for nogle af de emner, som har været drøftet under forhandlingerne om
FTT-forslaget, herunder for Kommissionens erklærede formål med forslaget, de budgetmæssige
og økonomiske virkninger af forslaget (der henvises til afsnittet under statsfinansielle og sam-
fundsøkonomiske konsekvenser for uddybning heraf), spørgsmål i relation til niveauet af afgiftssat-
serne og omfanget af afgiftsgrundlaget
1
, mulige undtagelser fra afgiften for fx pensionsfonde,
spørgsmål i forhold til imødegåelse af udflytning af finansiel aktivitet og skatteunddragelse
2
m.v.
Rapporten redegør for, at man, jf. retningslinjerne fra ECOFIN, har drøftet alternative muligheder til
Kommissionens FTT-forslag, herunder fx en transaktionsafgift, der bygger på principper for den
britiske stempelafgift, en balanceafgift pålagt finansielle institutionens balance, en skat på finansiel
aktivitet på linje med den danske lønsumsafgift, direkte regulering m.v.
Det bemærkes i rapporten, at nogle medlemslande er af den opfattelse, at såfremt muligheden for
at indføre en FTT indenfor en overskuelig periode skal afsøges yderligere, bør et videre arbejde
fokusere på en trinvis tilgang. Dette vil indebære, at der i første omgang tages udgangspunkt i et
afgiftsgrundlag, som er smallere end foreslået af Kommissionen, og som alene kunne bestå af
aktier og enkelte andre aktiver (fx obligationer bortset fra statsobligationer), med mulighed for en
udvidelse til også at omfatte øvrige finansielle instrumenter, herunder finansielle derivater m.v., på
et senere tidspunkt.
I rapporten bemærkes det også, at drøftelserne i rådsarbejdsgruppen har vist, at nogle lande er
imod en FTT på EU-niveau og at nogle lande ønsker at se på alternative muligheder for yderligere
beskatning og regulering af den finansielle sektor.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at forslaget skal vedtages med
enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
1
Dette vedrører konkret spørgsmål i forhold til at sikre beskatningsmæssig ligebehandling af de forskellige finansielle in-
strumenter og lige konkurrencevilkår for finansielle institutioner m.v. og i hvilket omfang afgiftsgrundlaget som foreslået til en
start skal omfatte alle former for finansielle instrumenter (aktier, obligationer, derivater m.v.) eller til en start være smallere
omfattende fx alene aktier og indføre overgangsordninger eller afvente yderligere tekniske fremskridt, før yderligere finan-
sielle instrumenter inkluderes i afgiftsgrundlaget.
2
Herunder har man drøftet muligheden for i visse situationer at kombinere Kommissionens foreslåede beskatningsprincip –
det såkaldte udstedelsesprincip, som fastlægger beskatning alt efter hvor de finansielle institutioner er hjemmehørende,
med det såkaldte udstedelsesprincip, som fastlægger beskatning alt efter hvor det finansielle instrument er udstedt. De to
principper indebærer forskellige risici for omgåelse og udflytning af aktivitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1133751_0005.png
5
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formålet med den foreslåede afgift er ifølge Kommissionen at sikre, at de finansielle institutioner
m.v. bidrager til dækningen af de omkostninger, den globale økonomiske og finansielle krise har
påført de offentlige finanser. Desuden har afgiften til formål at harmonisere medlemsstaternes hidtil
ukoordinerede nationale skattemæssige tiltag, der ifølge Kommissionen fragmenterer og konkur-
renceforvrider den finansielle sektor og dermed hæmmer funktionaliteten af det indre marked.
Kommissionen anfører, at risikoen for, at uni- og bilaterale skattemæssige tiltag eller mangel på
samme vil medføre potentielle dobbeltbeskatnings- og dobbelt ikke-beskatningssituationer for de
finansielle institutioner m.v., neutraliseres med et harmoniseret regelsæt til beskatning af finansielle
transaktioner. En manglende harmonisering på området kan således medføre skattemotiverede
flytninger i den finansielle sektor inden for EU.
Målet om et smidigt og funktionelt indre marked kan ifølge Kommissionen ikke opnås på baggrund
af medlemsstaternes ukoordinerede nationale skattemæssige tiltag. Målet om et smidigt funktionelt
indre marked kan i praksis heller ikke opnås på baggrund af medlemsstaternes dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster, da det europæiske netværk af overenskomster ikke er fuldstændigt. En fuld-
stændiggørelse af netværket vil, om muligt, ikke være realistisk på kort sigt.
Kommissionen vurderer således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Re-
geringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens forslag til et direktiv om en fælles europæisk afgift på finansielle transaktioner har
været forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113, hvor-
efter Rådet i givet fald træffer beslutning med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentets fagudvalg for økonomiske og monetære anliggender, ECON-udvalget, ved-
tog d. 25. april 2012 ændringsforslag til Kommissions forslag i form af en resolution (betænkning),
som udgør Europa-Parlamentets høringssvar til FTT-forslaget. Europa-Parlamentet har endeligt
vedtaget denne betænkning i forbindelse med plenarforsamlingen d. 21.-24. maj 2012.
Ifølge Europa-Parlamentets betænkning støttes Kommissionens forslag til en fælles afgift på finan-
sielle transaktioner.
Europa-Parlamentet fokuserer overordnet på og foreslår modvirkende tiltag, som generelt går vide-
re end Kommissionens forslag, til at adressere de udfordringer, der er forbundet med en FTT på
EU-niveau, herunder risikoen for udflytning af finansiel aktivitet til tredjelande og omgåelse af
FTT’en. Europa-Parlamentet lægger desuden vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en
FTT gennem såkaldt forstærket samarbejde, jf. Traktatens bestemmelser (som kræver, at mindst ni
lande er for og alle andre muligheder først er udtømte), hvis det ikke er muligt at opnå enighed
blandt alle EU’s medlemsstater om en FTT. Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder visse
undtagelser fra FTT’en i forhold til Kommissionens forslag, særligt for pensionsfonde.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En vedtagelse af direktivforslaget vil kræve indførelse af
en ny lov om afgift på finansielle transaktioner. Derudover forventes en vedtagelse af forslaget i
den foreliggende form ikke at ville kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner at medføre et umiddelbart merprovenu.
Størrelsen af provenuet er usikkert, og vil afhænge af en række faktorer og antagelser om bl.a. den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1133751_0006.png
6
forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af afgiften og de finansielle markeders re-
aktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner vil givetvist medføre øgede handelsomkostninger
for forbrugerne af finansielle ydelser. De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydel-
ser vil reducere grundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatnin-
gen, pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen m.v. Afgiften vil derfor givetvist medfø-
re et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det samlede forventede
provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsynlighed for, at provenuet
af afgiften reduceres, i det omfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt
mindre likviditet på statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.
Kommissionens skøn er, at det samlede umiddelbare provenu fra afgiften vil udgøre ca. 57 mia.
EUR årligt (svarende til ca. 425 mia. kr.). Provenuet vil dog i høj grad afhænge af markedernes
reaktioner og risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Provenuskønnet er derfor
meget usikkert, og Kommissionen bemærker, at provenuet kan variere fra 16,4 mia. EUR til 400
mia. EUR afhængigt af antagelser om grundlagets følsomhed, den præcise udformning og af-
grænsning af base og satser m.v.
Kommissionen har i forbindelse med forslaget om den næste flerårige finansielle ramme for 2014-
2020 fremsat særskilte supplerende forslag om, at provenuet fra en FTT delvist skal være et finan-
sieringselement for EU’s budget i form af en egen indtægt (og reducere BNI-bidraget til EU fra
medlemslandene) og delvist tilgå landenes nationale budgetter. Dette vil givetvist kunne få statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark, men dette er ikke er en del af det foreliggende forslag til be-
skatning af finansielle transaktioner.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Samlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt vil indebære et fald i
BNP. Forslaget vil derfor på længere sigt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af
finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion af andre
skatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget af disse risici er usikkert.
Kommissionen skønnede i sin konsekvensanalyse fremlagt i forbindelse med forslaget i september
2011, at en transaktionsafgift på lang sigt potentielt vil føre til et fald i den økonomiske aktivitet på i
niveauet �½-1¾ pct. afhængig af effektiviteten af afgiftens indretning, som skal imødegå de negative
effekter (fx afgiftsundtagelse for udstedelser af aktier, obligationer m.v.), særligt gennem et fald i
investeringsniveauet. Kommissionens tjenestegrene har i supplerende papirer i maj 2012, hvor
beregningsforudsætningerne er ændret, revideret sine tidligere skøn af konsekvenserne ved at
indføre en transaktionsafgift til at føre til et langsigtet fald i BNP på i niveauet 0,28 pct. Skønnene
er forbundet med stor usikkerhed.
Høring
Forslaget har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder. Resume af
høringssvarene er blevet oversendt til Folketingets orientering sammen med grundnotat om Kom-
missionens forslag d. 11. november 2011.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den konkrete sag er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg d. 4. november 2011 forud for
ECOFIN d. 8. november 2011 og d. 12. marts 2012 forud for ECOFIN d. 13. marts 2012. Der hen-
vises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt 11. november 2011.
EU-landene har i lyset af krisen i ECOFIN i flere omgange drøftet mulighederne for yderligere be-
skatning af den finansielle sektor. Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg forud for ECOFIN d. 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010 og d. 17. maj
2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1133751_0007.png
7
Holdning
Regeringens holdning
Kommissionens forslag har pga. den bredt definerede base tilsyneladende et betydeligt provenupotentia-
le. Forslaget kan formentlig bidrage til at reducere kortsigtet og gentagen – ofte computerbaseret - han-
del (såkaldt high frequency trading), der primært har kortsigtede gevinster for øje, men som kan have
utilsigtede konsekvenser for markedet.
Forslaget medfører en række udfordringer, herunder risici ift. fald i økonomisk aktivitet samt udflytning af
finansiel aktivitet til lande udenfor EU m.v., hvorfor det nuværende forslag på den baggrund ikke fin-
des hensigtsmæssigt.
Andre landes holdning
Forhandlingssituationen i EU og globalt i spørgsmålet om en afgift på finansielle transaktioner er
præget af modsatrettede synspunkter. Landenes synspunkter har generelt ikke ændret sig væsent-
ligt i forbindelse med de hidtidige drøftelser af sagen på EU-niveau.
En række EU-lande støtter en afgift på finansielle transaktioner. EU-lande som ønsker eller kan
acceptere en afgift, adskiller sig imidlertid i deres syn på, hvorvidt en sådan afgift kræver en globalt
koordineret tilgang, eller kan indføres alene i EU. Blandt de lande som generelt kan støtte forsla-
get, er der også forskellige holdninger til den konkrete tekniske indretning af FTT’en.
Andre lande er skeptiske eller helt afvisende overfor indførelsen af en afgift på finansielle transakti-
oner. Det vurderes på den baggrund ikke sandsynligt, at forslaget i dets nuværende form, som det
vil være påkrævet, vil kunne samle enstemmig opbakning blandt EU-landene i Rådet.