Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 195
Offentligt
1211361_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag d. 18. januar 2013
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Rasmus
Helveg Petersen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Lykke Friis (V),
Henrik Høegh (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia
Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA), Lene Espersen
(KF)
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3215 (økonomi og finans) den 22. januar 2013
Punkt 1, 2 og 3 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Punkt 4 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets res-
sort.
Punkt 5 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets, Skatteministeriets og Øko-
nomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Punkt 6 og 7 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og Økonomi- og Inden-
rigsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.
Økonomiministeren:
Punkt 6 om investeringsinstitutter er til forhandlingsoplæg;
de øvrige punkter er til orientering. I vil sikkert kunne kende en række af dem.
Jeg har ingen kommentarer til punkt 4 om bekæmpelse af skattesvig og punkt 2
om det europæiske semester, som vi vil drøfte i forbindelse med næste Økofin
den 12. februar 2013, hvor vi skal vedtage rådskonklusioner om vækstundersø-
gelsen og hele gangen i det. Det er jo velkendt stof, idet vi havde det første fulde
gennemløb af det europæiske semester, hvor man interesserer sig for både den
samlede europæiske økonomi og de enkelte landes økonomi med henblik på at
sige nogle generelle ting og give en række anbefalinger, før landene vedtager
deres nationale budgetter med deres egen kompetence.
1. Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 2)
639
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Økonomiministeren:
Jeg tror, I vil synes, at formandskabets arbejdsprogram for
Økofin er meget forudsigeligt. Det er på sin vis godt, fordi det viser, at de skiftende
formandskaber arbejder tæt sammen og sørger for, at der er en kontinuitet i ar-
bejdet. I stedet for sådan som det måske var for nogle år siden, at hvert formand-
skab skulle have plantet det nationale flag. At man skal have kontinuitet i arbejdet
er lige præcis den grundholdning, jeg synes man kan se meget klart i det irske
formandskabs program.
En stor del af omdrejningspunktet for Økofin er selvfølgelig det europæiske se-
mester. Hvordan ser de europæiske økonomier ud? Hvordan er de generelle vil-
kår? Og hvordan ser det ud mere specifikt for de enkelte lande?
At sørge for, at de beslutninger, som er truffet, bliver gjort til virkelighed, er i fokus.
Man vil også søge at få færdiggjort behandlingen af de to forslag, der blev opnået
generel enighed om i Rådet under det danske formandskab allerede sidst i febru-
ar. Man er løbet ind i en række diskussioner i trialogen med Europa-Parlamentet.
Det vil være en stor fordel at få de to forslag bragt på plads, fordi de er med til at
sikre en stærkere økonomisk opfølgning inden for eurolandene. Som I husker,
vedrører de to forslag eurolandene og ikke os, men vi vurderer, at det vil være en
fordel for Danmark, hvis der bliver den stærkere grad af overvågning, som ligger i
de to forslag.
Styrket regulering af den finansielle sektor ventes også at være en prioritet for det
irske formandskab. Det cypriotiske formandskab har haft en lang række trialoger
med Europa-Parlamentet om kapitalkravsdirektivet og de ændringer, der blev
enighed om i Rådet under det danske formandskab. Det er en meget høj prioritet
at få det på plads med Parlamentet. Det håber vi kan ske. Det var jo en del af
vores overvejelser, at det er vigtigt, at den finansielle sektor kender de nye,
strammere krav, så den kan begynde at indstiller sig på dem. Derfor støtter vi
selvfølgelig varmt irernes ambition om at få bragt det på plads.
En vigtig prioritet er selvfølgelig også sagen om det fælles banktilsyn. Der blev
skabt enighed om det i Rådet på det ekstraordinære møde før jul. Der er to dele i
det. Der er tilsynet som sådan, som etableres i regi af Den Europæiske Central-
bank. Og så er der ændringerne i forhold til den europæiske bankautoritet, EBA.
De to skal virke sammen. Det har vi fra dansk side været meget optaget af. Lige-
som vi skal have et velfungerende tilsyn, skal vi også have et velfungerende indre
marked. Der vil selvfølgelig være lande, som ikke er en del af tilsynet. Vi støtter
også varmt, at man kommer længere med det.
Desuden forventer vi, at formandskabet vil sætte flere forslag om skatter og afgif-
ter på dagsordenen. Blandt andet ventes formandskabet at forsøge at opnå frem-
skridt i sagen om en afgift på finansielle transaktioner. Den sag kender I. Der er et
forslag på dagsordenen om at bemyndige Kommissionen til at fremsætte forslag.
Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi varmt vil kunne støtte det irske arbejdsprogram.
Merete Riisager
bad økonomiministeren præcisere, hvilke dele af formand-
skabsprogrammet regeringen ikke er enig i.
640
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Økonomiministeren
havde ikke været "fejlfinder" med hensyn til det irske for-
mandskabsprogram, men havde med stor tilfredshed konstateret, at det ligger i fin
forlængelse af de tidligere formandskabsprogrammer.
641
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
2. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013
– Udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0750, KOM (2012) 0752
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 428, behandlet i EUU 30/11-
12)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvilke initiativer regeringen havde tænkt sig at tage
for at skabe beskæftigelse. Vækstundersøgelsen vil jo konkludere, at der ikke er
særligt megen vækst i Europa. Vi har det problem, at vi ikke kan eksportere til
nabolandene. Han fandt det skræmmende, at gode økonomier som den svenske
og den tyske sænker farten, fordi de også rammes af konsekvenserne af den
nedskæringspolitik, man har ført indtil nu.
Økonomiministeren
pegede på, at det ikke kun er i forbindelse med det euro-
pæiske semester, man arbejder på at fremme væksten, og nævnte bl.a., at vi fra
dansk side var stolte over, at vi fik vækst- og beskæftigelsespagten gennemført
og fik styrket Den Europæiske Investeringsbank. I den forbindelse understregede
økonomiministeren, at adgang til kapital er en helt afgørende vækstparameter.
Det er måske værd at have med, når man overvejer, hvor store udgifter man skal
pålægge bankerne. Hele programmet for EU er en kombination af krisehåndte-
ring og at lægge et fundament for fremtidig vækst. Noget af det er rettet mod den
finansielle sektor, mens noget drejer sig om det indre marked. Danmark er relativt
godt kørende med hensyn til eksport til vore europæiske handelspartnere, lige-
som vi forsøger at styrke samhandelen med lande uden for Europa. Det samme
gælder for Tyskland, som nu regner med et niveau for arbejdsløsheden på 6,8
pct.
Merete Riisager
syntes, det lød fornuftigt, at man arbejder for at fremme væksten
på mange forskellige fronter, men henviste til, at hun for nylig havde stillet et
spørgsmål om "return on investment", når det drejer sig om forskning, og at rege-
ringen ikke havde kunnet svare på det.
Økonomiministeren
svarede, at når noget lød fornuftigt, var det nogle gange,
fordi det var fornuftigt. Måske kunne man ikke sætte præcise tal på "return on
investment", når det gælder forskning, men man skal være forsigtig med at døm-
me noget ude, fordi det virker langsigtet. Vi må drive Europa i en innovativ retning
og beskæftige os med det vi beskæftigede os med før krisen, nemlig hvad Euro-
pa skal leve af i fremtiden.
642
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Økonomiministeren:
Vi skal følge op på Det Europæiske Råds konklusioner.
Der var jo topmøde den 13.-14. december. Det, der var genstand for den primære
drøftelse, var den seneste og endelige ØMU-rapport. Der var enighed om at prio-
ritere virkeliggørelsen af de allerede besluttede reformer af det økonomiske sam-
arbejde og den igangværende styrkelse af den finansielle regulering samt arbej-
det med at etablere og udvikle en bankunion. Det syntes vi var et godt resultat,
fordi det ligger i direkte forlængelse af danske prioriteter. Det er måske relativt
jordnært, men det er også meget tæt på virkelighedens behov. Vi har sådan set
reformeret vækst- og stabilitetspagten. Vi mangler de to sidste forslag, men vi er
rigtigt godt på vej til at kunne stabilisere nogle af vores økonomiske mekanismer.
Det, vi gør på det finansielle område, giver os afsættet for en solid og ordentlig
bankdrift, som kan være med til at bryde den vækstbarriere, som mangel på kapi-
tal selvfølgelig er. Det synes vi er godt. Det gør også, at det irske formandskab får
et godt fundament for det arbejde, det har sat i søen.
Som bekendt har der været luftet langt mere vidtgående ideer til udvikling af Den
Økonomiske og Monetære Union. Bl.a. har Kommissionen og andre foreslået
forskellige versioner af fælles beslutninger og kompetenceoverførsel, når det dre-
jer sig om den nationale økonomiske politik, herunder også forskellige former for
fælles gældsudstedelse og dermed også fælles hæftelse for gæld. Imidlertid var
der, da Det Europæiske Råd mødtes, ikke appetit på disse meget vidtgående
overvejelser. Det er også et åbent spørgsmål, hvor meget længere integrationen
af den økonomiske politik kan gå, i lyset af at der helt åbenlyst er meget forskelli-
ge præferencer, når det drejer sig om størrelsen af den offentlige sektor, skatteni-
veauer og overførsler på kryds og tværs af landene. Selv om der er ting, som lig-
ner hinanden i medlemslandene, er der også mange ting, der er meget forskelli-
ge. Hvis man ser på, hvilken rolle den offentlige sektor spiller, og hvilken størrelse
den offentlige sektor har, kan man se, at der er meget stor forskel landene imel-
lem. Hvis man ser på skattesystemerne, vil man se, at der er meget stor forskel
landene imellem. Hvis man ser på graden af overførsler, vil man se, at der er me-
get store forskelle landene imellem. Det er selvfølgelig en overvejelse, som må
ligge ved siden af overvejelsen om, hvilke økonomiske kompetencer der er hen-
holdsvis nationalt og i fællesskabet. Man må tage hensyn til de forskelle, som vi
ser.
Det videre arbejde vil derfor fokusere på mere målrettede tiltag. Det gælder for-
håndskoordinering af større økonomiske reformer og – hvad skal man kalde det –
”kontraktuelle” aftaler med de enkelte lande om strukturreformer samt eventuelle
overvejelser om en begrænset økonomisk støtte til lande, der gennemfører så-
danne reformer. Det er uklart, hvordan det konkrete indhold bliver, men der er lagt
op til, at ikke-eurolande kan deltage, hvis de ønsker det. Vi må se, hvordan det
kommer til at se ud, når forslagene bliver lagt på bordet. Jeg synes, det er meget
643
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
svært at tage stilling til det, der foreligger nu, idet det i høj grad er på overskriftsni-
veau.
Bankunionen er mere konkret, fordi vi allerede har drøftet tilsynet meget intensivt.
Ideen er jo at sikre sundere banker og finansiel stabilitet på tværs af det indre
marked og dermed bryde den onde cirkel mellem svage banker og svage statsfi-
nanser.
Det lykkedes – ikke mindst på dansk foranledning – at sikre en model for fælles
tilsyn, hvor lande uden for euroen kan deltage på lige vilkår – eller i hvert fald lige-
værdige vilkår – med eurolandene. I 2013 ventes Kommissionen at fremlægge
forslag om en fælles afviklingsordning til håndtering af nødlidende banker i lande,
der deltager i det fælles tilsyn. Her er det også vigtigt for Danmark, at en fælles
ordning bygger på sunde principper, herunder at bankerne selv skal betale for
bankkriser, samt at der vil være ligeværdig adgang for ikke-eurolande, som øn-
sker at deltage i det fælles tilsyn.
I forhold til timingen forventer vi, at det irske formandskab først tager fat på de
forslag, som er lagt på bordet om nationale afviklingsordninger og nationale ord-
ninger for indskydergaranti, og at man derefter laver noget, som skal være fælles
for dem, som er med i det fælles tilsyn. Fælles tilsyn eller ej, der vil fortsat være
en diskussion om, hvordan de nationale redningsordninger skal se ud. Som vi har
talt om før i denne kreds, er det meget tilfredsstillende, at de forslag i vid udtræk-
ning afspejler den danske måde at gør det på, nemlig at det ikke er skatteyderne,
der står først i køen, når der skal betales for bankkriser, men at det er bankernes
ejere, der står først i den kø, sådan at det er sektoren selv, der betaler.
Lykke Friis
havde bemærket sig, at den svenske statsminister på topmødet i
december havde været meget klar i spyttet og sagt, at svenske bankkunders
penge ikke skulle lande i græske og spanske banker. Hun var klar over, at der
ikke foreligger noget færdig forslag endnu, men ville gerne vide, hvad den danske
regerings holdning var.
Merete Riisager
pegede på, at statsministeren havde sagt meget klart, at vi ikke
tog stilling til banktilsynet isoleret, men at når vi fra dansk side tog stilling, ville det
være til hele bankunionen. Hun spurgte, om det stadig væk er sådan.
Hun var lidt bekymret over økonomiministerens udtalelse om, at det er banksek-
toren selv, der skal betale, idet hun pegede på, at skatteyderne også er bankkun-
der.
Økonomiministeren
henviste i svaret til Lykke Friis til, at man på Det Europæi-
ske Råds møde havde drøftet, hvordan man kunne genskabe tilliden til bankvæ-
senet, men der havde ikke været stor appetit på at gøre noget, som kunne på-
drage landet en gæld. Man kan altid diskutere, hvor stor en buffer man skal have
for at sikre indskyderne, men i worst case scenariet skal bufferen være på hele
udlånet, og det koster jo noget at have pengene liggende stille. Økonomiministe-
ren tilføjede, at hun mente, vi herhjemme havde genskabt troværdigheden, og
hvis en bank kommer i problemer og får brug for at blive reddet, så virker vort
beredskab.
644
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Økonomiministeren sagde til Merete Riisager, at når vi på et tidspunkt har det
endelige overblik over resultatet af forhandlingerne om de enkelte elementer i en
bankunion, vil vi skulle tage stilling til den. Hun tilføjede, at hun ikke vidste, om det
ville blive alt eller intet. For ikke-eurolande vil der blive tale om et samarbejde,
men vi bliver ikke dermed et euroland. Vi tager først stilling, når bestemmelserne
om indskydergarantiordninger og bankredninger er på plads. Hun mente ikke, der
var nogen grund til at være utålmodig.
Økonomiministeren erklærede sig enig i, at skatteyderne også er bankkunder,
men pointen er, at bankernes ejerne skal forholde sig til de forpligtelser, bankerne
indgår, således at bankerne i højere grad tager ansvar og påtager sig en mindre
risiko.
Merete Riisager
håbede, at den snusfornuft, regeringen udviste med hensyn til
en finansiel transaktionsskat, også ville vise sig i overvejelserne om en bankuni-
on. Hun pegede på, at der er en enorm forskel på at hæfte for banker i Danmark
og på at hæfte for banker i andre lande.
Økonomiministeren
kunne ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor-
dan forslaget vedrørende hæftelse ville komme til at se ud. Hun syntes, det var
snusfornuft at vente med at tage stilling, til man kendte forslaget.
645
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
4. Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af
skattesvig og skatteunddragelse
– Præsentation
KOM (2012) 0722
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 24)
EUU alm. del (12) – bilag 136 (invitation til Concord Danmarks
high level conference)
KOM (2012) 0722 – bilag 1 (henvendelse af 17/1-13 fra Concord
Danmark vedr. skattesvig og skatteunddragelse)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Lisbeth Bech Poulsen
bad økonomiministeren sætte et par ord på meddelelsen
fra Kommissionen om forslaget vedrørende skattesvig og skatteunddragelse.
Økonomiministeren
bød forslagene om at bekæmpe skattesvig og skatteund-
dragelse velkommen. Hun syntes, det var en super god idé, at folk betalte den
skat, de skulle. Vi er optaget af, at der ikke er steder, hvor der bliver tale om
"dobbelt-ikke-beskatning". Hvis noget ikke bliver beskattet i det ene land, skal det
beskattes i det andet land. I øjeblikket er der eksempler på, at der er huller.
646
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
5. Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finansielle
transaktioner
– (Evt.) rådsbeslutning
KOM (2012) 0631
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 26)
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 3
KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 4
EU-note (11) – E 33 (notat af 18/5-12 om skat på finansielle
transaktioner, nye beregninger fra Kommissionen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 424, behandlet i EUU 30/11-
12)
Økonomiministeren:
Kommissionen har lavet et forslag om bemyndigelse til, at
de interesserede lande går videre med forstærket samarbejde om en finansiel
transaktionsafgift. Siden har Parlamentet i december godkendt bemyndigelsen.
På det kommende rådsmøde forventer man at vedtage, at man kan gå videre
med det. Vedtagelse kræver et kvalificeret flertal. Det er dog muligt, at vi får en
yderligere drøftelse af Kommissionens vurdering af, om betingelserne er opfyldt.
Som I husker, er der en lang række ting, som skal være på plads, herunder at det
forstærkede samarbejde ikke har negative konsekvenser for dem, der står uden-
for, især med henblik på det indre marked. Der kan være en diskussion, som gør,
at det ikke bliver vedtaget.
Regeringens holdning i sagen er uændret. Vi støtter, at det bliver vedtaget, at
man kan gå videre med det forstærkede samarbejde og få et egentligt forslag på
bordet, som de 11 lande til sin tid skal stemme for, når behandlingen af forslaget
er færdig.
Som bekendt deltager alle lande i behandlingen af forslaget om det forstærkede
samarbejde, men det er kun de 11 lande, som vil gå med i det, der skal stemme,
når man når dertil.
Lykke Friis
glædede sig over, at økonomiministeren fastholdt regeringens hidti-
dig linje, nemlig at Danmark ikke skulle gå med i det forstærkede samarbejde,
men spurgte, om det stadig væk var sådan, at pengene skulle gå til de nationale
kasser, eller om der var ideer om, at nogle af pengene skulle gå til de nye solidari-
tetsmekanismer.
Nikolaj Villumsen
sagde, at regeringens politik vedblev med at være en gåde for
ham. Regeringen nærer ikke ideologisk modstand, men har praktiske og økono-
miske bekymringer. Han spurgte, hvilke bekymringer der er tale om, og om rege-
ringen er uenig i Kommissionens seneste analyse, som går ud på, at der ikke er
nogen økonomiske problemer, hvis bare nogle af de penge, man får ind, bliver
brugt på beskæftigelsesinitiativer.
Økonomiministeren
svarede Lykke Friis, at hun ikke havde hørt noget specifikt
nyt om, hvem der skulle have provenuet af en finansiel transaktionsskat, men
647
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
pegede på, at der jo vil gå noget tid, før der kommer et provenu. Hun mente nu,
der ville være "luft" i de nationale pengekasser, så de deltagende eurolande ville
nok lægge pengene dér.
Økonomiministeren pointerede over for Nikolaj Villumsen, at regeringen ikke hav-
de ideologiske betænkeligheder ved at beskatte bankerne, hvilket den konkret
havde vist ved at forhøje lønsumsafgiften og bruge provenuet til at mindske
iværksætterskatten. Men uanset hvad skatteprovenuet bliver brugt til, mente hun,
det var et rigtigt princip, at skatten opkræves på den mindst forvridende måde. Vi
finder, at en lønsumsafgift er en mindre forvridende måde at opkræve skatten på.
Per Clausen
indrømmede, at ud fra en økonomisk betragtning er det rigtigt, at
man ikke skal opkræve skatten på en forvridende måde, men er det ikke også
rigtigt, at opkrævningsmåden påvirker adfærden, og hvis man laver en lønsums-
afgift, reducerer bankerne udgifterne til løn, mens opkrævning af en transaktions-
skat mindsker lysten til at gennemføre mere eller mindre spekulative finansielle
transaktioner. Begge dele er adfærdsregulerende, og valget er politisk.
Nikolaj Villumsen
syntes ikke, han havde fået svar på, hvilke økonomiske be-
kymringer regeringen havde, idet han igen pegede på, at Kommissionen for nogle
år siden havde udsendt en pressemeddelelse om, at det ikke ville mindske antal-
let af arbejdspladser at indføre en transaktionsskat. Han havde ikke set nogle nye
tal, som sagde noget andet. Han mente, der var god brug for, at regeringen sag-
de ja til det forstærkede samarbejde, idet det er lettest at finde robuste løsninger,
hvis man selv sidder med ved bordet.
Merete Riisager
roste økonomiministeren for at stå fast på, at vi ikke vil være
med til en finansiel transaktionsskat.
Økonomiministeren
pegede i svaret til Per Clausen på, at lønsumsafgiften kom-
penserer for – og efter den seneste stramning måske mere end kompenserer for
– at der ikke kræves moms af finansielle tjenesteydelser. Det er klart, at det påvir-
ker adfærden, når man opkræver skatter, men en helhedsbetragtning fører stadig
til, at en transaktionsskat ikke er den mest effektive måde at opkræve skatten på.
Økonomiministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at det selvfølgelig glædede hen-
de, at Enhedslisten nu synes, det er relevant og vigtigt, at vi sidder med ved bor-
det, men det gør vi, idet forslaget skal behandles af hele kredsen af økonomi- og
finansministre, selv om det kun er deltagerne i det forstærkede samarbejde, som
skal stemme.
Per Clausen
mente, økonomiministeren plejede at sige, at man fik større indfly-
delse, hvis man var helt med. Han mente, der ville blive lyttet mere til Danmark,
hvis vi var med i det forstærkede samarbejde.
Nikolaj Villumsen
forstod økonomiministerens svar under dagsordenens punkt 2
sådan, at det nu var den finansielle sektors likviditet, som var problemet, ikke ta-
bet af arbejdspladser eller tabet af vækst. Han betegnede det som trist, at man
ikke valgte at få penge fra en transaktionsskat i den danske statskasse til at
fremme væksten.
648
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Økonomiministeren
påpegede over for Per Clausen, at nogle gange mener En-
hedslisten, Danmark skal holde sig helt ude, og nogle gange mener den, at vi skal
sidde helt med ved bordet.
Økonomiministeren betegnede Nikolaj Villumsens bemærkning som manipulati-
on. Regeringens holdning til en transaktionsskat skyldes på ingen måde et hen-
syn til banksektorens likviditet.
649
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
FO
6. Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS V)
– Tidlig forlæggelse
KOM (2012) 0350
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Økonomiministeren:
Der sker en revision af direktivet om investeringsinstitutter
mv. Det er det, som har fået den fine forkortelse UCITS V. Når man siger titlen
helt ud, løber man ind i problemer. Jeg gør i hvert fald. Det står for "Undertakings
in Collective Investments in Tradable Securities”. Det er et langt navn, og selv
efter den nye danske navnelov tror jeg, man ville finde, at det er i overkanten. Det
handler om det, vi kender herhjemme som investeringsforeninger. Det vil sige
virksomheder, der på vegne af detailinvestorer investerer i forskellige værdipapi-
rer for at give kunden et afkast. Mange mennesker kender til, at man køber et
investeringsbevis, og den forretning, man har købt investeringsbeviset hos, laver
så en portefølje af investeringer, hvorved man er bedre dækket i forhold til sin
risiko, end man ville være, hvis man sad derhjemme og købte en aktie her og en
aktie dér. Vi kender altså udmærket genstanden for dette direktiv. Det er helt
kendt i en dansk sammenhæng.
Det afgørende for, at mange køber investeringsbeviser, er, at man ønsker sig en
risikospredning. Man ønsker sig en sikkerhed for sin investering, og man ønsker
også, at nogle tager et ansvar for at få porteføljen sammensat sådan, at der er en
reel risikospredning. Overvejelsen bag revisionen af direktivet er, at vi skal være
sikre på, at dette faktisk sker.
Revisionen handler om pligter og regler for dem, der opbevarer disse beviser –
dem kalder vi for depositarer – den handler om aflønning, og den handler om
sanktioner, hvis man overtræder reglerne.
Depositarer er aktører, der opbevarer de værdipapirer, instituttet har investeret i.
Der har vist sig behov for at sikre, at alle EU-lande har samme, høje standard for,
hvordan sådanne depositarer agerer. Der skal være en klar definition, og man
skal vide, hvilken ramme de arbejder inden for. F.eks. skal det ikke længere være
muligt for en depositar at bortdelegere pligten til at holde værdipapirer til under-
depositarer. Man skal selv tage ansvaret for at opbevare værdipapirerne på be-
tryggende vis.
Det har også vist sig vigtigt at præcisere, at en depositar ikke må disponere over
værdipapirer til egne investeringsformål. Der bliver altså en klarere opdeling mel-
lem egeninteressen og det arbejde, man gør for andre. De foreslåede præcise-
ringer i direktivet svarer i store træk til, hvad der allerede gælder i Danmark.
Herhjemme er det aktuelt kun pengeinstitutter, der kan være depositarer for et
sådant investeringsinstitut. I andre lande bruges andre typer aktører som deposi-
tarer. Formandskabet foreslår, at landene selv kan sætte begrænsninger for,
hvem der kan agere depositarer, så længe de opfylder en række krav, bl.a. kapi-
taldækningskrav og krav om løbende tilsyn. Danmark vil dermed kunne fastholde
de regler, vi allerede har om, at kun pengeinstitutter kan være depositarer for dis-
se investeringsinstitutter.
650
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Med hensyn til aflønning indfører forslaget i store træk de samme begrænsninger
for disse investeringsinstitutter, som gælder for kreditinstitutter i kraft af forrige
revision af kapitalkravsdirektivet. Det var de ændringer, som blev lavet i 2010,
også kendt som CRD3.
Disse aflønningskrav har vi allerede gjort til virkelighed i Danmark. På visse om-
råder har vi endda strammet dem gennem den politiske aftale om aflønning i den
finansielle sektor fra 2010. De danske regler gælder allerede i dag for alle finan-
sielle virksomheder, herunder investeringsforvaltningsselskaber som administre-
rer investeringsforeninger. Forslaget ventes derfor kun at betyde, at vi skal lave
nogle tekniske lovændringer i dansk sammenhæng på dette område. Derudover
vil de danske krav fra den politiske aftale fra 2010 kunne opretholdes.
Under de forhandlinger, der er med Europa-Parlamentet om den nuværende re-
vision af kapitalkravene – altså CRD4 – diskuteres det dog, om de gældende EU-
aflønningsregler for kreditinstitutter skal strammes yderligere vedrørende forhol-
det med faste og variable løndele. I givet fald kan Parlamentet ønske lignende
stramninger, når forslaget om UCITS skal i trialog. Som sagt er de danske afløn-
ningsregler allerede på visse punkter strammere end det, der er lagt op til her.
Derfor er det ikke sikkert, at det i givet fald vil kræve større ændringer i de danske
regler. Men det kan vi først vurdere, når vi ser den endelige aftale med Parlamen-
tet om den nuværende revision af kapitalkravene, altså CRD4.
Vedrørende sanktioner lægger forslaget op til, at der sker en generel styrkelse af
adgangen til at sanktionere og også til en harmonisering af kravene til landenes
sanktioner, hvis et sådant institut overtræder reglerne. Landene skal råde over en
række sanktionsværktøjer. F.eks. skal de kunne offentliggøre navne på virksom-
heder, der har overtrådt reglerne, trække tilladelsen til at fungere som investe-
ringsinstitut tilbage og lignende ting. Det, som har størst interesse, er måske, at
der foreslås minimumsstørrelser for administrative bøder på op til 5 mio. euro eller
10 pct. af virksomhedens omsætning.
Herhjemme har Finanstilsynet ikke en generel adgang til at udstede administrati-
ve bøder for overtrædelser af de gældende regler for disse institutter, og hvis man
skal have en bøde, er det et strafferetligt anliggende. Det er ikke et anliggende,
som kan ordnes administrativt. Finanstilsynet kan på andre områder udstede ad-
ministrative bøder, f.eks. når det drejer sig om aflønning.
Fra dansk side støtter vi formandskabets aktuelle forslag, hvor landene selv kan
bestemme, om det skal være et strafferetligt regime – som vi kender det i Dan-
mark – eller om det skal være et administrativt regime. Det vil gøre det muligt at
bevare de danske regler, uden at skulle opbygge et system for administrative bø-
der vedrørende disse regler.
En række lande ønsker dog en større harmonisering, som også støtter, at alle
lande skal kunne udstede administrative bøder. Det vurderes, at også Europa-
Parlamentet vil trække i denne retning. Men det er altså den danske holdning, at
vi gerne vil kunne bestemme selv. Vi har sådan set ikke noget at udsætte på den
strafferetlige ramme, vi har for bøderne i dag inden for dette felt.
651
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
FO
Regeringen kan støtte direktivændringen og formandskabets forslag, som meget
målrettet virkeliggør en række opstramninger og præciseringer i lyset af de erfa-
ringerne, man har haft under krisen. En række af ændringerne svarer desuden i
hovedtræk til regler, der allerede gælder herhjemme. Alt andet lige betyder det, at
når de andre skal følge samme stramme regler, står danske institutter i en styrket
konkurrencesituation, fordi der er et fælles regelsæt. Vi vil måske have en fordel,
fordi vi har været lidt foran med hensyn til et strammere regelsæt.
Lykke Friis
havde ingen problemer med forhandlingsoplægget og støttede rege-
ringens linje med hensyn til sanktioner, nemlig at man skal have mulighed for i
højere grad at bestemme dem selv.
Lene Espersen
støttede også regeringens linje, idet vi allerede har ændret vore
regler, således at der primært bliver tale om tekniske ændringer for at tilpasse os
de nye regler. Hun pointerede, at det er vigtigt at holde fast i den balance, der er i
Danmark med hensyn til, hvornår man kan udfærdige administrative bøder, og
hvornår der er tale om strafferetlige sanktioner, hvor man er uskyldig, indtil det
modsatte er bevist. Det er vigtigt at holde fast i, at det er noget, man kan be-
stemme nationalt, idet landene har forskellige retssystemer.
Nikolaj Villumsen
kunne ligeledes tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg.
Pia Adelsteen
støttede også, men spurgte, hvordan økonomiministeren forven-
tede at resultatet ville blive.
Merete Riisager
kunne ikke tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg, idet hun
havde betænkeligheder ved den del, der handler om lønninger, og den del, der
handler om administrative sanktioner.
Økonomiministeren
takkede de ordførere, som støttede regeringens forhand-
lingsoplæg. Som sagt arbejder vi for, at der bliver valgfrihed med hensyn til admi-
nistrative bøder og strafferetlige sanktioner.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance havde udtrykt sig imod det.
652
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
7. Forordning om dokumenter med central information om
investeringsprodukter (PRIPs)
– Tidlig forlæggelse
KOM (2012) 0352
Rådsmøde 3215 – bilag 1 (samlenotat side 39)
Økonomiministeren:
Jeg skal beklage, at der har været lidt usikkerhed om, hvor
forhandlingsmandatet skulle ligge. Forhandlingsmandatet tages under dagsorde-
nens punkt 6 om skærpede krav til investeringsforeninger.
Denne forordning har fået forkortelsen PRIPs. Man kan sige, at man kan have
drukket et par PRIPs og alligevel investere, hvis dette lykkes. Man får nemlig en
enklere og mere tilgængelig information om, hvad et investeringsprodukt i givet
fald indebærer. Ideen er at beskytte forbrugerne bedre og give bedre adgang til at
finde ud af, hvad der egentlig er op og ned i det produkt, forbrugeren har foran
sig. Det svarer lidt til vores egne overvejelser om trafiklys. Nemlig: hvordan kan
man gøre det tydeligere for folk, hvad de har foran sig, hvad er risikoen, hvad er
omkostningerne, hvad er det egentlig, jeg begiver mig ud i?
Forslaget drejer sig om det, man kan kalde et pakket investeringsprodukt. Det vil
sige, at der er flere underliggende aktiver inde i produktet. Det gør, at det bliver
mere komplekst, end hvis det er en helt gængs realkreditobligation, eller hvis det
er en aktie i Maersk, eller hvad det nu kan være. I hvert fald er det sådan, at inve-
storen ikke har et direkte ejerskab til de ting, der ligger inde i pakken.
Eksemplerne er strukturerede obligationer, strukturerede indlån og derivater, som
I kender dem fra dengang vi diskuterede håndteringen af dem i en europæisk
sammenhæng. Det er bl.a. pengeinstitutter, som udvikler dem og udbyder dem.
Disse produkter udvikles eller udbydes af f.eks. pengeinstitutter. I Kommissionens
forslag indgik i første omgang også visse forsikrings- og pensionsprodukter med
et investeringselement, men de er taget ud under forhandlingerne.
Detailinvestorer skal ifølge forslaget have adgang til et dokument med central og
ensartet information om investeringsproduktet, sådan at de kan træffe deres be-
slutninger på et oplyst grundlag. Dokumentet skal udarbejdes for hvert investe-
ringsprodukt og følge en fælles standard. Dokumentet skal give investoren infor-
mation om det enkelte produkts væsentligste karakteristika, risici, omkostninger
og afkastmuligheder.
En investor skal kunne kræve erstatning fra udvikleren af et pakket investerings-
produkt, hvis informationsdokumentet er vildledende, upræcist, eller hvis det ikke
er i overensstemmelse med andre bindende produktdokumenter, f.eks. et pro-
spekt. Desuden skal landene etablere administrative sanktionsmuligheder ved
brud på reglerne.
Der er ikke gældende danske regler om udarbejdelsen af et standardiseret infor-
mationsdokument ved investering i pakkede investeringsprodukter.
Rådet skal tage stilling til sagen i nær fremtid, men den er ikke på dagsordenen
for det kommende Økofin.
653
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag og det foreliggende kom-
promisforslag, som vurderes at kunne forbedre beskyttelsen af investorer i EU.
Vi lægger fra dansk side – ikke overraskende – vægt på, at realkreditobligationer
med mulighed for førtidig indfrielse betragtes som et simpelt investeringsprodukt,
som falder uden for forordningens anvendelsesområde. Det er et af omkvædene,
når vi mødes her: Der er et særligt hensyn at varetage, nemlig hensynet til dansk
realkredit.
Lene Espersen
var fuldstændig enig i de hovedlinjer, økonomiministeren havde
redegjort for. Hun roste økonomiministeren for, at hun på et tidligt tidspunkt havde
taget denne diskussion op.
Pia Adelsteen
syntes, det var ganske glimrende, at når man lavede investerin-
ger, skulle man have kort, klar og letforståelig information om disse investeringers
væsentlige karakteristika, og at informationerne højst måtte fylde 3 A4 sider. Hun
appellerede til, at det samme blev tilfældet for hver enkelt af de punkter, der be-
handles i regeringens samlenotater.
Økonomiministeren
takkede for Lene Espersens ros for det tidlige varsel.
Hun forstod godt Pia Adelsteens betragtninger, men der er tale om en balance,
for det er vigtigt, at Europaudvalget er ordentligt informeret.
654
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Punkt 2. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr.
samrådsspørgsmål I om det nye kapitalkravsdirektiv
KOM (2011) 0452, KOM (2011) 0453
EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål I
EU-note (11) – E 4 (notat af 11/10-11 om nye regler for
kapitaldækning til finansielle kreditinstitutter og
investeringsselskaber)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil arbejde for, at bl.a. EU's
nye kapitalkravsdirektiv sikrer en tilstrækkelig regulering af finanssektoren. Sær-
ligt bedes ministeren redegøre for, hvorvidt hun vil arbejde for et bindende loft for
gearing i EU's lovgivning. Endvidere bedes ministeren redegøre for den nye IRB-
approach, som giver bankerne lov til selv at vurdere sundheden af egne investe-
ringer. Særligt ønskes en vurdering af risikoen for, at selvregulering kan føre til
manglende overholdelse af de nye kapitalkrav, sådan som det var tilfældet før
finanskrisen. Endelig bedes ministeren svare på, hvordan hun stiller sig i konflik-
ten mellem Rådet og Parlamentet om lønbonusser."
Nikolaj Villumsen
begrundede samrådsspørgsmålet. Forhandlingerne om kapi-
talkravsdirektivet er gået i hårdknude, idet der er uenighed mellem Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet. Da kapitalkravsdirektivet vil være gældende for, hvordan man
kan regulere den finansielle sektor, uanset om Danmark kommer med i bankuni-
onen eller ej, mente han, det var afgørende, at reglerne strammes markant, så vi
undgår, at de problemer i den finansielle sektor, som førte til krisen, gentager sig.
Han syntes, det var store mangler i det direktiv, der ligger, og det er et synspunkt,
som Europa-Parlamentet deler.
Økonomiministeren:
Som jeg redegjorde for i forbindelse med gennemgangen
under dagsordenens punkt 1 om det irske formandskabs prioriteter, er det en sag,
som er meget højt prioriteret af det irske formandskab, at de nye kapitalkrav ny-
der fremme. Grunden til, at det har været svært at få fremdrift i forhold til Europa-
Parlamentet, har jeg indtryk af i højere grad skyldes diskussioner om kvindekvoter
i bestyrelser og aflønningsforhold i den finansielle sektor – snarere end en egent-
lig utilfredshed med kravet om bedre kapital, mere kapital, bedre sikring af at li-
kviditeten er til stede, ledelsesforhold og den type af indholdsmæssige ting, som
vil være med til at sikre en endog særdeles skærpet regulering af den finansielle
sektor. Men man kan naturligvis se forskelligt på, hvad der er det væsentlige ind-
hold i kapitalkravsdirektivet.
Jeg vil strukturere mit svar efter de fire delspørgsmål, som jeg læser ud af sam-
rådsspørgsmålet:
For det første: Fører kapitalkravsdirektivet til en tilstrækkelig regulering af finans-
sektoren?
655
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Disse temaer har vi drøftet her i udvalget ved en række lejligheder, fordi det har
været helt centralt både under det danske formandskab og under det cypriotiske
formandskab og også vil være det under det irske formandskab, hvor en række
ting skal afsluttes.
Det virker ikke, som om de diskussioner, vi har haft hidtil, har slået bro over den
forskellige vurdering af, om kapitalkravsdirektivet regulerer den finansielle sektor
eller ej. Jeg forstår på spørgsmålet, at hr. Nikolaj Villumsen fortsat er endog sær-
deles skeptisk over for, om kapitalkravsdirektivet ændrer vilkårene for den finan-
sielle sektor i Europa. Det synspunkt er jeg uenig i. Jeg vil gerne her fastslå me-
get klart og utvetydigt, at de nye regler indeholder endog betydelige stramninger
på en række væsentlige områder. Det gør helt klart reguleringen af banksektoren
meget mere robust, end den hidtil har været.
Der er tale om reelle og substantielle stramninger. Det er også derfor, vi her i ud-
valget og i EU har brugt så meget tid og energi på at drøfte sagen. Vi har været
igennem listen over stramninger et antal gange før, men det kan være nyttigt at
repetere hovedtrækkene. Jeg har også taget den udtømmende liste med, hvis
der vil være interesse for, at jeg læser den op bagefter.
Hovedtrækkene er som følger:
1. Krav om mere og bedre kapital. Minimumskapitalkravene øges, der lægges
nye kapitalbufferkrav oveni, og medlemslandene kan derudover selv stille
ekstra kapitalkrav. Det giver større modstandsdygtighed over for tab.
2. Som noget helt nyt: Fælles krav om tilstrækkelig likviditet af høj kvalitet. Insti-
tutter skal kunne modstå uro og situationer, hvor adgangen til markedslikvidi-
tet fryser til, som vi så det i efteråret 2008.
3. Øget tilsyn med og offentlighed om gearing, altså forholdet mellem kreditinsti-
tutternes kapital og deres udlån.
4. Styrkede krav til god selskabsledelse, herunder f.eks. begrænsninger i antal-
let af bestyrelsesposter en person har lov at varetage i forskellige institutter
samtidigt, for at sikre tilstrækkeligt kompetente bestyrelser.
5. Harmoniserede og styrkede sanktioner ved overtrædelser, herunder et væ-
sentligt højere niveau for økonomiske sanktioner, end vi hidtil har haft her-
hjemme.
6. Hertil kommer, at der allerede før dette forslag er gennemført betydelige op-
stramninger i kravene til kreditinstitutternes aflønningspolitik i CRD3, som
blev vedtaget i 2010. Det er muligt, aflønningskravene vil blive strammet
yderligere i sidste fase af forhandlingerne mellem Rådet og Europa-
Parlamentet om CRD4.
Når det gælder regeringens og Danmarks rolle i sagen, har vi gjort en ganske
betydelig indsats for at få reglerne strammet og få en politisk aftale om dem i Øko-
fin under dansk EU-formandskab, hvor kapitalkravsreglerne var en meget vigtig
prioritet.
På spørgsmålet om det er stramt nok, kan jeg konstatere, at kravene aldrig har
været strammere. Det er min klare overbevisning, at der er fundet en god balan-
656
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
ce, hvor man stiller betydeligt strammere krav til kreditinstitutterne i lyset af krisen,
men hvor det samtidig er muligt at drive bankvirksomhed med udlån til hushold-
ninger og virksomheder, der er en uomgængelig forudsætning for vækst og be-
skæftigelse. Hvis det måtte vise sig, at der er fejl og mangler i reglerne – hvilket er
sandsynligt, eftersom det er et meget stort kompleks, der arbejdes med – er jeg
ikke i tvivl om, at man vil vende tilbage til sagen og evaluere, om man har ramt
det rigtige niveau.
Kapitalkravsreglerne skal desuden ikke ses alene, men i sammenhæng med
styrket regulering og tilsyn på en lang række andre områder, som vi sideløbende
har diskuteret og fortsat diskuterer, herunder – som vi lige har været inde på – det
fælles banktilsyn, genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter, hande-
len med komplekse produkter, især derivater, handel med værdipapirer, den må-
de man som kreditvurderingsbureau agerer på og afhængigheden af kreditvurde-
ringsbureauer.
Det andet spørgsmål lyder: Vil regeringen arbejde for et bindende loft for gearing?
Hr. Nikolaj Villumsen spørger lige præcis til gearing, dvs. forholdet mellem det
enkelte instituts kapital og udlån.
Som nævnt indfører de nye regler – som noget nyt – krav om tilsyn med og of-
fentlighed om institutters gearing. De nye krav vedrørende gearing består bl.a. i,
at det er pålagt ledelsen i instituttet løbende at sikre, at der er forsvarlige proces-
ser mv. i forhold til at vurdere og håndtere gearingsrisici. Derudover skal den an-
svarlige tilsynsmyndighed fra 2014 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere
gearingsrisikoen. Institutterne skal endvidere offentliggøre deres individuelle gea-
ring, formentlig fra 2015. Endelig skal Kommissionen i 2016 på baggrund af input
fra den fælles bankautoritet – altså EBA, som gælder alle medlemslande – vurde-
re, om der i EU fra 2018 skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal
gearing for forskellige institutter, dvs. et ”loft” for hvor meget man må udlåne i for-
hold til den ansvarlige kapital. Ifølge det kompromis, som vi lavede i Rådet af
økonomi- og finansministre om sagen, skal der i givet fald træffes politisk beslut-
ning om et sådan krav.
Vi har fra dansk side været positive over for øget kontrol med gearing, men vi har
været skeptiske over for et bindende gearingsmål i den form, der er foreslået af
Baselkomiteen. Det mål tager nemlig ikke hensyn til de danske realkreditinstitut-
ters forretningsmodel. Som alle her vil vide, er hensynet til dansk realkredit et af
de ledende hensyn, når vi taler om disse ting. Sagen er, at man i opgørelsen af
gearingsmål vægter institutters udlån ens, uanset hvor risikable de er, og derfor
vil et bindende loft for gearing risikere at ramme danske realkreditinstitutter meget
hårdere end pengeinstitutter, uagtet at netop realkreditinstitutterne har meget sik-
rere udlån på deres bøger end pengeinstitutterne.
Vi har i stedet lagt vægt på, at gearingsmålet indføres i EU som et fleksibelt til-
synsmæssigt værktøj og først efter en politisk beslutning ved Rådet og Europa-
Parlamentet om nogle år. Som helhed vurderes det således bedre at kunne sikre
en robust og stabil banksektor, hvis det er tilsynsmyndighederne, der holder øje
med de enkelte institutters gearing som en del af det løbende tilsyn og den sam-
657
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
lede vurdering af det pågældende institut, herunder i forbindelse med fastsættelse
af solvensbehovet.
Det hører med til vurderingen, at et bindende gearingsmål i sig selv kan have væ-
sentlige ulemper. Et gearingsmål kan således mindske tilskyndelsen til at be-
grænse risikoen på udlån, netop fordi udlån – om jeg så må sige – ”koster det
samme” på gearingen uanset risiko. Flere lande – bl.a. USA – havde allerede et
gearingsloft før den finansielle krise, hvilket som bekendt ikke forhindrede, at
mange amerikanske banker fik problemer. Man kan således ikke forvente, at et
gearingsmål i sig selv kan forhindre fremtidige kriser. Erfaringen i Danmark er jo
også, at når institutter er kommet i problemer, så skyldes det altovervejende dår-
ligt kredithåndværk – dvs. usunde udlån – og ikke en for høj gearing.
De seneste kompromistekster lægger op til, at et eventuelt bindende gearingsmål
vil kunne operere med flere niveauer alt efter instituttets forretningsmodel. Et real-
kreditinstitut vil dermed ikke nødvendigvis blive mødt med samme krav til gearing
som en typisk bank. En sådan differentieret tilgang til gearingsmålet vil kunne
fungere bedre, og vi er ikke afvisende over for at støtte en sådan løsning som en
del af det samlede kompromis, hvor gearingsmål ikke står alene, men kombine-
res med alle de øvrige krav, jeg allerede har nævnt.
Det tredje spørgsmål, som jeg læser ud af det samlede samrådsspørgsmål, lyder:
Hvad mener regeringen om den såkaldte IRB – internal rating based – tilgang?
Jeg tror, det er det, hr. Nikolaj Villumsen plejer at referere til som det forhold, at
bankerne kontrollerer sig selv. Og risikoen for, at det giver en for slap regulering
Uden at gå i detaljer vil jeg sige, at denne internal rating base metode betyder, at
det enkelte kreditinstitut i forbindelse med opgørelsen af kapitalkrav inden for vis-
se rammer kan vælge at vurdere risikoen i forbindelse med de enkelte udlån ba-
seret på egne konkrete erfaringer, skøn og modeller. Dette er et alternativ til at
benytte ens, standardiserede risikovægte fastsat direkte i lovgivningen. Det giver i
udgangspunktet god mening, og det giver en mere virkelighedsnær vurdering af
risici baseret på instituttets konkrete erfaringer.
Denne metode er ikke ny. Den eksisterer allerede under de nuværende regler.
Der er bestemt heller ikke tale om "fri leg". For at kunne benytte metoden stilles
en række væsentlige krav til instituttets organisering og dokumentation af risici og
modeller, ligesom tilsynsmyndighederne løbende fører kontrol med og tilsyn med
det enkelte instituts metoder og modeller.
Myndighederne kontrollerer f.eks., hvilke konkrete historiske erfaringer modeller-
ne er baseret på, og sikrer bl.a. også, at visse af modellens parametre er baseret
på erfaringer fra f.eks. en nedgangsperiode. Der er således en lang række krav
om validering af metoderne og modellerne, for at et institut må anvende denne
metode. Det er derfor ikke rigtigt, at metoden indebærer, at bankerne reelt regule-
rer sig selv. Det gør de ikke.
Det fjerde og sidste spørgsmål, som jeg læser ud af det samlede samråds-
spørgsmål, lyder: Hvor står regeringen i spørgsmålet om yderligere krav vedrø-
rende aflønning?
658
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
For så vidt angår aflønning har jeg allerede ved flere lejligheder her i udvalget
redegjort for regeringens holdning til de udestående spørgsmål i forhandlingerne
med Europa-Parlamentet for så vidt angår kapitalkravsdirektivet.
Som nævnt flere gange under vores samvær her i dag blev der allerede i 2010
vedtaget og siden implementeret en række detaljerede aflønningskrav for kredit-
institutter i EU på baggrund af erfaringerne fra krisen. Herhjemme har vi bl.a. med
den politiske aftale om aflønning i den finansielle sektor fra 2010 virkeliggjort dis-
se EU-krav i Danmark, og vi har oven i købet på visse punkter gjort dem skrappe-
re og udvidet dem fra kun at gælde kreditinstitutter til at gælde hele den finansielle
sektor.
Det reviderede kapitalkravsdirektiv lagde oprindeligt ikke op til at tilføje nye afløn-
ningskrav udover kravene fra 2010, som vi som nævnt har skærpet fra dansk
side. Hvor de hidtidige krav – blandt en mængde øvrige aflønningskrav – siger, at
der skal være et ”passende forhold” mellem variabel og fast løn, ønsker Parla-
mentet, at den variable løn til ledelsen og andre ”væsentlige risikotagere” ikke må
overstige den faste løn. En slags ”én-til-én” eller ”100 pct.” grænse. I Danmark har
vi allerede valgt en strammere grænse, hvor den variable løn højst må udgøre 50
pct. af den faste løn for medlemmer af direktion og bestyrelse. Som nævnt før er
vi fra dansk side fleksible, når det gælder dette udestående i forhandlingerne.
Andre medlemslande har betænkeligheder ved Parlamentets forslag.
Dette udestående vedrører som nævnt ét krav ud af en række krav til kreditinsti-
tutternes aflønning. Jeg synes derfor ikke, det konkrete spørgsmål afgørende
forstyrrer billedet af, at de nye regler er gode, sunde og gennemført fornuftige. I
lyset af de betydelige danske interesser i sagen, når det gælder de generelle
stramninger af reguleringen af den finansielle sektor og hensynet til dansk real-
kredit, hvor aftalen ligger tilfredsstillende, er regeringens prioritet nu at få reglerne
endeligt vedtaget, sådan som de tegner sig nu, så de kan virkeliggøres og træde i
kraft hurtigst muligt.
Den styrkede regulering og tilsyn med banksektoren, som de nye regler indebæ-
rer, er et væsentligt bidrag til at genskabe tilliden til den finansielle sektor og der-
med også robustheden af den finansielle sektor. Det er vigtigt, fordi den finansiel-
le sektor spiller en rolle for igen at få sat gang i vækst og beskæftigelse både i en
dansk, men selvfølgelig også i en europæisk sammenhæng. Adgangen til solid
og ordentlig kapital er en væsentlig vækstfaktor.
Nikolaj Villumsen
erklærede sig enig med økonomiministeren i, at der er bedre
krav i det foreliggende direktiv, men var bekymret over, at der er nogle huller. Han
fandt det for det første bekymrende, at der slet ikke er noget med hensyn til gea-
ringen. Det er rigtigt, at Basel 3 stiller krav om, at den maksimalt må være 33
gange, men Lehman Brothers krakkede med en gearing på 31 gange. Nikolaj
Villumsen citerede en højtstående person fra Bank of England, som mente, at
bestemmelser om gearing var den letteste måde at stille krav til bankerne på, og
en højtstående person fra OECD, som mente, at bestemmelserne om, at banker-
ne skal regulere sig selv, svarer til at sætte krybskytter til at vogte vildtet, og tilfø-
659
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
jede, at også flere danske økonomer mener, det er skidt, at direktivet giver ban-
kerne en ret til selv at vurdere, hvad der er sunde investeringer.
Med hensyn til lønbonus forstod han økonomiministeren sådan, at hun var parat
til at støtte Europa-Parlamentet.
Økonomiministeren
henviste til, at hun klart og umisforståeligt havde sagt, at
regulering var en afgørende parameter i det nye direktiv, men det var regulering
på en nuanceret og kvalificeret måde. Gearing er måske et enkelt mål, men det er
ikke altid et retvisende mål. Det ligger i direktivet, at der bliver taget politisk stilling
til spørgsmålet om gearing inden for en overskuelig fremtid.
Økonomiministeren mente, det var vigtigt for det enkelte menneske, at det selv
skulle tage stilling til, om dets adfærd var hensigtsmæssig. På samme måde er
det vigtigt, at kreditinstitutterne selv tager stilling til, hvilken risiko de påtager sig.
De får ikke tilbud om "fri leg". Der er tale om leg under et særdeles stærkt tilsyn.
Herhjemme skal et institut igennem en særdeles omfattende godkendelsespro-
cedure, og der er eksempler på, at et institut ikke er blevet godkendt af Finanstil-
synet.
Sammenfattende var det økonomiministerens vurdering, at vi er langt bedre hjul-
pet med det nye direktiv.
Per Clausen
spurgte, om det ikke er sådan, at det kapitalkravsdirektiv, som for-
handles nu, faktisk ændrer retstilstanden, sådan at det ikke længere er sådan, at
man kan give bankerne mulighed for at regulere sig selv, men at det får ret til det
under bestemte forudsætninger.
Han havde bemærket, at regeringen ikke var så negativ over for en regulering af
gearingen, hvilket han mente var positivt. Men selvfølgelig er det fornuftigt at be-
vare de danske realkreditinstitutter.
Nikolaj Villumsen
ville ikke betegne 2018 som "inden for en overskuelig fremtid",
idet det er ti år efter finanskrisen.
Økonomiministeren
sagde i anledning af Per Clausens bemærkninger, at det
interessante er, at de nye krav vedrørende gearingen indebærer, at det er pålagt
institutterne løbende at vurdere gearingsrisikoen, og at dette kontrolleres af tilsy-
net. Hun havde forsøgt at give udtryk for, at vi skal finde en balance mellem for-
skellige elementer, således at vi får en mere robust situation i den finansielle sek-
tor. Det var ikke hendes indtryk, at retstilstanden ændres, når det gælder den
egentlige substans, for kreditinstitutterne kan ikke sige sig fri fra tilsyn.
Økonomiministeren gjorde Nikolaj Villumsen opmærksom på, at sagen ikke er
lagt i skuffen indtil 2018. Hun gentog sine henvisninger til, hvad der ville ske inden
2018, og tilføjede, at selv om man har et gearingsmål, er den hellige gral ikke vel-
forvaret. Man vil i de kommende år forsøge at finde ud af, hvilken rolle geringen
spiller.
Med hensyn til aflønningen har Europa-Parlamentet foreslået, at forholdet mellem
den faste og den variable løn skal være 1:1. Da vi i Danmark har skrappere reg-
ler, er vi åbne over for det kompromis, der måtte blive indgået med Parlamentet.
Men vi er mest optaget af at få gennemført de ordentlige og rimelige reguleringer,
660
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
der ligger i direktivet, og har haft mindre fokus på aflønningen og på kvinder i be-
styrelser.
661
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Punkt 3. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr.
samrådsspørgsmål H om anvendelsen af det strukturelle underskud i
finanspolitikken
EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål H
EU-note (12) – E 7 (notat af 19/11-12 om problemstillinger ved
opgørelse af den strukturelle saldo for de offentlige finanser i EU
og Danmark)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Med baggrund i EU-note (12) E 7 fra den økonomiske konsulent i Folketinget,
hvor forskellige problemstillinger vedrørende opgørelsen af det strukturelle under-
skud beskrives, bedes ministeren redegøre for de usikkerheder, der tilsyneladen-
de er forbundet med anvendelsen af det strukturelle underskud i finanspolitikken."
Nikolaj Villumsen
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han påpegede, at det
strukturelle underskud er blevet det helt afgørende grundlag for vor økonomiske
politik i Danmark. Han henviste til, at økonomiministeren for et år siden havde
sagt i Folketingssalen, at landene inden krisen ville have været i en langt bedre
økonomisk kondition, hvis finanspagten havde været i kraft.
Nikolaj Villumsen pegede på, at i nullerne så tallene for den strukturelle saldo rig-
tigt positive ud, men siden er der rejst kritik af den førte politik, og vismændene
har ændret deres beregninger.
Lige nu bliver det diskuteret, om man kan bruge penge i relation til det nationale
anlægsloft.
Nikolaj Villumsen fandt det interessant, at vismændene har sagt, at der ikke fin-
des en objektiv og korrekt opgørelse af det strukturelle underskud.
Formanden
afbrød Nikolaj Villumsens begrundelse, som gik ud over samråds-
spørgsmålet, der drejede sig om usikkerheden i forbindelse med beregningen af
det strukturelle underskud. Hun tilføjede, at spørgeren naturligvis i næste omgang
kunne diskutere med økonomiministeren, om det var fornuftigt, at vi baserer den
økonomiske politik på størrelsen af det strukturelle underskud.
Økonomiministeren:
Jeg vil nu gerne besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er
fornuftigt at have et mål for og en ramme om den politik, man fører. Svaret er ja.
Det er det også, selv om der til alle beregninger vil være usikkerhed og vurderin-
ger og skøn knyttet til dem. Jeg har personligt den opfattelse, at der i den økono-
miske teori er få ting, som kan siges at være sandheden. Det synes at høre
hjemme i naturvidenskaberne, at der er ting, som er sande, herunder at æblet
falder ned, hvis man slipper det. Når det kommer til økonomien, tror jeg, man må
acceptere, at vi lever i en verden, hvor skøn og vurderinger gør sig gældende.
Jeg synes i den forstand, vi er rigtigt godt hjulpet i en dansk sammenhæng.
662
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Jeg vil gerne bede udvalgets medlemmer om at spænde bæltet, for det er svært
ikke at blive en lille smule teknisk, når samrådsspørgsmålet har den karakter, det
har. Det drejer sig om den strukturelle saldo og dens rolle i finanspolitikken.
Den strukturelle saldo er et udtryk for den underliggende stilling på de offentlige
finanser. Struktursaldoen er således et skøn for den offentlige saldo renset for
konjunkturernes påvirkning og effekten af andre midlertidige forhold. Det er et
beregnet bud på, hvad det offentliges overskud eller underskud ville have været i
en normal konjunktursituation og i fravær af ekstraordinære indtægter og ekstra-
ordinære udgifter.
Den strukturelle saldo er et blandt flere centrale mål for de offentlige finanser og
finanspolitikken, der også baseres på blandt andet den faktiske offentlige saldo,
den offentlige gæld og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Med andre
ord: Vi nøjes ikke med den strukturelle saldo som omdrejningspunkt for den sam-
lede økonomiske politik. Det gælder i øvrigt både i EU og i Danmark. I Danmark
beregner vi også en såkaldt finanseffekt, som er et udtryk for finanspolitikkens
påvirkning af den økonomiske aktivitet, og det, som vi kalder holdbarhedsindika-
toren, som angiver finanspolitikkens holdbarhed på længere sigt. Sagt meget kort:
Forgælder vi de næste generationer i forhold til de privilegier, vi tager os selv i
dag?
EU’s fælles spilleregler for finanspolitikken er først og fremmest baseret på 60-
procentsgrænsen for den offentlige gæld og 3-procentsgrænsen for den faktiske
offentlige saldo i traktaten og stabilitets- og vækstpagten. Struktursaldoen er –
ligesom f.eks. den langsigtede holdbarhed – kommet til at spille en stadig mere
central rolle i EU. Det er sket i forbindelse med reformerne af stabilitets- og
vækstpagten i 2005 og 2011. Struktursaldoen er også omdrejningspunktet i fi-
nanspagten, der er trådt i kraft i år.
Ifølge stabilitets- og vækstpagten skal EU-landene fastsætte nationale mellemfri-
stede mål for de offentlige finanser. Dem kalder man i EU-lingoen for MTO’er –
Medium Term Objectives. Det vil sige et mål for, om den strukturelle saldo er tæt
på balance eller er i overskud eller i underskud. Et lands mellemfristede mål skal
afhænge af landets gældsudfordringer og udfordringer i forhold til demografi.
De mellemfristede mål skal også sikre en sikkerhedsmargin, så det faktiske un-
derskud ikke overskrider grænsen på 3 pct. af BNP under en normal lavkonjunk-
tur. Lande, der endnu ikke har nået deres nationalt fastlagte mellemfristede mål,
er forpligtet til at gennemføre en årlig strukturel tilpasning mod deres nationale
mål på mindst 0,5 pct. af BNP om året. Det danske mellemfristede mål er et struk-
turelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP.
Den strukturelle saldo spiller også en central rolle i forbindelse med EU-landenes
henstillinger. De har krav om en vis forbedring af den strukturelle saldo med hen-
blik på at bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP inden en given frist.
Den mellemstatslige aftale om finanspagten forpligter de deltagende lande til at
indføre en regel om strukturel balance i national lovgivning. Det enkelte land skal
efterleve sit nationalt fastlagte mellemfristede mål hvert år. Det strukturelle under-
skud må højst udgøre �½ pct. af BNP – undtagen ved ekstraordinære, ekseptio-
663
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
nelle omstændigheder. Hvis der afviges signifikant fra målet, skal der gennemfø-
res en korrektion, så man kommer tilbage på sporet igen. Danmark har som be-
kendt gjort finanspagten til virkelighed via den budgetlov, som blev vedtaget for et
stykke tid siden.
Den strukturelle saldo er på ingen måde ny i en dansk sammenhæng. Den har
spillet en central rolle i rammerne for den danske finanspolitik i en årrække.
De mellemfristede planer for den økonomiske politik indeholder således mål for
den strukturelle saldo. Det har været tilfældet i en længere årrække og under skif-
tende regeringer lige siden den tidligere SR-regerings 2010-plan fra januar 2001.
De første mellemfristede planer havde mål om strukturelle overskud frem mod
2010. Den nuværende 2020-plan – ”Danmark i arbejde. Udfordringer for dansk
økonomi mod 2020” – indeholder et mål om en strukturel saldo med et årligt un-
derskud på højst 0,5 pct. af BNP og balance i 2020.
Det er vigtigt for den finanspolitiske planlægning og doseringen af finanspolitikken
at have et mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser. Det skyldes,
at den faktiske offentlige saldo udviser store udsving på grund af skiftende kon-
junkturer og andre midlertidige forhold. F.eks. når der er store udsving i visse ind-
tægtsposter – det kan f.eks. være pensionsafkastskatten – eller særlige udgifter,
f.eks. tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.
Der er naturligvis usikkerhed knyttet til opgørelsen af den strukturelle saldo. Det
hænger sammen med, at der i opgørelsen af struktursaldoen skal foretages skøn
for effekterne af konjunkturer og andre midlertidige forhold, og at skønnene for
disse effekter netop er usikre og svære præcist at opgøre og skønne over. Den
strukturelle saldo er således et bud på den underliggende stilling på de offentlige
finanser – i modsætning til den faktiske saldo.
Der er forskellige måder at beregne struktursaldoen på.
Den danske metode for den strukturelle saldo – sådan som den beregnes af Fi-
nansministeriet – korrigerer for flere ting. For det første selvfølgelig effekterne af
konjunkturerne. For det andet de svingende indtægter fra f.eks. olie- og gasaktivi-
teterne i Nordsøen og pensionsafkastskatten, som jo ikke afhænger direkte af
den økonomiske aktivitet, men rettere af udviklingen i oliepriser, renter og aktie-
kurser. For det tredje deciderede engangsforhold. Det gælder f.eks. tilbagebeta-
lingen af efterlønsbidrag i 2012 og de forventede engangsindtægter forbundet
med omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensionsordninger i
2013, der er en del af skatteaftalen fra juni 2012. Konjunkturrensningen knytter
sig til udsving i både beskæftigelsen og aktiviteten. Nogle offentlige budgetposter
er følsomme over for ændringer i beskæftigelsen, f.eks. indkomstskatter og ar-
bejdsmarkedsbidrag. Andre budgetposter er tættere knyttet til efterspørgslen og
aktiviteten, f.eks. moms og afgifter.
EU har også en fælles metode til at opgøre den strukturelle saldo, der beregnes
af Kommissionen. Den skal sikre ligebehandling og sammenlignelighed landene
imellem. Det er en metode, som beregner struktursaldoen på samme måde på
tværs af alle lande, men som dermed heller ikke kan tage hensyn til særlige nati-
onale forhold.
664
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
EU’s metode korrigerer udelukkende for konjunkturer og deciderede engangstil-
tag. EU har sin egen metode for konjunkturrensning og sit eget skøn over de of-
fentlige finansers konjunkturfølsomhed. Det er det, man kalder for budgetelastici-
tet. EU’s metode korrigerer kun for deciderede engangstiltag og ikke for udsving i
nogle af de budgetposter, som er meget følsomme – eller sagt med et fremmed-
ord eget meget volatile. Der tages således ikke højde for udsving i den danske
stats indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten. Der tages heller ikke høj-
de for lignende forhold i de andre EU-lande.
Det danske skøn for den strukturelle saldo i Danmark, som tager bedre højde for
særskilte danske forhold, er derfor mere retvisende og mere robust og mere sta-
bilt over tid end de skøn, der opnås via EU’s fælles metode.
Metodeforskellene betyder, at der kan være stor afstand mellem de danske skøn
og EU’s skøn for den strukturelle saldo. I praksis er det imidlertid generelt ikke
noget problem i samarbejdet i EU. Det hænger sammen med, at Kommissionens
vurderinger af finanspolitikken og de offentlige finanser bygger på helhedsvurde-
ringer, som baseres på både EU’s struktursaldo og øvrig information om det en-
kelte lands finanspolitik.
Forskellene mellem den danske metode og EU’s metode til beregning af struktur-
saldoen var i fokus under forhandlingerne om finanspagten. Det var afgørende for
regeringen at sikre, at man ville kunne anvende den nationale metode i forbindel-
se med vurderingen af efterlevelsen af balancereglen for den årlige strukturelle
saldo. Det fik vi Kommissionens ord for forud for aftalen, og der står nu i budget-
loven, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgø-
relsen af den strukturelle saldo. Metoden er dokumenteret på Finansministeriets
hjemmeside. Samtidig er det også vigtigt at slå fast, at der i finanspagten er tale
om en samlet vurdering med den strukturelle saldo som udgangspunkt, når lan-
denes fremskridt mod deres mellemfristede mål og overholdelse af de mellemfri-
stede mål skal vurderes. Det fremgår af finanspagtens artikel 3, litra b.
Andre institutioner i og uden for Danmark har udviklet deres egne metoder til be-
regning af den strukturelle saldo. Det gælder f.eks. Det Økonomiske Råd, IMF,
OECD og Den Europæiske Centralbank. De har deres egne metoder. Det er fæl-
les for dem alle, at der er usikkerhed knyttet til beregningerne. Derfor er det også
helt uundgåeligt, at der vil være forskellige resultater af beregningerne. De vil ikke
være fuldstændig enslydende. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det i forhold til
budgetloven er den danske metode, der er afgørende. Det fremgår klart af bud-
getloven, som blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget i juni 2012.
Vurderingen af finanspolitikken i det enkelte år via den beregnede ændring i
struktursaldoen tjekkes løbende ved hjælp af en alternativ metode. Her ser man
på de konkrete finanspolitiske tiltag og deres effekter på udgifts- og indtægtspo-
ster i forhold til en neutral finanspolitik uden politisk besluttede ændringer af udgif-
ter m.v. Man ser desuden på bidrag fra underliggende ændringer i beskæftigelse,
særligt svingende skatteposter og lignende. Denne alternative metode giver et
værdifuldt ekstra tjek på de skønnede ændringer i struktursaldoen fra det ene år
til det andet.
665
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Finanspolitikken er baseret på en række forskellige mål. Struktursaldoen er kun ét
blandt flere andre mål.
Regeringens finanspolitik er helt overordnet tilrettelagt inden for rammerne af en
sund, ansvarlig og holdbar udvikling i de offentlige finanser med følgende mål:
1. Den strukturelle saldo må højst udvise et underskud på 0,5 pct. af BNP, jf.
finanspagten og budgetloven, og skal være i balance i 2020, jf. 2020-planen.
2. Vi efterlever EU-henstillingens krav om at bringe det faktiske underskud un-
der 3 pct. af BNP i 2013 og gennemføre en strukturel forbedring på 1,5 pct. af
BNP i perioden 2011-13.
3. Finanspolitikken skal være holdbar på lang sigt – den såkaldte holdbarheds-
indikator skal således være positiv.
4. Vi skal have en moderat offentlig gæld med en bred sikkerhedsafstand til
stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 procent af BNP.
I forhold til finanspolitikkens stramhedsgrad er den beregnede aktivitetsvirkning af
den planlagte finanspolitik desuden et centralt mål. Aktivitetsvirkningen måles
primært ved den såkaldte finanseffekt. Den angiver aktivitetsvirkningen målt ved
BNP af finanspolitisk betingede ændringer i de offentlige udgifter og indtægter.
Visse finanspolitiske initiativer – som f.eks. investeringsvinduet i 2012 og 2013 –
kan imidlertid medføre tidsforskydninger i efterspørgslen, som ikke opfanges i
finanseffektberegningen. I sådanne tilfælde kan finanspolitikkens aktivitetsvirkning
omfatte skøn for effekter, der ligger ud over den beregnede finanseffekt.
Det gælder groft sagt, at en lempelse af finanspolitikken alt andet lige vil slå ud i
en forværring af den strukturelle saldo. Og en stramning vil slå ud i en forbedring
af den strukturelle saldo. Omvendt vil en forbedring af struktursaldoen fra et år til
det næste ikke nødvendigvis være et udslag af en stram finanspolitik. Det hænger
sammen med, at udviklingen i den strukturelle saldo fra år til år ikke kun afhæn-
ger af den førte finanspolitik.
Forbedringen af den strukturelle saldo fra midten af 1990’erne og gennem en stor
del af 00’erne er et oplagt eksempel herpå. Den strukturelle forbedring af de of-
fentlige finanser i den pågældende periode afspejlede således især et markant
fald i den beregnede strukturelle ledighed som følge af arbejdsmarkedsreformer
samt øgede Nordsøindtægter og lavere offentlige renteudgifter og ikke finanspoli-
tiske stramninger. Så selv om en finanspolitisk stramning alt andet lige trækker i
retning af en forbedring af struktursaldoen, så indebærer en forbedring af struk-
tursaldoen ikke nødvendigvis, at finanspolitikken er strammet.
Den strukturelle saldo i et givet år er heller ikke et udtryk for stillingen på de offent-
lige finanser på længere sigt. Når der skønnes strukturel balance i 2013 i Dan-
mark, så er det med andre ord ikke et udtryk for, at der kan forventes strukturel
balance i alle årene fremover – også selv om man fører en neutral finanspolitik.
Det hænger sammen med, at udviklingen i de offentlige finanser i årene fremover
grundlæggende vil være afhængig af nogle strukturelle forhold såsom f.eks. at vi
bliver ældre og at olie- og gasressourcerne udtømmes. Og så afhænger den selv-
følgelig af renteudviklingen.
666
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Nikolaj Villumsen
forstod, at den strukturelle saldo handler om at undgå at for-
gælde kommende genrationer, men problemet er, at vi i nullerne fejlberegnede
den. Det er ganske rigtigt, at der er forskel på beregningerne, men det gjaldt alle
beregningerne, at det så enormt godt ud i nullerne – lige frem til krisen. Vi havde
ikke forudset, at vi var på vej ind i en krise. Nu har vi en situation, hvor vismæn-
dene har korrigeret deres beregninger og erkendt, at de har regnet forkert. Hvilke
konsekvenser drager økonomiministeren heraf?
Per Clausen
syntes, det var en god redegørelse, økonomiministeren gav. Han
mente, den bekræftede det, hun startede med at sige, nemlig at der ikke findes
en objektiv sandhed i økonomien. Netop derfor er det mærkeligt, at økonomimini-
steren hæfter sig ved tallet 0,5 pct. af BNP. Selvfølgelig har regeringen valgt den
metode, man mener er den mest korrekte, men da man havde diskussionen med
vismændene om, hvorvidt tallet for det strukturelle overskud i årene frem til krisen
var 1,5 pct. eller 2 pct., endte det med, at de sagde, det godt kunne være, rege-
ringen havde ret, men at tallet lå mellem 0,5 pct. og 2,5 pct.
Når man diskuterer, om man skal gennemføre stramninger i den økonomiske
politik for at nå tallet 0,5 pct., er det lidt spændende, hvis man sagligt set kan nå
frem til et resultat, som er anderledes. Så er det et problem, at man har en fast
regel.
Økonomiministeren
indrømmede, at der er forskellige måder at beregne det på.
Det er det, der giver økonomerne lidt spænding i tilværelsen, og det er en interes-
sant faglig diskussion. Men danskerne skal kunne være sikre på, at der er orden
og stabilitet, og at der skal være et mål, som beregnes ud fra en bestemt metode.
Økonomiministeren brugte det billede, at hun vejede sig på den samme vægt på
samme tidspunkt hver uge, for hvis hun vejede sig på forskellige vægte, fik hun
forskellige resultater. Økonomiministeren syntes, det var godt, at man havde for-
skellige beregninger, så længe man respekterede, at de havde lidt forskellige
formål og spillede forskellige roller.
Med hensyn til den historiske vurdering af, hvad der skete i det første årti, viser en
række centrale nøgletal, at den danske økonomi sådan set var sund. Vi havde en
relativ lav gældsætning, nemlig på 43 pct., mens grænsen er 60 pct. Vi betalte
afdrag på den danske statsgæld. Den helt store udfordring for dansk økonomi var
den markante forværring af konkurrenceevnen, som fandt sted i det første tiår af
dette årtusinde. Økonomiministeren pegede på, at skiftende regeringer havde
holdt fast i reformperspektivet, hvilket gjorde, at det danske arbejdsmarked bidrog
til, at de fleste, der mistede deres job, hurtigt fik et andet, således at vores lang-
tidsledighed er lavere end i mange andre lande.
Nikolaj Villumsen
mente, det ikke bare var en interessant akademisk diskussion,
når man har gjort det strukturelle underskud til et og alt i den økonomiske politik.
Så bliver det afgørende for, om man kan hæve et anlægsloft, og om man kan
foretage en økonomisk kickstart. Han påpegede igen, at samtlige beregninger i
nullerne viste forkert. Vi har bundet os til at følge en regel i et og alt, som er fuld-
stændig umulig i forhold til realiteterne.
667
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-13
16. Europaudvalgsmøde 18/1-13
Per Clausen
spurgte, om regeringen mente, dens måde at beregne det struktu-
relle underskud på er væsentlig bedre end vismændenes, eller er der den samme
usikkerhed i regeringens beregninger?
Økonomiministeren
var uenig med Nikolaj Villumsen i, at den strukturelle saldo
ikke sagde noget om virkeligheden. Hun var også uenig i, at den strukturelle sal-
do er det eneste mål i den økonomiske politik. Det er fuldstændig rigtigt, at der er
taget en politisk beslutning om at fremme vækst og beskæftigelse på andre må-
der end ved at gældsætte landet yderligere. Regeringen har tværtimod truffet be-
slutning om at konsolidere dansk økonomi.
NOT
Økonomiministeren sagde til Per Clausen, at hun ikke kendte usikkerhedsmarge-
nen i regeringens beregninger, men det ville hun sende et skriftligt notat om.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at det lige præcis var den økonomiske politik, man
havde ført i nullerne, som havde ført til den større gældsætning. Fra 2008 med et
kæmpe overskud gik vi i 2009 til et kæmpe underskud på statsfinanserne. Hvis vi
kan blive enige om, at der var noget galt, skal vi så ikke drage nogle konsekven-
ser nu?
Økonomiministeren
erklærede sig fundamentalt uenig med Nikolaj Villumsens
forestilling om, at det var den danske finanspolitik, som førte til den finansielle
krise. Vi var i en situation, hvor Danmark afbetalte på sin gæld. Økonomiministe-
ren gentog, at det store problem er vores konkurrenceevne.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om det betød, at det var forkert, når økonomiministe-
ren den 8. februar 2012 sagde, at landene havde været i en langt bedre økono-
misk kondition, hvis vi havde haft finanspagten før krisen.
Økonomiministeren
mente, at en lang række lande i Europa og USA ville have
haft en fordel af at få styr på deres offentlige finanser på et tidligere tidspunkt. Hun
mente stadig væk, at hendes bemærkning om finanspagten stod ved magt.
Nikolaj Villumsen
påpegede igen, at lande som Danmark, Irland og Spanien
havde overskud på statsfinanserne, lige indtil krisen satte ind.
Økonomiministeren
kunne ikke forstå, hvor Nikolaj Villumsen ville hen, men hun
erklærede sig villig til at besvare skriftlige spørgsmål.
Nikolaj Villumsen
ville gerne følge op med skriftlige spørgsmål.
Mødet slut kl. 12.40.
668