Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 359
Offentligt
1243986_0001.png
Det nationale
reformprogram
Danmark
2013
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
1.
2.
3.
Indledning .................................................................................................................... 3
Den økonomiske ramme.............................................................................................. 5
De landespecifikke anbefalinger ................................................................................ 11
3.1 Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 og styrket udgiftsstyring .............. 12
3.2 Øge langsigtet udbud af arbejdskraft ................................................................ 15
3.3 Uddannelse ........................................................................................................ 19
3.4 Fjerne hindringer for konkurrencen ................................................................... 23
3.5 Realkredit- og ejendomsskattesystemet ........................................................... 25
De nationale mål i Europa 2020-strategien ............................................................... 29
4.1 Det nationale mål for beskæftigelse .................................................................. 30
4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................... 33
4.3 Det nationale mål for klima og energi ................................................................ 35
4.4 Det nationale mål for uddannelse ...................................................................... 38
4.5 Det nationale mål for social inklusion ................................................................ 41
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten ............................................... 45
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 51
4.
5.
6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0004.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0005.png
Kapitel 1
1.
Nyt kapitel
Indledning
Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Der er gjort me-
get for at holde hånden under økonomien, men dansk økonomi står fortsat med tre centrale
udfordringer; Der er behov for at styrke konkurrenceevnen og produktivitetsvæksten. Der er
behov for at øge uddannelsesniveauet og den samlede arbejdsindsats. Og der er behov for
en fortsat modernisering af den offentlige sektor.
Regeringen har en ambitiøs reform- og moderniseringsdagsorden. I det seneste år er der
gennemført en række reformer, der sigter mod at håndtere disse udfordringer – og som sam-
tidig sikrer balance mellem offentlige indtægter og udgifter.
I forbindelse med det europæiske semester fremsender medlemslandene deres årlige natio-
nale stabilitets- eller konvergensprogrammer med landenes planer for finanspolitikken og de
årlige nationale reformprogrammer med landenes planer for strukturreformer.
Danmarks nationale reformprogram redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage
for at efterleve de landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformpro-
gram og konvergensprogrammet for 2012. Programmet beskriver også den danske udmønt-
ning af EU’s vækststrategi (Europa 2020) og konkurrenceevnepagten. I reformprogrammet
præsenteres desuden den overordnede ramme for dansk økonomi, som er baseret på kon-
vergensprogrammet for 2013.
Strukturen i det nationale reformprogram er bygget op som følger:
Kapitel 2 omhandler den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi, her-
under den samfundsøkonomiske udvikling og finanspolitikken.
Kapitel 3 fokuserer på de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleve
EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2012.
Kapitel 4 beskriver de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til op-
fyldelsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.
Kapitel 5 indeholder Danmarks indmeldinger under konkurrenceevnepagten.
Kapitel 6 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0006.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0007.png
Kapitel 2
2.
Nyt kapitel
Den økonomiske ramme
Genopretningen af dansk økonomi efter tilbageslaget i 2008 har vist sig at være træg. Rege-
ringen har taget en række initiativer for at øge efterspørgslen og holde hånden under beskæf-
tigelsen på kort sigt. Disse initiativer er gennemført samtidig med, at finanspolitikken er tilret-
telagt med henblik på at konsolidere den offentlige økonomi og sikre sunde offentlige finan-
ser.
Dansk økonomi forventes fremadrettet at komme ind i en periode med vækst og øget be-
skæftigelse, hvor der vil ske en gradvis, men forholdsvis langsom, normalisering af konjunk-
turerne. BNP ventes i 2013 at vokse med 0,7 pct. Væksten igennem året vil være højere,
men faldet i BNP i slutningen af 2012 trækker årsvækstraten i BNP ned. I 2014 ventes væk-
sten i BNP at blive 1,6 pct.
Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet, og tilbagegang eller meget
svag vækst hos mange vigtige samhandelspartnere i de seneste år har bidraget til en svag
udvikling i aktiviteten herhjemme. Eksporten ventes først fra 2014 at kunne blive en væsentlig
drivkraft for væksten i dansk økonomi,
jf. figur 2.1.
Forudsætningen herfor er, at der sker en
vending i den økonomiske udvikling i euroområdet i løbet af 2013.
Muligheden for fornyet vækst skal også ses i lyset af et stort privat opsparingsoverskud, som
især kan henføres til virksomhederne. Det giver et stort potentiale for fremgang i især inve-
steringerne, der har ligget på et meget lavt niveau i de seneste år i forlængelse af det øko-
nomiske tilbageslag. Virksomhederne har et betydeligt incitament til at fremrykke investerin-
ger i kraft af de fortsat meget lave renter og investeringsvinduet. Nedsættelsen af selskabs-
skatten vil særligt fra 2014 medvirke til at understøtte erhvervsinvesteringerne.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0008.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Figur 2.1
Vækstbidrag til BNP
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
2010
2011
2012
Eksport
Figur 2.2
Udviklingen i bruttoledigheden
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
2013
2014
1.000 personer
225
200
175
150
125
100
75
50
25
0
04
05
06
07
08
09
10
11
12
1.000 personer
225
200
175
150
125
100
75
50
25
0
13
14
Offentlig efterspørgsel
Indenlandsk privat efterspørgsel
Arbejdsmarkedet har generelt ligget ret stabilt de seneste år,
jf. figur 2.2.
Tilbagegang i aktivi-
teten i slutningen af 2012 må med en forsinket virkning ventes at føre til et mindre fald i den
private beskæftigelse i første halvdel af 2013. Det ventes også at lede til en mindre stigning i
bruttoledigheden gennem foråret. Det store fald i ledigheden i begyndelsen af året vurderes
at knytte sig til særlige forhold, der ikke har nogen sammenhæng med beskæftigelsesmulig-
hederne. Udviklingen i ledigheden i januar er blandt andet påvirket af dagpengereformen,
som vil bidrage til at reducere den registrerede ledighed, efterhånden som virkningen slår
igennem. I de følgende år forudsættes genopretningen at tage mere fart med en gennemsnit-
lig årlig vækst på 2 pct. frem mod 2020.
Forløbet indebærer, at den private beskæftigelse kan være omkring 150.000 personer højere
i 2020,
jf. figur 2.3.
Heraf vedrører omkring 80.000 et løft i den private beskæftigelse som føl-
ge af øget efterspørgsel i takt med normalisering af konjunkturerne. Den private beskæftigel-
se styrkes yderligere som følge af allerede gennemførte reformer og demografi mv., mens
nye og kommende reformer og virkningen af 2012-reformerne bidrager med den resterende
del på omkring i alt ca. 33.000 personer frem mod 2020.
I de seneste år er de offentlige finanser planlagt med sigte på at indfri EU-henstillingens krav
om, at den strukturelle saldo skal forbedres med 1�½ pct. af BNP fra 2010 til 2013, og at det
faktiske underskud skal bringes under 3 pct. af BNP senest i 2013,
jf. boks 2.1.
6
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0009.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Boks 2.1
Mellemfristede mål i den økonomiske politik
Den økonomiske politik er tilrettelagt, så den overholder de sigtepunkter og målsætninger for den offentlige
økonomi, der følger af EU-henstillingen, de generelle regler i Stabilitets- og Vækstpagten og Budgetloven:
I 2011-2013 konsolideres de offentlige finanser, så det faktiske underskud bringes under 3 pct. af
BNP i 2013, og de offentlige finanser forbedres strukturelt med 1�½ pct. af BNP.
Budgetloven får virkning fra 2014 og indebærer, at det årlige strukturelle underskud ikke må over-
stige �½ pct. af BNP.
Danmarks mellemfristede mål (MTO) for de offentlige finanser i relation til Stabilitets- og Vækst-
pagten er -0,5 pct. af BNP.
I 2020 skal der være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter.
ØMU-gælden skal holde en bred sikkerhedsafstand til 60 pct.’s kravet i EU’s Stabilitets- og Vækst-
pagt.
Holdbarhedsindikatoren skal altid være positiv.
De faktiske offentlige finanser afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, men også en-
gangsforhold kan have stor betydning for saldoen. Saldoen i 2010 og 2011, som holdt sig
under 3 pct.-grænsen, var i begge år påvirket af ekstraordinært høje indtægter fra pensions-
afkastskatten. Omvendt var underskuddet i 2012 på 4,1 pct. af BNP ekstraordinært påvirket
af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øgede underskuddet med 1¾ pct. af
BNP. Underskuddet vurderes at falde til under 3 pct. i 2013. I 2013 og 2014 er den faktiske
offentlige saldo påvirket af et betydeligt provenu fra omlægningen af beskatningen af eksiste-
rende kapitalpensioner. Den faktiske saldo ventes også uden dette merprovenu fra omlæg-
ningen af kapitalpensionsbeskatningen at holde sig inden for grænsen på 3 pct. af BNP.
I takt med den forudsatte normalisering af konjunkturerne reduceres de offentlige underskud
yderligere frem mod 2020. I 2020 vil der i overensstemmelse med målsætningen i 2020-
planen være mindst strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I hele peri-
oden frem mod 2020 er det faktiske underskud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge
EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Samtidig skønnes der at være omtrent balance på den struk-
turelle saldo. Den forudsatte finanspolitik frem til 2020 er dermed inden for rammerne af bud-
getloven, der indebærer, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige �½ pct. af BNP,
jf. figur 2.4.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0010.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Figur 2.3
Udvikling i den private beskæftigelse 2013-20,
bidrag fra reformer og konjunkturer mv.
1.000 personer
200
Samlet 2020-forløb
inkl. nye refomer
Figur 2.4
Udvikling i den faktiske og den strukturelle
saldo, 2010-20
Pct. af BNP
1
0
33
150
1.000 personer
200
Pct. af BNP
1
0
-0,5 pct. af BNP
150
-1
100
-1
-2
-3
-4
-5
-6
100
Inkl. konjunktur
-genopretning
-2
-3
80
50
42
50
-4
-5
0
Strukturelt forløb
uden nye reformer
0
-6
10
-50
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
-50
13
14
15
16
17
18
19
20
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Anm.:
Strukturelt forløb uden nye reformer
angiver effekten på den private beskæftigelse af allerede vedtagne re-
former samt af den demografiske udvikling mv. i perioden fra 2013-2020.
Konjunkturgenopretning
angi-
ver effekten på den private beskæftigelse af en forudsat normalisering af konjunkturerne frem mod
2019
Samlet 2020-forløb inkl. nye reformer
angiver effekten på den private beskæftigelse af nye reformer
inkl. endnu ikke konkretiserede reformambition, der skal øge den private beskæftigelse med yderlige-
re 6.000 personer.
Kilde: Finansministeriet.
8
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0012.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0013.png
Kapitel 3
3.
Nyt kapitel
De landespecifikke
anbefalinger
Danmark modtog i juli 2012, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om Dan-
marks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale reform-
program 2012. Danmark modtog i alt fem anbefalinger,
jf. boks 3.1.
Boks 3.1
De landespecifikke henstillinger for Danmark
Rådet henstiller, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
Gennemføre budgetstrategien som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store un-
derskud senest i 2013 og nå den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet
i Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter
sikre en passende strukturel tilpasningsindsats med henblik på at gøre tilstrækkeligt fremskridt i ret-
ning af det mellemfristede budgetmål, herunder nå benchmarket for udgifter.
2.
Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform
af førtidspensionsordningen og ved i højere grad at målrette ordninger for beskæftigelse med offent-
ligt tilskud (fleksjobordningen) mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelses-
egnetheden for personer med indvandrerbaggrund.
3.
Uden forsinkelse at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at forbedre omkostningseffektivi-
teten i uddannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddan-
nelsessektor, og forøge antallet af praktikpladser.
4.
Fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjenesteydelser,
detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes og regionernes
indkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for overtrædelse af konkur-
rencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning.
5.
Overveje yderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på bolig-
markedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn til resultaterne
af Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen af formue og gæld på
tværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssystemet og det kommunale
ejendomsskattesystem op til revision.
Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens politik. Fra
dansk side er der allerede igangsat en del tiltag, og flere vil blive taget på de områder, anbe-
falingerne berører. Der er blandt andet gennemført og planlagt reformer med henblik på at
sikre holdbare offentlige finanser, øge arbejdsudbuddet, forbedre uddannelsessystemet, øge
konkurrencen samt styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det finansielle system.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0014.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
3.1
Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 og
styrket udgiftsstyring
Den økonomiske politik er planlagt, så den overholder de sigtepunkter og mål for den offent-
lige økonomi, der følger af EU-henstillingen fra juni 2010, og Budgetloven, der blev vedtaget i
foråret 2012. Det vil medvirke til at fastholde den tillid, der aktuelt er til dansk finanspolitik og
dansk økonomi, og dermed også understøtte et fortsat lavt renteniveau.
I Rådets udtalelse på baggrund af Danmarks nationale reformprogram for 2012 og Danmarks
Konvergensprogram for 2012 anbefales det, at Danmark
”gennemføre[r] budgetstrategien
som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssige store underskud senest i 2013
og nå den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet i Rådets hen-
stilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter sikre
en passende strukturel tilpasningsindsats med henblik på at gøre tilstrækkeligt fremskridt i
retning af den mellemfristede budgetmålsætning, herunder at nå benchmarket for udgifter.”
Baseret på de seneste skøn for de offentlige finanser i konvergensprogrammet for 2013
(KP2013) skønnes finanspolitikken at opfylde henstillingen.
Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret fra et underskud på 1,7 pct. af BNP i 2010 til
et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2013,
jf. tabel 3.1.
Dermed forbedres den strukturelle saldo
med 1�½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 på linje med EU-henstillingen. Det faktiske underskud
skønnes at blive nedbragt til 1,7 pct. af BNP i 2013 og 1,8 pct. af BNP i 2014.
Tabel 3.1
Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2011-14
Pct. af BNP
Faktisk offentlig saldo
d.o. ekskl. omlægning af kapitalpensionsbeskatning
Strukturel offentlig saldo
2010
-2,7
-2,7
-1,7
2011
-2,0
-2,0
-0,9
2012
-4,1
-4,1
-0,8
2013
-1,7
-2,8
-0,2
2014
-1,8
-2,8
-0,3
Kilde: Danmarks konvergensprogram 2013.
Når der ses bort fra de forudsatte engangsindtægter på 20 mia. kr. fra omlægningen af kapi-
talpensionsbeskatningen, skønnes det offentlige underskud at udgøre ca. 2,8 pct. af BNP i
både 2013 og 2014.
1
Når den offentlige saldo i 2013 og 2014 opgøres eksklusive indtægter-
1
Sideløbende med
Vækstplan DK
foreslås en udvidelse af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapitalpensi-
onsordninger. Ordningen forudsættes at styrke de offentlige finanser med 20 mia. kr. i både 2013 og 2014 (ca. 1
pct. af BNP i hvert år).
12
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0015.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
ne fra kapitalpensionsomlægningen, er underskuddet dermed fortsat lavere end grænsen i
EU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP.
3.1.1
Gennemførte tiltag
Konsolideringen af de offentlige finanser fra 2010 til 2013 sker navnlig som følge af indfas-
ningen af finansieringselementerne fra skattereformen i
Forårspakke 2.0
(februar 2009) samt
tiltagene i
Genopretningsaftalen
(maj 2010) og
Aftaler om finansloven for 2012, jf. tabel 3.2.
Forårspakke 2.0
bidrager til konsolideringen af de offentlige finanser via indfasningen af fi-
nansieringselementerne i skattereformen, herunder fra øgede energiafgifter, auktionering af
CO
2
-kvoter og udbredelse af skattegrundlaget for beskatning af selskaber.
Med
Genopretningsaftalen
blev det blandt andet besluttet at reducere væksten i det offentlige
forbrug i 2011-13, at suspendere den automatiske §20-regulering af beløbsgrænserne i skat-
tesystemet, udskyde den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 i tre år (til 2014) og
forkorte dagpengeperioden. Med
Aftaler om finansloven for 2012
øges de offentlige skatte-
og afgiftsindtægter i 2012 og 2013 varigt med i alt 5 mia. kr.
Finansloven for 2013 viderefører den ansvarlige finanspolitik. Aftalen vurderes at være neu-
tral for de offentlige finanser i 2013. Kommunerne har endvidere ønsket at prioritere en større
del af deres midler til anlægsinvesteringer mod tilsvarende lavere serviceudgifter i 2013. Det
er regeringen blevet enige med kommunerne om i januar 2013 under forudsætning af, at
kommunernes regnskab for service og anlæg under ét er i overensstemmelse med økonomi-
aftalen og dermed inden for rammerne af EU-henstillingen.
Den samlede finanspolitik bidrager til at styrke de offentlige finanser med ca. 2,2 pct. af BNP i
årene 2011-13 (målt ved de direkte provenuer),
jf. tabel 3.3.
Konsolideringsbidraget fra de of-
fentlige indtægter udgør godt 1¼ pct. af BNP over de tre år, mens bidraget fra de offentlige
udgifter udgør knap 1,0 pct. af BNP. På udgiftssiden er det særligt den lave offentlige for-
brugsvækst på realt -1�½ pct. i 2011, der giver et væsentligt bidrag til konsolideringen af de of-
fentlige finanser frem mod 2013.
Finanspolitikken i 2014 fastlægges først endeligt i forbindelse med finansloven for 2014, og
vurderingen af de offentlige finanser i 2014 er derfor baseret på beregningstekniske antagel-
ser.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0016.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Tabel 3.2
Konsolideringsbidrag, direkte provenuer mv. 2011-13
2011
Pct. af BNP
Direkte provenuer i alt
Udgifter
- offentligt forbrug
- offentlige investeringer
- indkomstoverførsler
0,7
-0,1
0,1
0,1
-0,1
0,2
0,1
0,2
-0,1
0,9
0,0
0,1
0,1
0,0
0,2
1,0
0,6
0,6
2,2
0,3
2012
2013
2011-13
2014
Indtægter
- Forårspakke 2.0
- Genopretningsaftalen
- Finansloven for 2012
0,1
0,3
0,0
0,1
0,2
0,2
0,1
0,1
0,4
0,5
0,4
0,1
-0,1
0,0
Øvrige forhold
-0,1
0,1
-0,1
-0,1
0,0
Andre faktorer, der påvirker de offentlige fi-
nanser strukturelt
Underliggende styrkelse af de offentlige fi-
nanser
-0,2
0,8
-0,3
0,3
0,0
0,6
-0,5
1,7
0,1
0,4
Anm.: Det strukturelle bidrag dækker navnlig over en afdæmpet underliggende produktivitetsvækst i 2011-
13 og et strukturelt fald i Nordsø-indtægterne i 2011-12. Bidraget fra produktivitetsvæksten skal ses i
lyset af, at der i beregningen af de direkte provenuer af finanspolitikken indgår en forudsat produkti-
vitetsvækst på 1¼ pct. om året i de private byerhverv i nulpunkterne for neutral finanspolitik. Læg-
ges den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 2011-13 til grund for nulpunkterne, svarer den
samlede finanspolitiske stramning i 2011-13 til ca. 1¾ pct. af BNP.
Kilde: Egne beregninger.
En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til finanspolitikken og ska-
be grundlag for balance og vækst i dansk økonomi i fremtiden. Regeringen har derfor opstillet
klare mellemfristede mål for finanspolitikken og indført et forsigtighedsprincip om, at nye ud-
gifter ikke afholdes, før der er flertal for konkrete initiativer, der sikrer finansiering.
For at styrke udgiftsstyringen yderligere og for at realisere de finans- og udgiftspolitiske mål
er der indgået en aftale om en budgetlov og et nyt udgiftspolitisk styringssystem,
jf. boks 3.2.
Det er hensigten, at udgiftslofterne, der følger af Budgetloven, og som sætter bindende ram-
mer for udgifter i henholdsvis stat, kommuner og regioner sammen med økonomiske sankti-
onsmuligheder skal sikre mod overskridelse af budgetterne. Regeringen vil fremsætte lovfor-
lag om fastsættelse af de konkrete udgiftslofter i 2013.
14
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0017.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Budgetloven påbyder endvidere, at underskuddet på den strukturelle saldo maksimalt må
udgøre �½ pct. af BNP (opgjort på baggrund af Danmarks egne skøn for den strukturelle sal-
do). Dertil kommer en korrektionsmekanisme, der automatisk aktiveres i tilfælde af væsentli-
ge afvigelser på mere end �½ pct. af BNP. Dermed efterlever Danmark balancekravet som på-
taget i finanspagten.
Boks 3.2
Budgetlovens rammer for de offentlige finanser i 2014
Med Budgetloven har Folketinget vedtaget regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor.
Budgetloven skal understøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målene og prio-
riteringerne i den mellemfristede 2020-fremskrivning, og det strukturelle offentlige underskud må som ud-
gangspunkt ikke overstige �½ pct. af BNP, hvilket flugter med kravene i EU's Finanspagt.
Reglerne i Budgetloven indebærer blandt andet, at der fastsættes bindende udgiftslofter for henholdsvis
stat, regioner og kommuner. Udgiftslofterne træder i kraft i 2014 og skal fastsættes, så de hele tiden omfat-
ter en rullende 4-årig periode. Udgiftslofterne for 2014-17 skal fastsættes i foråret 2013 med udgangspunkt i
et opdateret 2020-forløb.
For at de automatiske stabilisatorer kan virke frit og for at reducere risikoen for, at der bliver ført konjunktur-
forstærkende finanspolitik, holdes de ledighedsrelaterede – og stærkt konjunkturafhængige – udgifter som
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp samt driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
uden for et bindende udgiftsloft. De offentlige investeringer er heller ikke omfattet af udgiftsloftet.
3.2
Øge langsigtet udbud af arbejdskraft
I Rådets udtalelse om Dannmarks nationale reformprogram for 2012 anbefales det, at Dan-
mark træffer foranstaltninger med henblik på at
”tage yderligere skridt til at øge det langsigte-
de udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved i
højere grad at målrette ordninger for beskæftigelse med offentligt tilskud (fleksjobordningen)
mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer
med indvandrerbaggrund”.
Der er igennem de seneste år gennemført en række reformer, som øger arbejdsudbuddet
frem mod 2020. Det medvirker til at fastholde beskæftigelsen på et højt niveau i de kommen-
de år på trods af, at befolkningsudviklingen isoleret set reducerer arbejdsudbuddet. Befolk-
ningsprognosen indebærer, at antallet af unge og ældre vil stige i forhold til antallet af perso-
ner i de mest erhvervsaktive aldre i de næste årtier,
jf. figur 3.1.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0018.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Figur 3.1
Demografiske forsørgerkvoter frem mod 2050
Figur 3.2
Udviklingen i beskæftigelsen i pct. af befolk-
ningen frem mod 2050
Pct. af befolkningen
53
52
51
Pct. af befolkningen
53
52
51
50
49
48
47
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Pct. af de 18-64 årige
60
Pct. af de 18-64 årige
90
50
80
40
70
50
30
60
49
20
50
48
47
10
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
40
Ældreandel
Unge- og ældreandel (h.akse)
Med reformer
Uden reformer
Anm: Forløb uden reformer er ekskl. reformer siden 2010, men inkl. tidligere reformer herunder velfærds-
aftalen. Forløb med reformer er inkl. tilbagetrækningsaftale, genopretningsaftale, skatteaftale fra
2012, reform af førtidspension og fleksjob samt reformer af kontanthjælp og SU.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Der er i de senere år gennemført reformer, der mærkbart styrker arbejdsudbuddet og be-
skæftigelsen,
jf. figur 3.2.
Frem mod 2020 skønnes den demografiske udvikling isoleret set at
reducere beskæftigelsen svarende til knap 24.000 personer inkl. bidrag fra arbejdstiden,
jf.
tabel 4.2.
Med tilbagetrækningsaftalen fra 2011 fremrykkes stigningerne i pensions- og efter-
lønsalderen fra velfærdsaftalen, og efterlønnen forkortes fra fem til tre år. Med tilbagetræk-
ningsreformen styrkes arbejdsudbuddet i 2020 med ca. 65.000 personer. Når der også ind-
regnes reform af førtidspension og fleksjob, skatteaftalen fra 2012 samt reformer af kontant-
hjælp og SU, modgås det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, således at andelen af
befolkningen, der er i beskæftigelse, stiger frem mod 2020.
3.2.1. Gennemførte tiltag
Regeringens økonomiske politik og beskæftigelsesindsats sigter efter dels at understøtte be-
skæftigelsen og begrænse ledighed og langtidsledighed, dels at sikre et højt arbejdsudbud
og stærke virksomheder, som er forudsætningen for fortsat vækst og velstand på lang sigt.
Danmark har gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer de seneste
mange år. Elementerne i den danske flexicurity-model har således løbende undergået juste-
ringer, der har bidraget til en i international sammenhæng høj beskæftigelsesfrekvens,
jf. fi-
gur 4.1,
og lav ledighed, og som bidrager til at fremme udviklingen af kvalifikationer og skabe
incitamenter til at arbejde. Boks 3.3 beskriver de reformer og tiltag, der er besluttet siden
NRP2012, og visse større initiativer med betydelig effekt på arbejdsudbuddet.
16
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0019.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Boks 3.3
Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbud siden NRP2012
Førtidspensions- og fleksjobreform (juni 2012).
Målet med reformen er at fastholde flest muligt på
arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus
på den enkeltes ressourcer og på at udvikle dennes arbejdsevne. Der er derfor etableret rehabiliterings-
teams i alle kommuner, hvor der udarbejdes en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigel-
sesmæssige, sociale og sundhedsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job
og selvforsørgelse. Reformen medfører endvidere, at:
Fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, så personer med en lille arbejdsevne kan
komme ind i en ordning.
Personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.
Adgangen til førtidspension begrænses, således at personer under 40 år som udgangspunkt visi-
teres til et ressourceforløb frem for førtidspension. Forløbet tages løbende op til revision med
henblik på at vurdere muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Aftale om skattereform (juni 2012).
Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at
arbejde, og på lang sigt skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 per-
soner inkl. bidrag fra højere arbejdstid. Følgende reformelementer har særlig betydning for arbejdsud-
buddet:
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.
Indførelse af særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.
Forhøjelse af topskattegrænsen.
Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler i perioden 2016-23.
Kontanthjælpsreform (april 2013).
Regeringen er optaget af, at alle unge skal have en uddannelse,
samt at ledigheden blandt unge skal reduceres. Der er indgået aftale om en kontanthjælpsreform, der
har fokus på at få unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse eller job.
Unge uden en uddannelse og med forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre en uddan-
nelse skal have et såkaldt uddannelsespålæg (krav om at begynde på en uddannelse).
Unge uden uddannelse skal have tilbud, der kan opkvalificere dem til en ordinær uddannelse.
Unge med uddannelse skal hjælpes i job.
Indsatsen over for læse- og skrivesvage unge bliver intensiveret og systematiseret.
For voksne jobparate kontanthjælpsmodtagere øges fokus på egen aktive jobsøgning, og indsat-
sen for udsatte ledige intensiveres med henblik på at fremme vejen tilbage i job eller uddannelse.
SU-reform (april 2013).
Reformen indebærer en målretning af SU’en og har bl.a. til formål at få de unge
hurtigere igennem uddannelsessystemet og derved øge arbejdsudbuddet. Aftalens hovedelementer er:
Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangs-
givende eksamen, kan kun modtage SU svarende til den normerede studietid.
Studerende kan fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes mod 12
måneder i dag.
Universiteterne forpligtes til at reducere studietiden med 4,3 måneder frem mod 2020. Hvis univer-
siteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevillinger.
Kun SU til gymnasiale suppleringskurser på såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i
gang med deres uddannelser.
Indførelse af loft, så unge højst kan få SU til 5 ungdomsuddannelser.
Grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af SU’en hæves med 1.500 kr. om måneden i
2014 og 2.500 kr. fra 2015 og frem.
Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigt
skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-
drag fra højere arbejdstid.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0020.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.
12.000 fuldtidspersoner omkring 2030, hvor reformen er fuldt indfaset. Målet med reformen er
at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse.
Desuden er der i april 2013 indgået aftaler om reform af kontanthjælp- og SU-systemet, som
tilsammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem mod 2020. Dertil kommer et
løft på ca. 1.000 personer, som er afledt af den produktivitetsforøgelse via større kapitalappa-
rat, som følger af initiativer i
Vækstplan DK,
som forbedrer virksomhedernes rammevilkår.
Derudover bidrager allerede gennemførte reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen og
dagpengereformen i genopretningsaftalen til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod
2020.
Etniske minoriteter udgør en stor del af målgruppen for både de vedtagne og fremlagte re-
former. Særligt reformen om fleksjob og førtidspension samt reformen om kontanthjælp skal
styrke indsatsen for at få etniske minoriteter med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i
job. Etniske minoriteter udgør omkring 1/5 af personer i fleksjob og på førtidspension samt
1/3 af modtagere af kontanthjælp.
Derudover fremlagde regeringen i november 2012 sin integrationspolitik ”En styrket integrati-
onspolitik”. Heraf fremgår det, at opgaven med at få flere indvandrere i beskæftigelse først og
fremmest skal løses som en integreret del af kommunens ordinære indsats på området. På
nogle områder er der dog brug for en ekstra målrettet indsats, og på disse områder skal må-
let opnås ved hjælp af reformer på tværs af ressortområder.
Regeringen har endvidere i 2012 igangsat en ekstraordinær indsats for langtidsledige, der er
i risiko for at opbruge dagpengeretten. Aftalerne indebærer, at der opslås 12.500 akutjob og
gennemføres en målrettet beskæftigelsesindsats for de langtidsledige (akutpakken). I forbin-
delse med Finanslov 2013 er der desuden indgået aftale om en særlig ungeindsats, som skal
sikre, at flere unge får en uddannelse og kommer i arbejde.
3.2.2. Planlagte tiltag
Regeringen har med
Vækstplan DK
fremlagt en fornyet plan, som bygger videre på den am-
bitiøse reformdagsorden fra
Danmark i Arbejde.
Der sigtes efter en gennemsnitlig økonomisk
vækst på 2 pct. årligt frem mod 2020, og at der gennem reformer skabes 150.000 nye job i
den private sektor i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret.
Regeringens ambition er et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og de
ledige hurtigt får et nyt job. Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne kan få den kvali-
ficerede arbejdskraft, de har brug for, og at de ledige har de rigtige kvalifikationer.
Regeringen har aftalt og fremsat forslag til en række reformer for at nå målet om et øget ar-
bejdsudbud i 2020. Reformerne forventes både at styrke tilskyndelsen til at arbejde og at
styrke arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske minoriteter og personer
med nedsat arbejdsevne,
jf. afsnit 4.1.
Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og ar-
bejdsudbud fremgår af boks 3.4.
18
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0021.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Med
Vækstplan DK
er det målet at øge væksten (og dermed løfte BNP-niveauet) med 40
mia. kr., og heraf 20 mia. kr. gennem højere arbejdsudbud. Reform af førtidspension og fleks-
job samt skatteaftalen fra 2012 skønnes at sikre halvdelen af dette reformbidrag.
Af
Vækstplan DK
fremgår endvidere, at der sigtes efter at fremlægge yderligere reformer,
som kan øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer frem mod 2020 og dermed bidrage til
at indfri ambitionen om at øge væksten (målt ved BNP) med 20 mia. kr. som følge af højere
arbejdsudbud.
Boks 3.4
Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbud
Sygedagpengereform.
Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så ingen
sygemeldte risikerer at stå helt uden forsørgelse. Samtidigt skal sygemeldte have et hurtigere og bedre
forløb end i dag. Forslaget indebærer:
At alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter seks måneder. Hvis den syge-
meldte ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeretten, overgår den sygemeld-
te til et ressourceforløb.
Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret ind-
sats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at få
afklaret sygdomsforløbet og, hvis muligt, få den sygemeldte tilbage i arbejde.
Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der svarer til kontanthjælpen. Ydel-
sen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.
En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bli-
ver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.
Sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpenge efter de nuværende syv
forlængelsesregler vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.
Ny beskæftigelsespolitik.
Regeringen har som mål at samle et bredt flertal af Folketingets partier og
arbejdsmarkedets parter for at gennemføre en grundlæggende reform af beskæftigelsespolitikken. Rege-
ringen har derfor igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen skal give svar på tre
spørgsmål:
Hvordan sikres en bedre beskæftigelsesindsats, der hurtigst muligt får ledige i varig beskæftigelse?
Hvordan sikres en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte
lediges behov – uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?
Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et
optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer
i varig beskæftigelse?
3.3
Uddannelse
Regeringen har fokus på at sikre en højere kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet.
Derfor har regeringen lanceret et ambitiøst udspil til en reform af folkeskolen, og der er
igangsat initiativer, som skal skabe større kvalitet i erhvervsuddannelserne og løse praktik-
pladsudfordringen. Samtidig har regeringen fokus på, at flere skal gennemføre en uddannel-
se, og at de unge skal hurtigere i gang med deres uddannelser og gennemføre dem hurtige-
re.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0022.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og konvergensprogram
for 2012 anbefales det, at Danmark træffer foranstaltninger med henblik på
”uden forsinkelse
at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at forbedre omkostningseffektiviteten i ud-
dannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddannel-
sessektor, og forøge antallet af praktikpladser”.
3.3.1
Gennemførte tiltag
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
Der er i april 2013 indgået aftale om en reform, der målretter SU’en og bringer de unge hurti-
gere og bedre gennem uddannelsessystemet. Reformen styrker de offentlige finanser med
2,2 milliarder kroner i 2020 til anvendelse på initiativer, der skal få gang i væksten og jobska-
belsen,
jf. boks 3.5.
Boks 3.5
Initiativer i reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse in-
den for to år efter adgangsgivende eksamen
Øgede krav i SU systemet til de studerende om fremdrift på videregående uddannelser
Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)
Højst fem ungdomsuddannelser med SU
Ændret SU til hjemmeboende
Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021
Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere
Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret studietid
Øget støtte til befordringsgodtgørelse
Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.
Nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegennemførelse, herunder obliga-
torisk tilmelding til fag og prøver og afskaffelse af muligheden for at melde eksamener fra, bedre rammer
for merit, øget brug af vinterstart, bedre overgange mellem bachelor og kandidatuddannelser, krav til uni-
versiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid samt mulighed for indførelse af studiestartsprøve.
Erhvervsuddannelsesudvalg
Regeringen nedsatte i efteråret 2012 et erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter fra
arbejdsmarkedets parter (DA, LO, KL og Danske Regioner), Finansministeriet og Ministeriet
for Børn og Undervisning (formand). Udvalget skal komme med anbefalinger til en langsigtet
og holdbar løsning på praktikpladsudfordringen, øget kvalitet i erhvervsuddannelserne samt
en styrkelse af tilbuddene til ufaglærte voksne i voksen- og efteruddannelsessystemet, så
voksne ufaglærte med erfaring på arbejdsmarkedet sikres den hurtigste vej til en faglært ud-
dannelse og samtidig ikke optager praktikpladser i EUD-systemet fra de unge.
Første del af udvalgets arbejde om praktik- og uddannelsesgaranti blev afsluttet i oktober
2012 som indspil til forhandlingerne om finansloven for 2013, og anbefalingerne indgår i den
politiske aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti fra november
2012.
20
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0023.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Anden del af udvalgets arbejde forløber fra december 2012 til maj 2013. I denne del skal ud-
valget komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan erhvervsuddannelserne og i sær-
lig grad praktikpladserne i højere grad kan målrettes de unge, samtidig med at der sikres
bedre tilbud til voksne og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, herunder adgangskrav, ud-
dannelsernes struktur samt bedre muligheder for, at eleverne opnår højere faglige niveauer,
kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt studiekompetencer med henblik på
eventuel videreuddannelse.
Regeringen har desuden taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse med
Aftale om finansloven for 2013.
Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti
Som led i
Aftalen om finansloven for 2013
indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsud-
dannelse og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen skal bl.a. bidrage til at reducere frafaldet i
erhvervsuddannelserne og forøge antallet af elever, der kommer i virksomhedspraktik,
jf.
boks 3.6.
Med aftalen blev der prioriteret 3,1 mia. kr. over perioden 2013-16,
jf. tabel 3.3.
Af-
talen er første led i indsatsen for en bedre og reel uddannelsesgaranti. Næste skridt forhand-
les mellem aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har afsluttet fase II af
udvalgets arbejde.
Tabel 3.3
Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti
Mio. kr. 2013-pl.
1. En styrket uddannelsesgaranti
2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne
3. Et-årig videreførelse af Ungepakke II
4. Videreførelse af VEU-centrene
Reserve til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne mv.
1
I alt
2013
131,6
433,4
210,3
47,1
-
822,4
2014
184,6
-
-
47,1
534
765,7
2015
199,6
-
-
47,1
504
750,7
2016
204,6
-
-
47,1
498
749,7
1) Heraf er i alt 286,0 mio. kr. i 2014, 280,8 mio. kr. i 2015 og 274,8 mio. kr. i 2016 allerede udmøntet som videreførelse af
midlertidige takstforhøjelser til erhvervsuddannelserne på FFL13.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0024.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Boks 3.6
Initiativer i aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti
En styrket uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne
omfatter 12 konkrete initiativer, der tilsammen
skal styrke uddannelsesgarantien for eleverne og optimere udnyttelse af praktikpladskapaciteten i virk-
somhederne, så flere gennemfører erhvervsuddannelserne, frafaldet reduceres, og flest muligt kommer i
virksomhedspraktik, bl.a. via etablering af praktikcentre. Initiativerne svarer til anbefalingerne fra det af re-
geringen nedsatte erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne
med fokus på at sikre et kompetenceløft for lærere og ledere og
en videreførelse af mentorordning, kontaktlærerordning, praksisnære grundforløb mv.
Et-årig videreførelse af Ungepakke II.
Ungepakke II blev aftalt i 2009 mellem den daværende VK-
regering og DF, S og R som en del af globaliseringsforliget. Med aftalen fulgte iværksættelse af en række
initiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for, at flere unge kommer i job og uddannelse og på
længere sigt at bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke. Ungepakke II’s initiativer sætter ind på tre om-
råder: Grundskolen, ungdomsuddannelserne og overgangen mellem de to niveauer.
Videreførelse af VEU-centrene.
De 13 VEU-centre blev etableret pr. 1. januar 2010 med henblik på en
mere målrettet og effektiv opfyldelse af brugernes behov på det grundlæggende erhvervsrettede og alme-
ne voksen- og efteruddannelsesområde.
3.3.2 Planlagte tiltag
Udspil til løft af folkeskolen
Regeringen fremlagde i december 2012 udspil til en reform af folkeskolen
”Gør en god skole
bedre – et fagligt løft af folkeskolen”.
Regeringen ønsker, at 95 pct. af en ungdomsårgang
gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Samtidig forlader knap hver sjette elev folke-
skolen uden funktionelle læseevner eller uden basale færdigheder i matematik. På den bag-
grund finder regeringen det afgørende, at kvaliteten af folkeskolen løftes. Regeringen ønsker,
at alle elever skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til
undervisning og aktiviteter. Det er regeringens mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever,
så de bliver så dygtige, de kan. På samme tid skal reformen medvirke til, at betydningen af
social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. Regeringen ønsker, at tilliden til og
trivselen i folkeskolen skal styrkes. Det er regeringens ambition, at reformen skal have virk-
ning fra skolestart i 2014.
Boks 3.7
Initiativer i ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen”
En
sammenhængende skoledag
hvor de yngste elever går i skole i 30 timer om ugen, eleverne på
mellemtrinnet går i skole i 35 timer ugentligt, og de ældste går i skole 37 timer om ugen.
Mere og bedre undervisning i
dansk og matematik
Indførsel
af ’aktivitetstimer’
med fokus på bevægelse, lektiehjælp og leg i kombination med faglighed
Styrkelse af
engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik
samt valgfag
Øget fokus på
overgangen til ungdomsuddannelse
Styrket efteruddannelse
af lærere, ledere og pædagoger samt fokus på bedre anvendelse af viden om god
undervisning
Klare
nationale mål for folkeskolens udvikling:
alle elever skal udfordres, tilliden til og trivslen i
folkeskolen skal styrkes, og betydningen af social baggrund skal mindskes
Regelforenkling
og større frihed til skoler og kommuner
22
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0025.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Styrkelse af erhvervsuddannelserne
Regeringen har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser, der skal komme med
sammenhængende, evidensbaserede og omkostningseffektive tiltag, der kan sikre, at flere
gennemfører en relevant ungdomsuddannelse, og at der sikres bedre kvalitet.
Bl.a. på baggrund af arbejdet i ministerudvalget for ungdomsuddannelser vil regeringen
komme med et udspil til en
fleksuddannelse
til unge, der ikke har forudsætninger for at gen-
nemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
Regeringen forventer i løbet af sommeren 2013 at komme med et udspil på erhvervsuddan-
nelsesområdet som opfølgning på afslutningen af erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde.
Serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser
Regeringen gennemfører endvidere et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers ind-
hold og rammer. En del af serviceeftersynet udmøntes som en udviklingsplan, som er et for-
søgs- og udviklingsarbejde, hvor skolerne får mulighed for at udvikle og afprøve nye under-
visnings- og arbejdsformer.
Bedre og mere voksen- og efteruddannelse
Regeringen har i udspillet Vækstplan DK afsat en pulje på 1 mia. kr. i perioden 2014-17 til et
markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der bl.a. skal understøtte, at produktionsvirksom-
heder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark.
3.4 Fjerne hindringer for konkurrencen
Effektiv konkurrence på markederne og om de offentlige opgaver øger produktiviteten, inno-
vationen og er til gavn for forbrugerne. Derfor er det regeringens ambition at styrke konkur-
rencen i hele erhvervslivet og om de offentlige opgaver.
Rådet har anbefalet, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på
at
”fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjeneste-
ydelser, detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes og
regionernes indkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for over-
trædelse af konkurrencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning.”
3.4.1 Gennemførte tiltag
Regeringen fremlagde i oktober 2012 det konkurrencepolitiske udspil
Styrket konkurrence til
gavn for Danmark.
Udspillet bestod af konkrete initiativer for at styrke konkurrencelovgivnin-
gen samt for at øge konkurrencen i både hjemmemarkedsorienterede erhverv og i de offent-
lige opgaver.
Konkurrenceloven og straffeloven blev ændret i december 2012, så bl.a. sanktionerne for at
overtræde konkurrenceloven er skærpet. Pr. 1. marts 2013 kan karteldeltagere idømmes
fængselsstraf, og bødeniveauet for personer og virksomheder er markant forhøjet. Derudover
er gennemført en række mindre ændringer, som skal sikre en effektiv håndhævelse og efter-
levelse af loven. Lovændringerne ventes i højere grad at afskrække virksomhederne fra at
bryde konkurrenceloven.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0026.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
I juni 2012 blev vedtaget en lov om fremme af konkurrencen på elmarkedet mv. Loven indfø-
rer bl.a. en engrosmodel på elmarkedet, hvor elhandelsselskaber bliver de centrale aktører i
forhold til forbrugerne, og forsyningspligten omlægges, så kunderne aktivt skal tilvælge forsy-
ningspligtproduktet.
Regeringen fremlagde i august 2012 det forbrugerpolitiske eftersyn
Trygge forbrugere, aktive
valg.
Eftersynet indeholder 23 initiativer, der skal gøre det lettere og mere attraktivt at være
aktiv forbruger. Flere af initiativerne er allerede gennemført og resten er igangsat. Regerin-
gen har blandt andet indført en ordning med risikomærkning af låneprodukter og fået ændret
markedsføringsloven, som styrker Forbrugerombudsmanden og gør håndhævelsen af regler-
ne mere effektiv og smidig. Derudover har regeringen nedsat et udvalg om børn, unge og
markedsføring, der skal komme med forslag til en bedre forbrugerbeskyttelse af børn og un-
ge. Og efter regeringens opfordring til telebranchen om et mere retvisende billede af bred-
båndshastighederne, er Forbrugerombudsmanden blevet enig med Forbrugerrådet og en
række erhvervsorganisationer om nye retningslinjer for markedsføring af bredbåndshastighe-
der.
3.4.2 Planlagte tiltag
På baggrund af det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 har regeringen nedsat en
række arbejdsgrupper og udvalg, der bl.a. skal se på mulighederne for en modernisering af
apotekersektoren, modernisere autorisationsordningerne for el, vvs og kloak og foretage et
eftersyn af elforsyningssektoren og taxiområdet.
Derudover udarbejdes en analyse om bygge- og anlægsbranchen samt en analyse af detail-
handlen. Endelig har regeringen nedsat en tværministeriel taskforce, som skal gennemgå
over 100 lovregulerede erhverv med henblik på at vurdere, om der kan laves en smartere re-
gulering.
Regeringen har bl.a. iværksat følgende for at øge konkurrencen og etablere et nemmere
samarbejde om de offentlige opgaver:
Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der som opfølgning på EU’s kommende nye
udbudsdirektiv kommer med forslag til en ny dansk udbudslov, der skal sikre større klar-
hed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere, herunder i forhold til nye udbuds-
former såsom funktionsudbud. Loven ventes fremsat i Folketingsåret 2014-2015.
Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal ændre rammerne for det nuværende
klagesystem med henblik på bl.a. at mindske antallet af åbenlyst ubegrundede klager.
Arbejdsgruppen afrapporterede i december 2012, og en ny lov ventes vedtaget i foråret
2013.
Regeringen følger årligt op på initiativerne i det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012
– første gang i juni 2013.
24
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0027.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
3.5
Realkredit- og ejendomsskattesystemet
Rådet har anbefalet, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på
at ”overveje
yderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på
boligmarkedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn til
resultaterne af Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen af
formue og gæld på tværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssy-
stemet og det kommunale ejendomsskattesystem op til revision”.
Erhvervs- og Vækstministeriet har analyseret husholdningernes realkreditlåntagning og bo-
liggæld på baggrund af faktiske mikrodata med henblik på at vurdere, om husholdningernes
låntagning udgør en risiko for den finansielle stabilitet.
Analysen viser, at knap 90 pct. af den samlede realkreditgæld i ejerboliger og fritidshuse er
optaget af den halvdel af husholdningerne, der har de højeste indkomster. Sættes hushold-
ningernes gæld i forhold til indkomsten, viser analysen, at 95 pct. af husholdningerne bruger
under halvdelen af deres indkomst efter skat på at servicere deres samlede gæld, herunder
realkreditgæld, bankgæld o.l. Analysen viser desuden, at husholdningerne er robuste over for
rentestigninger.
Nationalbanken har med udgangspunkt i det samme datamateriale analyseret husholdnin-
gernes økonomi og konkluderer ligeledes, at langt hovedparten af husholdningerne har en
robust økonomi, der kan klare rentestigninger og længere perioder med ledighed.
Resultaterne af analyserne giver altså ikke grundlag for at konkludere, at husholdningernes
gæld og sammensætningen af denne udgør en trussel for den finansielle stabilitet.
3.5.1 Gennemførte tiltag
Regeringen har sat ind på en række områder, der sigter mod at øge stabiliteten på boligmar-
kedet. Regeringen har således gennemført en række initiativer med sigte på yderligere at
styrke boligfinansieringens konjunkturmodløbende egenskaber:
Stabil boligfinansiering og god kunderådgivning
Regeringen har med god-skik bekendtgørelsen taget initiativer, der sigter mod at sikre god
kunderådgivning. Pr. 1. maj 2013 indfører regeringen regler om, at penge- og realkreditinsti-
tutter kun kan tilbyde realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til huskøbere,
som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag. Kreditvurderingen
af kunden sker efter det pågældende instituts sædvanlige kreditpolitik.
Derudover indfører regeringen en trafiklysordning til risikomærkning af lån. Trafiklyset skal
ses som et supplement til kreditinstitutternes almindelige rådgivning af låntagerne. Trafiklys-
ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2013.
Spredning af refinansieringsauktioner på rentetilpasningslån
På nuværende tidspunkt er alle institutter ophørt med at udstede rentetilpasningslån med re-
finansieringstidspunkt i december. Nye lån udstedes således med refinansiering spredt ud på
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0028.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
de øvrige kvartaler. Givet at institutterne fortsætter med at udstede rentetilpasningslån efter
dette mønster, vil refinansieringsauktionerne være jævnt fordelt over året i 2017.
Initiativer fra realkreditsektoren til at sikre mere stabil boligfinansiering
Realkreditsektoren har taget en række initiativer, der trækker i retning af, at boligfinansierin-
gen på sigt bliver mere stabil. Der er således i dele af sektoren gennemført såkaldt tolags-
belåning, hvor de yderste 20 procentpoint af realkreditbelåningen ikke kan belånes med vari-
abelt forrentede lån med en rentetilpasningsperiode på under fem år. Samtidig kan der ikke
vælges afdragsfrihed på den yderste del af realkreditlånet. Herudover har nogle institutter
blandt andet indført differentierede bidragssatser afhængigt af lånetype, således at fastfor-
rentede lån har de laveste bidragssatser, mens mere risikable lån har højere satser.
Skærpet overvågning af systemiske risici
Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i februar 2013 og har holdt sit første møde den 8. april.
Rådet har til opgave at overvåge opbygning af systemiske finansielle risici og henstille om til-
tag, som kan forebygge og håndtere systemiske finansielle risici. Konkret kan Rådet komme
med observationer, advarsler eller henstillinger rettet mod relevante myndigheder eller i visse
tilfælde virksomheder. Modtageren af en henstilling skal give en offentlig forklaring, såfremt
man vælger ikke at følge henstillingen. Rådet består af repræsentanter for de økonomiske
ministerier, Finanstilsynet og Nationalbanken samt uafhængige eksperter. Nationalbanken er
formand for Rådet.
Ro om boligejernes beskatning
Efter gældende lovgivning vil fradraget for store renteudgifter gradvist blive nedsat fra ca.
33,7 pct. til ca. 25,7 pct. i årene fra 2012 til 2019. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten
fortsætter uændret. Med aftalen om skattereformen, juni 2012, er der enighed om, at ejen-
domsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lov-
givning frem til 2020. Det skaber ro om boligejernes fremtidige beskatning.
3.5.2 Planlagte tiltag
Regulering af SIFIer
Udvalg om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i Danmark afrapporterede den 14.
marts 2013 med anbefalinger om identifikation af, krav til og krisehåndtering af SIFIer. Kon-
kret anbefaler udvalget, at SIFIer identificeres på baggrund af deres størrelse og muligheden
for, at deres aktiviteter kan substitueres. Der anbefales fastsat en række skærpede krav til
SIFIer i form af et højere egenkapitalkrav (1-3,5 pct.), etablering af en krisehåndteringsbuffer
(5 pct.), udarbejdelse af genopretnings- og krisehåndteringsplaner, likviditetskrav, krav til
corporate governance og krav om styrket tilsyn. Endelig anbefales det, at der indføres alter-
native værktøjer til krisehåndtering af SIFIer. De anbefalede værktøjer ligger i vid udstræk-
ning op ad forslaget til EU-direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Der for-
ventes indledt politiske forhandlinger i den finansielle forligskreds om sagen i maj 2013 og
fremsat lovforslag i efteråret.
Danske realkreditinstitutters behov for supplerende sikkerhedsstillelse
Der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitutters behov for at stille
supplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald. Arbejdsgruppen undersøger konsekvenserne
26
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0029.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
af kravene om supplerende sikkerhedsstillelse, der følger af EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD).
Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning pr. 1. juli 2007, hvor de såkaldte særligt
dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) blev indført.
En stor del af de obligationer, som ligger bag finansieringen af den danske boligmasse, har
status af at være særligt dækkede. Arbejdsgruppen om supplerende sikkerhed afdækker de
risici, der er for kreditinstitutterne og obligationsindehavere på kort og på lang sigt, samt evt.
cykliske effekter, og hvordan opfyldelse af kravet om supplerende sikkerhed kan ramme lån-
tagere med forskellige lånetyper.
Introduktionen af tolags-belåning i dele af sektoren skal blandt andet ses i lyset af, at opde-
lingen i to lån på længere sigt vil reducere behovet for at stille supplerende sikkerhed. Det
skyldes, at kun de inderste 60 pct. af lånet finansieres med SDO’er, hvorimod de yderste 20
procentpoint af realkreditlånet finansieres med traditionelle realkreditobligationer (RO’er),
hvortil der ikke er knyttet krav om at stille supplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald.
Arbejdsgruppen vedrørende supplerende sikkerhed er sammensat af repræsentanter fra re-
levante brancheorganisationer, Nationalbanken, Finanstilsynet samt Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriet. Arbejdsgruppen forventer at kunne afrapportere i efteråret 2013.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0030.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0031.png
Kapitel 4
4.
Nyt kapitel
De nationale mål i
Europa 2020-strategien
Regeringen har siden sin tiltræden gennemført en række reformer og initiativer på områder,
der bidrager til at opfylde de overordnede mål i EU 2020-strategien. De danske mål er ambi-
tiøse og afspejler sigtelinjerne i regeringsprogrammet ”Et Danmark, der står sammen”.
Målene i det nationale reformprogram for 2013 fremgår af tabel 4.1.
Tabel 4.1
Danske nationale mål
Mål i 2020
Det nationale mål for beskæftigelse
Det nationale mål for forskning og udvikling
Det nationale mål for klima og energi
Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.
3 pct. af BNP
Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-
ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skal
være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede
sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020
i forhold til 2005.
Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-
årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en
videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.
Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-
gelse med 22.000 frem mod 2020
Det nationale mål for uddannelse
Det nationale mål for social inklusion
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0032.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.1
Det nationale mål for beskæftigelse
Danmark er som mange andre lande fortsat ramt af den internationale økonomiske krise.
Væksten er lav, og beskæftigelsen er endnu ikke begyndt at stige efter det internationale til-
bageslag, som fulgte efter finanskrisen. Ledigheden er steget, men et velfungerende og flek-
sibelt arbejdsmarked betyder, at bruttoledigheden fortsat ligger på et lavt niveau sammenlig-
net med tidligere tilbageslag. Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige er ligeledes faldet
siden 2008, men er fortsat væsentligt højere end gennemsnittet for EU,
jf. figur 4.1.
Figur 4.1
Beskæftigelsesfrekvens i DK og EU
Pct.
85
80
75
70
65
60
55
50
92
94
96
98
00
02
04
06
08
DK
10
Pct.
85
80
75
70
Figur 4.2
Udvikling i beskæftigelsen frem mod 2020
1.000 personer
200
Samlet 2020-forløb
inkl. nye refomer
1.000 personer
200
150
33
150
100
65
60
55
50
Inkl. konjunktur
-genopretning
80
100
50
51
0
Strukturelt forløb
uden nye reformer
50
0
EU-15
-50
13
14
15
16
17
18
19
20
-50
Anm: Reformbidraget i figur 4.2 er inkl. ca. 1.000 personer, som er afledt af den produktivitetsforøgelse
via større kapitalapparat som følge af initiativerne i
Vækstplan DK,
og inkl. virkning af højere ar-
bejdstid. Se endvidere anmærkning til figur 2.3. Det strukturelle forløb uden nye reformer er i figur
4.2 inklusive øget offentlig beskæftigelse frem mod 2020.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighederne for,
at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. I
Vækstplan DK
er det et centralt element at øge beskæftigelsen i Danmark. Det skal ske gen-
nem øget uddannelse og gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet. Konkret skal refor-
merne bidrage til at øge beskæftigelsen med 33.000 fuldtidspersoner frem mod 2020.
Aftalen om skattereform og reform af førtidspension og fleksjob skønnes at øge arbejdsud-
buddet med ca. 12.000 personer (16.000 inkl. bidrag fra arbejdstid). Aftalen om reform af
kontanthjælp og SU skønnes at løfte arbejdsudbuddet med omtrent 9.000 personer (10.000
personer inkl. bidrag fra arbejdstid). I
Vækstplan DK
indgår desuden en ambition om at gen-
nemføre yderligere reformer, som kan øge beskæftigelsen med op til 6.000 personer. Ende-
ligt bidrager tidligere reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen, med et væsentligt løft
af beskæftigelsen frem mod 2020.
30
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0033.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Reformerne vil dermed understøtte indfrielsen af det danske mål for beskæftigelsen, som er
en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64-årige i 2020.
Tabel 4.2
Bidrag til ændringer i beskæftigelse 2013-20
Virkning i
1000. pers.
1.000 personer (inkl. bidrag fra ændret arbejdstid)
Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst)
Skønnet bidrag fra tidligere reformer
1)
Fremlagte og gennemførte reformer
Heraf:
- Skatteaftale 2012
2)
- Reform af førtidspension og fleksjob
- Konkrete initiativer i
Vækstplan DK
3)
Arbejdstids-
virkninger
I alt
-10
72
21
-11
0
6
-21
72
27
4
8
9
83
80
163
6
-3
2
-5
0
-5
11
5
11
78
80
158
Samlet ændring i strukturel beskæftigelse
Konjunkturbidrag
Samlet ændring i faktisk beskæftigelse
Yderligere i
Vækstplan DK
Samlet ændring i faktisk beskæftigelse i forløb inkl.
yderligere reformambition
Heraf privat beskæftigelse
-
-
6
164
155
Anm.: Arbejdstidsvirkninger er omregnet til personer med gennemsnitlig arbejdstid i 2013. Personer med
gennemsnitlig arbejdstid omtales som fuldtidspersoner i teksten. Pga. afrunding kan summer afvige
fra totalen.
1)
Inkl. initiativer i Genopretningsaftalen, skatteaftaler 2007 og 2009, tilbagetrækningsreformen samt
uddannelsesmålsætningerne.
2)
Inkl. skønnet virkning i 2013.
3)
Inkl. reform af SU og kontanthjælp samt lille stigning i gennemsnitlig arbejdstid som følge af højere
realløn i forbindelse med lempelser af erhvervsbeskatningen.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Frem mod 2020 ventes konjunkturerne at normaliseres, hvilket skønnes at løfte beskæftigel-
sen med op til 80.000 personer,
jf. figur 4.2
og
tabel 4.2.
Udover konjunkturnormaliseringen
bidrager en lang række reformer til at øge beskæftigelsesfrekvensen frem mod 2020,
jf. også
afsnit 3.2.
Samlet skønnes beskæftigelsen at kunne stige med omkring 160.000 personer frem mod
2020, inkl. bidrag fra arbejdstiden. Samlet ventes konjunkturnormaliseringen, den underlig-
gende demografiske udvikling, samt tidligere, nye og foreslåede reformer at hæve beskæfti-
gelsesfrekvensen med omkring 5 pct.-point frem mod 2020.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0034.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.1.1
Gennemførte tiltag
Siden NRP2012 er der indgået aftale om en skattereform, en reform af førtidspension og
fleksjobordningen samt reform af SU-systemet og kontanthjælp. Derudover bidrager allerede
gennemførte reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen og dagpengereformen i genop-
retningsaftalen, til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod 2020.
Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigt
skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-
drag fra højere arbejdstid. Frem mod 2020 skønnes reformen at øge beskæftigelsen med ca.
11.000 personer,
jf. tabel 4.2.
Stigningen i arbejdsudbuddet kan især henføres til en forhøjel-
se af beskæftigelsesfradraget, særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, forhøjelse
af indkomstgrænsen for topskat samt afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perio-
den 2016-23, som bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde.
Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.
5.000 fuldtidspersoner i 2020 (og godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030),
jf. tabel 4.2.
Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Målet med reformen er at fastholde flest muligt på ar-
bejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses for personer under 40 år, og disse
tilbydes i stedet et nyoprettet ressourceforløb, der sætter fokus på den enkeltes ressourcer
og på at udvikle arbejdsevnen med henblik på at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Refor-
men medfører endvidere, at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, så perso-
ner med en lille arbejdsevne kan komme i fleksjob, samt at personer med en høj indkomst ik-
ke får det højeste tilskud.
Regeringen har i april 2013 indgået aftale om reformer af kontanthjælp- og SU-systemet, som
til sammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem mod 2020. Dertil kommer et
løft på ca. 1.000 personer, som er afledt af den produktivitetsforøgelse via større kapitalappa-
rat, som følger af initiativerne i
Vækstplan DK, jf. tabel 4.2
og
afsnit 3.2.
I medfør af tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har medlemmer af efterlønsordningen haft mu-
lighed for at melde sig ud af ordningen og få indbetalte bidrag udbetalt skattefrit. Væsentligt
flere har benyttet sig af denne mulighed end lagt til grund i forbindelse med Konvergenspro-
gram 2012. På lang sigt ventes dermed lidt færre efterlønsmodtagere, men mod 2020 har
den større udmeldelse ikke væsentlig betydning for beskæftigelsen, idet det større frafald for-
ventes at modsvares af en højere udnyttelsesgrad blandt de tilbageværende medlemmer af
efterlønsordningen.
4.1.2
Planlagte tiltag
Af
Vækstplan DK
fremgår, at der sigtes efter at fremlægge yderligere reformer, som kan øge
arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer frem mod 2020 og dermed bidrage til at indfri ambi-
tionen om at øge væksten (og dermed løfte BNP-niveauet) med 20 mia. kr. som følge af øget
uddannelsesniveau og højere arbejdsudbud. De resterende initiativer vil regeringen komme
med udspil til, når der atter er klar fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden mindskes.
32
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0035.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.2
Det nationale mål for forskning og udvikling
Forskning og udvikling har høj prioritet som grundlag for udvikling af ny viden, nye produkter
og nye ydelser. Investeringer i forskning på højt niveau og innovation er en afgørende forud-
sætning for, at Danmark kan opretholde et højt velstandsniveau. Det er investeringer, der er
med til at lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand.
Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling på
3 pct. af BNP. Den offentligt finansierede forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP
1
. Endvi-
dere har regeringen med innovationsstrategien ”Danmark - løsningernes land” fra december
2012 sat som mål, at Danmark skal være blandt de 5 OECD-lande, hvor erhvervslivet inve-
sterer mest i forskning og udvikling som pct. af BNP.
Med innovationsstrategien har regeringen desuden fastlagt nationale mål for henholdsvis an-
delen af innovative virksomheder og andelen af højtuddannede i den private sektor, som i
2020 skal være i top 5 blandt de europæiske OECD-lande.
Målsætningerne i innovationsstrategien for Danmarks placering i forhold til sammenlignelige
lande er vigtige sigtelinjer for fremtidig konkurrenceevne og vækstpotentiale.
Danmark har nået 3 pct.-målsætningen,
jf. tabel 4.3.
Den private forskning udgør 2,1 pct. af
BNP i 2010,
jf. figur 4.3.
Det offentlige forskningsbudget har generelt været stigende siden
2005 og ligger på et relativt højt niveau sammenlignet med andre lande. I 2013 er der bud-
getteret med 1,09 pct. af BNP til offentligt finansieret forskning,
jf. figur 4.4.
Tabel 4.3
Udvikling i offentlige og private forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2005-10
2005
Offentlig
Privat
0,78
1,68
2006
0,82
1,66
2007
0,75
1,63
2008
0,84
1,94
2009
0,95
2,20
2010
0,98
2,10
I alt
2,46
2,48
2,38
2,78
3,15
3,08
Kilde: Danmarks Statistik.
1
EU-Kommissionen opgør landenes forskningsprocenter på grundlag af regnskabstal fra de institutioner og virk-
somheder, der har udført forskningen. For den private sektor svarer det til den danske opgørelse. For den offent-
lige sektor er den nationale opgørelse baseret på budgettal for den samlede offentlige finansiering inden for og
uden for finansloven.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0036.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.3
Private investeringer i forskning og udvikling i
pct. af BNP, 2000-10
Pct. af BNP
2,5
Pct. af BNP
2,5
Figur 4.4
Offentlige bevillinger til forskning og udvikling i
pct. af BNP, 2001-13
Pct. af BNP
1,2
1,0
0,8
Pct. af BNP
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
2,0
2,0
1,5
1,5
0,6
1,0
1,0
0,4
0,5
0,5
0,2
0,0
0,0
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
0,0
Anm.: Data til figur 4.4 er budgettal.
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.
4.2.1
Gennemførte tiltag
Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og innovation fremgår af nedenstå-
ende boks 4.1. Det drejer sig om nye initiativer siden NRP2012 samt initiativer, der fortsat er
under implementering, og som styrker forskning og udvikling.
Boks 4.1
Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation
Offentlig forskning og videregående uddannelsesinstitutioner:
Styrkelse af udviklings- og evidensbasering på professionshøjskoler og erhvervsakademier samt forsk-
ning i professionsfagene på 355 mio. kr. årligt i 2013-15
Videreførsel af styrkelse af midler til basisforskning fra 2012 og indførelse af treårig budgetsikkerhed
Fastholdelse af optag på 2.400 ph.d.-studerende årligt
40 mio. kr. til forskning i nye produktionssystemer som led i
Aftale om fordeling af forskningsreserven i
2013
Offentliggørelse af FORSK2020-kataloget, der er viden- og beslutningsgrundlag for den politiske priorite-
ring af midlerne til strategisk forskning
Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation:
Etablering af tre nye innovationscentre i Seoul, Sao Paolo og Bangalore
Styrkelse og udvidelse af videnpilotordningen: 36 mio. kr. i 2012, 53 mio. kr. i 2013 og 45 mio. kr. i 2014
4.2.2
Planlagte tiltag
I EU-Kommissionens ”Innovation Union Scoreboard 2013” er Danmark placeret på en 3.
plads i oversigten over medlemsstaternes præstationer på innovationsområdet. Regeringen
ønsker at fastholde et fortsat højt ambitionsniveau for investeringer i forskning og innovation.
Forskningen skal afbureaukratiseres og forankres bredere i uddannelsesverdenen end hidtil.
34
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0037.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Derudover vil regeringen sikre, at universiteterne og øvrige videninstitutioner øger den gen-
sidige videnudveksling med det omgivende samfund. En international evaluering af det dan-
ske forsknings- og innovationssystem foretaget af European Research Area Committee
(ERAC) i 2012 konkluderer, at det danske system fungerer godt, men der er også flere for-
hold, som kan forbedres.
Regeringen har lanceret en national innovationsstrategi i december 2012, som skal sikre, at
flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og
jobskabelse, og de offentlige investeringer skal i højere grad bidrage til innovative løsninger
på globale samfundsmæssige udfordringer. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete ini-
tiativer,
jf. også boks 4.2.
Boks 4.2
Planlagte tiltag
Det er regeringens mål, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til
ny vækst og jobskabelse, og de offentlige investeringer skal i højere grad bidrage til innovative løsninger
på globale samfundsmæssige udfordringer. Regeringen har derfor lanceret en national
innovationsstra-
tegi,
med 27 konkrete initiativer, som bl.a. stiller skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitu-
tioner og virksomheder. Et af initiativerne er udarbejdelse af et innovationskatalog (INNO+), der skal ska-
be et solidt, fagligt grundlag for at prioritere markante og mere fokuserede innovationssatsninger end hid-
til. Andre initiativer er bl.a.
revision af rådsstrukturen,
etablering af
markedsmodningsfonden,
styrket
vidensamarbejde og innovation gennem
anerkendelse
og attraktive
karriereveje
for forskere og undervi-
sere, udbredelse af
praksiselementer
på alle uddannelsesniveauer for at understøtte innovation og
igangsættelse af
samfundspartnerskaber
om innovation.
Forskning, udvikling og innovation indgår som et tværgående element i regeringens arbejde med en of-
fensiv erhvervs- og vækstpolitik. Som led i arbejdet har regeringen nedsat otte
vækstteams
inden for er-
hvervsområder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Vækstteamene har til op-
gave at pege på konkrete forhold, som kan styrke vækstvilkårene på de udvalgte erhvervsområder fx in-
den for forskning, udvikling og innovation. På baggrund af anbefalinger fra de enkelte vækstte-
ams udarbejder regeringen vækstplaner med henblik på at styrke blandt andet forsknings-, udviklings- og
innovationsindsatsen for hvert erhvervsområde.
4.3
Det nationale mål for klima og energi
Danmark er omfattet af følgende EU-mål på klima- og energiområdet:
20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold
til niveauet i 2005.
Øge andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 30 pct. i 2020.
Anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020.
Klimapolitiske mål
EU’s stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009, at de industrialiserede lande skal
reducere deres drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Må-
let er endnu ikke præciseret, juridisk bindende eller fordelt mellem medlemslandene.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0038.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Som led i EU’s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i
2020 i forhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udled-
ninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden
2013-20, og der er mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år. Den seneste
fremskrivning tyder på, at målet opnås med initiativerne i den energipolitiske aftale af 22.
marts 2012.
Energipolitiske mål
Danmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge den
andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) til 30 pct. i
2020. I 2005 var niveauet 17 pct. Med implementeringen af de aftalte initiativer i
energiafta-
len af 22. marts 2012 (Energiaftale 2012-2020)
forventes målet opfyldt med en andel af VE i
det endelige energiforbrug på godt 35 pct. i 2020.
Samtidig vil initiativerne i energiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomisk
vækst, energiprisudvikling mv. medføre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på
12 pct. i forhold til 2006. I energiaftalen fra 2008 var målet en 4 pct. reduktion i 2020 i forhold
til 2006.
Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark leve op til et krav om, at mindst 10 pct.
af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af VE. Med implementeringen af de aftalte
transportinitiativer i energiaftalen opfyldes dette mål.
4.3.1
Gennemførte tiltag
Med
Energiaftale 2012-2020
er en lang række initiativer besluttet for at understøtte og ud-
bygge den danske position på klima- og energiområdet. Samtidigt tages vigtige skridt på ve-
jen mod 100 pct. vedvarende energi i den danske energi- og transportsektor i 2050. De væ-
sentligste initiativer fremgår af
boks 4.3.
Energiaftalen er fuldt finansieret med bidrag fra forsyningssikkerhedsafgift, PSO (Public Ser-
vice Obligation) og øgede nettariffer, der pålægges energiforbrugerne.
36
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0039.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.3
De væsentligste besluttede initiativer i
Energiaftale 2012-2020
Et energieffektivt samfund med mindre energispild
Energiselskabernes forpligtelse til at sikre realisering af energibesparelser hos forbrugerne bl.a.
ved hjælp af tilskud og rådgivning øges med 75 pct. i perioden 2013-14 og derefter med 100 pct.
i perioden 2015-20 i forhold til indsatsen i 2010-12.
Der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi
Yderligere 1000 MW havmøller frem mod 2020.
Yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.
Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. I samme
periode forventes nedtaget kapacitet på 1300 MW.
Den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion forlænges.
Der afsættes 25 mio. kr. i 2014-15 til større anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter.
Skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker gøres mere attraktivt med en ændring af
varmeforsyningsloven.
Der er afsat 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier i fjernvarme. Det gælder f.eks. geotermi
og store varmepumper.
Den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øges.
Andre muligheder for anvendelse af biogas – i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i
transportsektoren – gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud.
Der udarbejdes en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark.
Mere vedvarende energi i bygninger
Der indføres fra 2013 et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger.
Fra 2016 er det ikke længere muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med
fjernvarme eller naturgas som alternativ.
For perioden 2012-15 er afsat en pulje på i alt 42 mio. kr. årligt til at understøtte omlægningen fra
olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energi.
Mere vedvarende energi i erhvervslivet
Der gives anlægstilskud til at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksom-
hedernes produktionsprocesser. Den samlede pulje til og med 2020 udgør 3,45 mia. kr.
Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt 2013 -20 til at fastholde og fremme industriel kraftvar-
me i industri og gartnerier.
El og biomasse i transportsektoren
Strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler m.m., der udmønter en
pulje på i alt 70 mio. kr. i årene 2013-15 til ladestandere til elbiler, brint samt infrastruktur til gas i
tung transport.
Der sikres iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020.
Der afsættes 15 mio. kr. i 2013-15 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen.
4.3.2
Planlagte tiltag
I regeringsgrundlaget og i regeringens energiudspil
Vores energi
fra november 2011 præsen-
terede regeringen bl.a. sit nationale klimapolitiske mål om 40 pct. reduktion i de samlede ud-
ledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0040.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Med initiativerne i energiaftalen når Danmark en reduktion i udledningen af drivhusgasser på
omkring 35 pct. i 2020 i forhold til 1990
2
.
Regeringen vil i 2013 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod målet på 40 pct. redukti-
on i 2020 i forhold til 1990.
4.4
Det nationale mål for uddannelse
Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-
strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge den
andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til
mindst 40 pct.
Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som imidlertid opgø-
res efter andre metoder end EU-målene. De danske nationale mål er, at 95 pct. af en ung-
domsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, og at 60 pct. af en
ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, og mindst 25 pct.
skal gennemføre en lang videregående uddannelse.
Det er et centralt mål for regeringen at højne kvaliteten i folkeskolen, på ungdomsuddannel-
serne og på de videregående uddannelser. Samtidig er det regeringens mål, at flere får en
uddannelse, og at de danske unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Dette vil
bidrage til at øge udbuddet af veluddannet arbejdskraft samtidig med, at de gennemsnitlige
uddannelsesomkostninger kan mindskes.
4.4.1
Gennemførte tiltag
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
Der er i april indgået aftale om en reform, der målretter SU’en og bringer de unge hurtigere
og bedre gennem uddannelsessystemet. Reformen styrker de offentlige finanser med 2,2 mil-
liarder kroner i 2020 til anvendelse på initiativer, der skal få gang i væksten og jobskabelsen.
Inklusion i folkeskolen
Regeringen ønsker, at flest mulige børn skal have mulighed for at være en del af børnefæl-
lesskabet og klassefællesskabet ved at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Folke-
tinget har derfor i april 2012 vedtaget nye regler, der skal sikre en bedre inklusion i folkesko-
len. De nye regler betyder en ny afgrænsning af specialundervisningen, således at special-
undervisning er forbeholdt elever med behov for mere omfattende støtte, det vil sige støtte i
mere end ni ugentlige timer eller behov for specialklasse- eller skole.
2
Heri er der ikke indregnet kulstofbalancer i jorde og skove. Desuden udestår endelig afklaring af en række for-
hold om basisåret og emissionsopgørelserne, hvor det bl.a. internationalt er besluttet at implementere en viden-
skabelig opdatering af retningslinjer for særlige dele af beregningsmetoderne, ligesom der kan være forhold om
midlertidigt forekommende variationer i visse emissioner.
38
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0041.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Aftale for finansloven for 2013
Regeringen har taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse med
Aftale
om finansloven for 2013,
der bidrager til at indfri målene for det danske uddannelsessystem,
jf. boks 4.4.
Boks 4.4
Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af uddannelse siden NRP2012
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
jf. også afsnit 3.3.
Inklusion i folkeskolen.
Folketinget har vedtaget regler, som sikrer en bedre inklusion i folkeskolen. Det
indebærer bl.a. en anden afgrænsning af specialundervisningen. Målet er, at flest mulige børn skal være
en del af børnefællesskabet og klassefællesskabet.
Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.
Med
Aftale om finansloven
for 2013
indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsuddannelse og styrket uddannelsesgaranti. Afta-
len indebærer en prioritering af statslige midler svarende til godt 3 mia. kr. i perioden 2013-16. Midlerne
skal bl.a. anvendes til en styrket uddannelsesgaranti, herunder med virksomhedspraktik, og reduceret
frafald og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Aftalen omfatter iværksættelse af en række konkrete
initiativer,
jf. afsnit 3.3.
Fuld finansiering af udgifter til meroptag.
Der er i
Aftale om finansloven for 2013
afsat 2,9 mia. kr. til
øget aktivitet og SU på de videregående uddannelser for at finansiere det rekordstore optag i 2012.
Taxameterforhøjelse af humaniora og samfundsvidenskab videreføres.
Med
Aftale om finansloven
for 2013
videreføres taxameterforhøjelsen af humaniora og samfundsvidenskab med 250 mio. kr. årligt i
2013-15.
Løft af faciliteter og byggeri.
Som led i
Aftale om finansloven for 2013
afsættes 6,5 mia. kr. i 2012 og
2013 til et løft at faciliteterne og byggeri, som anvendes til forskning og undervisning på universiteterne.
Der er vedtaget en reform af
læreruddannelsen,
som skal være med til at løfte folkeskolen.
Indgåelse af treårige
udviklingskontrakter
med alle de videregående uddannelsesinstitutioner. De nye
udviklingskontrakter indeholder konkrete og ambitiøse mål for antallet af undervisningstimer, mindre fra-
fald, bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, mere innovation i uddannelserne, me-
re samarbejde med erhvervslivet, mindre forsinkelse for de studerende og højere beskæftigelsesfre-
kvens for de færdiguddannede.
Nyt samlet
kvalitetssikringssystem
for de videregående uddannelser, som skal bidrage til at sikre eksi-
sterende og nye uddannelsers kvalitet og relevans i samfundet. Samtidig skal systemet føre til markant
mindre bureaukrati for uddannelsesinstitutionerne. Det nye akkrediteringssystem indebærer bl.a.:
- Overgang fra akkreditering af hver enkelt uddannelse til samlet institutionsakkreditering
- Prækvalifikation af nye uddannelser med fokus på relevans for samfundet
- Mulighed for at udtage uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en særlig gennem-
gang.
4.4.2
Planlagte tiltag
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat et klart og målrettet fokus på at højne kvaliteten
af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Det forventes, at regeringen i løbet af sommeren 2013 vil komme med et udspil på erhvervs-
uddannelsesområdet som opfølgning på det regeringsnedsatte erhvervsuddannelsesudvalg
jf. afsnit 3.3.
Regeringen har desuden lanceret sit udspil til en reform af folkeskolen, der skal
styrke kvaliteten i folkeskolen.
Der er på nuværende tidspunkt igangsat arbejder med henblik på at videreudvikle og forbed-
re uddannelsessystemet på flere niveauer,
jf. boks 4.5.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0042.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.5
Planlagte initiativer til fremme af uddannelse
Grundskole og dagtilbud
Regeringen fremlagde i december 2012 sit udspil til
en reform af folkeskolen ”Gør en god skole bedre
– et fagligt løft af folkeskolen”.
Regeringen ønsker, at alle elever skal have en sammenhængende og
aktiv skoledag. Målet er at sikre et fagligt løft af folkeskolen, så alle elever bliver dygtigere, og betydningen
af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. Det er målet, at reformen skal have virkning fra
skoleåret 2014,
jf. afsnit 3.3.
Udviklingsprogram - Fremtidens Dagtilbud:
Regeringen har igangsat et udviklingsprogram på dagtil-
budsområdet, hvor målet er at
styrke alle 0-5-årige børns trivsel og læring,
og hvor betydningen af so-
cial arv skal mindskes i forhold til børns læring og trivsel. Udviklingsprogrammets fokus skal give viden om
effekten på børns læring og trivsel og kan derved også medvirke til at styrke fagligheden i folkeskolen.
Ungdoms- og erhvervsuddannelser
Serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser.
Der gennemføres et serviceeftersyn af de gymnasiale
uddannelsers indhold og rammer. En del af serviceeftersynet udmøntes som en udviklingsplan, som er et
forsøgs- og udviklingsarbejde, hvor skolerne får mulighed for at udvikle og afprøve nye undervisnings- og
arbejdsformer.
Fleksuddannelse.
Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddan-
nelse, ønsker regeringen at oprette en fleksuddannelse. Uddannelsens hovedformål er at forberede ele-
verne bedst muligt til at kunne varetage lønnet beskæftigelse.
Bedre erhvervsuddannelser.
I forlængelse af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger vil regeringen
i 2013 fremlægge et
udspil til en reform af erhvervsuddannelserne,
der skal bidrage til, at flere vælger
en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere gennemfører en påbegyndt erhvervsuddan-
nelse.
Bedre og mere voksen- og efteruddannelse.
Regeringen afsætter i sit udspil Vækstplan DK en pulje på
1 mia. kr. i perioden 2014-17 til et
markant kompetenceløft af arbejdsstyrken,
som bl.a. skal understøt-
te, at produktionsvirksomheder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark.
Videregående uddannelser mv.
Innovationsstrategi,
jf. afsnit 4.2.
Strategiens tre fokusområder er, at uddannelsesindsatsen skal styrke
innovationskapaciteten. Andelen af højtuddannede i den private sektor skal øges, så Danmarks placering
bliver blandt de fem højeste i 2020 for europæiske OECD-lande. Det indebærer bl.a. en kulturændring, så
evnen til at være innovativ bliver et grundelement i alle danske uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det skal
bl.a. understøttes af bedre karriereveje for forskere og undervisere, udbredelse af praksiselementer på al-
le uddannelser og en række øvrige initiativer rettet mod hele uddannelsessystemet.
Reform af pædagoguddannelsen.
Kvaliteten på pædagoguddannelsen skal styrkes, så uddannelsen
står mål med de krav og udfordringer, som pædagogerne møder i børnehaver, skoler, fritidsordninger og
de mange andre arbejdspladser, hvor de er tilknyttet som en vigtig del af personalet. Regeringen kommer
med udspil i foråret 2013.
4.5
Det nationale mål for social inklusion
Målet for den danske regering i Europa 2020-strategien er at reducere antallet af personer i
husstande med lav beskæftigelse med 22.000 personer frem mod 2020. Dette mål viderefø-
res. Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse er steget fra 347.000 til 480.000
fra 2008 til 2011, herunder som følge af den økonomiske krise. Når borgere mister beskæfti-
40
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0043.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
gelsen eller aldrig opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, har det store konsekvenser, både for
den enkelte og for hele samfundet.
Den danske regering lægger vægt på, at Danmark skal være et samfund med begrænset
ulighed, og hvor alle reelt har lige muligheder. Regeringen vil reducere fattigdom og give ud-
satte børn og unge en særlig prioritet. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begræns-
ninger overføres fra generation til generation. Derfor prioriterer regeringen indsatser, hvis
formål det er at skabe lige muligheder for alle. Tiltag med henblik på forebyggelse af sociale
problemer er i denne forbindelse et vigtigt redskab, især over for udsatte børn og unge.
Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal belyse metoder til at opgøre fattigdom og
udarbejde forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Udvalget vil i april 2013 fremlægge
sin rapport, og regeringen vil herefter tage stilling til anbefalingerne.
4.5.1 Gennemførte tiltag
Regeringen har i 2012 iværksat flere foranstaltninger for at understøtte social inklusion,
jf.
boks 4.6.
Regeringen har blandt andet gennemført reformer, der skal skabe mulighed for at
flere kan have et aktivt liv som selvforsørgende og deltagende i samfundet. Endvidere er der
gennem finansloven og satspuljen for 2013 etableret en række initiativer, som har til formål at
sikre bedre inklusion og støtte for nogle af de mest udsatte grupper i samfundet, både blandt
børn og blandt voksne. Initiativerne supplerer regeringens indsats i 2011, hvor blandt andet
en række lave overførselsydelser blev afskaffet
.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0044.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.6
Vedtagne initiativer for at understøtte social inklusion siden NRP2012
Førtidspension- og fleksjobreform (2012).
Reformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, skal sikre, at
der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling af dennes arbejdsevne. Med
reformen etableres ressourceforløb og rehabiliteringsteams i alle kommuner som led i en ny forebyg-
gende indsats over for personer, der risikerer at ende på førtidspension. Målet er, at mange flere får
hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at leve på passiv forsørgelse.
Kontanthjælpsreform (2013).
Regeringen har i april 2013 indgået en aftale om reform af kontant-
hjælpssystemet. Aftalen indebærer blandt andet krav om påbegyndelse af uddannelse, opkvalificeren-
de uddannelsestilbud, jobhjælp samt intensiveret indsats over for læse- og skrivesvage unge med
henblik på at reducere ledigheden blandt unge.
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 (2012).
Aftalen indebærer, at der i perioden 2013-16
afsættes ca. 360 mio. kr. til udsatte børn og unge, heraf 268 mio. kr. til en samlet indsats med det for-
mål at sikre en massiv, tidlig og forebyggende indsats over for børn for at beskytte dem mod overgreb
og misrøgt. Der afsættes også 60 mio. kr. til rådgivningsteams for inklusion i dagtilbud og skoler. Der
afsættes 51 mio. kr. til udsatte voksne, som blandt andet omfatter en strategi for udsatte grønlændere
og deres børn samt en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats. Endelig afsættes der 50
mio. kr. til en helhedsorienteret boligsocial indsats.
Styrket integrationsindsats (2012).
Heri indgår en forbedret modtagelse af nyankommne udlændin-
ge, der tager hensyn til den samlede families situation. Samtidigt lanceres et nationalt integrationsba-
rometer med klare mål for integrationen med det formål at fremme flygtninge og indvandreres sociale
inklusion, herunder vedrørende emner som beskæftigelse, uddannelse, forsørgelse og medborger-
skab.
Initiativer i Finanslov 2013 rettet mod social inklusion.
Med aftalen er der vedtaget en række initia-
tiver, som retter sig mod samfundets svageste grupper. Der er indført ret til dækning af udgifter til
tandbehandling for personer, som modtager de laveste ydelser. Der er endvidere blevet bedre hand-
lemuligheder for kommunerne i forhold til udsættelsestruede lejere.
Stofmisbrugsbehandlingen forbedres (2012).
Med denne plan forbedres kvaliteten af den sociale
stofmisbrugsbehandling ved blandt andet at sikre anvendelsen af viden og metoder med dokumente-
ret effekt i behandlingsindsatsen. Udmøntningen af stofmisbrugspakken er sat i gang i 2013.
4.5.2 Planlagte tiltag
Det er fortsat en udfordring, at for mange borgere er på passiv forsørgelse. Regeringen vil
derfor iværksætte flere tiltag, herunder særligt tiltag rettet mod unge, som skal i uddannelse
eller beskæftigelse.
I den forbindelse vil regeringen fortsætte sit arbejde med at reformere de sociale ydelser med
henblik på social inklusion. Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedag-
penge med henblik på, at ingen sygemeldte skal risikere at stå helt uden forsørgelse, kombi-
neret med, at kvaliteten og tempoet for indsatsen for de sygemeldte forbedres.
42
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0046.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0047.png
Kapitel 5
5.
Nyt kapitel
Danske indmeldinger
under
konkurrenceevnepagten
Danmark deltager i konkurrenceevnepagten sammen med alle euro-lande og en række lan-
de, der står uden for euro-samarbejdet. De deltagende lande har forpligtet sig til at arbejde
for følgende fire mål: at fremme konkurrenceevnen, at fremme beskæftigelsen, at sikre fi-
nanspolitisk holdbarhed og at sikre finansiel stabilitet. De enkelte lande vælger selv hvilke
konkrete initiativer, der skal tages for at opnå målsætningerne.
Tabel 5.1
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
Mål under konkurrenceevnepagten
Skattereform
Reform af førtidspension og fleksjob
Reform af SU og kontanthjælp
Vækstplan DK
initiativer rettet mod privat jobska-
belse frem mod 2020 (150.000 private job, herun-
der via konjunkturgenopretning)
Budgetlov og fastlæggelse af udgiftslofter for
2014-17
Vækstplan DK, herunder
initiativer rettet mod vi-
dereudvikling og modernisering af den offentlige
sektor, svarende til at frigøre 12 mia. kr. frem mod
2020
Udspillet
Styrket konkurrence til gavn for Danmark
Produktivitetskommission og vækstteams
Vækstplan DK
initiativer rettet mod fremme af
produktiviteten svarende til 20 mia. kr. i 2020,
herunder nedsættelse af selskabsskat til 22 pct.
Initiativer vedrørende velfungerende realkredit,
herunder brancheinitiativer
SIFI-udvalgets anbefalinger om udpegning og
krav til systemisk vigtige kreditinstitutter.
At styrke arbejdsudbuddet
beskæftigelsen og de offentlige finanser
At styrke den offentlige udgiftsstyring
At styrke konkurrence og produktivitet
At styrke den finansielle stabilitet
I Danmark er der i det seneste år gennemført en række reformer, der styrker arbejdsudbud-
det og beskæftigelsen. Den offentlige udgiftsstyring er blevet styrket, og der er gennemført
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0048.png
Kapitel 5
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
initiativer, der er med til at fremme konkurrence og finansiel stabilitet. Der er således taget
væsentlige initiativer på de fire områder under konkurrenceevnepagten.
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
I henhold til konkurrenceevnepagten fra foråret 2011 forpligter de deltagende lande sig til at
træffe foranstaltninger for at arbejde hen mod følgende overordnede mål; frem-
me konkurrenceevnen, fremme beskæftigelsen, bidrage yderligere til holdbare offentlige fi-
nanser og styrke den finansielle stabilitet.
Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser
Med
skattereformen fra juni 2012
blev skatten på arbejdsindkomst lempet, så det bedre kan
betale sig at arbejde. Reformen skønnes på lang sigt at kunne øge beskæftigelsen med ca.
16.000 personer.
Reformen af førtidspension og fleksjobordningen fra maj 2012
sigter mod at
fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet - helst i ustøttet beskæftigelse. Med reformen vil
der være større fokus på den enkeltes ressourcer og at udvikle dennes arbejdsevne. Den
fuldt indfasede reform vurderes at kunne øge beskæftigelsen med ca. 12.000 personer. Der-
udover bidrager allerede gennemførte reformer - især tilbagetrækningsaftalen og dagpenge-
reformen i genopretningsaftalen - til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod 2020.
I april 2013 er der indgået aftale om reform af
kontanthjælps- og SU-systemet.
Centralt i re-
formen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og
erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Unge, der ikke umiddelbart
kan gå i gang med en uddannelse, vil kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse
som hidtil. Samtidig er SU-systemet blevet mere målrettet og vil bringe de unge hurtigere og
bedre gennem uddannelsessystemet.
Med reformerne er der taget væsentlige initiativer til at øge arbejdsudbuddet og beskæftigel-
sen. Regeringens sigtepunkt er, at der gennem reformer skabes 150.000 nye job i den priva-
te sektor frem mod 2020 i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret. Det skal bidrage til en
gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 2 pct. årligt frem mod 2020.
Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring
Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik, der overholder de sigtepunkter og mål for
den offentlige økonomi, som følger af EU-henstillingen og Budgetloven. Det er med til at fast-
holde tilliden til dansk økonomi, bidrager til et fortsat lavt renteniveau og er med til at under-
støtte en stabil økonomisk udvikling.
Budgetloven
fastlægger rammerne for et udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, og
regeringen vil fremsætte lovforslag om bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
for perioden 2014 til 2017 i foråret 2013. Loven skal bidrage til, at de offentlige udgifter udvik-
ler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i den mellemfristede
2020-fremskrivning, og det strukturelle offentlige underskud må som udgangspunkt ikke
overstige �½ pct. af BNP, hvilket flugter med kravene i finanspagten.
Regeringen vil sikre en fortsat, balanceret vækst i det offentlige forbrug og holdbare offentlige
finanser. Med
Vækstplan DK
planlægger regeringen samlet set at lade det offentlige forbrug
vokse med i alt ca. 26�½ mia. kr. i perioden 2013-20. Samtidig vil regeringen intensivere ar-
46
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0049.png
Kapitel 5
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
bejdet med at modernisere den offentlige sektor. En velfungerende offentlig sektor er ikke
kun fundamentet for et samfund med gode muligheder for alle, men også for vækst og be-
skæftigelse i den private sektor. Gennem modernisering af den offentlige sektor vil regerin-
gen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til målrettede forbedringer af den offentlige service.
Styrket konkurrence og produktivitet
Danmark er gennem en del år rykket ned ad listen over verdens rigeste lande. Det skyldes
først og fremmest en svag udvikling i produktiviteten. Regeringen har nedsat en
produktivi-
tetskommission,
som skal kortlægge årsagerne til den relativt lave danske produktivitets-
vækst siden midten af 1990’erne. Kommissionens anbefalinger vil være en del af grundlaget
for regeringens kommende tiltag for at hæve produktivitetsvæksten fremadrettet.
Regeringen har endvidere nedsat otte
vækstteams,
som i tæt dialog med erhvervslivet fore-
tager et eftersyn af vækstvilkårene på større, internationalt orienterede erhvervsområder,
hvor danske virksomheder har styrker og potentialer. Formålet er at pege på konkrete tiltag,
som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder.
Regeringen har fremlagt et
konkurrencepolitisk udspil
i oktober 2012, der skal styrke konkur-
rencen – særligt i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Regeringen har stor fokus på at
styrke det langsigtede vækstpotentiale gennem øget konkurrence.
Regeringen har med
Vækstplan DK
opstillet et vækstmål på 40 mia. kr. Med det ny vækstmål
sigter regeringen på at gennemføre reformer og initiativer, som løfter væksten i dansk øko-
nomi med ekstra 40 mia. kr. (målt ved BNP) frem mod 2020. Det svarer til, at BNP-væksten
skal forøges med i gennemsnit
pct. årligt i perioden 2014-20, så den samlede vækst bliver
mindst 2 pct. om året i gennemsnit. Halvdelen af dette vækstmål skal indfris gennem tiltag,
som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og styrker produktiviteten – herunder blandt andet
en reduktion af selskabsbeskatningen. Den anden halvdel af vækstmålet skal indfries ved at
videreføre og udbygge initiativer til at øge befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigel-
se.
Finansiel stabilitet
Regeringen nedsatte i 2012 et udvalg om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark,
som fik til opgave at se nærmere på, hvilke kriterier der skal gælde for at blive udpeget som
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
i Danmark, hvilke ekstra krav, de skal pålægges
(herunder hvordan internationale krav til SIFIer skal gennemføres i Danmark), samt hvordan
SIFIer, der måtte komme i vanskeligheder, skal håndteres. Udvalgets rapport blev offentlig-
gjort i marts 2013. Der forventes indledt politiske forhandlinger om SIFI-regulering i løbet af
foråret 2013.
Husholdningernes gæld og sammensætningen heraf vurderes ikke at udgøre en trussel for
den finansielle stabilitet,
jf. afsnit 3.5.
For at øge stabiliteten på boligmarkedet har regeringen
med virkning fra maj 2013 med
god-skik bekendtgørelsen
indført regler om, at penge- og re-
alkreditinstitutter kun kan tilbyde realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til
huskøbere, som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0050.png
Kapitel 5
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
Samtidig har regeringen nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitutioners
behov for at stille supplerende sikkerhed
ved ejendomsprisfald. Udvalget ventes at kunne af-
rapportere i efteråret 2013.
Den finansielle sektor har desuden selv gennemført initiativer, der understøtter den finansiel-
le stabilitet. Der er gennemført en spredning af
refinansieringsauktioner
på rentetilpasnings-
lån, der tidligere var koncentreret i december. For det andet er der i dele af den finansielle
sektor gennemført såkaldt
tolags-belåning,
hvor de yderste 20 procentpoint af realkreditbelå-
ningen ikke kan belånes med variabelt forrentede lån med en rentetilpasningsperiode på un-
der fem år. Samtidig kan der ikke vælges afdragsfrihed på den yderste del af realkreditlånet.
48
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0052.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0053.png
Kapitel 6
6.
Nyt kapitel
Institutionelle spørgsmål
og interessentinddragelse
Gennem
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien
holdes regionale og lokale myndighe-
der samt en bred vifte af interesseorganisationer tæt og løbende orienteret om den europæi-
ske vækst- og beskæftigelsesdagsorden,
jf. boks 6.1,
og forløbet af det europæiske semester
samt inddrages i udarbejdelsen af det nationale reformprogram.
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien blev nedsat allerede i 2001 i forbindelse med
vedtagelsen af Lissabon-strategien med sigte på at skabe en tæt dialog mellem relevante
ministerier, regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer vedrørende EU’s
samlede vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Kontaktudvalget består af omkring 30 organi-
sationer, som repræsenterer mange forskellige interesser. Kontaktudvalget blev i 2010 udvi-
det med flere organisationer inden for det sociale område som følge af Europa 2020-
strategiens øgede fokus på den sociale dimension.
Kontaktudvalget sikrer en national forankring af Europa 2020-strategien og giver medlem-
merne mulighed for at give udtryk for deres synspunkter over for repræsentanter for ministe-
rier/regeringen, ligesom det styrker regeringens beslutningsgrundlag for det nationale arbejde
med Europa 2020-strategien og den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Kon-
taktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne af
den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultati-
onsled på vækst- og beskæftigelsesområdet.
I løbet af det europæiske semester holdes kontaktudvalget, blandt andet gennem regelmæs-
sige møder, tæt informeret om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske
vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I
andet halvår afholdes tema-møder med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelses-
dagsordenen, f.eks. blev der i oktober 2012 afholdt et møde med fokus på job- og vækstska-
belse i EU. Europaministeren leder flere af møderne i kontaktudvalget.
I forbindelse med det europæiske semester 2013 mødtes kontaktudvalget forud for Det Eu-
ropæiske Råds møde i marts. Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2013 blev
sendt i høring i kontaktudvalget medio marts og efterfølgende drøftet på et møde i udvalget,
ligesom udvalgsmedlemmerne efterfølgende havde mulighed for at komme med skriftlige
bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det
nationale reformprogram. Der vil endvidere blive afholdt møde i kontaktudvalget primo juni
med henblik på at drøfte Kommissionens anbefalinger til Danmark.
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243986_0054.png
Kapitel 6
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse
Som led i den danske EU-beslutningsprocedure inddrages
Folketinget
løbende i drøftelserne
af den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden, når Europa 2020-strategien og det
europæiske semester er på dagsordenen i de enkelte EU-rådsformationer samt i Det Euro-
pæiske Råd.
I den forbindelse har Folketinget haft mulighed for at drøfte de anbefalinger, der blev afgivet
til Danmark i forbindelse med det europæiske semester i 2012. Danmarks Nationale Reform-
program 2013 er ligeledes fremsendt til en række udvalg i Folketinget forud for afleveringen
til Kommissionen.
Boks 6.1
Udmøntning af vækst- og beskæftigelsesdagsorden
Lokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter er vigti-
ge partnere for udmøntningen af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen i Danmark, fx har regionale vækst-
fora ansvaret for den regionale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Hvert år indgår regeringen og de
regionale vækstfora aftaler om vækstpartnerskaber, som medvirker til at sikre en stærk og koordineret
sammenhæng mellem den nationale og regionale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Danmark har en
lang tradition for en tæt inddragelse af lokale og regionale myndigheder samt organisationer i den europæi-
ske vækst- og beskæftigelsesdagsorden.
52
Danmarks nationale reformprogram 2013
·
April 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det nationale reformprogram
Danmark 2013
2012/2013 : 27
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: [email protected]
Tlf. : 72 28 24 00
Elektronisk publikation
978-87-92985-38-5
Design af omslag
e-Types & India
Web
Publikationen kan hentes på
www.oim.dk