EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 22. februar 2013

Kl. 08.45

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Bjarne Laustsen (S), Trine

Bramsen (S), Camilla Hersom (RV), Sanne Rubinke (SF),

Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Per Clausen

(EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Justitsminister Morten Bødskov, beskæftigelsesminister

Mette Frederiksen, social- og integrationsminister Karen

Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Mette Gjerskov samt handels- og investeringsminister Pia

Olsen Dyhr

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3228 (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

marts 2013

Justitsministeren:

Tak til formanden og til udvalget for udvist fleksibilitet med

hensyn til mødetidspunktet. Der er en lang dag i Folketinget i dag, og jeg er me-

get glad for, at det kunne lade sig gøre at få kalenderne til at passe sammen, ved

at jeg kommer her så tidligt.

Som I ved, afholdes der den 7.-8. marts rådsmøde om retlige og indre anliggen-

der i Bruxelles. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmø-

det.

Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under det irske formandskab.

Ved forelæggelsen i dag vil jeg koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige

sager. Det drejer sig om dagsordenens punkt 4, 5, 6, 8 og 9.

Som det fremgår af samlenotatet, er nogle af disse sager omfattet af det danske

retsforbehold. Det vil jeg komme nærmere ind på, hvor det er relevant..

Jeg kan i øvrigt oplyse, at alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.

I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.

823

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

1. Sikkerhedssituationen i Sahel-regionen og dens betydning for EU’s

interne sikkerhed



Orienterende drøftelse

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

824

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

2. Schengen Governance – Ændringsforslag til Schengen-

grænsekodeks**



Generel indstilling

KOM (2011) 0560

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0560 – bilag 1 (fransk nærhedsudtalelse af 27/1011)

EU-note (11) – E 6 (EU-note af 12/10-11)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 24

EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning om midlertidig indførsel

af grænsekontrol)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1309, senest behandlet i

EUU 1/6-12)

**) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. Da forslaget imidlertid udgør en videre-

udvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden 6 måneder efter

vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemfø-

re forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (opt-in").

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om der var noget nyt i sagen om den midlerti-

dige grænsekontrol, eller om det er den samme diskussion, som kørte sidste

sommer.

Justitsministeren

sagde, at man nu var gået i gang med at implementere den

store beslutning, der drejer sig om at genindføre grænsekontrol i exceptionelle

situationer, hvilket han var meget tilfreds med.

825

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

3. Schengen Governance – Ændret forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om indførelse af en evaluerings- og

overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-

reglerne**



Politisk enighed

KOM (2011) 0559

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1312, senest behandlet i

EUU 1/6-12)

EUU alm. del (11) – bilag 596 (samråd med justitsministeren den

27/6-12)

**) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. Da forslaget imidlertid udgør en videre-

udvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden 6 måneder efter

vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemfø-

re forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (opt-in").

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

826

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

4. Kommissionens forslag til retsakter om intelligente grænser (forslag

til forordning om etablering af et ind- og udrejsesystem til

registrering af ind- og udrejsedata om tredjelandsstatsborgere, som

krydser de ydre grænser af medlemsstaterne i den Europæiske

Union, og forslag til forordning om oprettelse af et program for

registrerede rejsende) **



Præsentation

KOM (2013) 0095, KOM (2013) 0096, KOM (2013) 0097

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 19)

**) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. Da forslaget imidlertid udgør en videre-

udvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden 6 måneder efter

vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemfø-

re forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (opt-in").

Justitsministeren:

Jeg vil begynde med dagsordenens punkt 4, som omhandler

forslagene til retsakter om intelligente grænser, som Kommissionen forventes at

præsentere på rådsmødet.

Forslagene er endnu ikke fremsat, og regeringen er derfor af gode grunde ikke

bekendt med forslagenes præcise indhold.

På baggrund af den meddelelse om intelligente grænser, som Kommissionen

fremlagde i oktober 2011, har vi dog en forventning om, at der vil være tale om to

forslag til forordninger.

Det drejer sig dels om et forslag til forordning om et system til registrering af tred-

jelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengenområdet og dels om et forslag

til forordning om et program for registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere.

De to systemer skal styrke bekæmpelsen af den ulovlige indvandring til EU, sam-

tidig med at de skal gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der har et lovligt

ærinde, at rejse ind i EU.

Ind- og udrejsesystemet skal således gøre os i stand til – præcist og pålideligt – at

beregne varigheden af en persons tilladte ophold i EU og kontrollere, at den på-

gældende person også udrejser rettidigt. Systemet vil dermed give os en viden,

som vi ikke har i dag, hvor der ikke føres systematisk udrejsekontrol.

Samtidig vil programmet for registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere lette

adgangen til Schengenområdet for forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere.

Det kan f.eks. være forretningsrejsende. Hermed undgår vi at bruge unødige res-

sourcer på at kontrollere tredjelandsstatsborgere, der ikke udgør nogen sikker-

heds- eller immigrationsrisiko.

Regeringen vil naturligvis først kunne fastlægge sin endelige holdning til forslage-

ne, når vi kender deres mere præcise indhold. Vi er dog generelt positivt indstillet

827

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

over for tiltag, der kan styrke grænsekontrollen, uden at ind- og udrejse for legiti-

me rejsende besværliggøres unødigt.

I den forbindelse kan jeg i øvrigt nævne, at de to forslag forventes at være omfat-

tet af vores retsforbehold. Det betyder som bekendt, at Danmark ikke deltager i

vedtagelsen af forslagene og heller ikke vil være bundet heraf.

Da forordningerne vil udgøre en videreudvikling af Schengenreglerne, vil vi dog

efterfølgende have mulighed for at tilslutte os forordningerne.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad der ligger i udtrykket ”intelligente grænser”.

Justitsministeren

svarede, at der er tale om et rigtigt godt system, som vil give

en mere effektiv kontrol med ind- og udrejse. Det vil gøre det nemmere for dem,

der kommer til landet retmæssigt, eksempelvis i forbindelse med forretninger, og

som skal hurtigt ind, og samtidig vil det give bedre muligheder for at kontrollere

illegale indvandrere. Justitsministeren betegnede maskinen som et teknisk vidun-

der og sammenlignede den med den kontrol, der sker i lufthavnene, når ens pas

bliver scannet.

Pia Adelsteen

spurgte, om hun skulle forstå svaret sådan, at man ville forsøge at

få dem, der kommer hertil illegalt, hurtigere ud, mens der skal være mindre kon-

trol med dem, der kommer her helt legalt.

Justitsministeren

bekræftede dette og tilføjede, at man også ville kontrollere,

hvornår de personer, som er kommet legalt ind i landet, skal rejse ud igen, idet

der i øjeblikket er mange, som stadig væk opholder sig her, efter at de skulle væ-

re udrejst. I øvrigt henviste han til, at man også på andre måder gør en indsats

mod illegal indvandring – jævnfør den kæmpe plan, regeringen forelagde under

det danske formandskab.

828

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

5. Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse af

Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien



Vedtagelse

KOM (2012) 0410, KOM (2012) 0411

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fra

danske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden af

Schengensamarbejdet)

EUU alm. del (10) – bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra

Rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 135, senest behandlet i EUU

17/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev forelagt til

forhandlingsoplæg)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 5 om Bulgariens og Rumæniens fulde

indtræden i Schengensamarbejdet har tidligere været drøftet flere gange her i

udvalget.

Punktet er foreløbig sat på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. marts 2013 med

henblik på vedtagelse af en beslutning om optagelse af de to lande i det fulde

Schengensamarbejde.

Det er dog fortsat usikkert, om der vil kunne opnås den nødvendige enstemmig-

hed på det kommende rådsmøde om fuld optagelse af Rumænien og Bulgarien i

Schengensamarbejdet. Det kan derfor ikke udelukkes, at sagen vil blive taget af

dagsordenen og udskudt til et senere rådsmøde.

Den danske holdning til dette spørgsmål er imidlertid ganske klar. Et flertal af Fol-

ketingets partier gav i september 2011 den daværende regering mandat til at til-

slutte sig en beslutning om ophævelse af grænsekontrollen mellem de to lande

og resten af Schengenområdet. Og det er altså fortsat vores holdning.

Hvis det måtte vise sig, at det fortsat ikke er muligt at opnå den nødvendige en-

stemmighed i Rådet, vil man fra dansk side dog være indstillet på at acceptere, at

beslutningen om optagelse i det fulde Schengensamarbejde udskydes til et sene-

re tidspunkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at Europarådet har sat Bulgarien på listen over lande,

som man skal være opmærksom på i forhold til korruption og problemer med

retssystemet – som det eneste EU-land. Derfor syntes hun, det var interessant, at

landet skulle være fuldt medlem af Schengen.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om det er de samme lande som sidst – navn-

lig Holland – som stiller sig hindrende i vejen for Bulgariens deltagelse.

829

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Nikolaj Villumsen

sad i Europarådets parlamentariske forsamling, hvor man i

januar behandlede Bulgarien, som ganske rigtigt var sat under overvågning. Det

er der desværre en god grund til, fordi Bulgarien krænker grundlæggende regler.

Nikolaj Villumsen tilføjede, at også Venstres og Socialdemokraternes repræsen-

tant i Europarådet havde stemt imod, at man skulle stoppe overvågningen af Bul-

garien. Han betegnede det som bekymrende, at retssystemet ikke var uafhængigt

af det politiske system i landet, og at der ikke blev foretaget en tilstrækkelig be-

kæmpelse af korruption og kriminalitet.

Nikolaj Villumsen tilføjede, at den konservative regering havde trukket sig på

baggrund af massive protester fra befolkningen over myndighedernes overgreb.

Selv om et flertal i Folketinget siger ja til Bulgariens fulde deltagelse i Schengen-

samarbejdet, må man være opmærksom på de meget grelle overtrædelser af

menneskerettighederne, som finder sted.

Justitsministeren

sagde, at regeringens holdning til Rumænien og Bulgarien er

den samme som under den tidligere regering, og som man har et bredt mandat til

fra Europaudvalget, nemlig at de to lande opfylder kravene til fuldt medlemskab.

Han tilføjede, at på mødet kan der naturligvis opstå diskussion om, hvorvidt de

skal optages nu, eller om der er nogle uklarheder, som gør, at man skal udskyde

sagen. Som nævnt i indledningen er regeringens holdning, at hvis det sker, skal vi

gå med til en udsættelse.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at justitsministeren kunne sige, at Bulgarien

opfyldte betingelserne, idet det betyder, at regeringen går ind for at optage et land

i det fulde Schengensamarbejde, vel vidende at landet er korrupt og er sat under

observation fra Europarådet. Hun spurgte, om vi ikke har en mulighed for at lave

en undtagelse, idet hun stadig ikke håbede, Bulgarien ville blive fuldt medlem af

Schengen.

Nikolaj Villumsen

mente, man måtte forholde sig til virkeligheden. Han spurgte,

om justitsministerens svar betyder, at regeringen er uenig i Europarådets kritik,

eller om det betyder, at de optagelseskrav, der stilles, ikke indbefatter, at landene

skal overholde grundlæggende rettigheder og følge den europæiske menneske-

rettighedskonvention. Han mente, det er vigtigt, at vi lægger pres på lande, der

ikke overholder grundlæggende rettigheder. I øvrigt gjorde han opmærksom på,

at Europarådets beslutning fra januar ligger efter det tidspunkt, hvor regeringen fik

mandat fra Europaudvalget.

Hvis vi ophæver retsforbeholdet, vil danske borgere vel kunne blive dømt i et

retssystem, som Europarådet kritiserer for ikke at være uafhængigt.

Lykke Friis

var klar over, at når det gælder Schengensamarbejdet, er det Kom-

missionen, der vurderer situationen og kommer med en indstilling. Kommissionen

har vurderet, at Bulgarien og Rumænien er klar. Det respekterer Venstre naturlig-

vis. Men hvis sagen ikke bliver afsluttet på det kommende møde, mente hun, det

kunne være interessant for Europaudvalget at få en opdateret vurdering af, hvor-

dan situationen rent faktisk er i Rumænien og Bulgarien. Her kan man tage de

aspekter med, som er kritiseret af Europarådet.

830

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Justitsministeren

gentog, at i forhold til Schengen er sagen ret enkel: Landene

opfylder betingelserne, bl.a. om håndteringen af grænsekontrollen, så de kan op-

tages. Man kan naturligvis diskutere situationen i Bulgarien og Rumænien, men

det må man gøre i en større sammenhæng og med de relevante ministre.

831

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

6. SIS II



Statusorientering

KOM (2012) 0587

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 447, senest behandlet i EUU

30/11-12 (punktet ikke omtalt))

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 134, behandlet i EUU

17/1012)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministeriets

beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)

Justitsministeren:

Punkt 6 på dagsordenen handler om etableringen af det nye

Schengeninformationsudvekslingssystem, der kaldes SIS II. Det er en sag, som

vi har haft på dagsordenen her i udvalget – kan man nok sige – et utal af gange

over de seneste år.

Som I måske kan huske, skulle SIS II efter den oprindelige plan have været fær-

digudviklet i 2006. På grund af en række tekniske udfordringer er tidsplanen imid-

lertid blevet udskudt tre gange, og ifølge den seneste tidsplan skal projektet være

færdigt og klar til brug i april i år.

Derfor er det også meget glædeligt, at Kommissionen nu har meddelt, at der på

det kommende rådsmøde kan fastsættes en dato for lanceringen af SIS II. Dato-

en forventes at blive den 9. april i år. Det er således langt om længe lykkedes at

overholde den fastsatte tidsplan.

SIS II projektet er faktisk en meget vigtig sag for EU, fordi et velfungerende

Schengeninformationssystem er en afgørende forudsætning for etableringen af et

Europa uden indre grænser.

Med SIS II får vi et system, som er mere teknisk tidssvarende, mere fleksibelt og

med en større kapacitet end det hidtidige informationssystem. Jeg er derfor selv-

følgelig meget glad for, at det nu ser ud til, at SIS II projektet endelig er ved at

lykkes.

832

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA*



Præsentation

KOM (2013) 0042

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 40)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark ("retsforbeholdet").

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

833

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige

spørgsmål*



Generel indstilling

KOM (2011) 0276

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 441, senest behandlet i EUU

30/11-12 (punktet ikke omtalt))

EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1021, behandlet i EUU

20/04-12)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark ("retsforbeholdet").

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 8 vedrører forordningsforslaget om

gensidig anerkendelse af civilretlige beskyttelsesforanstaltninger – den såkaldte

civile beskyttelsesordre. Sagen er omfattet af det danske retsforbehold.

Jeg har tidligere orienteret udvalget om status for Rådets forhandlinger om forsla-

get.

Rådets forhandlinger er nu afsluttede, og sagen forelægges for Rådet til generel

indstilling. Det forventes, at der inden rådsmødet kan opnås enighed med Euro-

pa-Parlamentet om forordningen.

Forordningen er en del af den offerpakke, som Kommissionen fremlagde i maj

2011, og som skal sikre bedre rettigheder for ofre for kriminalitet, så de gives den

beskyttelse og støtte, de har brug for.

Forslaget har til formål at sikre, at beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. et til-

hold, som er udstedt i én medlemsstat, skal anerkendes af en anden medlems-

stat, hvis den beskyttede person rejser eller flytter til denne medlemsstat.

Som retstilstanden er i dag, er medlemsstaterne ikke forpligtede til at anerkende

en sådan beskyttelsesforanstaltning, der er udstedt i en anden medlemsstat. Per-

soner, der har fået udstedt et tilhold, skal derfor selv sørge for at søge beskyttelse

i det land, som de flytter til.

Når forordningen vedtages, vil det derfor indebære en væsentlig styrkelse af ret-

tighederne for de personer – virkeligheden er jo den, at det desværre oftest er

kvinder – der er udsat for forfølgelse, chikane eller overgreb og ønsker at flytte til

et andet land.

De beskyttelsesforanstaltninger, som er omfattet af forordningen, svarer i vidt om-

fang til dem, vi kender fra den danske lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning, der trådte i kraft forrige år.

Dog er der den undtagelse, at beskyttelsesforanstaltninger, der udstedes af en

politimyndighed, ikke vil være omfattet af forordningen.

834

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

I Danmark er det politiet, som træffer afgørelse om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning. For at danske tilhold vil kunne anerkendes i de øvrige EU-lande, vil det

derfor kræve en ændring af det danske system for udstedelse af tilhold.

Forslaget er som nævnt imidlertid omfattet af det danske retsforbehold, og forord-

ningen finder derfor under alle omstændigheder ikke anvendelse på danske be-

skyttelsesforanstaltninger.

Det betyder, at danske borgere, der har fået udstedt et polititilhold, og som arbej-

der, studerer eller bosætter sig i andre EU-lande, ikke vil kunne drage nytte af

forslaget, når det er vedtaget.

Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, viser forordningen derfor des-

værre med al tydelighed, at vi med det danske retsforbehold står uden for vigtige

dele af EU-samarbejdet, også når det gælder beskyttelsen af ofre – her særligt

ofre for overgreb og trusler, bl.a. kvinder.

Pia Adelsteen

nævnte, at hun ved den seneste behandling af spørgsmålet hav-

de været bekymret for, om den, kvinden skal beskyttes imod, kan få oplyst, at hun

er flyttet til et andet land, og spurgte, om den frygt var ubegrundet.

Hun pegede på, at forsvarsadvokaterne var bekymrede for, at der ikke krævedes

en partshøring, før man udstedte et tilhold, sådan som vi kender det i Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen

kunne selvfølgelig glæde sig over, at de andre med-

lemsstaters borgere kunne føle sig nogenlunde sikre, men betegnede det som

beklageligt, at det på grund af vores retlige forbehold ikke gjaldt danskere.

Han spurgte, om andre medlemslandes borgere er sikre, når de befinder sig i

Danmark.

Justitsministeren

bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at danske kvin-

der ikke er omfattet af forslaget og derfor ikke bliver lige så godt beskyttet som

udenlandske kvinder, når de flytter over grænserne, så her er et tydeligt eksempel

på, at vores retsforbehold ikke er godt.

Vores retsforbehold betyder også, at udenlandske kvinder ikke er beskyttet, når

de flytter til Danmark.

Pia Adelsteen

spurgte, om der var en aftale mellem de nordiske lande om at

beskytte hinandens borgere og hjælpe hinanden.

Justitsministeren

havde ikke hørt noget om, at der skulle være tilsvarende mo-

deller mellem de nordiske lande. Med den bevægelighed, der er over grænserne

– især i grænseområderne – er der ingen tvivl om, at der er tale om et meget

stærkt forslag, som er et bevis på, at det europæiske fællesskab nu begynder at

udvikle sig, også når det handler om beskyttelse og retssikkerhedsgarantier.

Lykke Friis

spurgte i anledning af justitsministerens udtalelse om retsforbeholdet,

hvordan det går med regeringens planer om, at der i indeværende regeringsperi-

ode skal være folkeafstemning om retsforbeholdet. Hvis regeringen stadig ønsker

dette, skulle den måske begynde at gøde jorden.

835

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Justitsministeren

henviste til, hvad der står i regeringsgrundlaget, og til statsmi-

nisterens udtalelse om, at en folkeafstemning om retsforbeholdet skal tages på

det rigtige tidspunkt.

836

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(generel forordning om databeskyttelse)



Orienterende drøftelse

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3228 – bilag 1 (samlenotat side 61)

KOM (2012) 0011 – bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra KL)

KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den

Europæiske forening for direkte og interaktiv markedsføring)

vedr. Kommissionsforslaget)

EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for

databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 444, senest behandlet i EUU

30/11-12)

Justitsministeren:

Punkt 9 på dagsordenen vedrører forordningsforslaget om

databeskyttelse.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en orienterende

drøftelse, som formentlig vil dreje sig om mulighederne for en såkaldt risikobase-

ret tilgang og om øget fleksibilitet for den offentlige sektor.

Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, er Kommissionens forordnings-

forslag – kan man roligt sige – overordentlig omfattende og meget komplekst.

Det irske formandskab har databeskyttelsespakken som en af deres hovedpriori-

teter med over 20 arbejdsgruppemøder i dette forår. Langt de fleste mødedage er

afsat til forordningsforslaget.

Det irske formandskabs prioritering af sagen har medført en større fremdrift i for-

handlingerne. Men forhandlingerne viser altså også, at der fortsat er stor uenig-

hed ‒ ikke mindst mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er min opfat-

telse, at vi stadig er langt fra at nå til politisk enighed. Jeg må sige, at jeg derfor

forventer et langvarigt forhandlingsforløb.

Som jeg tidligere har fremhævet, er vi fra dansk side meget opmærksomme på,

at Kommissionens forslag vil medføre betydelige administrative byrder for den

dataansvarlige, herunder eksempelvis for den offentlige sektor. Dette er også

noget, mange andre medlemsstater er opmærksomme på.

På rådsmødet i december blev vi i ministerkredsen enige om at overveje mulig-

heden for at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget – ikke mindst

ud fra hensynet til at holde de administrative omkostninger på et rimeligt niveau.

Denne tilgang indebærer, at der bør skelnes mellem de behandlinger af person-

oplysninger, som medfører en høj risiko for den registrerede, og de mindre risiko-

fyldte behandlinger. Højrisikosituationerne kan f.eks. være ved behandling af sær-

837

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

ligt følsomme oplysninger eller ved aktiviteter, som indebærer behandling af op-

lysninger om et stort antal personer.

På rådsmødet i december var der også enighed om, at mulighederne for fleksibili-

tet for den offentlige sektor skulle undersøges nærmere.

Det er meget vigtigt for Danmark, at den offentlige sektor får tilstrækkelig fleksibili-

tet. Vi ser derfor gerne, at der indarbejdes så meget fleksibilitet for den offentlige

sektor i forslaget som overhovedet muligt.

Allerhelst ser vi fra dansk side, at reguleringen af dette område sker ved et direk-

tiv.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at det irske formandskab også har sat sagen på dagsor-

denen for junirådsmødet. Næste gang jeg kommer, vil I høre om sagen igen, kan

jeg roligt sige.

Formanden

sagde, at man planlagde at arrangere en teknisk gennemgang, da

forslaget er meget komplekst.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt med en teknisk gennemgang.

Hun forstod, at justitsministeren var meget opmærksom på de omkostninger, for-

slaget kan medføre, og spurgte, om det er rigtigt forstået, at hvis regionerne har

søgt oplysninger i folkeregistret, så skal de udsende et brev til samtlige de borge-

re, de har "ramt" for et finde en person. Det vil jo medføre en kæmpe udgift.

Jakob Ellemann-Jensen

erkendte, at forslaget et kompliceret, hvilket også

fremgår af de mange høringssvar, der er kommet. Derfor satte han stor pris på, at

der kommer en teknisk gennemgang. Der er utroligt mange gode elementer i for-

slaget, men det er fuldstændig uoverskueligt.

Nikolaj Villumsen

så også frem til den tekniske gennemgang.

Justitsministeren

kunne ikke afvise, at det ville blive sådan, som Pia Adelsteen

frygtede, hvis forslaget blev gennemført i sin nuværende form. Det er noget, man

sidder og tygger på i øjeblikket. Det er en illustration af, at forslaget er usædvanlig

komplekst og kan have meget store følgevirkninger, ikke mindst for den offentlige

sektor. Han ville tage spørgsmålet op i forbindelse med den tekniske gennem-

gang.

838

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3226 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 28. februar 2013

Dagsordenspunkterne 1a, 1b, 2 og 4 hører under Beskæftigelsesministeriets res-

sort og blev forelagt af beskæftigelsesministeren.

Dagsordenspunkterne 1c og 3 hører under Social- og Integrationsministeriets

ressort og blev forelagt af social- og integrationsministeren.

Beskæftigelsesministeren:

Det er en kort dagsorden, der er på mødet i

EPSCO-rådet den 28. februar. Jeg vil bestræbe mig på at fatte mig i korthed og

fra starten understrege, at de to sager, jeg forelægger her, er til orientering.

Det er altid sådan – i hvert fald i nyere tid – at på forårets rådsmøde vil Europa

2020 strategien være det primære punkt på dagsordenen. Det gælder også i år.

Punkt 1a og 1b er mit ressort, og punkt 1c er social- og integrationsministerens

ressort.

Der er selvfølgelig udsendt et samlenotat, som gennemgår indholdet af de for-

skellige elementer.

Alle sager forelægges til orientering.

Socialministeren:

Der afholdes rådsmøde for Beskæftigelse og Sociale Anlig-

gender den 28. februar 2013. Jeg skal til orientering forelægge dagsordenspunk-

terne 1c og 3. Hvad angår sagerne inden for min ressort, er det vel ikke verdens

mest tunge dagsorden, kan jeg godt sige.

1. Europæisk semester 2013: Bidrag til DER (14.-15. marts 2013)



Politisk drøftelse

a) Den årlige Vækstredegørelse og den fælles

Beskæftigelsesrapport: Prioriteter for handling på

beskæftigelses- og socialområdet – politiske retningslinjer for

2013

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Vedtagelse af Den Fælles beskæftigelsesrapport

KOM (2012) 0756

Rådsmøde 3226 – bilag 1 (samlenotat side 2)

b) Forslag til rådsbeslutning om guidelines til medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

–

Generel indstilling

KOM (2012) 0709

Rådsmøde 3226 – bilag 1 (samlenotat side 2)

839

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Beskæftigelsesministeren:

Udgangspunktet i år for at diskutere Europa 2020

strategien er selvfølgelig for alle landes vedkommende den dystre beskæftigel-

sessituation, som er et problem for os alle sammen. Det er udgangspunktet i fæl-

lesrapporten om beskæftigelse, som skal vedtages på EPSCO-rådsmødet i slut-

ningen af februar måned.

Beskæftigelsesrapporten er en del af den årlige vækstredegørelse, som er star-

ten på det europæiske semester for 2013. Den er dermed en del af den finanspo-

litiske og økonomiske koordinering i EU. Rapporten kortlægger udviklingen og de

største udfordringer på de europæiske arbejdsmarkeder og peger på mulige initi-

ativer, som landene bør tage med henblik på at få os ud af krisen.

Der er på en række områder behov for yderligere reformer. Det gælder ikke

mindst på uddannelsesområdet og selvfølgelig også i forhold til at få håndteret

ungdomsarbejdsløsheden.

Som jeg har gjort det ved tidligere lejligheder her i udvalget, vil jeg gerne igen un-

derstrege, at beskæftigelsespolitik er – og jeg vil gerne tilføje: bør vedblive at væ-

re – national kompetence. Men de europæiske økonomier er tæt forbundet med

hinanden, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi har et samarbejde for at få ar-

bejdsmarkederne til at fungere på en ordentlig måde.

Det er det, der er formålet med både det europæiske semester og Europa 2020

strategien. Landene skal holde hinanden orienteret om, hvordan tingene står. Det

er med til at lægge et pres på os alle sammen for at sikre, at vi fremmer beskæfti-

gelse, arbejdspladser og vækst.

Det gør vi ved hjælp af beskæftigelsesretningslinjerne, de nationale reformpro-

grammer og så de henstillinger, der kan tilgå de enkelte lande.

Vi synes fra regeringens side, det er positivt, at der er et europæisk samarbejde

med henblik på at sikre en ordentlig beskæftigelsespolitik. Det er et nationalt an-

liggende. Som alle ved, er det noget, vi tager meget alvorligt i Danmark. Dele af

det er også noget, vi samarbejder om. Vi synes, det er vigtigt, at alle andre lande

er lige så optaget af at bekæmpe arbejdsløsheden, som vi er det.

Under punktet skal vi på rådsmødet også vedtage rådskonklusioner, der peger på

de områder i beskæftigelsespolitikken, hvor det er særligt vigtigt at styrke anbefa-

lingerne til medlemslandene. Noget af det, der er fokus på, er at reducere lang-

tidsledigheden og ungdomsledigheden ved at investere både i den aktive be-

skæftigelsespolitik og i uddannelse. Det må siges at flugte de danske prioriteter.

Punkt 1b drejer sig om retningslinjer for medlemslandenes beskæftigelsespolitik-

ker. Her er forslaget fra Kommissionen, at de retningslinjer, som blev vedtaget i

2010, fastholdes. Primært er der tale om strukturpolitik, som ikke ændrer sig fra

den ene dag til den anden.

Vi kan fra dansk side bakke op om vedtagelse af beskæftigelsesrapporten, råds-

konklusionerne og beskæftigelsesretningslinjerne.

Finn Sørensen

var enig med beskæftigelsesministeren i, at der er tale om en

alvorlig situation i Europa, idet der er mere end 20 millioner arbejdsløse. Det er

840

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

godt, at Kommissionen peger på, at konsekvensen af arbejdsløsheden er, at den

øger fattigdommen. På den baggrund ærgrede det ham, at der ikke var nogen

konkrete ideer om, hvordan man så skaber arbejdspladser til alle de mennesker.

Regeringen understreger, at der er tale om nationale anliggender, men EU kan

alligevel godt komme med nogle anbefalinger, som rent faktisk nytter noget.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvordan processen er med hensyn til opfølg-

ning af de landespecifikke anbefalinger, som man tidligere har haft i forbindelse

med det europæiske semester; altså om de gennemføres nationalt, og om de

virker.

NOT

Beskæftigelsesministeren havde ikke tal på rede hånd for, hvordan det går med

at leve op til de landespecifikke anbefalinger, som Jakob Ellemann-Jensen spør-

ger om. Derfor ville hun fremsende et skriftligt notat herom.

841

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

c) Den sociale situation og trends i EU: Nøglekonklusioner og

politiske budskaber

–

Godkendelse af hovedbudskaber

Rådsmøde 3226 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Socialministeren:

Mit første punkt er punkt 1c, som omhandler nøglebudskaber

fra komiteen for social beskyttelse om den sociale situation i Europa.

Jeg vil starte med at sige, at nøglebudskaberne er et godt eksempel på, hvordan

komiteens arbejde oplyser medlemsstaterne, og hvordan man kan have en form

for vidensdeling.

Komiteen er kommet med nogle anbefalinger. Det er anbefalinger, som udeluk-

kende er forslag til, hvordan vi kan forbedre den sociale situation i Europa.

Komiteen fremhæver en række sociale tendenser. Det handler bl.a. om, at vi er i

krise. Komiteen foreslår også en række tiltag, som forbedrer den sociale situation

på en bæredygtig måde. Det er bl.a.:



Fremme af aktiv inklusion.



Sikring af passende pensioner.



Et tilgængeligt og kvalificeret sundhedsvæsen.



Efterspørgselsorienteret ældrepleje.



Finansiering af social sikring.

Komiteen understreger, at en passende, effektiv og fair socialpolitik fungerer som

en investering i et livsforløb. Det er hele debatten om, at man skal sørge for, at

det virker som en trampolin, der hjælper folk videre. Det ligger fint i tråd med den

holdning og den indstilling, som den danske regering har til socialpolitikken.

Derfor tager vi komiteens nøglebudskaber til efterretning.

Der forventes ingen debat på rådsmødet.

842

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

2. Ungepakken: Rådets henstilling om etablering af en ungegaranti



Politisk enighed

KOM (2012) 0729

Rådsmøde 3226 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 2 på dagsordenen er det, som jeg personligt

tror kommer til at fylde mest på rådsmødet. Det drejer sig om henstillingen om en

ungegaranti. Det er en del af den ungepakke, som allerede blev drøftet under det

danske formandskab – bl.a. på mødet i Horsens.

Vi er fra dansk side positive over for en opprioritering af problemerne med ung-

domsarbejdsløshed og dermed også den ungepakke, der er foreslået fra Kom-

missionens side. Det er – hvordan man end vender og drejer det – et positivt sig-

nal at få sendt, at alle medlemslandene skal tage ungdomsarbejdsløsheden al-

vorligt.

I henstillingen om en ungegaranti opfordres medlemslandene til at ”sikre at alle

unge under 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat ud-

dannelse, en læreplads eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at være

blevet ledig eller at have forladt en formel uddannelse”.

Der tegner sig et flertal for at følge henstillingen, og Danmark støtter op om unge-

garantien.

Vi har i Danmark gode erfaringer både fra 1990'erne, nullerne og i dag med en

aktiv beskæftigelsespolitik ikke mindst over for unge. Det er sådan i dag, at når

man har været ledig i 3 måneder, har man både ret og pligt til en aktiv indsats.

Dermed er det vores vurdering, at vi fra dansk side lever op til den henstilling,

Kommissionen foreslår.

Jeg har forstået det sådan, at der generelt er opbakning hertil, men der kan godt

opstå en diskussion på rådsmødet mellem nogle af landene om, hvorvidt det

præcist skal være 4 måneder, eller hvordan formuleringen skal være. Vi støtter

som udgangspunkt det, der ligger, men vi må selvfølgelig også høre, hvad de

andre lande har at sige.

Pia Adelsteen

henviste til, at der i samlenotatet står: "Det er vigtigt for regeringen

at sikre, at de forskellige begreber, der anvendes i henstillingen om en ungega-

ranti, f.eks. "praktikophold" og "lærlingeuddannelser", omfatter de redskaber og

ordninger, der benyttes i den danske beskæftigelsesindsats", og spurgte, om det

betød, at regeringen mente, at løsningen i de forskellige lande skulle være den

samme. I den forbindelse henviste hun til, at ungdomsarbejdsløshedsprocenterne

jo var meget forskellige i f.eks. Spanien og Danmark.

Lykke Friis

forstod, at for Danmarks vedkommende var det "business as usual".

Hvis andre lande også blot gør det, de gør i dag, så er ungepakken at stikke blår i

øjnene på de unge.

Hun spurgte, hvordan den fond til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden,

som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde, kommer ind i billedet.

843

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Merete Riisager

var ret overrasket over, at regeringen bakkede så positivt op om

denne ungepakke, idet hun anså den for at være et led i den række venstreorien-

terede og fuldstændig urealistiske forslag, som udspringer dels af europaparla-

mentarikernes meget distancerede forhold til, hvad der egentlig sker ude i lande-

ne, dels af forestillinger om, at man kan løse vækstudfordringerne igennem ar-

bejdsmarkedspolitik. EU kan ikke sidde og tykke på en knap, og så er ungdoms-

arbejdsløsheden i Europa afskaffet. Der skal jo være nogle virksomheder, som

skal ansætte disse unge mennesker. For mange lande vil målet være fuldstændig

umuligt at leve op til.

Hun ville gerne vide, om forslaget kunne få nogen praktisk betydning i Danmark,

idet hun kunne være bekymret for uddannelseskvaliteten, og for at man ville op-

rette en hel masse uddannelser, der mere havde karakter af aktivering.

Hun spurgte, om de unge mennesker kunne påberåbe sig ungdomsgarantien.

I øvrigt ville hun gerne vide, hvordan regeringens indstilling kunne forliges med, at

beskæftigelsesministeren sagde, at arbejdsmarkedspolitik er et nationalt anlig-

gende.

Finn Sørensen

syntes i modsætning til Merete Riisager, det var positivt, at

Kommissionen forsøger at formulere noget på dette felt, selv om anbefalingerne

er relativt uforpligtende. Han syntes alligevel, det var en klar formulering, som

beskæftigelsesministeren citerede i sin indledning. Han var enig i regeringens

positive indstilling hertil.

Finn Sørensen var lidt skuffet over at læse svarene fra DA og KL, som vender

tommelfingeren nedad, hvorimod han var glad for, at der var kommet et positivt

svar fra Danske Regioner.

Han spurgte, om regeringen ikke er lidt for hurtig på aftrækkeren, når den siger, at

Danmark allerede opfylder henstillingen. Han mente, der var et godt stykke vej

dertil.

Beskæftigelsesministeren

betegnede den store ungdomsarbejdsløshed som

en katastrofe, idet mange millioner af unge risikerer at få en forkert start. For

manges vedkommende kommer de til at stå uden for arbejdsmarkedet i resten af

deres liv. Ungdomsarbejdsløsheden er både alvorlig for den enkelte og for sam-

fundsøkonomien. Derfor var hun enig i, at det er fornuftigt, at Kommissionen ar-

bejder med dette felt.

Det er ikke sådan, at ungegarantien bliver juridisk bindende for medlemslandene.

Det er en henstilling. Hun mente dog, det var en henstilling, som er politisk bin-

dende, idet der vil komme kritik både fra Parlamentet og fra Kommissionen, hvis

landene ikke lever op til henstillingen.

Det var beskæftigelsesministerens vurdering, at Danmark lever op til henstillingen

med den indsats, der gøres i dag. I den forbindelse pegede hun på, at vi gør en

meget aktiv indsats for, at de unge skal i gang efter en måneds ledighed, og hvis

man ikke er i gang med en uddannelse, når man er under 25, så er Ungdom-

mens Uddannelsesvejledning forpligtet til at opsøge den unge for at finde ud af,

hvorfor vedkommende ikke gennemgår en ungdomsuddannelse. Vi er nogle af

844

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

dem, der i dag står stærkest med hensyn til at lave en ordentlig ungeindsats, men

man kan altid ønske sig mere.

Beskæftigelsesministeren svarede Pia Adelsteen, at det ikke er de samme løs-

ninger, der skal bruges i alle lande. Redskaberne vil ikke være de samme. Be-

skæftigelsesministeren ville dog vove den påstand, at det i alle lande er vigtigt at

sætte hurtigt ind. Det er der en ret kraftig evidens for. Beskæftigelsesministeren

tilføjede, at når vi har valgt at bakke op om de 4 måneder, er det fordi vi kan se, at

det har en stor positiv effekt, at man kommer tidligt i gang. Men hvordan man der-

fra håndterer udfordringen, er et nationalt anliggende.

Over for Lykke Friis bekræftede beskæftigelsesministeren, at der på Det Europæ-

iske Råds møde blev afsat en særlig pulje til ungeindsatsen i EU. De lande, som

har en ungdomsarbejdsløshed på mere end 25 pct., får en forpligtelse til fremad-

rettet at bruge en bestemt del af midlerne fra den europæiske socialfond til at be-

kæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Vi er ikke i nærheden af de tal i Danmark,

tilføjede beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren fandt, at de lidt mere generelle betragtninger, som Me-

rete Riisager kom med med hensyn til, hvordan man bekæmper arbejdsløshe-

den, faldt lidt uden for dagsordenen. Hun gentog, at regeringen synes, det er for-

nuftigt at støtte en ungegaranti. Hun betragtede det ikke som et venstrefløjspro-

jekt.

Med hensyn til kvaliteten af uddannelserne sagde beskæftigelsesministeren, at vi

ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Det er vigtigt, at unge kommer i gang

med en uddannelse, hvis de overhovedet kan.

Beskæftigelsesministeren svarede Finn Sørensen, at hun mente, vi lever op til

henstillingen, man men skal selvfølgelig altid diskutere, om vi kan blive endnu

mere effektive til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden.

Finn Sørensen

replicerede, at hans bemærkninger ikke havde til formål at for-

klejne den indsats, der bliver gjort herhjemme, men han måtte sætte et lille

spørgsmålstegn ved, om det er helt rigtigt at sige, at vi lever op til henstillingens

ordlyd. Han mente, der manglede en hel del på alle fire punkter. I den forbindelse

henviste han til, at ifølge nogle tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra au-

gust måned sidste år var der 27.000 unge under 30, som var på arbejdsløsheds-

dagpenge, og ca. 50.000, der var på kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at hendes bemærkning om, at vi lever op til

henstillingen, ikke skal være en sovepude, for der er ikke nogen, der kan være

tilfreds med de tal, Finn Sørensen nævner. Om vi lever op til henstillingen, kom-

mer selvfølgelig til at afhænge af de konkrete formuleringer, som bliver vedtaget

på rådsmødet.

845

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

3. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen om en "Social

Investeringspakke"



Præsentation ved Kommissionen

KOM (2013) 0083

Rådsmøde 3226 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Socialministeren:

Mit andet punkt er punkt 3 om Kommissionens meddelelse

om sociale investeringer.

Kommissionen vil på rådsmødet præsentere en ny meddelelse om værdien af

sociale investeringer.

Vi har netop modtaget meddelelsen, som er tommetyk. Vi skal nu i gang med at

studere den i detaljer, så vi kan få etableret en dansk holdning.

På det overordnede plan kan jeg sige, at meddelelsen tager udgangspunkt i den

aktuelle situation, nemlig at der er krise i Europa.

Kommissionen peger på, at krisen medfører negative sociale og økonomiske

konsekvenser som arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion.

Derfor samler Kommissionen en række af de initiativer, som allerede eksisterer, i

denne meddelelse for at sætte fokus på det behov, der er for, at vi fører en mere

aktiv socialpolitik. Kommissionen er i høj grad inspireret af de nordiske landes

arbejde med innovation og fokus på viden om, hvad der virker på socialområdet.

Det er en dagsorden, som vi fulgte meget op på, da vi havde det danske for-

mandskab. Vi arbejder nu videre med den. Det glæder os naturligvis rigtigt, rigtigt

meget, at det ser ud til at lykkes at få skabt en dagsorden også på europæisk

plan.

Meddelelsen indeholder også et afsnit om betydningen af mere systematisk me-

todeudveksling mellem medlemsstaterne. Grundlæggende kan jeg sige, at med-

delelsens generelle budskaber flugter fint med regeringens holdning.

Vi vil som sagt nu studere den nærmere og så udarbejde et grundnotat til Euro-

paudvalget om meddelelsen.

Der forventes ingen debat på rådsmødet.

Vi vil tage Kommissionens præsentation til efterretning.

Formanden

forstod, at der ikke skulle være nogen debat på rådsmødet om de to

punkter, socialministeren havde forelagt.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor socialministeren så tager til rådsmødet.

Hun spurgte, om det stadig væk er en national kompetence at fastlægge social-

politikken, idet hun ville sikre sig, at EU ikke arbejder sig hen imod, at socialpoli-

tikken skal være ens i samtlige EU-medlemslande.

Finn Sørensen

ville ikke undre sig, hvis der var kræfter i Kommissionen, der ar-

bejde i den retning, Pia Adelsteen frygtede.

846

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Han bad socialministeren løfte sløret for, hvad Kommissionen mener med "socia-

le investeringer".

Merete Riisager

pegede på, at Kommissionen mener, der er en sammenhæng

mellem "aktiverende foranstaltninger" og konkurrenceevnen. Det bad hun social-

ministeren uddybe.

Hun spurgte, hvor mange midler der er afsat til socialfonden i perioden 2014-

2020, og hvordan landene kunne søge om de midler.

Endelig ville hun gerne have en definition af begrebet "aktiv inklusion".

Socialministeren

svarede på Pia Adelsteens spørgsmål, at da der ikke ventes

nogen debat om de to punkter, ville hun ikke deltage i rådsmødet. Men beskæfti-

gelsesministeren deltager, idet der bliver debat om hendes punkter.

Hun kunne roligt sige, at der ikke var nogen, der ville "kuppe" igennem, at der

pludselig skal være en ens socialpolitik. Samarbejdet foregår efter den åbne ko-

ordinations metode, og medlemsstaterne træffer deres egne beslutninger.

Socialministeren svarede Finn Sørensen, at vi også i Danmark diskuterer, hvad

"sociale investeringer" indebærer. Det drejer sig om, hvordan vi bruger socialpoli-

tikken på en aktiv måde til at flytte mennesker, så de kan komme i beskæftigelse

og få mere indhold i tilværelsen. Det handler om at få folk i uddannelse og arbej-

de.

Hun svarede Merete Riisager, at sammenhængen er, at hvis der kommer flere i

arbejde, er det godt for konkurrenceevnen.

NOT

Hun lovede Merete Riisager at oversende et notat om beløbene i socialfonden.

"Aktiv inklusion" drejer sig om, at der er aktivering for alle og en god social ser-

vice. Det er i fuld overensstemmelse med, hvad vi gør herhjemme.

847

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

4. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde



Information fra formandskabet

Rådsmøde 3226 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

848

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3225 (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar

2013

Fødevareministeren:

Jeg forelægger alle sager på dagsordenen til orientering.

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik



Orienterende debat

KOM (2011) 0625, KOM (2012) 0552

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1 (af 6/2-12)

EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra

Mellemfolkeligt Samvirke)

KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0625 – bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament

vedr. reformpakke om den fælles landbrugspolitik)

Udtalelser fra andre nationale parlamenter vedr. reformpakken

om den fælles landbrugspolitik:

http://www.ipex.eu/IPEXLWEB/dossier/document/COM20110625

.do

EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 164 (side 614, senest behandlet i EUU

14/12-12)

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

849

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)



Orienterende debat

KOM (2011) 0628, KOM (2012) 0551

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 164 (side 614, senest behandlet i EUU

14/12-12)

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets

forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og

restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning om

landbrugsprodukter



Orienterende debat

KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629, KOM (2012) 0535

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 35)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 164 (side 614, senest behandlet i EUU

14/12-12)

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

850

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)



Orienterende debat

KOM (2011) 0627, KOM (2012) 0553

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 49)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 164 (side 614, senest behandlet i EUU

14/12-12)

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage de 4 punkter om landbrugsreformen samlet.

Som I ved, blev der på topmødet den 7.-8. februar indgået en aftale om EU’s

fremtidige budget. Aftalen skal efterfølgende godkendes af Europa-Parlamentet,

Aftalen lægger budgetrammerne for perioden 2014-2020, og det betyder, at vi nu

kan komme videre med landbrugsreformen. Aftalen medfører en reduktion af

landbrugsbudgettet, og der gives mulighed for at overføre midler mellem de to

søjler i landbrugspolitikken.

Jeg har udover hestekødsnotatet også sendt et notat om konsekvenserne for

landbrugsstøtten af beslutningerne på Det Europæiske Råd. Der er også stillet

samrådsspørgsmål, så jeg er helt sikker på, at det kommer vi tilbage til.

På rådsmødet vil det irske formandskab fokusere på to af reformforslagene: Di-

rekte støtte og den horisontale forordning om finansiering. Målet er at afklare

yderligere emner, sådan at vi kan nå frem til en generel indstilling i Rådet i marts.

På forslaget om direkte støtte lægges der op til en drøftelse af intern omfordeling.

Formandskabet lægger op til en model, der svarer til den såkaldte ”irske model”.

Jeg har nævnt den flere gange. Det vil betyde en langt mindre omfordeling mel-

lem landmændene i Danmark. Derfor har vi også aktivt støttet den fra dansk side.

Kommissionens forslag er ikke rimeligt, da det ville betyde, at danske mælkepro-

ducenter skulle aflevere i visse tilfælde over 50 pct. af deres direkte støtte til an-

dre danske landmænd. Det giver ikke mening, når der er tale om afkoblet støtte.

Derfor er jeg meget tilfreds med, at der både i Rådet og i Europa-Parlamentet ser

ud til at have opbakning til den ”irske model”.

På forslaget om den horisontale forordning om finansiering af landbrugspolitikken

lægger formandskabet op til at drøfte offentliggørelse af støttemodtagere. Det

støtter vi aktivt fra dansk side. Vi synes, at det er vigtigt med størst mulig åben-

851

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

hed, og derfor synes vi, at støttemodtagere, der falder under ordningen for små

landbrug, også skal offentliggøres.

Der udestår dog en del arbejde – især på teksten om de grønne krav – hvis vi

skal nå til enighed i Rådet i marts om en generel indstilling. Når vi har en generel

indstilling i Rådet, kan vi starte forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

De to andre forslag om markedsordningen og landdistriktspolitikken vil ikke blive

drøftet på det kommende møde.

Erling Bonnesen

begyndte med at slå fast, at Venstre hele tiden har sagt, at

partiet var med på en generel sænkning af landbrugsstøtten – selvfølgelig forud-

sat at det foregår på lige vilkår, sådan at der ikke relativt set bliver rørt ved kon-

kurrencesituationen, altså at danske landmænd ikke får forringet deres konkur-

rencevilkår. I forbindelse med statsministerens afrapportering fra mødet i Det Eu-

ropæiske Råd havde hun henvist ham til at spørge fødevareministeren. Han tak-

kede for det notat, som Fødevareministeriet havde oversendt, som viste, hvor

meget den danske landbrugsstøtte var blevet sænket. Statsministeren nævnte

tallet 900 mio. kr., men i notatet på side 2 kan man konstatere, at når sænkningen

er fuldt indført, så er der faktisk tale om 1,4 mia. kr. i faste priser. Det betyder, at

landmændene mister 20 pct., når reformen er fuldt indført. Det skal de danske

landmænd nu ud og forklare deres banker.

Med hensyn til Frankrig står der, at det antages, at dette støtteniveau opretholdes

i hele den kommende budgetperiode. Erling Bonnesen spurgte, om det betyder,

at Frankrig har et uændret budget. Af referatet fra statsministerens afrapportering

fremgår det, at Frankrig har fået ekstra midler. Ligesom vi i Danmark har fået ra-

batten, har Frankrig fået en gave i form af ekstra midler. På den baggrund bad

han fødevareministeren svare – enten nu eller senere skriftligt – på, om Frankrig,

Tyskland og Holland på en eller anden måde har fået nogle ekstra gaver.

Med hensyn til de 15 pct., der kan overføres fra søjle 1 til søjle 2, ville Erling Bon-

nesen gerne vide, om det er med eller uden national medfinansiering. Han tilføje-

de, at han var klar over, at det ikke var noget, Europaudvalget skulle give mandat

til i dag, men han ville gerne høre regeringens holdning til det spørgsmål. Han

pegede på, at hvis vi i Danmark frivilligt overfører disse 15 pct. fra den direkte

støtte, så forringer man relativt set konkurrencevilkårene for de danske land-

mænd, hvis f.eks. Tyskland eller Frankrig ikke gør det.

Måske forholder Frankrig sig lidt roligt nu, fordi man fra fransk side vil gå den an-

den vej og overføre penge fra søjle 2 til søjle 1. I så fald vil vi jo få en dramatisk

forværring af konkurrencesituationen for de danske landmænd.

Hvis vi havner i en situation, hvor mælkeproducenterne får nedsat støtten med 50

pct., er det fuldstændig uacceptabelt. Det vil medføre en række konkurser. Vi har

drøftet vetoer i en anden sammenhæng, men dette kan vi simpelt hen ikke ac-

ceptere.

Formanden

nævnte, at man sent aftenen før havde fået skriftligt svar vedrørende

disse budgettal på almindelig del bilag 226.

852

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Per Clausen

pegede på, at selv om mandatet ikke var givet med Enhedslistens

støtte, så havde regeringen levet op til mandatet, som gik ud på, at landbrugsstøt-

ten skulle reduceres, og at man skulle øge fleksibiliteten, således at man kunne

overføre midler fra søjle 1 til søjle 2. Derfor undrede det ham, at resultatet nu

vækker så stor bekymring i Venstre. Der er nogle problemer med mælkeprodu-

centerne, som fødevareministeren nu er i færd med at løse. Han spurgte, om

man ikke sagtens kan forestille sig en situation, hvor man flytter penge fra søjle 1

til søjle 2, og at det i virkeligheden medvirker til at udvikle og forbedre dansk land-

brugs konkurrenceevne på længere sigt, fordi man kan give en målrettet støtte,

samtidig med at man medvirker til at løse nogle af de andre udfordringer, EU står

over for.

Lykke Friis

bekræftede, at Venstre havde været med til at give mandat til rege-

ringen, men man må også følge op på mandatet og redegøre for, hvad stats- og

regeringscheferne egentlig blev enige om med hensyn til detaljerne, da det gik lidt

hurtigt sidst på natten på topmødet. Hun ville specifikt spørge, hvad der skete

med den grønne komponent i disse nattetimer, idet hun pegede på, at der skulle

afsættes 30 pct. hertil, men så er der kommet et nyt afsnit ind, hvor der står, at

miljøfokusarealer ikke må føre til, at der tages landbrugsjord ud. Hun spurgte, om

det er noget nyt.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance støtter et reduceret budget og at land-

brugsstøtten udfases, men spurgte, hvordan regeringen helt konkret vil sikre, at

dansk landbrug ikke stilles ringere end de omkringliggende landes landbrug. Der

må være en balance i rammevilkårene.

Fødevareministeren

nævnte over for Erling Bonnesen, at hun i onsdags var ble-

vet spurgt i Fødevareudvalget om tallene på budgettet, og derfor havde hun sendt

notatet hurtigt frem, således at Europaudvalget havde det forud for dagens debat.

Hun havde set på de forskellige påstande, der var fremsat, og havde prøvet at

forklare, hvordan tingene hang sammen. Både de 900 mio. kr. og de 1,4 mia. kr.

er sådan set rigtige. Forskellen er inflationen. Hun syntes, det var godt, at man

begynder på at lave en reform af landbrugsstøtten, og at man tager hul på at af-

vikle støtten. Det har Folketingets partier været enige om i meget lang tid. Selv-

følgelig skal vi holde øje med, at det ikke går særskilt meget ud over bestemte

grupper af landmænd. Men det undrede hende, at Venstre i den grad ville male

Fanden på væggen, når man går i gang med at reformere landbrugsstøtten. Fø-

devareministeren understregede, at landbrugsstøtten aldrig har været sikret mod

inflationen. Det er den heller ikke nu.

Når man i denne forbindelse kan overføre midler fra søjle 1 til søjle 2, arbejder vi

benhårdt på, at det skal være uden national medfinansiering. Midlerne i søjle 1 er

jo uden medfinansiering, og derfor skal de selvfølgelig også være uden medfi-

nansiering, hvis de overføres til søjle 2.

Vi har ikke vetoret i sagen om landbrugsstøtte. Der er tale om flertalsbeslutninger,

som skal træffes i fællesskab med Parlamentet.

853

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Fødevareministeren svarede Lykke Friis, at det ikke var regeringens vurdering, at

der er tale om et nyt indhold med hensyn til det grønne, men det er en sag, som

stadig væk forhandles.

Hun sagde til Merete Riisager, at da kvægproducenterne og mælkeproducenter-

ne er dem, der får den højeste støtte, er det også dem, det går mest ud over, når

man begynder at udjævne støtten. De er i forvejen økonomisk hårdt presset. Det

er derfor, fødevareministeren går ind for "den irske model", som giver en mindre

udligning.

Erling Bonnesen

var ikke interesseret i at male Fanden på væggen. Statistiske

tal kan regnes ud på mange måder, men det, der betyder noget i praksis, er,

hvordan situationen er, når reformen er indfaset i 2020, og hvis man regner i faste

priser, er tallet 1,4 mia. kr.

Han forstod, at vi fra dansk side vil sige, at det skal være uden national medfinan-

siering, hvis man frivilligt overfører penge fra søjle 1 til søjle 2. Hvis vi overfører

penge fra søjle 1 til søjle 2, og Frankrig går den anden vej, så får vi en reduktion i

den direkte støtte, og Frankrig får en forøgelse. Det vil give en dramatisk forvær-

ring af konkurrencesituationen, som vi ikke kan leve med.

Pia Adelsteen

pegede på, at det er vigtigt at fastholde, at vilkårene skal være

nogenlunde ens. Vi ved, at danske landmænd også på miljøområdet er langt

fremme i skoene i forhold til mange andre lande, og derfor er det vigtigt, at de ikke

bliver udsat for konkurrenceforvridning.

Merete Riisager

pegede på, at hvis landbrugsstøtten afskaffes, så vil landene

reagere meget forskelligt. I den situation skal vi diskutere, hvad der skal være den

danske strategi. Vi bør bruge nogle af de penge, som ikke længere skal bruges til

landbrugsstøtte, til at forbedre rammevilkårene for erhvervet. Vi må se på afgifter

og lignende, sådan at erhvervet kan blive levedygtigt fremadrettet.

Per Clausen

forstod, at jo mere liberal man var, jo mere bekymret var man åben-

bart for statsstøttens forsvinden og udmalede, hvilke forfærdelige konsekvenser

det kunne få.

Europaudvalget har i fællesskab givet fødevareministeren det mandat, at hun

skulle sørge for, at det blev nemmere at flytte midler fra søjle 1 til søjle 2. Det har

hun så opnået. Hvorefter vi nu hører, at det er afgørende, at vi ikke bruger denne

mulighed. Det kunne han simpelt hen ikke forstå.

Han bad fødevareministeren bekræfte, at der faktisk findes gode muligheder for

at sikre flere arbejdspladser i landdistrikterne, hvis man overfører pengene målret-

tet til omstilling og løsning af miljømæssige problemer. Man kunne også bruge

nogle af pengene til at sikre forbedret internetdækning i landdistrikterne, som

Dansk Folkeparti har foreslået. Han syntes, der her var en enestående mulighed

for at yde en målrettet indsats i stedet for bevidstløst at hælde penge i noget, som

alligevel ikke er økonomisk bæredygtigt på den lange bane.

Fødevareministeren

mente, det var alt for tidligt at diskutere, under hvilke betin-

gelser man skulle overføre penge fra søjle 1 til søjle 2, sagde hun til Erling Bon-

854

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

nesen. Vi står overhovedet ikke over for at skulle træffe den beslutning foreløbig.

Derfor opfordrede hun Venstre til at tage det roligt.

Fødevareministeren gentog, at landbrugsstøtten aldrig har været sikret mod infla-

tionen, og hun havde ikke på noget tidspunkt hørt, at Venstre skulle have sagt, at

vi skulle tage højde for inflationen. Derfor er det fair at sige 900 mio. kr. Hvis vi

bare havde fortsat uændret, ville landbrugsstøtten også være blevet reduceret.

Fødevareministeren svarede Merete Riisager, at vi skal have en strategi i Dan-

mark, og når vi skal træffe beslutning om, hvorvidt vi vil overføre, skal vi tage

landbrugets samlede situation i betragtning. Det mente hun var en ret rummelig

formulering.

Fødevareministeren sagde til Per Clausen, at hun mente, man kunne få rigtigt

meget godt ud af landdistriktspolitikken. Hun troede, hektarstøtten skulle afvikles

over tid, idet det er en bevidstløs betaling af penge uden mål eller med. Derimod

har man mulighed for at bruge penge i landdistriktsprogrammet til at skabe udvik-

ling og fremme visse produktioner i landdistrikterne. Det var hun fuldstændig enig

Nikolaj Villumsen

henviste til, at en professor i landbrugshistorie havde sagt, at

danskerne var landmænd, og da de holdt op med at være landmænd, blev de

ved med at tro, at de var landmænd. Man kunne sige, at da vi sagde, vi ville af

med landbrugsstøtten, blev vi ved med at være imod den implementering, der

skulle til for at komme af med landbrugsstøtten.

Erling Bonnesen

var helt med på, at landbrugsstøtten ikke fulgte inflationen, og

gentog, at Venstre ikke er imod en reduktion, det skal bare ske på lige vilkår. Det

er fuldstændig rigtigt, at hvis man overfører penge fra søjle 1 til søjle 2, så kan

man gøre nogle ting. Men hvis man ser på hele regnestykket, så er slutresultatet

lidt i retning af, at man fodrer hunden med dens egen hale. Han gentog, at hvis

man overfører penge, skal det være med national medfinansiering. Ellers ryger

kæden af.

Per Clausen

spurgte, om fødevareministeren ikke var enig i, at der var en risiko

for renationalisering af landbrugsstøtten, så det bliver de enkelte landes statskas-

ser, der kommer til at konkurrere.

Fødevareministeren

sagde i anledning af Nikolaj Villumsens betragtninger, at

hun nu kendte et par landmænd, som stadig væk var landmænd.

Fødevareministeren opfattede det sådan, at Venstre siger, man gerne vil af med

landbrugsstøtten, men når det så kommer til stykket, er man alligevel bekymret

og vil have, at det er statskassen, der skal betale. Det er det, Erling Bonnesen

beder om. Hun opfordrede til, at man tog den diskussion, når man kom til den,

hvilket ligger et stykke tid ud i fremtiden.

Fødevareministeren var enig med Per Clausen i, at der var en fare for en renatio-

nalisering af landbrugspolitikken.

Erling Bonnesen

ville gerne have uddybet det, fødevareministeren sagde om, at

der ville blive en ekstraregning for statskassen. Han pegede på, at i dag er der

ikke medfinansiering i søjle 1, men det er der i søjle 2.

855

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Ifølge referatet fra statsministerens afrapportering siger statsministeren: "Men vi

skal selvfølgelig sikre, at der ikke sker en forskelsbehandling."

Han mente, det ville være helt tosset, hvis der skete en renationalisering af land-

brugsstøtten.

Eva Kjer Hansen

spurgte, om det er fødevareministerens generelle synspunkt, at

der ikke skal være national medfinansiering – også når det gælder områder som

fiskeri og strukturfondsmidler.

Fødevareministeren

gentog, at det drejer sig om, at man drøfter, om nogle af

midlerne til direkte hektarstøtte i søjle 1 skal overføres til søjle 2, hvor de f.eks.

kan bruges til miljøvenlig drift eller økologi eller udvikling af nye frøsorter. Inden

for søjle 2 plejer der at være national medfinansiering, således at den danske stat

betaler noget af støtten. Det er sådan set meget fint. Men når man flytter nogle

midler over fra søjle 1, hvor der ikke er medfinansiering, mener Danmark ikke, der

med hensyn til de midler skal være medfinansiering. Hvis man gør, som Erling

Bonnesen beder om, så vil det betyde, at de danske skatteydere skal betale mere

til landbrugets støtte, end de gør i dag. Det syntes hun ikke var rimeligt. Det,

statsministeren siger, er en helt klar holdning, som regeringen har haft hele tiden.

Vi er et af de lande, der får rigtigt meget landbrugsstøtte. Vi må kigge på den rela-

tive konkurrenceevne. Det var hun meget optaget af, ligesom hun var optaget af,

at Danmark er et landbrugsland.

Erling Bonnesen

replicerede, at det, landbrugsministeren sagde om overflytnin-

gen af penge til søjle 2, er fuldstændig rigtigt, men man skal bare gøre regnestyk-

ket færdigt. Medfinansieringen i søjle 2 var en kompensation for nye udgifter for

erhvervet. Der er nogen, der skal afholde de udgifter. Kæden ryger af, hvis dansk

landbrug skal afholde nogle udgifter til natur osv., som landbruget i andre lande

ikke skal afholde. Han ville opfordre til, at man får en god drøftelse af det på et

tidspunkt, idet begge sider af bordet har en interesse i at nå et resultat.

Per Clausen

bad fødevareministeren bekræfte, at der er nogle erhverv, som er

sikker på altid at få kompensation.

Eva Kjer Hansen

takkede for fødevareministerens klare melding om, at på alle

andre områder syntes hun, national medfinansiering er helt fint, men lige præcis,

når man taler om overførsel fra søjle 1 til søjle 2, skal der ikke være national med-

finansiering. Det syntes hun var en interessant udmelding, al den stund fødeva-

reministeren ikke vil tilkendegive, om regeringen vil benytte denne mulighed.

Hvis Danmark vælger at benytte denne mulighed, og Frankrig ikke gør det, vil

fødevareministeren så ikke sige, at der er tale om forskelsbehandling?

Fødevareministeren

bekræftede over for Erling Bonnesen, at der i søjle 2 bliver

stillet andre krav. Mens hektarstøtten er en mere passiv betaling, fordi man har

hektar, mens der ovre i søjle 2 stilles nogle betingelser.

Hun var lidt overrasket over den meget lange diskussion om national medfinan-

siering, idet man har talt om det i mange år. Ingen kan være overrasket over re-

geringens synspunkt, for det er, hvad regeringen har ment hele tiden. På nuvæ-

rende tidspunkt er der faktisk en række lande, som benytter sig af muligheden for

856

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

modulation. Måske har de stillet deres landmænd i en ringere situation, eller må-

ske har de brugt pengene til at udvikle landbruget, sådan at det er blevet mere

fremadrettet. Hun syntes bare ikke, det var rimeligt, at man skulle belaste stats-

kassen yderligere, hvis man benytter sig af retten til at overføre nogle midler.

Hvorfor skal man så pludselig lægge danske skattekroner oveni?

Hun var enig i Per Clausens betragtning om, at hvis vi giver landene øget mulig-

hed for at give national landbrugsstøtte, gør vi konkurrencen endnu sværere.

Eva Kjer Hansen

gentog sit sidste spørgsmål, som blev aktualiseret af fødeva-

reministerens svar til Per Clausen.

Erling Bonnesen

pegede på, at situationen for de danske mælkeproducenter

kan blive helt uacceptabel. Fødevareministeren må sikre, at det ikke sker.

Fødevareministeren

var enig med Eva Kjer Hansen i, at der vil være mange

muligheder for forskelsbehandling – også imellem Danmark og Frankrig i det

nævnte eksempel. Men vi snakker jo om samlede pakker. På nuværende tids-

punkt er forskellen på, hvad der bliver givet til den enkelte landmand i Europa,

enorm. Der er kæmpe områder, hvor der overhovedet ikke bliver givet nogen hek-

tarstøtte. Hektarstøtten i Danmark er en af Europas højeste. Der er også stor for-

skel med hensyn til landdistriktsmidlerne, hvor Danmark er et af de lande, der får

mindst. Man kan ikke nøjes med at se på én bestemt ting. Landbrugsreformen

tager lang tid, den er meget bred, og den har fire områder med, så man kan ikke

tage én ting ud og sige, at den er afgørende.

Fødevareministeren replicerede til Erling Bonnesen, at hun havde været den før-

ste til at problematisere mælkeproducenternes situation. Først prøvede hun på at

undgå, at man vedtog en omfordeling. Det lykkedes ikke. Det forslag, der nu lig-

ger på bordet, er rimeligt skævt. Derfor arbejdede hun på det kompromisforslag,

som ligger – nemlig den irske model – og som går mindre ud over mælkeprodu-

centerne.

857

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

5. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik



Generel indstilling

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 68)

KOM (2011) 0425 – bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417 – bilag 4 (henvendelse af 5/1-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417 – bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks

Fiskeriforening)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 678, senest behandlet i EUU

25/1-13)

EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1172 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/5-12)

Fødevareministeren:

Fiskerireformen er også på dagsordenen. Under dansk

formandskab opnåede Rådet en generel indstilling om grundforordningen. Der

var enighed om, at der var enkelte udestående elementer, som man skulle fort-

sætte drøftelserne af. Det handler om detaljer i udsmidsforbuddet, herunder den

præcise tidsplan, og procedurer for gennemførelse af miljøforpligtelser.

Som I husker, opnåede vi enighed om et discardforbud og opnåede enighed om

MSY – altså maksimalt bæredygtigt udbytte – så det bæredygtige er sådan set

sat på plads. Men det irske formandskab lægger nu op til, at vi på rådsmødet får

de sidste ting på plads, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet snart kan gå

i gang. Det er min fornemmelse, at der faktisk siden juni 2012, hvor vi fik truffet

beslutningen under danske formandskab, er blevet endnu større opbakning i Rå-

det til den danske formandskabstekst. Jeg tror, man efterhånden kan se, at den

har løst mange problemer. Det er meget positivt.

Men samtidig må jeg også sige, at formandskabet og visse medlemsstater forsø-

ger på visse punkter at lempe udsmidsforbuddet, herunder at inkludere yderligere

undtagelser. Det er selvfølgelig ikke i den retning, vi skal gå.

Europa-Parlamentet er generelt ambitiøse og ret progressive i forhold til at sikre

et bæredygtigt fiskeri, og deres ændringsforslag trækker klart i den rigtige retning.

I forhold til udsmidsforbuddet er Europa-Parlamentet generelt på linje med Rådets

generelle indstilling fra juni 2012. Europa-Parlamentet lægger dog op til en hurti-

gere gennemførelse end Rådet, således at udsmidsforbuddet skal gennemføres

med specifikke startdatoer for forskellige fiskerier i perioden 2014-2017 – dog er

der to år mellem første og andet trin.

Med hensyn til implementering af miljøforpligtelser – som for eksempel NATURA

2000 og havstrategidirektivet – foreslår Europa-Parlamentet, at forpligtelserne

gennemføres som nationale regler. Det er min opfattelse, at det er bedre at holde

858

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

fast i Rådets generelle indstilling. Det indebærer, at forpligtelserne gennemføres

som EU-regler, men efter en grundig regional koordinationsproces.

Jeg forventer, at forhandlingerne på rådsmødet bliver vanskelige, men jeg håber

bestemt, at vi kan blive enige om en generel indstilling på rådsmødet, så vi kan

komme i gang med forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

859

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

6. Ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko



Statusredegørelse

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 81)

EUU alm. del (11) – bilag 193 (notat om ophævelse af den

midlertidige anvendelse af protokollen)

EUU alm. del (11) – bilag 61 (evalueringsrapport del 1)

EUU alm. del (11) – bilag 62 (evalueringsrapport del 2)

EUU alm. del (10) – bilag 540 (fortroligt) (evalueringsrapport om

fiskerpartnerskabsaftale med Marokko)

EUU alm. del (10) – bilag 454 (uofficiel note fra Kommissionen

om analyse af fiskerpartnerskabsaftale med Marokko)

EUU alm. del (11) – bilag 232 (henvendelse af 17/1-12 fra Afrika

Kontakt)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 419 (side 653 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 20/1-12)

Fødevareministeren:

Jeg regner med, at vi på rådsmødet får en opdatering af

status i forhandlingerne om en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mel-

lem EU og Marokko.

Der foreligger endnu ikke en ny fiskeriprotokol. Indtil videre har der været 5 for-

handlingsrunder, og en 6. runde forventes afholdt snarest.

Vi er meget opmærksomme på, at Kommissionen skal følge det forhandlings-

mandat, som Rådet har vedtaget. Det gælder ikke mindst i forhold til overholdelse

af menneskerettigheder og demokratiske principper. Marokko skal opfylde sine

internationale forpligtelser, og det er afgørende, at en ny fiskeriprotokol vil være til

gavn for lokalbefolkningen i Vestsahara.

Vi stiller også krav til, at den nye protokol skal sikre et bæredygtigt fiskeri – det vil

blandt andet sige, som det gælder for alle andre, at fiskeriet alene foregår på et

overskud af fiskeriressourcer – samt forbedret bestandsrådgivning og styrkelse af

kontrollen.

Når forhandlingerne mellem Kommissionen og Marokko er færdige, skal resulta-

tet godkendes af Rådet og af Europa-Parlamentet. Når der fremlægges et forslag

til formel godkendelse af en fornyelse af fiskeriprotokollen, vil jeg forelægge det

for Europaudvalget. Der bliver altså tale om en status. Og vi kommer igen. Vi har

faktisk haft sagen oppe nogle gange. Det er ikke en nem sag.

Per Clausen

pegede på, at de krav, Kommissionen stiller til Marokko, nogenlun-

de svarer til de krav, Marokko ifølge den foregående aftale skulle opfylde. Pro-

blemet er bare, at Marokko ikke rettede sig efter dem. Hvis man skal lave en ny

aftale, må man derfor have sikkerhed for, at Marokko gør det, de siger, de vil gø-

re.

860

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Per Clausen pointerede, at hvis man skal leve op til internationale regler og afta-

ler, er det ikke nok, at Marokko siger, aftalen er til fordel for Vestsaharas befolk-

ningen. Befolkningen i Vestsahara skal også selv ønske, at der bliver lavet en

sådan aftale. Det bad han regeringen om at være opmærksom på i det videre

arbejde.

Nikolaj Villumsen

fortalte, at han sidste uge havde været med en Europarådsde-

legation i Marokko, og gjorde opmærksom på, at Marokko ikke er et demokrati.

Marokko har været en ven af Vesten i mange år, men det er kongen, der be-

stemmer. Man må ikke kritisere kongen, og man kan blive fængslet, hvis man

kritiserer kongen. Man kan også blive fængslet for at sige, at man synes, FN's

beslutning om en folkeafstemning vedrørende fremtiden for Vestsahara – som

Marokko holder ulovligt besat – er en god idé.

Som Per Clausen nævnte, er det ifølge folkeretten ikke nok, at midlerne kommer

Marokko til gode; de skal komme Vestsahara til gode, og Vestsaharas befolkning

skal ønske disse aftaler. Det sidste er ifølge sagens natur vanskeligt at konstate-

re, når der ikke er selvstyre. Det undrede Nikolaj Villumsen, at det ikke er en prio-

ritet fra fødevareministerens side, at folkeretten skal overholdes. Han var oriente-

ret om, at det er både Udenrigsministeriets og FN's vurdering, at folkeretten ikke

er overholdt, hvis man fisker ud for Vestsaharas territorium.

Fødevareministeren

sagde, at det ville undre hende meget, hvis Udenrigsmini-

steriet havde sagt, at det var i strid med folkeretten at indgå en aftale med Marok-

ko. Det, hun havde fået at vide fra Udenrigsministeriet, var, at det ikke var i strid

med folkeretten at udnytte naturressourcer i ikke-selvstyrende områder. Hun poin-

terede dog, at der i dag kun er tale om en orientering om, hvordan det går i de

forhandlinger, som Enhedslisten selv har været med til at give mandat til. Vi ven-

der tilbage til sagen, når kommissær Damanaki kommer med en endelig aftale.

For fødevareministeren er det magtpåliggende at overholde denne procedure og

følge den beslutning, som er truffet af alle Folketinget partier. Hun spurgte derfor

kommissæren om demokrati og menneskerettigheder og om, hvorvidt aftalen

kommer Vestsaharas befolkning til gode. Hvis den ikke gør det, mente hun ikke,

fiskerikommissæren ville være særligt interesseret i at komme tilbage med en

aftale, som ikke kunne godkendes af Rådet og Parlamentet.

Nikolaj Villumsen

sagde, at ifølge den orientering, Europarådets delegation

havde fået fra ambassaden, skal der to ting til, for at man lever op til folkeretten.

Den ene er, at en sådan aftale skal komme lokalbefolkningen til gode. Den anden

er, at aftalen skal være i overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker. Det

sidste indgår ikke i mandatet. Det kan også være ganske svært at få den betin-

gelse opfyldt, for der er jo ikke selvstyre, og folk har ikke lov til at sige, at de øn-

sker en folkeafstemning. Et andet problem er, at en rigtig stor del af den oprinde-

lige befolkning sidder i flygtningelejre ude i ørkenen i Algeriet og overhovedet ikke

vil få noget ud af det, selv om Vestsahara får nogle af midlerne.

Nikolaj Villumsen pegede på, at USA har en handelsaftale, hvor man eksplicit

undtager Vestsahara. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at Danmark ikke har

861

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

nogen økonomiske interesser på spil, da det er spanske skibe, som fisker ud for

Vestsahara.

Fødevareministeren

erkendte, at situationen i Vestsahara er stærkt problematisk

på alle mulige måder, men det vil altid være en vurdering, hvornår man skal indgå

aftaler. Skal vi fryse folk ud, eller skal vi indgå aftaler med dem? I det foreliggende

tilfælde har vi valgt at indlede forhandlinger, men vi forhandler benhårdt, og derfor

har det også været vanskeligt at opnå en aftale. Menneskerettigheder og folke-

retten er definerede størrelser, og det, Udenrigsministeriet siger, er, at udnyttelse

af naturressourcer i ikke-selvstyrende områder skal ske i områdets befolknings

interesse og være til gavn for dem. Den siger ikke, at de selv skal have ønsket

det, hvilket ofte også vil være svært, da der ikke er noget demokrati, og da be-

folkningen ikke nødvendigvis har valgte repræsentanter, som kan tale på dets

vegne. Hun lovede, at hun nok skulle presse på alt det, hun kunne, idet hun var

stærkt optaget af, at det mandat, der ligger, bliver overholdt.

Nikolaj Villumsen

henviste til, at der er forskellige tolkninger af folkeretten. Rå-

dets juridiske tjeneste mener, aftalen er i overensstemmelse med folkeretten,

mens Europa-Parlamentets juridiske tjeneste mener, den er i strid med folkeret-

ten. FN mener også, den er i strid med folkeretten. Danmark står derfor i en situa-

tion, hvor vi skal tage stilling til, hvor lempeligt folkeretten skal tolkes. Det er ulov-

ligt at besætte andre lande og derefter indgå aftaler med andre lande om de på-

gældende landes territorier.

I øvrigt ville Nikolaj Villumsen korrekse fødevareministeren. Enhedslisten stemte

imod en åbning af forhandlingerne.

Fødevareministeren

henviste til, at den vurdering, hun havde givet af den folke-

retlige situation, er en FN-vurdering. Hun havde imidlertid hørt på, hvad Enhedsli-

sten sagde, og skulle nok tage det i betragtning, når vi til sin tid skal sige ja eller

nej – hvis der altså overhovedet kommer nogen aftale.

Fødevareministeren beklagede, at hun fik sagt, at Enhedslisten havde bakket op

om mandatet. Det havde Enhedslisten ikke.

Nikolaj Villumsen

Per Clausen

bad om at få oversendt den redegørelse fra

Udenrigsministeriet, som fødevareministeren henholder sig til.

Fødevareministeren

kunne godt formidle det, men hun mente egentlig, det ville

være enklere, hvis Europaudvalget spurgte Udenrigsministeriet direkte.

862

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring til

Rådets direktiv 2001/110/EF om honning



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0530

Rådsmøde 3225 – bilag 1 (samlenotat side 86)

Fødevareministeren:

Forslaget om tilpasning af honningdirektivet har til formål

at præcisere, at pollen er en naturlig bestanddel af honning og ikke en ingrediens.

Det sker som opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen, der i henhold til det

nuværende direktiv fandt, at pollen – i det konkrete tilfælde GMO-pollen – skulle

betragtes som en ingrediens i honning. Herudover indeholder forslaget en tilpas-

ning til Lissabontraktatens bestemmelser.

Fra dansk side støtter vi forslaget, og det har også hidtil været Fødevarestyrel-

sens forståelse, at pollen skulle betragtes som en naturlig bestanddel i honning.

Der ventes at være opbakning til forslaget i både Rådet og Europa-Parlamentet,

så forslaget vil sandsynligvis kunne vedtages i førstebehandlingen.

863

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

8. Eventuelt – svindel med hestekød

Formanden

nævnte, at fødevareministeren den 19. februar havde oversendt et

notat om EU's kontrolindsats i anledning af hestekødssagen.

Fødevareministeren:

Under "Eventuelt" vil jeg orientere om spørgsmålet om

svindel med hestekød. Det er ikke noget, der konkret er på dagsordenen, men

det kommer op under "Eventuelt".

Det europæiske Rapid Alert system har generelt spillet en vigtig rolle i at opklare

svindlen. Jeg mener, det er vigtigt at sige, at vi her taler om svindel og bedrag.

Nogle har – tilsyneladende systematisk, kan man vist godt tillade sig at sige på

nuværende tidspunkt – svindlet med hestekød. Det er naturligvis fuldstændig

uacceptabelt.

Det var irerne, der opdagede det til at starte med. Siden har opdagelsen af svin-

delen bredt sig til en lang, lang række europæiske lande. Hver dag sin nye sag. I

sidste uge udviklede situationen sig time for time. Vi er også blevet ramt her-

hjemme. Det er en skandale. Og det er helt uacceptabelt.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg synes faktisk, at Kommissionen og EU

har handlet hurtigt. Allerede i fredags fulgte de op med en beslutning. Der blev

truffet beslutning om at fortage en screening i hele Europa. Det var det samme

som jeg havde iværksat herhjemme. Men nu gør vi det altså i hele Europa. Vi får

testet ude i forbrugerleddet, om der er hestekød i andre produkter. Den screening

skal køre en måned. Når den screening er overstået, skal vi træffe beslutning om,

hvorvidt den skal fortsætte, eller om vi har fået et overblik over situationen. Hvad

er problemets omfang? Så må vi kigge på vores kontrolsystemer og se, om der er

nogle huller, der skal lappes.

Vi har et ufatteligt avanceret kontrolsystem for fødevarer. At dette kan ske er fuld-

stændig uacceptabelt. Det er vigtigt at finde ud af: Hvem har gjort det? Vi må

bringe dem for en domstol. Vi har Europol inde i sagen. Vi ser på det med meget

stor alvor. EU har handlet meget hurtigt.

Det er nok det, der vil blive drøftet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en fælles,

koordineret plan for at styrke kontrollen i Europa. På den måde kan vi forhåbentlig

få genskabt forbrugertilliden til fødevarer. Det har vi i høj grad brug for.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan det kunne være, at man ikke havde opdaget

hestekødet i EU's Rapid Alert system, men at det blev opdaget i Irland.

Per Clausen

bad fødevareministeren bekræfte, at det ikke var systemet, der op-

dagede hestekødet, men at det skyldtes en tilfældighed. Da man afskaffede de

veterinære grænser og erstattede dem med et EU-system til fødevarekontrol,

opbyggede man da et system i EU, som var baseret på, at der ikke ville komme

systematisk svindel og bedrag? I så fald mente han, man havde været lidt mere

naiv, end det er tilladt. Han tilføjede i den forbindelse, at i en række lande er orga-

niseret kriminalitet en ikke uvæsentlig del af disse EU-landes måde at reagere på.

864

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Lykke Friis

forudså i forbindelse med Europol, at den danske undtagelse kan

give problemer fremadrettet, hvis der skulle opstå lignende sager.

Fødevareministeren

bekræftede over for Pia Adelsteen, at det var irerne, der

opdagede sagen, fordi de lavede en særskilt kontrol. EU's kontrol er ufattelig

avanceret. Når vi får fundet ud af problemets omfang, og hvor i systemet der er et

problem, kan man se, om der er et hul, der skal lappes. Det fornemmede hun, der

var en meget stor vilje til i EU. Men Rapid Alert systemet handler om at give hin-

anden informationer, hvor der optræder sygdomme og fødevarerisiko – salmonel-

la og den slags ting- Det er ikke det, der er tale om her, hvor det drejer sig om

svindel og humbug. Irerne har imidlertid fundet, at sagen var så vigtig, at de brug-

te Rapid Alert systemet til at informere de andre lande om sagen, og så opdage-

de man, at det samme var sket i mange andre lande. Hvis man havde opdaget

svindelen i en anden nationalstat, havde man måske ikke været lige så hurtig til at

fortælle konkurrenterne om, at der var et problem. Hun tog situationen meget al-

vorligt, ligesom det var hendes indtryk, at hendes kolleger i Rådet tog situationen

meget alvorligt, idet den ikke alene handler om hestekød, men også handler om

forbrugernes tillid til den mad, de spiser. Den tillid har lidt et knæk, og man må

gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at få den genoprettet.

Pia Adelsteen

havde læst en artikel om, at danskerne var blevet interesseret i at

købe hestekød, men fastholdt, at man må stoppe hullet, selv om der ikke er no-

gen risiko for, at man bliver syg af at spise kødet

Fødevareministeren

ville meget gerne have, at EU's fødevarekontrol fremover

opdagede den slags ting, der var sket, men havde det været svindel med andet,

havde det ikke været et veterinært spørgsmål. Som eksempel nævnte hun, at

hvis en fabrikant lavede et bord af fyrretræsbrædder og kaldte det et valnødde-

træsbord, så skulle køberen rette sit krav mod den, der lavede bordet. Men når

det gælder fødevarer, accepterer vi ikke, at det er den enkelte forbruger, som skal

stå med risikoen ude i supermarkedet. Her har vi lavet et system, som først og

fremmest tager sigte på at gøre fødevarerne sikre, så forbrugerne ikke bliver sy-

ge. Hun tilføjede i den forbindelse, at det kunne være et fødevaresikkerhedspro-

blem, hvis de heste, hvis kød indgik i lasagnen, var blevet medicineret.

865

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-13

22. Europaudvalgsmøde 22/2-13

Punkt 4. Åbning af forhandling om en frihandelsaftale med Thailand



Vedtagelse

EUU alm. del (12) – bilag 219 (aktuelt notat af 21/2-13)

EUU alm. del (06) – bilag 213 (fortroligt) (notat af 13/2-07 om

Kommissionens mandat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 309 (side 1133, senest behandlet i

EUU 20/4-07 i sag om frihandelsforhandlinger med ASEAN)

Handelsministeren:

Jeg forventer, at Rådet for beskæftigelse, socialpolitik og

sundhed på mødet den 28. februar 2013 uden drøftelse vil godkende, at Kom-

missionen indleder forhandlinger med Thailand om en frihandelsaftale.

Åbningen af forhandlinger med Thailand skal ses i forlængelse af EU’s forhand-

linger om en frihandelsaftale med ASEAN-landene, som blev indledt tilbage i

2007. I 2009 besluttede EU imidlertid at standse forhandlingerne om en regional

frihandelsaftale med ASEAN for i stedet at forfølge individuelle forhandlinger med

de ASEAN-lande, som var mest parate.

ASEAN-markederne er højt prioriteret af EU’s eksportvirksomheder grundet høje

vækstpotentialer. Det gælder også for danske eksportvirksomheder. Thailand er

den tredjestørste handelspartner for EU blandt ASEAN-landene. ASEAN-landene

er imidlertid kendetegnet ved markeder med høje toldmure og mange andre ikke-

handelsmæssige barrierer.

Den overordnede målsætning med aftalen er derfor at liberalisere handlen med

varer og tjenesteydelser, fjerne andre handelsmæssige barrierer og forbedre ad-

gangen til etablering. En frihandelsaftale med Thailand vil være et vigtigt bidrag til

EU’s vækst og beskæftigelsesdagsorden i form af forbedrede markedsmulighe-

der for europæiske eksportvirksomheder.

Som I sikkert har noteret jer, har Kommissionen fremlagt beregninger, der viser,

at hvis EU afslutter samtlige frihandelsaftaler, man er gået i gang med at forhand-

le, vil det betyde en BNI-vækst på 2,2 pct. i EU og 2 millioner arbejdspladser. Det

er selvfølgelig det, vi har i fokus.

Thailand er det fjerde ASEAN-land, som EU indleder forhandlinger med. For-

handlingerne med Singapore blev afsluttet for nyligt, og forhandlingerne med Ma-

laysia og Vietnam er i gang.

Formanden

konstaterede, at ingen havde bedt om ordet, så handelsministeren

havde fuld opbakning fra udvalget.

Mødet slut kl. 13.25. (Mødet var suspenderet kl. 9.30 – 11.00)

Ref.: BE/its

866