EU-note - 2012-13 - E 24: EU note om britisk undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og UK

SammenfatningDebatten om det britiske EU-medlemskab raser i Storbritannien. Denvil i løbet af den kommende tid få næring af en omfattende, faktuel un-dersøgelse iværksat af den britiske regering. Undersøgelsen skal kort-lægge dels kompetencefordelingen mellem EU og Storbritannien, delsEU’s forvaltning af de tildelte kompetencer. Denne note beskriver un-dersøgelsen samt debatten om samme.

IndledningI juli 2012 lancerede den britiske, konservative udenrigsminister William Ha-gue en såkaldt gennemgang af kompetencebalancen mellem EU og Storbri-tannien. Frem til sommeren 2014 vil en omfattende undersøgelse afdække,hvad EU gør på en række politikområder samt hvilken effekt, det har på Stor-britannien. Perspektivet i undersøgelsen kan betegnes som: ”What’s in it forBritain?” – eller: hvad får Storbritannien ud af EU-samarbejdet?

Siden har premierminister David Cameron i sin meget omtalte EU-tale lovet,at hvis en konservativ ledet regeringen får magten valget i 2015, vil dennegenforhandle det britiske EU-medlemskab og sende en ny aftale med EU tilfolkeafstemning i 2017. Talen er en reaktion på presset fra den EU-kritiske fløji det konservative parti, medierne og den stigende popularitet for det EU-kritiskeUK Independence Party (UKIP).De to ting skal ses i en sammenhæng, idet kompetenceundersøgelsen skallevere skytset i debatten for både skeptikere, modstandere og tilhængere affortsat britisk EU-medlemskab.Der er en historisk parallel til den hidtil eneste britiske folkeafstemning om EUi 1975, daLabourspremierminister Harold Wilson som reaktion på splittelse iLabourog utilfredshed i befolkningen genforhandlede vilkårene for britiskmedlemskab. Forskellene er dog også iøjnefaldende. Mens Wilson foretog enhurtig og primær kosmetisk genforhandling med de dengang otte EF-lande ogsendte aftalen til afstemning blot ni måneder senere, planlægger den konser-vative Cameron først en omfattende analyse af EU’s kompetencer, dernæsten mere grundlæggende genforhandling, der formentlig vil kræve traktatæn-dringer, og først vil komme til afstemning om fire år - såfremt de konservative2genvinder magten.

Hvordan er undersøgelsen designet?Der er tale om en ganske omfattende og inddragende undersøgelse, der om-handler alle områder, hvor EU har kompetence. Undersøgelsen definerer”kompetence” bredere end den EU-retlige betydning - nemlig som alt, derkommer fra EU-lov og som påvirker, hvad der sker i Storbritannien. Det vilsige både de beføjelser, EU har i medfør af traktaterne til at lovgive eller tageandre initiativer – og de områder, hvor traktaterne finder direkte anvendelse i3medlemsstaterne, som fx bestemmelser om statsstøtte og fri bevægelighed.Undersøgelsen indhenter informationer fra alle tænkelige aktører: Erhvervsli-vet, civilsamfundsorganisationer, borgere med ekspertise eller erfaringer,

For aktuelle analyser af britisk tilknytning til EU før, nu samt fremtidige scenarier, se bl.a.: PolicyNetwork (2013): ”Europe in search of a new settlement – EU-UK relations and the politics ofintegration”3Egen oversættelse:https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/35431/eu-balance-of-competences-review.pdfside 16.

regionale instanser, parlamentsudvalg, EU-institutioner og andre EU-lande eralle blevet bedt om at beskrive erfaringer med og viden om EU – gerne kon-kretiseret ved eksempler.Undersøgelsen omfatter 32 politikområder. For hvert enkelt område har etbritisk ressortministerium udarbejdet et baggrundspapir samt en rækkespørgsmål, som er sendt i åben høring. Eksempelvis har det britiske økonomi-og finansministerium leveret et papir, der gennemgår traktatgrundlag, EU-lovgivning og retspraksis fra EU-Domstolen på skatteområdet og stiller enrække spørgsmål i stil med: Hvilke beviser er der for, at tiltag på skatteområ-det på EU-niveau henholdsvis skader eller fremmer britiske interesser?Til trods for at der er forskel på ministeriernes materiale, er spørgsmålenegenerelt formuleret åbent og meget bredt. Ministerierne vil herefter bearbejdedet indkomne materiale og udarbejde en rapport for hvert område.Undersøgelsen hjemmeside med links til ressortministeriernes materiale kanfindesher.

Hvornår kommer resultaterne?Studiet er delt op i fire semestre af trekvart års varighed. I hvert semester eret antal områder under luppen:I) Efterår 2012 – sommer 2013:Indre marked (generelt); skat; dyrevelfærd og fødevaresikkerhed; sundhed;udviklingssamarbejde og humanitær bistand; udenrigspolitik.II) Forår 2013 – vinter 2013:Indre marked for varer; indre marked for personer; asyl og migration; handelog investering; miljø og klima; transport; forskning; turisme, sport og kultur;civilret.III) Efterår 2013 – sommer 2014:Indre marked for serviceydelser; indre marked for kapital; EU budget; samhø-righedspolitik; social- og beskæftigelsespolitik; landbrug; fiskeri; energi; grund-læggende rettigheder.IV) Forår 2014 – efterår 2014:Økonomisk og Monetær Union; arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse; politi-samarbejde og strafferet; uddannelse; udvidelse; tværgående kompetence-områder; nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Første runde forløber således, at ministerierne offentliggjorde deres bag-grundspapirer og spørgsmål i november/december 2012. Den offentlige hø-ring løb derefter frem til ultimo februar/primo marts, mens de første resultater iform af rapporter vedrørende de enkelte politikområder forventes i løbet afsommeren 2013. De øvrige runder vil følge samme procedure. Undersøgel-sen vil således være afsluttet i efteråret 2014 – i god tid inden næste valg.

Hvordan forholder partierne sig til undersøgelsen?Undersøgelsen er resultatet af et internt kompromis i den britiske koalitionsre-gering mellem det pro-europæiskeLiberal Democrats (Lib Dem)og det EU-skeptiskeConservatives.Partierne var ikke enige om, hvorvidt regeringenskulle love briterne en folkeafstemning, derfor står premierminister CameronsEU-tale også for det konservative partis egne vegne og ikke for hele regerin-gens.De to partier kunne derimod blive enige om, at den britiske EU-debat villehave gavn af mere faktuel viden. Der er imidlertid meget forskellige forvent-ninger til undersøgelsens resultater. Mens de EU-skeptiske dele af det kon-servative parti – ligesomUKIP– regner med at absurditeter, bureaukrati ogoverregulering vil blive belyst og tjene som argument i en eventuel kommendefolkeafstemning; forudser liberal-demokraterne, at EU-samarbejdets fordelevil komme frem i lyset.Lib Demog de dele af det konservative parti (her-iblandt premierminister Cameron og europaminister Lidington), der ønsker, atStorbritannien skal fortsætte i EU, håber ligeledes på, at britisk erhvervsliv vilkomme ud af busken til fordel for fortsat britisk EU-medlemskab.MensLabour”ikke har noget imod en grundig og faktuel analyse” , er partietsplittet i spørgsmålet om en folkeafstemning. Tyve afLaboursparlaments-medlemmer har som led i en kampagne skrevet under på et folkeafstemnings-løfte, mens koryfæer som Tony Blair og Peter Mandelson er imod. I en tale iChatham House umiddelbart før Camerons tale, betonede skyggeudenrigs-minister Douglas Alexander behovet for en reform af EU, men udtrykte samti-5dig modstand mod en folkeafstemning. Umiddelbart efter Camerons taleudbrød uenigheden om denne linje og kompromiset i partiet blev, atLabour4

ikke støtter løftet om en folkeafstemning nu, men heller ikke vil udelukke at6gøre det på et senere tidspunkt.Det forlyder, at der mellemLabourogLib Demer en forståelse om ikke atmatche Camerons løfte om en folkeafstemning under alle omstændigheder,men blot følge loven fra 2011, der fastslår, at alle fremtidige traktatændringer7skal til folkeafstemning, såfremt der overføres kompetencer til EU.MensUKIPikke finder grund til at vente fem år med en afstemning, er liberal-demokraterne som nævnt imod en folkeafstemning og mener, at usikkerhe-den omkring fortsat britisk EU-medlemskab kan skade den økonomiskevækst.Cameron er blevet beskyldt for, at kompetenceundersøgelsen blot skal tjenesom en ”shoppinglist” forud for forhandlinger med de øvrige EU-lande om nyevilkår for britisk medlemskab efter en ”á la carte”-model. Og undersøgelsensresultater vil utvivlsomt spille ind i en evt. kommende konservativ regeringsovervejelser omkring en ny model for britisk medlemskab.Et andet kritikpunkt i den britiske debat går på, at det er umuligt at opnå ob-jektivitet i en undersøgelse som denne. Det omfattende og mangeartede ma-teriale, ministerierne formodes at modtage, vil være svært at omsætte til enstrengt evidensbaseret, objektiv analyse, når rapporterne skal udformes.EU-konsulenterne vil følge sagen og følge op med noter, når der foreliggerresultater i undersøgelsen.