PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2012) 0131 Bilag 2
Offentligt

EF-specialudvalget for Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold

Forslag til direktiv om håndhævelse af udstationeringsdi-

rektivet

DA’s holdning

DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndig-

hedssamarbejde.

DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om

et hæftelsesansvar.

DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt,

således at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som fo-

reslået fremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.

Indledning

Direktivforslaget er fremsat sammen med et forslag til forordning om kon-

fliktret. De to forslag udgør tilsammen EU-Kommissionens bud på en indfrielse

af de løfter, som kommissionsformanden har givet til bl.a. Europa-Parlamentet

om en styrkelse af den sociale dimension af det indre marked.

DA har afgivet et selvstændigt høringssvar om forordningen om konfliktret.

Forslaget om forordningen om konfliktretten følger en anden beslutningsproce-

dure end forslag til direktiv om håndhævelse af udstationeringsdirektivet.

Efter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, herunder sammen med det

nævnte forslag til forordning, sig med sådanne emnekredse af det danske ar-

bejdsmarked, der er kernestof i den danske model, at der er behov for en sær-

lig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parter under hele forhandlingsforløbet af

forslaget.

Præcisering af udstationeringsbegrebet

Direktivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvor-

når en virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en

lønmodtager er udstationeret.

DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulig-

hed for at kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationerings-

reglerne for at omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen

foreslår, at de nævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmen-

de liste med kriterier eller kvantitative kriterier, der måtte skulle opfyldes for,

at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurdering tillige stride

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

18. april 2012

FLD

Dok ID: 17396

CVR 16834017

E-mail [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

mod EU-retten.

Gensidig bistand

Direktivforslagets kapitel II og III og VI styrker samarbejdet mellem medlems-

landene om at opklare eventuelt misbrug.

Dette sker bl.a. ved at forpligte medlemslandene til at besvare forespørgsler fra

andre medlemslandene inden for en tidsfrist på to uger – og i særlige situatio-

ner inden for 24 timer og ganske væsentligt en mere aktiv rolle for etable-

ringsmedlemsstaten.

DA kan også støtte direktivforslaget herom.

Det skal sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstrækkelig vis

i udlandet.

Nationale kontrolforanstaltninger

Direktivforslaget præciserer i artikel 9, hvilke nationale kontrolforanstaltninger

medlemslandene kan indføre. Præciseringerne er en kodificering af tidligere

retningslinjer fra EU-Kommissionen, og som i hovedtræk svarer stort set til de

krav, som Danmark stiller gennem RUT-systemet. RUT indeholder tillige kendes

et hvervgiveransvar for byggeriet og det grønne område for, at registrering i

RUT har fundet sted.

Det skal bemærkes, at de administrative krav, herunder registreringer på bag-

grund af krav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i star-

ten af arbejdsopgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-

system, efter forslaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlems-

staterne må således efter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.

Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som

er et krav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgå-

elsesbetragtninger. Der er som bekendt uenighed med EU-Kommissionen om

dette krav, og der verserer bl.a. en sag ved EU-Domstolen, der er anlagt af EU-

Kommissionen mod Belgien, om lignende registreringskrav i en belgisk ordning.

Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne,

hvorfor det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til

oplysningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejds-

stedet bl.a. er offentligt tilgængelig.

Fra dansk side skal man således være opmærksom på, om der skal ske æn-

dringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-Kommissionen

foreslår maksimumskrav for registrering.

Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det fore-

slåede hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entre-

prenøren har udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i

relation til et hæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk

side skal være opmærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf.

forslagets artikel 9, ikke lægger hindringer for, at en sådan registrering opfyl-

der kravene til nødvendig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.

Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligter, som foreslået i

artikel 9, også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget

medfører således f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

hensyn til den danske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for car-

botagekørsel, der i øvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.

DA skal tillige henvise til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i

høring om hæftelse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk beta-

ling.

Lettere klageadgang

Medlemslandene skal efter forslagets artikel 11 sikre en effektiv adgang for

udstationerede lønmodtagere til at klage over deres arbejdsgiver m.v. Herud-

over giver forslaget tredjeparter, såsom fagforeninger, adgang til på vegne af

den udstationerede lønmodtager at indtræde som part i sagen.

DA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herun-

der som fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på

EU-niveau fastsættes regler herfor.

Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer

af danske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompe-

tencer. Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødven-

digvis forslaget på denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettighe-

der for udenforstående kendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver.

I Danmark overvåger de faglige organisationer overholdelsen af den kollektive

overenskomst og har søgsmålskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af

vedkommende kollektive overenskomst på virksomheden.

DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsadgang/

klageadgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder,

som faglige organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overens-

komstforholdet. DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående

søgsmålsadgang uden at bygge på et konkret mandatarforhold.

DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel

11, stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA

finder ikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af på-

gældende art, som kræver en direktivløsning.

Solidarisk hæftelse

Direktivforslaget fastsætter i artikel 12, stk. 1, at medlemslandene

skal

indføre

en solidarisk hæftelse for arbejdsgivere inden for bygge- og anlægsaktiviteter,

der er nævnt i det eksisterende bilag til udstationeringsdirektivet. Hvervgiver

vil hæfte for manglende løn, bidrag til fælles fonde, uretmæssigt tilbageholdt

skat og socialsikringsbidrag, som underleverandørens udstationerede medar-

bejdere måtte have krav på.

Medlemsstaterne

skal

efter forslagets artikel 12, stk. 3, tillige indføre, at virk-

somheder, der har udvist nødvendig omhu/due diligence, ikke hæfter.

Medlemslandene kan vælge at udvide den solidariske hæftelse til at gælde an-

dre sektorer og indføre strengere ansvarsregler, og herunder om virksomheder

i sådanne ordninger skal undtages, hvis de har vist nødvendig omhu.

EU-Kommissionen præciserer, at der ikke er tale om et kædeansvar, men alene

et ansvar i ét led, nemlig for sin direkte underkontrahent.

DA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske

erhvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.

DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæf-

telse i artikel 12 og vikardirektivet.

Modvirker indre marked

Direktivforslaget indgår som nævnt som en del af EU-Kommissionens 12 løfte-

stænger for det indre marked, som blev fremlagt i april 2011, men forslaget

bidrager – med hensyn til forslaget om hæftelse – på ingen måde til at løfte det

indre marked. Tværtimod vil forslaget skabe nye barrierer for vækst og be-

skæftigelse og således modarbejde målet om et mere konkurrencedygtigt EU.

Direktivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at bruge

udenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling

af udenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i

denne vurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdig-

gør en sådan forskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.

DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar

– og har afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kol-

lektive overenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.

Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de

kollektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de

virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har

tiltrådt en overenskomst.

På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse,

der er forankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led

og alene vedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i

Danmark vil kræve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive

overenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats.

DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organi-

sationers konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra

dansk side er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslo-

vens § 6 a, bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for

udenlandske tjenesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overens-

komst som en nødvendig forudsætning i den danske model.

Udokumenteret grundlag

De internationale undersøgelser, herunder undersøgelser, som EU-Kommis-

sionen i anledning af forslaget har indhentet, dokumenterer, at hæftelsesmo-

deller ikke løser de problemer, der begrunder deres indførelse. Konklusioner af

lignende art fremgår af Dublin Instituttets undersøgelse fra 2008 og de forelø-

bige konklusioner i en undersøgelse fra 2012, der er udført af Gent Universitet.

Undersøgelserne er bl.a. refereret i EU-Kommissionens begrundelse note 67 og

68.

Som EU-Kommissionen påpeger, findes lignende hæftelsesformer kun i otte

EU-stater og EFTA-staten Norge. Der er således tale om et vidtgående forslag

fra EU-Kommissionens side, der vil ramme på forskellig vis i de enkelte lande. I

EU-Kommissionens begrundelse for direktivforslaget anfører EU-Kommissionen

da også selv, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer

betydeligt. De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og

arbejdsmarkedsrelationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende

system i det enkelte land er meget specifikt for hver national situation, og at

der kun er få elementer, om nogen, der kan overføres til en EU-løsning.

Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der

udviser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til

anvendelsesområde, reel gennemførelse og effektivitet, herunder i

grænseoverskridende sammenhæng.”

DA er således enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som

en fælles europæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-

Kommissionens side er tilvejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til,

at EU-Kommissionen på trods af de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger

et forslag om et hæftelsesansvar. Forslaget passerer på dette punkt ikke de

krav, der må stilles til, at der lovgives på EU-niveau. DA skal opfordre regerin-

gen til, at konklusionerne fra de nævnte studier gøres aktiv i forbindelse med

forhandlingerne om forslaget.

DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man finder EU-Kommissionens ana-

lyse af de økonomiske konsekvenser for virksomhederne for utroværdige.

Til skade for mindre virksomheder

DA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre

og mellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen

politik herom.

Det gælder f.eks. de mindre og mellemstore virksomheders muligheder som

følge af det foreslåede hæftelsesansvar for at blive valgt af bygherrer som en-

treprenør vis a vis muligheden for at bruge underentreprenører, blive udvalgt

som underentreprenører samt i skyggen af et hæftelsesansvar at blive involve-

ret eller involvere sig i transnationale aktiviteter.

Forslaget om hæftelse forudsætter et større administrativt apparat både i funk-

tionen som kontrahent og underleverandør. Administrationen af en due diligen-

ce/nødvendig omhu vil blive krævende både i en udbudsfase og under det lø-

bende kontraktforhold.

Et hæftelsesansvar vil formentlig betyde, at hovedentreprenøren vil kræve en

finansiel garanti af underentreprenøren, hvilket navnlig vil være til skade for

mindre og mellemstore virksomheder.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at forslaget om hæftelse ikke alene vedrører

udenlandske underleverandører. Danske virksomheder er også underleverandø-

rer for udenlandske virksomheder, ligesom danske virksomheder også byder på

og udfører opgaver i udlandet. Et europæisk hæftelsesansvar kan således ne-

gativt påvirke dansk eksport eller danske virksomheders mulighed for at virke i

udlandet.

Mindre og mellemstore virksomheder i EU-sammenhæng omfatter store dele af

dansk erhvervsliv og danske virksomheder. Der er f.eks. maks. 20 entreprenø-

rer i Danmark, der har over 250 medarbejdere. Det betyder, at forslaget om

hæftelse i den relation er til gavn for større, herunder store udenlandske virk-

somheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Brug af underentreprise bygger på legale hensyn

DA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et

forslag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette

angiveligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver.

Ved brug af underentreprise kan entreprenøren tilkøbe sig ekstra ekspertise og

kapacitet, som entreprenøren ikke selv har. Dette er ligeledes som udgangs-

punkt ikke i modstrid med hvervgiver/bygherres interesser.

Ved brug af underentreprise fordeles den økonomiske risiko, og dermed kræves

der mindre kapital og likviditet, hvilket ikke alene er til alle entreprenørernes

fordel, men også i det lange løb er i alle hvervgivers/bygherrers interesser, da

sandsynligheden for, at entreprisen fuldføres efter aftalen dermed bliver større.

I Danmark er der normalt at benytte underentreprenører, hvilket giver plads til

både store og mindre virksomheder. Det skyldes bl.a., at virksomhederne er

specialiserede i deres områder. F.eks. er det normalt at lave fagentrepriser,

hvor den ene virksomhed står for fundamenter, den anden for murerarbejdet,

den tredje for tømrerarbejdet, den fjerde for malerarbejdet osv. Det kan også

være mere detaljerede entrepriser, f.eks. har den ene virksomhed specialiseret

sig i at lægge trægulv, den anden i at slibe trægulve og den tredje i at coate

gulvet. Her vil virksomhederne typisk være relativt små. Det giver et arbejds-

marked med plads til mange små og mellemstore virksomheder i modsætning

til andre lande i Europa.

Meget store entreprenøropgaver er så store, at de formentlig kun kan løftes

ved, at der sker en fordeling af risiko ved brug af underentrepriser. Store an-

lægsopgaver som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, Metrobyggeri

er f.eks. udført i såkaldte jointventures mellem større danske og udenlandske

hovedentreprenører, som trækker på et stort antal underentreprenører, der

igen bruger underentreprenører.

Hæftelse skaber omgåelse

Forslaget om hæftelse skal alene virke i udstationeringssituationen. Det vil si-

ge, at der skal foreligge omstændigheder, der opfylder de vejledende kriterier,

der opstilles i samme forslags artikel 3. Er der ikke tale om en udstationering,

gælder udstationeringsreglerne ikke, men i så fald alene EU-rettens regler om

lovvalg, etableringsret, fri bevægelighed og adgangen til at udveksle tjeneste-

ydelser på tværs af landegrænserne, herunder tjenesteydelsesdirektivet.

DA er enig i, at et eventuelt hæftelsesansvar, i det omfang det fremmes, alene

skal gælde ved udstationering, men det er ikke afklaret i forslaget, hvilke kon-

krete retlige implikationer for hæftelsen der måtte følge af, at der i en konkret

situation er tale om en situation, der ikke opfylder udstationeringskriterierne i

henhold til den foreslåede artikel 3. De undersøgelser om hæftelsesansvar, som

EU-Kommissionen selv henviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftel-

sesform i sig selv medfører, at markedet indretter sig, og herunder at der i ste-

det anvendes andre konstruktioner, der skal sikre herimod – legale eller i form

af omgåelse. Et eksempel på det sidste kan være et forøget antal af påståede

selvstændige uden ansatte.

Forslaget må formodes at komme til at ramme de virksomheder, der i forvejen

følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ramme

alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

administrative byrder.

Solidarisk hæftelse og den danske model

Udstationeringsdirektivets artikel 3 ændres ikke med forslaget til håndhævel-

sesdirektivet. Som nævnt er DA enig i, at dette heller ikke skal være tilfældet.

Den danske regering skal fastholde, at det gældende udstationeringsdirektiv

ikke ændres.

I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked ved gennemførelsen

af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skal medføre, at

man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga omnes) eller

indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er ved senere

lovændringer af loven blevet bekræftet.

Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de

lønkrav, som følger af udstationeringsdirektivet.

Det er således klart, at når Danmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat

mindsteløn og ikke at almengøre de kollektive overenskomster, betyder det, at

der ikke er et mindstelønskrav i Danmark for udstationerede lønmodtagere, der

kan udmøntes som en hæftelse via forslagets artikel 12, stk. 1, a) og b).

Forslaget har dog en vis forskel i den danske og engelske sproglige version. I

12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvisning

til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).

Lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU-land, opnår alene

krav på en bestemt kollektivretlig mindsteløn, hvis den virksomhed, som de er

ansat i, vælger at lade sig dække af en dansk overenskomst enten via tiltræ-

delse eller via medlemskab af en dansk arbejdsgiverforening med en sådan

kollekt overenskomst. Dette fremgår som nævnt også af udstationeringsloven.

En overenskomstmæssig forpligtigelse, der er indgået via brug af kollektive

kampskridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ikke krave-

ne til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, der

opfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8

og stk. 10, og EU-Domstolens praksis.

Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagets artikel 12 om solidarisk hæftel-

se, som EU-Kommissionen foreslår, paradoksalt medføre for Danmarks ved-

kommende, at danske virksomheder, der gør brug af uorganiserede udenland-

ske underleverandører, vil opleve en uændret retstilstand og således ikke kun-

ne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleverandørens medarbejde-

re. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med en udenlandsk under-

leverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftelse, hvis denne

underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de efter over-

enskomsten har krav på.

En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville

blive tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod

velorganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med

andre ord ville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formo-

des at have orden i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at

følge sædvanlige danske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.

Direktivets foreslåede hæftelse vil således alene kunne virke i Danmark i det

omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

overenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den

hjemmel, der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.

Direktivforslaget indeholder som nævnt en uklarhed om omfanget af den soli-

dariske hæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede

medarbejderes løn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de løn-

krav, der følger af udstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte

løn i hjemlandet. Hvis det sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for dan-

ske virksomheder på forhånd at vurdere omfanget af den hæftelse, som de

omfattes af.

Ved indsætning i den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til ud-

stationeringsdirektivets artikel 3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1,

b), præciserer, at hæftelsen, jf. stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes

af gældende udstationeringsdirektiv.

Det skal fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikke direkte

eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller erga om-

nes for vilkår i kollektive overenskomster.

Det skal bemærkes, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksem-

pel, har man i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes

med hensyn til overenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne

ordning ikke alene er omtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist

sig som en glidebane ind i form af yderligere stramninger.

DA skal endelig ikke undlade at bemærke, at i det omfang man via EU-

lovgivning måtte indføre en hæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at

EU-lovgivningen fastlægger de maksimale krav, som en sådan national lovgiv-

ning måtte indeholde, og ikke som i forslaget her minimumskrav.

Nødvendig omhu/due diligence

EU-Kommissionen forpligter medlemslandene til samtidig med den solidariske

hæftelse at indføre en bestemmelse om nødvendig omhu – på engelsk due dili-

gence.

Det betyder, at medlemslandene skal indføre regler for, at virksomheder, der

har kontrolleret deres underleverandører, og som således er i god tro, ikke kan

blive ramt af en solidarisk hæftelse.

Efter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvist

nødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper,

blandt andet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.

Det er således et krav, der følger af EU-retten, at virksomheder, der har udvist

nødvendig omhu, ikke hæfter. Dette er som nævnt medtaget som et krav i

Kommissionens forslag i art 12, stk. 2, at medlemsstaterne skal indføre en due

diligenceprocedure i forhold til hæftelsen efter 12, stk. 2. Selv om en medlems-

stat måtte gå videre, og dermed udnytter optionen i forslagets art. 12, stk. 3,

skal medlemsstaterne fastsætte, at virksomheder, der har vist nødvendig om-

hu, ikke er omfattet af hæftelsesansvaret. Art 12, stk. 3, sidste punktum er

således ikke i overensstemmelse med EU-retten: Muligheden for undtagelse

ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmulighed, medlemsstaterne

har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men et selvstændigt EU-retligt

krav uanset direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

Due diligence er en omkostning

Efter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,

hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i

den foreslåede model ikke tilstrækkelig.

Due diligence eller nødvendig omhu forstås i international sammenhæng som

en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende og metodisk kontrol og kan i

princippet bestå af flere elementer, f.eks.:

De foranstaltninger, som den pågældende virksomhed selv iværksætter

direkte over for underentreprenøren

Disse kan igen bestå i virksomhedens egen kontrol på grundlag af oplys-

ninger, som forelægges af underentreprenøren

De foranstaltninger, som foretages af en udenforstående, f. eks en advo-

kat eller revisor mod betaling eller af en offentlig myndighed

Sådanne foranstaltninger kan ske forudgående eller løbende

I art. 12, stk. 2, står anført om due diligence, at:

”De kan indebære forebyggende foranstaltninger truffet af kontra-

hentenvedrørende forelæggelse af beviser fra underkontrahenten for de

udstationerede arbejdstageres overordnede arbejdsvilkår, jf. artikel 3, stk. 1, i

direktiv 96/71/EF, herunder lønsedler og udbetaling af løn, overholdelse af

forpligtelserne vedrørende social sikring og/eller skat i etablerings-

medlemsstaten samt overholdelse af de regler, der gælder for udstationering af

arbejdstagere.”

Den model, som beskrives heri, er således alene den form for kontrol, der

fremgår under ovennævnte 1.

Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv

bygger på en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således formodningen

imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragt af virk-

somheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretage

en kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for

ekstern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder

udenlandske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er

sket osv.

Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at

udføre en kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige om-

kostninger.

RUT-registrering er nødvendig omhu

Nogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem,

hvortil udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan

blive optaget og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA

oplyste anser Tyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivfor-

slaget.

I Danmark har vi gennemført Register for Udenlandske Tjenesteydere – RUT.

RUT kræver, at udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til

Danmark, senest når arbejdet i Danmark påbegyndes, skal lade sig registrere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

RUT med oplysninger om bl.a. kontaktperson, identiteten på de udstationerede

lønmodtagere, hvem virksomheden arbejder for i Danmark, hvor i Danmark der

arbejdes, og i hvilke perioder.

På baggrund af disse oplysninger har både myndigheder som SKAT, Arbejdstil-

synet og Politiet mulighed for at kontrollere, om de danske regler efterleves.

Derudover har den danske fagbevægelse – som har adgang til oplysningerne i

RUT – mulighed for at undersøge lønforholdene for de udstationerede medar-

bejdere og eventuelt stille krav om overenskomst over for den udenlandske

virksomhed, jf. således udstationeringslovens § 6 a.

Inden for byggeriet og det grønne område er der en skærpet forpligtelse i

Danmark for de danske virksomheder. De har nemlig et hvervgiveransvar og

skal sikre sig, at deres udenlandske underleverandører er registreret i RUT.

Hvis den danske virksomhed ikke senest tre dage efter, at underleverandøren

har påbegyndt sit arbejde i Danmark, får dokumentation for underleverandører

på RUT-registreringen, har den danske virksomhed pligt til at anmelde det til

Arbejdstilsynet. I modsat fald pålægges den danske virksomhed en bøde.

Da RUT-systemet således allerede indeholder et vidtgående hvervgiveransvar

inden for byggeriet i Danmark, ser DA det for naturligt, at den danske virksom-

hed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar i forhold til RUT samtidig har

udvist den nødvendige omhu i forhold til solidarisk hæftelse. Dette vil i sin me-

tode svare til det tyske system.

Det betyder med andre ord, at når den danske virksomhed har sikret sig, at

dens udenlandske underleverandør er registreret i RUT, skal den danske virk-

somhed således være fritaget fra krav om solidarisk hæftelse.

DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres,

herunder skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforan-

staltninger såsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleveran-

dører er registreret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.

Den indledende betragtning 24) synes tillige at indeholde en sådan mulighed,

hvorefter dette:

”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af be-

viser fra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysnin-

ger fra de nationale myndigheder.”

Dette kan sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at følgende

sætning tilføjes:

”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kon-

trahenten kan bevise, at underkontrahenten er registreret I overensstemmelse

med de nationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/

or that the contractor can prove that the subcontractor has been fully subjected

to the national control measures as set out in article 9.”

Regeringens mandat

Efter DA’s vurdering skal den danske regering:



Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-

tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-

steydelser på tværs af landegrænserne

Arbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrol



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

og håndhævelse ved udstationering



Sikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at

direktivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mind-

steløn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomster

Sikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte

eller indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæf-

telsesmodel

sikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler eller

fagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetence

Sikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse

for det første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det me-

re risikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet

pålægger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndigheds-

ansvar

Hvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i arti-

kel 12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig om-

hu/due diligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er re-

gistreret i nationale ordninger som det danske RUT-system

Sikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9,

ikke lægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til

nødvendig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2

Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører de

pligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirek-

tivs artikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at

dette præciseres også i § 12, stk. 1, b)

Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder



Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Flemming Dreesen