EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 164
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 14. december 2012

Kl. 8.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S) næstformand, Jens Joel (S), Per

Clausen (EL), Lykke Friis (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA) og Lars Barfoed (KF)

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

(RV), transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og mi-

nister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov

(S)

Desuden deltog:

Næstformanden Benny Engelbrecht ledede mødet.

Næstformanden

sagde ved mødets begyndelse, at man startede allerede kl.

8 for at nå at blive færdig, inden forhandlingerne i salen startede kl. 10.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3211 (miljø – klimadelen) den 17. december 2012

Klimaministeren:

I forbindelse med miljørådsmødet på mandag den 17. decem-

ber har Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet ét B-punkt på dagsordenen: "Et

mere miljøvenligt europæisk semester", som jeg her vil forelægge til orientering.

Derudover vil jeg orientere om de netop afsluttede forhandlinger på COP18.

1. Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3211 – bilag 3 (samlenotat)

Klimaministeren:

Som led i det europæiske semester 2013 udgiver Kommissio-

nen sin årlige vækstundersøgelse.

På miljørådsmødet den 17. december er vækstundersøgelsen sat på til udveks-

ling af synspunkter. Drøftelsen skal udgøre et input til Det Europæiske Råds for-

årstopmøde.

I forhold til klima og energi peger undersøgelsen på en række strukturelle forhold

og anbefaler forøgede investeringer i energi, energirenovering, styrkelse af ener-

gimarkederne samt satsning på jobskabelse inden for den grønne økonomi. Det

er områder, hvor Danmark allerede har gjort meget.

Vi finder det positivt, at Kommissionen anbefaler, at medlemslandene fjerner inci-

tamentet til at forurene. Særligt vigtigt er det, at der anbefales udfasning af subsi-

594

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

dier til miljøskadelige aktiviteter. Derved forbedres de grønne teknologiers konkur-

rencedygtighed, som de danske virksomheder er så stærke på.

Rapporten fremhæver endvidere, at der fortsat er et stort potentiale for integration

af energinet på tværs af landegrænser. Det er helt på linje med regeringens be-

stræbelser på at arbejde for et fuldt integreret energimarked, bl.a. for at kunne

integrere de store mængder fluktuerende vedvarende energi som f.eks. vind-

energi.

Regeringen agter selvfølgelig at tage undersøgelsens konklusioner til efterretning.

595

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

2. Eventuelt – opfølgning på COP18

Klimaministeren:

Selv om opfølgning på COP18 kun er sat på miljørådsmødet til

en frokostdrøftelse, vil jeg lige benytte lejligheden til at orientere udvalget om en-

kelte pointer vedrørende de overordnede resultater.

Som I ved, lagde vi fra EU's side vægt på, at det skulle være et balanceret og

ambitiøst resultat, som indeholdt de tre overordnede elementer fra den aftale,

man enedes om på COP17. Med andre ord:

1. Vedtagelse af en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.

2. Afslutning af forhandlingerne under arbejdsgruppen om fælles aktion under

klimakonventionen – LCA. Det er dér, hvor man har haft den meget skarpe

opdeling mellem ilande og ulande. Den skulle nu være lukket.

3. Fremdrift i forhandlingerne under den nye Durbanplatform.

Det lykkedes i Doha at opnå enighed om en ny 8-årig forpligtelsesperiode under

Kyotoprotokollen, som vil løbe fra 2013 til 2020.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at internt i EU var det store stridspunkt spørgsmålet

om overførsel af overskydende landekvoter, de såkaldte AAU’er. Det er det, som i

folkemunde hedder "varm luft". Her lykkedes det at finde et EU-kompromis, som

sikrer, at den miljømæssige integritet ikke udvandes i en ny forpligtelsesperiode.

Jeg brugte personligt 12 timer på en polsk minister i et lokale for at nå dertil, men

det lykkedes.

Konkret opnåede man enighed om en model med fuld overførsel fra første til an-

den forpligtelsesperiode, men med begrænsning på køb af overskydende lande-

kvoter på to pct. af et lands forpligtelse. Endvidere fik man vedtaget en ændring til

protokollen, som i det store og hele udelukker muligheden for, at der genereres

nye overskydende AAU’er i løbet af anden forpligtelsesperiode. Det vakte en del

dramatik i plenum i mødets sidste timer, kan jeg hilse og sige.

Herudover enedes man om at afslutte forhandlingerne under arbejdsgruppen om

fælles aktion – LCA – i overensstemmelse med aftalen fra COP17.

Og så fik vi taget fat på det, der måske er det vigtigste: fremtiden og den nye plat-

form. Der ligger nu en arbejdsplan for, hvordan forhandlingerne skal køre i 2013,

2014 og 2015. Jeg lægger megen vægt på at prøve at få en arbejdsplan for, hvad

der skel ske i 2020, hvis vi skal sikre udfasningen af drivhusgasser og nå mål-

sætningen på de 2 grader.

Endelig fik man i Doha taget hul på forhandlingerne under den nye Durbanplat-

form, og der foreligger nu en arbejdsplan for forhandlingerne i 2013.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er skuffende, at det i Doha ikke er lykkedes at

få alle verdens rigeste lande til konkret at forpligte sig til at fortsætte klimafinansie-

ring til ulandene på mindst samme niveau som i perioden med opstartsfinansie-

ring – 2010-2012 – selv om vi er en del EU-lande, som har forpligtet os til det i

2013.

596

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

Alt i alt har vi med aftalen fra COP18 taget et lille, men vigtigt skridt i forhold til at

reducere verdens udledninger. Det er positivt, at man har opnået enighed om, at

klimakonferencen i 2014 skal handle om, hvordan vi begrænser udledningen af

drivhusgasser inden for de nærmeste år – for eksempel gennem energieffektivi-

seringer og ved at fjerne støtten til fossile brændstoffer. Det er noget, som jeg har

kæmpet hårdt for.

Næstformanden

sagde, at ingen ønskede ordet, hvilket han tog som udtryk for,

at alle var tilfredse med klimaministerens redegørelse.

597

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3213 (transport, telekommunikation og energi –

transportdelen) den 20. december 2012

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for rådsmødet

for EU’s transportministre, der finder sted den 20. december 2012.

Jeg skal i dag forelægge fem sager til orientering. Tre af sagerne er blevet fore-

lagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg tidligere i 2012. Jeg vil derfor fatte mig i

korthed og i øvrigt henvise til det tilsendte samlenotat.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om periodisk

teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og

om ophævelse af direktiv 2009/40/EF



Generel indstilling

KOM (2012) 0380

Rådsmøde 3213 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 70 (side 199 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 26/10-12)

Transportministeren:

Første sag drejer sig om Kommissionens forslag om peri-

odisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer. Sagen forelæg-

ges som sagt til orientering og blev forelagt til forhandlingsoplæg den 26. oktober i

år.

Sagen er sat på Rådets dagsorden til generel indstilling.

Formålet med forslaget er – på længere sigt – at skabe et fælles europæisk om-

råde for teknisk kontrol, som er baseret på harmoniserede standarder.

I det konkrete forslag om periodisk bilsyn ønsker Kommissionen, at person- og

varebiler skal synes hvert år, når de er over seks år. I Danmark synes de pt. hvert

andet år. Det foreslås også, at knallerter og motorcykler samt mindre påhængs-

vogne skal omfattes af periodisk syn, hvilket de ikke er i Danmark nu. Derudover

skærpes kravene til synsvirksomhedernes udstyr og mandskab, og der fastsæt-

tes regler for undersøgelse for og bedømmelse af fejl.

Der har under forhandlingerne i Rådet været bred opbakning til en skærpelse og

harmonisering af kravene til synsvirksomhederne.

Derimod har der i Rådet været modstand mod Kommissionens forslag om, at

person- og varebiler skal synes hvert år, når de er over seks år. En modstand vi

fra dansk side – som bekendt – har været aktiv deltager i. Undersøgelser viser

nemlig, at de store udgifter, det vil medføre at indføre et krav om årligt syn, over-

hovedet ikke står mål med de ret beskedne gevinster for trafiksikkerheden og

miljøet.

Derudover har der også i Rådet været modstand mod Kommissionens forslag

om, at knallerter og motorcykler samt mindre påhængsvogne skal omfattes af

598

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

periodisk syn. Modstanden har blandt andet bundet i, at syn af motorcykler for-

mentlig ikke vil forbedre trafiksikkerheden væsentligt.

Det dokument, der er lagt frem til ministrene, imødekommer vores ønske om, at

der ikke skal indføres krav om årlige syn. Dokumentet undtager også knallerter,

motorcykler og mindre påhængsvogne fra krav om syn.

Jeg vil gøre alt, jeg kan, for at vi på rådsmødet får vedtaget dette kompromis, så

vi ikke pålægger danske bilister og motorcyklister udgifter, der ikke gavner hver-

ken miljø eller sikkerhed.

599

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

2. Forslag til forordning om oprettelsen af Connecting Europe-

faciliteten



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0665

Rådsmøde 3213 – bilag 3 (samlenotat side 39)

KOM (2011) 0665 – bilag 2 (henvendelse af 12/3-12 fra DI og

CO-industri)

KOM (2011) 0665 – bilag 3 (henvendelse af 14/3-12 fra Dansk

Energi)

EU-note (11) E 35 – (note af 7/6-12 om forslag til fremme af

vækst og beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1225, senest behandlet i

EUU 25/5-12)

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 948 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/3-12)

Transportministeren:

Næste sag er forslag til forordning om oprettelse af Con-

necting Europe-faciliteten.

Sagen er sat på Rådets dagsorden til fremskridtsrapport.

Via Connecting Europe-faciliteten kan der ydes finansiel støtte til projekter, der

udfylder hullerne i den europæiske infrastruktur inden for områderne transport,

energi samt informations- og kommunikationsteknologi.

Forslaget fastlægger kriterierne for, hvilke projekttyper der kan opnå EU-støtte.

Rådet opnåede delvis generel indstilling om forslaget i juni under det danske EU-

formandskab. Her blev det bl.a. gjort klart, at der fortsat er mulighed for at opnå

EU-støtte til store brugerbetalte projekter i anlægsfasen, hvilket selvfølgelig har

dansk interesse, når vi tænker på Fehmern Bælt forbindelsen.

Den generelle indstilling er delvis, da man afventer udfaldet af forhandlingerne om

EU-budgettet for 2014-2020, som afgør, hvor mange midler der bliver til rådighed

til infrastruktur i perioden.

Forhandlingerne vil nok, tror jeg, fortsætte under det irske formandskab.

Lykke Friis

syntes, det var lidt ærgerligt, at så mange mennesker er bekymrede

for, at når forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer falder på plads, vil

det gå ud over Danmark. Hidtil har ingen af de ministre, Europaudvalget har

spurgt, været i stand til at aflive den bekymring. Hvis budgettet bliver mindre end

det, vi har set i de seneste kompromisudspil, er der ingen tvivl om, at så bliver der

færre penge i puljen, og enten får de projekter, der får støtte, færre penge, eller

også bliver nogle af projekterne pillet ud. Derfor bad hun transportministeren for-

tælle, om man kunne gå til jul uden at skulle bekymre sig om dette.

Hun havde hæftet sig ved, at Sund og Bælt var bekymret for den måde, forslaget

var udformet på, fordi man ifølge artikel 7 kun får støtte til projektforberedelsen,

600

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

hvilket betyder mindre tilskud end forventet til Femernforbindelsen. Hun spurgte,

om det er noget, man behøver være bekymret for.

Transportministeren

svarede, at som han oplevede det, havde der været to fa-

ser i debatten. Den første fase afsluttede vi under det danske formandskab, hvor

hans indgangsvinkel havde været, at det ikke hjalp noget, at transportministrene

bad finansministrene om en masse penge og så ikke anede, hvad man skulle

bruge dem til. Derfor var han og kommissær Kallas optaget af at tegne et nyt Eu-

ropakort, som viste, hvor man skulle sætte ind, hvis man ville forhindre trængsel.

Vi skal have mere gods over på skinner og på vandveje, og så er der selvfølgelig

også nogle steder, hvor vi skal have noget mere asfalt. Det lykkedes under det

danske formandskab. Transportministrene afleverede deres faglige grundlag.

Nu er vi i anden fase. Her forhandler finansministrene om budgettet, og ligesom

ved andre budgetforhandlinger når man nok frem til et kompromis. Danmark er

"hardliner" med hensyn til budgettet, men vi har altid prioriteret bl.a. transportom-

rådet højt.

Med hensyn til Fehmernforbindelsen ville transportministeren i hvert fald trygt rej-

se på juleferie. Bl.a. fordi den artikel, Lykke Friis henviste til, var røget ud. Der har

været en diskussion om, hvorvidt man kunne yde støtte til noget, der er brugerbe-

talt, men Kommissionen har trukket sit forslag om, at man ikke kunne få støtte til

sådan noget. Man diskuterer stadig sagen med Europa-Parlamentet, men trans-

portministeren havde en fornemmelse af, at forhandlingerne gik i den rigtige ret-

ning. Endelig havde transportministeren ikke set nogen plan, hvor Fehmernfor-

bindelsen ikke var nævnt som et projekt, der virkelig giver merværdi for Europa. I

Europa opfatter man ikke Femernforbindelsen som en forbindelse blot mellem

Danmark og Tyskland, men som en forbindelse mellem Skandinavien og Cen-

traleuropa.

Transportministeren tilføjede, at han ikke vidste, hvilket kompromis stats- og rege-

ringscheferne ville nå frem til med hensyn til budgettet, men med hensyn til Fe-

mernforbindelsen var han godt tilfreds.

601

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

3. Forslag til forordning om etablering og drift af de europæiske

satellitbaserede navigationssystemer (Galileo)



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0814

Rådsmøde 3213 – bilag 3 (samlenotat side 58)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 947 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/3-12)

Transportministeren:

Næste sag er forslag til forordning om etablering og drift af

de europæiske satellitnavigationssystemer også kaldet ”Galileo”.

Sagen er sat på Rådets dagsorden til fremskridtsrapport.

Der blev vedtaget delvis generel indstilling om forslaget ved rådsmødet i juni.

Der har i efteråret været forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om

forslaget. Forhandlingerne har primært fokuseret på Europa-Parlamentets forslag

om at finansiere de såkaldte applikationer til Galileo fra Galileobudgettet. Applika-

tionerne er tekniske løsninger – for eksempel ligesom vi kender dem på vores

mobiltelefoner – der er redskaber for at bruge Galileo til forskellige formål.

Under forhandlingerne i Rådet har en række lande, heriblandt Danmark, modsat

sig, at Galileoprojektet tilføres yderligere midler. Det cypriotiske formandskab har

på den baggrund valgt at sætte forhandlingerne i bero og afvente en aftale om

det samlede EU-budget.

602

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

4. Forslag til meddelelse om EU’s luftfartspolitik over for tredjelande –

indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0556

Rådsmøde 3213 – bilag 3 (samlenotat side 66)

Transportministeren:

Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens medde-

lelse om EU's luftfartspolitik over for tredjelande.

Sagen er sat på Rådets dagsorden til vedtagelse af rådskonklusioner.

I sin meddelelse argumenterer Kommissionen for, at der er behov for en større og

hurtig ændring af EU's luftfartspolitik over for tredjelande.

Dette skal ifølge Kommissionen ske gennem en mere koordineret europæisk

strategi, hvor Kommissionen løbende forhandler og indgår luftfartsaftaler mellem

EU og tredjelande, og hvor man bl.a. sikrer konkurrence på et åbent og fair

grundlag.

I det forelæggende udkast til rådskonklusioner byder man meddelelsen velkom-

men og bakker op om målsætningen om en mere ambitiøs luftfartspolitik over for

tredjelande.

Jeg forventer, at vi i Rådet vil kunne vedtage rådskonklusionerne.

603

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

5. Forslag til afgørelse om undertegnelse af luftfartsaftale mellem EU

og Israel



Vedtagelse

KOM (2012) 0688

Rådsmøde 3213 – bilag 3 (samlenotat side 77)

Transportministeren:

Sidste punkt på dagsordenen er undertegnelse af en sam-

let luftfartsaftale mellem EU og dens medlemsstater på den ene side og Israel på

den anden side.

Sagen er på Rådets dagsorden til vedtagelse.

Kommissionen fik i april 2008 bemyndigelse fra Rådet til at indlede forhandlinger

med Israel om indgåelse af en samlet luftfartsaftale.

På denne baggrund har Kommissionen nu forhandlet sig frem til en aftale med

Israel.

Jeg forventer, at vi i Rådet vil kunne vedtage afgørelsen.

604

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

6. Eventuelt – cabotage

Transportministeren:

Jeg vil lige benytte lejligheden til at oplyse udvalget om, at

jeg i marginen af rådsmødet skal mødes med transportkommissær Kallas. Her vil

jeg formidle de erfaringer, vi i Danmark har gjort os med de gældende EU-regler

for cabotage. Jeg vil især lægge vægt på, hvorledes klare definitioner af eksem-

pelvis ”international kørsel” er afgørende for, at vi kan håndhæve reglerne på til-

strækkelig vis og på den måde forhindre social dumping.

Det forventes, at Kommissionen i 2013 fremsætter et forslag om reviderede regler

for cabotage. Jeg synes derfor, det er vigtigt, at Kommissionen kender virkelighe-

den, som vi oplever den i Danmark.

Jeg vil holde udvalget underrettet, når der sker noget nyt i sagen.

605

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3212 (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012

Fødevareministeren:

Jeg forelægger 3 punkter til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 1 og 2 om fiskerimuligheder for 2013 og punkt 3 om forvaltningspla-

nen for torsk. De resterende punkter er til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af

fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper

af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger

eller aftaler



Politisk enighed

KOM (2012) 0608

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 3)

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af

fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre

farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er

omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler



Politisk enighed

KOM (2012) 0668

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage punkt 1 og 2 sammen. Det er forslagene om

fiskerimuligheder for 2013. For de interne bestande er der reduktioner i en række

TAC’er. For kulmule en reduktion på 33 pct. i både Nordsøen og Kattegat. For

torsk i Kattegat en reduktion på 25 pct., og kvoten er kun til bifangst.

For de eksterne bestande afhænger fastsættelsen af fiskerimulighederne af for-

handlingerne med Norge og kyststatsforhandlingerne. I kyststatsforhandlingerne

er der enighed om en reduktion af TAC’en for makrel med 15 pct., men som be-

kendt er der fortsat ikke enighed om fordelingen. For blåhvilling er der i princippet

enighed om en stigning på 64 pct., mens der for den atlantoskandiske sild er

enighed om en reduktion på 26 pct., men der er fortsat ikke enighed om fordelin-

gen, da Færøerne kræver en højere andel. Kyststatsforhandlingerne om blåhvil-

ling og atlantoskandiske sild fortsætter fra i dag.

Forhandlingerne med Norge ser nu desværre først ud til at kunne afsluttes i janu-

ar. Derfor vil der ikke være adgang til gensidigt fiskeri fra 1. Januar 2013. Fra

dansk side arbejder vi på en hurtig afslutning af forhandlingerne med Norge. For

de bestande, som forvaltes fælles med Norge, må vi derfor i EU fastsætte en fo-

reløbig TAC, indtil en aftale med Norge er på plads. Vi forventer kvoter på 65 pct.

af niveauet for 2012.

I forhandlingerne med Norge er det væsentligste spørgsmål TAC’en for torsk i

Nordsøen og Skagerrak, hvor der lægges op til en reduktion på 20 pct.. Fiskeri-

indsatsen forventes reduceret med 22 pct. i henhold til den nuværende forvalt-

606

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

ningsplan for torsk. Kommissionen foreslår også nye betingelser for deltagelse i

kameraforsøg, hvilket giver problemer.

For andre bestande i Nordsøen som kuller, sej, hvilling, sild og rødspætte ser

TAC’erne ud til at kunne øges.

Fra dansk side støtter vi generelt, at fastsættelsen af fiskerimulighederne for 2013

sker på grundlag af fastlagte forvaltningsplaner og den videnskabelige rådgivning

samt mål om at nå maksimal bæredygtigt udbytte – MSY – i 2015 for så mange

bestande som muligt og senest i 2020.

På de interne bestande støtter vi, at TAC’en for torsk i Kattegat fastholdes som en

bifangstkvote, og at den reduceres i overensstemmelse med forvaltningsplanen. I

forhold til fiskeriindsatsen mener vi, at der må anvendes en bedre måde at redu-

cere fiskeridødeligheden i Kattegat på end ved reduktion i indsatsen.

For kulmule bør TAC’en fastsættes på linje med den videnskabelige rådgivning

om overgang til MSY i 2015, hvilket giver en mindre reduktion end foreslået af

Kommissionen. Det vil sige en reduktion på 17 pct. i stedet for 33 pct..

For de eksterne bestande er hovedspørgsmålet torsk i Nordsøen og Skagerrak,

hvor vi arbejder for at finde en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden for

torsk. En 20 pct. reduktion af TAC’en vurderes af STECF til at øge udsmidet. I

stedet bør vi se på at forbedre fiskeriredskabernes selektivitet, så vi får reduceret

udsmidet ad den vej.

Spørgsmålet om TAC’en for sperling tog jeg også op på det sidste rådsmøde. Her

ønsker vi, at der laves en langsigtet forvaltningsstrategi for sperling, som kan

iværksættes i 2013, og som kan sikre os en hurtig beslutningsprocedure, når vi

skal iværksætte fiskeriet.

I forhold til forhandlingerne med Norge vil vi lægge pres på, at der findes en løs-

ning hurtigst muligt.

Jeg vil tage forhandlingsoplægget for de to forslag samlet. Regeringens forhand-

lingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget eller et kom-

promisforslag, der kan opnås enighed om, idet man arbejder for:



At fastsættelsen af kvoterne for 2013 sker på grundlag af fastlagte forvalt-

ningsplaner og den videnskabelige rådgivning samt mål om at nå MSY i 2015

for så mange bestande som muligt og senest i 2020.

At der i 2013 fortsat afsættes en supplerende kvotepræmie på samme niveau

som i 2012, idet medlemslandene skal have frihed til nationalt at fordele kvo-

tepræmien blandt de deltagende fartøjer.

At der kan overføres kvoter til og fra de fartøjer, som deltager i fuldt doku-

menteret fiskeri.

At undgå at fartøjer, der deltager i forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri, bli-

ver afskåret fra at fiske efter andre arter i et forvaltningsområde, når de har

opbrugt kvoten for en art, hvor de har fået en supplerende kvotepræmie.

At der findes en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden i Kattegat på

end fortsat reduktion i fiskeriindsatsen.



607

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12



At der findes en bedre måde, herunder redskabsselektivitet, til at reducere

fiskeridødeligheden for torsk i Nordsøen og Skagerrak end den reduktion i

TAC og fiskeriindsats, som følger af den eksisterende forvaltningsplan.

Der udarbejdes en langsigtet forvaltningsstrategi for sperling, som kan iværk-

sættes i 2013.

En hurtig afslutning af forhandlingerne med Norge.

At der for de bestande, som forvaltes fælles med Norge i EU, fastsættes en

foreløbig TAC, indtil en aftale med Norge er på plads.



Det var et langt forhandlingsoplæg, og der er mange forskellige elementer i det.

Per Clausen

bemærkede, at regeringen under punkt 1 taler om, at man skal fin-

de andre og bedre måder til at reducere fiskeridødeligheden på end en fortsat

reduktion af kvoterne, og at man under punkt 2 taler om at forbedre redskabernes

effektivitet. På den baggrund spurgte han, om fødevareministeren er enig i, at en

forudsætning for, at man kan gå fra et ganske rigtigt dårligt reguleringssystem

med kvoter til et andet reguleringssystem, er, at man får dette andet regulerings-

system på plads. Regeringen har vel ikke tænkt sig at støtte, at man giver køb på

kvoterne med henvisning til, at man gerne vil have noget andet, hvis man ikke får

noget andet. Danmarks Fiskeriforening er meget optaget af at støtte alle forslag

om, at kvoterne gerne må være større, men når man kommer til de andre regule-

ringsredskaber, så kniber det lidt.

Merete Riisager

spurgte, om fødevareministeren kunne give en opsummering af

de økonomisk konsekvenser og det eventuelle tab af arbejdspladser, der vil være

i forbindelse med de mandater, regeringen beder om.

Desuden bad hun om en frisk analyse af, hvordan det står til med nedtrapningen

af makrelkvoten, idet hun gerne ville vide, om der er kommet gang i forhandlin-

gerne igen.

Fødevareministeren

svarede Per Clausen og Merete Riisager på de generelle

spørgsmål under ét, at det grundlæggende handler om, at den forvaltningsplan

for torsk, man vedtog for et år siden, hvor man lavede en "trappemodel", som

skulle sørge for at reducere fiskeridødeligheden – som så meget fornuftig ud, da

man vedtog den – ikke virker. Allerede sidste år var der opstandelse, fordi forvalt-

ningsplanen simpelt hen ikke er god nok, hvilket alle – Kommissionen, Rådet og

Europa-Parlamentet – er enige om. Derfor er der enighed om, at man bliver nødt

til at finde andre måder at reducere fiskeridødeligheden på. Der er tale om bi-

fangster, så fiskene vil blive fanget under alle omstændigheder, men i dag bliver

de bare smidt ud. At man sænker TAC'en er ikke ensbetydende med, at man

redder en masse fisk. Man får den samme fiskeridødelighed. Fødevareministeren

støttede kommissæren sidste år, idet hun ikke mente, man bare kunne ignorere,

at vi har en forvaltningsplan, men vi sagde dengang også fuldstændig klart, at vi

kan ikke stå med det samme problem år for år. Når vi siger selektivitet, handler

det om, hvordan vi undgår at fange disse torsk. Hvis man reducerer TAC'en og

608

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

indsatsreguleringen med 20 og 22 pct., forøger man discarden udover alle græn-

ser. Det er vi ikke interesseret i.

Fødevareministeren svarede på Merete Riisagers spørgsmål om de økonomiske

konsekvenser, at de vil være alvorlige, hvis vi fortsætter som nu. Men det kommer

vi heller ikke til, tilføjede fødevareministeren. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer

ud af det på en ordentlig måde. Nogle af de store lande foretrækker åben krig

med Europa-Parlamentet. Det mente fødevareministeren ikke var den smarteste

idé, da der er mange ting, Rådet skal samarbejde med Parlamentet om.

Med hensyn til makrel er der ikke sket så forfærdeligt meget i forhandlingerne.

Fødevareministeren tilføjede, at hun regnede med, at forhandlingerne med Norge

falder på plads til januar, så vi kan fastsætte den endelige TAC.

Samlet set er der lagt op til nogle spændende dage i Bruxelles. Forhandlingerne

om forvaltningsplanerne flytter sig hele tiden. Fødevareministeren var optaget af,

at vi kan løse udfordringen med hensyn til forvaltningsplanen uden alt for meget

krig.

Per Clausen

erkendte, at der ikke var nogen grund til at gennemføre en forvalt-

ningsplan, som ikke formindsker fiskeridødeligheden, men bare generer fiskerne,

men spurgte, om fødevareministeren ikke er enig i, at hvis vi ikke får reduceret

fiskeridødeligheden, er vi ude i noget snavs. Man må ikke bare lovliggøre det fi-

skeri, der finder sted nu. Han ville gerne have en eller anden sikkerhed for, at vi

og andre lande vil gøre en indsats for at reducere fiskeridødeligheden. Derfor

spurgte han, om der er en mulighed for at komme igennem med det, eller om

man bare vil give op og sige, at det må gå, som det går.

Fødevareministeren

svarede, at det klart var hendes udgangspunkt, at vi skal

reducere fiskeridødeligheden på en anden måde. Det er der også en lang række

andre lande, der mener, og de peger også på nogle muligheder. Vi er nødt til at

sikre en bedre selektivitet for at undgå at fange de torsk. Målene i forvaltningspla-

nen skal nås. Det går for langsomt. Det er ikke lykkedes at leve op til ambitioner-

ne. Vi kan ikke sige: "Så fisk bare løs" uden at forholde os til fiskeridødeligheden.

Fødevareministeren bekræftede, at vi er meget optaget af at nå MSY i 2015. Men

som sagt er det ikke klart, hvordan vi skal nå dette mål. Fiskeriministeren tilføjede,

at det måske var lidt dristigt at fremlægge et forhandlingsoplæg på nuværende

tidspunkt, da forhandlingerne hele tiden bevæger sig. Men der kommer så mange

bud, og vi arbejder på, at vi når frem til et bæredygtigt fiskeri.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg vedrørende punkt 1 og 2, idet ingen partier havde ud-

trykt sig imod dem.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om

fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri

efter disse bestande



Drøftelse (eventuel politisk enighed)

609

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

KOM (2012) 0498

Rådsmøde 3212 - bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevareministeren:

Som nævnt under punkt 1 og 2 om fiskerimulighederne for

2013 er der problemer med den nuværende forvaltningsplan for torsk. Alle er eni-

ge i den analyse. Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af planen, som

også er på dagsordenen for rådsmødet.

Kommissionens forslag går ud på at rette op på en række af problemerne i for-

valtningsplanen, herunder:

1. Præcisering af reglerne for beregning af indsats.

2. Øget fleksibilitet for fastsættelse af TAC og indsats, når der ikke er tilstrække-

lige oplysninger om bestanden.

3. Mulighed for at undlade at reducere indsatsen, hvis der er sket reduktion i

over 4 år i træk.

4. Fartøjer, der deltager i forsøg med fuld dokumentation, kan undtages fra ind-

satsregulering.

Formandskabet har fremlagt et kompromis, der opdeler Kommissionens forslag,

så delene om fastsættelse af TAC og indsats skal vedtages nu særskilt og alene

af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3. Da Kommissionen er imod, kræ-

ver det enstemmighed i Rådet.

Generelt er vi fra dansk side positive over for Kommissionens forslag, men der er

også problemer med den nuværende plan, som ikke tages op. Der er brug for

større fleksibilitet i fastsættelsen af TAC’en for torsk i Nordsøen og Skagerrak –

for eksempel ved at se på andre foranstaltninger end reduktion af TAC og indsats

for at opnå de nødvendige reduktioner i fiskeridødeligheden.

Formandskabets kompromistekst om at opdele forslaget og uden om Kommissi-

onen vedtage en ændring af forvaltningsplanen for torsk, der kan føre til konflikt

med Europa-Parlamentet, er altså ikke min kop te.

Vi arbejder for en ændring af Kommissionens forslag, der giver mulighed for at

reducere fiskeridødeligheden ved andre foranstaltninger end reduktion af TAC. Vi

vil derfor hellere have et kompromis med Kommissionen og ikke mindst Europa-

Parlamentet.

Men en række medlemslande – som Frankrig, Tyskland og Storbritannien – læg-

ger først og fremmest vægt på en hurtig aftale. Nogle ser det også som en mulig-

hed for at få løst det interinstitutionelle spørgsmål om Rådets og Europa-Parla-

mentets kompetencer ved fastlæggelse af forvaltningsplaner. Derfor er forvent-

ningen, at formandskabet vil forsøge – uden om Kommissionen og Europa-

Parlamentet – at opnå enstemmighed i Rådet om ændring af forvaltningsplanen.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man ge-

nerelt støtter bestemmelserne om at bemyndige Rådet til fleksibilitet:

1. Ved fastsættelse af TAC og fiskeriindsats ved datasvage bestande.

610

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

2. Ved tilpasning af fiskeriindsats, når fiskeriindsatsen er reduceret fire år i træk.

Derudover arbejder man for:



At Rådet også gives fleksibilitet i TAC-fastsættelse for bestande, hvor der

foreligger videnskabelig rådgivning – altså Nordsøen og Skagerrak.

At der fortsat kan overføres torskekvoter til og fra fartøjer, der deltager i ka-

meraovervågning.

Støtter fjernelsen af fiskeriindsatsbegrænsning for fartøjer, der deltager i for-

søg med fuld dokumentation.

At undgå en opdeling af forslaget, som det er foreslået af formandskabet.

Hvis dette ikke er muligt, må der findes en løsning på fastsættelsen af TAC

for torsk i Nordsøen og Skagerrak, idet man dog ikke i sidste ende isoleret

set vil modsætte sig et kompromisforslag, der kan være eneste udvej til at

opnå et acceptabelt resultat.

Per Clausen

fandt, at der var lidt problemer med forslaget. F.eks. fjerner man

den automatiske reduktion for TAC'er og fiskeriindsats på 25 pct. i de tilfælde,

hvor man ikke kender bestandene. Her vil man tage hensyn til den videnskabeli-

ge rådgivning. Han havde lagt mærke til, at regeringen lægger vægt på den vi-

denskabelige rådgivning, men den kan godt være noget løsagtig, når man ikke

ved det, man skal vide for at fastsætte TAC'en med sikkerhed.

Han spurgte, om den idé, man har om, at når man har reduceret indsatsen i 4 år,

behøver man ikke fortsætte med det – heller ikke selv om der er brug for det – ud

fra en miljømæssig synsvinkel er ansvarlig. Udgangspunktet er jo, at man skal

sikre fiskeribestanden. Han tilføjede, at han godt forstod de hensyn, man ville ta-

ge, men mente, man måtte løse sociale og økonomiske problemer for fiskerne på

en anden måde.

Fødevareministeren svarede Per Clausen, med hensyn til de datasvage bestan-

de, at både hun og kommissæren er stærkt optaget af, at hvis vi ikke har ret

mange data for en bestand, så skyldes det nogle gange, at det kan betale sig ikke

at sende data ind. Vi skal udforme reglerne sådan, at det kan betale sig at sende

data ind. Nogle gange har vi nogle informationer, som vi kan benytte os af.

Fødevareministeren

svarede derudover på Per Clausens spørgsmål under

punkt 3 i forbindelse med sit svar til Per Clausen og Merete Riisager under dags-

ordenens punkt 2-3.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg vedrørende punkt 3, idet ingen partier havde udtrykt

sig imod det.

611

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

4. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande i Sortehavet



Politisk enighed

KOM [2012] 0720

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Fødevareministeren:

Fiskerimuligheder i Sortehavet for 2013 vedrører kun Ru-

mænien og Bulgarien. Vi kan støtte forslaget.

Per Clausen

var glad for, at der ikke skulle gives mandat på punkt 4, som hand-

ler om fiskebestandene i Sortehavet, idet han betragtede forslaget som et sole-

klart eksempel på et fuldstændigt uforsvarligt fiskeri. Der står, at man straks bør

stoppe med at fiske pighvar – hvorefter man giver to lande en kvote til at fange

pighvar i fremtiden.

Fødevareministeren

erkendte, at forhandlingerne vedrørende Sortehavet er

meget vanskelige, bl.a. fordi EU skal forhandle med en række tredjelande. Det er

svært at finde en løsning, men Kommissionen arbejder på at finde en bedre løs-

ning.

612

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

5. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for

direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for

rammerne af den fælles landbrugspolitik



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0625 og KOM (2012) 0552

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1 (af 6/2-12)

EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra

Mellemfolkeligt Samvirke)

KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0625 – bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament

vedr. reformpakke om den fælles landbrugspolitik)

Udtalelser fra andre nationale parlamenter vedr. reformpakken

om den fælles landbrugspolitik:

http://www.ipex.eu/IPEXL-

WEB/dossier/document/COM20110625.do

EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 23/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 161, behandlet i EUU 17/10-

12)

6. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale

forordning”)



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0628 og KOM (2012) 0551

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 43)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 23/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 163, behandlet i EUU 17/10-

12)

613

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

7. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om

forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af

støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning

om landbrugsprodukter



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629 og KOM (2012) 0535

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 55)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 23/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1569, behandlet i EUU 21/9-

12)

8. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL)



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0627 og KOM (2012) 0553

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 68)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 23/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1567, behandlet i EUU 21/9-

12)

Rådsmøde 3182 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 11/7-12)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage punkt 5-8 om landbrugsreformen samlet. På

rådsmødet i november måtte formandskabet opgive at få opbakning til det, der

hedder en delvis generel indstilling. I stedet for vil formandskabet her i december

komme med en fremskridtsrapport.

Landbrugskommissæren, Dacian Ciolos, meldte ud på et pressemøde i denne

uge, at forslaget om direkte støtte først vil gælde fra 1. januar 2015. Der kommer

614

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

altså en udsættelse. For mig at se er det ret indlysende, at den del af reformen vil

blive udskudt, og at vi har brug for et overgangsforslag for 2014. Jeg tror faktisk,

jeg vendte det lidt på sidste europaudvalgsmøde, at det kunne blive nødvendigt.

Derudover er de vigtigste problemer i forslaget om direkte støtte den interne om-

fordeling og de grønne krav. På intern omfordeling er vi ikke kommet videre under

det cypriotiske formandskab.

På de grønne krav har der været nye tekstforslag på bordet. På miljøfokusområ-

der er der nu en liste over elementer, hvor medlemslandene kan vælge. Det er

positivt, men vi arbejder for, at der kommer flere tiltag med – som for eksempel

miljøafgrøder. Knap så positivt er det, at et regionalt brug af miljøfokusområder er

gjort langt mere snævert. Det vil vi gerne have ændret.

På den horisontale forordning om finansiering og administration er der behov for

forenkling. For eksempel at have samme niveau for fysisk kontrol på de grønne

krav, som der er for krydsoverensstemmelse. Der er lagt op til, at det skal være

meget mere.

På markedsordningen var der på det sidste rådsmøde en drøftelse af sukkerkvo-

ter, hvor en stor gruppe medlemslande ønsker at forlænge sukkerkvoterne. Det er

også problematisk med de tvungne producentorganisationer. Det vil kunne risike-

re at opdele det indre marked.

På landdistriktspolitikken arbejder vi imod investeringsstøtte til overholdelse af

lovkrav op til 3 år efter, at de er trådt i kraft. Det giver helt forkerte incitamenter, og

vi håber på at begrænse det mest muligt.

Samlet set må man sige, at der stadig er en del arbejde tilbage under det irske

formandskab i første halvår 2013.

Per Clausen

betegnede det som trist, at statskasserne i EU stadig væk skal bi-

drage til en landbrugsstøtte, som er med til at ødelægge konkurrenceforholdene

for en lang række fattige landes muligheder for at udvide landbrugssektoren.

615

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-12

14. Europaudvalgsmøde 14/12-12

Udg.

9. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet:

Udviklingen i markedssituation og de deraf følgende betingelser for

en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen – anden rapport

om ”blød landing”



Præsentation

KOM (2012) 0741

Rådsmøde 3212 – bilag 1 (samlenotat side 87)

Fødevareministeren:

Formandskabet har valgt alligevel ikke at sætte rapporten

om afskaffelse af mælkekvoter på dagsordenen. Så det er der ikke noget at sige

om.

Mødet slut kl. 8.55.

Ref.: BE/lj

616