Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 303
Offentligt
1256355_0001.png
1256355_0002.png
1256355_0003.png
1256355_0004.png
1256355_0005.png
1256355_0006.png
1256355_0007.png
1256355_0008.png
1256355_0009.png
1256355_0010.png
1256355_0011.png
1256355_0012.png
1256355_0013.png
1256355_0014.png
1256355_0015.png
1256355_0016.png
1256355_0017.png
1256355_0018.png
1256355_0019.png
1256355_0020.png
1256355_0021.png
1256355_0022.png
1256355_0023.png
1256355_0024.png
1256355_0025.png
1256355_0026.png
1256355_0027.png
1256355_0028.png
ForslagtilLov om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov omplanlægning(Op- og nedklassifikation af vandløb, forenklet administration af skovbyggelinjen ogforenkling af VVM-processen m.v.)
§1I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret bl.a. ved lov nr.293 af 11. april 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 492 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 10affattes således:”§ 10.Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at private vandløb skal opklassificeres tiloffentlige vandløb, og at offentlige vandløb skal nedklassificeres til private vandløb.”2.§ 11affattes således:”§ 11.Miljøministeren kan fastsætte regler om opklassifikation og nedklassifikation af vandløbefter § 10, om vandløbsmyndighedens opgaver i forbindelse med ændret klassifikation og omregistrering af vandløb.”
§2I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som senest ændretved § 2 i lov nr. 1289 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 17, stk. 2, nr. 4,affattes således:”4)byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, der opføres i tilknytning tilejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.2.§ 17, stk. 2, nr. 5,udgår.3.I§ 17indsættes somstk. 3:»Stk.3.Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for1) placering i landzone af bebyggelse, campingvogne og lignende, der er omfattet af krav omlandzonetilladelse i § 35, stk. 1 og 2, i lov om planlægning eller af de i § 36, stk. 1, jf. stk. 2, i lovom planlægning nævnte undtagelser fra kravet om landzonetilladelse,2) placering i byzone af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m2,når disse opføres i tilknytning til beboelseshuse, og byggeriet ikke medfører oprettelse af en nybolig, og3) bygningsændringer som f.eks. kviste og altaner på beboelseshuse i byzone ogsommerhusområde, såfremt boligarealet ikke udvides.«
2
4.I§ 17indsættes somstk. 4:Stk. 4.Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på medhjælperboliger, der er omfattet af § 36, stk. 1,nr. 12, i lov om planlægning.”5.I§ 17indsættes somstk. 5:»Stk.5.For områder, hvor der på flere sammenhængende ejendomme ligger en væsentlig, lovligbebyggelse nærmere skoven end 300 m, gælder forbuddet i stk. 1 kun på arealerne mellembebyggelsen og skoven.«6.I§ 18, stk. 2,indsættes før nr. 1 som nyt nummer:»1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v.,når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,«Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
§3I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som senest ændret vedlov nr. 358 af 9 af april 2013, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projektersindvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«2.§ 11 a, stk. 1, nr. 7, § 11 e, stk. 3,og§ 16, stk. 5,ophæves.3.I§ 11 g, stk. 1,ændres ”tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden ogudformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 11 e, stk. 3” til:”udarbejdet en redegørelse for anlæggets miljømæssige konsekvenser (VVM-pligt)”.4.I§ 11 g, stk. 2,ændres ”Ved tilvejebringelsen af retningslinjer i kommuneplanen for anlægomfattet af stk. 1 skal kommunalbestyrelsen” til ”Kommunalbestyrelsen skal for anlæg omfattet afstk. 1”,5.I§ 11 g, stk. 2,indsættes som2. og 3. pkt.:”Når redegørelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre denne med henblik på høringaf berørte myndigheders og offentlighedens bemærkninger til redegørelsen. Kommunalbestyrelsenfastsætter en frist for høringen på mindst 8 uger, som fremgår af offentliggørelsen.”6.I§ 15 a, stk. 1,indsættes efter ”støjgener”: ”, jf. dog stk. 4”.
3
7.I§ 15 aindsættes somstk. 4:»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at arealer til støjfølsom anvendelse i særligetilfælde må tåle midlertidige støjgener.8.I§ 57 aindsættes somstk. 6:”Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bygherren ved anmeldelse af et anlæg, som kan påvirkemiljøet væsentligt, skal anvende et særligt skema, og om hvilke oplysninger bygherren skaltilvejebringe og afgive i forbindelse med anmeldelsen.”
§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Retningslinjer i kommuneplantillæg for VVM-pligtige anlæg vedtaget afkommunalbestyrelser efter de hidtil gældende regler opretholdes.Stk. 3.Klager over afgørelser, der før lovens ikrafttræden er indbragt for Natur- ogMiljøklagenævnet og endnu ikke er færdigbehandlet, og klager over afgørelser, som er truffet førlovens ikrafttræden, men som efter lovens ikrafttræden og inden klagefristens udløb indbringes forNatur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.Stk. 4.Skriftlige anmeldelser forud for påbegyndelse af et anlæg efter de hidtil gældende reglerindgivet før lovens ikrafttræden, men som efter lovens ikrafttræden endnu ikke er afsluttet af denVVM-kompetente myndighed, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.Stk. 5.Hvis Natur- og Miljøklagenævnet ved behandling af en klage beslutter, at sagen skalhjemvises til den kompetente myndighed for sager omfattet af § 11 g-§ 11 i, til fornyet behandling,skal den kompetente myndighed behandle sagen efter denne lov.
4
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse
1. Indledning1.1. Formål og baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Vandløbsloven2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget2.2. Naturbeskyttelsesloven2.2.1. Forenklet administration af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje2.2.1.1. Gældende ret2.2.1.2 Lovforslaget2.2.2 Forenklet administration af fortidsmindebeskyttelseslinjen2.2.2.1. Gældende ret2.2.2.2. Lovforslaget2.3. Planloven2.3.1. VVM-reglerne2.3.1.1. Gældende ret2.3.1.2. Lovforslaget2.3.2. Midlertidige støjgener på arealer udlagt til støjfølsom anvendelse2.3.2.1. Gældende ret2.3.2.2. Lovforslaget3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgere6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema
5
1. Indledning1.1. Formål og baggrundSom en del af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2013 er der allerede fundetbesparelser på ca. 13 mio. kr. ved ændringer af lovgivning og administrationspraksis, jf. lov nr. 492af 21. maj 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb og lov om forpligtendekommunale samarbejder og om ophævelse af lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunalesagsbehandling på natur- og miljøområdet.Efter forhandling med KL er der aftalt yderligere initiativer til regelforenkling for ca. 11 mio. kr.Lovforslagets formål er at udmønte disse forenklingsinitiativer. Med lovforslaget foreslås følgendeændringer:På vandløbsområdet gennemførte den tidligere regering i foråret 2011 en ændring afvandløbslovgivningen, der i betydeligt omfang begrænsede vandløbsmyndighedernes mulighed forat nedklassificere offentlige vandløb til private vandløb (L 104, folketingsåret 2010-11, 1. samling).Det er regeringens opfattelse, at begrænsningen er blevet uhensigtsmæssig snæver, davandløbsmyndigheden på baggrund af udmøntningen af lovændringen alene har mulighed for atnedklassificere offentlige vandløb til private i det omfang, der er tale om vandløb, der primærttjener særlige, private formål, herunder afledning af spildevand fra få ejendomme. Samtidig måvandløbet ikke være omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Regeringen ønskerderfor at ophæve den tidligere regerings begrænsninger af vandløbsmyndighedens mulighed for atnedklassificere offentlige vandløb.Samtidig har der gennem tiderne været meget forskellig praksis i kommunerne med hensyn tilklassifikation af vandløb, hvilket blev meget tydeligt efter kommunalreformen pr. 1. januar 2007.Situationen er ofte den, at der i én del af den nye storkommune er offentlige vandløb, som man i enanden del af kommunen normalt ikke ville klassificere som offentlige. Det indebærer enforskelsbehandling af borgerne. Det er den nuværende regerings opfattelse, at ændringerne i 2011bevirkede en fastholdelse af denne forskelsbehandling og i betydelig grad har gjort det svært forkommunerne på en samfundsøkonomisk fornuftig måde at skabe mere ligebehandling.Med dette lovforslag foreslås det, at miljøministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler ombåde opklassifikation og nedklassifikation af vandløb, hvor det vil blive præciseret, hvilke hensynvandløbsmyndigheden kan lade indgå i beslutningen om henholdsvis nedklassifikation elleropklassifikation af et vandløb.På naturbeskyttelsesområdet foreslås det, at reglerne om dispensation fra forbuddet mod bebyggelseinden for skovbyggelinjen i landzone ændres, således at reglerne tilpasses planlovenslandzoneregler. Desuden foreslås det, at reglerne om dispensation fra forbuddet mod bebyggelseinden for skovbyggelinjen i byzone ændres, så visse småbygninger og mindre bygningsændringerkan etableres uden dispensation. Det foreslås også, at hvor der på flere sammenhængendeejendomme ligger en væsentlig, lovlig bebyggelse (husrække) inden for linjen, skal forbuddet modbebyggelse kun gælde mellem husrækken og skoven. Reglen gælder allerede i dag på strækningermed ældre bebyggelse. Ændringerne indebærer en mere forenklet administration af forbuddet modbebyggelse inden for skovbyggelinjen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-4.
6
Det foreslås, at forbuddet i naturbeskyttelsesloven mod tilstandsændringer inden forfortidsmindebeskyttelseslinjen ændres, således at forbuddet ikke gælder for mindrevedligeholdelsesarbejder på bygninger, når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges iubetydeligt omfang. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.På planområdet forslås det, at pligten til altid at udarbejde et kommuneplantillæg for VVM-pligtigeprojekter ophæves. Desuden foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,at bygherren i screeningssager skal indhente og på et særligt skema afgive alle de for sagennødvendige oplysninger.Videre foreslås det, at miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse afplanlovens § 15 a, stk. 1, således, at arealer til støjfølsom anvendelse i særlige tilfælde må tålemidlertidige støjgener. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler omhelikopterlandingspladser og rendez-vous pladser til hospitalsrelateret flyvning således, at eneksisterende helikopterlandingsplads ikke vil blokere for udvidelsen af et hospital.2. Lovforslagets indhold2.1. Vandløbsloven2.1.1. Gældende retEfter vandløbsloven inddeles vandløb i 2 klasser, offentlige vandløb og private vandløb.Klassifikationen er uden betydning for ejerforholdene. Et vandløb eller en strækning af et vandløbejes, uanset om det er klassificeret som offentligt eller privat, som alt overvejende hovedregel afden grundejer, på hvis ejendom vandløbet er beliggende.Klassifikationen er derimod bestemmende for, hvem der har pligten til at vedligeholde vandløbet.Vedligeholdelsesforanstaltninger omfatter for åbne vandløbs vedkommende at skære grøde, fjerneslam og lignende aflejret materiale m.v. og for rørlagte vandløbs vedkommende at sørge for, at derer gennemløb, og at rørene er funktionsdygtige. Det er vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, derhar pligt til at vedligeholde offentlige vandløb, mens det er den private grundejer (bredejeren), derhar pligten for så vidt angår private vandløb.Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om at optage private vandløb som offentlige vandløb.Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvilke kriterier der skal lægges til grund herfor.Vandløbsmyndigheden kan desuden efter regler fastsat af miljøministeren træffe afgørelsen om atnedklassificere offentlige vandløb til private vandløb. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 381 af14. april 2011 om klassifikation og registrering af vandløb, der sætter ret snævre grænser formuligheden for at nedklassificere.Reglerne indebærer, at kun vandløb, som har interesse for en meget snæver kreds, kannedklassificeres, fx vandløb der er anlagt til særlige, private formål.2.1.2. LovforslagetBestemmelsen om, at vandløbsmyndigheden kun kan nedklassificere offentlige vandløb til privatevandløb efter regler fastsat af miljøministeren foreslås præciseret, så ministeren kan fastsætte
7
nærmere regler om, hvilke hensyn vandløbsmyndigheden kan lade indgå i beslutningen omhenholdsvis nedklassifikation eller opklassifikation af et vandløb.Det forventes, at kommunens mulighed for at nedklassificere vandløb føres tilbage til før lov nr.293 af 11. april 2011.Ovennævnte bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb vil blive ændret efterlovens vedtagelse.2.2. Naturbeskyttelsesloven2.2.1. Forenklet administration af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje2.2.1.1. Gældende retEfter naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne oglignende inden for en afstand af 300 m fra skove (skovbyggelinjen). Skovbyggelinjen gælder både ibyzone, landzone og sommerhusområde. For privatejede skove gælder bestemmelsen kun, hvisskovarealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Skovbyggelinjen har til formål at sikreskovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder forplanter og dyr.Kommunalbestyrelsen kan efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, dispensere fra skovbyggelinjenmed henblik på placering af bebyggelse mv. inden for skovbyggelinjen, dvs. tættere på skoven end300 m.I landzone er opførelse af bebyggelse samt andre konstruktioner og anlæg også omfattet afplanlovens § 35, stk. 1, og forudsætter kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse(landzonetilladelse). Ved landzoneadministrationen varetager kommunalbestyrelsen bl.a. landskabs-og naturhensyn i overensstemmelse med planlovens formål i § 1. Efter planlovens § 36, stk. 1,gælder en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, blandt andet for udvidelse afeksisterende helårsboliger op til 250 m2,samt visse master til brug for offentlig varsling ogforsyning. Undtaget er endvidere opførelse af småbygninger som garager, skure mv. på højst 50 m2samt placering af aftægtsboliger og medarbejderboliger på landbrugsejendomme over 30 ha, når deopføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.I dag forudsætter opførelse af bebyggelse mv. i landzone i mange tilfælde både landzonetilladelseefter § 35 i lov om planlægning og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 om forbud modbebyggelse inden for skovbyggelinjen, jf. lovens § 65, stk. 2. Det er kommunalbestyrelsen, dertræffer afgørelse efter begge regelsæt.Forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 17 mod placering af bebyggelse inden for skovbyggelinjenomfatter opførelse af bygninger samt andre faste konstruktioner og anlæg. Forbuddet omfatterendvidere udvidelser eller ændringer af eksisterende bygninger, herunder f.eks. etablering af kvisteeller altaner. Opførelse af udhuse, carporte, garager, drivhuse mv. kræver derforkommunalbestyrelsens forudgående dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Dettegælder, uanset om en sådan bygning kan opføres uden forudgående landzonetilladelse elleranmeldelse efter byggelovgivningen.
8
Der gælder en række undtagelser fra bebyggelsesforbuddet i naturbeskyttelseslovens § 17, jf. § 17,stk. 2, nr. 1-5. Undtaget er blandt andet efter § 17, stk. 2, nr. 4, ”andre områder, der efter denhidtidige lovgivning har været undtaget”, som er en bestemmelse, der i 1992 erstattede en tidligereundtagelse i naturfredningsloven for ”områder, hvor der inden den 1. januar 1968 var påbegyndt envæsentlig, lovlig bebyggelse inden for skovbyggelinjen”. Skæringsdatoen i 1968 blev fastsat påbaggrund af tidligere skæringsdatoer. Undtagelsen i § 17, stk. 2, nr. 4, betyder således, atskovbyggelinjen er reduceret, dvs. forløber tættere på skoven end 300 m i alle områder, hvor der eren væsentlig, lovlig bebyggelse opført før 1968. Baggrunden for reglen er, atbeskyttelsesinteresserne alene knytter sig til arealet mellem rækken af bebyggelse og skoven, nårder eksisterer en væsentlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m.Loven indeholder ikke retningslinjer eller præcise kriterier for den hermed reduceredeskovbyggelinjes nøjagtige forløb. Denne vurdering er overladt til den kompetente myndighed.Det tidligere klagenævn, Overfredningsnævnet, har fortolket bestemmelsen og den tilsvarendebestemmelse om sø- og åbeskyttelseslinjen ved afgørelser om dispensation. Nævnet harfortolket disse bestemmelser således, at når der er en sådan væsentlig, lovlig bebyggelse inden forbeskyttelseslinjen, vil linjen forløbe i den kortere afstand fra søen eller skoven, hvori bebyggelsenligger.2.2.1.2 LovforslagetMed henblik på at begrænse antallet af sager om dispensation fra skovbyggelinjen, hvor debagvedliggende landskabs- og naturhensyn i vidt omfang kan varetages i forbindelse medadministration af planloven, foreslås det, at naturbeskyttelseslovens regler om dispensation tilbyggeri inden for skovbyggelinjen tilpasses planlovens landzoneregler om tilladelse til byggeri mv.i landzone.Det foreslås derfor, at der for områder i landzone ikke længere skal gælde et krav inaturbeskyttelsesloven om dispensation til byggeri inden for skovbyggelinjen, når byggerietsamtidig forudsætter kommunalbestyrelsens landzonetilladelse. Der er i de gældende regler til envis grad tale om dobbeltadministration, idet hensynene til natur og landskab generelt varetages vedadministrationen af planloven.Harmoniseringen i landzone mellem naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjeregler og planlovenslandzoneregler indebærer endvidere, at de undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, der fremgåraf planlovens § 36, stk. 1, også vil gælde i forhold til skovbyggelinjen. En bebyggelse omfattet afplanlovens § 36, stk. 1, vil således kunne opføres i landzone inden for skovbyggelinjen udendispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det gælder blandt andet udvidelse af helårshuse op til 250m2, visse offentlige master til varsling samt opførelse af småbygninger som carporte, drivhuse ogudhuse under 50 m2samt aftægtsboliger på større landbrugsejendomme mv., når disse opføres itilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.Derimod fritages medarbejderboliger, der kan opføres uden landzonetilladelse efter planlovens §36, stk. 1, nr. 12, ikke for kravet om dispensation fra skovbyggelinjen, da der kan være tale om storenye bygninger, som kan have negative konsekvenser for de hensyn, som skovbyggelinjen varetager.
9
Skovbyggelinjen ophæves ikke i landzone, men der vil ikke længere gælde et krav om dispensationefter naturbeskyttelsesloven til bebyggelse, der forudsætter landzonetilladelse eller er omfattet afplanlovens undtagelser fra landzonekravet, bortset fra medhjælperboliger.Skovbyggelinjen vil i landzone fortsat gælde for byggeri, der forudsætter lokalplanlægning, f.eks.byudvikling eller større anlæg som vindmølleparker og store virksomhedsbyggerier mv.Der henvises til den foreslåede bestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, nr. 1, jf.lovforslagets § 2, nr. 5.Det foreslås endvidere at udvide de gældende undtagelser fra bebyggelsesforbuddet inden forskovbyggelinjen i byzone.Kommunerne træffer i dag mange afgørelser om dispensation fra forbuddet mod bebyggelse indenfor skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, med henblik på opførelse afsmåbygninger som f.eks. skure og drivhuse, jf. § 65, stk. 2. Mange afgørelser i byzone vedrørerstrækninger, der er mere eller mindre udbyggede med bymæssig bebyggelse, og hvor der ikke ervæsentlige naturbeskyttelsesmæssige interesser i forhold til den bebyggede del af ejendommeneeller arealerne langs skoven.Det foreslås på den baggrund, at der fremover uden kommunalbestyrelsens forudgåendedispensation kan opføres småbygninger inden for skovbyggelinjen, når de pågældende bygningeropføres i tilknytning til beboelseshuse og ikke medfører oprettelse af en ny bolig i byzone. Der ertale om garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger, der tilsammen udgør optil 50 m2. Yderligere bebyggelse vil skulle vurderes konkret af kommunalbestyrelsen i forhold tilforbuddet i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1.Sommerhusområder er ikke omfattet af forslaget om at undtage småbygninger frabebyggelsesforbuddet i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, da dette vil kunne have negativelandskabelige konsekvenser. Det vil især være tilfældet i de mange sommerhusområder, der erbeliggende ofte uden synlige ejendomsskel i det åbne land eller kystnært.Der henvises til den foreslåede bestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, nr. 2, jf.lovforslagets § 2, nr. 3.Det foreslås desuden, at der inden for skovbyggelinjen i landzone, byzone og sommerhusområderuden dispensation kan foretages bygningsændringer, som f.eks. etablering af karnapper og altaner,der ikke indebærer en udvidelse af boligarealet.Der henvises til den foreslåede bestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, nr. 3, jf.lovforslagets § 2, nr. 3.Det foreslås endvidere, at den gældende undtagelsesbestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 17,stk. 2, nr. 4, for områder, hvor der inden den 1. januar 1968 var påbegyndt en væsentlig, lovligbebyggelse inden for skovbyggelinjen ændres, så undtagelsen gælder alle steder, hvor der på fleresammenhængende ejendomme ligger en væsentlig, lovlig bebyggelse inden for linjen. Det er enforudsætning, at der er tale om eksisterende lovlig bebyggelse.
10
Forslaget betyder, at skovbyggelinjen vil være generelt reduceret i sådanne områder, dvs. gælde foren mindre beskyttelseszone end 300 m og dermed alene omfatte området mellem husrækken ogskoven. De naturbeskyttelsesmæssige interesser er generelt knap så tungvejende i sådanne områdermed bymæssig bebyggelse. Bestemmelsen vil gælde både i byzone, landzone og sommerhusområdemen vil i realiteten kun have betydning i byzone, hvor der er bymæssig bebyggelse.Der henvises til den foreslåede bestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 5, jf. lovforslagets§ 2, nr. 5.2.2.2 Forenklet administration af fortidsmindebeskyttelseslinjen2.2.2.1. Gældende retFortidsmindernes omgivelser er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 18, hvorefter der ikke måforetages ændring i tilstanden af arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet eftermuseumsloven (fortidsmindebeskyttelseslinjen). Forbuddet omfatter ud over blandt andettilplantning og terrænændringer også opførelse af bebyggelse, om- og tilbygninger samt vissemindre vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, som f.eks. udskiftning af tag og bygningsdele.Forbuddet mod tilstandsændringer i § 18, stk. 1, indebærer, at enhver ændring af tilstanden kun kanske efter forudgående dispensation. Efter gældende praksis antages det dog, at almindeligevedligeholdelsesarbejder som maling mv. kan ske uden dispensation, mens andre bygningsarbejder,der medfører ændringer i tilstanden, forudsætter tilladelse.2.2.2.2. LovforslagetDet foreslås at harmonisere forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 18 mod tilstandsændringer indenfor fortidsmindelinjen med de tilsvarende bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 5, nr. 7,om klitfredningslinjen og § 15, stk. 4, nr. 6, om strandbeskyttelseslinjen, således at mindrevedligeholdelsesarbejder der ikke øger bygningshøjden, undtages fra forbuddet.2.3. Planloven
2.3.1. VVM-reglerne2.3.1.1. Gældende retPlanlovens bestemmelser om VVM blev i forbindelse med kommunalreformen i 2005 overført fraregionplanlægningen til kommuneplanlægningen. Det betyder, at et VVM-pligtigt projekt efterkommunalreformen først må tillades og igangsættes, når der er vedtaget et kommuneplantillæg, somindeholder retningslinjer for det pågældende projekt. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget tilkommuneplantillægget skal der samtidig udarbejdes en redegørelse for projektets miljømæssigekonsekvenser. I sager, hvor en bygherre anmelder et projekt til en kommune med henblik på, atkommunen skal tage stilling til, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt (screeningssager) er derikke særlige forpligtelser for bygherren til fuldt ud at oplyse sagen. Selve VVM-processen er vedhjælp af bemyndigelsesbestemmelser uddybet i en VVM-bekendtgørelse, som tillige implementererVVM-direktivets krav til miljøkonsekvensvurderingen og direktivets bilag I-IV.
11
2.3.1.2. LovforslagetIndholdsmæssigt sigter forslaget på at lette VVM-reglerne på to punkter:For det første foreslås det, at pligten til altid at udarbejde et kommuneplantillæg som led iudarbejdelsen af VVM-redegørelsen ophæves. Kommunalbestyrelsen kan frit vælge at gennemføreVVM-proceduren i parallel proces med udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og/eller lokalplan,hvor kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt.Forslaget vil indebære en forandring af den kommunale proces, idet der ikke skal udarbejdes etkommuneplantillæg, hvis anlægget kan optages inden for afgrænsningen af den allerede gældendeplanlægning i kommunen.Et eksempel herpå er nye/ændrede anlæg, der skal miljøgodkendes og ligger indenfor rammerne afen gældende lokalplan. Der kan også være tale om mange strækningsanlæg og anlæg, der kanetableres på grundlag af en landzonetilladelse.Det medfører tillige, at kommunalbestyrelsen efter planloven som udgangspunkt vil skulle træffe enselvstændig afgørelse om at tillade VVM-pligtige projekter, hvor denne afgørelse tidligere harværet indarbejdet i kommunalbestyrelsens beslutning om at vedtage et kommuneplantillæg. Denneselvstændige afgørelse skal opfylde de almindelige processuelle og indholdsmæssige krav tilforvaltningsretlige afgørelser.I det omfang, at kommunalbestyrelsen vælger en parallel proces af VVM-processen ogkommuneplantillægget for et konkret anlæg, skal kommuneplantillægget tilvejebringes inden dealmindelige regler for planforslag i loven.Som konsekvens heraf skal der i VVM-regelsættet bl.a. skal indarbejdes selvstændige hørings- ogafgørelsesregler. I dag er disse regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 omvurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov omplanlægning med senere ændringer (VVM-bekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse vil bliverevideret på tidspunkt for lovens ikrafttræden.For det andet foreslås det at gøre anvendelsen af et screeningsskema obligatorisk. Bygherren skalanvende screeningsskemaet i forbindelse med anmeldelse af et projekt. Indholdet af skemaet, sommiljøministeren efter forslaget vil kunne fastsætte nærmere regler om, forventes at blive udarbejdetmed udgangspunkt i det screeningsskema, som er en del af Naturstyrelsens vejledning om VVM iplanloven. Et obligatorisk screeningsskema skal være med til at sikre såvel en letteresagsbehandling for kommunerne som en lettere og smidigere proces for den enkelte bygherre.Der forventes i den forbindelse at blive fastsat regler om, at bygherren skal tilvejebringe alle deoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling.2.3.2. Midlertidige støjgener på arealer udlagt til støjfølsom anvendelse2.3.2.1. Gældende retEfter planloven vil planlægning for helikopterlandingspladser som oftest være omfattet aflokalplanpligten efter planlovens § 13, stk. 2. Det vil derfor være den almindelige praksis for
12
lokalpligtens grænser, der finder anvendelse i det konkrete tilfælde. I forbindelse medplanlægningen for etableringen af helikopterlandingspladser vil kommunerne skulle overveje dekonkrete placeringer af pladserne, herunder muligheden for at placere pladserne i Områder medSærlig Drikkevandsinteresser (OSD).Efter gældende ret må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse,hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv. kan sikre denfremtidige anvendelse mod støjgener, jf. planlovens § 15 a, stk. 1.Der er som hovedreglen et forbud mod at udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse,medmindre der fastsættes afskærmningsforanstaltninger. Hvis Miljøstyrelsens vejledendestøjgrænser ikke kan overholdes ved en konkret anvendelse af et areal, er der tale om et støjbelastetareal. Støjfølsom arealanvendelse er først og fremmest anvendelse til boligformål, men også enrække bygninger til offentlige formål, herunder bl.a. hospitaler, kan karakteriseres som støjfølsomanvendelse.Med hensyn til støjbelastningen antages det, at der ved planlægningen af en helikopterlandingspladssættes grænser for udvidelsen af arealer i nærheden af landingspladsen til støjfølsom anvendelse, jf.planlovens § 15 a, stk. 1.En eksisterende helikopterlandingsplads vil herefter kunne blokere for en senere udvidelse af f.eks.et hospital, fordi hospitaler betragtes som støjfølsom arealanvendelse.De vejledende grænseværdier for støj samt planlovens bestemmelser er fastsat på et tidspunkt, hvorhelikopterlandingspladser og landingspladser specifikt til brug for akutlægehelikoptere ikke havdesamme aktualitet som i dag.I begyndelsen af 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe vedrørende helikopterlandingspladser iforbindelse med en varig akutlægeordning bestående af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Trafikstyrelsen, Forsvarskommandoen,Flyvertaktisk Kommando, KL og Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, RegionSyddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Arbejdsgruppen skulle bl.a. beskrive delovgivningsmæssige rammer for etablering af helikopterlandingspladser samt kortlægge eventuellebehov for ændringer af de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Arbejdsgruppen afrapporteredei juni 2012.Arbejdsgruppen anbefalede en ændring af planloven, således at miljøministeren kan fastsættenærmere regler om fravigelse fra planlovens § 15 a, stk. 1, af hensyn til muligheden forefterfølgende at udvide de sygehuse, som har anlagt en helikopterlandingsplads tilhospitalsrelaterede flyvninger.2.3.2.2. LovforslagetI overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det, at ministeren får mulighed forat fastsætte nærmere regler om fravigelse af planlovens regler således, at arealer til støjfølsomanvendelse i særlige tilfælde må tåle midlertidige støjgener. Det forventes, at bemyndigelsen vilblive udnyttet til at fastsætte regler om helikopterlandingspladser og rendez-vous pladser tilhospitalsrelateret flyvning således, at en eksisterende helikopterlandingsplads ikke vil blokere forudvidelsen af et hospital.
13
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDer er opnået enighed om, at de enkelte lovændringer samlet vil betyde lettelser for kommunernesopgavevaretagelse på 11 mio. kr. frem til og med 2015.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for staten eller regionerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslagene til ændring af vandløbsloven vil på sigt kunne indebære en udgift for jordbrugserhvervettil vedligeholdelse af vandløb, der nedklassificeres fra offentlige til private vandløb. Beløbetskønnes at være af beskeden størrelse for den enkelte jordbruger.Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser i øvrigt.Forslaget om forenklet administration af skovbyggelinjen forventes at medføre færredispensationsansøgninger indenfor skovbyggelinjen.Forslaget om at indføre et obligatorisk screeningsskema ved anmeldelse af et projekt, der eromfattet bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen, skal være med til at sikre en lettere og smidigere procesfor den enkelte bygherre. Samtidig vil det foreslåede skema betyde en større gennemsigtighed forbygherre i forhold til betydning af øvrig lovgivning for det konkrete projekt og dermed på ettidligere tidspunkt give mulighed for justeringer af det planlagte projekt, herunder i forhold tilgrænsen for VVM-pligt.Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser i øvrigt.5. Administrative konsekvenser for borgereForslaget om forenklet administration af skovbyggelinjen forventes at medføre færredispensationsansøgninger indenfor skovbyggelinjen.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne i øvrigt.6. Miljømæssige konsekvenserMed hensyn til den foreslåede bestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, nr. 1, jf.lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 17, jf. § 65, stk. 2, tilpassesplanlovens §§ 35 og 36 om administration af bebyggelse i landzone, skal det bemærkes, atkommunalbestyrelsen i forbindelse med administrationen af planloven generelt skal varetagehensyn til natur og landskab. Det vurderes på den baggrund, at de miljømæssige konsekvenser afforslaget vil være begrænsede.Placering af småbygninger og udvidelser af helårshuse mv., der i landzone bliver undtaget frakravet om dispensation fra skovbyggelinjen som følge af forslaget, får normalt dispensation eftergældende regler. Det kan dog ikke afvises, at der i enkelte tilfælde vil kunne placeres småbygningermv, der ikke ville have fået en dispensation efter gældende regler.Med hensyn til de foreslåede bestemmelser til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, nr. 2 og 3, jf.lovforslagets § 2, nr. 3, om henholdsvis adgangen til at opføre småbygninger og foretagebygningsændringer, vil forslagene næppe have særlige konsekvenser for naturbeskyttelsen og detlandskab, som skovbyggelinjen beskytter, på grund af tilknytningen til eksisterende bebyggelse.
14
Dog må det forventes, at der vil komme lidt flere småbygninger mv. inden for skovbyggelinjen desteder, hvor byggelinjen er konkret reduceret, og hvor der normalt meddeles afslag på dispensation.Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 3, nr. 2, kun gælder for byzone og ikkefor sommerhusområder.Også i forhold til den foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 4, jf. lovforslagets§ 2, nr. 4, om begrænsning af beskyttelseszonens udstrækning, hvor der er en eksisterendevæsentlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m, vil konsekvenserne være begrænsede, daområdet mellem bebyggelsen og skoven fortsat vil være omfattet af beskyttelsen.Det kan ikke udelukkes, at en generelt gældende reduktion af skovbyggelinjen vil medføre enlovliggørelse af ulovligt byggeri, som kommunen ikke har haft kendskab til, f.eks. en ulovligtilbygning mod skoven.Særligt med hensyn til forslagenes overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF (med senereændringer) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planer (habitatdirektivet) vil de vurderingeraf forholdet til Natura 2000-områder, som direktivet foreskriver, i praksis i langt de fleste tilfældeske i forbindelse med landzoneadministrationen eller byggesagsbehandlingen efter byggeloven.Bebyggelse uden tilladelse kan som udgangspunkt kun placeres i tilknytning til eksisterendebebyggelse. Forslagene vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse medhabitatdirektivet.Bilag 4 arter vil være beskyttede af det generelle forbud mod at ødelægge eller beskadige yngle-eller rasteområder i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a.Forslaget om at indføre et obligatorisk screeningsskema ved anmeldelse af et projekt, der eromfattet bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen vil betyde en større gennemsigtighed for bygherre iforhold til betydning af øvrig lovgivning for det konkrete projekt og dermed på et tidligeretidspunkt give mulighed for justeringer af det planlagte projekt, herunder i forhold til grænsen forVVM-pligt.Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenSærligt med hensyn til forslaget om, at naturbeskyttelseslovens regler om forbud mod bebyggelseinden for skovbyggelinjen tilpasses planlovens landzoneregler, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vurderesdette forslag at være i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF (med senere ændringer)om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planer (habitatdirektivet). En konkret vurdering afforholdet til Natura 2000-områder vil i praksis i langt de fleste tilfælde ske i forbindelse medlandzoneadministrationen eller byggesagsbehandlingen efter byggeloven. Bebyggelse udentilladelse kan som udgangspunkt kun placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.Lovforslaget indeholder ingen ændringer i forhold til implementeringen af VVM-direktivet i danskret.Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
15
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Udkast til lovforslag har været i høring hos:Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Akademirådet,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologiforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,Bæredygtigt Landbrug, COWI A/S, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund,Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark), Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, DanskBotanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, DanskFritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), DanskOrnitologisk Forening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Skovforening, Dansk Træforening,Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Advokater, DanskeBiologer, FaDB, Danske Dagblades Forening, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter,Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Mediers Forum, DanskeRegioner, Danske Revisorer, Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Vandløb,DELTA, Den Danske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd & Selskab, Det ØkonomiskeRåd, DHI, Dyrenes Beskyttelse, EnviNa, Energinet.dk, Erhvervsstyrelsens Team EffektivRegulering, 3F Fagligt Fælles Forbund, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet,FORCE Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Fredningsnævnsformænd iDanmark og disses suppleanter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer – FSR, ForeningenRegnskovsgruppen Nepenthes, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker iDanmark, Friluftsrådet, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS – Godkendt TeknologiskService, HedeDanmark, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Jagt- ogSkovbrugsmuseet, KL, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Konpa,Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Landsbyrådet, Landsforeningen afLandsbysamfund, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Miljøbevægelsen NOAH,Miljøcenter Vestjylland, Miljøpartiet de Grønne, Miljøteknisk Brancheforening, MTG A/S, MærskOlie og Gas AS, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur og Ungdom, Nordicom,Nordsøfonden, NSOC-D, Orbicon, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende LandinspektørersForening, Rambøll Danmark, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,Region Sjælland, Region Syddanmark, Skov & Landskab (Københavns Universitet),Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening,Verdensnaturfonden, Videnscenter for Landbrug, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet,Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, Lone Kørnøv,Aalborg Universitet, Bo Elling, Roskilde Universitet
9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiskekonsekvenser for stat,kommuner og regionerAdministrativekonsekvenser for stat,Lovforslaget har ikke økonomiskekonsekvenser for kommuner, regioner ogstaten.Lovændringerne vil betyde lettelser forkommunernes opgavevaretagelse på ca. 11Negative konsekvenser/merudgifterIngen
Ingen
16
kommuner og regioner
mio. kr. frem til 2015.Lovforslaget har ikke administrativekonsekvenser for regioner og staten.Omklassificering til privatvandløb vil medføre flereudgifter tilvandløbsvedligeholdelse.Samlet vurderes lovændring enat medføre marginalemerudgifter forlandbrugserhvervet.Ingen
Økonomiskekonsekvenser forerhvervslivet
Ingen
Administrativekonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssigekonsekvenserAdministrativekonsekvenser forborgerneForholdet til EU-retten
Færre dispensationsansøgninger indenforskovbyggelinjen.Tidligere mulighed for justeringer af detplanlagte projekt, herunder i forhold tilgrænsen for VVM-pligt, pga.screeningsskemaet.Færre dispensationsansøgninger indenforskovbyggelinjen.
De miljømæssige konsekvenservurderes at være begrænsede iforhold til skovbyggelinjen.
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
17
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1Til nr. 1 og 2Efter vandløbsloven inddeles vandløb i 2 klasser, offentlige vandløb og private vandløb.Klassifikationen er uden betydning for ejerforholdene. Et vandløb eller en strækning af et vandløbejes, uanset om det er klassificeret som offentligt eller privat, som alt overvejende hovedregel afden grundejer, på hvis ejendom vandløbet er beliggende.Klassifikationen er derimod bestemmende for, hvem der har pligten til at vedligeholde vandløbet.Vedligeholdelsesforanstaltninger omfatter for åbne vandløbs vedkommende at skære grøde, fjerneslam og lignende aflejret materiale m.v. og for rørlagte vandløbs vedkommende at sørge for, at derer gennemløb, og at rørene er funktionsdygtige. Det er vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, derhar pligt til at vedligeholde offentlige vandløb, mens det er den private grundejer (bredejeren), derhar pligten for så vidt angår private vandløb.Regler om nedklassifikation af offentlige vandløb til private i den gældende bekendtgørelse omklassifikation og registrering af vandløb er medvirkende til at fastholde en ulighed mellem borgereinden for samme kommune med hensyn til pligten til at vedligeholde vandløb. De indebærer, at kunvandløb, der er meget snævert knyttet til private interesser, kan nedklassificeres.Med den foreslåede affattelse af vandløbslovens § 10 skabes der mulighed for, at kommunerne kanensarte klassifikationen inden for kommunens grænser og nedklassificere de vandløb, der irealiteten ikke har offentlig interesse.Med bemyndigelsen i den foreslåede § 11 vil der blive udarbejdet regler, der i højere grad givervandløbsmyndigheden muligheder for at lade lokale, konkrete vurderinger ligge til grund forbeslutning om at nedklassificere offentlige vandløb. Heri kan bl.a. indgå, om det offentlige harinteresse i vandløbets vedligeholdelse, eller om der kun er private interesser forbundet hermed.Det vil desuden blive overvejet, om der skal fastsættes regler om, hvilke kriterier der skal ligge tilgrund for at opklassificere private vandløb til offentlige vandløb. Der findes ikke i dag reglerherom. Det ligger dog som en uudtalt forudsætning for vandløbsloven, at kun vandløb, som har envis almen interesse, fx af rekreativ eller biologisk karakter eller som recipient for større offentligespildevandsanlæg, bør være offentlige med den konsekvens, at vedligeholdelsen erskattefinansieret.
Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at den gældende bestemmelse suppleres med krav om, at driftsbygningen skal opføresi tilknytning til eksisterende bebyggelse. Opførelse af sådanne bygninger uden tilknytning tileksisterende bebyggelse vil kræve en landzonetilladelse. Stramningen vil næppe få stor betydning,da driftsbygninger primært opføres i landzone. Den foreslåede bestemmelse vil medføre at der vil
18
gælde de samme regler for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger inden forskovbyggelinjen både i landzone og uden for landzone.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 2Det foreslås at den nugældende bestemmelse i lovens § 17, stk. 2, nr. 5, udgår. Forslaget skal ses isammenhæng med den foreslåede bestemmelse i nr. 4. Der henvises til bemærkninger til denne.
Til nr. 3Til § 17, stk. 3, nr. 1Den foreslåede bestemmelse vedrører landzone. Med forslaget tilpasses naturbeskyttelseslovensregler om skovbyggelinjen planlovens landzoneregler i § 35, stk. 1, og § 36, stk. 1, jf. stk. 2, såledesat der ikke længere skal træffes afgørelse efter begge regelsæt.Med forslaget ophæves kravet om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 til byggeri indenfor skovbyggelinjen, når byggeriet sker i landzone og derfor forudsætter, at kommunalbestyrelsenmeddeler landzonetilladelse. Ved administration af planloven skal kommunalbestyrelsen som hidtilvaretage hensynet til natur og landskab, herunder til skoven som landskabselement og til arealerlangs skoven som levested for planter og dyr.De undtagelser, der fremgår af planlovens § 36, stk. 1, jf. 2, hvorefter det blandt andet ikke kræverlandzonetilladelse at udføre om- og tilbygninger af helårshuse op til 2502, opføre vissesmåbygninger og offentlige master til varsling og visse aftægtsboliger samt udvide mindreerhvervsvirksomheder, der er lovligt indrettet i en tidligere landbrugsbygning, vil efter forslagetogså gælde for sådant byggeri inden for skovbyggelinjen i landzone.Derimod undtages opførelse af nye medhjælperboliger, der er omfattet af § 36, stk. 1, nr. 12, somkan opføres uden landzonetilladelse på en landbrugsejendom over 30 ha i tilknytning tilejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ikke fra kravet om skovbyggelinjedispensation. Derhenvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.Med forslaget bortfalder kravet om dispensation og kommunalbestyrelsens sagsbehandling for enrække byggerier i landzone.Skovbyggelinjen ophæves ikke. I landzone vil skovbyggelinjen fortsat gælde for byggeri, derforudsætter lokalplanlægning, f.eks. byudvikling eller større anlæg som vindmølleparker og storevirksomhedsbyggerier mv. I disse tilfælde vil virkeliggørelse af lokalplanen forudsætte entenkommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation, eller, som det ofte er tilfældet for byudvikling,ansøgning hos Naturstyrelsen om at ophæve skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet.Det er en konsekvens af forslaget, at skovejer i de undtagede tilfælde ikke længere underrettes ombyggeri inden for skovbyggelinjen, som ellers er et krav efter gældende regler inaturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. I de tilfælde, hvor et byggeri forudsætter en landzonetilladelse,vil kravet om forudgående høring af naboer i planlovens § 35, stk. 3, finde anvendelse.
19
Til § 17, stk. 3, nr. 2Med forslaget kan der uden kommunalbestyrelsens forudgående dispensation inden forskovbyggelinjen i byzone opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygningerpå højst 50 m2, når de pågældende bygninger opføres i tilknytning til beboelseshuse og ikkemedfører oprettelse af en ny bolig.Forslaget er inspireret af planlovens § 36, stk. 1, nr. 7, der undtager mindre bygninger op til 50 m2som carporte, drivhuse og udhuse mv. fra kravet om landzonetilladelse efter lovens § 35, stk. 1, nårdisse bygninger opføres i tilknytning til enfamiliehuse, og byggeriet ikke medfører oprettelse af enny selvstændig bolig.Det foreslåede krav om tilknytning svarer til formuleringen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 7, ogbetyder, at den nye bebyggelse sammen med ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer skaludgøre en hensigtsmæssig enhed. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag om ændring afplanloven i 2009 (LF 135 – FT 2008/2009), at »ved opførelse af bygninger »i tilknytning til« forståsi overensstemmelse med planlovens mangeårige administrationspraksis opførelse inden for enafstand af indtil ca. 20 m fra bebyggelsen. Det er dog ikke alene afstanden, der afgør, om enbygning kan siges at ligge i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Det beror på en samletvurdering af, om byggeriet naturligt opleves som havende tilknytning til den eksisterendebebyggelse, bl.a. henset til terrænforhold og landskabet i øvrigt.«Bestemmelsen om at undtage småbygninger fra bebyggelsesforbuddet vil give mulighed for atopføre carporte, garager og udhuse mv. på enkeltvis eller tilsammen op til 50 m2. Ved beregningenaf det samlede maksimale bebyggelsesareal på 50 m2medregnes ikke eksisterende bygninger,hvortil der allerede er meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. § 17, stk. 1.Det er en konsekvens af forslaget, at skovejer i disse tilfælde ikke længere underrettes om byggeriinden for skovbyggelinjen, som ellers er et krav efter gældende regler i naturbeskyttelseslovens §65, stk. 2.Med de 50 m2som det maksimale bebyggelsesareal for de bygninger, der kan opføres udentilladelse, og under hensyn til, at disse skal opføres i tilknytning til de eksisterendebeboelsesbygninger, vurderes ændringen ikke at medføre væsentlige negative konsekvenser for dehensyn, som skovbyggelinjen varetager.Forslaget om småbygninger vil gælde i byzone. I landzone vil gælde en tilsvarende undtagelse somfølge af forslaget om harmonisering med planlovens §§ 35 og 36 i landzone, jf. den foreslåedebestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, nr. 1.Til § 17, stk. 3, nr. 3Med forslaget kan der uden dispensation inden for skovbyggelinjen foretages bygningsændringer,som f.eks. etablering af karnapper og altaner, der ikke indebærer en udvidelse af boligarealet.Forslaget om at undtage bygningsændringer som f.eks. karnapper og altaner fra krav omdispensation vil gælde overalt, men vil primært få betydning i landzone og sommerhusområder, idetmange sammenhængende bebyggelser vil komme til at ligge uden for skovbyggelinjen i byzonesom konsekvens af forslaget om at ændre naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets§ 2, nr. 5.
20
Forslaget omfatter kun bygningsændringer, der ikke medfører en udvidelse af beboelsesarealet, dvs.det omfatter f.eks. ikke lukkede altaner, der således fortsat kræver dispensation.Det bemærkes, at bebyggelsesforbuddet i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, ikke omfatteralmindelige vedligeholdelsesarbejder, herunder f.eks. udskiftning af døre og vinduer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 4Opførelse af nye medhjælperboliger i landzone, der er omfattet af § 36, stk. 1, nr. 12 i lov omplanlægning, og som er undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter planlovens § 36, stk. 2,fritages ikke fra kravet om skovbyggelinje efter den foreslåede § 17, stk.3, nr. 1, jf. lovforslagets §2, nr. 3, da der kan være tale om relativt store bygninger.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 17, stk.3, nr. 1, jf. lovforslagets § 2, nr.3.Til nr. 5Forslaget udvider anvendelsesområdet for den gældende undtagelse i § 17, stk. 2, nr. 4, for ”andreområder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget”, dvs. områder, hvor der inden den 1.januar 1968 var påbegyndt en væsentlig, lovlig bebyggelse inden for skovbyggelinjen, til at gældealle steder, hvor der på flere sammenhængende ejendomme ligger en væsentlig, lovlig bebyggelseinden for linjen, uanset hvornår bebyggelsen er opført. Den ændrede formulering har herudover tilformål at præcisere bestemmelsens indhold i overensstemmelse med administrativ praksis.Bestemmelsen vil betyde, at skovbyggelinjen vil være generelt reduceret ved sammenhængendebebyggelser på samme måde som efter gældende regler, men bestemmelsen vil også findeanvendelse på sammenhængende bebyggelse, der er opført efter 1968. Det vil sige, at byggelinjenvil forløbe i den kortere afstand fra skoven, hvor bebyggelsen ligger, og forbuddet i lovens § 17,stk. 1, vil kun gælde på arealer mellem husrækken og skoven.Bebyggelse, der er opført i byzone, er normalt opført på grundlag af en lokalplan eller en ældrebyplanvedtægt og med dispensation fra skovbyggelinjen. Nogle steder vil skovbyggelinjen alleredevære konkret reduceret, hvis en kommune har anmodet Miljøministeriet om i medfør afnaturbeskyttelseslovens § 69 at ophæve skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet. I disseafgørelser vil ophævelsen normalt ikke være sket helt ind til skoven, men ophævelse er sket efter enkonkret vurdering i forhold til området og bebyggelsesplanen.Andre steder er skovbyggelinjen reduceret for hele eller dele af en kommune på grundlag afministeriets afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 69, idet kommunen for udbyggede områderhar ønsket en administrativ lettelse ved at fastlægge linjen således, at kun arealet mellem deneksisterende bebyggelse og skoven er omfattet af bebyggelsesforbuddet. Herved kan der opførestilbygninger, skure, carporte mv. uden forudgående dispensation, hvis bebyggelsen opføres baglinjen, dvs. ved siden af eller bag husrækken.Når der er tale om et område med væsentlig bebyggelse, vil negative konsekvenser for natur oglandskab være begrænsede samtidig med, at der opnås en administrativ lettelse.
21
Vurderingen af, hvor den reducerede skovbyggelinje forløber i områder med væsentlig, lovligbebyggelse vil svare til den vurdering, som kommunerne foretager i dag, bortset fra alderskravet(før 1. januar 1968). Som følge heraf forventer Naturstyrelsen ikke at udarbejde en vejledningherom, medmindre der opstår et behov herfor.Tidligere klagenævnspraksis vil stadig have betydning for, om der er tale om væsentlig lovligbebyggelse. Efter praksis udgør et enkelt eller to huse ikke en ”væsentlig bebyggelse”.Retningslinjer kan findes i tidligere afgørelser fra Overfredningsnævnet, som blandt andet ergengivet i optagelse nr. 143 i ”Overfredningsnævnet Orienterer” fra marts 1981, jf. ovenfor dealmindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.3., som vil blive lagt på Naturstyrelsenshjemmeside.Det vil som hidtil være op til kommunen at vurdere, om der er tale om en væsentligsammenhængende bebyggelse, som bevirker, at skovbyggelinjen generelt er reduceret i et område.Kommunerne har ansvaret for at vedligeholde arealinformationerne i Danmarks Miljøportal for såvidt angår skovbyggelinjen.Den generelle undtagelse i medfør af § 17, stk. 2, nr. 4, i den gældende lov kræver ikke kommunensafgørelse, da den fremgår direkte af loven. Men det præcise forløb af skovbyggelinjen beror påkommunens vurdering og denne kan i en konkret sag om dispensation eller påbud, hvor det harbetydning, om et areal er omfattet af linjen eller ej, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 6Forslaget er en harmonisering af bestemmelsen med de tilsvarende bestemmelser om undtagelserfra forbud mod tilstandsændringer inden for klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen.Det foreslås således, at mindre vedligeholdelsesarbejder, der kan ske, uden at bygningshøjden øgeseller kun øges i ubetydeligt omfang, kan udføres uden tilladelse. Det betyder, at undtagelsen vilomfatte vedligeholdelsesarbejder som f.eks. udskiftning af tagplader eller enkelte vinduer, men ogsåarbejder der indebærer mindre ændringer f.eks. i forbindelse med udskiftning af vinduer og tag.Undtagelsen gælder alene mindre vedligeholdelsesarbejder, dvs. den omfatter ikke udskiftning aff.eks. små vinduer med panoramavinduer eller ombygning af terrasser til havestuer og lignende.Ligeledes kan ændringer af tagkonstruktion eller -beklædning være så omfattende eller markant, atdet må anses for et større vedligeholdelsesarbejde, som forudsætter dispensation.På grund af de særlige beskyttelseshensyn, der gælder for og omkring fortidsminder, er detpræciseret, at bygningshøjden ikke må forøges mere end ubetydeligt.Konkrete vilkår om f.eks. placering og udformning af en bygning, der er knyttet til tidligereafgørelser om dispensation, skal fortsat overholdes.
Til § 3
22
Til nr. 1Fodnoten til loven foreslås ændret, da Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(VVM-direktivet) erstatter Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2003/35/EF ommulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer påmiljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentligdeltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.Til nr. 2Bestemmelserne foreslås ophævet som en konsekvens af, at der gives mulighed for at tilvejebringeVVM-redegørelsen uafhængig af kommuneplantillægget, men inden for planlovens almindeligeregler for tilvejebringelse af kommuneplantillæg og lokalplaner. Det betyder, at de hidtil gældendesærlige regler for retningslinjer i kommuneplanen (§ 11 a, nr. 7), det særlige redegørelseskrav forkommuneplantillæg (§ 11 e, stk. 3) samt lempelserne for lokalplaner knyttet til kommuneplantillæg(§ 16, stk. 5) ikke vil gælde for de fremtidige kommuneplantillæg, hvor kommunalbestyrelsenvælger at gennemføre planlægningen parallelt med VVM-processen. Her vil alene de almindeligeindholdsmæssige krav til kommune- og lokalplaner være gældende.Til nr. 3Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af forslaget om muligheden for at afkoble VVM-processen og udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg. Det forudsættes, at et eventueltforslag til kommuneplantillæg vil følge de almindelige regler for tilvejebringelse af kommune-plantillæg og lokalplaner.Til nr. 4Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af forslaget om muligheden for at afkoble VVM-processen og udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg. Forslaget om afkoblingen medfører,at hvis kommunalbestyrelsen har valgt at gennemføre VVM-processen uden parallel udarbejdelse afkommuneplantillæg, vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle gennemføres en scopingproces forudfor udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Med scopingprocessen sker der en tidlig og sikkerfastlæggelse af, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde. VVM-direktivet (2011/92/EU) lægger ipræamblen vægt på, at offentligheden sikres en effektiv deltagelse i beslutningstagningen gennemmulighed for at fremsætte udtalelser og give udtryk for betænkeligheder, som kan være relevantefor beslutningerne. Effektiviteten kan sikres ved, at inddragelsen sker så tidligt i VVM-processensom muligt for at give mulighed for at påvirke projektudformningen med henblik på at mindskepåvirkningen af omgivelserne. Derfor fastholdes den nuværende kreds af høringsberettigede (deberørte myndigheder og offentligheden) samt den gældende bestemmelse om foroffentlighed.Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i planlovens § 11 g, stk. 2.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at VVM-redegørelsen nu foreslås at få enselvstændig status i stedet for at indgå som redegørelsen i et kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen vil således nu have brug for en selvstændig bestemmelse om høring. Det foreslås atvidereføre den hidtil gældende høringsfrist på mindst 8 uger, da den vurderes at være ioverensstemmelse med VVM-direktivets krav om rimelige tidsrammer for at informere
23
offentligheden og for den berørte offentlighed at opnå reel deltagelse i VVM-processen. Der ersåledes ikke foretaget processuelle ændringer i forhold til høringen bortset fra dem, som følger af, atVVM-redegørelsen ikke længere er en del af et kommuneplantillæg.Til nr. 6 og 7Det foreslås, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at arealer til støjfølsomanvendelse i særlige tilfælde må tåle midlertidige støjgener. Det forventes, at bemyndigelsen vilblive udnyttet til at fastsætte regler om, at helikopterlandingspladser og rendez-vous pladser tilhospitalsrelateret flyvning til hospitaler, som planlægningsmæssigt set er arealer udlagt tilstøjfølsomanvendelse, midlertidigt må overskride de vejledende støjgrænser.Bestemmelsen er dermed en fravigelse fra hovedreglen i lovens § 15 a, stk. 1.
Til nr. 8Med forslaget gives miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at bygherren forud forpåbegyndelsen af et anlæg omfattet af lovens § 11 g skal anvende et særligt skema til anmeldelsen.Det foreslås, at der vil være tale om screeningspligtige projekter, som vil være omfattet afoplysningsforpligtelsen i særlig skemaform.Indholdet af skemaet forudsættes at tage udgangspunkt i det i vejledningen indarbejdedescreeningsskema.Det forudsættes, at den gældende bemyndigelse i lovens § 54 a, om digital kommunikation vil væreblive udmøntet i forhold til krav om digital indsendelse af forslaget om et særligt skema.
Til § 4Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Til stk. 2Den foreslåede overgangsregel tager sigte på sidestille allerede vedtagne og gældendekommuneplantillæg med dem, som efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet uanset hvilkenprocedure, kommunalbestyrelsen måtte beslutte herfor. Den foreslåede bestemmelse har lighed medden, som fremgår af lov nr. 571 af 24. juni 2005 (udmøntning af kommunalreformen) § 4.Til stk. 3-4De foreslåede overgangsbestemmelser tager sigte på at regulere såvel ikke færdigt behandledeanmeldelser, indbringelse af klager Natur- og Miljøklagenævnet og Natur- og miljøklagenævnetsbeslutninger om hjemvisning af sager i overgangsperioden. De foreslåede overgangsbestemmelserhar lighed med de overgangsbestemmelser, som fremgår af § 16 i bekendtgørelse nr. 1510 af 15.december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) imedfør af lov om planlægning med senere ændringer (VVM-bekendtgørelsen).
24
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927af 24. september 2009, som ændret bl.a. ved lovnr. 293 af 11. april 2011 og senest ved § 2 i[L192], foretages følgende ændringer:§ 10.Vandløbsmyndigheden kan træffeafgørelse om at optage private vandløb somoffentlige vandløb.Stk. 2.Vandløbsmyndigheden kan efter reglerfastsat af miljøministeren træffe afgørelse om atnedklassificere offentlige vandløb til privatevandløb.§ 11.Miljøministeren kan fastsætte regler omvandløbsmyndighedens opgaver i forbindelsemed klassificering og registrering af vandløb1.§ 10affattes således:”§ 10.Vandløbsmyndigheden kan træffeafgørelse om, at private vandløb skalopklassificeres til offentlige vandløb, og atoffentlige vandløb skal nedklassificeres tilprivate vandløb.”2.§ 11affattes således:”§ 11.Miljøministeren kan fastsætte regler omopklassifikation og nedklassifikation af vandløbefter § 10, om vandløbsmyndighedens opgaver iforbindelse med ændret klassifikation og omregistrering af vandløb.”§2I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 933 af 24. september 2009, som senestændret ved § 2 i lov nr. 1289 af 19. december2012, foretages følgende ændringer:Stk. 2.Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for1) bestående forsvarsanlæg,2) havneanlæg og de landarealer, der vedlokalplan er udlagt til havneformål,3) områder, der som led i frikommuneforsøgbliver omfattet af en lokalplan og efter § 24 ai lov om frikommuner friholdes forefterfølgende at blive omfattet af forbuddet istk. 1, så længe lokalplanen er gældende,4) driftsbygninger, der er nødvendige forjordbrugs- og fiskerierhvervene, og5) andre områder, der efter den hidtidigelovgivning har været undtaget.1.§ 17, stk. 2, nr. 4,affattes således:”4)byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigtfor den pågældende ejendoms drift somlandbrugs- eller skovbrugsejendom eller forudøvelse af fiskerierhvervet, der opføres itilknytning til ejendommens hidtidigebebyggelsesarealer.2.§ 17, stk. 2, nr. 5,udgår.3.I§ 17indsættes somstk. 3:»Stk.3.Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for1) placering i landzone af bebyggelse,campingvogne og lignende, der er omfattet afkrav om landzonetilladelse i § 35, stk. 1 og 2, i
25
….
lov om planlægning eller af de i § 36, stk. 1, jf.stk. 2, i lov om planlægning nævnte undtagelserfra kravet om landzonetilladelse,2) placering i byzone af garager, carporte,udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst50 m2, når disse opføres i tilknytning tilbeboelseshuse, og byggeriet ikke medføreroprettelse af en ny bolig, og3) bygningsændringer som f.eks. kviste ogaltaner på beboelseshuse i byzone ogsommerhusområde, såfremt boligarealet ikkeudvides.«4.I§ 17indsættes somstk. 4:Stk. 4.Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelsepå medhjælperboliger, der er omfattet af § 36,stk. 1, nr. 12, i lov om planlægning.”5.I§ 17indsættes som stk. 4:»Stk.4.For områder, hvor der på fleresammenhængende ejendomme ligger envæsentlig, lovlig bebyggelse nærmere skovenend 300 m, gælder forbuddet i stk. 1 kun påarealerne mellem bebyggelsen og skoven.«
§ 18…Stk. 2.Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for1) landbrugsmæssig drift bortset fratilplantning,2) gentilplantning af skovarealer, der liggeruden for det areal, der er beskyttet eftermuseumsloven, og beplantning i eksisterendehaver og3) sædvanlig hegning påjordbrugsejendomme.
6.I§ 18, stk. 2,indsættes før nr. 1 som nytnummer:»1) mindre vedligeholdelsesarbejder påbygninger, herunder udskiftning af vinduer ogtage m.v., når bygningshøjden ikke dervedforøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,«Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
§3
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.937 af 24. september 2009, som senest ændretved lov nr. 358 af 9 af april 2013, foretagesfølgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2011/92/EU af 13. december2011 om vurdering af visse offentlige og private
26
projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1,dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, ogdele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/147/EF af 30. november 2009 ombeskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr.L 20, side 7.«§ 11 a.Kommuneplanen skal indeholderetningslinjer for7)beliggenheden af de i § 11 g nævnte anlæg,§ 11 e.Stk. 3.Redegørelsen for den del afkommuneplanen, der indeholder retningslinjerfor de i § 11 g nævnte anlæg, skal indeholde envurdering af de miljømæssige konsekvenser.§ 16.Stk. 5.Lokalplanforslag for anlæg, der eromfattet af § 11 g, er undtaget fra reglerne i stk.3, 4 og 6.§ 11 g.Enkeltanlæg, der må antages at påvirkemiljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før derer tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanenom beliggenheden og udformningen af anlæggetmed tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 11e, stk. 3.Stk. 2.Ved tilvejebringelsen af retningslinjer ikommuneplanen for anlæg omfattet af stk. 1 skalkommunalbestyrelsen forud for igangsættelsen afarbejdet med redegørelsen for anlæggetsforventede væsentlige virkninger på miljøetoffentliggøre en kort beskrivelse afhovedtrækkene af det påtænkte anlæg samtindkalde ideer og forslag til brug forfastlæggelsen af redegørelsens indhold.Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.2.§ 11 a, stk. 1, nr. 7, § 11 e, stk. 3,og§ 16, stk.5,ophæves.
3.I§ 11 g, stk. 1,ændres ”tilvejebragtretningslinjer i kommuneplanen ombeliggenheden og udformningen af anlæggetmed tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. §11 e, stk. 3” til: ”udarbejdet en redegørelse foranlæggets miljømæssige konsekvenser (VVM-pligt)”.4.I§ 11 g, stk. 2,ændres ”Ved tilvejebringelsenaf retningslinjer i kommuneplanen for anlægomfattet af stk. 1 skal kommunalbestyrelsen” til”Kommunalbestyrelsen skal for anlæg omfattetaf stk. 1”,5.I§ 11 g, stk. 2,indsættes som2. og 3. pkt.:”Når redegørelsen foreligger, skalkommunalbestyrelsen offentliggøre denne med
27
henblik på høring af berørte myndigheders ogoffentlighedens bemærkninger til redegørelsen.Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist forhøringen på mindst 8 uger, som fremgår afoffentliggørelsen.”§ 15 a.En lokalplan må kun udlæggestøjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse,hvis planen med bestemmelser om etablering afafskærmningsforanstaltninger mv., jf. § 15, stk.2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidigeanvendelse mod støjgener.….6.I§ 15 a, stk. 1,indsættes efter ”støjgener”: ”,jf. dog stk. 4”.
7.I§ 15 aindsættes somstk. 4:»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte reglerom, at arealer til støjfølsom anvendelse i særligetilfælde må tåle midlertidige støjgener.8.I§ 57 aindsættes somstk. 6:”Miljøministeren kan fastsætte regler om, atbygherrens anmeldelse af et anlæg, som kanpåvirke miljøet væsentligt, skal anvende etsærligt skema og om, hvilket oplysningerbygherren skal tilvejebringe og afgive iforbindelse med anmeldelsen.”
§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Retningslinjer i kommuneplantillæg forVVM-pligtige anlæg vedtaget afkommunalbestyrelser efter de hidtil gældenderegler opretholdes.Stk. 3.Klager over afgørelser, der før lovensikrafttræden er indbragt for Natur- ogMiljøklagenævnet og endnu ikke erfærdigbehandlet, og klager over afgørelser, somer truffet før lovens ikrafttræden, men som efterlovens ikrafttræden og inden klagefristens udløbindbringes for Natur- og Miljøklagenævnet,færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.Stk. 4.Skriftlige anmeldelser forud forpåbegyndelse af et anlæg efter de hidtilgældende regler indgivet før lovensikrafttræden, men som efter lovens ikrafttrædenendnu ikke er afsluttet af den VVM-kompetentemyndighed, færdigbehandles efter de hidtilgældende regler.Stk. 5.Hvis Natur- og Miljøklagenævnet ved
28
behandling af en klage beslutter, at sagen skalhjemvises til den kompetente myndighed forsager omfattet af § 11 g-§ 11 i, til fornyetbehandling, skal den kompetente myndighedbehandle sagen efter denne lov.