Europaudvalget 2011-12
S 3894
Offentligt
1151159_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af §20-spørgsmål nr. S 3894 af
21. august 2012 til europaministeren stillet
af Lykke Friis (V)
§20-spørgsmål nr. S 3894:
»Hvilke konkrete nye europapolitiske initiativer ønsker ministeren at fremme som »en dansk
stemme for et jobskabende Europa« som udtalt i en kronik i Jyllands-Posten den 4. juli 2012?«
Svar:
Der planlægges en række initiativer med henblik på at styrke indsatsen for et jobskabende Eu-
ropa. For det første vil jeg øge kontakten til de danske interesseorganisationer i processen om
Europa2020-strategien, der sigter på reformer af de europæiske økonomier, samt tage initiativ
til at samle repræsentanter for organisationerne, forskere, journalister og tænketanke til en ræk-
ke møder for at drøfte, hvorledes EU reelt kan bidrage til jobskabende vækst. For det andet
arbejder jeg for at give øget vægt til de vækst- og beskæftigelsesorienterede politikker i EU’s
flerårige budget, herunder ikke mindst forskning og uddannelse. Jeg vil i forbindelse med bud-
getforhandlingerne også sammen med ligesindede kolleger arbejde for at sikre en bedre udnyt-
telse af samhørighedsmidlerne og andre midler fra EU-budgettet, således at der kan skabes flere
resultater for færre penge. Særligt under forhandlingerne om de nye strukturfondsforordninger
vil der være fokus på at anvende samhørighedsmidlerne inden for de indsatsområder, hvor de
har den størst mulige virkning på vækst og beskæftigelse. For det tredje vil jeg bidrage til, at den
grønne dagsorden i EU bliver mere fremtrædende, f.eks. gennem sikring af, at der stilles grønne
og energirigtige krav til EU’s strukturfondspenge.