PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3184 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 10. juli 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juli 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det cypriotiske formandskab...................................... 15

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 ........................................................ 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM(2011)0500, KOM(2011)0403, KOM(2011)0398, KOM(2011)0510, KOM(2011)0511,

KOM(2011)0512, KOM(2011)0737, KOM(2011)0738, KOM(2011)0739, KOM (2011)0740,

KOM(2011)0742

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2012. Ændringer er

markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Der forventes en præsentation af formandskabets arbejdsprogram samt en

præsentation af et teknisk opdateret forslag fra Kommissionen på det første møde under cypriotisk formandskab.

2. Baggrund

Formandskabet forventes på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. juli 2012 at frem-

lægge sit arbejdsprogram vedrørende forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Det

forventes, at arbejdsprogrammet vil tage udgangspunkt i mandatet fra Det Europæiske Råd den

28.-29. juni 2012, hvorefter det danske formandskabs arbejde udgør et grundlag for de afslutten-

de forhandlinger, og hvorefter det cypriotiske formandskab vil videreudvikle forhandlingsbok-

sen. Formandskabet forventes endvidere at afrapportere fra bilaterale drøftelser med medlems-

staterne gennemført forud for rådsmødet. Endelig forventes Kommissionen på rådsmødet at

præsentere en teknisk opdatering af sit forslag baseret på nye statistiske data.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

vedrørende de eksterne politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske

rammer for disse underliggende sektorretsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

1.083.316

2014

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

Samlede forpligtelser 150.371

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

Kategori 1: Intelligent

64.696

og inkluderende

vækst

50.486

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

Kategori 3: Sikkerhed

2.532

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

9.400

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

Kategori 5:

8.542

Administration

Herunder administra- 6.967

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1,03

1.025.000

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Fleksibilitetsinstrument 500

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

500

Den Europæiske Udvik- 3.317

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

p.m.

7.815

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de

nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner

med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-

gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-

tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-

hed er også fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-

drag til Europa 2020-målsætningerne.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle

ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,

ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den

Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-

ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringer

på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere

sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudses

således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”den

flerårige finansielle ramme og egne indtægter”

tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Europa-Parlamentet centrale

principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige finansielle ramme, herunder vedrørende Eu-

ropa-Parlamentets inddragelse i forhandlingerne.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den

isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

8. Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Polsk formandskab

Den flerårige finansielle ramme var under polsk EU-formandskab genstand for drøftelse på fire

møder i Rådet vedrørende almindelige anliggender samt et uformelt møde i Rådet (almindelige

anliggender):

- Den 18. juli 2011 præsenteredes Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ram-

me.

- Den 29. juli 2011 (uformelt GAC) gennemførtes en første helt overordnet drøftelse, hvor

holdningstilkendegivelserne tog udgangspunkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s

flerårige budgetramme.

- Den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og fleksibilitet. Drøftelsen viste gene-

rel støtte til den foreslåede længde, mens holdningerne for så vidt angår struktur og flek-

sibilitet var delte.

- Den 15. november 2011 fandt en første drøftelse af samhørighedspolitikken, infrastruk-

turfaciliteten og landbrugspolitikken sted. En gruppe af medlemsstater fremhævede be-

hovet for et overordnet restriktivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede

samhørighedspolitikkens vigtighed for opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne, mens

en anden gruppe lande fremhævede landbrugspolitikken som en særlig prioritet. Mange

medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordnede for-

mål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget.

- Den 5. december fremlagde formandskabet sin fremskridtsrapport.

Det Europæiske Råd vedtog den 9. december 2011 procedurekonklusioner om de videre for-

handlinger under dansk formandskab.

Dansk formandskab

Den flerårige finansielle ramme var under dansk EU-formandskab genstand for drøftelse på fem

møder i Rådet vedrørende almindelige anliggender, et møde i ECOFIN (frokost), et uformelt

møde i Rådet (almindelige anliggender) samt et uformelt møde i ECOFIN:

- Den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes overordnede prioriteter, herunder ved-

rørende det overordnede udgiftsniveau. En stor gruppe lande fandt behov for betydelige

udgiftsreduktioner i forhold til Kommissionens forslag. En anden stor landegruppe fandt,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Kommissionens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Forskellige grupper af

medlemsstater fremhævede henholdsvis samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken og

en modernisering af budgettet som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemsstater

udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter,

mens en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabat-

lande fremførte velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.

Den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første udkast til forhandlingsboks vedrø-

rende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitikken), 3, 4

og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Flere medlemsstater understregede, at alle

budgetkategorier nødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnede

udgiftsniveau. Mange delegationer anså midler til forskning som en prioritet. Excellence-

princippet gav anledning til drøftelse. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt som

områder med EU-merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne til

administration (kategori 5)

Den 30. marts 2012 (uformelt ECOFIN) gav særligt det overordnede udgiftsniveau og

den foreslåede revision af systemet for egne indtægter anledning til drøftelse. En stor

gruppe af medlemsstater understregede, at væsentlige udgiftsreduktioner var en forudsæt-

ning henset til de nationale konsolideringsbestræbelser. En anden gruppe af medlemssta-

ter fandt, at Kommissionens forslag var et godt udgangspunkt, men fremhævede at så-

fremt udgiftsniveauet skulle nedbringes, måtte dette ske gennem en balanceret fordeling

af reduktionerne på udgiftskategorier. En stor gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis

overfor de foreslåede nye indtægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nu-

værende rabatlande understregede bevarelse af de eksisterende rabatordninger som afgø-

rende prioritet.

Den 24. april 2012 drøftedes formandskabets første udkast til forhandlingsboks vedrø-

rende hovedparten af budgetkategori 1 (infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitik-

ken) samt budgetkategori 2. En stor gruppe af medlemsstater betegnede Kommissionens

forslag til udgifterne til samhørighedspolitikken som et absolut minimum, mens en anden

stor gruppe understregede behovet for at finde væsentlige udgiftsreduktioner på dette

område. For så vidt angår budgetkategori 2 fremhævede en gruppe af medlemsstater

Kommissionens forslag til udgiftsniveauet som et absolut minimum, mens en anden

gruppe af medlemsstater så potentiale for reduktioner på dette udgiftsområde. Medlems-

staterne gav udtryk for velkendte holdninger for så vidt angår omfordeling af hektarstøt-

ten.

Den 29. maj 2012 drøftedes formandskabets første udkast til en samlet forhandlingsboks.

Drøftelsen gav anledning til, at medlemsstaterne fremhævede deres særlige politiske prio-

riteter, der især vedrørte det overordnede udgiftsniveau, de to store udgiftskategorier

(samhørighed og landbrug) og indtægtssiden. På rådsmødet drøftedes endvidere den fler-

årige finansielle rammes bidrag til vækst, herunder behovet for bedre budgetanvendelse.

Den 11. juni 2012 (uformelt GAC) drøftedes et revideret udkast til forhandlingsboks fra

det danske formandskab. Drøftelsen omfattede særligt den kommende budgetrammes

struktur, håndteringen af udestående forpligtelser (RAL) samt momsfradragsret for så vidt

angår samhørighedspolitikken. Medlemsstaternes indtog delte holdninger til disse pro-

blemstillinger.

Den 22. juni 2012 (ECOFIN) drøftedes under frokosten et revideret udkast til samlet

forhandlingsboks. Medlemsstaterne støttede generelt det danske formandskabs forhand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsboks som grundlag for de afsluttende forhandlinger efter dansk formandskab. Enkel-

te lande udtrykte reservationer.

Den 26. juni 2012 drøftedes det danske formandskabs endelige udkast til forhandlings-

boks. Flertallet af medlemsstaterne roste formandskabets arbejde og fandt, at forhand-

lingsboksen udgjorde et godt grundlag for de videre forhandlinger, idet enkelte lande ud-

trykte reservationer.

Det Europæiske Råd drøftede den 28.-29. juni den flerårige finansielle ramme, herunder flerårs-

budgettets bidrag til vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og samhørighed. Det Europæiske

Råd bød i den forbindelse det danske formandskabs arbejde velkommen som et grundlag for de

endelige forhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 22. juni 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møderne i Rådet (almin-

delige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011, den 15. no-

vember 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24. april 2012,

den 29. maj 2012 og den 26. juni 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det cypriotiske formandskab

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet vil programmet for det cypriotiske formandskab blive præsenteret. Det cypriotiske formandskabs-

program fremhæver fire overordnede prioriteter: (i) ”et mere effektivt og bæredygtigt Europa”, (ii) ”et Europa med

en økonomi, der klarer sig bedre og er mere vækstbaseret”, (iii) ”et Europa der er relevant for borgerne med soli-

daritet og social sammenhængskraft”, og (iv) ”Europa i verden – tættere på dets naboer”.

2. Baggrund

Cypern overtog pr. 1. juli 2012 formandskabet for Rådet for den Europæiske Union. Det er før-

ste gang, at Cypern har formandskabet. Cypern udgør sidste tredjedel af det polske, danske og

cypriotiske trioformandskab, hvis trioformandskabsprogram blev godkendt af Rådet (generelle

anliggender) den 22. juni 2011.

På rådsmødet den 24. juli 2012 vil formandskabet præsentere sit nationale formandskabspro-

gram.

3. Formål og indhold

Det cypriotiske nationale formandskabsprogram bærer titlen ”Mod et bedre Europa” (”Towards

a Better Europe”) og indeholder fire overordnede prioriteter, som formandskabet vil fokusere

på:

For det første ”et

mere effektivt og bæredygtigt Europa”,

som skal fremme politikker, der kan imødegå

den usikkerhed og ustabilitet, som den økonomiske krise har medført. Hovedprioriteten for det

cypriotiske formandskab vil være forhandlingerne om EU’s flerårige budget for perioden 2014-

2020, som man håber at kunne afslutte. Fra cypriotisk side vil man arbejde for et effektivt og fair

EU-budget, der fremmer vækst og beskæftigelse. Energipolitikken, grøn vækst og bæredygtig

udvikling fremhæves også.

For det andet ”et

Europa med en økonomi, der klarer sig bedre og er mere vækstbaseret”.

Cypern fremhæ-

ver, at man kun kan klare sig igennem den økonomiske krise ved at gennemføre konsoliderings-

tiltag og væksttiltag samtidigt. Det cypriotiske formandskab vil således arbejde for sideløbende at

implementere såvel de nye rammer for økonomisk styring og overvågning som EU2020-

strategien. Styrkelse af det indre marked og det digitale indre marked, herunder særligt små og

mellemstore virksomheders rolle, står centralt hos Cypern i bestræbelserne på at få skabt fornyet

vækst i Europa.

For det tredje ”et

Europa der er relevant for borgerne med solidaritet og social sammenhængskraft”.

Cypern

vil sætte særligt fokus på ungdomsarbejdsløshed i lyset af de høje arbejdsløshedstal i Europa.

Derudover vil også etableringen af det fælleseuropæiske asylsystem inden udgangen af 2012 være

en vigtig prioritet. Cypern vil også fokusere på sundhed og sund livsstil for både unge og ældre

blandt andet ved at sætte fokus på det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem gene-

rationer. Bedre uddannelse er et andet fokusområde mhp. at blive bedre til at imødekomme ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdsmarkedets behov. Endvidere lægger det cypriotiske formandskab vægt på at involvere ar-

bejdsmarkedets parter samt NGO’er og lokale myndigheder i både udarbejdelsen og gennemfø-

relsen af Europa 2020-strategien. Endelig er også persondatabeskyttelse en væsentlig prioritet for

Cypern.

Den fjerde overordnede prioritet er ”Europa

i verden – tættere på dets naboer”.

I forhold til EU’s

udenrigs- og sikkerhedspolitik vil Cypern arbejde tæt sammen med EU’s udenrigsrepræsentant

og den fælles udenrigstjeneste. Det cypriotiske formandskab vil særligt fokusere på de sydlige

partnere i EU’s naboskabspolitik mhp. at styrke relationerne til samarbejdspartnere i Middelhavet

samt arbejde for at fremme arbejdet med EU's udvidelse. Cypern vil endvidere arbejde for at

styrke fødevaresikkerhed og sætte fokus på EU’s forpligtelser på udviklingsområdet. Slutteligt

fremhæver Cypern, at man vil arbejde for at styrke EU’s eksterne handelspolitik, som indeholder

et betydeligt vækstpotentiale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Det cypriotiske formandskabsprogram blev præsenteret på Europa-Parlamentets plenarforsam-

ling den 4. juli 2012.

5. Nærhedsprincippet

Præsentationen af formandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og er

dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters

overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte sager.

6. Gældende dansk ret

Formandskabsprogrammet vurderes ikke umiddelbart at have nogen lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

7. Konsekvenser

Formandskabsprogrammet ses ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne

overvejelser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Rådet ventes på rådsmødet at modtage en generel præsentation af det cypriotiske formandskabs-

program og prioriteter. Fra dansk side støttes generelt op om det cypriotiske formandskabspro-

gram, og man forventer at byde det cypriotiske formandskabs prioriteter velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på

møder i Det Europæiske Råd. På rådsmødet den 24. juli 2012 ventes således en opfølgende drøftelse med fokus

på EU’s flerårige budget, vækst- og beskæftigelsespagten og rapporten om den Økonomiske og Monetære Union.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 var et ordinært møde. I henhold til Lissabon-

traktatens artikel 16(6) TEU forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæi-

ske Råd og sørger for opfølgningen heraf.

3. Formål og indhold

På mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 var der fokus på håndtering af den øko-

nomiske krise og på at skabe vækst og arbejdspladser i Europa.

Drøftelserne på mødet fokuserede særligt på tre emner.

For det første var der en diskussion af det kommende flerårige EU-budget for perioden 2014-

2020, hvor man tog udgangspunkt i den forhandlingsboks, som det danske formandskab havde

udarbejdet. Der var på mødet enighed om, at forhandlingsboksen vil danne grundlag for den

afsluttende fase af forhandlingerne.

For det andet havde man en drøftelse af vækst og beskæftigelse, hvor man opnåede enighed om

en vækst- og beskæftigelsespagt, herunder det europæiske patent og en paid-in kapitaludvidelse i

EIB på EUR 10 mia. Derudover afsluttede man det europæiske semester ved at godkende de

landespecifikke anbefalinger til de enkelte medlemslande.

For det tredje havde Det Europæiske Råd en drøftelse af den rapport om det fremtidige arbejde

med Den Økonomiske og Monetære Union, som formanden for Det Europæiske Råd havde

udarbejdet i samarbejde med formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen og

formanden for Den Europæiske Centralbank. Frem mod Det Europæiske Råd i oktober 2012 vil

der blive udarbejdet en foreløbig rapport, som vil indeholde en køreplan for gennemførelsen af

en fuld Økonomisk og Monetær Union. Der vil blive udarbejdet en endelig rapport udgangen af

2012.

Derudover godkendte Det Europæiske Råd beslutningen om at indlede optagelsesforhandlinger

med Montenegro, som blev truffet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2012.

Endvidere bød man de fremskridt velkommen, der var sket på området for retlige og indre anlig-

gender under dansk formandskab, og man opfordrede også medlemslandene til at fortsætte ar-

bejdet med nuklear sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt var der en drøftelse af en række udenrigspolitiske emner, herunder situationen i Syrien

og Iran, ligesom man understregede vigtigheden af menneskerettigheder og demokrati i EU’s

udenrigspolitik og genbekræftede 2015-målsætningen vedr. niveauet for EU’s udviklingsbistand.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil

blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få så-

danne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv opfølgning på beslutningerne fra Det Europæiske Råd den 28.-29.

juni 2012 og forventer at kunne tage redegørelsen for opfølgningen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. juni og den 27. juni 2012 af

henholdsvis handels- og investeringsministeren og statsministeren.