Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 44
Offentligt
1267796_0001.png
Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
Den europæiske patentreform – nogle spørgsmål og svar
Sammenfatning
Denne note søger at give et indblik i den europæiske patentreform, som
25 EU-lande tog første skridt til vedtagelsen af i december 2012. Patent-
reformen består af to EU-forordninger om henholdsvis enhedspatentbe-
skyttelse (”enhedspatentet”) og tilhørende sprogordninger samt en mel-
lemstatslig aftale om en oprettelse af en fælles patentdomstol.
EU-forordningerne om enhedspatentet og sprogordningerne er direkte
gældende i Danmark. Der udestår således en stillingtagen til, om Dan-
mark vil ratificere aftalen om den fælles patentdomstol. Justitsministeriet
har i den forbindelse vurderet, at Danmarks ratifikation af aftalen om pa-
tentdomstolen indebærer afgivelse af suverænitet jf. Grundlovens § 20.
Denne note søger at give nogle svar på en række spørgsmål om patent-
reformen.
1/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0002.png
Indledning
I december 2012 vedtog 25 EU-lande (Italien og Spanien undtaget) og Euro-
pa-Parlamentet to EU-forordninger om enhedspatent og tilhørende oversæt-
telsesordninger. I februar 2013 indgik 25 EU-lande en mellemstatslig aftale
om en fælles patentdomstol (Spanien og Polen er ikke med).
I det følgende vil den europæiske patentreform blive gennemgået med ud-
gangspunkt i en række spørgsmål om:
-
Baggrunden for den europæiske patentreform,
herunder hvilke
ordninger, der gælder i dag (afsnit I)
Den europæiske patentreforms indhold
(afsnit II)
Den europæiske patentreform og Danmark,
herunder hvilke
kon-
sekvenser
det vil få, hvis Danmark vælger at stå uden for patent-
domstolsaftalen (afsnit III).
-
-
Den europæiske patentreform
Den europæiske patentreform består af:
:
en EU-forordning om indførelse af et enhedspatent og en EU-
forordning om tilhørende oversættelsesordninger. Begge forordnin-
ger blev vedtaget af 25 EU-lande, herunder Danmark, i december
2012.
en mellemstatslig aftale om oprettelse af en fælles patentdomstol.
Aftalen er undertegnet af EU’s erhvervsministre i februar 2013, og
skal ratificeres af mindst 13 lande for, at aftalen træder i kraft.
Den europæiske patentreform bygger i meget vidt omfang videre på
eksisterende europæiske regler og procedurer for patentering af opfin-
delser.
Hele reformen træder i kraft, når 13 EU-lande (herunder Frankrig, Tysk-
land og UK) har ratificeret aftalen om den fælles patentdomstol.
2/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0003.png
I – Baggrunden for den europæiske patentreform
Den europæiske patentreform har ligget på tegnebrættet i mange år i EU og
der har været konkrete forhandlinger om en patentordning siden Kommissio-
nen i 2000 fremsatte sit første forslag
1
. Det har dog været vanskeligt at lande
en aftale, ikke mindst på grund af uenighed om sprogregimet.
Patentordningen er dog også stødt på andre forhindringer. Således udtalte
EU-Domstolen den 8. marts 2011, at et tidligere udkast til fælles EU-
patentdomstolssystem ikke var foreneligt med EU’s traktater, pga. manglende
garantier for overholdelsen af EU-retten. Den nye aftale om patentdomstols-
systemet tager højde for EU-Domstolens indsigelser.
Den 10. og 11. december 2012 godkendte EU's ministerråd og Europa-
Parlamentet dog endelig EU-forordningerne om enhedspatentet med tilhøren-
de sprogordning, som bl.a. er blevet forhandlet på plads under det danske
EU-formandskab i 1. halvdel af 2012.
Hvilke regler for patentbeskyttelse gælder i dag?
Der findes allerede udførlige regler på såvel nationalt, europæisk som interna-
tionalt plan om patenter. Man kan skelne mellem de materielle og de procedu-
remæssige regler for udstedelse af patenter.
De ”materielle” regler
er de indholdsmæssige krav som skal opfyldes for at
en person kan tage patent på en opfindelse. De fastlægger bl.a. hvad der kan
patenteres (fx at der skal være tale om en ny opfindelse), hvornår en patent-
haver mister retten til sit patent, på hvilke betingelser andre personer kan
udnytte eller udvikle patentet osv.
Disse regler vil ikke blive gennemgået nærmere, da de ikke ændres med re-
formen. De findes dels i nationale love, dels i europæiske og internationale
konventioner, som landene har tiltrådt. De centrale regler om europæiske
patenter står i Den Europæiske Patentkonvention fra 1973. Konventionen er
ikke en EU-retsakt men derimod en mellemstatslig overenskomst, som ud
over de nu 28 EU-lande omfatter 10 andre europæiske lande
2
. Konventionen
er løbende blevet ændret, senest i 2010. Danmark kom med i samarbejdet
den 1. januar 1990.
1
2
KOM (2000)412.
Albanien, Island, Liechtenstein, Monaco, Makedonien, Serbien, Island, Schweiz, Norge, Tyrkiet
og San Marino.
3/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0004.png
De formelle procedurer
for at ansøge om patenter og hvilke myndigheder,
der kan behandle ansøgninger om patenter, findes der ligeledes regler om.
De fastlægger hvilke nationale myndigheder, der udsteder nationale patenter
(i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen), hvilke myndigheder, der udste-
der europæiske patenter (European Patent Office) og internationale patenter
(World Intellectual Property Organization - WIPO).
Endelig er der spørgsmålet om
håndhævelsen af patenterne,
dvs.
hvilke
domstole,
som patenthavere skal gå til, hvis de vil forsvare sig retsligt imod
krænkelser af deres patenter. I dag findes der ikke en enkelt juridisk instans,
der tager endelig stilling til tvister om patenter på tværs af Europa. Det afgø-
res af de almindelige civile domstole i de enkelte lande. Det er bl.a. det, som
aftalen om den fælles patentdomstol søger at lave om på.
Hvordan søger man om patentbeskyttelse i dag?
I dag kan en person eller virksomhed, der har lavet en ny opfindelse, tage
patent på den for at forhindre andre i at udnytte opfindelsen kommercielt.
En patentansøger fra et europæisk land, som vil tage patent på sin opfindel-
se, kan - groft sagt - vælge mellem at søge et
nationalt patent
i ét eller flere
lande eller at søge et
europæisk patent
3
.
Et nationalt patent
udstedes efter et lands nationale regler og gælder kun i
dette land. I Danmark er disse regler fastsat i patentloven
4
.
Et
europæisk patent
gør det muligt at søge patentbeskyttelse i de 38 euro-
pæiske lande, som deltager i det europæiske patentsamarbejde gennem en
enkelt ansøgning. Patentansøgningen indleveres til en national patentmyn-
dighed (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen), som sørger for at videre-
sende ansøgningen til Den Europæiske Patentmyndighed, European Patent
Office (EPO), der har sæde i München (Tyskland).
Patentansøgeren skal ved indleveringen af en ansøgning om et europæisk
patent, angive hvilke lande, som denne ønsker, at patentet skal gælde i.
3
4
Man kan også sende en international ansøgning (PCT-ansøgning). Ordningen administreres af
World Intellectual Property Organization (WIPO) i Genève.
Jf. lovbekendtgørelse nr 108 af 24. januar 2012.
4/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvad er ulempen ved det eksisterende europæiske patent?
Det er den ulempe ved det eksisterende europæiske patentsystem, at selv om
EPO udsteder et europæisk patent, har det ikke automatisk virkning i alle de
lande, som ansøgningen omfatter.
Patentansøgeren skal nemlig ret hurtigt efter at EPO har udstedt det europæ-
iske patent have det godkendt (valideret) i hvert enkelt af de europæiske lan-
de. Selv om visse lande – herunder Danmark – i deres lovgivning har givet
europæiske patenter samme gyldighed som nationale patenter, er der stadig
en formel procedure, der skal følges før patentet er endelig godkendt, og
denne procedure varierer fra land til land. Dertil kommer, at ansøgeren udover
de formelle krav, der opstilles i landet, som led i den nationale validering af
patentansøgningen i mange lande også skal sørge for at få oversat patentbe-
skrivelsen til de pågældende landes officielle sprog, hvilket er en bekostelig
affære.
Endelig findes der i dag ikke nogen mellemstatslig domstol med kompetence
til at afgøre sager om krænkelse af europæiske patenter med virkning for alle
landene. Med andre ord er fx en europæisk patenthaver, som mener, at hans
patent er blevet krænket, henvist til at anlægge sag ved domstolene i alle de
lande, som han føler sig krænket i.
II – Den europæiske patentreform i hovedtræk
Hvad er formålet med den europæiske patentreform?
Den europæiske patentreform har som overordnet mål at gøre det billigere og
enklere for personer eller virksomheder at tage patent på nye opfindelser og
få disse beskyttet mod kommerciel udnyttelse i Europa.
Det er dog væsentligt at bemærke, at den europæiske patentreform for en
stor dels vedkommende er et supplement til det europæiske patentsamarbej-
de, som har eksisteret siden 1973. Samarbejdet gør det allerede i dag muligt
at søge patentbeskyttelse i 38 europæiske lande gennem en centraliseret
ansøgningsprocedure.
Hvad består den europæiske patentreform af?
Den europæiske patentreform består af to dele, der er indbyrdes forbundne:
5/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0006.png
en
forordning om enhedspatentet
5
samt en
forordning om tilhø-
rende oversættelsesordninger
6
en mellemstatslig
aftale om en fælles patentdomstol.
Forordningen om enhedspatentet
blev vedtaget af Europa-Parlamentet og
25 EU-lande i Rådet den 17. december 2012 som led i et såkaldt forstærket
samarbejde. Enhedspatentet giver den - allerede eksisterende - europæiske
patentmyndighed, EPO (European Patent Office) mulighed for at udstede
europæiske patenter med ensartet retsvirkning,
dvs. et patent, som giver
samme beskyttelse og er underlagt ens regler i alle de 25 EU-lande, som har
tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Det europæiske patent med en-
hedskarakter er et alternativ til de eksisterende ”almindelige” europæiske
patenter og de nationale patenter.
Den Europæiske Patentmyndighed EPO skal bl.a. stå for modtagelsen af
ansøgninger om og tildeling af ensartet retsvirkning, førelse af et register over
enhedspatenter, opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, herunder
videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende EU-landes patent-
myndigheder.
Forordningen om tilhørende oversættelsesordning
7
blev vedtaget af de
samme 25 EU-lande den 17. december 2012. Den er baseret på den gæl-
dende praksis i EPO, suppleret med en maskinoversættelsesløsning.
Forordningen indfører følgende sprogregime for enhedspatenter:
-
Der
kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog.
Hvis der
ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog
engelsk, fransk og tysk, skal ansøger sørge for oversættelse af patent-
skriftet til ét af disse sprog. Når ansøger er en SMV, en fysisk person, en
non profit organisation, et universitet eller en offentlig forskningsorgani-
sation, som har bopæl eller hovedforretningssted i en medlemsstat, kan
denne få sine udgifter hertil godtgjort helt eller delvist. Udgifterne til godt-
gørelse dækkes ind via de gebyrer, der indbetales til EPO i forbindelse
med ’enhedspatenter’.
5
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om
gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse.
Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstær-
ket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversæt-
telsesordninger
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:361:0089:0092:DA:PDF
6/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Patentet
offentliggøres i sin helhed på sagsbehandlingssproget
(en-
gelsk tysk eller fransk). I en overgangsperiode på højst 12 år skal der ske
oversættelse af patentskriftet til engelsk, hvis sagsbehandlingssproget
hos EPO har været fransk eller tysk. I de tilfælde, hvor sagsbehandlings-
sproget har været engelsk, skal patentskriftet oversættes til et hvilket
som helst andet EU-sprog. I overgangsperioden sikres det således, at al-
le patentskrifter for ’enhedspatenter’ foreligger på engelsk, samtidig med
at man sikrer et begrænset oversættelsesregime..
Et særligt
maskinoversættelsessystem,
der er under udvikling, skal
sikre, at patentansøgninger og patenter er tilgængelige på alle EU-sprog
uden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinoversættelserne vil
være tilgængelige online og gratis på anmodning men har ingen juridisk
gyldighed.
-
Aftalen om den fælles patentdomstol
blev undertegnet af EU’s erhvervsmi-
nistre den 19. februar 2013. Aftalen skal bl.a.:
-
gøre det
hurtigere, enklere og billigere
for virksomhederne at håndhæ-
ve deres patentrettigheder i Europa
-
skabe
forenklinger,
som samlet set nedbringer det totale antal af patent-
tvister i Europa
-
udvikle
ensartet praksis
og dermed skabe
større retssikkerhed,
som
kan føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til krænkelser af
eksisterende patentrettigheder.
Den fælle patentdomstol får
enekompetence til at afgøre de mest alminde-
lige typer af patenttvister
for både almindelige europæiske patenter og en-
hedspatenter, herunder sager om krænkelser af patenter og patenters gyldig-
hed.
Tvisterne kan afgøres i en samlet proces, som har umiddelbar virkning i samt-
lige EU-lande, som deltager i patentdomstolsaftalen og hvor det pågældende
europæiske patent eller ’enhedspatent’ har retsvirkning. Med andre ord gæl-
der aftalen for alle europæiske enhedspatenter og almindelige europæiske
patenter, der gælder på ikrafttrædelsesdatoen eller er udstedt derefter. For
almindelige europæiske patenter,
der er gældende, eller hvor ansøgningen
er under behandling på ikrafttrædelsesdatoen, kan virksomheder dog undtage
disse fra aftalens ikrafttrædelsesbestemmelser, hvorefter domstolskompeten-
cen forbliver hos de nationale domstole.
Patentdomstolsaftalen er en mellemstatslig aftale, og skal for at træde i kraft i
de enkelte lande ratificeres i hvert af de deltagende EU-lande i overensstem-
melse med de nationale forfatninger.
7/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aftalen fastlægger de nærmere bestemmelser om patentdomstolens opbyg-
ning, kompetence og arbejdsform.
Hvad tilfører enhedspatentet det eksisterende europæiske patent?
Den europæiske patentreform sikrer, at et europæisk patent
godkendes for
alle de deltagende lande på én gang.
Det sker, når Den Europæiske Pa-
tentmyndighed (EPO), udsteder et europæisk patent med ensartet retsvirk-
ning.
Samtidig sikrer reformen, at efterfølgende uenigheder mellem de berørte par-
ter om rettigheder til patentet afgøres af én domstol i stedet for i dag, hvor den
skal afgøres af hver enkelt national domstol.
Enhedspatentet kan give virksomheder store besparelser på oversættelse af
patenter og forenkle de administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for
at et almindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande.
Med enhedspatentet bliver der altså fremover
tre forskellige måder
at søge
patent på en opfindelse på:
-
ved et nationalt patent
-
ved et almindeligt europæisk patent
-
ved et europæisk patent med ensartet retsvirkning (også kaldet europæ-
isk enhedspatent).
Hvor kommer den fælles patentdomstol til at ligge?
Den fælles patentdomstols
centrale afdeling i første instans
bliver placeret i
Paris med tematiske underafdelinger i London (kemi, daglige fornødenheder
mv.) og i München (maskinteknik mv). En sag kan således i visse tilfælde
starte ved en af disse retter, men visse typer af søgsmål fx krænkelsessager
skal anlægges direkte ved en lokal eller regional afdeling, som er oprettet i et
af de deltagende EU-lande.
De deltagende medlemslande kan nemlig vælge at oprette lokale
afdelinger
af den fælles patentdomstols førsteinstans. Det er
op til de deltagende med-
lemslande
at beslutte, om de ønsker at oprette en lokal afdeling. Der kan
endda oprettes flere afdelinger i et land, nærmere bestemt én afdeling for
8/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hver 100 nye sager, der er anlagt i det foregående år. Der kan dog maksimalt
oprettes 4 afdelinger i et land.
To eller flere deltagende lande kan også gå sammen om at oprette en
regio-
nal afdeling.
Landene skal derefter beslutte, hvor afdelingen skal have sæde.
Endelig oprettes der en
appeldomstol i Luxembourg
samt et
voldgiftscen-
ter,
der har hjemsted i Ljubljana (Slovenien) og Lissabon (Portugal). Vold-
giftscenteret kan dog ikke behandle sager om fx patentkrænkelser og ugyl-
diggørelse af patenter.
Hvordan sikres dommernes neutralitet?
Alle dommere skal have de nødvendige faglige kompetencer for at kunne
udnævnes til dommere i deres eget land. De vælges som patentdommere fra
en liste over egnede kandidater. Listen udarbejdes af det rådgivende udvalg,
hvorefter det Administrative Udvalg, der er nedsat i medfør af aftalen om pa-
tentdomstolen, udnævner dommerne.
Når der sammensættes et dommerpanel til behandlingen af en sag, skal pa-
nelet have en
multinational sammensætning.
Hovedreglen er, at panelet
sættes med tre dommere, med mindre parterne er enige om, at sagen kan
afgøres af en dommer.
I de
centrale afdelinger
(Paris, London og München) består dommerpanelet
af to juridiske dommere fra forskellige EU-lande og en teknisk dommer fra en
central dommerpulje, som oprettes med aftalen.
I
lokale afdelinger
sammensættes dommerpanelet af én juridisk dommer fra
det pågældende land og af to juridiske dommere fra to andre medlemslande i
de tilfælde, hvor der i en periode på tre på hinanden følgende år forud for eller
efter denne aftales ikrafttræden i gennemsnit er påbegyndt mindre end halv-
treds patentsager pr. kalenderår. Dommerpanelet sammensættes af to juridi-
ske dommere fra det pågældende land og af én juridisk dommer fra et andet
medlemsland i de tilfælde, hvor der i en periode på tre på hinanden følgende
år forud for eller efter denne aftales ikrafttræden i gennemsnit er påbegyndt
halvtreds patentsager eller derover pr. kalenderår.
Regionale afdelinger
sammensættes af to juridiske dommere fra den regio-
nale dommerliste, fra de deltagende lande i den regionale afdeling, samt en
tredje juridisk dommer, som ikke er fra den pågældende region.
9/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0010.png
Endelig kan der på begæring af en af parterne tilknyttes en teknisk dommer til
en lokal eller regional afdeling.
Hvor skal en sag ved den fælles patentdomstol anlægges?
Det kommer an på, hvilken type sag, der er tale om, og om der evt. findes en
lokal eller regional afdeling i de berørte lande.
Når der er tale om sager om krænkelsen af patenter, skal disse anlægges ved
den lokale eller regionale afdeling for det medlemsland,
hvor krænkelsen
har fundet sted
eller hvor
sagsøgte har sin bopæl.
Hvis
der ikke findes en lokal eller regional afdeling,
dér hvor krænkelsen
har fundet sted eller i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller sit sæde,
anlægges sagen ved den
centrale afdeling
enten Paris, London eller Mün-
chen. Ved den centrale afdeling fordeles sagerne, dvs. at sager om kemi skal
behandles i London, sager om fysik skal behandles i Paris og sager om me-
kanik skal behandles i München
8
.
Hvis krænkelse af patentet har fundet sted på tre eller flere regionale afdelin-
gers område, kan sagsøgte anmode om, at sagen henvises til den centrale
afdeling.
Hvis flere
forskellige virksomheder krænker
et ’enhedspatent’, kan patent-
indehaveren beslutte at anlægge sag mod hver enkelt virksomhed for at brin-
ge krænkelsen til ophør. Den enkelte krænkelsessag kan anlægges ved den
lokale/regionale afdeling i det land, hvor krænkelsen har fundet sted, eller den
lokale/regionale afdeling i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller hoved-
forretningssted. Hvis der er tale om flere sagsøgte, kan krænkelsessagen
anlægges, hvor krænkelsen har fundet sted eller, hvor en af de sagsøgte har
sin bopæl eller sit forretningssted eller ved den regionale afdeling, som den
pågældende medlemsstat deltager i. Der kan kun anlægges søgsmål mod
flere sagsøgte, såfremt de sagsøgte har en forretningsmæssig forbindelse, og
søgsmålet vedrører den samme påståede krænkelse.
Det fremgår af patentdomstolsaftalen, at
hvis en deltagende medlemsstat
ikke har en lokal afdeling
og ikke deltager i en regional afdeling, skal kræn-
kelsessager (og visse andre typer sager) anlægges ved den centrale afdeling.
8
Jf. Bilag II til patentdomstolsaftalen.
10/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kan den fælles patentdomstols afgørelser appelleres?
Ja. Afgørelser truffet af den fælles patentdomstols første instans i Paris, Mün-
chen eller London eller i en lokal eller regional afdeling vil kunne appelleres til
appeldomstolen i Luxembourg
senest 2 måneder efter afgørelsen. Bortset
fra afgørelser vedrørende enhedspatenters gyldighed vil en anke til appelin-
stansen ikke have suspensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans
(dvs. at parterne indtil appeldomstolens afgørelse skal respektere førstein-
stansens afgørelse). Appelinstansen kan ændre afgørelsen i første instans og
i særlige tilfælde tilbagevise sagen til fornyet behandling i førsteinstansen.
For at undgå, at der er forskel på fortolkningen af EU-retten mellem den fæl-
les patentdomstol og EU-Domstolen, kan eller skal den fælles patentdomstol,
enten første instansen eller appelinstansen, forelægge spørgsmål om fortolk-
ningen eller gyldigheden af EU-retten for
EU-Domstolen i Luxembourg
(som
ikke er identisk med appeldomstolen i Luxembourg).
Indfører enhedspatentet nye regler for, hvad der kan patenteres?
Nej. De indholdsmæssige regler for, hvad der kan patenteres, er allerede
nedfældet i den europæiske patentkonvention fra 1973 med senere ændrin-
ger, samt i nationale og internationale love.
Der har dog bredt sig en bekymring for, om den nye fælles patentdomstol vil
fortolke de eksisterende europæiske patentregler på en måde, som vil have
indvirkning på, hvad der kan patenteres. Det gælder fx i spørgsmålet om
software,
som efter de gældende regler ikke kan patenteres.
I den forbindelse har regeringen i et svar til Europaudvalget anført, at det
direkte fremgår af den europæiske patentkonvention, at software i sig selv
ikke kan patenteres, og at patentkonventionen ikke ændres med den europæ-
iske patentreform. Regeringen skriver videre, at
der dog kan udstedes pa-
tenter på opfindelser, som indeholder software.
Eksempler på sådanne
opfindelser, der kan patenteres, er ABS-bremser i biler eller en vaskemaskine
udstyret med software, der gør, at vaskemaskinen bruger mindre vand. Det
væsentlige er, at det er opfindelsen i sin helhed – fx ABS-bremsen – der pa-
tenteres. Softwaren, der indgår i produktet, beskyttes således ikke selvstæn-
digt. Der kan således ikke i Europa, efter gældende regler, udstedes patenter
11/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0012.png
på opfindelser, der alene udgør software. Dette ændres ikke med den euro-
pæiske patentreform
9
.
Er alle EU-lande omfattet af den europæiske patentreform?
Nej. De to EU-forordninger om hhv. enhedspatentet og oversættelsesordnin-
ger er begge vedtaget som led i et såkaldt forstærket samarbejde og omfatter
pt. 25 EU-lande, dvs. alle EU-lande på nær Spanien og Italien
10
. Disse to
lande har valgt at stå udenfor pga. utilfredshed med sprogordningen.
Disse lande har dog mulighed for at tilslutte sig ordningen på et senere tids-
punkt, hvis de ønsker det. Danmark
Hvad angår patentdomstolssystemet er det også åben for deltagelse fra alle
EU-lande, som ønsker det. Pt. har 25 EU-lande (alle EU-lande med undtagel-
se af Spanien og Polen
10
) undertegnet den mellemstatslige aftale, som deref-
ter skal ratificeres i de enkelte lande før den gælder for disse lande.
Samtidig skal de øvrige EU-lande kunne deltage i patentdomstolsaftalen, hvis
de ønsker det. I praksis betyder det, at også Italien og Spanien, der ikke øn-
skede at deltage i enhedspatentet, vil kunne tilslutte sig patentdomstolsaftalen
med henblik på håndhævelse af almindelige europæiske patenter, som disse
lande anerkender. I december 2012 tilsluttede Italien sig således som det 25.
land arbejdet med domstolssystemet (Polen og Spanien står fortsat udenfor).
Italien har dog fortsat ikke tilsluttet sig enhedspatentet.
Hvad er et forstærket samarbejde?
Et forstærket samarbejde er en særlig EU-beslutningsform, som en gruppe på
mindst ni EU-lande kan bede om tilladelse til at oprette, hvis det ikke lykkes at
skabe det nødvendige flertal blandt alle EU-landene om et EU-forslag.
Det forstærkede samarbejde om enhedspatentet kom i stand, efter at Kom-
missionens forslag til forordning om et fælles EU-patent faldt til jorden, da det
ikke opnåede den krævede enstemmighed. Derfor anmodede tolv EU-lande,
Se. Europaudvalget 2011 – KOM(2011) 0215 endeligt svar på spørgsmål 1. Samme svar frem-
går af Kommissionens ”FAQ – Mest stillede spørgsmål” til enhedspatentet, som kan findes på
Kommissionens hjemmeside.
10
Kroatien blev optaget i EU den 1. juli 2013. Der er ikke oplysninger om Kroatiens evt. deltagel-
se i patentformen.
9
12/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0013.png
heriblandt Danmark, Kommissionen om lov til at indføre et forstærket samar-
bejde om enhedspatentet. Efterfølgende meddelte yderligere 13 EU-lande
Kommissionen, at de også ønskede at deltage i det forstærkede samarbejde.
Enhedspatentet har derfor fået tilslutning fra 25 EU-lande (alle EU-lande på
nær Italien og Spanien
11
). På baggrund af anmodningen fremsatte Kommissi-
onen den 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse
12
,
og forslag til forordning om oversættelsesordninger for denne enhedspatent-
beskyttelse
13
.
Hvornår træder den europæiske patentreform i kraft?
Af teksten til de to forordninger fremgår, at forordningerne træder i kraft den 1.
januar 2014 eller fra den dato, hvor aftalen om patentdomstolen træder i kraft.
Det sidste kræver at 13 lande, herunder UK, Frankrig og Tyskland, har ratifi-
ceret aftalen om den fælles patentdomstol.
Hvem skal betale for patentbehandlingen?
Ifølge forordningen om enhedspatentet skal Den Europæiske Patentmyndig-
hed EPO’s omkostninger dækkes fuldt ud af gebyrer, som også skal deles
med de nationale patentmyndigheder. Kommissionen skal via delegerede
retsakter fastlægge det endelige gebyrniveau og den nøjagtige fordeling af
gebyrindtægter til de nationale patentmyndigheder.
Det endelige gebyrniveau og den nøjagtige fordeling af gebyrindtægter til de
nationale patentmyndigheder vil blive fastlagt i en komité, der er nedsat i med-
før af forordningen om enhedspatentbeskyttelse, under EPO’s administrati-
onsråd.
Hvem betaler for omkostningerne ved den fælles patentdomstol?
Udgangspunktet for finansieringen af patentdomstolssystemet er, at det efter
en overgangsperiode på 7 år skal være selvfinansierende. Det betyder, at
domstolssystemet hovedsageligt skal finansieres via retsafgifter.
11
Kroatien blev optaget i EU 1. juli 2013. Der er endnu ikke oplyst, hvordan de forholder sig til
reformen.
12
KOM(2011)215.
13
KOM(2011)216.
13/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0014.png
Der vil dog være behov for finansielle bidrag fra de deltagende lande til etab-
lering og opstart af domstolssystemet, ligesom der i overgangsperioden kan
blive behov for særlige tilskud fra landene for at bringe budgettet i balance.
14
Aftalen om patentdomstolen indeholder regler om beregningen af disse bi-
drag.
III – Den europæiske patentreform og Danmark
Den europæiske patentreform er åben for alle EU-lande, herunder Danmark,
der som nævnt allerede har tilsluttet sig reglerne om enhedspatentet og over-
sættelsesordningen gennem det forstærkede EU-samarbejde.
Justitsministeriet har den 7. maj 2013 vurderet, at en eventuel dansk tilslut-
ning til den mellemstatslige aftale om den fælles patentdomstol vil indebære
overdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20. Det betyder, at et lov-
forslag enten skal vedtages med 5/6 flertal i Folketinget eller ved en folkeaf-
stemning.
15
Denne situation rejser en række spørgsmål om Danmarks fremtidige tilslut-
ning til hele den europæiske patentreform, der skal betragtes som en samlet
pakke.
Hvilke dele af den europæiske patentreform er Danmark allerede
bundet af?
Danmark er med i det forstærkede samarbejde om EU-forordningen om en-
hedspatentet og EU-forordningen om oversættelsesordningen. Der er dog tale
om en samlet pakke, hvilket betyder at forordningerne kun finder anvendelse i
de lande, der også har ratificeret domstolsaftalen.
Som tidligere anført er Danmark desuden med i den europæiske patentkon-
vention fra 1973, som opstiller de væsentligste indholdsmæssige krav til eu-
ropæiske patenter, som den europæiske patentreform er baseret på..
14
Jf. regeringens svar på spørgsmål 1 (alm. del) stillet af Europaudvalget den 2. maj 2013 efter
ønske fra Nikolaj Willumsen (EL).
15
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2013/Notat_pate
ntdomstol.pdf
14/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1267796_0015.png
Danmark mangler derfor udelukkende at ratificere aftalen om den fælles pa-
tentdomstol, som Danmark underskrev i februar 2013..
Hvorfor indebærer tilslutningen til den fælles patentdomstolen afgi-
velse af suverænitet?
Ifølge grundlovens § 20 kan ”beføjelser,
som efter [grundloven] tilkommer
rigets myndigheder […] i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolke-
lige myndigheder”.
Justitsministeriet anfører bl.a. i sit notat af 7. maj 2013, at der er tale om over-
ladelse af beføjelser efter § 20 (dvs. suverænitetsafgivelse) ”hvis
den interna-
tionale domstol har kompetence til at træffe afgørelser, der har direkte virk-
ning for borgere mv, her i landet”.
16
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at både patentdomstolens en-
delige afgørelse af sager om patenter og afgørelser i relation til behandlingen
af sådanne søgsmål vil være bindende for dem, som afgørelsen retter sig
imod. Domstolens afgørelser og kendelser kan fuldbyrdes i overensstemmel-
se med lovgivningen i det pågældende EU-land.
På den baggrund indebærer en dansk ratifikation af aftalen om den fælles
patentdomstol overdragelse af suverænitet jf. grundlovens § 20.
Hvad er konsekvensen for danske patenthavere, virksomheder mv.,
hvis Danmark ikke går med i patentdomstolsaftalen?
I modsætning til, hvad der gælder ved ”almindelige” EU-traktater eller ændrin-
ger af disse, er det ikke nogen betingelse for ikrafttrædelsen at den mellem-
statslige aftale om patentdomstolen, at alle EU-lande er med. Det er tilstræk-
keligt, at 13 lande, herunder Frankrig, Tyskland og UK, ratificerer patentdom-
stolsaftalen. Hvis Danmark vælger at stå udenfor, er domstolen derfor stadig
en realitet.
Hvis Danmark ikke ratificerer patentdomstolsaftalen,
så vil hverken for-
ordningerne om enhedspatentbeskyttelse og de tilhørende oversættelsesord-
ninger eller aftalen om den fælles patentdomstol være gældende i Danmark.
16
S. 5. i notatet af 7. maj 2013.
15/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske virksomheder
vil dog på lige fod med alle andre lande i verden
kun-
ne ansøge om et ’enhedspatent’ gældende for de lande, hvor forordnin-
gerne finder anvendelse
(dvs. i de lande, der både deltager i det forstærke-
de samarbejde om forordningerne og som har ratificeret patentdomstolsafta-
len).
Hvis en dansk virksomhed fx i en sådan situation har et ’enhedspatent’, der er
gældende i 24 EU-lande (men ikke i Danmark), så vil tvister om dette patent
skulle løses ved den fælles patentdomstol i et af de 24 lande. Afgørelsen,
som patentdomstolen træffer, vil således være gældende i de 24 lande (og
ikke i Danmark). Den danske virksomhed vil ikke kunne gå til de nationale
domstole i Danmark om en tvist om et ’enhedspatent’, da dette ’enhedspatent’
ikke vil være gældende i Danmark.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
16/16