PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3188 - Beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

NOTAT

19. september 2012

Samlenotat om rådsmøde for beskæftigelse og soci-

ale anliggender den 4. oktober 2012

J.nr. 2012-7189

JAIC/rmh

Der forventes følgende dagsorden:

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mini-

mumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejds-

tagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektro-

magnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”) (første læsning),

KOM(2011) 348

(evt.) Generel indstilling/Information fra formandskabet

Side 3

2. Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings- og associeringsråd,

der er oprettet ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De

Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og

henholdsvis Republikken Albanien, Republikken Montenegro og Repu-

blikken San Marino, samt Tyrkiet, som separate staten på den anden side,

for så vidt angår vedtagelse af bestemmelserne om koordinering af de

sociale sikringsordninger

KOM(2012) 152 endelig

KOM82012) 156 endelig

KOM82012) 157 endelig

KOM(2012) 158 endelig

(evt.) Politisk enighed

Side 9

3. Europa2020-strategien og den nye europæiske styring

a) Evaluering af det andet europæiske semester og den tematiske

overvågning af beskæftigelses- og socialpolitikkerne

Politisk drøftelse

Godkendelse af bidragene fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelse

b) (Evt.) Principper for velfungerende arbejdsmarkeder

Godkendelse af EMCO’s principper

c) (Evt.) Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelses-

systemers ydeevne

Godkendelse af rapporten fra Komitéen for Social

Beskyttelse

Side 14

4. Rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for

Europas unge, KOM-dokument foreligger ikke

Side 16

Vedtagelse af rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Børns trivsel – Børnefattigdom, KOM-dokument foreligger ikke

Side 19

Vedtagelse af rådskonklusioner

6. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument fore-

ligger ikke

Side 21

Information fra formandskabet

Punkt 1, 4 og 6 hører under beskæftigelsesministerens ressort.

Punkt 2 og 5 hører under social- og integrationsministerens ressort.

Punkt 3 er delt ressort mellem beskæftigelsesministeren og social- og integrations-

ministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrif-

ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering

for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirek-

tiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (”EMF-direktivet”)

(første læsning), KOM(2011) 348

(evt.) Generel indstilling/information fra formandskabet

Revideret notat

Resumé

Arbejdstagere kan udsættes for høje niveauer af elektromagnetiske felter ved ar-

bejdsprocesser som fx:



Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,



Arbejde ifm svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,



Arbejde nær radiosendere og radaranlæg.

Området er reguleret af EMF-direktiv 2004/40/EF, som endnu ikke er implemente-

ret i Danmark.

Kommissionen foreslår lempelser i forhold til det eksisterende EMF-direktiv inden

implementeringsfristens udløb. Af hensyn til de igangværende forhandlinger er im-

plementeringsfristen udskudt til den 30. oktober 2013. De foreslåede lempelser har

til formål at medføre tekniske og økonomiske lettelser for virksomhederne uden at

sætte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed i fare. En række af de foreslåede lem-

pelser har baggrund i nye videnskabelige vurderinger, som er indarbejdet i forsla-

gets orienterings-, aktions- og grænseværdier. For en række arbejdsprocesser, som

foregår under kontrollerede omstændigheder, er der desuden foreslået delvis und-

tagelse fra direktivets krav, herunder direktivets grænseværdier.

1. Baggrund

Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv om minimums-

forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering

for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (2004/40/EF). Di-

rektivet er endnu ikke implementeret i Danmark.

Den 23. april 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2008/46/EF om

ændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed

i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser

(elektromagnetiske felter), som forlængede implementeringsfristen for direktiv

2004/40/EF til den 30. april 2012. Den mellemliggende periode skulle anvendes til

at tilvejebringe nye oplysninger samt udarbejde og vedtage et nyt direktiv.

Rådet og Europa-Parlamentet har den 19. april 2012 vedtaget en yderligere forlæn-

gelse af implementeringsfristen til den 30. oktober 2013 med henblik på at sikre til-

strækkelig tid til at afslutte de igangværende forhandlinger i Rådet og Europa-

Parlamentet.

Den 22. juni 2011 har Kommissionen foreslået et nyt direktiv om minimumsfor-

skrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering

for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (KOM(2011) 348

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

endelig). Den 18. juli 2011 forelå forslaget i en dansk sprogversion. Der er nu tale

om nyt direktiv (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF) som ophæver direktiv 2004/40/EF.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 153, og forslaget kan vedtages med kvalifi-

ceret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 294.

Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16 i Rådets direktiv 89/391/EØF om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet (rammedirektivet). Der er således tale om et minimumsdi-

rektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end

foreskrevet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende EPSCO-rådsmøde den 4. okto-

ber 2012 med henblik på evt. generel indstilling/information fra formandskabet

2. Formål og indhold

Forslaget har til formål at beskytte arbejdstagerne mod de akutte risici, der er for-

bundet med udsættelse for elektromagnetiske felter, eller som opstår som en indi-

rekte effekt af felterne. Disse risici er fx, at statiske magnetfelter kan medføre

svimmelhed, og ved radiofrekvente felter afsættes varme i vævet, som kan forårsa-

ge varmeskader.

Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes især ved følgende arbejdsproces-

ser:



Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,



arbejde ved elektrokemiske processer,



arbejde ved svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,



produktion og distribution af elektricitet,



højfrekvenssvejsning af PVC-plast,



limhærdning af limtræ samt faconpresset finér til møbler,



arbejde nær radiosendere og radaranlæg.

Direktivet regulerer kun for akutte risici som følge af eksponering for elektromag-

netiske felter, idet der i dag ikke findes videnskabeligt dokumentation for langtids-

virkninger.

Direktivforslagets grænseværdier er ajourført i henhold til de nyeste internationale

normer, og der indføres for lavfrekvente felter desuden to sæt separate grænsevær-

dier, som sikrer mod henholdsvis sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

I direktivforslaget indføres der som noget nyt orienteringsværdier. Overholdelse af

orienteringsværdierne beskytter i henhold til internationale normer alle personer,

som ikke tilhører en særlig risikogruppe, mod sikkerheds- og sundhedsrisici ifm

eksponering for elektromagnetiske felter.

Direktivforslaget fastlægger aktionsværdier, som sigter mod at sikre mod sund-

hedsskader i samme omfang som overholdelse af grænseværdierne for sundheds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mæssige risici, men aktionsværdierne sikrer ikke fuldt ud mod sikkerhedsrisici

men er til gengæld nemmere at måle end grænseværdierne.

Sikkerhedsrisici sikres der imod enten ved overholdelse af orienteringsværdien el-

ler ved at reducere genevirkninger og kombinere denne indsats med ulykkesfore-

byggende tiltag.

Direktivforslaget indeholder undtagelser, så nogle brancher og arbejdsprocesser

under kontrollerede omstændigheder delvist kan undtages for regulering iht direk-

tivet - det vedrører:



Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren, som

undtages for direktivets grænseværdier,



militært arbejde, som helt undtages fra direktivets krav, og



arbejde, som foregår under kontrollerede forhold, hvor grænseværdien kan

overskrides midlertidigt.

Som begrundelse for undtagelserne anfører Kommissionen:



At uden undtagelsen vedrørende MR-skannere vil 5 – 8 % af MR-

skanninger blive umuliggjort,



at sikkerheden ifm militærpersonels eksponering for elektromagnetiske fel-

ter reguleres via en NATO-standard, hvis sikkerhedsniveau kan anses for

ækvivalent med direktivforslagets,



at nogle helbredseffekter af forbigående karakter (nervestimuleringer) un-

der kontrollerede forhold kan være acceptable.

Som en hjælp til virksomhedernes arbejde med risikovurderingen indeholder direk-

tivforslaget oversigter, som indplacerer en række arbejdsprocesser i forhold til ak-

tions-, og grænseværdierne.

Med forslaget afgives der kompetence til Kommissionen til at vedtage såkaldte de-

legerede retsakter. Med disse delegerede retsakter kan Kommissionen foretage rent

tekniske ændringer af bilagene til direktivet med henblik på at sikre, at bilagene er

opdaterede i forhold til anden lovgivning og den teknologiske udvikling. Desuden

kan Kommissionen foretage ændringer i orienterings- og aktionsværdier, hvilket fx

kan komme på tale i forbindelse med ny videnskabelig dokumentation. Grænse-

værdierne kan derimod ikke ændres via delegerede retsakter. Europa Parlamentet

og Rådet kan til enhver tid trække delegationen tilbage eller gøre indsigelse mod en

konkret delegeret retsakt.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 16. december 2011 stillet 233 ændringsforslag til di-

rektivforslaget. Udvalget har endnu ikke stemt om udvalgsbetænkningen Medlem-

merne af EP udtrykte i første høringsrunde i oktober 2011 behov for at få uddybet

og forklaret indholdet af forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Sikkerhedsrisici kan fx opstå ifm magnetophosphener, som er tilsyneladende lysglimt i

øjnene forårsaget af kraftige magnetfelters påvirkning af synsnerverne. Magnetophosphener

regnes ikke i sig selv for en sundhedsskadelig påvirkning, men magnetophosphener kan

virke generende og forstyrrende, og de kan, især hvis de opstår uvarslet, i nogle arbejdssi-

tuationer medføre en øget sikkerhedsrisiko.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved vedtagelsen af EMF-direktivet i 2004 var Kommissionen, Europa-Parlamentet

og Rådet af den opfattelse, at fælles regler var nødvendige til beskyttelse af ar-

bejdstagere. Kommissionen anfører i forbindelse med det nye forslag, at udviklin-

gen siden 2004 ikke har ændret ved forudsætningerne for denne vurdering.

Kommissionen anfører videre, at det videnskabelige grundlag for flere af grænse-

værdierne i EMF-direktivet fra 2004 nu er ændret, og at bl.a. indarbejdelsen af nye,

mere lempelige internationale sikkerhedsnormer fra 2009 og 2010 vil lette mange

af de forventede implementeringsproblemer ved EMF-direktivet, - problemer som

især er blevet påpeget af sundhedssektoren og dele af industrien.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, som tager hensyn til, at der er tale

om ændring af et eksisterende direktiv, hvorfor de nye regler også skal fastsættes

på EU-niveau.

5. Gældende dansk ret

Der findes ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænseværdi-

er. Området reguleres efter bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler og bekendt-

gørelsen om arbejdets udførelse. Reguleringen suppleres med internationale stan-

darder samt diverse vejledningsmateriale, herunder særligt At-vejledning D.6.1.1

om ikke-ioniserende stråling.

For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i lov om skibes sikkerhed m.v. For

offshore sektoren gælder offshoresikkerhedsloven. For luftfartsområdet gælder lov

om luftfart.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil kræve ændringer i arbejdsmiljøloven for så vidt

angår arbejde på landjorden, og at direktivet kan gennemføres ved udarbejdelse af

en særlig bekendtgørelse.

Direktivet skal for søfart, fiskeri og offshore implementeres særskilt med hjemmel i

de under afsnit 5 nævnte love.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Der skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser set i

forhold til det gældende direktiv. Forslaget vurderes at indebære en mindre øko-

nomisk lettelse for virksomhederne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

7. Høring

Forslaget har været i høring hos EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold med frist den 26. august 2011.

DA og LO har afgivet høringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA er af den opfattelse, at de foreslåede regler om risikovurdering af svejsning er

alt for omfattende.

LO har afgivet en række bemærkninger, herunder at:



undtagelserne af visse brancher og arbejdsprocesser bør tidsbegrænses



undtagelsen fra at gennemføre risikovurdering, når arbejdet er vurderet i

forhold til produktlovgivningen, bør udgå



LO finder beskyttelsesniveauerne i direktivet uigennemskuelige



at Kommissionen efter 5 år må evaluere den videnskabelige baggrund for

at inddrage langtidseffekter i direktivet



visse af direktivets regler giver adgang til uens vilkår for virksomhederne

og et uensartet beskyttelsesniveau for arbejderne i EU



LO stiller spørgsmålstegn ved direktivets art. 10 og 11, der indebærer ad-

gang til at delegere regelfastsættelse til Kommissionen



LO er af den opfattelse, at listerne i Annex II C over arbejdsudstyr og -

aktiviteter, der undtages fra kravet om foranstaltninger, er upålidelige, og

foreslår, at listerne ændres til en ikke-bindende guide



LO har i øvrigt konkrete spørgsmål til dele af direktivets tekst og finder, at

teksten visse steder bør uddybes eller præciseres

FTF har efterfølgende afgivet følgende bemærkninger:



FTF foreslår, at EU-kommissionen senest i 2017 skal evaluere den viden-

skabelige baggrund for også at inddrage skadelige langtidseffekter i direk-

tivet. Baggrunden for FTF’s ønsker er, at IARC (International Agency for

Research on Cancer) i 2011 har optaget elektromagnetiske felter på sin li-

ste over påvirkninger, der er ”possibly carcinogenic to humans”, dvs. klas-

se 2B. Det vil efter FTF’s opfattelse være svært at sikre, at direktivet gen-

åbnes selv om ovennævnte mistanke bekræftes uden at indføje denne for-

pligtigelse for Kommissionen.



FTF foreslår, at undtagelsesbestemmelsen i direktivforslagets artikel 3, stk

4 om MR-skannere formuleres som en undtagelse for de tilfælde, hvor det

er nødvendigt af medicinske eller vedligeholdelsesmæssige årsager.



I direktivudkastets artikel 5, litra c er der indsat et særligt beskyttelseshen-

syn for arbejdstagere, der er udsat for særlige risici, eksempelvis arbejdsta-

gere, der bærer implantat eller gravide. FTF finder det vigtigt at understre-

ge, at dette beskyttelseshensyn gælder uanset undtagelsesbestemmelsen i

artikel 3, nr. 4 på en måde. Dette kunne ske ved, at der tilføjes et ”dog

jævnfør artikel 5, litra c” i slutningen af første sætning i bestemmelsen.



FTF kan derudover tilslutte sig de bemærkninger, der er fremsendt af LO.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om behovet for et nyt direktiv til afløsning af 2004/40/EF.

De tre delvise undtagelser for direktivets krav, som vedrører militæret, MR-

skannere og arbejde, der foregår under kontrollerede forhold, har alle været gen-

stand for stor debat. Den generelle holdning er, at der skal være undtagelser på dis-

se tre områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den generelle holdning blandt medlemslandene er, at aktionsværdierne bør være

lavere end foreslået af Kommissionen og i overensstemmelse med internationalt

gældende normer. Ved overskridelse af aktionsværdierne skal der være krav om

foranstaltninger og/eller udvidet risikovurdering.

Den generelle holdning blandt medlemsstaterne er, at direktivforslagets teknisk

vanskelige indhold betyder, at det er nødvendigt at Kommissionen udarbejder vej-

ledninger, som kan være til hjælp ved implementering af direktivet. Dette betyder,

at der ved fastlæggelsen af implementeringsfristen skal tages hensyn til, at Kom-

missionen skal kunne udarbejde vejledninger.

Flere medlemslande har ønsket en tidsbegrænsning af Kommissionens adgang til

via delegerede retsakter at foretage ændringer i bilagene til direktivet.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv overfor vedtagelsen af et nyt EMF-direktiv til erstatning for

direktiv 2004/40/EF, der indeholder forældede grænseværdier.

Regeringen finder, at definitioner, grænseværdier mv. i videst muligt omfang bør

svare til internationale normer, men mindre afvigelser kan om nødvendigt accepte-

res, forudsat at det overordnede mål om et sikkert og sundt arbejdsmiljø fastholdes.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 25.

november 2011 og den 14. juni 2012

samt til forhandlingsoplæg den 14. sep-

tember 2012.

Et grundnotat vedrørende sagen er fremsendt til Europaudvalget den 23. august

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af

Den Europæiske Union i det stabiliserings- og associeringsråd, der er oprettet

ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber

og deres medlemsstater på den ene side og henholdsvis Republikken Albanien,

Republikken Montenegro og Republikken San Marino, samt Tyrkiet, som se-

parate staten på den anden side, for så vidt angår vedtagelse af bestemmelserne

om koordinering af de sociale sikringsordninger

KOM(2012) 152 endelig

KOM82012) 156 endelig

KOM82012) 157 endelig

KOM(2012) 158 endelig

(evt.) Politisk enighed

Nyt notat.

Resumé

Ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om indgåelse af aftalen om samarbejde og

toldunion mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og Re-

publikken San Marino på den anden side er der truffet afgørelse om, at Associe-

ringsrådet vedtager passende bestemmelser til implementeringen af målene på om-

rådet for samordning af de sociale sikringsordninger. Forslaget består af en afgø-

relse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet. Forslaget

lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af sociale sikringsydelser som følge

af gensidighedsprincippet finder anvendelse både på sanmarinesiske arbejdstagere,

der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område samt deres familiemedlemmer,

der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt er beskæf-

tiget i San Marino og medlemmer af deres familie, som lovligt er bosiddende i San

Marino. Forslaget omhandler både optjening af rettigheder og overførsel heraf til

udbetaling under bopæl i San Marino

En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-

melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget behandles derfor

som en samlet pakke med tilsvarende forslag for så vidt angår aftalerne med Repu-

blikken Albanien(2009), Republikken Montenegro(2010) , samt Tyrkiet(1964).

1. Baggrund

Den Europæiske Union har over en årrække indgået Associeringsaftaler med en

række tredjelande. Det fremgår af disse aftaler, at Associeringsrådet skal vedtage

passende bestemmelser til implementering af aftalerne med de enkelte tredjelande.

Der lægges op til en samlet pakke for så vist angår aftalerne med San Marino, Alba-

nien, Montenegro og Tyrkiet. Dette er på linje med den pakke, som Rådet vedtog i

2010 vedrørende Algeriet, Marokko, Tunesien, Kroatien, Israel og Makedonien.

Forslagene består af en afgørelse om den holdning, som Unionen skal indtage i As-

socieringsrådet. Forslagene lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af socia-

le sikringsydelser som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både på ar-

bejdstagere fra hhv. San Marino, Albanien, Montenegro og Tyrkiet, der lovligt er

beskæftiget på en medlemsstats område, samt deres familiemedlemmer, der er lov-

ligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget i et af

disse lande, og medlemmer af deres familie, som lovligt er bosiddende i et af disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande. Forslagene omhandler både optjening af rettigheder og overførsel af visse so-

ciale ydelser til udbetaling under bopæl i et af disse lande.

Retsgrundlaget er artikel 218, stk. 9, i TEUF sammenholdt med dennes artikel 79,

stk. 2, litra b, for så vidt angår Albanien , Montenegro og San Marino.

Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark. Det forhandlingsresultat, der bliver vedtaget i as-

socieringsrådet vil være folkeretligt bindende for Danmark, og Danmark skal som

folkeretlig part implementere de pågældende associeringsaftaler.

For så vidt angår forslaget vedrørende Tyrkiet er dette baseret på artikel 218, stk.9 i

TEUF sammenholdt med artikel 48.Dette skyldes det anderledes sigte, der er fastlagt

i associeringsaftalen og tillægsprotokollen med Tyrkiet, som går ud på så vidt muligt

at udstrække de principper , der er fastsat i EU’s bestemmelser om arbejdskraftens

frie bevægelighed til at gælde for tyrkiske statsborgere. Derfor foreslås

gennemførelsen af bestemmelserne om social sikring, som udgør et nødvendigt

supplement til arbejdskraftens frie bevægelighed, på samme måde at have hjemmel i

artikel 48 i TEUF. Efter artikel 48 i TEUF sker vedtagelse med kvalificeret flertal.

2. Formål og indhold

En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-

melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslagene behandles derfor

som en samlet pakke for så vist angår aftalerne med San Marino, Albanien, Monte-

negro og Tyrkiet.

Formålet med forslagene er at implementere de Associeringsaftaler, som Rådet har

indgået med disse tredjelande. Forslagene omhandler både optjening af rettigheder

og overførsel af visse sociale ydelser til udbetaling under bopæl i de omhandlede

tredjelande. Forslagene lægger op til, at omhandle alderspension, efterladtepension,

ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og invalidepension knyttet der-

til, samt familieydelser. Der har været uklarhed i forhold til, om pensionstillæg skal

eksporteres, da det normalt ikke gælder inden for EU/EØS. Kommissionen har ef-

terfølgende afklaret, at pensionstillæg vil være omfattet af eksportbestemmelsen.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres men alene orienteres efterfølgende.

4. Nærhedsprincippet

Aftalerne fastsætter bestemmelser om principperne for koordinering af de sociale

sikringsordninger, som skal anvendes ensartet af alle medlemsstater. Forslaget, der

er en gennemførelse af disse principper bør derfor underkastes ensartede betingelser,

hvilket bedst kan opnås på EU - plan. En implementering vurderes derfor bedst at

kunne ske på EU - plan. Regeringen er enig heri.

5. Gældende dansk ret

Der er ikke danske regler på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet

Forslagene vedrørende Albanien, Montenegro og San Marino medfører ikke i sig

selv konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks stilling, ikke delta-

ger i vedtagelsen af forslaget. Forslagets vedtagelse vil derfor ikke indebære æn-

dringer i dansk lovgivning, da disse afgørelser ikke er EU-retligt bindende for Dan-

mark. Det forhandlingsresultat, der bliver vedtaget i associeringsrådet vil være fol-

keretligt bindende for Danmark, og Danmark skal som folkeretlig part implementere

de pågældende associeringsaftaler. De statsfinansielle konsekvenser vil først kunne

beregnes, når Danmark folkeretligt skal implementere aftalerne.

For så vidt angår forslaget vedrørende Tyrkiet, hvor forslaget er baseret på artikel

48 i TEUF, og ikke har henvisning til artikel 79, stk.2, litra a) i TEUF bemærkes, at

Danmark allerede har indgået bilateral socialsikringsaftale med Tyrkiet, som idé-

mæssigt svarer til forslaget. Den indeholder bl.a. bestemmelser om eksport af sociale

pensioner. Det foreliggende forslag lægger imidlertid op til en ophævelse af bopæls-

bestemmelserne for ret til ydelser ved alderspension, efterladtepension, ydelser ved

arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og invalidepension knyttet dertil. Det forven-

tes at ville føre til, at pensionstillæg knyttet til f.eks. dansk social pension, vil kunne

eksporteres ved bopæl i Tyrkiet. De statsfinansielle konsekvenser ved implemente-

ringen af aftalen med Tyrkiet forventes meget skønsmæssigt at beløbe sig til knap

17 mio kr. på årsbasis

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske eller administrative konse-

kvenser.

7. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU – Specialudvalget for Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold med høringsfrist den 7. maj 2012.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har svaret at ”FA finder det vigtigt at

fastholde et velfungerende, åbent arbejdsmarked, hvilket koordinering af de sociale

sikringsordninger støtter. Det danske arbejdsmarked vil i de kommende år få behov

for at hente kvalificeret arbejdskraft i lande i EU såvel som lande uden for EU. I den

sammenhæng vil relevant og let tilgængelig information om de gældende regler om

social sikring kunne få betydning for danske virksomheders muligheder for at re-

kruttere.

I grundnotatet om de 4 udkast til afgørelser vedr. implementering af de sociale be-

stemmelser i associeringsaftalerne med Albanien, Montenegro, San Marino og Tyr-

kiet beskrives bl.a. hvornår disse aftaler er indgået. Aftalerne med Albanien, Monte-

negro og San Marino er indgået i 2009 og 2010. Aftalen med Tyrkiet er indgået i

1964.

Aftalen med Tyrkiet er fulgt op med en afgørelse fra implementeringsrådet i 1980,

ligesom EF Domstolen har fastslået, at princippet om ikke-forskelsbehandling i af-

gørelsen fra 1980 er direkte anvendeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark og Tyrkiet har ifølge grundnotatet indgået bilateral aftale om koordinering

af social sikring, der indeholder bestemmelser om eksport af sociale pensioner.

Der er således både tidsmæssig og juridisk forskel på de tre nye aftaler i forhold til

Tyrkiet-aftalen.

FA kan tilslutte sig den positive holdning, der foreslås i grundnotatet, til afgørelser

om implementering af aftalerne, men har dog følgende spørgsmål:

1. Hvorfor behandles Tyrkiet-aftalen sammen med de tre nye aftaler?.

2. Hvad er konsekvensen af at indtage samme holdning til Tyrkiet-aftalen som

til de tre nye aftaler, når den dansk-tyrkiske, bilaterale aftale ”idemæssigt

svarer til” forslaget?

3. Betyder forslaget, at ydelser, der ikke allerede efter den gældende, bilaterale

aftale kan tages med til Tyrkiet, fremover vil kunne det?

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande kan tilslutte sig forslagene.

Et par lande, har tilkendegivet, at de ikke kan tilslutte sig at Tyrkiet-aftalen alene har

hjemmel i TEUF art. 48. Disse lande har endvidere henvist til, at man for at skabe

klarhed om hjemmelspørgsmålet skal afvente EU - Domstolens afgørelse i sagen om

retsgrundlaget for vedtagelsen af anvendelsen af EF-forordning 883/2004 i forhold

til EU - Schweiz og EU - EØS. Det forventes at disse lande på Rådsmødet vil kom-

me med en erklæring til Rådsmødeprotokollen om holdningen til det valgte rets-

grundlag.

Formandskabet har på det seneste arbejdsgruppemøde den 17. september 2012 til-

kendegivet, at det vil lægge op til en Rådserklæring om, at afgørelsen om implemen-

teringen af Tyrkiet – aftalen først bliver iværksat, når den verserende sag ved EU -

Domstolen er afgjort, og der er skabt klarhed om hjemlen.

Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal for forslagene.

9. Regeringens generelle foreløbige holdning

På grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af af-

gørelser med San Marino, Montenegro og Albanien og disse afgørelser er derfor ik-

ke EU – retligt bindende for Danmark.

Principielt har Regeringen en positiv holdning til, at der fastlægges afgørelser om

implementering af disse aftaler. Danmark skal som selvstændig folkeretlig part im-

plementere de pågældende associeringsaftaler, idet Danmark er underlagt en folke-

retlig forpligtelse hertil. Det forhandlingsresultat, der vil blive vedtaget af associe-

ringsrådet, vil således være folkeretligt bindende for Danmark.

Med hensyn til vedtagelsen af afgørelsen med Tyrkiet, som Danmark under alle om-

stændigheder folkeretligt er forpligtet til at implementere, har regeringen principielt

en positiv holdning til, at der fastlægges en afgørelse om implementering af denne

aftale. For at sikre en tilstrækkelig klarhed om hjemlen for vedtagelsen af aftalen er

det imidlertid regeringens holdning, at implementering af aftalen med Tyrkiet bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afvente udfaldet af det for EU - Domstolen forelagte søgsmål om retsgrundlaget for

vedtagelsen af anvendelsen af EF-forordning 883/2004 i forhold til EU - Schweiz og

EU – EØS, således som formandskabet lægger op til.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. maj 2012.

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa2020-strategien og den nye europæiske styring:

a) Evaluering af det andet europæiske semester og den tematiske over-

vågning af beskæftigelses- og socialpolitikkerne

Politisk drøftelse

Godkendelse af bidragene fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for

Social Beskyttelse

b) (Evt.) Principper for velfungerende arbejdsmarkeder

Godkendelse af EMCO’s principper

c) (Evt.) Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers yde-

evne

Godkendelse af rapporten fra Komitéen for Social Beskyttelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) for-

ventes at fremlægge notater om ”2012 Europa2020-processen”, ”En styrket over-

vågning af beskæftigelsespolitikken”, ”Principper for velfungerende arbejdsmarke-

der” og ”Overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers ydeevne”.

2. Formål og indhold

Notaterne indeholder analyser af erfaringerne med at implementere Det Europæi-

ske Semester i 2012, der førte til vedtagelsen af de landespecifikke henstillinger ef-

ter art. 148 i juni 2012. På den baggrund præsenterer notaterne forslag til forbed-

ringer af overvågningen af EU2020-strategiens gennemførelse under Det Europæi-

ske Semester.

I december 2011 og februar 2012 bad EPSCO-rådet Beskæftigelseskomitéen om at

styrke den multilaterale overvågning af implementeringen af medlemslandenes re-

formprogrammer (NRPs), de landespecifikke henstillinger og EuroPlus-pagten.

EMCO udviklede på den baggrund nogle nye arbejdsmetoder, herunder introdukti-

on af tematiske peer reviews, som tager afsæt i temaerne for de landespecifikke

henstillinger. Dermed blev den evidensbaserede overvågning udviklet til supple-

ment til den årlige – kvalitative - eksamination af NRP’erne (Cambridge Review).

Som en forbedring af EU2020-processen og som led i en styrket overvågning af de

nationale reform-programmer (NRP’s) – også betegnet de nationale jobplaner – fo-

reslår EMCO, at der introduceres et såkaldt reform-overvågningsredskab (score-

board) til brug for vurdering af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

Yderligere forventes EMCO at lægge op til et arbejde vedr. identificering af så-

kaldte ”Principper for velfungerende arbejdsmarkeder”, som foreslået i Kommissi-

onens beskæftigelsespakke fra foråret 2012. De skal supplere EMCO’s multilatera-

le overvågning og medvirke til øget fokus på medlemslandenes kapacitet til at

imødegå udfordringer via (gen)skabelse af dynamik på arbejdsmarkederne, som fo-

reslået i Kommissionens beskæftigelsespakke.

EU2020-processen som sådan foreslås endvidere yderligere styrket gennem flere

specifikke forslag til en videre udbygning af den multilaterale overvågning, som

blev startet under Det Europæiske Semester i 2012. Bl.a. foreslås, at der gennemfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res flere og bedre organiserede tematiske reviews for at kunne dække alle temaerne

fra de landespecifikke henstillinger. Der foreslås specifikt for både tematiske re-

views og landeeksaminationerne (Cambridge Reviews) forbedringer af teknisk ka-

rakter i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og opfølgning.

En overvågningsmekanisme for sociale beskyttelsessystemers ydeevne udvikles af

SPC og Kommissionen som respons på rådskonklusionerne af 9. december 2011.

Mekanismen vil indgå den årlige rapport om den sociale dimension af 2020-

strategien. Mekanismen vil gøre det muligt for medlemsstaterne bedre at kunne

vurdere effektiviteten af sociale investeringer og i forbindelse med det Europæiske

Semester vil Rådet (EPSCO) bedre kunne fokusere på væsentlige sociale udviklin-

ger.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Forslagene har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Notaterne om forbedring af overvågning af Det Europæiske Semester vil blive

sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til oriente-

ring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generelt positiv holdning hos medlemslandene til de foreslåede

forbedringer af overvågning af processen i forbindelse med Det Europæiske Seme-

ster for EU2020-strategien.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv til en styrket overvågningen af EU2020-strategiens

gennemførelse.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for

Europas unge

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Baggrund

Som led i det fælles tema for trio-formandskabet Polen-Danmark-Cypern om hånd-

tering af demografiske udfordringer har det cypriotiske formandskab udarbejdet et

udkast til rådskonklusioner om et jobrigt opsving og bedre muligheder for Europas

unge.

Konklusionerne tager udgangspunkt i den aktuelle krisesituation i Europa, der sæt-

ter velfærdssystemerne under pres og stiller EU-landene over for grundlæggende

strukturelle ændringer i forhold til omstilling til grøn økonomi samt aldrende be-

folkninger og ny teknologisk udvikling. Det slås fast, at beskæftigelsespolitik, øko-

nomisk politik, socialpolitik, uddannelsespolitik og udviklingspolitik kræver en

samlet tilgang og koordination på både nationalt og EU-niveau.

På denne baggrund står den rekordhøje ungdomsarbejdsløshed som et presserende

problem med fare for de økonomiske og sociale forhold for fremtidige generatio-

ner. Der henvises i den forbindelse til både Kommissionens ”Initiativ om bedre

muligheder for unge” og flagskibet ”Unge på vej” samt til Det Europæiske Råds

”vækst- og beskæftigelsespagt” fra juni 2012. EPSCO-rådet skal på den baggrund

bidrage til at styrke den beskæftigelsesmæssige og sociale dimension af det euro-

pæiske semester, og de foreliggende rådskonklusioner er dermed også et svar på

Kommissionens beskæftigelsespakke samt opfølgning på tidligere initiativer på

området (der opregnes i konklusionernes anneks).

Rådskonklusionerne skal styrke den effektive koordination af beskæftigelsespoliti-

ske indsatser på både nationalt og EU-niveau samt hjælpe med overvågningen af

området inden for det europæiske semester.

2. Formål og indhold

Ifølge udkastet til konklusioner opfordres medlemslandene derfor til at:



Øge jobskabelsen ved at understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft.

Det

skal bl.a. ske ved at indtænke efterspørgslen efter arbejdskraft i udform-

ningen af politik på alle niveauer samt ved brug af incitamenter og støtte-

foranstaltninger til virksomhedernes nye ansættelser, hvorved der skabes

flere jobs. Ligeledes fremhæves også støtte til iværksætteri og udnyttelse af

potentialet i nye sektorer, hvor unge menneskers kreativitet og innovative

evner kan bruges.



Udnytte jobskabelsespotentialet i nøglesektorer.

Overgangen til grøn øko-

nomi betyder fundamentale ændringer i den traditionelle produktion, men

ændringen i økonomien skaber muligheder for at udnytte nye områder af

jobskabelse. Disse nye områder skal identificeres og adresseres.



Genskabe arbejdsmarkedets dynamik gennem strukturelle reformer.

Aktiv

arbejdsmarkedspolitik er afgørende for unge mennesker, svage grupper og

langtidsledige, der har behov for individuel opmærksomhed og jobrådgiv-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ning. Aktivering kan hjælpe ved overgangen fra ledighed til beskæftigelse

som del af en fælles indsats, der giver incitament til at arbejde samtidig

med, at indtægten sikres. Derfor er investering i den aktive arbejdsmar-

kedspolitik af afgørende betydning, særligt hvis indsatsen er evidensbase-

ret.

Investere i uddannelse og kompetencer.

Investering i kompetencer er altaf-

gørende for at øge beskæftigelsen og forbedre jobsikkerheden. Dette kræ-

ver en grundig forståelse af kompetencebehov for at kunne forudse øko-

nomiske ændringer og kunne adressere kompetencegab og mismatch-

problematikker i fremtiden. Der kræves derfor et tæt samarbejde mellem

uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet for at sikre en succesfuld

overgang fra uddannelse til job –bl.a. fremhæves lære- og praktikpladser

samt vekseluddannelse som nogle af midlerne.

Mobilisere alle aktører for en bedre implementering.

Arbejdsmarkedets

parter skal involveres i EU2020-strategien for at skabe ejerskab til vanske-

lige strukturelle reformer og mere rummelige arbejdsmarkeder. NGO’er og

lokale og regionale myndigheder spiller også nøgleroller, ligesom den pri-

vate sektor bestemmer store dele af efterspørgslen efter arbejdskraft. Sidst,

men ikke mindst, skal også de unge selv inddrages i formuleringen og im-

plementeringen af politikker, der adresserer ungdomsarbejdsløshed.

Kommissionen og medlemslandene inviteres desuden til at:



Lette arbejdskraftens mobilitet på det europæiske arbejdsmarked.

Dette

kræver bl.a. bedre kommunikation og gennemsigtighed, bl.a. med hjælp fra

EURES-systemet. Der skal desuden skabes øget opmærksomhed om og

kendskab til arbejdsforhold i værtslandet for at forhindre unfair konkurren-

ce, diskrimination og udnyttelse af vandrende arbejdstagere.



Styrke sammenhængen mellem politik og EU-finansiering.

Finansielle mid-

ler er allerede mobiliseret i EU’s strukturfonde, men politisk engagement

er nødvendigt for at sikre fuld udnyttelse af midlerne.



Øge EU-styringen af beskæftigelsespolitikkerne.

EU2020-strategien skal

implementeres, og der skal udvikles nationale job-programmer som led i

de Nationale Reformprogrammer med fokus på jobskabelse. Den multilate-

rale overvågning baseret på de eksisterende strukturer skal forbedres for at

sikre fremskridt mod EU2020-målene.



Styrke arbejdsmarkedets parters og andre interessenters rolle.

Parterne

skal involveres tættere i EU2020-strategien, ligesom også unge mennesker

skal inddrages.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

6. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

8. Generelle forventninger til de andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generelt positiv holdning til forslaget.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Børns trivsel – Børnefattigdom

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Baggrund

På nuværende tidspunkt er mere end en fjerdedel af unge EU borgere under 18 år i

risiko for fattigdom, samtidig med at antallet af børn, der lever i fattigdom eller so-

cial eksklusion, stiger i en række medlemslande som følge af den økonomiske kri-

se. Med udgangspunkt heri foreslår formandskabet rådskonklusioner om bekæm-

pelse af børnefattigdom.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne understreger, at 27 pct. af unge EU borgere under 18 år er i ri-

siko for fattigdom og social eksklusion. En vigtig del af EU2020-strategien er at

sikre lige muligheder for børn, eftersom børnefattigdom og social eksklusion både

er uacceptabelt i sig selv og kan medføre et tab af potentiale, som Europas aldrende

samfund ikke har råd til.

Rådskonklusionerne opfordrer til – med respekt for de nationale forskelle – at op-

retholde det politiske momentum i forhold til at tackle børnefattigdom og social

eksklusion i EU i kontekst af den økonomiske og finansielle krise. Dette bør inde-

bære anvendelsen af eksisterende – og hvor relevant at udvikle yderligere – over-

vågningsmekanismer på europæisk og nationalt niveau i relation til børnefattig-

dom, social eksklusion og børns trivsel på basis af relevante indikatorer. Rådskon-

klusionerne lægger op til fuldt ud at anvende eksisterende redskaber til at forbedre

overvågningen af og rapporteringen om børnefattigdom, social eksklusion og børns

trivsel såvel som evalueringen af politikker.

EU-Kommissionen opfordres konkret til at vedtage en rekommandation om børne-

fattigdom snarest muligt og at bidrage til at opretholde fokus på at tackle børnefat-

tigdom mv. gennem eksisterende instrumenter og ved at øge tilgængeligheden af

EU-data, som kan understøtte udviklingen af allerede besluttede indikatorer i sam-

arbejde med Komitéen for Social Beskyttelse. Kommissionen opfordres endvidere

til at tage yderligere skridt til at udvikle synergier mellem social inklusion og andre

politikområder, såsom udannelse, beskæftigelse, ligestilling, sundhed og boligom-

rådet, og relevante EU støtte-programmer for at sikre en holistisk tilgang og at gøre

børns trivsel til en prioritet.

Komitéen for Social Beskyttelse inviteres til at fortsætte arbejdet med at forbedre

allerede besluttede EU-indikatorer i relation til børnefattigdom.

Medlemsstaterne inviteres til at tage højde for, at investeringer i børn er langsigte-

de investeringer, ved design, gennemførelse og overvågning af politikker på cen-

tralt, regional tog lokalt niveau. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre

passende og bæredygtige investeringer i børne- og familiestøtte og at anvende de

eksisterende værktøjer til at forbedre overvågning og evaluering af udviklingen i

børnefattigdom, social eksklusion og børns trivsel. Medlemsstaterne opfordres til at

gøre fuldt brug af mulighederne for EU-støtte til dette formål, herunder i form af

strukturfundsmidlerne, uden dog at præjudicere de igangværende forhandlinger om

EU’s flerårige finansielle ramme. Endelig opfordres medlemsstaterne til at fremme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inddragelsen af alle nøgleaktører, herunder regionale og lokale myndigheder og

NGO’er ved at bruge eksisterende instrumenter på en mere omfattende og strate-

gisk måde.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Rådskonklusionen sendes til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generelt positiv holdning hos medlemslandene.

9. Regeringens generelle foreløbige holdning

Regeringen har en generel positiv holdning til rådskonklusionen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument foreligger ik-

Information fra formandskabet

Nyt notat.

1. Baggrund

Rådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissio-

nen til rådsbeslutning om, at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmøde

om vækst og beskæftigelse" forud for Det europæiske Råds møde i marts. Der er

ved at udvikle sig en praksis for, at der tillige afholdes trepartstopmøde i forbindelse

med DER i oktober. På mødet deltager Rådet, Kommissionen, arbejdsmarkedets

parter samt et nuværende og de kommende to formandskaber.

Formålet med de sociale trepartstopmøder er at styrke den sociale dialogs rolle gen-

nem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigel-

se, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Europa 2020-Strategien. Det

sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgende

EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk ni-

veau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/resultater skal rapporte-

res til DER.

2. Formål og indhold

Lissabontraktaten artikel 152 omtaler det sociale trepartstopmøde.

Formandskabet har endnu ikke oplyst om emnet for drøftelserne.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Sagen har ikke været i høring.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for afholdelsen af de sociale trepartstopmøder,

som vurderes at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gen-

nemførelsen af strategien vedrørende vækst og beskæftigelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De andre medlemslande har traditionelt støttet afholdelsen af disse møder, hvilket

også forventes at blive tilfældet denne gang.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.