Europaudvalget 2011-12
3178 - Økofin Bilag 4
Offentligt
1135167_0001.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
International økonomi
Dato: 11.06.12
Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012
1)
Energibeskatningsdirektivet
- Orienterende debat
KOM(2011)169
Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT)
- Orienterende debat
KOM(2011)594
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Rapport til Rådet
- Rådskonklusioner
KOM-dokumenter foreligger ikke
Forberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Semester:
Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer
- Generel indstilling
KOM-dokumenter foreligger ikke
Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og
Vækstpagten
- Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Konvergensrapport fra Kommissionen (2012)
- Udveksle synspunkter
KOM (2012)257
Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012
- Orientering fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse
af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber
- Forelæggelse ved Kommissionen
KOM(2012)280
Side 2
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1135167_0002.png
2
Dagsordenpunkt 8:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæg-
gelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber
Resumé
Kommissionen har d. 6. juni 2012 fremsat lovgivningsforslag vedr. krisehåndtering i banksektoren.
Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseover-
skridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende banker. Forslaget indehol-
der bl.a. muligheden for nedskrivning af tilgodehavender for bankernes aktionærer og investorer,
for at finansiere ordnet afvikling, og dermed mindske risikoen for omkostninger for de offentlige
finanser ved bankkriser. Kommissionen vil præsentere forslaget på det kommende ECOFIN, men
der ventes ingen substansdrøftelser af sagen på nuværende tidspunkt. Det danske formandskab vil
igangsætte de tekniske drøftelser af forslaget i løbet af juni.
KOM(2012)280
Baggrund
I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande (både globalt og i EU) har været
behov for betydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garantier
o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reglerne for krise-
håndtering i banksektoren. Den finansielle krise understregede, at manglende og utilstrækkelige
redskaber og store forskelle i landes håndtering af kriseramte banker skaber betydelig usikkerhed
om håndteringen af grænseoverskridende banker mv., der kommer i problemer.
Formålet med dette arbejde er således at minimere markedsusikkerhed og skabe klarere rammer
for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder sikre, at kriseramte banker håndteres mere
ensartet i forskellige lande for at skabe ensartede konkurrencevilkår, styrke samarbejdet om hånd-
tering af kriseramte banker med grænseoverskridende aktiviteter samt at mindske betydningen af
kriser i banksektoren for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Et særligt formål er at mindske
omkostningerne ved bankkriser for de offentlige finanser ved at sikre, at banksektoren, herunder
ejere og investorer i bankerne – og ikke skatteyderne – i udgangspunktet selv bærer tab forbundet
med afvikling af en bank gennem nedskrivning af deres tilgodehavender (såkaldt ”bail-in”).
Konkret har G20 via Financial Stability Board (FSB)
1
udviklet internationale standarder for afvikling
af banker. Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med de globale drøftelser om afvikling
af banker. Trods sammenkædningen i offentligheden af dette forslag og diverse udmeldinger om
en ”bank-union” for eurolandene, er der tale om et normalt EU-lovgivningsforslag på det finansielle
område, som gælder EU27 og drøftes i den normale EU-lovgivningsprocedure.
I Danmark er der med Bankpakke III allerede etableret et effektivt afviklingssystem, hvor banksek-
toren og private investorer selv bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker gennem ned-
skrivning af deres tilgodehavender.
Kommissionen vil præsentere forslaget på det kommende ECOFIN, men der ventes ingen sub-
stansdrøftelser af sagen på nuværende tidspunkt. Det danske formandskab vil igangsætte de tek-
niske drøftelser af forslaget i løbet af juni.
Indhold
Kommissionens forslag er relativt omfattende og er netop blevet fremsat den 6.juni, hvorfor der på
nuværende tidspunkt alene gives et prioriteret uddrag af forslaget. Grund- og nærhedsnotat over-
sendes i overensstemmelse med den almindelige procedure herfor.
1
FSB (Financial Stability Board) er sammensat af repræsentanter for en række landes centralbanker, tilsynsmyndigheder
og økonomiske ministerier, primært fra G20-landene, med det formål at drøfte en række emner, anbefalinger mv. vedr.
global finansiel regulering mv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Forslaget vedrører fælles regler og beføjelser, der skal styrke EU-landenes muligheder for at hånd-
tere og forvalte EU-banker i vanskeligheder. Forslaget fastlægger en fælles EU-
krisehåndteringsramme for banker, herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer. Det vedrører
dels værktøjer i forhold til forberedelse og forebyggelse, tidlig indgriben og afvikling af banker.
Desuden indebærer forslaget et styrket samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder i forbin-
delse med krisehåndtering, oprettelse af nationale afviklingsfonde til finansiering af krisehåndte-
ringsløsninger mv.
Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighed
Direktivet omfatter som udgangspunkt alle kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. For så vidt
angår udarbejdelse af genoprettelsesplaner og afviklingsplaner gælder dog, at reglerne herom skal
anvendes proportionalt i forhold til institutternes størrelse og kompleksitet.
Efter forslaget forpligtes medlemslandene til at oprette en afviklingsmyndighed (f.eks. svarende til
Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), som bl.a. skal tillægges beføjelser til at benytte de afviklings-
redskaber, der er fastsat i direktivet, jf. nedenfor. Myndigheden kan være selvstændig eller være en
del af et medlemslands tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentlig administrativ myndig-
hed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myndighed, skal der være funktionsad-
skillelse mellem de forpligtelser, der er forbundet med afvikling af et institut, og myndighedens øv-
rige forpligtelser.
Genopretningsplaner og afviklingsplaner
Som et centralt element i krisehåndteringen opstiller direktivet et krav om, at alle institutter skal
udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærmere retningslinjer for, hvordan instituttet
vil kunne rette op på sin økonomiske situation i det tilfælde, at denne skulle blive væsentligt forvær-
ret. Den nationale tilsynsmyndighed er forpligtet til at foretage en vurdering af og godkende genop-
retningsplanen. For så vidt angår koncerner, skal der både udarbejdes en genopretningsplan for
hele koncernen og for de enkelte institutter i koncernen.
Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndigheden i samarbej-
de med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklingsplan for hvert institut. Planen skal indehol-
de en stillingtagen til, hvilke beføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden konkret skal kunne
gøre brug af, såfremt instituttet vil skulle afvikles. For så vidt angår koncerner, skal der både udar-
bejdes en afviklingsplan for hele koncernen og for de enkelte institutter i koncernen.
Koncernintern finansiel støtte
Direktivet indeholder regler om muligheden for ydelse af økonomisk støtte i form af lån, garantistil-
lelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden for samme koncern. Det foreslås her som
en værnsregel, at den tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med det ydende selskab, har mulighed for
at modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne viser sig at være en trussel mod det ydende
selskabs likviditet eller solvens eller den finansielle stabilitet. Dette vil være særligt relevant i tilfæl-
de, hvor de to selskaber ligger i forskellige medlemslande, og hvor koncerninterne transaktioner
derfor kan få betydning for den finansielle stabilitet i et andet land. Der er lagt op til samarbejde
mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder, og i tilfælde af uenighed vil den europæiske
banktilsynsmyndighed (EBA) kunne foretage bindende mægling, jf. EBA’s eksisterende beføjelser.
Tidlig indgriben
Direktivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighed for tidligt at
kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder kravene til at kunne drive virksomhed som
kreditinstitut. Konkret tillægges tilsynsmyndighederne bl.a. kompetence til at;
Kræve gennemførelse af hele eller dele af instituttets genopretningsplan,
Kræve at ledelsen indkalder til generalforsamling,
Kræve at instituttet fjerner et eller flere bestyrelsesmedlemmer,
Kræve at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kreditorer,
Tage kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Forslaget indeholder endvidere den mulighed, at tilsynsmyndigheden kan erstatte ledelsen med en
særlig administrator, såfremt der sker en betydelig forværring af den pågældende banks økonomi-
ske situation eller at ovennævnte redskaber ikke er tilstrækkelige. Den særlige administrator vil få
fuld kontrol med instituttet.
Afvikling og afviklingsredskaber
Forslaget indeholder en række overordnede principper for afvikling og fastsætter herunder hvilke
betingelser, der skal være opfyldt, for at et institut kan afvikles. Der opstilles tre kriterier for, at der
kan igangsættes en afviklingsproces; (i) tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er kriseramt
eller snart vil blive det, (ii) der er ikke udsigt til at private eller tilsynsmæssige initiativer kan forhin-
dre, at instituttet bliver kriseramt, (iii) afvikling er nødvendig af hensyn til den offentlige interesse.
Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsredskaber, som en afviklingsmyndighed som mini-
mum skal kunne gøre brug af. Udover disse afviklingsredskaber udelukker forslaget ikke, at det
enkelte medlemsland kan have andre afviklingsredskaber, såfremt disse ikke er til hinder for en
effektiv afvikling af koncerner og er i overensstemmelse med direktivets generelle afviklingsprincip-
per. De fire redskaber er:
Frasalg (”Sale of business”): Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller
dele af et institut på markedsvilkår uden aktionærernes samtykke.
Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed
for at identificere gode aktiver og adskille dem til et nyt institut (overgangsinstituttet), som sene-
re kan videresælges som led i en ordnet afvikling. Det gamle institut indeholdende de usunde
aktiver vil så skulle afvikles.
Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at frasæl-
ge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet selskab med henblik på afvikling af disse aktiver
(”asset management vehicle”). Det skal samtidig sikres, at det afgivende institut undergår en
omstrukturering.
Gældsnedskrivning (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at rekapitalisere et
institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved enten at konvertere gæld til egenkapital eller
reducere hovedstolen på den samlede gæld, f.eks. som led i overdragelsen af aktiver og pas-
siver fra en nødlidende bank til et overgangsinstitut, således at overgangsinstituttet kun overta-
ger gæld svarende til den reelle (forringede) værdi af de overtagne aktiver (svarende til model-
len under Bankpakke III i Danmark).
En række gældsinstrumenter er undtaget fra brugen af bail-in, herunder indlån, som er sikret af
indskydergaranti, sikrede fordringer som eksempelvis særligt dækkede obligationer (”covered
bonds”), som f.eks. realkreditobligationer, fordringer med en oprindelig løbetid på under en måned
samt løn til medarbejdere. Afviklingsmyndigheden skal kunne vælge at nedskrive den del af gæl-
den, der overstiger den sikrede del (f.eks. nedskrive værdien af indskud, der overstiger indskyder-
garantien osv.).
Direktivet stiller i forbindelse med brugen af bail-in krav om, at der for et institut til enhver tid skal
være et minimum af fordringer (gæld), som kan omfattes af muligheden for nedskrivning eller kon-
vertering til egenkapital, således at et institut ikke tilskyndes til at finansiere sig ved at optage gæld
i former, som er undtaget muligheden for bail-in Hvor stor summen af denne gæld skal være, fast-
sættes af de nationale myndigheder ud fra en række nærmere kriterier, herunder et instituts forret-
ningsmodel og indlånsbase. Kriterierne vil blive nærmere specificeret af Kommissionen gennem en
delegeret retsakt.
Hvis afviklingsmyndigheden anvender muligheden for at nedskrive gæld i forbindelse med rekapita-
lisering af et institut, er det endvidere et krav, at der udarbejdes en rekonstruktionsplan for institut-
tet, og at der udpeges en administrator, som skal udarbejde og gennemføre denne plan.
Koncerner
Kommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på afvikling af store og grænseoverskri-
dende koncerner. På den baggrund indeholder forslaget også en lang række regler om koncerner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1135167_0005.png
5
og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor koncernen har aktivite-
ter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til at oprette såkaldte afviklingskollegi-
er med deltagelse af afviklingsmyndigheder fra de berørte lande for den pågældende bank. Afvik-
lingskollegiet skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner m.v. og sikre samarbejde med
tredjelandes afviklingsmyndigheder. Afviklingskollegierne skal sætte rammerne for gruppeafvik-
lingsmyndigheden. I tilfælde af uenigheder i kollegierne kan EBA foretage bindende mægling mel-
lem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder, svarende til EBA’s allerede eksisterende beføjel-
ser.
Finansiering
Medlemsstaterne skal etablere nationale finansieringsordninger til brug for finansiering af afvikling.
Aktionærer, kreditorer skal bære tab (gennem ”bail-in”), inden finansieringsordningerne træder til.
Konkret skal der inden for en 10-års periode opbygges en ex-ante finansieret fond med en formue
på mindst 1 pct. af de garanterede indskud, jf. indskydergarantidirektivet. Såfremt visse betingelser
er opfyldt, kan medlemslandet vælge, at den nationale indskydergarantifond også skal finde an-
vendelse som afviklingsfond. I det tilfælde skal der ikke opbygges en separat afviklingsfond.
Det fastsættes endvidere, at medlemslandene skal sikre, at den nationale ordning har mulighed for
at låne fra de tilsvarende finansieringsordninger i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for
den nationale ordning, ikke måtte være tilstrækkeligt til at dække tab. Dette svarer til Kommissio-
nens oprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne, som aktuelt for-
handles. Medlemslandene skal omvendt også sikre, at de nationale låneordninger er forpligtet til at
låne til de andre medlemslandes ordninger. En national ordning, hvor afviklingsmyndigheden vur-
derer, at den ikke selv vil have tilstrækkelige midler til afvikling i nær fremtid, er ikke forpligtet til at
yde långivning. Under alle omstændigheder skal en ordning ikke være forpligtet til at låne mere end
halvdelen af de midler ud, som den nationale ordning har på det tidspunkt, hvor låneanmodningen
kommer.
Endelig skal landene i forhold til afvikling af koncerner sikre, at alle de ordninger, som vedrører
koncernen, også bidrager til finansieringen af koncernens afvikling.
Implementering
Kommissionen lægger op til, at reglerne skal træde i kraft 31. december 2014. Dog er der først
krav om, at reglerne vedrørende gældsnedskrivning (”bail-in”) anvendes fra den 1. januar 2018.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure (kvalificeret flertal i Rådet).
Nærhedsprincippet
I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange banker operer på tværs af
grænserne, er det Kommissionens vurdering, at kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nød-
lidende banker sker på en hensigtsmæssig måde. Herudover udgør meget forskellige nationale
regler på området en risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en stor risiko for, at
store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en koordineret
og hensigtsmæssig måde.
Regeringen er på et foreløbigt grundlag enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en
fælles ramme og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkår i
EU. Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1135167_0006.png
6
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget vil berøre en række bestemmelser i Lov om Finansiel Stabilitet og Lov om Finansiel Virk-
somhed m.v. Der udestår fortsat en tilbundsgående analyse af, hvilken betydning forslaget får for
gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Der udestår en vurdering af forslagets statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv effekt på sam-
fundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nødlidende banker vil under-
støtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for systemiske finansielle kriser fremadrettet.
Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at aktionærer og investorer bærer tabene i forbindelse
med afvikling af bankerne, således at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere set skal bære
omkostningerne. Dette vurderes at mindske overdreven risikotagning blandt bankerne, og forbedre
ejeres og investorers tilskyndelse til bedre kontrol med og opmærksomhed på risiko i bankerne.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige administrative byrder for virksomhederne.
Høring
Der gennemføres snarest en høring om forslaget i specialudvalget for den finansielle sektor med
henblik på oversendelse af grund- og nærhedsnotat.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabe incitamenter
til sund bankdrift i alle EU-lande, og mindsker risikoen for, at skatteyderne skal bære omkostnin-
gerne ved fremtidige finansielle kriser samt bidrager til at skabe lige konkurrencevilkår i EU.
Fra regeringens synspunkt er det særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning
(”bail-in”), som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er det dog
vigtigt, at særligt dækkede obligationer undtages fra muligheden for gældsnedskrivning, da der
allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.
Regeringen vil arbejde for, at kortfristet gæld (løbetid under 30 dage) ikke undtages fra forslagets
mulighed for gældsnedskrivning, da dette giver bankerne utilsigtet incitament til kortsigtet finansie-
ring. Desuden er kort gæld ikke undtaget normale konkurser, jf. gældende dansk konkurslovgiv-
ning, og en sådan forskelsbehandling kan vanskeliggøre brugen af ordnet afvikling i praksis.
Der udestår fortsat en nærmere analyse af forslaget før en endelig stillingtagen til forslaget i sin
helhed.
Andre landes holdninger
Andres landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke nærmere. Vurderet på baggrund af de
hidtidige EU-drøftelser forventes der generelt opbakning til mere ensartede og effektive rammer for
krisehåndtering i den finansielle sektor.