PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3180 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 26. juni 2012

4. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)

0614, KOM (2011) 0615

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012. Ændringer er

markeret med en streg i marginen.

1. Resume

Formandskabet ventes at gøre rede for status for forhandleringerne om den fremtidige samhørighedspolitik med

fokus på de opnåede resultater inden for finansielle instrumenter, indtægtsgivende projekter, resultatgennemgang

og tematisk koncentration. Formandskabet ventes at søge at opnå en foreløbig enighed om et eller flere af disse

emner. Efterfølgende vil medlemslandene kunne tilkendegive deres overordnede synspunkter vedrørende den frem-

tidige samhørighedspolitik.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regional-

udvikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe

for Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken

og EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende

RFO (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr.

1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond.

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætnin-

gen om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til

2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens

forslag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gen-

nem en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsat-

sen på bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den

nye institutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som ko-

ordineres i det nyligt skabte europæiske semester.

Den nye ramme består af:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. En

fælles strategisk ramme,

som vedtages af Kommissionen (og ikke Rådet, som det er tilfældet

under den nuværende forordning) for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den gene-

relle strukturfondsforordning), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter

landdistriktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles

landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser

af landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reform-

programmer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de for-

skellige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissio-

nen suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes frem-

gå af partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold, udform-

ning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i plan-

lægningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til

national praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og

evaluering

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019

foretage en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse

gennemgange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken

der afsættes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

udvidet

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21)

Der gælder i dag en makroøkonomisk konditionalitet for forpligtigelser fra EU’s samhørigheds-

fond, som gælder for alle EU-lande. Konditionaliteten vedrører de fælles finanspolitiske regler i

Stabilitets og Vækstpagten. Konditionaliteten indebærer, at forpligtigelser fra samhørighedsfon-

den helt eller delvist kan suspenderes, hvis et land ikke efterlever reglerne om at korrigere ufor-

holdsmæssigt store underskud. Det er i dag Rådet, som kan træffe en sådan beslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget for den generelle forordning udmønter principbeslutningen om udbredelse af den

gældende konditionalitet til andre dele af EU’s budget, som der blev opnået enighed om i for-

bindelse med reformen af det økonomiske samarbejde i 2010-2011. Forslaget indeholder såle-

des en bestemmelse om udbredelsen af konditionaliteten fra samhørighedsfonden til også at

omfatte strukturfondene (regionaludviklingsfonden og socialfonden), landdistriktsfonden og

fiskerifonden (forslaget omfatter således ikke den direkte landsbrugs- og fiskeristøtte). Dan-

mark modtager midler fra de fire fonde, som foreslås tilknyttet konditionaliteten. Forslaget in-

debærer yderligere, at konditionaliteten udbredes til også at gælde andre procedurer og instru-

menter i det økonomiske samarbejde end Stabilitets- og Vækstpagten. Der er således bl.a. lagt

op til, at konditionaliteten også skal omfatte den nye procedure for makroøkonomiske ubalan-

cer, som er indført med reformen af det økonomiske samarbejde som led i en mere systematisk

makroøkonomisk overvågning af landenes økonomier (såsom et skærpet fokus på fx faldende

konkurrenceevne, høj gældssætning, overophedede aktivmarkeder m.v.). Alle EU-lande er om-

fattet af makroubalanceproceduren.

Begrundelsen for den udvidede makroøkonomiske konditonalitet er, at store offentlige under-

skud, gæld og økonomiske ubalancer kan hæmme vækst og beskæftigelse. Forslaget vurderes

især at kunne få betydning for de lande, der ikke i tilstrækkelig grad efterlever reglerne under det

økonomiske samarbejde i EU og betingelser som led i låneprogrammer. I det omfang landene

efterlever reglerne i det økonomiske samarbejde og låneprogrambetingelser, vil den udvidede

konditionalitet ikke have betydning.

Den foreslåede konditionalitet indebærer konkret en mere trinvis tilgang, hvor Kommissionen

kan anmode et land om at fremsætte ændringer til dets partnerskabskontrakt og de relevante

programmer, hvis dette vurderes nødvendigt for at understøtte implementeringen af landespe-

cifikke anbefalinger, jf. de overordnede økonomiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslin-

jerne, tiltag specifikke for eurolandene, jf. traktatens artikel 136, eller for at understøtte efterle-

velsen af en henstilling under Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsprocedure eller en hen-

stilling under proceduren for makroubalancer. Partnerskabskontrakten kan desuden anmodes

ændret med henblik på at maksimere indvirkningen af EU-midler i lande, som har igangværen-

de programmer under EU’s betalingsbalancefacilitet, den europæiske finansielle stabilitetsme-

kanisme (EFSM) og den kommende europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM). Ved utilstræk-

kelig efterlevelse af anmodningen om at ændre partnerskabskontrakten og programmerne for

lande, der modtager international lånebistand, kan Kommissionen selv ændre partnerskabskon-

trakten og programmerne. Endvidere kan Kommissionen helt eller delvist suspendere EU-

midler betalinger til det pågældende land.

Den foreslåede konditionalitet indebærer yderligere, at Kommissionen skal suspendere EU-

midler (forpligtigelser og betalinger) helt eller delvist, såfremt Rådet beslutter, at det berørte

land ikke efterlever, henstillinger (gælder for alle EU-lande) og pålæg (gælder kun for eurolan-

dene) i Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsprocedure, hvis et land ikke efterlever gentagne

henstillinger og ikke indleverer en tilfredsstillende handlingsplan under makroubalanceprocedu-

ren, eller ikke efterlever tiltag specifikke for eurolandene. Endvidere kan manglende overholdel-

se af betingelserne knyttet til lån fra EU’s betalingsbalancefacilitet, EFSM og ESM føre til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

suspendering af EU-midlerne. Kommissionen skal sikre, at suspenderingen er proportional,

effektiv og indebærer ligebehandling.

Suspenderingen af EU-midler ophæves af Kommissionen, når det konstateres, at det pågælden-

de land har ændret sin partnerskabskontrakt, og hvor relevant, har gennemført tiltag særlige for

eurolandene, har taget effektive tiltag eller fået ophævet sin underskudsprocedure under Stabili-

tets- og Vækstpagten, fået godkendt sin handlingsplan for korrektion af ubalancer eller fået op-

hævet eller sat proceduren i bero eller vurderes at være på sporet i forhold til sit program under

EU’s betalingsbalancefacilitet, EFSM og ESM. Samtidigt forudses dog også muligheden for en

midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande (artikel 22).

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-

slag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørig-

hedspolitikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om

finansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingel-

ser (artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af

en akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber

for programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæ-

iske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved

et regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Sy-

stemet med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstat-

tet ved en ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et

regionalt BNP pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af

støtte til de mere velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til

stater med et nationalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes

principielt som hidtil, om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er

berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt

Portugal og Grækenland omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I

modsætning til tidligere, hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regio-

nalfonden og socialfonden, foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående

regioner foreslås, at 52 pct. af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det

territoriale samarbejde videreføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regional-

udvikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen

af operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation

(artikel 100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltnings-

myndighederne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra

Kommissionen og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og und-

tagelser i forbindelse med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangs-

bestemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem, erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal ud-

vikling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteind-

satsen (artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne an-

vendes hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalue-

res (artikel 6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til byområder (hvortil der

øremærkes 5 pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og om-

råder i den yderste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske

territorier (artikel 7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning

om principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive

afsat ca. 3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemulighe-

der fastlægges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs

EU’s interne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt interregionalt samarbejde over

større afstande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen (ar-

tikel 5) gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne,

ligestilling, uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og

gennemførelse af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler

for planlægning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigel-

se, arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattig-

dom (artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelses-

fremmende aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom

samt institutionsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk

koncentration af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af

målindikatorer (artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implemente-

ringen kan ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på,

at indsatsen fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordrin-

ger, herunder handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel

9) og omfatter tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en ræk-

ke tekniske bestemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger.

Baggrunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvor-

for der kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger.

Under rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april 2012 blev der opnået en foreløbig

enighed (”delvis generel indstilling”) vedrørende forhandlingsblokkene for

ex ante konditionalitet,

forvaltning og kontrol, monitorering og evaluering, støtteberettigelse

store projekter.

Indenfor forhand-

lingsblokken om

programmering

udestå alene spørgsmålet om anvendelsen af de landespecifikke

anbefalinger vs. det nationale reformprogram som planlægningsgrundlag, idet der blev opnået

enighed om de resterende elementer i denne forhandlingsblok. Den foreløbige enighed bevarer

hovedindholdet af Kommissionens forslag, men øger medlemslandenes mulighed for at tilpasse

udmøntningen til særlige forhold. Indenfor afsnittet om

programmering

forudses endvidere, at

den Fælles Strategiske Ramme for samhørighedspolitikken ikke udarbejdes af Kommissionen

(som oprindeligt foreslået af Kommissionen), men bliver en anneks til den generelle forordning

og således vedtages i henhold til den almindelige beslutningsprocedure.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

De hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg bekræfter en grundlæggende støtte

til Kommissionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret

over, at Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendel-

sen af samhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de

opnåede resultater.

Den 19. april blev der fremlagt udkast til rapport, som foreslår at give medlemslandene mere

fleksibilitet i kravene til planlægning og evaluering af samhørighedsprogrammerne i de enkelte

lande, navnlig i forhold til ex ante konditionalitet. Samtidigt forudser udkastet dog en øget ind-

dragelse af regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer. Endvidere forudser

rapporten, at makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår. Den hidtidige udvalgs-

behandling viser støtte til rapportens hovedindhold. Rapporten ventes bragt til afstemning i

Regi-udvalget inden sommerferien.

5. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599

af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Social-

fond – som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt

afledt, Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Er-

hvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regional-

fond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og

kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Re-

gionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om

ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med admini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendt-

gørelse nr. 71 af 21. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og

Den Europæiske Socialfond og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse,

regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring

af Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrik-

terne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akva-

kultursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr.

1715 af 16. december 2010) skal ændres.

7. Konsekvenser

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i form af

Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvik-

ling af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,

samt forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om

Territorielt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om

den Europæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 336

mia. euro i 2011 priser (ca. 2.503 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i in-

deværende periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Dan-

mark vil skulle bidrage med ca. 50 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s

samhørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,4

mia. euro (ca. 48 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af Dan-

mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage

med ca. 128 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæ-

iske Hav- og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 89,9 mia. euro (ca. 674 mia. kr.) for pe-

rioden 2014 – 2020. Under forudsætning af Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,5 mia. kr.) over peri-

oden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørigheds-

politikken.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI,

SALA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood

Association, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirk-

somheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og

Danmarks Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kom-

munerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordi-

neret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles

og evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke re-

sulterer i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge

forordningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form

af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct.

tilskud til ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at

forslaget giver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at sat-

serne er for lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at

både klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringer i energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet

og grøn infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kom-

missionens forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effek-

tive investeringer fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. mang-

lende fremskidt i forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen

af en europæisk resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i

2017 og 2019 – hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderin-

gen af projekternes målopfyldelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionens

forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at

udvide makrokonditionaliteten til at omfatte alle strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s

budget, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhø-

righedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentra-

tion, da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.

På rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april blev der opnået foreløbig enighed i

form af en delvis generel indstilling om forhandlingsblokkene

forvaltning og kontrol, støtteberettigelse,

store projekter, monitorering og evaluering, ex ante konditionalitet

samt

programmering;

sidst nævnte dog

med undtagelse af spørgsmålet om anvendelsen af de landespecifikke anbefalinger (i stedet for

det nationale reformprogram) som planlægningsgrundlag.

På teknisk niveau er der opnået gode fremskridt i forhandlingerne om

finansielle instrumenter, ind-

tægtsgivende projekter, resultatgennemgang

samt

tematisk koncentration.

Medlemslandene er grundlæg-

gende enige om målsætningen at fremme anvendelsen af

finansielle instrumenter

(e. g. lån og bank-

garantier) i sammenligning direkte tilskud samt at lette den administrative byrde i forbindelse

med forvaltningen af

indtægtsgivende projekter.

Vedrørende

resultatgennemgang

tematisk koncentrati-

nærmere medlemslandenes positioner sig, men der udestår stadig en løsning for så vidt angår

hensyntagen til særlige forhold, hvilket ønskes af en række medlemslande.

Under rådsmødet den 24. april fremlagde Tyskland med støtte fra en række lande et non paper

om ”better spending” vedrørende samhørighedspolitikken, som man fra tysk side muligvis vil

følge op på under Rådsmødet den 26. juni. I lyset af den europæiske økonomiske krise sigter de

tyske overvejelser på at opnå en større vækst- og beskæftigelsesorientering af samhørighedspoli-

tikken. Det kan forudses, at ”better spending” dagsordenen fra tysk side vil indgå i en kontekst

om at bygge bro mellem konsoliderings- og vækstdagsorden. Idet de tyske overvejelser primært

vedrører forbedringer af implementeringen af samhørighedspolitikken, har de tyske overvejelser

dog indtil videre ikke afstedkommet forslag til ændring af samhørighedsforordningerne.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af

midlerne og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre

modtagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og

fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstå-

ende regioner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhø-

righedspolitikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effek-

tiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af

mellem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag

om at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strate-

gisk ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og

Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.

En fælles planlægningsramme for de 5 fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen under

fondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positiv

overfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der er

målrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkastes

kontrol fra Kommissionen.

Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning samt økonomiske ubalancer hæmmer

en gunstig økonomisk udvikling og høj beskæftigelse, må udvidelsen af makroøkonomisk kon-

ditionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter derfor en udvidelse af den makroøkonomisk

konditionalitet indenfor samhørighedspolitikken til også at omfatte strukturfondene, landdi-

striktsfonden og fiskerifonden og en udvidelse til andre processer og instrumenter i det øko-

nomiske samarbejde, udover Stabilitets- og Vækstpagten, herunder proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer, som Danmark er omfattet af. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på,

at eventuelle beslutninger om suspension af EU-midler vedrørende et medlemsland træffes i

Rådet og ikke af Kommissionen alene. Samtidigt er regeringen skeptisk overfor midlertidigt

forøgede støttesatser til kriseramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende

samhørighedsmidlerne målrettet.

Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes med

henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditi-

onalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere

effektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke

indsatser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-

punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for

generelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.

Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af eva-

luering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige

ressourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnå-

elsen af målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregio-

nerne, der modtager de største midler.

Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bi-

drage til at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligele-

des, at reglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigel-

se og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, be-

kæmpelse af klimaforandringer og ressourceeffektivitet.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støt-

te af den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk mer-

værdi, for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en

mulighed inden for alle temaer, for eksempel i form at tværgående prioriteter.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre pro-

grammer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners ud-

fordringer og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gør

forvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenkles

yderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater

– under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om

forenkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndig-

hederne; navnlig for konkurrenceevneregioner, der modtager forholdsvis små midler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets partier (i afventen af Folketingets Europaud-

valgs konstituering) den 7. oktober 2011 samt for Folketinget Europaudvalg den 9. december

2011 og den 20. april 2012. Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21. november 2011.