Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 26
Offentligt
1235507_0001.png
Europaudvalget og Finansudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
8. februar 2015
Styrket koordination i EU af den økonomiske politik
Sammenfatning
Europa-Kommissionen indledte den 20. marts en høring om Det Europæ-
iske Råds forslag om tættere økonomisk samarbejde i EU gennem ind-
gåelsen af såkaldte reformkontrakter mellem EU og medlemsstaterne og
om den forudgående samordning af planer om større nationale reformer
af den økonomiske politik, som blev aftalt med Finanspagten.
Kommissionen rejser i to rapporter vedtaget den 20. marts en række
spørgsmål til medlemsstaterne om gennemførelsen af de to forslag, som
kort vil blive gennemgået i denne note. Bl.a. spørger Kommissionen ind
til, hvordan vi kan sikre den demokratiske legitimitet ved et sådan tættere
økonomisk samarbejde.
1/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1235507_0002.png
Hvis man for alvor skal fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i EU, er
det ifølge EU-landenes stats- og regeringschefer nødvendigt at udbygge den
Økonomiske og Monetære Union gennem en tættere samordning af EU-
landenes økonomiske politik. Det Europæiske Råd besluttede derfor den 14.
december 2012, at man i tæt samarbejde med Kommissionen vil udarbejde et
forslag til konkrete foranstaltninger til, hvordan dette kan gøres samt en tids-
bunden køreplan til forelæggelse for Det Europæiske Råd i juni 2013
1
.
Som et bidrag til denne debat har EU-Kommissionen den 20. marts 2013
indledt en høring om, hvordan EU bedst gør dette og har i den forbindelse
offentliggjort to rapporter
2
om henholdsvis
indgåelsen af såkaldte reform-
kontrakter
mellem EU og medlemsstaterne samt om den
forudgående
samordning af planer om større nationale reformer af den økonomiske
politik,
som blev aftalt med Finanspagten
3
. Begge forslag er indeholdt i Van
Rompuys køreplan til Det Europæiske Råd fra december 2012 om ”fuldførel-
sen af den Økonomiske og Monetære Union”.
Kommissionen rejser i de to rapporter en række spørgsmål til medlemsstater-
ne om gennemførelsen af de to forslag, som kort vil blive gennemgået i det
følgende.
Kommissionen har
ikke fastsat en frist for besvarelse
af spørgsmålene,
men den må
antages at være kort,
idet svarene vil skulle indgå i den rapport,
som udarbejdes af Van Rompuy og Kommissionen til Det Europæiske Råd i
juni.
EU-reformkontrakter og finansiel støtte
Reformkontrakter
Indgåelsen af
reformkontrakter
med EU-lande, som står over for økonomi-
ske vanskeligheder, er ifølge Kommissionen et af de forslag, som kan gen-
nemføres på kort sigt. Reformkontrakterne foreslås gennemført i kombination
med etableringen af en
finansiel støttemekanisme
(”kaldet en solidaritets-
Planen skal ifølge DER’s konklusioner fra december 2012 bl.a. undersøge følgende spørgsmål
vedrørende de økonomiske politikker: forudgående samordning af større nationale reformer,
ØMU’ens sociale dimension, gennemførelsen af reformkontrakter samt etableringen af en ”soli-
daritetsmekanisme”, som kan understøtte gennemførelsen af de aftalte strukturreformer.
2
Se Kommissionens to meddelelser af 20. marts 2013 om henholdsvis indførelsen af et instru-
ment for konvergens og konkurrenceevne og om forudgående samordning af planer for større
reformer af den økonomiske politik - Kom(2013)165 og Kom(2013)166.
3
Forslaget bygger på artikel 11 i Finanspagten, som siger, at de 25 deltagende lande ”skal sikre,
at alle større reformer af den økonomiske politik, de påtænker at foretage, forinden vil blive drøf-
tet og, når det er hensigtsmæssigt, samordnet imellem dem. Den Europæiske Unions institutioner
skal involveres i en sådan samordning som påkrævet i henhold til EU-retten. UK og Tjekkiet har
ikke underskrevet Finanspagten.
1
2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mekanisme”), som skal understøtte gennemførelsen af aftalte strukturrefor-
mer. Idéen går på, at EU-lande i økonomiske vanskeligheder skal kunne tilde-
les finansiel støtte mod til gengæld at gennemføre de landespecifikke henstil-
linger, som vedtages inden for rammerne af det Europæiske Semester.
Den finansielle støtte skal dog ifølge Kommissionen kun gives til at understøt-
te større reformer, som kan have følger for andre medlemsstater. Hertil kom-
mer, at den skal bidrage til iværksættelsen af strukturreformer, som ikke ville
blive sat i søen under normale omstændigheder eller ikke kan sættes i værk
på grund af omfanget af omkostningerne for den pågældende medlemsstat.
Et af de vigtige spørgsmål, som Kommissionen rejser i den forbindelse, er
hvilke medlemsstater, der skal kunne indgå reformkontrakter og modtage
støtte? Skal det alene være forbeholdt eurolandene, eller skal det også være
en mulighed for lande uden for euroområdet?
Et andet spørgsmål er, hvornår dette instrument skal kunne bruges? Skal det
kunne anvendes på frivillig basis af alle deltagende lande, eller skal det kun
kunne anvendes, hvis et land er omfattet af ”proceduren for makroøkonomi-
ske ubalancer”? Bør deltagelse være frivilligt eller obligatorisk?
Skal instrumentet evt. kunne anvendes på foranledning af Kommissionen?
Finansiel støtte
Ifølge Kommissionen vil der som sagt være behov for finansiel bistand til de
lande, som skal iværksætte strukturreformer. Spørgsmålet er dog, hvordan
denne bistand skal finansieres? Kommissionen foreslår, at det kan ske enten
som et specifikt bidrag fra hver enkelt medlemsstat, som fastsættes på grund-
lag af en BNI-nøgle eller fra en ny specifik EU-indtægt.
Kommissionen foreslår, at udgifterne afholdes over EU’s budget som eksterne
formålsbestemte indtægter, hvilket betyder at de ikke vil være omfattet af
loftet i FRR-forordningen.
Kommissionen forventer, at støttemekanismen vil være af begrænset størrel-
se i starten, men at den kan vokse over tid. Kommissionen foreslår, at udbeta-
linger fra støttemekanismen vil være betinget af komplet og rettidig gennem-
førelse af reformerne, men ikke af specifikke økonomiske resultater af disse.
Hvis ikke reformerne gennemføres komplet og rettidigt, skal den finansielle
støtte kunne suspenderes.
Forudgående samordning af nationale reformplaner
Kommissionen ser også på, hvordan man kan styrke EU’s ramme for økono-
misk styring inden for det Europæiske Semester gennem
forudgående sam-
3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1235507_0004.png
ordning af vigtige nationale økonomiske reformplaner.
Samordningen af
reformplanerne er som sagt aftalt mellem de 25 EU-lande i Finanspagten
4
,
men det er samtidig aftalt, at det skal indarbejdes i en EU-retlig ramme senest
fem år efter datoen for Finanspagtens ikrafttræden.
Kommissionen mener, at samordningen af de nationale reformplaner bør
koncentrere sig om
større økonomiske reformplaner,
som kan have afsmit-
tende virkninger på andre medlemsstater og påvirke euroens funktionsmåde.
Kommissionen foreslår på denne baggrund, at landene navnlig skal samordne
reformer på følgende områder:
-
Reformer vedrørende konkurrenceevne, beskæftigelse, markederne
for produkter og tjenesteydelser, arbejdsmarkedet, skattereformer,
som kan påvirke efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser fra an-
dre medlemsstater.
Reformer på finansmarkederne, som sigter på at forbedre den finan-
sielle stabilitet og den finanspolitiske holdbarhed.
-
Hvem skal deltage i samordning?
Kommissionen foreslår, at det skal være
bindende for eurolandene
at fore-
tage forudgående samordning af større økonomiske reformplaner på grund af
den øgede indbyrdes forbundenhed, der er mellem lande med den samme
valuta.
Kommissionen mener dog også, at der bør findes veje til at
involvere EU-
landene uden for eurozonen
i en sådan samordning.
Endelig overvejer Kommissionen, om det skal være frivilligt for lande, som er
underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, om de vil omfattes af rap-
porteringskravene og drøftelserne i forbindelse med samordningen af større
reformer, da disse lande allerede er underlagt strenge rapporteringskrav og
overvågning i forbindelse med det makroøkonomiske tilpasningsprogram.
Hvordan skal samordning foregå?
Kommissionen foreslår, at forudgående samordning af større økonomiske
reformplaner i EU-landene skal foregå inden for rammerne af det Europæiske
semester, hvor medlemsstaterne skal forhåndsunderrette Kommissionen om
påtænkte reformplaner. Hvis der ikke er tale om en akut situation, bør oplys-
ninger om større reformplaner indberettes gennem de ”nationale reformpro-
grammer”, som sendes til Kommissionen i begyndelsen af april. Hvis der der-
4
Finanspagten trådte i kraft den 1. januar 2013. Traktaten var pr. 20. marts 2013 ratificeret af
samtlige eurolande undtagen Belgien, Holland, Luxembourg og Malta. Danmark og Rumænien
havde på dette tidspunkt som de eneste ikke-eurolande ratificeret finanspagten og erklæret, at
de agter at følge dens finanspolitiske og økonomiske bestemmelser.
4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
imod er tale om et problem, som kræver øjeblikkelig handling, skal Kommissi-
onen kunne give en hurtig godkendelse for en begrænset periode, i løbet af
hvilken den normale procedure så kan finde sted.
Ifølge Kommissionen skal det som udgangspunkt være medlemsstaternes
ansvar at sørge for indberetningen af større økonomiske reformplaner til
Kommissionen. Men
Kommissionen og Rådet skal også kunne bede et
land om at forelægge oplysninger
om større reformplaner, hvis de finder
det nødvendigt – f.eks. i forbindelse med indsættelsen af en ny regering. En-
delig skal Kommissionen
kunne foreslå ændringer
af reformplanerne, hvis
den vurderer, at reformplanerne vil kunne påvirke andre medlemsstaters inte-
resser eller euroområdet eller EU som helhed. Kommissionen vil skulle tage
behørigt hensyn til reformens sociale dimension for at minimere potentielle
negative sociale konsekvenser.
Ifølge Kommissionen vil dens eventuelle forslag skulle forlægges Rådet og
Eurogruppen, som også vil kunne foreslå ændringer af den nationale reform-
plan, hvis det kan begrundes i potentielle følger for andre medlemsstater samt
ØMU’ens funktionsmåde. Både Kommissionens udtalelse og udfaldet af Rå-
dets drøftelser bør derefter tages med i betragtning i de landespecifikke anbe-
falinger, der afgives til en medlemsstat i forbindelse med det Europæiske
semester.
Øget demokratisk legitimitet
Et sidste centralt emne i Kommissionens to rapporter er spørgsmålet om,
hvordan EU kan styrke sin
demokratiske legitimitet
i forbindelse med det
tættere økonomiske samarbejde gennem reformkontrakter og samordningen
af større økonomiske reformplaner.
Spørgsmålet er allerede blevet vendt i Van Rompuys rapporter til Det Euro-
pæiske Råd fra juni og oktober 2012, hvor han anbefaler, at et tættere øko-
nomisk og finanspolitisk samarbejde flankeres af styrket demokratisk legitimi-
tet, som bygger på det grundlæggende princip, at den
demokratiske foran-
kring skal ske på det niveau, hvor beslutningerne træffes.
Reformkontrakter
Kommissionen opfordrer på den baggrund EU-landene til at inddrage de nati-
onale parlamenter i forbindelse med gennemførelsen af
reformkontrakter,
helst inden reformplanerne indgives til EU, og i hvert fald før Rådet vedtager
de kontraktuelle ordninger. Kommissionen tilbyder at stå til rådighed for natio-
nale de parlamenter i forbindelse med eventuelle drøftelser af reformkontrak-
ter.
5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen understreger dog samtidig, at også Europa-Parlamentet bør
inddrages fuldt ud for at sikre den demokratiske legitimitet på EU-niveau.
Det skal bl.a. ske ved, at Rådet eller de berørte medlemsstater står til rådig-
hed for en udveksling af synspunkter om reformkontrakter i Europa-
Parlamentet.
Dette får Kommissionen til at stille følgende spørgsmål vedrørende parlamen-
tarisk kontrol med vedtagelsen af reformkontrakter:
-
-
-
Hvordan kan nationale parlamenter inddrages i beslutningerne vedrø-
rende reformkontrakter?
Hvordan kan kommissionens repræsentanter inddrages i drøftelser
om reformkontrakter med de nationale parlamenter?
Hvordan kan repræsentanter fra Rådet og de relevante medlemssta-
ter stå til rådighed for at drøfte reformkontrakter med Europa-
Parlamentet og på hvilket stadie i processen?
Samordning af større reformplaner
Ifølge Kommissionen er det de ”nationale demokratiske institutioner”, som har
hovedansvaret for at sikre den demokratiske legitimitet i forbindelse med
samordningen af større økonomiske reformplaner,
da det er de nationale
regeringer og parlamenter, som skal vedtage og gennemføre disse.
Samtidig skal der dog på EU-plan kunne iværksættes en økonomisk dialog i
de relevante udvalg i Europa-Parlamentet med Kommissionen, Rådets for-
mand eller Eurogruppens formand om Kommissionens udtalelse om en med-
lemsstats reformplaner. Kommissionen foreslår, at Europa-Parlamentet skal
kunne opfordre berørte medlemsstater til at deltage i en udveksling af syns-
punkter om planlagte større reformer af den økonomiske politik.
Kommissionen stiller i den forbindelse følgende spørgsmål vedrørende sikrin-
gen af demokratisk legitimitet i forbindelse med forudgående samordning af
større økonomiske reformer:
-
-
Hvordan kan den nationale beslutningsproces integreres i den forud-
gående samordning af større økonomiske reformplaner?
Skal der føres en dialog på EU-plan om større økonomiske reform-
planer med deltagelse af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen?
Næste skridt?
6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen forventes at fremlægge formelle lovgivningsforslag både for så
vidt angår indgåelsen af reformkontrakter og forudgående samordning af stør-
re økonomiske reformplaner i løbet af 2013.
Begge emner ventes desuden drøftet på Det Europæiske Råds møde i juni på
baggrund af forslag fra Det Europæiske Råds formand og formanden for
Kommissionen.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
7/7