Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 358
Offentligt
1239679_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 19. marts 2013
Kl. 15.30
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), Camilla Hersom (RV), Finn
Sørensen (EL), Lykke Friis (V), Edmund Joensen (SP),
Pia Adelsteen (DF)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 14.-15.
marts 2013
EUU alm. del (12) - bilag 260 (brev om Single Market Act)
(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-15/3-13 -
bilag 4)
Det Europæiske Råd 14-15/3-13 – bilag 9 (konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd 14-15/3-13)
Det Europæiske Råd 14-15/3-13 – bilag 10 (revideret brev vedr.
konkurrenceevne og ungdomsarbejdsløshed)
Statsministeren:
Den 14. og 15. marts havde vi det årlige forårstopmøde i Det
Europæiske Råd. Det centrale tema var EU's krisestrategi. Vi gjorde status for,
hvad vi har opnået, og vi blev enige om, hvor vi skal sætte ind, når vi afleverer
vores nationale reformprogrammer som led i det europæiske semester.
På mødets anden dag, altså fredag, havde vi en strategisk diskussion af EU's
forhold til Rusland. Situationen i Syrien var ikke på dagsordenen, men blev også
vendt på mødet.
Jeg vil starte med diskussionen om de økonomiske emner. Vores møde handle-
de ikke om akut krisehåndtering, men om det lange, seje træk, som det er at få
Europa ud af krisen. Som DER-formanden, Van Rompuy, formulerede det på
vores møde, er Europa i gang med en maraton. Vores indsats er begyndt at give
resultater. Vi har fået lavere budgetunderskud og mere stabilitet på de finansielle
markeder, men vi er ikke i mål. Vi står stadig over for store udfordringer med lav
vækst og høj arbejdsløshed. Hvor gerne vi end ville det, så er der desværre ikke
én enkelt knap, man kan trykke på, som hurtigt får os ud af krisen og genskaber
væksten. Vi skal sætte ind flere steder og på én gang. Det tager tid, det vi er i
gang med.
På mødet bekræftede vi, at vi har den rigtige strategi for at håndtere krisen, og at
vi skal fortsætte ad det spor, vi har lagt. Vores opgave er at sikre sunde økonomi-
er, vækst og beskæftigelse. Det er ikke nemt, men der er ingen modsætning mel-
lem sund økonomi og vækst. Det er to sider af samme sag. Dermed mener jeg
også, at vi har den rigtige strategi for at håndtere krisen. Vi skal finde balancen,
996
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
hvor vi både har styr på de offentlige budgetter og skaber vækst samt flere ar-
bejdspladser. Samtidig er vi enige om, at indsatsen skal være differentieret, så
den afspejler de udfordringer, landene hver især står over for. Det er derfor, vi i
konklusionerne fra vores møde fremhæver nødvendigheden af en differentieret
og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.
Stabilitets- og vækstpagten giver netop mulighed for at tage hensyn til den situati-
on, de enkelte lande står i. Fristen for at opnå målet for budgetunderskud kan
f.eks. forlænges, hvis et land er gået i gang med at gennemføre de anbefalede
stramninger, men at underskuddet alligevel ikke falder, fordi væksten er uventet
svag.
Jeg vil godt understrege i den forbindelse, at vi ikke kom ind på situationen i de
enkelte lande på vores møde. Som bekendt er forløbet af det europæiske seme-
ster, at vi her på forårstopmødet fastlægger de overordnede politiske retningslin-
jer. Derefter vedtager vi på Det Europæiske Råd til juni de landespecifikke anbe-
falinger. Dem får vi derfor lejlighed til at diskutere på et senere tidspunkt.
På vores møde lagde vi også vægt på nødvendigheden af at håndtere de sociale
udfordringer, som krisen medfører. Særligt skal vi gøre noget for de alt for mange
unge europæere, der ikke har noget arbejde. Beskæftigelsespolitikken er jo
grundlæggende medlemslandenes ansvar, men de europæiske økonomier er tæt
forbundet med hinanden, og vi må arbejde sammen for at få de europæiske ar-
bejdsmarkeder til at fungere. Vi fastslog derfor på mødet, at indsatsen for de unge
skal have en særlig prioritet i medlemslandene. Vi har allerede taget vigtige skridt
i EU for at forbedre mulighederne for de unge. De tiltag skal nu til at virke i prak-
sis. For nogle uger siden vedtog EU-landene en ungegaranti, der betyder, at alle
unge under 25 år skal modtage et tilbud om beskæftigelse eller uddannelse, in-
den for 4 måneder efter at de er blevet ledige eller har færdiggjort deres uddan-
nelse. Kommissionen har startet de såkaldte aktionsgrupper i de 8 medlemslan-
de, der har den højeste ungdomsarbejdsløshed, for at hjælpe med at målrette
EU-midler, så de kan støtte jobmuligheder for netop de unge. På topmødet i fe-
bruar blev vi enige om at afsætte 45 mia. kr. til et nyt ungdomsinitiativ i EU's
kommende budget for 2014-2020. Pengene vil gå til særligt udsatte regioner med
en ungdomsarbejdsløshed på over 25 pct. Kommissionen er udover det sammen
med de europæiske parter ved at se på, hvordan man skaber bedre forhold både
for praktikophold og for lærlingeuddannelse.
På mødet bekræftede vi desuden vigtigheden af en hurtig gennemførelse af
vækst- og beskæftigelsespagten, så vi fuldt ud kan udnytte de mange vækstin-
strumenter, den indeholder. Som vi diskuterede i forbindelse med min forelæg-
gelse i sidste uge, lagde jeg særlig vægt på gennemførelsen af indre markedsfor-
slagene.
Vi var også enige om, at der er behov for at mindske de administrative byrder på
EU-plan og nationalt, særligt for små og mellemstore virksomheder. Det skal ske
under hensyntagen til beskyttelse af forbrugere og ansatte. Derfor skal vi arbejde
videre med Kommissionens meddelelse om smart regulering, og Kommissionen
skal bl.a. fremsætte forslag til forenkling og nedbringelse af regelbyrden.
997
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
Vi lagde også sporet for en række diskussioner i den kommende tid om, hvordan
vi kan fremme vækst og jobskabelse ved at fokusere på energiområdet, innova-
tion, digitalisering og vores konkurrenceevne.
Så er der de udenrigspolitiske emner. Hovedemnet var EU's forhold til Rusland.
Det var en opfølgning på den diskussion, vi havde i oktober sidste år om Kina.
Rusland er en central strategisk partner for EU. Økonomisk som EU's tredjestør-
ste handelspartner, men også regionalt som vores nabo. Og selvfølgelig er Rus-
land også globalt en vigtig aktør, som man ikke kan komme uden om. Vi var på
mødet enige om, at selv om samarbejdet med Rusland ikke altid er let, skal vi
fortsat søge at udbygge samarbejdet på de mange områder, hvor vi har fælles
interesser, ikke mindst når det gælder handelspolitikken. Rusland fik WTO-
medlemskab sidste år. Nu er det afgørende, at de forpligtelser, de har påtaget
sig, også bliver gennemført. Vi skal også fra EU's side blive bedre til at koordinere
vores optræden over for Rusland, både for at markere vores synspunkter i forhold
til demokrati og menneskerettigheder og for at fremme vores fælles interesser.
Uden for dagsordenen berørte vi to andre emner. For det første det kommende
G8 møde og for det andet situationen i Syrien, som bekymrer alle. Storbritannien
har som bekendt G8 formandskabet i 2013. Derfor indledte den britiske premier-
minister med at redegøre for forberedelserne til G8 topmødet, der finder sted i
Nordirland den 17. og 18. juni. Temaerne for mødet vil være handel, skatteund-
dragelser, transparens og bekæmpelse af terrorisme.
Syrien var som bekendt ikke på dagsordenen for mødet, men spørgsmålet om
ophævelse af våbenembargoen blev alligevel rejst af Storbritannien og Frankrig.
Der blev ikke draget konklusioner af den debat, og EU’s høje repræsentant Ash-
ton, vil nu tage spørgsmålet tilbage til udenrigsministrene, der i forvejen følger
sagen tæt. Fra dansk side er vi som bekendt skeptiske over for ophævelse af
våbenembargoen. Men jeg anerkender også, at der er tale om et vanskeligt di-
lemma. På den ene side ønsker vi at støtte oppositionen. På den anden side er
der grund til at være bekymret for, at en lempelse af våbenembargoen vil føre til
yderligere militarisering af konflikten – og selvfølgelig også at våbnene havner i de
forkerte hænder.
Alt i alt var der tale om et konstruktivt møde, hvor vi fik diskuteret væsentlige
spørgsmål vedrørende EU's indsats både internt og eksternt, og hvor vi fik skudt
det europæiske semester i gang med fælles retningslinjer for det arbejde, vi hver
især skal gennemføre. Vi fik sendt et klart signal om, at vi har taget de rigtige be-
slutninger, og at de skal føres ud i livet hurtigst muligt. Nu handler det om, at vi
taler sammen og holder tempoet i det maratonløb, vi er inde i, sådan at det, vi har
sat os for, også blive gennemført i praksis.
Lykke Friis
var klar over, at Ungarn ikke var på den officielle dagsorden for Det
Europæiske Råd, men man havde jo diskuteret Ungarn lidt, da statsministeren
forelagde mødet, og alle var bekymrede for situationen i Ungarn. Der havde væ-
ret almindelig enighed om, at eventuelle indgreb skulle følge traktaten, idet man
ikke skulle have nogen standret, som det var tilfældet med Østrig. Lykke Friis
998
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
spurgte, om statsministeren var blevet klogere på, hvor hurtigt det kommer til at
gå med Kommissionens undersøgelse.
Hun mente, man havde fået anskuelsesundervisning i, at der godt kunne ske no-
get på et eurotopmøde, og dermed også anskuelsesundervisning i, hvad det vil
sig, at man ikke er medlem af euroen. Det ville imidlertid være fint, hvis man kun-
ne få en lille debat om, hvad der sker vedrørende Cypern. Hvad sker der i disse
timer, og hvad blev man egentlig enige om op eurotopmødet? Lykke Friis ville
ikke gå i detaljer med de mange avisartikler, hvor man talte om "bankrøveri" og
"konfiskeringslovgivning", men spørge, hvad statsministeren egentlig mente om
den aftale, der var indgået. Er der noget i den, vi skal være bekymret over? Hun
tilføjede, at hun godt var klar over, at der måske er ved at ske ændringer i aftalen,
og måske trækker ændringerne i den rigtige retning. Hun undrede sig over, at
man kunne træffe den beslutning, når man i 2008 havde vedtaget et direktiv om
en indskydergarantiordning, som garanterede for indeståender i banker op til
100.000 euro. Hun troede, pointen med den var at undgå at komme i en situation,
hvor der lige pludselig bliver taget penge fra folk med indestående i banker. Hvis
man begynder på det, kan det godt blive lidt principielt.
Finn Sørensen
spurgte, om han skulle opfatte linjen vedrørende den økonomi-
ske politik på den måde, at der bliver en vis lempelse eller slækkelse i kravene til
overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, altså en smule mere fleksibilitet. I
konklusionerne står der et sted, at der bør være en passende blanding af udgifts-
og indtægtsmæssige foranstaltninger i medlemsstaternes planer, hvilket kunne
opfattes, som om der bliver lidt mere fleksibilitet, men omvendt står der i punkt 7
meget firkantet, at kravene i stabilitets- og vækstpagten skal gennemføres fuldt
ud og hurtigt.
Finn Sørensen spurgte, om den franske præsident, Hollande, havde nogle forslag
til forskellige former for lempelser, og hvordan statsministeren og de øvrige rege-
ringsledere forholdt sig til de forslag.
Han havde bemærket, at overvismand Whitta-Jacobsen for nogle dage siden
anbefalede, at man lempede reglerne for, hvor hurtigt landene skulle bringe deres
budgetunderskud ud af verden, og helt konkret nævnte, at de mest udsatte lande
kunne få lempet en lillebitte smule og et land som Frankrig måske en anelse me-
re, mens de stærke lande kunne lempe en hel del. Han spurgte, om statsministe-
ren var enig i den anbefaling, og om hun havde søgt at rejse den problemstilling
på Det Europæiske Råd.
Statsministeren mener, at sund økonomi og vækst ikke er hinandens modsæt-
ninger, hvilket han ikke kunne være uenig i. Men man kan konstatere, at EU-
landene har ført en meget stram økonomisk politik igennem de seneste år, og
resultatet har indtil nu været en kraftig stigning i arbejdsløsheden, ikke mindst i
ungdomsarbejdsløsheden. Han spurgte, om statsministeren synes, det er en
sund økonomisk politik, når den medfører en væsentlig stigning i arbejdsløshe-
den.
999
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
Pia Adelsteen
tog udgangspunkt i statsministerens udtalelse om, at man skal
arbejde sammen for at få de europæiske arbejdsmarkeder til at fungere, og
spurgte, hvordan man vil gøre det konkret. Vil man blot udveksle erfaringer?
Hun spurgte, hvor mange lande det drejer sig om, når man skal fordele de 45
mia. kr., der er afsat i perioden 2014-2020 til lande, der har en ungdomsarbejds-
løshed på mere end 25 pct.
Det ser ud, som om Danmark mangler at implementere nogle af forslagene i indre
marked 1 pakken, vist nok tre direktiver. Det er ganske vist ikke så mange, men
er der planer om at få dem gennemført?
Pia Adelsteen syntes, det i relation til Cypern var principielt, om den indskyder-
garanti, vi har op til 100.000 euro, reelt har nogen værdi. Det startede med, at
alle, der havde penge i banken, skulle bidrage, så man kunne skrabe disse penge
sammen, og så har der været talt om, at man skulle respektere grænsen på de
100.000 euro, ligesom der også har været rygter om, at grænsen skulle være
20.000 euro, altså 150.000 kr. Derfor spurgte hun, om man overhovedet må tage
penge fra folk, der har mindre beløb indestående på bankkonti. I så fald ville det
da være bedre for kunderne, hvis bankerne krakkede, for så fik folk deres penge.
Statsministeren
svarede Lykke Friis, at Ungarn blev nævnt kort i den indledende
del af mødet af formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, som redegjor-
de for de bekymringer, man har haft i Europa-Parlamentet, og i direkte forlængel-
se heraf orienterede Barroso om Kommissionens arbejde med at få problemet
afdækket. Premierminister Orban stillede sig til rådighed for at bidrage til dialogen
– selv om han utvivlsomt ser anderledes på sagen. Der var ingen yderligere dis-
kussion om sagen, hvilket statsministeren mente afspejlede, at alle er enige om –
hvilket også er den danske holdning – at sagen er i trygge hænder i Kommissio-
nen, som er traktatens vogter og i den egenskab skal se på, om lovgivningen i
Ungarn er i overensstemmelse med EU-retten og EU's principper. Hun havde
ikke nogen indikationer med hensyn til tidsplanen, som ikke blev nævnt på mø-
det.
Vedrørende Cypern, som flere af ordførerne spurgte om, pointerede statsministe-
ren indledningsvis, at der er tale om en aftale mellem eurolandene, og derfor har
Danmark ikke været til stede ved de forhandlinger. Der er ikke noget EU27 lån til
Cypern, og Danmark er ikke blevet bedt om at bidrage. Vi er tilfredse med, at der
er opnået en principaftale om, at eurolandene laver et låneprogram til Cypern. Det
er vigtigt at huske på, hvilken situation Cypern stod i, nemlig at der var stor risiko
for et kollaps af Cyperns banker og for en kaotisk statsbankerot. Stabiliserings-
programmet er ikke bare vigtigt for Cypern, men også for eurolandene, og det er
også vigtigt for Danmark. Statsministeren deltog som sagt ikke i mødet og havde
ikke kendskab til overvejelserne om den konkrete model, men det står klart, at der
har været en særlig udfordring i at håndtere den meget store finansielle sektor,
der er på Cypern. Det er formentlig det, der er baggrunden for, at man har valgt
en engangsskat. Der var én model, og så kom der andre modeller på bordet. Si-
tuationen udvikler sig, mens Europaudvalget holder møde. Måske bliver indskud
under 100.000 euro fredet, og i pressen i dag står der, at det måske bliver ind-
1000
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
skud under 20.000 euro, som er fredet, idet indskud mellem 20.000 og 100.000
euro skal betale én sats, mens der skal gælde en højere sats for indskud over
100.000 euro. Statsministeren forstod, at kommissær Olli Rehns talsmand i dag
havde understreget, at indskydergarantien for beløb under 100.000 euro er vigtigt
og gælder for alle EU-lande.
Statsministeren måtte gå ud fra, at aftalen er lovmedholdelig, sagde hun til Lykke
Friis og Pia Adelsteen.
Hun synes, det ville være forkert, hvis vi gik ud og kritiserede aftalen mellem euro-
landene. Cypern står i en meget alvorlig situation, og de 17 eurolande har lavet
en aftale om, hvordan man skal løse det opståede problem. I øvrigt gjorde stats-
ministeren opmærksom på, at situationen udvikler sig hele tiden, og at aftalen
ikke er stemt igennem i det cypriotiske parlament endnu.
Som statsministeren opfattede Finn Sørensens indlæg, er der enighed om, at der
ikke er en modsætning imellem at konsolidere økonomien – få styr på økonomien
– og at skabe vækst. Det er det, vi gør i Danmark nu, mens der i de ti år med bor-
gerlige regeringer ikke var styr på økonomien, idet budgetterne skred år for år.
Det viser, at det inden for de rammer, der er, er muligt at føre den politik, vi fører.
Statsministeren opfattede ikke mødet sådan, at der nu kommer en lempelse, men
der er allerede mulighed for en vis fleksibilitet. På mødet havde man ikke diskute-
ret, om der var nogle, som ville bruge denne fleksibilitet. Man kan godt slippe for
en henstilling, hvis der er tale om en lille og midlertidig overskridelse.
Statsministeren ville ikke gøre sig klog på, hvad overvismanden havde sagt i den
forbindelse.
De 45 mia. kr., som Det Europæiske Råd besluttede at anvende i forbindelse
med de flerårige budgetter, skal gives til regioner, som har en særlig høj ung-
domsledighed, sagde statsministeren til Pia Adelsteen. Hun havde ikke en liste
over, i hvilke lande de pågældende regioner lå. Hun mente, det var et godt ek-
sempel på, at EU løbende har forsøgt at gøre noget for de unge arbejdsløse. Det
blev besluttet, at der skal være en ungegaranti, men det er ikke EU, der skal gen-
nemføre den; det er medlemslandene, der skal gennemføre den i praksis. Hvis
alle lande gør det, vil det selvfølgelig virke. Hvis man også udfolder de initiativer,
der ligger i forbindelse med det indre marked, når vi rigtigt langt med hensyn til at
skabe vækst her og nu.
Med hensyn til gennemførelse af det indre marked 1 forstod statsministeren, at
det drejer sig om tre forordninger, som ikke skal implementeres, men har direkte
virkning.
Edmund Joensen
spurgte, om Danmarks mulige deltagelse i det fælles europæ-
iske finanstilsyn og indskydergaranti kan få konsekvenser for Færøerne og Grøn-
land. Som bekendt er hverken Færøerne eller Grønland med i EU, men de er en
integreret del af den danske finanssektor. Han læste i konklusionerne fra topmø-
det, at man har prioriteret en fuldførelse af lovgivningsprocessen vedrørende den
fælles tilsynsmekanisme i de kommende uger. Der står også, at der skal foreligge
enighed om en fælles indskydergaranti inden juni 2013. Man er med andre ord
tæt på at afslutte processen. Set i det lys spurgte han, om regeringen har en plan
1001
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
for, hvad der skal ske med tilsyn og indskydergaranti på Færøerne og Grønland,
hvis Danmark tilslutter sig det europæiske system. Han tilføjede, at han tidligere
havde spurgt om det samme, men regeringen havde ikke givet et fyldestgørende
svar. Derfor spurgte han igen nu, hvor vi er tæt på deadline.
Lykke Friis
var med på, at situationen på Cypern er alvorlig. Det er ikke sikkert,
at Cypern stemmer ja. Derfor giver sagen anledning til eftertanke og bekymring.
Hun forstod simpelt hen ikke den del af statsministeren svar, der henviste til Olli
Rehns talsmand. Hvis der findes et direktiv på området, som "freder" alle indskud
under 100.000 euro, hvordan kan man så vedtage en pakke, hvor de ikke er fre-
det? Hun tilføjede, at også de mennesker, som har deres penge i bankerne i
Spanien og Italien, er bekymrede, hvis man ikke kan stole på de direktiver, der er
vedtaget. Hun forstod heller ikke det med de 20.000 euro.
Finn Sørensen
gentog sit spørgsmål, om man kan betegne det som en sund
økonomisk politik, når den producerer 26 millioner arbejdsløse, heraf 6 millioner
unge, og et voksende antal fattige og socialt udstødte.
Han gentog ligeledes sit spørgsmål om, hvorvidt den franske præsident på top-
mødet fremførte forslag om ændringer af linjen, og om statsministeren i så fald
støttede hans krav.
Finn Sørensen oplæste, hvad overvismanden havde sagt, og spurgte, om det,
statsministeren sagde om fleksibilitet, betyder, at der allerede er mulighed for de
lempelser, overvismanden foreslår, inden for de gældende regler.
Pia Adelsteen
undrede sig over, at statsministeren syntes, det ville være forkert
af Danmark at sige fra over for den aftale, eurolandene har indgået med Cypern,
når et flertal i Folketinget meget gerne vil være med i euroen. Når et eurotopmøde
kan beslutte, at hvis der er problemer i et land, så kan man tage penge fra bank-
kunderne, påvirker det også danske bankkunders tillid til banksystemet. Derfor
syntes hun, det var mærkeligt, at statsministeren ikke havde en holdning til euro-
landenes aftale med Cypern.
Statsministeren
svarede Edmund Joensen, at regeringen havde en dialog med
det færøske og grønlandske landsstyre om sagen. Erhvervs- og vækstministeren
har diskuteret den med det færøske landsstyre, og der er svaret på en række
spørgsmål i Folketinget om den. Kommissionens forslag omfatter kun medlems-
lande, så hvis Danmark måtte vælge at deltage i et sådant fælles tilsyn, vil det
som udgangspunkt ikke omfatte Færøerne og Grønland. I tilfælde af dansk delta-
gelse vil Finanstilsynets tilsyn med de danske pengeinstitutter på en række områ-
der overgå til ECB. Inden man måtte træffe en sådan beslutning, vil der være god
tid til at diskutere, hvad det vil betyde for færøske og grønlandske banker. Stats-
ministeren var ikke enig i, at det går så stærkt, som Edmund Joensen sagde. Der
er heller ikke taget stilling til, hvordan Danmark skal forholde sig. De spørgsmål,
der opstår vedrørende Færøerne og Grønland, skal man selvfølgelig have en
dialog om med Færøerne og Grønland og finde en fornuftig løsning. Det forslag,
der nu forhandles, vedrører alene tilsynet, ikke den nationale indskydergaranti-
ordning. De færøske og grønlandske banker kan uændret deltage i de gældende
1002
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
indskydergarantiordninger. Statsministeren tilføjede, at hun ikke troede, man kun-
ne komme det så meget nærmere på nuværende tidspunkt.
I svaret til Lykke Friis pointerede statsministeren, at hendes opgave var at afrap-
portere fra det møde, hun selv havde deltaget i, men naturligvis er det relevant at
diskutere Cypern. Vi går ud fra, at de beslutninger, der bliver truffet, er lovmed-
holdelige. Det giver mest mening at diskutere sagen, når man er færdig med for-
handlingerne. Vi ved stadig ikke, hvor det ender.
Over for Pia Adelsteen gentog hun, at hun ikke havde nogen grund til at kritisere
det, de 17 eurolande var blevet enige om. Indskydergarantiordningen eksisterer
fortsat. Der er tale om en engangsbeskatning.
Statsministeren sagde i anledning af Finn Sørensens spørgsmål, at vi mangler
vækst i Europa. Vi har været igennem den mest alvorlige krise siden 2. verdens-
krig. Statsministeren mente ikke, kuren skulle bestå i, at vi bare låner flere penge,
som de unge skal være med til at betale tilbage i de kommende år. EU-landene
må forsøge at få styr på økonomien og samtidig gøre alt, hvad de kan, for at sæt-
te gang i væksten, således som vi f.eks. gør det i Danmark.
Hvis man vil vide, hvad den franske præsident sagde på mødet, må man spørge
ham. Man skal diskutere de landespecifikke anbefalinger på et senere tidspunkt.
Det er meget muligt, at noget af den fleksibilitet, der er, vil blive benyttet. Statsmi-
nisteren mente, der var en grundlæggende opbakning til den strategi, der var
valgt, nemlig at man må konsolidere økonomien og gøre alt, hvad man kan, for at
skabe vækst. Selv om der er forskellige holdbarhedsudfordringer i de forskellige
lande, er det vel ikke rimeligt at bede nogle lande om at bruge flere penge, end de
selv synes, de har. Det, vi har gjort i Danmark, syntes statsministeren også, man
skulle gøre i andre lande.
Finn Sørensen
forstod ikke, at statsministeren ikke ville referere, hvad den fran-
ske præsident havde sagt. Hvis han ikke havde sagt noget, kunne hun jo bare
sige det. I medierne havde det op til topmødet været meget tydeligt, at der var en
kamp mellem Hollande og Merkel, og han måtte opfatte konklusionerne fra top-
mødet på den måde, at Merkel og hendes nedskæringspolitik havde vundet.
Han gentog sit spørgsmål, om det faktisk inden for de gældende regler var muligt
at gøre det, overvismanden tilrådede.
Lykke Friis
gentog, at sagen vedrørende Cypern var anskuelsesundervisning i,
hvad det betyder ikke at være med i euroen. Det afgørende møde har vi ikke væ-
ret med til, selv om det kan få konsekvenser for hele Europas økonomi. I Venstre
er man bekymret for, at indgrebene også omfatter indeståender under 100.000
euro. Det er den franske finansminister og flere europaparlamentarikere også.
Derfor ville hun gerne have en skriftlig redegørelse for, hvordan det, der blev be-
sluttet lørdag aften, forholder sig til det direktiv om indskydergaranti, der blev ved-
taget i december 2008. Hun tilføjede, at for hende var det vigtigt, når hun stod ude
i forsamlingshusene og blev mødt med, at hvis der opstod en eller anden krise, så
kunne man bare lave reglerne om.
Edmund Joensen
mente, det hastede, og henviste igen til, at der står, man skal
være færdige med indskydergarantien inden juni i år. Han spurgte, om han skulle
1003
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
forstå statsministerens svar på den måde, at det nuværende Finanstilsyn forsæt-
ter, og at regeringen vil sikre indskyderne på Færøerne og Grønland en indsky-
dergaranti, der er på linje med den danske, hvis Danmark går med i den europæ-
iske bankpakke.
Pia Adelsteen
ville forholde sig til det principielle, når statsministeren sagde, hun
ikke kendte hele pakken vedrørende Cypern. Igennem rigtigt mange år har vi
hørt, at det er vigtigt, at Danmark er så tæt på kernen i EU som muligt, og et fler-
tal i Folketinget vil meget gerne være med i euroen. Mener statsministeren, det på
den baggrund er en model, vi også vil bruge i Danmark, hvis Danmark er ved at
gå bankerot, såfremt det bliver vedtaget, at man på Cypern kan tage penge fra
bankkunderne?
Statsministeren
ville ikke referere, hvad de andre regeringschefer havde sagt,
sagde hun til Finn Sørensen, men hun fremhævede, at der var vedtaget nogle
konklusioner. Hun syntes, det var fremragende konklusioner, og hun gik ud fra, at
alle stats- og regeringscheferne stod bag dem. Statsministeren troede ikke, hun
kunne få Finn Sørensen til at konkludere anderledes end, at Merkel havde vun-
det, men hun syntes, det var en forkert modsætning, han stillede op. Når man
hører debatten forud for et møde, har man tit svært ved at genkende den, når
man sidder til selve mødet. På mødet var der enighed om, at man kunne gøre
begge dele, altså både konsolidere og skabe vækst.
Alle kan tolke de regler, der er i EU. Det kan overvismanden også. Hun ville ikke
gøre sig til dommer over, hvad overvismanden sagde, men henviste til, at der
allerede er en vis fleksibilitet.
Statsministeren troede ikke, man kom det spørgsmål, Edmund Joensen rejser,
nærmere på nuværende tidspunkt. Det er selvfølgelig en sag, vi drøfter med
Grønland og Færøerne.
Med hensyn til Cypern pointerede statsministeren, at hun ikke havde været med
til mødet, at aftalen ikke er på plads endnu, at hun ikke havde grund til at tro, at
det, man havde besluttet, ikke var lovmedholdeligt, og at vi har en rigtig fornuftig
indskydergarantiordning i Danmark, og der er ingen, der på noget tidspunkt har
talt om, at vi ikke skulle have den. Så syntes hun, det var lige lovligt hypotetisk at
spørge om en situation, hvor Danmark er ved at gå statsbankerot, sådan som Pia
Adelsteen gjorde.
NOT
Hun lovede Lykke Friis at fremsende et notat til udvalget om lovmedholdelighe-
den, når der foreligger et endeligt resultat.
Finn Sørensen
takkede for svaret om, at der var enighed om konklusionerne på
det Europæiske Råd.
Han spurgte i relation til lempelsen for de små og mellemstore virksomheder, om
statsministeren ville udstede en garanti for, at ændringen ikke ville medføre for-
ringelser i forhold til arbejdsmiljøet og sikkerheden for lønmodtagerne samt for de
krav, vi herhjemme stiller til de produkter, der markedsføres.
Han pegede på, at mens statsministeren sad til topmøde, var der demonstratio-
ner udenfor, anført af den europæiske fagbevægelse, som igennem lang tid har
1004
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
kritiseret den førte økonomiske politik. Han spurgte, om det slet ikke gjorde ind-
tryk på statsministeren.
Han ville også gerne vide, om det ikke gjorde indtryk på statsministeren, at de
socialdemokratiske socialministre og beskæftigelsesministre havde holdt et mø-
de, hvor de – omend i mindre skarpe vendinger – havde understøttet fagbevæ-
gelsens krav og foreslået indførelse af en social protokol, som kan sikre, at de
faglige og sociale rettigheder ikke bliver kørt over af det indre marked. Han spurg-
te, om det var noget, statsministeren havde fulgt med i, og om hun ville følge op-
fordringen.
Lykke Friis
kvitterede for statsministeren løfte om at oversende en analyse og
bad om, at den også kom til at omhandle det, man var blevet enige om lørdag
aften.
Pia Adelsteen
mente, man kunne fortolke det på flere måder, når statsministeren
ikke ville svare på hendes "hypotetiske" spørgsmål.
Statsministeren
sagde til Finn Sørensen, at der altid er enighed om konklusio-
nerne på Det Europæisk Råd.
Med hensyn til de små og mellemstore virksomheder har vi lagt vægt på, at vi
skal reducere deres byrder på en måde, så vi ikke krænker de grundlæggende
hensyn til lønmodtagerne, når det handler om arbejdsmiljø. Det står også i kon-
klusionerne, at man er optaget af det med lønmodtagerne og forbrugerne. En
smart regulering handler om at få bedre regler; det drejer sig ikke nødvendigvis
om deregulering.
Det møde, der var mellem socialdemokratiske og socialistiske socialministre og
arbejdsministre den 27. februar, havde ikke deltagere fra den danske regering.
Regeringen har ingen planer om at gå videre med ideen om en social protokol. Vi
koncentrerer os om i praksis at skaffe arbejde til de unge og at modvirke social
dumping.
Statsministeren ville gerne forsøge at svare på det spørgsmål, Lykke Friis stillede,
men gjorde opmærksom på, at vi ikke havde været med på mødet, hvilket gav
nogle begrænsninger. Det er fuldstændig rigtigt, at de beslutninger, der blev truf-
fet, også kan påvirke os.
Hun syntes, det var lidt voldsom at konkludere sådan, som Pia Adelsteen gjorde.
Vi har en indskydergaranti i Danmark, og den er vi meget glade for. Hun mente,
også, at der, når alt dette har lagt sig, ville være en meget håndfast indskyderga-
ranti i hele Europa, hvilket er meget vigtigt.
Finn Sørensen
var lidt rystet over statsministerens svar vedrørende den sociale
protokol, idet han gjorde opmærksom på, at den europæiske fagbevægelses ar-
gument for, at vi skal have en social protokol, lige netop er, at der i dag sker social
dumping i EU på grund af reglerne i det indre marked og på grund af den fortolk-
ning, Europa-Domstolen anlægger.
1005
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Offentligt referat af europaudvalgets møde 19/3-13
26. Europaudvalgsmøde 19/3 2013
UDG
Punkt 2. Samråd med statsministeren vedr. samrådsspørgsmål K om
visionen for EU
EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål K
Punktet var udgået.
Mødet slut kl. 16.40.
Ref.: BE/its
1006