PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 2
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

4. oktober 2012

Sagsnr.: 2012-7062

Samlenotat til oversendelse til MIU og FEU

Samlenotat til miljørådsmøde den 25. oktober 2012

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EF) nr. 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente

batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare

cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til

anvendelse i batteridrevet håndværktøj. KOM(2011) 876 endelig.

Side 2

Generel indstilling

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Side 7

om ophugning af skibe

KOM(2012)118 og forslag til Rådets afgørelse om et krav til

medlemsstaterne om i den Europæiske Unions interesse at ratificere eller

tiltræde Hong Kong konventionen om sikker og miljømæssigt forsvarlig

ophugning af skibe af 2009 (KOM (2012)120)

Politisk debat

Rio+20: Resultat og EU's opfølgning på sluttekst fra Rio+20-

konferencen den 20.-22. juni 2012

Rådskonklusioner

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og

direktiv 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for

vandpolitikken

(forslag til direktiv om ændring af direktiv om

miljøkvalitetskrav)

KOM(2011) 876 endelig.

- Tidlig forelæggelse

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

FORORDNING om oprettelse af et program for miljø- og

klimaindsatsen (Life). KOM(2011) 874.

Tidlig forelæggelse

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fritidsfartøjer og personlige fartøjer (KOM(2011)456)

Tidlig forelæggelse

Side 18

Side 23

Side 34

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr.

2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt

angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er

beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj

KOM (2012) 136 endelig/2

Generel indstilling

Revideret notat

Resumé

I det eksisterende batteridirektiv (direktiv 2006/66/EF) er det tilladt, at markedsføre bærbare

batterier og akkumulatorer, der indeholder mere end 0,002 vægtprocent cadmium til anvendelse i

batteridrevet håndværktøj. Kommissionen foreslår at ophæve undtagelsen per 1. januar 2016,

således at det herefter bliver forbudt at anvende cadmium i disse batterier og akkumulatorer.

Forslaget tilpasser desuden batteridirektivet til Lissabon Traktaten, hvorved Kommissionen

bemyndiges til at ændre direktivet ved delegerede retsakter og ved gennemførelsesretsakter.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, og der vil

heller ikke være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget påvirker

beskyttelsesniveauet positivt i Danmark.

1. Status

Kommissionen sendte den 23. marts 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Den 31. juli 2012

oversendte Kommissionen et korrigendum, hvorefter forslaget nu har dobbelt hjemmel, idet

forslaget har hjemmel i såvel TEUF artikel 192, stk. 1 og artikel 114, stk. 1, og skal vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF

artikel 294.

Formandskabet har sat sagen på Miljørådsmødet den 25. oktober 2012 med henblik på mulig

opnåelse af enighed om en generel indstilling. Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen

ved grund- og nærhedsnotat den 8. maj 2012.

2. Formål og indhold

Det eksisterende direktiv indeholder forbud mod markedsføring af bærbare batterier og

akkumulatorer, der indeholder mere end 0,002 vægtprocent cadmium. Direktivet har tre undtagelser

til dette forbud, nemlig batterier i nød- og alarmsystemer, medicinsk udstyr og håndværktøj.

Ifølge artikel 4, stk. 4 i batteridirektivet skal Kommissionen på baggrund af teknisk og

videnskabelig dokumentation tage undtagelsen op til revision, hvis der er alternative batterityper til

batteridrevet håndværktøj.

Der er ikke en tilsvarende forpligtelse for Kommissionen til at tage undtagelserne om nød- og

alarmsystemer og medicinsk udstyr op til revision. Om Kommissionen alligevel har planer om at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

revidere disse undtagelser, vides ikke.

Brugen af cadmium bør begrænses mest muligt, fordi det er et giftigt tungmetal. Cadmium optages

let af planter og havner via fødekæderne i menneskets nyrer og lever og kan i den forbindelse

medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Kommissionen foreslår at ophæve undtagelsen af

batterier i håndværktøj per 1. januar 2016.

Herudover bemyndiger forslaget Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter, som en konsekvens af Lissabon Traktatens vedtagelse.

Kommissionen foreslår, at artikel 10(4) i batteridirektivet om indsamlingsmål for bærbare batterier

og akkumulatorer fremover skal ændres ved gennemførelsesretsakter. Kommissionen skal også

etablere en fælles metode til at opgøre det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer gennem

gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakter skal desuden bruges til at fastlægge formatet på

de rapporter, der skal udarbejdes i henhold til artikel 22 i batteridirektivet.

Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage ændringer eller tilføjelser til batteridirektivets

art. 12(6) om behandlingskrav og målsætninger for genanvendelse af alle typer batterier og

akkumulatorer gennem delegerede retsakter.

Delegerede retsakter skal også bruges ved supplering af kriterierne i artikel 15 om krav til

behandling af batterier og akkumulatorer ved udenlandske behandlingsanlæg; ved fastlæggelse af

kravene i art. 17 for registrering af ”producenter og importører” for producentansvar; ved

fastlæggelse af supplerende krav til at det tydeligt skal kunne ses på alle genopladelige bærbare og

startbatterier- og akkumulatorer, hvad deres kapacitet er i henhold til art. 21(2) og ved vedtagelse af

undtagelser fra mærkningskravene i henhold til art. 21(7).

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det forventes, at rapporteurens udkast til

rapport vil være klar i oktober, med henblik på afstemning i miljøkomitéen (ENVI) i januar 2013.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke foretaget en nærhedsvurdering. Da formålet med forslaget er at begrænse

en undtagelse i allerede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forbud mod markedsføring af batterier og akkumulatorer med cadmium, og den undtagelse der

foreslås ophævet, er gennemført i bekendtgørelse nr. 943 af 23.9.2008 om import og salg samt

eksport af batterier og akkumulatorer med hjemmel i kemikalieloven. Hvis forslaget vedtages, skal

der ske en ændring af denne bekendtgørelse. Der er hjemmel i kemikalieloven til, at ministeren kan

foretage den nødvendige ændring.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Statsfinansielle konsekvenser.

I 1996 indførte Danmark en afgift for markedsføring af nikkel-cadmium-batterier (NiCd batterier),

som incitament for at nedbringe forbruget af NiCd batterier. De seneste år er salget og forbruget af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

disse batterier markant reduceret i Danmark. Det vurderes, at anvendelsen af NiCd batterier vil

fortsætte med at falde, eftersom der er egnede substitutter, som kan købes på markedet, og som

allerede bruges i vidt omfang til batterier i batteridrevet håndværktøj. Derfor vil forbuddet kun

fremskynde den naturlige tendens for udfasning af NiCd batterier.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Der er faldende anvendelse af nikkel-cadmium batterier, både i Danmark og i EU, og der anvendes i

stedet mere miljøvenlige alternativer. Uanset, at der ses en tendens til udfasning af nikkel-

cadmiumbatterierne, er det Kommissions vurdering, at en ophævelse af undtagelsen fra 2016, vil

medfører ca. 34 % mindre omkostninger for producenter af batteridrevet håndværktøj,

sammenlignet med, hvis undtagelsen ophæves øjeblikkeligt, dvs i 2013.

Forskellen i omkostningsniveauet i Danmark - alt efter om cadmium forbydes fra 2013 eller 2016 -

formodes at være mindre markant på grund af det allerede meget lave salg af nikkel-

cadmiumbatterier i Danmark.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Kommissionen vurderer, at forslaget ikke vil have nævneværdige erhvervsadministrative

konsekvenser.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet – i Danmark, og i resten af Europa.

6. Høring

Forslaget blev sendt ud i høring den 13. april 2012 til 98 interessenter med svarfrist senest 3. maj

2012. Der var indkommet høringssvar fra følgende høringsparter: AdvokatSamfundet, Dansk

Erhverv, Forbrugerrådet, Installatørernes Organisation (TEKNIQ), 3F, Det Økologiske Råd og

Danmarks Naturfredningsforening, hvoraf 14 ingen bemærkninger havde.

Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, TEKNIQ, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske

Råd var generelt positive overfor forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet fremhævede de miljø -

og sundhedsrisici, der er forbundet med brugen af cadmium, idet man opfordrede til, at ophævelse

af udtagelsen bør træde i kraft ved udgangen af 2012, eller snarest mulig derefter.

Sagen blev behandlet på Specialudvalget for Miljø den 23. maj 2012.

Det Økologiske Råd spurgte, om der havde været overvejelser omkring sænkning af grænsen på

0,02 % tilladt cadmium i batterierne, idet tiden kunne være løbet fra den og den reelt tillader en ikke

ubetydelig mængde cadmium i batterierne (20 gram pr. tons).

Forbrugerrådet bemærkede, at batteriforslaget var et godt eksempel på nødvendigheden af at tage

diskussionen om sound science – her er der viden om cadmiums farlighed, men alligevel foreslås

ophævelsen af undtagelsen udskudt i længere tid.

Sagen blev behandlet på Specialudvalget for Miljø den 26. september 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Naturfredningsforening spurgte, om Danmark har en smertegrænse for datoen for undtag-

elsens ophævelse – og om man havde kendskab til Europa Parlamentets position på forslaget.

7. Forhandlingssituationen

Kommissionen præsenterede forslaget den 29. marts 2012 på et møde i Rådets arbejdsgruppe for

Miljø. Samlet set blev forslaget modtaget positivt af medlemslandene. Desuden har sagen været

behandlet i arbejdsgruppen for miljø, senest den 27. juli 2012, hvor der generelt var støtte til

udfasningen af cadmium, men en vis modstand mod at det skal ske allerede fra 2016. Desuden var

der bred modstand mod visse af delegationsbeføjelserne til Kommissionen.

Kommissionens nye forslag/korrigendum, hvorved TEUF art 114 (indre marked) tilføjes som

hjemmelsgrundlag, fandt kun begrænset støtte.

Det cypriotiske formandskab har udsendt et kompromisforslag, hvor den dobbelte hjemmel er

slettet igen; forbuddet mod cadmium i batterier til håndholdt værktøj træder i kraft 1. januar 2018;

de lagre af batterier, der er lovlige pr. 31. december 2017, må sælges til de er tømt og der er kun et

sted, hvor der kan bruges delegere retsakter – nemlig i forbindelse med at Kommissionen kan give

undtagelser fra mærkningskravene af batterierne.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig i behovet for at

begrænse anvendelsen og spredningen til miljøet af cadmium mest muligt, hvilket Danmark også

arbejdede for, da det oprindelige batteridirektiv blev forhandlet. Der er en naturlig tendens til, at

nikkel-cadmium batterier i håndholdt værktøj udfases, og regeringen hilser det velkommen, at

forslaget understøtter og fremmer den proces.

Regeringen har gennemgået Kommissions forslag til delegerede retsakter og gennemførselsretsakter

med henblik på at vurdere, om regeringen kan tilslutte sig anvendelse af henholdsvis delegerede

retsakter og gennemførselsretsakter i hvert enkelt tilfælde.

Regeringens holdning er, at Kommissionen ikke bør kunne ændre behandlingskrav og målsætninger

for genanvendelse ved delegerede retsakter. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens øvrige

forslag til henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Endelig har Kommissionens forslået, at forslaget skal have dobbelthjemmel i artikel 114 stk. 1

(indre marked) samt art. 192 stk. 1 (miljø). Det er regerings holdning, at forslaget alene bør have én

hjemmel. Forslaget bør have hjemmel i art. 192, stk. 1 i miljø, som er den centrale bestemmelse for

forslaget, idet det handler om at begrænse anvendelsen af et miljø- og sundhedsfarligt stof, samt om

behandlingskrav, herunder målsætninger for genanvendelse af batterier.

I forhold til formandskabets kompromisforslag kan regeringen støtte det. Regeringen lægger vægt

på, at undtagelsen ophæves hurtigst muligt, men på baggrund af forhandlingssituationen er det

nødvendig at være fleksibel for så vidt angår ikrafttrædelsestidspunktet for undtagelsens ophævelse,

da det vigtigste er, at den ophæves. Samme fleksibilitet er nødvendig i forhold til bestemmelsen om

tidsubegrænset salg af eventuelle lagre, som en række lande finder nødvendig for at kunne

acceptere en relativt kort frist for undtagelsens ophævelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Langt de fleste lande ønsker, at forslaget vedtages ved en førstebehandlingsenighed med Europa

Parlamentet, og har bedt formandskabet om aktivt at undersøge mulighederne herfor med Europa

Parlamentet. Landene er generelt skeptiske for, at sagen skal behandles på rådsmødet den 25.

oktober med henblik på at nå til enighed om en generel indstilling.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. maj 2012.

Regeringen fik støtte til sit forhandlingsoplæg til forslaget på samrådet i Folketingets Europaudvalg

den 1. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophugning af skibe

KOM(2012)118 og forslag til Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om i den

Europæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde Hong Kong konventionen om sikker

og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe af 2009 (KOM (2012)120)

- Politisk debat

Revideret notat.

Resume

Forslaget udgør EU’s implementering af Hong Kong konventionen om sikker og forsvarlig

ophugning af skibe, vedtaget 15. maj 2009 af den Internationale Maritime Organisation (IMO).

Forslaget har til formål at begrænse brug af farlige stoffer ved konstruktionen af skibe og at sikre

en sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe. Forslaget omfatter ikke-statsejede

kommercielle skibe over 500 bruttotons, der sejler under en EU medlemsstats flag. Forslaget

bygger på en livscyklus-tilgang, og regulerer alle faser af et skibs liv: design, konstruktion, drift og

vedligeholdelse, forberedelse af skibe m.h.p. ophugning samt krav til ophugningsfaciliteter og

efterfølgende behandling af affald opstået i forbindelse med ophugningen. De økonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser af forslaget forventes at beløbe sig til omkring ca. 75 mio. kr. i

alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse. De statslige økonomiske og administrative

konsekvenser forventes at være begrænsede. Da det forventes, at de danske ophugnings faciliteter

lever op til forordningens krav, vil forslaget have en neutral påvirkning af det miljømæssige

beskyttelsesniveau i Danmark. Globalt set forventes forslaget at kunne bidrage til en forbedring af

miljø og arbejdsmiljøet i ophugningsnationer udenfor EU. Forslaget ledsages af et forslag til

Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om at ratificere eller tiltræde Hong Kong

konventionen når EU’s implementering af konventionen er tilendebragt. (KOM (2012)120).

1. Status

Kommissionen sendte den 23. marts 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den

almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Folketingets Europa Udvalg fik oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den. 25. april.

2012 og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. maj 2012.

Under det danske formandskab er sagen blevet behandlet på 4 møder i Rådets miljøarbejdsgruppe.

Det Cypriotiske formandskab planlægger at afholde 2 møder og de har sat sagen på dagsorden for

miljørådsmødet den 25. oktober til en orienterende debat.

Der er ikke endnu oplysninger om Europa Parlamentets behandling af forslaget.

2. Formål og indhold

Forslaget til forordning udgør EU’s implementering af Hong Kong konventionen om sikker og

forsvarlig ophugning af skibe, vedtaget 15. maj 2009 af den Internationale Maritime Organisation

(IMO).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksport af skibe som affald til ophugning er i dag omfattet af såvel Basel konventionen om kontrol

med grænseoverskridende transporter af affald og EU’s tilsvarende regulering, forordning

1013/2006 om overførsler af affald. Da det har vist sig, at disse reguleringer kun meget vanskeligt

kan håndhæves i forhold til skibe som affald, konkluderede parterne til Basel konvention og EU’s

miljøministre i h.h.v. 2004 og 2005, at en ny international sær-regulering, som tager højde for de

særlige forhold, der gør sig gældende indenfor skibsfarten, skulle udarbejdes i regi af IMO.

Da EU ikke kan blive part i Hong Kong konventionen, da den er forbeholdt stater, der er medlem af

IMO, er forslaget ledsaget af et forslag til Rådets afgørelse om et krav til medlemsstaterne om i den

Europæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde Hong Kong konventionen om sikker og

miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe af 2009 når EU’s implementering af konventionen er

tilendebragt (KOM (2012)120).

Forslaget har til formål at begrænse brug af specifikke farlige stoffer ved konstruktionen af skibe og

at sikre en sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe.

Forslaget omfatter ikke-statsejede kommercielle skibe over 500 bruttotons, der sejler under en EU

medlemsstats flag.

Forslaget bygger på en livscyklus-tilgang, og regulerer således alle faser af et skibs liv: design,

konstruktion, drift og vedligeholdelse, forberedelse af skibe m.h.p. ophugning samt krav til

ophugningsfaciliteter og efterfølgende behandling af affald opstået i forbindelse med ophugningen.

De mest centrale elementer i forslaget er følgende:

1. At nymontering af materialer, der indeholder specifikke farlige materialer som PCB,

ozonlagsnedbrydende stoffer, HCB og asbest forbydes

at medlemsstaterne forbyder eller

begrænser monteringen eller brugen af disse materialer på skibe, der sejler deres flag eller

ligger i havn, på værft eller i offshore-terminal indenfor deres område.

2. At alle skibe skal oprette en fortegnelse over de farlige materialer, der findes om bord, i

hvilke mængder og hvor. Den skal løbende opdateres og den skal omfatte alle materialer om

bord – dvs. dem der findes i konstruktion og udstyr. De materialer der opstår ved drift og

dem der findes i lasten skal omfattes af fortegnelsen, når skibet sendes til ophugning.

Fortegnelsen skal etableres for alle skibe senest 5 år efter forordningens ikrafttræden. Hertil

kommer, at kravet om fortegnelse også indtræder ved ophugning samt ved anmodning om

overgang til EU-flag, og altså evt. før 5 års-fristen. Fortegnelsen indgår i den plan, der skal

udarbejdes forud for ophugningen af skibet.

3. At skibe, der sejler under en EU medlemsstats flag kun kan ophugges på anlæg, der opfylder

en række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige kriterier og som er optaget på

den såkaldte ”europæiske liste”. Listen offentliggøres 36 måneder efter forordningens

ikrafttræden, der er 1 år efter offentliggørelse. Indtil listen er udarbejdet, skal

medlemsstaterne konkret vurdere og påse, at ophugning kun foregår på anlæg, der

overholder de opregnede kriterier.

4. Den ”europæiske liste” er udarbejdet på baggrund af miljø-, sikkerheds- og

sundhedsmæssige kriterier opstillet i Hong Kong konventionen samt supplerende EU

kriterier (krav om adgang for nødhjælpsudstyr, forhindring af udslip af farlige materialer til

miljøet og kontrol med lækage - navnlig i tidevandsområder, krav om uigennemtrængelige

gulve og effektive afløbssystemer samt krav om miljømæssig forsvarlig og sikker

behandling af affald frembragt ved ophugningen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. At der forud for ophugning udarbejdes en ophugningsplan, der bl.a. skal redegøre for,

hvorledes de farlige stoffer ombord, jf. optegnelsen, skal håndteres ved ophugning.

Ophugningsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem ophugningsfaciliteten og skibsejeren.

6. At ophugningsplanen skal godkendes af ophugningsstaten forud for ophugning.

7. Forud for ophugning, skal der udstedes et ophugningscertifikat, der skal bidrage til at sikre,

at ophugningen kun sker på anlæg, som er optaget på den ”europæiske liste”.

8. At ophugningscertifikatet udstedes af flagstaten forud for ophugning.

9. At der gennemføres en række certificerede syn til verificering af dels at fortegnelse over

farlige stoffer lever op til kravene i forordningen (overensstemmelsescertifikat) og dels af at

fortegnelsen og ophugningsplanen lever op til kravene i forordningen og herunder, at det

anlæg, hvor skibet skal ophugges er på den europæiske liste over anlæg, der er godkendt til

ophugning (ophugningscertifikat).

10. At overholdelse af de centrale krav i forordningen skal fremgå af en kontrakt mellem

skibsejeren og skibsophugningsanlægget. (Kravene vedrører fortegnelse over farlige stoffer,

pligt til kun at anvende anlæg, der optræder på ”den europæiske liste”, tilbage-tagning af

skib, udarbejdelse af ophugningsplan, meddelelse om start- og sluttidspunkt for

ophugningen og sikring af ”down-stream” affaldsbehandling).

11. At sanktioner overfor skibsrederen såfremt et skib er sendt til ophugning på et anlæg, der

ikke er optaget på den ”europæiske liste”, skal svare til den pris, som skibsrederen har

modtaget for det pågældende skib.

12. At såfremt et skib sælges og inden for seks måneder efter salg sendes til ophugning på et

skibsophugningsanlæg, der ikke er optaget på ”den europæiske liste”, skal de anvendte

sanktioner pålægges den sidste og næstsidste ejer af skibet, hvis skibet stadig sejler under en

EU-medlemsstats flag eller kun pålægges den næstsidste ejer af skibet, hvis skibet ikke

længere sejler under en EU-medlemsstats flag - den såkaldte ”cash-buyer

-regel”.

13. At fysiske eller juridiske personer, der er berørt af eller har interesse i overtrædelser af

forordningen eller rettighedskrænkelse, herunder miljø NGO’er har ret til at kræve, at de

kompetente myndigheder træffer foranstaltninger efter forordningen.

Vedtagelser af forslaget betyder at skibe, der

omfattet af forordningen undtages fra

anvendelsesområdet for forordning 1013/2006 om overførsel af affald og at skibe, der

ikke

omfattet af forslaget, fortsat er omfattet af anvendelsesområdet for forordning 1013/2006 om

overførsel af affald.

Kommissionen tillægges en række delegationsbeføjelser. Bl.a. vedrørende yderligere opdatering af

listen over farlige materialer i fortegnelsen, der er udlagt til delegerede retsakter og vedrørende

etablering og opdatering af den ”europæiske liste”, der er udlagt til udvalgsprocedure.

Der er samlet set tale om et forslag, der lægger op til en konventions-nær implementering. Kun

vedrørende følgende fire forhold foreslås en egentlig skrappere regulering fra Kommissionens side:

1) kravet om, at EU- flagede skibe kun må ophugges på anlæg, der optræder på den såkaldte

”europæiske liste” og som opfylder en række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige

kriterier, der går videre end de kriterier, der er etableret i konventionen,

2) kravet om, at overholdelse af de centrale krav i forordningen skal fremgå af en kontrakt mellem

skibsejeren og skibsophugningsanlægget,

En ”cash.-buyer” er en mægler, der ofte overtager/køber skibet forud for ophugning med henblik på netop at udføre

arbejdet med at organisere ophugning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) kravet om at skibsejeren – såfremt muligt - skal tage sit skib tilbage såfremt fortegnelsen over

farlige materialer ikke svarer til den faktiske forekomst af farlige materialer samt

5) sanktionsbestemmelserne, herunder ”cash-buyer-reglen”.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke påbegyndt sin behandling af forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse og henviser til:

- at skibsophugning allerede er omfattet af europæisk lovgivning, nemlig forordning 1013/2006 om

overførsel af affald

- at individuel indsats fra medlemsstaternes side ikke er tilstrækkelig, da ikke alle medlemsstater

betragter ratificeringen af Hongkongkonventionen som en prioritet

- at der er en klar risiko for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, der vil medføre udflagning

og ulige konkurrence

- at fælles liste vil hindre dobbeltarbejde mellem medlemsstaterne og lette deres håndhævelse

- at fælles gennemførelse af Hong Kong konventionen vil fremme ratifikationen af konventionen

- at en tidlig implementering fra EU's side vil påvirke tredjelandes implementering og ratifikation

langt mere end en indsats fra enkelte medlemsstaters side.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurderinger og finder, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forordninger er umiddelbart bindende og skal derfor ikke omsættes til dansk ret. For så vidt angår

de mere proceduremæssige og administrative aspekter af den foreslåede forordning, vil disse

formentlig kræve mindre justeringer af de supplerende administrative bestemmelser i den

eksisterende bekendtgørelse om import og eksport af affald samt i affaldsbekendtgørelsen. For så

vidt angår kravene til ophugningsfaciliteterne vil der formentlig også kræves mindre ændringer af

miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om listevirksomheder. For så vidt angår reguleringen

vedrørende syn af skibe og udstedelse af certifikater herfor – både ved nybygning og drift – vil der

skulle udarbejdes en bekendtgørelse, der giver Erhvervs- og Vækstsministeriet kompetence til at

delegere denne opgave til de af EU anerkendte organisationer (klassifikationsselskaberne).

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Til grundlag for vurderingen af den økonomiske og erhvervsadministrative konsekvens og den

økonomiske og administrative konsekvens for staten, er der anvendt en rapport, som Miljøstyrelsen

fik udarbejdet ved forhandlingerne af Hong Kong konventionen fra 2009.

Rapporten gør op, at der vil være lidt over 400 skibe på over 500 brutto tonnage (BT) som sejler

under dansk flag og som dermed vil være omfattet af forordningen. Det bliver samtidig gjort op, at

der i Danmark er 3 potentielle ophugningsfaciliteter. Det er dog begrænset, hvor mange skibe på

over 500 BT, som vil blive hugget op på de danske ophugningsfaciliteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Omkostninger for danske skibsredere:

Drift af skibe:

a) Fortegnelse over farlige materialer i konstruktion og udstyr (del I)

Det er vurderet, at fortegnelsen over farlige materialer vil koste en meromkostning på omkring

13.500 kr. for et nybygget skib under dansk flag i forhold til, hvis der skulle udarbejdes et såkaldt

”Green Passport”, som nogle købere frivilligt får udarbejdet i dag, da oplysninger i større eller

mindre grad allerede indgår heri. De oplysninger, der skal indgå i fortegnelsen over farlige

materialer, er let-tilgængelige oplysninger fra f.eks. sikkerhedsdatablade på de anvendte materialer.

For eksisterende skibe vurderes indhentningen af oplysningerne til fortegnelse at ville tage mellem

10 og 25 arbejdsdage og at det dertil vil koste fra 50.000 kr. og op mod 150.000 kr. i analyse-

omkostninger afhængig af valg af konsulent. Springet i antallet af dage til kortlægning af skibet

afgøres af, om det er tale om et såkaldt ”hoved-skib” (dvs. et skib, der bygges første gang som

prototype) eller et ”søster-skib” (identisk med prototype).

b) Syn og certificering af skibe – overensstemmelsescertifikat

Det vurderes, at det for nye skibe koster ca. 40.000 kr. at få synet og certificeret et ”hoved-skib” og

ca. 4.000 kr. for et ”søster-skib”. For eksisterende skibe vurderes det at koste ca. 25.000 kr. for

”hoved-skibet” og 18.750 kr. for et ”søster-skib”. Skibe vil skulle re-certificeres efter 5 år og det

vurderes at vil koste ca. 12.500 kr. per skib.

Den samlede konklusion for så vidt angår driften af skibene er, at forslaget vurderes at koste de

danske skibsredere ca. 41,9 mio. kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.

Forberedelse af skibe til ophugning:

a) Fortegnelse over farlige materialer om bord på skibet, herunder affald samt lasten (del II og del

III)

Det vurderes, at opdateringen af fortegnelsen over farlige materialer i konstruktion og udstyr (del I),

der skal tilvejebringes forud for skibets ophugning koster 1 arbejdsdag per skib. Udarbejdelse af

fortegnelse over farlige stoffer om bord på skibet og i lasten (del II og del III) vurderes at ville koste

omkring 45 arbejdsdage per skib og hertil ca. 100.000 kr. til analyser. Det forventes, at der vil være

meget få skibe under dansk flag, som går ud af drift og til ophugning indenfor den 20-årige periode

analysen vedrører.

b) Syn og certificering af skibe i forbindelse med ophugning - ophugningscertifikat

Det vurderes, at det koster 25.000 kr. at få synet og certificeret et skib.

Orientering om ophugning:

Det vurderes, at skibsrederens orientering til myndighederne om, at et skib skal ophugges og er

blevet ophugget kan opgøres til ca. 0,5 timer per skib

Den samlede konklusion for så vidt angår forberedelse af skibe til ophugning er, at forslaget

vurderes at koste de danske skibsredere ca. 32,8 mio kr. i alt for en 20-årig periode efter

ikrafttrædelse.

2) Omkostninger for ophugningsfaciliteter:

Krav til faciliteterne:

Det vurderes, at udarbejdelse af den dokumentation som forslaget lægger op til for så vidt angår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krav til ophugningsfaciliteter beløber sig til 3 arbejdsdage per facilitet.

Ophugningsplan:

Det vurderes, at udarbejdelse af ophugningsplanen tager 15 arbejdsdage for første plan per skib og

0,5 manddage per modifikation, der er foretaget på skibet efter konstruktionen.

Orientering om ophugning:

Det vurderes, at ophugningsfacilitetens orientering til skibsrederen om den overståede ophugning

løber op i ca. 2 timer for det første skib og dernæst 0,5 timer per skib.

Den samlede konklusion for så vidt angår ophugningsfaciliteterne er, at forslaget vurderes at koste

de danske ophugningsfaciliteter ca. 750.000 kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.

De samlede økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser af forslaget forventes at beløbe

sig til omkring ca. 75 mio. kr. i alt for en 20-årig periode efter ikrafttrædelse.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten:

Det vurderes, at forslaget vil have meget begrænsede statsfinancielle konsekvenser. Den danske

stats forventes at skulle bruge 0,5 mandår per år på havnestatskontrol af skibe under fremmede flag.

Kontrollen vil være et led i den kontrol, som Søfartsstyrelsen allerede i dag udfører. Ved kontrollen

af danske passagerskibe og auditering af klassifikationsselskaber vurderes det, at den danske stat

skal bruge 0,5 mandår per år. Kontrollen af ophugningsplanerne vurderes til at være 0,5 timer per

plan.

Samlet set vurderes det, at forslaget vil koste den danske stat lidt over et årsværk pr år, der skal

afholdes indenfor ressortministeriets egen ramme.

Indtil den europæiske liste over godkendte ophugningsfaciliteter er udarbejdet, kan

medlemsstaterne konkret autorisere, at ophugning kun foregår på anlæg, der overholder de

opregnede kriterier. Denne autorisation vil være baseret på oplysninger og en redegørelse afholdt og

leveret af skibsrederen og/eller ophugningsfaciliteten. Det skønnes, at en konsulent vil skulle bruge

1-2 uger på at lave redegørelsen af ophugningsfaciliteten. Det vil være skibsreder eller

ophugningsfaciliteten, der afholder denne omkostning. Ressortministeriet skulle vurdere

redegørelsen og herefter evt. udstede en autorisation på baggrund heraf. En sådan vurdering

skønnes til at tage en uge. Det er erfaringen, at der vil kunne blive tale om ophugning af 0-2 skibe

om året. Der vil dog være økonomisk og administrativt incitament for skibsrederne til at vente med

at ophugge skibene til efter den europæiske liste er udarbejdet.

Statens omkostning til at vurdere skibsrederens redegørelse af ophugningsfaciliteten skønnes at

kunne løbe op i 0-2 uger om året og vil skulle afholdes indenfor ressortministeriets egen ramme.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne:

Forslaget vil ikke umiddelbart medføre omkostninger for kommunerne eller regionerne.

Miljømæssige beskyttelsesniveau

Det er den umiddelbare vurdering, at forslaget vil have en neutral påvirkning af det miljømæssige

beskyttelsesniveau i Danmark. Dette skyldes dels, at det forventes, at de danske

ophugningsfaciliteter allerede i dag i høj grad lever op til kravene i forslaget. Dette er dog ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blevet endeligt verificeret.

Globalt set vil forslaget bidrage til en forbedring af miljøet i form af sparet udledning af farlige

materialer i visse ophugningsnationer udenfor EU Også arbejdsmiljøet i ophugningsnationerne vil

blive positivt påvirket.

6. Høring

Almindelig høring

Forslaget har den 27. marts væres sendt i høring til Transportministeriet, Søfartsstyrelsen,

Forsvarsministeriet, alle kommuner, KL, Danske Martime (værfterne), Danmarks Rederiforening

(skibejerne), Greenpeace, Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og 3F.

Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Rederiforening. Bemærkningerne er gengivet

nedenfor.

Randers Kommune, 3F, Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) har

meddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.

Danmarks Rederiforening har kommenteret, at det er uklart, når forslaget både kræver, at der skal

etableres fortegnelse over farlige materialer for alle skibe senest 5 år efter forordningens

ikrafttræden og samtidigt, at der skal etableres en fortegnelse når forordningen træder i kraft for alle

nye skibe og for skibe, der går til ophugning. De stiller endvidere spørgsmålstegn ved mulighederne

for at gennemføre inspektion på anlæg beliggende i tredje lande, selvom det er gjort til en

forudsætning for optagelse

på

”den europæiske liste” og mener, at disse tredje-landes egen

verifikation må respekteres. Foreningen vurderer, at ”cash-buyer-reglen” vil have begrænset reel

effekt, da ophugningen blot vil foregå efter udløbet af 6-måneders fristen og skibe i øvrigt hyppigt

skifter ejer. I stedet foreslår de, at der etableres en forpligtelse til, at skibe ved salg skal indeholde

en fortegnelse over farlige materialer. Endelig spørger Rederiforeningen til, om adgangen til at

kræve, at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger efter forordningen betyder, at

skibsejere kan blive erstatningsansvarlige i forhold til krav fra NGO’er.

Grønland og Færøerne

Forslaget er sendt i høring hos Grønlandske Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre, der ikke har haft

bemærkninger.

Miljøspecialudvalgshøring

Forslaget har den 9. maj 2012 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist til den

11. maj 2012 kl. 12. Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Rederiforening, Danske Maritime

og LO. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.

Danmarks Rederiforening oplyser indledningsvist, at der i dag er 469 skibe under dansk flag og at

gennemsnitsalderen er 8,2 år. Desuden anfører de, at omkostningerne for udarbejdelse af

fortegnelse over farlige materialer ved nybygning er højere end de estimerede 13.500 kr. Der

henvises til, at det virker som om, at der er mangel på procedurer og systemer til at opfange disse

data, ligesom de forventer, at det koster ekstra at teste nogle af komponenternes renhed, særligt i

forhold til asbest, som er et kendt problem. De vurderer også, at omkostningsniveauet i forhold til

eksisterende skibe er højere end det estimerede 50.000 kr. og vurderer niveauet til at være i området

af 20.000 euro – dvs. 150.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår den danske holdning om at salg – ligesom overgang til EU-flag - skal udløse krav

om udarbejdelse af fortegnelse over farlige stoffer, anfører Rederiforeningen, at det vil være

ulogisk, såfremt et 5 år gammelt skib sælges og skifter flag til ikke EU flag, at der i dette tilfælde

skulle udarbejdes en liste såfremt Liberia ikke er part til Hong Kong konventionen.

Danske Maritime anfører generelt, at IMO konventioner bør gennemføres ens på globalt plan, men

støtter, at Hong Kong konventionen implementeres i EU. De støtter, at implementeringen foretages

miljømæssigt ambitiøst, men finder at en ambition om en implementering, der er ”så miljømæssigt

ambitiøst som muligt”, kan risikere at føre til et lavere beskyttelsesniveau. Danske Maritime

henvise til, at forslaget vil kunne medføre, at skibsrederne venter med at ophugge skibene indtil den

europæiske liste er udarbejdet, hvilket kan føre til, at færre skibe ophugges. Disse skibe vil typisk

udgøre en sikkerhedsmæssig og miljømæssig risiko der er større end den for nyere skibe.

Danske Maritime er enig i, at ”cash-buyer-reglen” som foreslået vil have begrænset reel effekt.

Danske Maritime er glade for, at der lægges op til en forøget havnestatskontrol, men mener at der

må afsættes ressourcer hertil, hvis ikke andre elementer i havnestatskontrollen skal lide under dette

nye krav. Det henvises til, at Danmark selv har en flåde af høj kvalitet, men at de danske farvande

gennemsejles af skibe på langt lavere niveau, og der bør derfor ikke slækkes på den

havnestatskontrol, der udføres i Danmark.

Endelig bemærker Danske Maritime, at vendingen i notatet ”Det er dog begrænset, hvor mange

skibe på over 500 BT, som vil blive hugget op på de danske værfter” giver det – fejlagtige –

indtryk, at skibe ophugges på værfter, hvorfor de opfordrer til, at udtrykket ” ophugningsfaciliteter”

anvendes i stedet for.

LO bemærker, at det bør præciseres eksplicit (f.eks. i præambeltekst), at forordningen ikke berører

anvendelsen af EU arbejdsmiljølovgivning negativt. LO undrer sig over, at forslaget ikke omfatter

statsejede kommercielle skibe over 500 brutto tons og foreslår en lavere grænse f.eks. 400 tons.

Desuden anføres det, at skibene er lige miljøfarlige uanset om de er statsejede og kommercielle eller

ej.

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget 26. september 2012.10.01

I forhold til, at en europæisk liste vil blive mødt med argumenter om konkurrenceforvridning og

udflagning, foreslår det Økologiske Råd, at det overvejes at stille krav via de offentlige indkøb til

transportørerne om at benytte den europæiske liste, således at staten kun ville kunne entrere med

rederier, der benytter den europæiske liste.

Rederiforeningen ønsker en én til én implementering af Hong Kong Konventionen og er skeptiske i

forhold til etableringen af en europæisk liste, da de ikke tror på, at Kommissionen vil kunne komme

ud og inspicere ophugningsfaciliteterne.

Danske Maritime finder, at skibsfarten skal reguleres globalt og støtter op om Hong Kong

Konventionen og dens gennemførelse i EU. Danske Maritime finder, at en europæisk liste kan

skabe problemer i forhold til omgåelse af reglerne, og at "Cash-buyer-reglen" kan have begræsnet

effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forhandlingssituationen

Der er under det danske formandskab afholdt 5 møder om forslaget til forordningen om ophugning

af skibe, hvor der blev udarbejdet et revideret forslag af forordningen. Forslaget har ført

Kommissionens forslag lidt tættere på en konventionsnær implementering af Hong Kong

Konventionen i EU. Det cypriotiske formandskab forhandler videre på baggrund af det danske

kompromisforslag.

Det cypriotiske formandskab arbejder på baggrund af tilkendegivelserne i Rådet på en mere

konventionsnær implementering af Hong Kong Konventionen end i Kommissionens forslag.

En mindre gruppe af medlemslande støtter ønsket om et mere ambitiøst forslag end en ren Hong

Kong implementering, mens en anden mindre gruppe af medlemslande ikke ønsker at gå videre end

Hong Kong Konventionen, og at forslaget først træder i kraft ved konventionens ikrafttrædelse

Alle medlemslandene vurderes at støtte etableringen af en ”europæisk liste” – dvs. en positiv-liste

over navngivne skibsophugningsanlæg, der kan benytte af skibe, der sejler under en EU

medlemsstats flag.

En majoritet af lande er imod kvalificering af håndhævelsesbestemmelserne og etableringen af en

såkaldt ”cash-buyer-regel”.

Der forventes politisk debat på miljørådsmødet i oktober om sagen. Forslaget forventes videreført

til det irske formandskab, der vil forsøg at færdiggøre det.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er et behov for

særlig regulering af ophugning af skibe og i, at implementering af Hong Kong konventionen om

ophugning af skibe foretages på EU niveau.

Regeringen støtter også, at implementeringen foretages så der opnås størst muligt miljøeffekt på

globalt plan og processen med ratifikation og ikrafttræden af konventionen globalt fremmes mest

muligt.

Regeringen foretrækker, at EU-flagede skibe - i overensstemmelse med reglerne i

transportforordningen/Basel konventionen – ophugges på faciliteter inden for OECD landene, men

erkender også, at det p.g.a. den almindelige globale økonomiske udvikling er fordelagtigt at

ophugge skibe i Asien, og at markedet derfor er flyttet fra Europa til Asien for 10-25 år siden.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at der for EU-flagede skibe etableres et system, der

muliggør ophugning på faciliteter uden for OECD-landene, som lever op til skrappe krav til

beskyttelse af miljø- og sundhed.

I forlængelse heraf støtter Regeringen også Rådets afgørelse om ratifikation af Hong Kong

konventionen, når EU’s implementering af konventionen er tilendebragt.

I forhold til en livs-cyklus tilgang er det vigtigt så tidligt og så fyldestgørende som muligt, at få

identificeret og udfaset de farlige materialer, der findes om bord på et skib. I EU er det forbudt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

installere nye installationer indeholdende PFOS, asbest, PCB og ozonlagsnedbrydende stoffer.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at forbyde montering og brug af PFOS, asbest, PCB

og ozonlagsnedbrydende stoffer på EU-skibe. Med henblik på at sikre udfasning af stofferne støtter

Regeringen endvidere forslag om, at dette forbud også gælder ikke-EU skibe, hvis installationen og

brug sker i EU-havn. Regeringen vil dog søge afklaret, om forbuddet for ikke-EU skibe også kan

omfatte PFOS, da dette ikke er globalt reguleret

Regeringen støtter, at der skal etableres fortegnelse over farlige materialer for alle skibe senest 5 år

efter forordningens ikrafttræden. Regeringen støtter også krav om, at der indenfor 5-års fristen skal

etableres en fortegnelse, når et skib går til ophugning, eller der anmodes om EU-flag. Regeringen så

endvidere gerne, at også salg af ældre skibe udløser krav om udarbejdelse af en fortegnelse

tidligere.

Regeringen finder det væsentligt, at der etableres en ”europæisk liste” over anlæg, der kan benyttes

til ophugning af EU-flagede skibe og støtter i den forbindelse, at kriterierne sikrer miljømæssig

forsvarlig behandling, svarende til standarder som beskrevet i Kommissionens forslag. Regeringen

foretrækker, at listen bliver etableret hurtigere end der lægges op til med forslaget, og at

overgangsreglerne bliver mere præcise. Det skal samtidig sikres, at ophugningskapaciteten er til

stede. I forhold til den kontekst, hvori konventionen og dermed implementeringen skal ses – nemlig

Basel konventionen om grænseoverskridende kontrol med farlig affald – er det helt centralt, at EU

ikke bidrager til ”hvidvaskning” af sundheds- og miljømæssigt dårlige skibsophugninger i ikke-

OECD lande. Tilsvarende er det vigtigt for Regeringen, at kravene til affaldshåndteringen down-

stream – dvs. efter ophugningen – sikrer miljømæssig forsvarlig behandling svarende til standarder,

som beskrevet i Kommissionens forslag.

Regeringen støtter også en proceduremæssig ramme, der lægger sig så tæt op ad Hong Kong

konventionen og Kommissionens forslag som muligt. Dvs. Regeringen støtter krav om udarbejdelse

af en ophugningsplan, der skal godkendes af ophugningsstaten forud for ophugningen og regulering

af skibsejerens tilbagetagning af et skib, såfremt fortegnelsen over farlige stoffer ikke er korrekt og

dermed ikke bidrager til en miljø- og sundhedsmæssigt optimale ophugning er minimumskrav.

Regeringen så gerne, at disse krav blev suppleret med bl.a. krav om underretning af flagstaten.

Regeringen finder endvidere, at en privat kontraktuel forpligtelse mellem skibsejeren og

ophugningsanlægget vedrørende de centrale krav i forordningen og konventionen, vil fremme

implementeringen af forordningens krav og finder derfor denne tilgang nyttig.

Regeringen støtter forslagets krav om, at anvendte sanktioner skal stå i forhold til den pris, som

skibsrederen har modtaget for det pågældende skib. Det vil bidrage til et koordineret

sanktionsniveau og have præventiv effekt.

Regeringen støtter også den såkaldte ”cash-buyer-regel”, såfremt der ikke er tale om et objektivt

ansvar. Forslaget adresserer to relevante bekymringer. Dels at ophugning på anlæg, der ikke

optræder på ”den europæiske liste” med stor sikkerhed vil resultere i miljø- og arbejdsskader, og

dels at salg til ”cash-buyers” rummer stor risiko for omgåelse af forordningens regler. Regeringen

vil søge afklaret, den nærmere rækkevidde af bestemmelsen, herunder om sanktionen må anses for

at være administrativ eller er af strafferetlig karakter og i hvilket omfang, der er tale om objektivt

ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder Kommissionens overvejelser i forhold til delegationsbeføjelser velbegrundede og

støtter det snit, der er lagt af Kommissionen mellem delegeret retsakter og

gennemførelsesbestemmelser. Regeringen er dog fleksibel. Regeringen kan støtte evt. forslag om, at

bilag 1 om farlige materialer opdateres via den almindelige lovgivningsprocedure, da der kan være

tale om væsentlige ændringer.

Regeringen støtter, at definitionerne så vidt muligt bringes i overensstemmelse med definitionerne i

Hong Kong konventionen, og at Harmonized System of Survey and Certification i IMO A.1053(27)

følges i forhold til reguleringen af syn i det omfang, det kan lade sig gøre.

Det er Regeringens opfattelse og holdning, at forslaget ikke må berøre det sikkerheds- og

sundhedsmæssige beskyttelsesniveau i national lovgivning og i EU negativt. Det er således centralt,

at det af forordningen fremgår, at forordningen ikke negativt berører anvendelsen af national

arbejdsmiljølovgivning samt EU’s arbejdsmiljølovgivning, som reguleres ved minimumsdirektiver,

herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europa Udvalg fik oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den. 25. april.

2012 og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Rio+20: Resultat og EU's opfølgning på sluttekst fra Rio+20-konferencen den 20.-22. juni

2012

- Rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

Rådskonklusionerne indeholder EU’s position i forhold til den vedtagne Rio+20 sluttekst herunder

eventuelle opfølgende indsatser og understreger, at EU vil være konstruktivt engageret i

opfølgningen på Rio+20 slutteksten både nationalt, regionalt og internationalt.

I relation til grøn økonomi hilser EU anerkendelsen af grøn økonomi som et vigtigt værktøj til at

opnå bæredygtig udvikling velkommen og opfordrer til snarlig vedtagelse af et fælles, globalt

rammeværk for Corporate Sustainability Reporting (virksomhedsrapportering) samt støtter

igangsættelsen af et arbejdsprogram til en bredere måling af BNP, herunder behovet for at skabe

enighed om indikatorer, som kan supplere BNP. Endvidere hilser konklusionerne fastlæggelsen af

en intergovernmental proces for udvikling af bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals)

velkommen, herunder at processen skal være koordineret og kohærent med FN’s årtusindemål

(Millennium Development Goals). I relation til den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling

hilser konklusionerne nedsættelse af et ”politisk højniveau forum” velkommen som erstatning for

CSD (”Commission on Sustainable Development”), støtter en høj-niveau repræsentant for

bæredygtig udvikling og fremtidige generationer samt en opgraderingen af UNEP.

Danmark støtter formandskabets udkast til konklusionstekst, herunder at områderne bæredygtig

energi, vand, bæredygtig arealforvaltning, hav og ressourceeffektivitet, herunder særligt affald skal

tages i betragtning som udgangspunkt for konkrete bæredygtighedsmål.

1. Status og baggrund

FN’s konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) fandt sted i Rio de Janeiro den 20.-22. juni

2012 under dansk EU-formandskab. De to centrale temaer var grøn økonomi inden for rammerne af

bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse samt de institutionelle rammer for bæredygtig

udvikling. Den 22. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne slutteksten, ”The future we want”,

som afslutning på konferencen.

EU vedtog rådskonklusioner på rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012, som fastlagde EU’s

overordnede position til udkastet til Rio+20 sluttekst. Formandskabet fremsendte 24. juli 2012

udkast til rådskonkonklusioner, som blev behandlet i den internationale miljøgruppe 26. juli og 14.

september og forhandles næste gang den 28. september. Konklusionerne forventes vedtaget på

rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne indeholder EU’s position i forhold til den vedtagne Rio+20 sluttekst herunder

eventuelle opfølgende indsatser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusionsteksten hilser ”The future we want” velkommen og understreger, at EU vil være

konstruktivt engageret i opfølgningen på Rio+20 slutteksten både nationalt, regionalt og

internationalt. EU understreger vigtigheden af stærk involvering af privatsektoren, lokale

myndigheder, fagforeninger og civilsamfundet i opfølgningen og implementeringen af Rio

resultatet og betoner vigtigheden af menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene samt

anerkender, at økonomiske og befolkningsmæssige dynamikker er uløseligt forbundet med

bæredygtig udvikling.

Konkret i relation til grøn økonomi hilser EU anerkendelsen af grøn økonomi som et vigtigt værktøj

til at opnå bæredygtig udvikling velkommen og understreger behovet for i EU at fremme

kapaciteten i uddannelsessystemet samt at omstillingen til en grøn økonomi kan skabe væsentlige

win-win muligheder og løsninger for alle lande uafhængigt af deres udviklingsniveau samt bidrage

til fattigdomsbekæmpelse. Endvidere understreger EU vigtigheden af frivillige initiativer fra

privatsektoren såsom ”Corporate Social Responsibility” samt ”Corporate Sustainability Reporting”

og opfordrer i den sammenhæng til snarlig vedtagelse af et fælles, globalt rammeværk for Corporate

Sustainability Reporting og understreger behovet for tiltag for yderligere at motivere privatsektoren

til at vedtage ”Corporate Social Responsibility” politikker. Konklusionerne støtter igangsættelsen af

et arbejdsprogram til en bredere måling af BNP og understreger behovet for at tilstræbe og hvor

muligt udvikle og skabe enighed om indikatorer, som kan supplere BNP og tage disse indikatorer i

brug i medlemslande og på EU niveau, og opfordrer i den forbindelse EU kommissionen til aktivt at

bidrage til denne indsats.

Med hensyn til de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling hilser EU beslutningen om

nedsættelse af et af et ”politisk højniveau forum” velkommen som erstatning for CSD

(”Commission on Sustainable Development”) samt bekræfter støtte til en høj-niveau repræsentant

for bæredygtig udvikling og fremtidige generationer. Man ser fra EU’s side frem til opgraderingen

af FN’s miljøprogram (UNEP) til endelig vedtagelse på FN’s 67. generalforsamling, herunder

oprettelse af universelt medlemskab i styrelsesrådet, stabilt dækkende og øgede finansielle

ressourcer fra det ordinære FN budget samt fremhæver at dette positivt kan bidrage til at

overkomme mangelfuldheder i UNEP’s modus operandi - særligt i relation til UNEP’s

koordinerende mandat inden for FN systemet.

Hvad angår den opfølgende indsats og rammen for handling hilser EU de konkrete, tematiske

indsatsområder velkommen og bekræfter engagementet vedrørende retten til rent drikkevand og

sanitet som en menneskeret, forbedre implementeringen af integreret vandressourceforvaltning,

adressere klimaforandringer som oversvømmelser, tørke og vandmangel, herunder balancen mellem

vandforsyning og efterspørgsel såvel som vedtagelse af foranstaltninger til at reducere

vandforurening og forbedre vandeffektivitet. EU hilser igangsættelsen af ”Sustainable Energy for

All” (SE4ALL) initiativet velkommen samt beslutningen om at adressere bevaring og bæredygtig

udnyttelse af marin biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion, herunder udviklingen af et

internationalt instrument under UNCLOS (UN Convention on the Law of the Sea) før den 69. FN

generalforsamling i 2014 og bekræfter i den forbindelse viljen til en beslutning om snarest muligt at

igangsætte forhandlinger med det formål. Endvidere hilses viljen til at handle for i 2025 at opnå en

betydelig reduktion i marint affald velkommen samt i 2014 at identificere strategier, som kan

assistere udviklingslande i kapacitetsopbygning til bevaring og bæredygtig forvaltning og udbytte af

fiskeriet. EU hilser vedtagelse af den 10 årige ramme af programmer for bæredygtigt forbrug og

produktion velkommen og bekræfter sin støtte til en vellykket gennemførsel af programmerne. EU

hilser den 3. internationale konference for SIDS (Small Island Developing States) i 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velkommen og inviterer alle relevante rådsformationer og EU kommissionen til at undersøge og

gennemgå relevante EU politikker og strategier, herunder den fælles landbrugspolitik,

udviklingspolitikken mv. og derigennem implementere de EU positioner, som der blev opnået

enighed om under Rio+20 forhandlingerne.

I relation til globale bæredygtighedsmål hilser EU fastlæggelsen af en intergovernmental proces for

udvikling af bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals) velkommen og bekræfter, at

processen skal være koordineret og kohærent med FN’s årtusindemål (Millennium Development

Goals) samt tager i betragtning, at bæredygtighedsmålene skal omfatte alle tre dimensioner af

bæredygtig udvikling, understreger bl.a. at målene bør være universelle, begrænsede i antal og

forbundet til aftalte og konkrete mål og indikatorer, og tager i betragtning at udviklingen af

bæredygtighedsmål bør ske med input fra videnskabelig baseret viden, ekspertanalyser og input fra

civilsamfund og privatsektoren.

I relation til finansiering noterer EU sig fastlæggelsen af en intergovernmental proces med

afslutning i 2014 til vurdering af de finansielle behov, effektiviteten af eksisterende instrumenter og

initiativer gennem en åben og bred inddragelse af alle aktører med henblik på at forberede en

rapport med forslag til muligheder for en effektiv finansieringsstrategi til at facilitere mobilisering

af ressourcer og effektiv brug af disse.

EU bekræfter vigtigheden af at mobilisere finansielle ressourcer gennem alle kilder både private og

offentlige, herunder vigtigheden af innovativ finansiering og i forlængelse af disse kilder,

understreges, at indenrigspolitiske ressourcer skal spille en nøglerolle. EU fremhæver endvidere

Syd-syd samarbejde, som afspejler potentialet for de nye vækstøkonomier som partnere for

udviklingslandene som supplement til den traditionelle ODA (Official Development Assistance).

Slutteligt fremhæves vigtigheden af at benytte markedsmekanismer, internalisering af eksterne og

særligt miljømæssige omkostninger og skattereformer inklusiv statstilskudsreformer som drivere for

innovation, investeringer, beskæftigelse og miljøbeskyttelse, mens viljen til at fremme miljøvenlige

teknologier i alle lande i omstillingen til en grøn økonomi bekræftes.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke formelt høres i forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da EU's bidrag ikke indeholder forslag til EU-

regulering.

5. Konsekvenser for Danmark

Konklusionerne har ikke i sig selv retslige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

for Danmark. Udmøntning af evt. opfølgende initiativer kan have statsfinansielle konsekvenser og

skal finansieres inden for de respektive ministeriers allerede eksisterende rammer. Såfremt

initiativer finansieres gennem EU’s budget, vil det danske bidrag udgøre omkring 2 pct. heraf.

6. Høring

Sagen blev behandlet på Specialudvalget for Miljø den 26. september 2012.

92 gruppen fandt rådskonklusionerne svage og efterspurgte hvad DK og EU konkrete forestillede

sig som opfølgning på Rio+20, herunder implementeringen af en køreplan for grøn økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig påpegede de, at man burde være proaktiv fra EU’s side i forhold til den kommende FN

finansieringsstrategi.

Greenpeace understregede vigtigheden af udfasning af miljøskadelige subsidier, som ikke kun

omhandlede fossile brændsler, men også subsidier i relation til landbrug, fiskeri mv. Samtidig

fremhævede Greenpeace behovet for at forpligte virksomheder gennem CSR rapportering.

Landbrug og Fødevarer ønskede en tilføjelse til regeringens generelle holdning vedrørende

fødevareforsyningssikkerhed, og spurgte endvidere til hvad det konkrete indhold af CSR

rapportering ville blive i opfølgningen på Rio+20.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om, at EU skal spille en aktiv og konstruktiv rolle som opfølgning på

Rio+20. EU arbejder samlet set for, at man på sigt opnår enighed om et sæt globale

bæredygtighedsmål. Der er blandt medlemsstaterne let forskellige holdninger til spørgsmålet om

indholdet af bæredygtighedsmål (SDGer) samt forholdet til FN’s årtusindemål. For så vidt angår

opgraderingen af FN’s miljøprogram er der enighed om at støtte en hurtig proces i New York med

vedtagelse af en resolution til styrkelse af programmet.

8. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

Regeringen vil arbejde for, at der skabes enighed om et sæt nye realistiske og omkostningseffektive

globale bæredygtighedsmål, der bygger på og komplementerer FN’s årtusindemål uden at disse og

deres opfyldelse inden 2015 undermineres.

I den forbindelse finder regeringen, at områderne bæredygtig energi, vand, bæredygtig

arealforvaltning, hav og ressourceeffektivitet, herunder særligt affald, som der blev opnået enighed

om blandt miljøministrenes uformelle miljøministermøde i Horsens den 18.-20. april, skal tages i

betragtning i forbindelse med arbejdet med at udvikle konkrete bæredygtighedsmål, mens andre

områder, fx relateret til bæredygtig forvaltning af naturressourcer og fødevareforsyningssikkerhed

også bør kunne indgå. Der bør samtidig arbejdes for, at SDG-gruppens medlemmer fra EU ikke

møder med rigide og fasttømrede forhandlingspositioner, som kan fastlåse den videre proces.

Regeringen finder involveringen af både den private og offentlige sektor vigtig som bidrag til

bæredygtigt udvikling, herunder gennem offentlige-private partnerskaber. Regeringen støtter

endvidere arbejdet med et rammeprogram for bæredygtigt forbrug og produktion, udviklingen af et

globalt rammeværk for virksomhedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting) samt

udviklingen af indikatorer til ”bredere” måling af BNP som supplement til det traditionelle BNP

(BNP+).

Regeringen mener, at der er behov for reform af de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling

og støtter oprettelsen af et ”politisk højniveau forum” som erstatning for CSD (”Commission on

Sustainable Development”) som bl.a. løbende kan monitere opfyldelse af vedtagne målsætninger.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at et sådant bæredygtighedsråd så vidt muligt baserer

sig på effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer. Regeringen støtter endvidere opgraderingen af

FN’s miljøprogram (UNEP) til endelig vedtagelse på FN’s 67. generalforsamling samt oprettelse af

en høj-niveau repræsentant for bæredygtig udvikling og fremtidige generationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter igangsættelsen af en proces, som gradvist udfaser subsidier, herunder ikke

mindst subsidier på fossile brændsler, som har en negativ effekt på miljøet og er inkompatible med

bæredygtigt udvikling.

Regeringen finder slutteligt, at finansiering af den grønne omstilling både nationalt og internationalt

bør komme fra både offentlige og private kilder, herunder den officielle udviklingsbistand (ODA),

nationale budgetter og innovative finansieringskilder. For så vidt angår de offentlige kilder er det

dog afgørende, at det sker i lyset af den økonomiske krise, på en måde der understøtter økonomisk

genopretning og understøtter konsolidering af offentlige finanser.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og direktiv 2008/105/EF for så vidt angår

prioriterede stoffer inden for vandpolitikken

(forslag til direktiv om ændring af direktiv om

miljøkvalitetskrav)

KOM(2011) 876 endelig.

Resume

Kommissionens forslag til ændring af vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav

reviderer listen over prioriterede stoffer og fastsætter øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for

koncentrationer af prioriterede stoffer i overfladevand. Miljøkvalitetskravene fastsættes for vand

og/eller biota, afhængigt af stoffernes egenskaber. Forslaget identificerer desuden nye prioriterede

farlige stoffer, hvis udledning på længere sigt skal bringes til ophør.

For allestedsnærværende persistente, bioakkumulerbare og toksiske prioriterede stoffer, som vil

forekomme i vandmiljøet i lang tid fremover, selv om udledninger bringes til ophør, giver forslaget

medlemslandene mulighed for en differentieret rapportering af overvågningsresultater, så

eventuelle forbedringer i forhold til andre stoffer ikke overskygges. Medlemslandene kan også

reducere omfanget af overvågningen af disse stoffer.

Endelig skal der ifølge forslaget oprettes en observationsliste med stoffer, som skal overvåges med

henblik på at forbedre vidensgrundlaget for senere revisioner af listen over prioriterede stoffer.

Forslagets miljøkvalitetskrav vurderes generelt at kunne overholdes i Danmark, om end der i ferske

vandområder lokalt må forventes overskridelser for diclofenac og 17-beta-østradiol (E2). I vandløb

med lille vandføring må der tillige forventes lokale overskridelser af krav for bly og blyforbindelser,

nikkel og nikkelforbindelser og 17-alfa-ethinyløstradiol (EE2). Forslaget vurderes ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at have

positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

1. Status

Kommissionen sendte den 31. januar 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den

almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt til

udvalget den 29. marts 2012 samt ved grund- og nærhedsnotat oversendt til udvalget den 31. maj

2012.

Det cypriotiske formandskab har sat sig som mål at opnå en førstebehandlingsenighed med Europa-

Parlamentet om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Kommissionens forslag ændrer vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og direktiv om

miljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF). Det overordnede formål med forslaget er revision af

listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X gennem udpegning af nye

prioriterede stoffer og fastsættelse af øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for koncentrationer af

prioriterede stoffer i overfladevand (vandet i vandløb, søer og kystvande) og biota (levende

organismer). De prioriterede stoffer er forurenende stoffer og grupper af stoffer, som udgør en

væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet.

Vandrammedirektivets udgangspunkt er, at der i 2015 skal være opnået god tilstand, herunder god

kemisk tilstand, i alt overfladevand, medmindre særlige forhold gør sig gældende. De nye miljø-

kvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, definerer sammen med miljøkvalitetskrav i anden EU-

lovgivning, herunder direktiv om miljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF), hvad der forstås ved

god kemisk tilstand og vil indgå i grundlaget for revision og ajourføring af vandplaner og indsats-

programmer i 2015.

Forslaget indeholder følgende elementer:



Listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X revideres i overensstemmelse

med samme direktivs artikel 16 gennem udpegning af femten nye prioriterede stoffer, hvoraf

seks samtidig identificeres som prioriterede farlige stoffer, og gennem identificering af to

prioriterede farlige stoffer blandt de 33 eksisterende prioriterede stoffer.



Ligeledes i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 16 fastsættes miljøkvalitets-

krav for koncentrationer i overfladevand og/eller biota (levende organismer) af de nye

prioriterede stoffer, og miljøkvalitetskrav for koncentrationer i overfladevand af ti eksisterende

prioriterede stoffer fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav opdateres på baggrund af ny viden.

For tre af sidstnævnte ti stoffer fastsættes endvidere miljøkvalitetskrav for koncentrationer i

biota. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i vand fastsættes som årlige gennemsnits-

koncentrationer og/eller som maksimalt tilladelige koncentrationer, henholdsvis til beskyttelse

mod kroniske effekter ved langtidseksponering og til beskyttelse mod direkte og akutte miljø-

effekter ved korttidseksponering. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i biota gælder for

fisk, dog fastsættes der tillige miljøkvalitetskrav for koncentrationer af polyaromatiske hydro-

carboner (PAH) i krebs, blæksprutter og bløddyr. For bly og blyforbindelser og for nikkel og

nikkelforbindelser fastsættes endelige miljøkvalitetskrav, idet miljøkvalitetskravene fastsat i

direktiv om miljøkvalitetskrav kun havde foreløbig karakter.



Det fastsættes, at hvis medlemslandene vælger at overvåge forekomsten af prioriterede stoffer

i en anden matrix (vand, sediment eller biota) end angivet i forslaget for det enkelte stof, skal

de anvende relevante miljøkvalitetskrav fastsat i forslaget for pågældende stoffer og matricer

eller nationalt fastsætte miljøkvalitetskrav, der sikrer samme beskyttelsesniveau som

miljøkvalitetskravene fastsat i forslaget. Den anvendte analysemetodes ydeevne skal for den

valgte matrix opfylde mindstekravene fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF om

analysekvalitet eller være væsentligt bedre end den metode, der anvendes for den i forslaget

angivne matrix.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det fastsættes, at opdaterede vandplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 13(7), skal

indeholde oplysninger om kvantifikationsgrænser for de anvendte analysemetoder og

oplysninger om de anvendte analysemetoders ydeevne i forhold til mindstekravene i artikel 4 i

direktiv om analysekvalitet. Det fastsættes endvidere, at de opdaterede vandplaner skal

indeholde oplysninger om eventuel overvågning af forekomsten af prioriterede stoffer i en

anden matrix (vand, sediment eller biota) end den, som forslaget fastsætter miljøkvalitetskrav

for, jf. ovenfor, herunder oplysninger om eventuelle miljøkvalitetskrav fastsat nationalt i den

forbindelse

samt dokumentation for det dermed fastlagte beskyttelsesniveau og de anvendte

analysemetoders ydeevne.



Otte prioriterede farlige stoffer eller grupper af stoffer opfører sig som ”allestedsnærværende”

persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer (PBT-stoffer), som i lang tid fremover på

grund af deres egenskaber kan forekomme i koncentrationer over de fastsatte miljøkvalitets-

krav, selv om udledningen af dem er ophørt. For disse stoffer og stofgrupper fastsættes, at

medlemslandene i præsentationen af overvågningsresultater, jf. vandrammedirektivets bilag V,

kan supplere med kort, der viser kemisk tilstand særskilt for henholdsvis disse stoffer og

stofgrupper og for de øvrige prioriterede stoffer. Derved kan medlemslandene i præsentationen

vise de forbedringer i vandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået i forhold til de

øvrige prioriterede stoffer, men som ellers i præsentationen ville overskygges af forekomsten

af PBT-stoffer. Det fastsættes endvidere, at medlemslandene kan overvåge forekomsten af det

enkelte PBT-stof mindre hyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V og

direktivet om miljøkvalitetskrav, hvis overvågningen i øvrigt er repræsentativ, og der er

fastlagt en statistisk robust

baseline

for forekomsten af stoffet i vandmiljøet, som dækker

mindst én vandplanperiode (seks år).



Det fastsættes, at Kommissionen skal udarbejde en observationsliste over stoffer, for hvilke

der på EU-niveau skal indsamles overvågningsdata med henblik på at understøtte fremtidig

udpegning af prioriterede stoffer. Observationslisten skal på intet tidspunkt omfatte mere end

25 stoffer eller stofgrupper, som udvælges blandt stoffer eller stofgrupper, for hvilke

tilgængelig viden indikerer, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via

vandmiljøet. Medlemslandene skal overvåge forekomsten af hvert enkelt stof på observations-

listen på udvalgte repræsentative lokaliteter over en periode på mindst et år, startende senest

tre måneder efter, at stoffet er optaget på listen. Medlemslandene skal som gennemsnit

udvælge mindst én overvågningslokalitet pr. 15.000 km

. Resultater af overvågningen skal

rapporteres til Kommissionen senest atten måneder efter, at stoffet er optaget på listen, og

derefter hver tolvte måned så længe stoffet forbliver på listen. Udarbejdelse af

observationslisten skal ifølge forslaget ske via delegerede retsakter, mens tekniske

retningslinjer for overvågning og for rapportering af overvågningsresultater kan fastsættes via

gennemførelsesretsakter.

De femten nye prioriterede stoffer/stofgrupper omfatter:



stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler: aclonifen, bifenox, cypermethrin, dicofol,

heptachlor/heptachlorepoxid og quinoxyfen,

Oplysninger om nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav i anden matrix end fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav er

hidtil rapporteret til Kommissionen og de øvrige medlemslande via Udvalget om Vandrammedirektivet, som er nedsat i

medfør af vandrammedirektivets artikel 21. De opdaterede vandplaner skal ifølge vandrammedirektivet rapporteres til

Kommissionen senest tre måneder efter deres offentliggørelse, første gang 22. marts 2016 og derefter hvert sjette år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter: cybutryn, dichlorvos og terbutryn



industrikemikalier: perfluoroktansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) og

hexabromcyclododekaner (HBCDD),



biprodukter ved forbrænding: dioxin og dioxinlignende forbindelser (PCB'er),



farmaceutiske præparater: 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), 17-beta-østradiol (E2)

diclofenac.

Nye miljøkvalitetskrav

For fjorten af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper (dicofol, PFOS, quinoxyfen, aclonifen,

bifenox, cybutryn, cypermethrin, dichlorvos, HBCDD, heptachlor/heptachlorepoxid, terbutryn,

EE2, E2 og dichlofenac) fastsættes miljøkvalitetskravene som krav til den årlige

gennemsnitskoncentration i overfladevand. For alle stofferne/stofgrupperne på nær tre (EE2, E2 og

diclofenac) fastsættes miljøkvalitetskravene tillige som krav til den maksimale koncentration i

overfladevand.

For fire af stofferne/stofgrupperne (dicofol, PFOS, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid)

fastsættes desuden krav til den maksimale koncentration i biota (fisk). For en af de nye prioriterede

stofgrupper (dioxin og dioxinlignende forbindelser) fastsættes der alene krav til den maksimale

koncentration i biota (fisk).

For ti tidligere udpegede prioriterede stoffer/stofgrupper (anthracen, bromerede diphenylethere,

fluoranthen, hexachlorbenzen, hexachlorbutadien, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølv-

forbindelser, naphthalen, nikkel og nikkelforbindelser samt PAH) revideres de eksisterende

miljøkvalitetskrav fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav.

Prioriterede farlige stoffer

Med forslaget identificeres to tidligere udpegede prioriterede stoffer, henholdsvis DEHP og

trifluralin, samt seks af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper, henholdsvis dicofol, PFOS,

quinoxyfen, dioxiner og dioxinlignende forbindelser, HBCDD samt heptachlor/heptachlorepoxid,

som prioriterede farlige stoffer, for hvilke udledningerne skal bringes til ophør (se nedenfor).

Allestedsnærværende PBT-stoffer

De allestedsnærværende PBT-stoffer, for hvilke forslaget fastsætter særlige bestemmelser om

overvågning og præsentation af overvågningsresultater, er henholdvis bromerede diphenylethere,

kviksølv og kviksølvforbindelser, PAH, tributyltinforbindelser, PFOS, dioxiner og dioxinlignende

forbindelser, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid.

Ingen nye EU-foranstaltninger

Kommissionen skal ifølge vandrammedirektivets artikel 16 revidere listen over prioriterede stoffer

(direktivets bilag X) mindst hvert fjerde år og fremlægge forslag til:



miljøkvalitetskrav,



foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede

17-beta-østradiol (E2) er et naturligt forekommende kønshormon, som dannes i og udskilles fra mennesker, husdyr og

vilde dyr. Stoffet indgår tillige i syntetiske hormonprodukter. Naturlig udskillelse af E2 fra mennesker og dyr står for

omkring 90 pct. af udledningerne til overfladevand. Farmaceutisk anvendelse af E2 står for mindre end 10 pct. af de

samlede udledninger; af denne mængde udgør E2 fra p-piller ca. 10 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stoffer og



foranstaltninger til standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede

farlige stoffer inden for tyve år efter en vedtagelse af forslagene.

Kommissionen har i relation hertil begrænset forslaget til revision af listen over prioriterede stoffer

og fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Kommissionen har anført, at konkrete og eventuelle yderligere

foranstaltninger til regulering af forureningen overlades til medlemslandene, som derved kan vælge

den mest effektive måde at opfylde miljømålene på under hensyn til de lokale forhold.

Kommissionen har bl.a. henvist til, at EU-lovgivning vedrørende kontrol af godkendelse og

markedsføring af kemikalier, plantebeskyttelsesmidler, biocider og veterinærmedicin indeholder

mekanismer, der er egnede til at kontrollere anvendelserne og emissionerne af de fleste prioriterede

stoffer på EU-plan (fx evaluering, begrænsning og godkendelse). Kommissionen finder, at disse

eksisterende mekanismer bør anvendes, før der udvikles andre, og at de i princippet bør være

tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.

Ifølge vandrammedirektivets artikel 16(8) har medlemslandene på den baggrund pligt til selv at

fastlægge og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for de vigtigste kilder til udledninger,

baseret på bl.a. overvejelser om alle tekniske reduktionsmuligheder, med henblik på progressiv

reduktion af forurening med prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af emissioner,

udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer, jf. vandrammedirektivets artikel 4(1)(a)(iv).

Nationale foranstaltninger kan navnlig iværksættes over for udledninger og tilførsler af forurenende

stoffer til vandmiljøet fra specifikke kilder, hvorimod begrænsning af forureninger fra diffuse

kilder, herunder forurening, som hidrører fra stoffer i produkter, oftest er afhængig af EU-

reguleringen.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men rapporteuren har fremlagt sit udkast til rapport,

og der er planlagt afstemning i Parlamentets miljøkomite den 28. november 2012.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Som følge af vandforureningens grænseoverskridende karakter og anvendelsen af mange

forurenende stoffer på tværs af Unionen, bør der ifølge Kommissionen fastsættes fælles miljø-

kvalitetskrav for stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Ud

over et ensartet beskyttelsesniveau sikres derved også mere ens vilkår, end hvis kun nogle få

medlemslande fastsætter miljøkvalitetskrav, eller hvis de nationale miljøkvalitetskrav er vidt

forskellige.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøkvalitetskrav for vandmiljøet er i Danmark fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022

af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav). Bekendtgørelsen

fastsætter regler om udledning af forurenende stoffer, herunder de prioriterede stoffer. Bekendt-

gørelsen omhandler både stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav og stoffer med nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav. Listen over prioriterede stoffer samt miljøkvalitetskrav for forurenende

stoffer, herunder de prioriterede stoffer, fremgår af bilag til bekendtgørelsen.

Regler om overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer er fastsat i Miljøministeriets bekendt-

gørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede

områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med senere

ændringer (bekendtgørelse om overvågning). Med bekendtgørelsen er fastsat regler bl.a. om

udformning af programmer for overvågning af overfladevand og grundvand, om overvågningsnettet

og om overvågningsfrekvenser.

Regler om analysekvalitet er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011

om kvalitetskrav til miljømålinger. Med bekendtgørelsen er fastsat regler om bl.a. analysekvalitet

for målinger for kemisk analyse og kontrol af grundvands og overfladevands tilstand, sedimenter og

biota (levende organismer) til brug for overvågningen efter de programmer, der er udarbejdet efter

regler i ovennævnte bekendtgørelse om overvågning.

Regler om præsentation af overvågningsresultater er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande,

overgangsvande og grundvand (bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål). Med bekendtgørelsen

er fastsat regler om bl.a. udformning af kort, der viser overfladevandområdernes kemiske tilstand,

som bestemmes af forekomsten af prioriterede stoffer.

Regler om indholdet af vandplaner er fastsat i bilag 2 til miljømålsloven. Bilaget er efter lovens

vedtagelse blevet ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring

af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet

mv. med senere ændringer (bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven).

Kommissionens forslag vil medføre behov for ændringer i ovennævnte bekendtgørelser. I bekendt-

gørelsen om miljøkvalitetskrav skal listen over prioriterede stoffer ændres i henhold til den

reviderede liste i forslaget, og de nye miljøkvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, skal

indføjes. I bekendtgørelsen om overvågning skal indføjes regler om valg af overvågningsmatrix, om

overvågningsfrekvenser for allestedsnærværende PBT-stoffer, om overvågning af stoffer på en

observationsliste og om rapportering af resultater heraf. I bilag 1 til bekendtgørelsen om kvalitets-

krav til miljømålinger skal indføjes krav til analysekvalitet for nye prioriterede stoffer. I bekendt-

gørelsen om fastsættelse af miljømål skal indføjes regler om supplerende kort, der viser kemisk

tilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og -stofgrupper og for øvrige

prioriterede stoffer. I bilag 2 til miljømålsloven, jf. bekendtgørelsen om ændring af bilag 2 til

miljømålsloven, skal indføjes regler om oplysninger i opdaterede vandplaner om analysemetoder,

overvågning og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav.

Som følge af, at forslaget ikke indeholder foranstaltninger på EU-niveau til opfyldelse af vand-

rammedirektivets miljømål, kan der blive behov for i dansk lovgivning at fastsætte bestemmelser,

der etablerer supplerende nationale foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionens konsekvensvurdering

, som ledsager forslaget, vedrører medlemslandene under et.

Kommissionen har i vurderingen opsummeret omkostningerne ved forslaget således:



Yderligere omkostninger for offentlige myndigheder til overvågning.



Omkostninger for offentlige myndigheder og private virksomheder - som sandsynligvis gives

videre til forbrugerne - for yderligere renseanlæg til byspildevand til fjernelse af nikkel og E2,

for industrien til begrænsning af industrielle punktkildeudledninger af nikkel, og for husdyr-

avlere til etablering af trådhegn med henblik på at holde dyr væk fra vandløb for derigennem

at reducere udledning af E2 til vand (nogle af disse omkostninger vil dog ifølge

Kommissionen kunne falde ind under anden lovgivning).



De foreløbigt ukendte, men sandsynligvis ikke-væsentlige, mulige omkostninger ved at

erstatte quinoxyfen, hvis ikke godkendelsen under lovgivning om plantebeskyttelsesmidler

under alle omstændigheder trækkes tilbage. Omkostningerne kan, afhængigt af

erstatningsproduktet, ramme producenter af henholdsvis aktivstoffer og de færdige

plantebeskyttelsesmidler, landbrugere og/eller forbrugere.



Omkostninger i forbindelse med observationslisten.

Kommissionen peger i konsekvensvurderingen på, at forslaget også vil have nyttevirkninger,

herunder bl.a.:



Harmoniseringen af miljøkvalitetskrav for flere stoffer vil give mere lige vilkår for

virksomhederne i de forskellige medlemslande.



Der kan forventes besparelser på overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer, som kan

investeres i at forbedre informationsgrundlaget for kommende prioriteringsrunder, dvs.

observationslisten.

Forslaget vil efter Kommissionens vurdering ikke have konsekvenser for EU-budgettet.

Kommissionen har ikke opgjort omkostninger og nyttevirkninger konkret. Kommissionen påpeger,

at analysen af omkostninger og nyttevirkninger er forbundet med en række usikkerheder, som

bunder i usikkerhed i forhold til omfanget af overskridelser i de enkelte medlemslande af de

foreslåede miljøkvalitetskrav, usikkerhed i forhold til foranstaltninger til opfyldelse af kravene,

herunder kravene om ophør af udledninger af prioriterede farlige stoffer, inkomplette produktions-

og forbrugsdata, begrænsede eller manglende oplysninger om omkostninger ved begrænsning af

udledning fra renseanlæg og industrielle punktkilder, begrænsede oplysninger om muligheder for og

effekt af substitution af stoffer samt vanskeligheder ved at kvantificere nyttevirkningerne og koble

dem til indsatsen over for de enkelte stoffer.

Kommissionens vurdering af omkostninger og nyttevirkninger er efter Naturstyrelsens opfattelse

både meningsfuld og dækkende ud fra en overordnet betragtning, men den er ikke på alle punkter

retvisende i forhold til Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre årlige merudgifter i størrelsesordenen 600.000 kr. til den statslige

SEC(2011) 1547 final (foreligger kun på engelsk).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvågning af overfladevandområdernes tilstand for så vidt angår nye prioriterede stoffer, som

ikke hidtil har været omfattet af det statslige overvågningsprogram, og for så vidt angår

forekomsten i overfladevand af stoffer, som til enhver tid er omfattet af en observationsliste.

Forslaget vurderes endvidere at medføre en engangsudgift i størrelsesordenen 1.000.000 kr. til en

undersøgelse til afklaring af forekomsten af de nye prioriterede stoffer, hvis forekomst i det danske

vandmiljø der ikke i dag foreligger tilstrækkelig viden om. Forslaget vurderes ikke at reducere

omkostninger til overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer.

Omkostningerne finansieres inden for Miljøministeriets allerede eksisterende budgetramme.

Forslaget vurderes ikke derudover at medføre statsfinansielle omkostninger. Eventuelle

omkostninger forbundet med forbedret spildevandsrensning afholdes af de kommunalt ejede

spildevandsselskaber og dækkes ind gennem fuld brugerbetaling.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering anført, at med undtagelse af quinoxyfen, der ikke

forventes at forekomme i dansk vandmiljø, er alle stofferne, som forslaget identificerer som

prioriterede farlige stoffer, reguleret gennem anden EU-lovgivning og i nogle tilfælde internationale

konventioner på en måde, der på sigt skulle sikre ophør af udledninger. Identificeringen af nye

prioriterede farlige stoffer forventes derfor ikke at påvirke forbrugere og producenter ud over, hvad

der følger af den eksisterende EU-lovgivning.

Kommissionen anfører videre, at forslaget for øvrige nye prioriterede stoffer og for eksisterende

prioriterede stoffer, for hvilke de gældende miljøkvalitetskrav skærpes, kan nødvendiggøre

foranstaltninger på EU-niveau ud over, hvad der følger af den eksisterende EU-lovgivning,

herunder godkendelsesprocedurer for kemikalier (REACH), biocider og plantebeskyttelsesmidler.

Det er ikke muligt at forudsige de hermed forbundne omkostninger. Det vurderes, at

indvirkningerne på de berørte virksomheder bliver forholdsvis små, og at virksomhedernes

konkurrenceevne ikke vil blive påvirket hverken individuelt eller for Unionen som helhed.

For så vidt angår omkostninger forbundet med eventuelle nationale foranstaltninger i medlems-

landene til overholdelse af de foreslåede miljøkvalitetskrav, kan der være store variationer

afhængigt af de lokale forhold. Kommissionen erindrer i den forbindelse om, at medlemslandene

har mulighed for at gøre brug af undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivets artikel 4(4) om

fristforlængelse og 4(5) om fastsættelse af mindre strenge mål, hvis direktivets betingelser herfor i

øvrigt er opfyldt (fx at overholdelse af miljøkvalitetskravene er forbundet med uforholdsmæssigt

store omkostninger eller er uopnåelig som følge af naturlige forhold).

Samlet set vurderes forslaget ikke at medføre væsentlige offentlige eller private omkostninger, idet

forslagets miljøkvalitetskrav generelt vurderes at kunne overholdes i Danmark, om end der

i ferske vandområder vil kunne forekomme lokale overskridelser for de tre farmaceutiske

præparater diclofenac, E2 og EE2, der vil kunne medføre udgifter for visse borgere til lokale,

målrettede forbedringer af spildevandsrensning. Udledning af bly og blyforbindelser samt nikkel og

nikkel-forbindelser til vandløb med lille vandføring vil formentlig også i få tilfælde kunne medføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for lokal forbedring af spildevandsrensningen, men foranstaltninger i medfør af eksisterende

EU-lovgivning forventes dog generelt at kunne sikre overholdelse af de foreslåede miljøkvalitets-

krav.

Eventuelle omkostninger forbundet med forbedret spildevandsrensning afholdes af de kommunale

forsyningsselskaber og dækkes ind gennem fuld brugerbetaling

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i almindelig høring den 2. februar 2012 til 38 relevante myndigheder og

interessenter. Der var ved høringsfristens udløb den 1. marts 2012 modtaget høringssvar fra DI -

Dansk Industri og fra DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Derudover har Advokat-

rådet, Datatilsynet, Forbrugerrådet og FSR - Danske Revisorer meddelt enten, at de ikke har

bemærkninger, eller, at de ikke har mulighed for eller finder grundlag for at udtale sig i sagen.

DANVA påpeger, at kontrol ved kilden og begrænset anvendelse af prioriterede stoffer er en mere

bæredygtig og omkostningseffektiv løsning end energikrævende

end of pipe-løsninger

fx på rense-

anlæg. Substituering bør prioriteres forud for rensning. Hvad angår menneskeskabte kemikalier,

herunder lægemidler, bør udvikles strategier med henblik på reduceret anvendelse, fx gennem øget

forbrugerbevidsthed, returordninger for ubrugt medicin og uddannelse.

DANVA påpeger videre, at de vigtigste kilder til EE2 og E2 er landbrugspraksis og byspildevand,

og at miljøkvalitetskravene for disse stoffer ligger inden for et koncentrationsinterval, som kan

findes i renset spildevand fra renseanlæg. DANVA finder, at miljømæssige aspekter og tekniske

aspekter vedrørende renseteknologier taler for, at det er for tidligt at udpege disse stoffer som

prioriterede stoffer. DANVA finder derudover, at Kommissionens konsekvensanalyse er

utilstrækkelig, og mener ikke, at den retfærdiggør de mulige høje omkostninger til avancerede

renseteknologier.

DI angiver at være tilfreds med, at miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken reguleres på EU-

niveau. DI finder det desuden vigtigt, at direktiver implementeres og håndhæves ensartet i hele EU.

DI har ikke bemærkninger til udvælgelsen af de konkrete stoffer, men antager, at der ligger solide,

faglige begrundelser bag.

Sagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 23. maj 2012. Greenpeace spurgte her til

en vurdering af, om Kommissionen med dette forslag har opfyldt sin forpligtelse efter vandramme-

direktivets artikel 16(6) til at forelægge forslag til kontrolforanstaltninger. Økologisk Råd spurgte i

forlængelse heraf, om ikke prioriterede stoffer burde være opført på autorisationslisten i REACH,

hvis Kommissionen har ret i sit synspunkt, at den allerede med eksisterende lovgivning vedtaget

efter vandrammedirektivets ikrafttræden har opfyldt nævnte forpligtelse efter vandrammedirektivets

artikel 16(6). Danmarks Naturfredningsforening spurgte, hvorvidt

”one out, all out”-princippet

gældende.

Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 26. september 2012, hvor der blev afgivet

bemærkninger fra Greenpeace og Det Økologiske Råd (DØR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace støttede generelt den danske holdning, men ønskede samtidig at det kom til at fremgå

mere præcist af reguleringen, hvordan eksisterende EU regelsæt på kemikalieområdet (REACH,

pesticider, biocider) kan aktiveres mhp at sikre opfyldelse af bestemmelserne om prioriterede

stoffer og prioriterede farlige stoffer.

DØR støttede ligeledes generelt den danske holdning, idet man dog savnede en række stoffer på

listen (PFOA og nano-materialer) og fandt at der burde tages hensyn til kombinationseffekter, samt

at direktivet burde anlægge både humantoksikologiske og øko-toksikologiske hensyn.

7. Forhandlingssituationen

Rådets miljøgruppe har drøftet forslaget på møder henholdsvis 13. februar, 15. marts, 22. marts, 30.

marts, 25. april, 4. maj, 2. juli og 10. september 2012. Der har under drøftelserne vist sig betydelig

modstand mod at optage de farmaceutiske præparater EE2, E2 og diclofenac på listen over

prioriterede stoffer, og der har været udtrykt en del bekymring over de mulige omkostninger til

overvågning af stoffer på en observationsliste.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen er enig i behovet for revision af

listen over prioriterede stoffer, for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de med forslaget udpegede

nye prioriterede stoffer og for revurdering af miljøkvalitetskrav for tidligere udpegede prioriterede

stoffer. Regeringen finder, at forslaget bidrager til indsatsen mod spredning af forurenende stoffer i

vandmiljøet i Danmark og EU, og at det som udgangspunkt har god sammenhæng til anden EU-

lovgivning på kemikalieområdet. Regeringen finder ikke desto mindre, at mulighederne for at

anvende instrumenter i lovgivningen om kemikalier (REACH), biocider og plante-

beskyttelsesmidler til at begrænse forurening med prioriterede stoffer ved kilden bør fremhæves og

understøttes, idet disse instrumenter ofte vil være de mest omkostningseffektive.

Regeringen er enig i forslagets udpegning af nye prioriterede stoffer, herunder at de farmaceutiske

præparater EE2, E2 og diclofenac optages på listen over prioriterede stoffer. Regeringen er

ligeledes enig i forslagets identificering af prioriterede farlige stoffer blandt eksisterende og nye

prioriterede stoffer.

Regeringen er enig i de konkrete miljøkvalitetskrav indeholdt i forslaget, som efter regeringens

opfattelse generelt er fastsat fagligt korrekt efter proceduren fastlagt i vandrammedirektivet.

Regeringen kan her tilslutte sig, at der for nikkel og nikkelforbindelser i ferskvand fastsættes et

foreløbigt krav i afventen af endelige konklusioner på risikovurderingerne.

Regeringen er enig i, at medlemslandene bør have mulighed for en differentieret præsentation af

resultater af overvågning efter vandrammedirektivet, hvorved medlemslandene kan supplere med

kort, der viser kemisk tilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og for

øvrige prioriterede stoffer, således at offentligheden får mulighed for at se de forbedringer i

vandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået. Regeringen er endvidere enig i, at

medlemslandene bør kunne overvåge forekomsten af allestedsnærværende PBT-stoffer mindre

hyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V, hvis der i øvrigt er grundlag herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i, at der bør etableres en observationsliste med til enhver tid ikke mere end 25

stoffer eller stofgrupper, som kan udgøre en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet, og at der bør

etableres overvågning i medlemslandene for at fastslå forekomsten af disse stoffer. Regeringen

mener samtidig, at det bør sikres, at medlemslandenes tekniske eksperter inddrages i udarbejdelse af

observationslisten, og at tilpasninger af listen skal ske ved anvendelse af implementerende retsakter.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt til

udvalget den 29. marts 2012 samt ved revideret grund- og nærhedsnotat oversendt til udvalget den

31. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 6

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et

program for miljø- og klimaindsatsen (Life).

KOM(2011) 874.

- Tidlig forelæggelse

Revideret notat

Resumé

Forslaget fastsætter for perioden 2014-20 de indholdsmæssige, organisatorisk/administrative og

budgetmæssige rammer for en fortsættelse af LIFE-programmet, som har eksisteret siden 1992 med

forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde støtte til medlemslandenes

gennemførelse af natur-, miljø- og klimaprojekter, der har særlig fællesskabsværdi. Forslaget

indeholder følgende væsentlige punkter:



Fortsættelse af LIFE programmet, men nu opdelt på to delprogrammer for henholdsvis

miljø og klima og med et samlet budget for hele perioden på 3,2 mia. € (faste priser),

svarende til en budgetudvidelse på 0,8 mia. €, øremærket til imødegåelse af

klimapåvirkninger og til klimatilpasning.



En opdeling af programmets miljødel i tre prioriterede områder: Miljø og

ressourceeffektivitet, biodiversitet, hvoraf mindst 50 % skal anvendes på

biodiversitetsområdet og miljøforvaltning og -information.



En opdeling af programmets klimadel i tre prioriterede områder: Modvirkning af

klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, samt klimaforvaltning og –information.



Maksimale EU-tilskudsandele på mellem 70 og 80 % afhængig af projekttype.



Mere håndfast overordnet prioritering af EU projektstøtten gennem introduktion af

arbejdsprogrammer, der vedtages af LIFE-komitéen.



Introduktion af projektstøtte til en ny type ”integrerede projekter”, som er store projekter,

der kombinerer forskellige (EU)finansieringskilder: Regionaludvikling, Socialfond,

Samhørighed, Landdistrikt og Fiskeri.



Afskaffelse af den forhåndsfordeling af midlerne mellem medlemslandene, der er indbygget i

det eksisterende program og som foreslås erstattet af ”geografisk balance”, hvor

kommissionen vha. fleksible tildelingskriterier for integrerede projekter sikrer, at alle

medlemsstater tilgodeses.

Kommissionen forventer at programmet skaber natur- og miljøgoder svarende til mindst det

dobbelte af EU-tilskuddet, herunder op mod 20.000 arbejdspladser beregnet for hele EU. Det

forventes, at Danmark mindst kan hjemtage tilskud svarende til det danske budgetbidrag.

1. Status

Kommissionen sendte den 12. december 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel

i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europa Udvalg den 13. februar 2012 og

indgår i samlenotat af 23. februar 2012, som grundlag for ministerens orientering af udvalget på

samrådet den 2. marts 2012 forud for rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012.

Det cypriotiske formandskab satser på at kunne nå til enighed med Europa Parlamentet om alle

elementer i forslaget på nær budgetrammen i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget.

2. Formål og indhold

Forslaget indebærer en fortsættelse i perioden 2014-20 af LIFE-programmet, som har eksisteret

siden 1992 med forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde EU-støtte til natur-,

miljø- og klimaprojekter i medlemsstaterne, der har særlig fællesskabsværdi.

For at kunne bidrage til gennemførelsen af Europa 2020 strategien, om intelligent, bæredygtig og

inklusiv vækst, foreslår Kommissionen i sin meddelelse om den flerårige finansielle ramme (FFR)

for 2014-2020 , at miljø- og klimaindsatsen skal indgå som en integreret del af alle

hovedbestanddele i EU budgettet. Denne "mainstreamingtilgang" betyder, at målene for indsatsen

mod klimaændringer og for miljøet skal afspejles i alle de indsatsområder, der omfattes af

budgettet. Det erkendes dog, at gennemførelsen af miljø- og klimalovgivningen stadig er ujævn og

utilstrækkelig på tværs af EU's medlemsstater.

Derfor foreslås videreførelsen af LIFE-programmet som et instrument med det overordnede formål

at bidrage til gennemførelse af EU’s klima- og miljølovgivning, at bidrage til integration af klima

og miljømålsætninger i andre EU politikker samt til udvikling og udbredelse af bedste praksis

mellem medlemsstaterne for at sikre, at de og andre interessenter udnytter hinandens erfaringer på

en række områder inden for natur, miljø og klima.

Herudover anføres det som et overordnet formål med programmet, at det skal bidrage til at dreje EU

henimod en økonomi, der er energi- og ressourceeffektiv og robust overfor klimaforandringer, at

det medvirker til at beskytte og forbedre miljøkvaliteten samt at det bidrager til at stoppe

tilbagegangen i biodiversiteten og vender tilbagegangen til fremgang.

Der foreslås for 7-års perioden to rammeprogrammer under ét: i alt 2,4 mia. € til LIFE miljø

(omtrent svarende til nuværende niveau), hvoraf 50 % forhåndsreserveres til biodiversitetsprojekter;

og yderligere 0,8 mia. € til LIFE klima.

Forslaget indebærer en strategisk ændring i den måde projekter genereres. Hvor der nu bevilges

projekter, der er formuleret i medlemsstaterne (”bottom-up”), ønsker kommissionen at prioritere

særlige temaer gennem udarbejdelsen af flerårige arbejdsprogrammer (”top-down”).

Arbejdsprogrammerne foreslås udarbejdet af en komité med deltagelse af medlemsstaterne.

Programmet betoner kraftigere, end i det nuværende program, gennemførelse af overordnede miljø-

og klimatiltag i forhold til mere enkeltstående innovations- og demonstrationsprojekter.

Programmet ser et stort potentiale for synergivirkninger mellem klima- og miljømålsætninger, da

projekter kan medvirke til at gavne begge formål.

LIFE miljø delprogrammet fastlægges med 3 prioriterede tilskudsområder: Miljø og

ressourceeffektivitet, Biodiversitet samt et område for Miljøforvaltning og -information.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtten på miljø og ressourceeffektivitetsområdet foreslås målrettet mod projekter, der demonstrerer

bedste praksis og løsninger inden for en række emner, herunder på området for sundhed og miljø.

Herudover foreslås det at støtte integrerede projekter målrettet imod at gennemføre EU

miljølovgivningen på områderne vand, affald og luft.

Støtten på biodiversitetsområdet foreslås altovervejende målrettet mod projekter, som bidrager til

gennemførelsen af EU´s biodiversitetsstrategi frem mod 2020 samt EU lovgivningen på

biodiversitetsområdet med særlig vægt på, Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Natura

2000 netværket.

Den forvaltnings- og informationsrelaterede støtte foreslås anvendt til uddannelses- og

informationsaktiviteter med sigte på at fremme vidensdeling og bevidstgørelse i fællesskabet om de

erfaringer, der indhøstes i medlemslandene via de LIFE- støttede projekter, samt til driftsstøtte til

bl.a. NGO’er, der er aktive omkring udvikling og gennemførelse af EU’s miljølovgivning.

LIFE klima delprogrammet fastlægges ligeledes med 3 prioriterede indsatsområder: Indsats mod

klimaforandringer, Klimatilpasning samt et område for Klimaforvaltning og -information.

De to områder vedrørende klimaforandringer og klimatilpasning er rettet imod projekter, der sigter

på at fremme gennemførelsen af EU klimalovgivningen, mainstreaming af klimaindsatsen indenfor

alle relevante EU politikområder, samt bidrage til udvikling og innovation af teknologier, metoder

og systemer, der kan udbredes mhp. at fremme indsatsen på klimaområdet.

Sigtet med det prioriterede område for klimaforvaltning og –information er bl.a. at fremme

bevidstgørelsen om klimaspørgsmål, støtte information og formidling på klimaområdet, herunder

lette vidensdeling og fremme udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange.

Udover at fortsætte muligheden for støtte til pilotprojekter, demonstrationsprojekter og bedste

praksisprojekter introducerer forslaget en ny type såkaldte ”integrerede projekter”, som er store

projekter, med det sigte at kombinere forskellige (EU-)finansieringskilder. Konceptet er en udløber

af kommissionens forslag til en fælles strategisk ramme (CSF) for fem store fonde, nemlig Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF),

Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal sikre at aktiviteter, der iværksættes med

midler fra disse fonde understøtter hinanden.

Hvor der tidligere har været lagt vægt på, at LIFE ikke kunne støtte aktiviteter, der på nogen måde

kunne støttes af andre EU-midler, vil der efter det nye forslag blive lagt vægt på LIFE-projekters

evne til at skabe synergi med tiltag, der finansieres af andre fondsmidler.

Kommissionen foreslår med henblik på en forenkling af administrationen, at moms og

personaleudgifter til fastansat personale ikke længere skal være støtteberettiget. For at kompensere

for dette foreslås højere støttesatser. Afhængig af projekttype foreslås det at LIFE støtten kan

udgøre maksimalt mellem 70 og 80 procent af de tilskudsberettigede projektomkostninger.

Forordningsforslaget tilstræber, at alle medlemsstater tilgodeses med støtte til integrerede projekter,

såkaldt geografisk balance. Kriterierne for sikring af en sådan geografisk balance er ikke fastsat i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningsforslaget. Beføjelsen til fastlæggelse af kriterierne foreslås tillagt Kommissionen via

delegerede retsakter efter bestemmelserne i traktatens art. 290. For medlemsstater med en lille

ansøgningskapacitet forudses teknisk bistand til at formulere projekter og ansøgninger.

Udover kriterier for geografisk balance foreslås det, at den mere præcise udformning af indikatorer

til vurdering af programmets resultater samt kriterier for hvorvidt projekter, der foreslås af

medlemsstaterne vurderes at bidrage til at opfylde programmets overordnede målsætninger,

fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter efter bestemmelserne i traktatens art. 290.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget, men rapporteurens foreliggende

udkast til rapport fra Parlamentets Miljøkomite signalerer grundlæggende opbakning til

kommissionens forslag. Miljøkomiteen forventes at tage stilling til forslaget inden udgangen af

september 2012.

4. Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er at videreføre den fælles EU LIFE støtteordning med det primære sigte at

sikre den bedst mulige gennemførelse af vedtagne EU politikker på klima og miljøområdet i alle

medlemslande, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

LIFE programmet er ikke reguleret under dansk lov. Programmet foreslås gennemført med

vedtagelse af en forordning med direkte retskraft og fordrer ikke særskilt implementerende dansk

lovgivning.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen skønner de diskonterede kvantificerbare miljøøkonomiske benefits af projekterne

under det nuværende LIFE-program til at udgøre imellem det dobbelte eller det 6 dobbelte af

investeringsomkostningerne opgjort for hhv. LIFE miljø og LIFE natur. Opgjort som årlige benefits

vurderes disse - ud fra et konservativt skøn - til at være i størrelsesordenen mindst 600 mio. € pr. år.

Der er i disse skøn ikke medtaget den positive værdi af øvrige sociale og økonomiske effekter af

projekterne, som f.eks. positive sundhedseffekter af en forbedret miljøkvalitet samt de

afsætningsøkonomiske gevinster, der knytter sig til den system og produkt udvikling på

miljøområdet, som projekterne forårsager.

Dette skal sammenholdes med en årlig uddeling i perioden i størrelsesordenen 300 mio. €. Det

antages at det kommende LIFE-program vil have mindst samme effekt.

I konkrete termer opregner Kommissionen de miljømæssige resultater af gennemførte projekter til

4,7 mio. ha under naturgenopretning og forbedret beskyttelse, forbedret vandkvalitet over 3 mio. ha,

forbedret luftkvalitet for 12 mio. mennesker, reduktion i affaldsmængder på 300.000 t og

genanvendelse af yderligere 1 mio. t.

Kommissionen anslår endvidere, at der efter projekternes færdiggørelse er skabt ca. 2.000 varige

arbejdspladser ved den direkte videreførelse af projektaktiviteterne, og at der kan påregnes op til

18.000 nye arbejdspladser som følge af miljøprojekternes produktudvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser.

Budgettet for LIFE forslaget indgår i Kommissionens forslag til EU’s budget (MFF) for perioden

2014 -2020 under udgiftskategori 2: ”Bæredygtig vækst – Natur ressourcer” med et foreslået samlet

budget på 3,2 mia. € i faste priser. Danmarks andel heraf (2 %) indebærer således en samlet statslig

udgift på ca. 480 mio. kr. i budgetperioden. De statsfinansielle nettoomkostninger ved forslaget vil

bero på Danmarks evne til at formulere og opnå Kommissionens godkendelse af konkrete

tilskudsprojekter indenfor LIFE programmet i perioden.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet et evt.

timeforbrug alene vil angå ansøgere og projektudførende virksomheder og myndigheder.

Beskyttelsesniveau

Forslaget har ingen konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau.

6. Høring

Forslaget er udsendt i høring den 11. januar fra NST til 40 interessenter. Det er desuden parallelt af

Klima- og Energiministeriet udsendt til 140 modtagere. Forslaget er endvidere offentliggjort på

Høringsportalen. Der er ved høringsfristens udløb den 7. februar indkommet høringssvar med

konkrete bemærkninger til forslaget fra følgende høringsparter:

3F (Fagligt Fælles Forbund)

påpeger, at selvom forordningstekstens indledning nævner

jobskabelse, er der ingen beskrivelse af hvilke sektorer denne vedrører. Man fremhæver i den

forbindelse, at det er vigtigt at både faglærte og ufaglærte får den fornødne uddannelse. 3F

fremhæver, at fagbevægelsen er en relevant interessent, jf. forordningens omtale heraf.

Danmarks Jægerforbund

finder det vigtigt, at den foreslåede ”top-down” tilgang til

projektgenerering ikke går ud over LIFE-programmets folkelige rummelighed. Biodiversitet er et

højt prioriteret område og der bør fortsat forhåndsreserveres 50 % af miljø- delprogrammets budget

hertil.

Danmarks Jægerforbund

ønsker at evalueringsrapporter o. lgn. vedrørende LIFE-

programmet bliver oversat og dermed gjort tilgængelige for danske borgere.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

ønsker med henvisning til, at den økonomiske krise

betyder en nedprioritering af naturindsatsen i en række lande, at der i visse tilfælde skal være

mulighed for at hæve støttesatsen til 100 %. Der peges også på et behov for en ny projekttype, der

tillader at der søges en uspecificeret ”pulje”, som derefter udmøntes til en række mindre projekter,

der hver især er for små til at ansøge individuelt. DN ønsker at det i forordningsteksten anføres, at

(klima) projekter ikke kan støttes, hvis de medfører miljø- og naturforringelser.

har en række konkrete forslag til forordningen:



Budgettet bør forøges fra de nuværende 0,2 % af EU-budgettet til 1 % heraf.



Øremærkningen til biodiversitet bør hæves fra 50 % af miljødelprogrammet til 75 %.



Integrerede projekter bør ikke prioriteres på bekostning af de traditionelle, men i stedet

finansieres af den ovennævnte generelle stigning i budgettet.



Projekter i oversøiske territorier bør være støtteberettigede.



Støttesatsen bør være mindst 75 %.



Artikel 11 bør i lighed med artikel 12 indeholde en selvstændig målsætning om inddragelse

af interessegrupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

har ikke haft mulighed for at forholde sig til forslaget, og ønsker følgelig ikke at

blive taget til indtægt hverken for eller imod forslaget.

finder udvidelsen af LIFE programmet med en klimakomponent og ”integrerede projekter”

positiv. Man finder stadig at ansøgningsproceduren er meget ressourcekrævende, og at afskaffelsen

af de nationale allokeringer stiller endnu større krav til ansøgningerne. KL opfordrer til at der

oprettes en national struktur, der understøtter kommunerne i ansøgningsprocessen. Der henvises i

den forbindelse til forudsætningen i Grøn Vækst om væsentlig LIFE medfinansiering til

kommunernes Natura2000 indsats.

WWF Verdensnaturfonden

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

har fremsendt et fælles

høringssvar, med bilag, der endvidere omfatter

BirdLife International

European

Environmental

Bureau. Organisationerne har en række konkrete forslag:



Midlerne til LIFE-programmet ønskes hævet til 1 % af det samlede EU-budget, heraf 1 mia.

€/år til biodiversitetsindsats.

Den øremærkede andel til biodiversitet bør hæves til 75 %.

Indsatser i oversøiske territorier ønskes gjort støtteberettigede.

Støttesatserne bør efter

WWF’s

DOF’s

opfattelse hæves til 70-80 %, i visse udsatte

regioner og for integrerede projekter op til 85 %.

Bevillingen til traditionelle projekter bør fordobles.

WWF

DOF

støtter integrerede projekter under den forudsætning at det ikke sker på bekostning

af de traditionelle projekter. I forbindelse med integrerede projekter fremhæves at indsatsen for

Natura2000 gennem udarbejdelsen af den såkaldte Prioritised Actions Framework bør fremgå af

forordningen. I relation til klima-delprogrammet vurderer

WWF

DOF

at dette bør fokusere på

synergi mellem klimabeskyttelse, biodiversitetsbeskyttelse og andre miljømæssige mål.

Endelig fremhæves, at den foreslåede udelukkelse af moms og fastansat personale som

støtteberettigede udgifter især vil ramme NGO’er og små og mellemstore virksomheder. Begge

disse kategorier af ansøgere vil have begrænset kapacitet til at ansøge om integrerede projekter.

Man ønsker i den forbindelse en stærkere forpligtelse til involvering af interessenter indføjet i

forordningen, herunder en mulighed for NGO’er at være ansvarlige for integrerede projekter.

Advokatrådet, Dansk Byggeri og Dansk Industri har meddelt, at de ikke har bemærkninger.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgende

bemærkninger:

Der blev afgivet bemærkninger fra DOF/BirdLife og DANVA. DANVA har skriftligt tilkendegivet,

at man ”er yderst tilfreds med, at der lægges op til, at klima nu får sit eget delprogram med tre

prioriterede indsatsområder. Da en del af klimaudfordringerne skal løses af vandselskaberne eller i

et samarbejde med vandselskaberne ville det være relevant at sikre at aftagerne af regn- og

spildevand (i DK vandselskaberne) gives mulighed for at ansøge programmet direkte.”

DOF/BirdLife tilkendegav på mødet, at de konkrete klimaprojekter bør medvirke til at fremme

programmets miljø og naturpolitiske målsætninger, samt at såfremt en sådan synergi ikke fremmes

af klimaprojekterne, kunne støtte til disse med fordel søges hjemtaget fra andre EU-fonde.

Sagen blev behandlet på klima, energi og bygningsspecialudvalgsmødet den 15. februar 2012, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der var følgende bemærkninger:

Vedvarende Energi noterede sig, at artikel 21 lagde op til, at ”operating grants” til NGO´er fortsat

skulle være en mulighed, hvorfor man gerne så den bevaret.

Sagen var på dagsordenen for mødet i miljøspecialudvalget den 23. maj 2012, hvor der ikke var

bemærkninger til forslaget.

Sagen var sat til drøftelse på møde i miljøspecialudvalget den 26. september 2012, hvor der ikke var

bemærkninger til forslaget.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har været forhandlet på jævnlige møder i miljøarbejdsgruppen fra januar til medio maj

under dansk formandskab, ligesom forslaget var genstand for en politisk drøftelse blandt ministrene

på rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012 med særlig vægt på spørgsmålet om fordelingen af projekter

mellem medlemslandene og spørgsmålet om tilskudsprocenter og tilskudsberettigede

projektudgifter. Sagen har været behandlet på et par møder i miljøgruppen under cypriotisk

formandskab

Alle medlemsstater har i de hidtidige forhandlinger bakket grundlæggende op om en fortsættelse af

LIFE støtteordningen i den kommende budgetperiode, herunder med en opdeling af programmet i

en miljødel og en klimadel, som foreslået af Kommissionen.

De egentlige forhandlingsknaster imellem medlemslandene og i forhold til Kommissionens forslag

har helt overvejende knyttet sig til 4 nye elementer i forslaget, med særlig vægt på:

Introduktion af integrerede projekter,

herunder at disse søges koblet sammen med projekter, der

finansieres af andre relevante EU fonde. En stor gruppe medlemslande signalerer usikkerhed

overfor karakteren af disse projekter, vanskeligheden ved at opstille sådanne projektforslag og

ikke mindst ved projekternes mulighed for at generere midler fra andre EU fonde. En del

medlemslande ønsker på denne baggrund, at der i forordningen indbygges finansielle eller andre

begrænsninger på mængden af integrerede projekter, således at der fortsat er god plads for

gennemførelse af traditionelle LIFE projekter.

Afskaffelse af den nationale forhåndsallokering

af LIFE projektmidlerne til fordel for

projektkvalitet som det primære kriterium for tildeling af LIFE midler, hvor en stor gruppe

medlemslande ønsker at fortsætte den hidtidige konvolutfordeling af LIFE midlerne.

Forhøjede EU tilskudsprocenter

koblet til udtagning af visse tilskudsberettigede

projektudgiftstyper, hvor en række medlemslande ønsker at fastholde de foreslåede forøgede

tilskudsprocenter, idet dog de hidtidige tilskudsberettigede projektudgiftstyper samtidig ønskes

fastholdt, med den konsekvens at LIFE midlerne alt andet lige fremover kun vil kunne dække en

reduceret projektportefølje. En række medlemslande ønsker tillige, som i det eksisterende LIFE

program fastholdt en særlig favorabel tilskudsprocent til projekter vedrørende særligt truede

arter og habitater.

4. En mere

styret tilrettelæggelse af LIFE programmet,

således at dette i højere grad rettes imod

implementering af EU miljølovgivning samt i øvrigt tilrettelægges tematisk ud fra flerårige

arbejdsprogrammer, der besluttes af medlemslandene i almindelig komiteprocedure på forslag

af Kommissionen, hvor nogle medlemsstater ønsker mulighed for maksimal programbredde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre lægger vægt på forudsigelighed i programmet, og hvor der generelt er ønske om at sikre

medlemsstaterne maksimal indflydelse på udformningen af de flerårige arbejdsprogrammer.

Med sigte på at finde løsninger til imødekommelse af medlemslandenes tilkendegivelser på især de

4 ovennævnte områder, har det danske formandskab fremlagt i alt 3 samlede kompromisforslag.

Der er indsat tekst, som præciserer indholdet af de integrerede projekter og vedr. kommissionens

bistand til medlemslandene til opstilling af sådanne projekter, ligesom der er forslået beløbsgrænser

for denne projekttype og det foreslås henlagt til LIFE komiteen at afgøre, hvor stor en del af de

samlede projektmidler, der kan anvendes til integrerede projekter.

I spørgsmålet om tilskudsprocenter og tilskudsberettigede udgifter foreslås generelt en henvisning

til finansforordningens bestemmelser kombineret med en tilbagevenden til de oprindelige

tilskudsprocenter, dog med en forøget tilskudsmulighed til integrerede projekter, og således at

projekter vedr. særligt prioriterede arter og habitater fortsat skal kunne opnå LIFE støtte på op til

75 %.

For så vidt angår udformningen af de årlige arbejdsprogrammer jf. forslagets art. 24 er der indsat

bestemmelser om Kommissionens mulighed for at re-allokere uforbrugte midler, en

minimumsprogramperiode på 3 år samt en forpligtelse for Kommissionen til at inddrage

medlemsstaterne i arbejdet med at udarbejde Kommissionens forslag til arbejdsprogram.

Det basale udestående er herefter spørgsmålet om forhåndsallokering af projektmidler til

medlemslandene. Det cypriotiske formandskab har her med støtte fra det store flertal af

medlemslande fremlagt et kompromisforslag, hvor der - efter model fra den eksisterende LIFE+

forordning - sættes bestemmelser ind i forordningen, samt kriterier fastlagt i et bilag, som sikrer

national forhåndsallokering af LIFE midler til alle projekttyper. Forslaget afvises af Kommissionen

og enkelte medlemslande, ligesom forslaget ikke støttes i det foreløbige rapportudkast fra Europa

Parlamentets rapporteur, der ligesom Kommissionen og enkelte medlemslande finder, at LIFE

projekter alene bør støttes ud fra en række fastsatte kvalitetskriterier.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

LIFE-programmet er det eneste EU-program, der er målrettet natur, miljø og som noget nyt klima.

Det har hidtil vist sig særdeles relevant for Danmark indenfor både natur og miljøkomponenterne.

Der har hidtil været en overvægt af naturprojekter, i nogen grad fordi miljøkomponenten (eco-

innovation) har kunnet finde mere attraktiv finansiering i andre programmer. Det er derfor

tilfredsstillende, at miljødelprogrammets fokus rettes mere mod gennemførelse af EU-lovgivningen.

Det er i den forbindelse logisk, at hele programmets strategiske fokus skærpes, og at

medlemsstaternes indflydelse herpå gennem arbejdsprogramlægningen styrkes.

Grundlæggende finder Regeringen, at miljø- og klimaprogrammet LIFE inden for en samlet set

mere restriktiv ramme bør fokuseres og opprioriteres markant. Det er samtidig centralt at sikre

synergi internt i programmet såvel som med andre EU-programmer.

Regeringen kan på den baggrund generelt tilslutte sig de nyskabelser, der med forslaget er tilføjet

det eksisterende LIFE+ program. Udover medlemsstaternes inddragelse i

arbejdsprogramplanlægningen, drejer det sig væsentligst om tilføjelsen af et selvstændigt

delprogram for klimaprojekter rettet mod forebyggelse af klimaforandringer og klimatilpasning med

selvstændigt budget, en forenkling af tilskudsproceduren, afskaffelsen af den gældende

forhåndsfordeling af midlerne mellem medlemslandene i form af nationale konvolutter, samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

introduktion af en ny type såkaldt integrerede projekter.

Regeringen deler Kommissionens ønske om at fordelingen af LIFE midlerne alene bør ske ud fra en

vurdering af projekternes kvalitet målt op imod en række opstillede kriterier frem for med grundlag

i en national forhåndsallokering af midlerne, således som det - som noget nyt - har været

gennemført i indeværende programperiode (2007-13), uden at dette dog har sikret en mere ligelig

fordeling af projektmidlerne blandt medlemslandene.

Introduktionen af integrerede projekter vurderes at være i god overensstemmelse med de

grundlæggende principper i andre fællesskabstiltag f.eks. især ”mainstreaming” af miljø- og

klimahensyn og den Fælles Strategiske Ramme (CSF) og vil med de rette rammebetingelser med

stor sandsynlighed øge værdien af gennemførte projekter. Et særligt aspekt ved de integrerede

projekter er den geografiske balance, der skal sikre, at alle medlemslande bringes til at opstille og

gennemføre et minimum af integrerede projekter med en passende spredning på en række

prioriterede indsatsområder. Regeringen anser det for vigtigt, at kriterier og tildelingsprocedure for

integrerede projekter er tilstrækkeligt transparente. Dette kan efter Regeringens opfattelse opnås,

ved at inkludere de overordnede kriterier herfor i forordningsteksten.

En forenkling af de administrative krav er påkrævet. De foreslåede tiltag (forhøjede støttesatser

kombineret med at moms og udgifter til fast personale udgår som støtteberettigede

projektomkostninger) anses for relevante, men bør overvejes suppleret med yderligere

forenklingstiltag, i den udstrækning det er muligt inden for de fælles støtteregler. Hvad angår

undtagelsen af støtte til udgifter til fast personale, bør det overvejes at erstatte denne med andre

foranstaltninger, der sikrer projektejerskab.

Forhandlingerne har vist, at kommissionens forslag til forenkling dels møder generel modstand,

dels har visse utilsigtede virkninger, specielt i forhold til NGO’er, som ikke kan få godtgjort

national moms. Desuden fremfører de fleste medlemsstater, at muligheden for at medregne egen

arbejdskraft som national medfinansiering er en meget væsentlig motivationsfaktor i forhold til at

sikre udarbejdelsen af specielt offentlige ansøgninger. Kommissionen har samtidig tilkendegivet, at

der er åbnet mulighed for en mere lempelig kontrol af såvel moms som egen arbejdskraft, hvorfor

den administrative belastning ikke længere er så stor. På den baggrund vurderes det, at

kommissionens forslag rummer større ulemper end fordele, og det foreslås, at man i LIFE-

forordningen fastholder finansforordningens generelle regler: moms er støtteberettiget for ansøgere,

der ikke kan afløfte moms, mens løn til fastansat personale er støtteberettiget i det omfang deres

medvirken i et projekt ikke ellers ville være finansieret af arbejdsgiveren. For ikke at reducere

omfanget af aktiviteter under LIFE-programmet bør de oprindelige, lavere støttesatser opretholdes.

Regeringen kan endvidere støtte, at såvel udformning af indikatorer til vurdering af programmets

resultater samt kriterier for, hvorvidt projekter, der foreslås af medlemsstaterne vurderes at bidrage

til at opfylde programmets overordnede målsætninger, fastsættes af Kommissionen via delegerede

retsakter.

Endelig lægger Regeringen vægt på, at drøftelserne af Kommissionens forslag ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europa Udvalg den 13. februar 2012 og

indgår i samlenotat af 23. februar 2012 fremsendt, som grundlag for ministerens orientering af

udvalget på samrådet den 2. marts 2012 forud for rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 7

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fritidsfartøjer og

personlige fartøjer (KOM(2011)456)

- Tidlig forelæggelse

Revideret notat.

Resume

Kommissionen har fremlagt forslag til revision af direktiv for fritidsfartøjer, som særligt regulerer

fartøjernes sikkerhed, udstødningsemissioner og støjemissioner. Forslaget balancerer hensynet til

beskyttelse af miljø og sundhed med hensynet til de små og mellemstore virksomheders (SMV)

sårbare situation, idet 95% af EU's virksomheder som producerer fritidsfartøjer er SMV’er.

1. Status

Kommissionen sendte den 26. juli 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 114 og skal vedtages i Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den

almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er en revision af tidligere direktiv

94/25/EF som ændret efterfølgende ved direktiv 2003/44/EF. Et grund- og nærhedsnotat om

forslaget er oversendt til Folketingets Europa Udvalg den 29. november 2011.

Det cypriotiske formandskab arbejder for en førstelæsnings enighed med Europa Parlamentet i

2012.

2. Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at 1) beskytte miljøet og menneskers sundhed, 2) fremme et bedre

fungerende indre marked, og 3) fremme den indbyrdes tilnærmelse af emissionsgrænser på

verdensplan.

De vigtigste elementer i revisionen:

Tydeliggørelse af direktivets anvendelsesområde og begreber:

For at lette fabrikanternes og de nationale myndigheders anvendelse af direktivet om fritidsfartøjer

tydeliggøres anvendelsesområdet og nogle af definitionerne i direktivet. Der har været diskussioner

om indholdet af udtrykket "fritidsfartøjer" i direktivet, som somme tider er blevet hævdet at være et

overordnet udtryk, der dækker både fritidsfartøjer og personlige fartøjer. Denne manglende klarhed

er nu fjernet ved i definitionerne at indføre et nyt, generelt begreb, nemlig "vandfartøjer", som

omfatter både fritidsfartøjer og personlige fartøjer (vandscootere). Da udtrykket "fritidsfartøjer" nu

klart er begrænset til kun at omfatte nogle typer af de produkter, der falder ind under direktivet,

ændres direktivets titel til "direktiv om fritidsfartøjer og personlige fartøjer", således at titlen svarer

bedre til anvendelsesområdet.

Almindeligt sikkerhedskrav:

Af hensyn til klarhed og konsekvens i forhold til andre direktiver efter ”den nye metode” er det

nødvendigt eksplicit at specificere, at produkter omfattet af dette direktiv kun må bringes i

omsætning eller ibrugtages, hvis de opfylder de generelle krav om, at de ikke må udgøre en fare for

menneskers sikkerhed og sundhed eller for ejendom eller miljø, og kun hvis de opfylder de

væsentlige krav i bilag I. Det er vigtigt at fastlægge dette generelle sikkerhedskrav, fordi det kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bruges som retsgrundlag for at fjerne usikre fartøjer fra markedet, især i en situation hvor der

opdages en ny risiko, som ikke er omfattet af de harmoniserede standarder.

Forslagets grænseværdier for udstødningsemissioner:

Forslaget indfører nye og strengere grænseværdier for udstødningsemissioner af CO, NOx, HC

(uforbrændt brændstof) og partikler.

Kommissionens fremfører, at de foreslåede emissionsgrænser vil harmonisere EU’s grænseværdier

med de tilsvarende grænseværdier i USA for både SI motorer (benzin) og CI motorer (diesel). For

CI-motorer fastsættes grænseværdier ved anvendelse af de amerikanske EPA-standarder for marine

dieselmotorer til fritidsfartøjer (40 CFR Part 1042), og for SI-motorer fastsættes grænseværdier ved

anvendelse af de amerikanske EPA-emissionsstandarder for nye SI-motorer til brug i ikke-

vejgående køretøjer, i udstyr og i fartøjer (40 CFR Part 1045).

CO-grænseværdierne lempes en smule til gengæld for at opnå en betydelig reduktion af andre

luftforurenede stoffer og for at sikre, at industriens overensstemmelsesomkostninger fortsat står i

rimeligt forhold til målet.

For at give industrien mulighed for at tilpasse motorerne til de nye teknologier indeholder forslaget

en overgangsperiode på 3 år for alle motorfabrikanter samt en yderligere 3 års overgangsperiode for

små og mellemstore motorfabrikanter, der i EU markedsfører SI-udenbordsmotorer på op til 15 kW.

Den generelle overgangsperiode afspejler den fleksibilitet, der er vist i USA, samt det tidspunkt

hvor grænseværdierne vil finde fuld anvendelse i USA.

Den yderligere overgangsordning for SMV’er skyldes hensynet til SMV’ernes sårbare situation,

idet sektoren for fritidsfartøjer først og fremmest består af små og mellemstore virksomheder (over

95 %). Markedsandelen for SMV fabrikanter af SI motorer i EU er på verdensplan ca. 0,5 %, så den

afbødende foranstaltning vil kun have marginal virkning på markedet. Kommissionen vurderer, at

afbødningsforanstaltningen undgår et ellers forventeligt tab på under 100 arbejdspladser i EU.

Forslagets grænseværdier for motorers støjemission

Støj fra både er resultat af en kombination af faktorer. Kommissionen vurderer, at reduktion af én

faktor som fx motorstøj ikke nødvendigvis vil medføre den forventede reduktion af den samlede

støj. Samtidig vil en reduktion påføre fabrikanterne store overensstemmelsesomkostninger.

Kommissionen foreslår således, at de eksisterende støjkrav til fartøjerne fastholdes. Ved siden af

disse vil der kunne etableres skræddersyede nationale støjforanstaltninger knyttet til anvendelsen,

der er specielt tilpasset de områder, som fartøjerne sejler i hvert enkelt land (=typisk reguleret ved

fart- eller afstandsgrænser).

Konstruktionskrav:

Der vil blive indført et nyt krav om obligatorisk montering af holdingtanke i fartøjer med toilet for

at bidrage til beskyttelse af havmiljøet.

Vurdering efter bygning og privat importør:

Direktiv 94/25/EF indeholder regler om vurdering af fritidsfartøjer efter bygning, som udføres af en

fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, som markedsfører produktet, i tilfælde hvor

hverken fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant opfylder forpligtelserne med hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at vurdere produktets overensstemmelse med direktivet. Af hensyn til konsekvensen vil det være

hensigtsmæssigt at udvide denne procedure til at omfatte ikke blot fritidsfartøjer, men også

personlige fartøjer. Af hensyn til klarheden bør det specificeres, af hvem og i hvilke situationer

proceduren kan anvendes.

Endelig er der, for at sikre det bemyndigede organs pålidelige vurdering af produktets

overensstemmelse med hensyn til vurderingen efter bygning, behov for at udvide forpligtelserne for

den person der anmoder om vurdering efter bygning, til at levere dokumenter til det bemyndigede

organ. Vedkommende vil skulle levere alle de dokumenter, der er nødvendige for at vurdere

produktets overensstemmelse.

CE-mærkning:

Dette direktiv fastsætter regler for CE-mærkning af vandfartøjer, komponenter og motorer. I forhold

til direktiv 94/25/EF er det hensigtsmæssigt at udvide forpligtelsen til at foretage CE-mærkning til

også at omfatte alle indenbordsmotorer og hækmotorer uden integreret udstødningssystem.

Rapporter

For at styrke overvågningen af dette direktiv og dets virkninger vil der blive indført en ny

forpligtelse for medlemsstaterne til hvert femte år at indsende en rapport om direktivets anvendelse

til Kommissionen.

Tilpasning af direktivet om fritidsfartøjer til EUs nye retlige rammer og gældende

overensstemmelsesvurderingsprocedurer:

Den 9. juli 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet to retsakter vedrørende markedsføring af

produkter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene

til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for

markedsføring af produkter.

Forordningen fastlægger tværgående bestemmelser om akkreditering af

overensstemmelsesvurderingsorganer, om CE-mærkning og om EU-rammerne for

markedsovervågning og kontrol af produkter, der kommer ind på EU-markedet. Forordningen

finder også anvendelse på produkter, der er omfattet af dette direktiv. Af hensyn til klarheden er

anvendelsen af forordningen udtrykkeligt nævnt i dette direktiv.

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer:

Erfaringen har vist at for at tage hensyn til behovene i forbindelse med fabrikation, er det

hensigtsmæssigt at give mulighed for et større valg med hensyn til certificeringsprocedurer end

tidligere i følgende tilfælde:



for fritidsfartøjer i kategori C med en skroglængde på 12-24 m, hvor der er blevet anvendt

harmoniserede standarder.



for komponenter.



for så vidt angår overensstemmelsesvurdering af udstødningsemissioner og støjkrav henvises

der til en skelnen mellem tilfælde, hvor der er anvendt harmoniserede standarder, og tilfælde,

hvor sådanne ikke er anvendt. I sidstnævnte tilfælde er det berettiget at kræve en strengere

overensstemmelsesvurderingsprocedure end i førstnævnte tilfælde.

Komitologi og delegerede retsakter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at tage hensyn til Lissabontraktatens bestemmelser om delegerede retsakter indgår reglerne for

vedtagelse af delegerede retsakter i direktivet. Desuden er der komitologiregler for

gennemførelsesretsakter (undersøgelsesprocedure).

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da direktivet

allerede harmoniserer markedsføringen af fritidsfartøjer, og medlemsstaterne ikke kan træffe

individuelle foranstaltninger med hensyn til sikkerhedskrav og krav til begrænsning af udstødnings-

og støjemissioner. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Det eksisterende direktiv er gennemført i Danmark ved bekendtgørelse nr. 1535 af 22. december

2004 om regulering af støj og luftemissioner fra fritidsfartøjer, samt i meddelelse fra

Søfartsstyrelsen. De foreslåede direktivændringer vil skulle indføres i dansk ret ved en revision af

bekendtgørelsen og meddelelsen.

Forslagets økonomiske konsekvenser:

Forslagets økonomiske konsekvenser er alt væsentligst knyttet til udstødningsemissionerne.

Kommissionen vurderer, at det samlede økonomiske nettoudbytte i EU er på 5,7 M€ til 34,9 M€ per

år, baseret på en anslået samlet overensstemmelsesomkostning på 3,8 M€ til 13 M€ per år og en

sparet skade på 9,5 M€ til 47,9 M€ per år.

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. EU Kommissionens

konsekvensanalyse antager, at der er engangsadministrationsomkostninger på 270.000 € for

fællesskabet samlet. Udgiften knytter sig alt væsentligst til en ny 5-årig rapporteringsforpligtelse.

Danmarks udgifter hertil finansieres indenfor Miljøstyrelsens og Søfartsstyrelsens egne rammer.

Det er på nuværende tidspunkt Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen, der fører tilsyn med området. Det

vurderes ikke, at forslaget indebærer direkte behov for en ændring af tilsyn.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Konsekvensanalysen indeholder ikke en vurdering af, hvordan omkostningerne og gevinsterne

forbundet med forslaget er fordelt på medlemslandene. Et tilnærmet bud herpå kan opnås f.eks. ved

at anvende en vægtning af omkostninger efter andel af BNP. Danmarks BNP udgør omkring 2 % af

EUs samlede BNP, og det samlede økonomiske nettoudbytte for Danmark vil derfor være på 0,11 –

0,70 M€ per år. Det skal dog bemærkes, at der i beregningen af det økonomiske nettoudbytte for EU

ikke er taget højde for de negative effekter forslaget har på CO emissionen.

Det vurderes, at forslaget kun vil have marginal betydning for beskæftigelsen i branchen på EU

niveau. Det er ikke her anslået, hvordan denne effekt er fordelt på medlemslandende. Det vurderes

dog, at forslaget kun har en meget begrænset betydning for branchen i Danmark, idet den danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

branche for fritidsfartøjer kun udgør en mindre del af den samlede økonomiske aktivitet i Danmark

(0,18% af Danmarks BNP og 0,18% af Danmarks samlede beskæftigelse).

En eventuel skærpelse af det fremlagte forslag vurderes at ville føre til en vis skabelse af yderligere

arbejdspladser, da danske teknologiproducenter vil kunne levere det efterbehandlingsudstyr, som

skrappere krav vil nødvendiggøre.

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes umiddelbart, at forslaget samlet har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

Grænseværdier for luftemissionerne vil samlet blive strammet. Grænseværdier for støjemissioner

fastholdes på eksisterende niveau. Tekniske krav strammes samlet set.

6. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 9. august 2011 med frist til den 6. september 2011. Der

er modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet Forbrugerrådet som ikke har haft bemærkninger til

forslaget.

Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget, hvorfra der er modtaget følgende bemærkninger:

3F støtter den foreslåede danske holdning. Forsikring & Pension har ingen bemærkninger til

Kommissionens forslag. DI er tilfreds med, at indstillingen giver støtte til tilpasning af direktivet til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/768/EF, idet DI dog bemærker sig følgende

afvigelser fra denne i fritidsfartøjsforslaget: 1) Begrebet private importører er en nyskabelse, hvis

regler kan blive ganske dyr for en privat importør, og 2) en mulig forskellighed mellem krav til CE-

mærkning og overensstemmelseserklæring. DI har endvidere spurgt til grundlaget for vurdering af

de erhvervsmæssige omkostninger.

Sagen var sat til drøftelse på møde i miljøspecialudvalget den 26. september 2012, hvor der ikke var

bemærkninger til forslaget.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget er blevet behandlet tre gange i Rådets tekniske harmoniseringsgruppe. Der har især været

fokus på tilpasningen til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/768/EF, på definitionen af

private importører, på designkategorier samt omfanget af delegation til Kommissionen. En række

lande har ønsker om mindre justeringer af forslaget. Der er dog overordnet tilslutning til forslagets

balance mellem konkurrenceevne, det indre marked og miljø.

Det cypriotiske formandskab stiler mod en førstelæsningsenighed med Europa Parlamentet i 2012.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er enig i relevansen af en regulering af

området.

Luftemissionerne fra fritidsfartøjer udgør kun et marginalt bidrag til de samlede emissioner (blot 1-

4% af transportsektorens bidrag til de samlede emissioner i Danmark), og har derfor meget lille

betydning for den samlede indsats for renere luft. Luftemissionerne fra fritidsfartøjer er mere et

lokalt problem, som direktivet umiddelbart kun marginalt vil reducere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår nye krav til luftemissioner er der logik i at forsøge at harmonisere med de

nordamerikanske markedskrav, da det vil reducere omkostninger for producenterne at leve op til

miljøkravene.

Ved en sammenligning med andre anvendelsesområder synes de foreslåede grænseværdier dog

umiddelbart ikke særligt ambitiøse. Motorer til hæk- og indenbordsmontering er med få undtagelser

standardmotorer, som er udviklet på basis af motorer til biler, busser eller lastvogne. Det synes

derfor umiddelbart relevant, at emissionskravene til fritidsfartøjer sammenlignes med dem, der

stilles til disse køretøjer. Skærpede emissionskrav vurderes kun i mindre grad at ville påvirke

SMV’erne, da den enkelte producent af fritidsfartøjer kun i begrænset omfang vil skulle tilpasse

motorerne. Kommissionens vurdering er således også, at under 100 arbejdspladser i EU vil blive

påvirket af strammere emissionskrav.

Der stilles i dag de samme emissionskrav til benzin og dieseldrevne vare- og personbiler, så det

synes derfor ikke umiddelbart nødvendigt, at der for fritidsfartøjer er mere lempelige krav til

benzinmotorer end til dieselmotorer.

Endeligt er det vanskeligt at se den tekniske eller miljømæssige begrundelse for, at fritidsfartøjer

skal have lempeligere grænser end de potentielle fremtidige regler for kommercielle fartøjer. Dsv.

at kommende krav til fartøjer på indre vandveje under direktivet for ikke-vejgående maskiner samt

IMOs kommende krav under MARPOL Annex VI bør overvejes ift. også fritidsfartøjer.

For så vidt angår støjbelastning i omgivelserne har Kommissionen ret i, at denne i høj grad kan

reguleres ved hjælp af lokale fart- og afstandsgrænser. Det er også korrekt, at muligheden for her

igennem at kunne opnå miljøfordele er langt bedre, når der samtidig er fastsat krav til støjemission

fra fartøjerne, end hvis der ikke er krav til emissionen. Disse fordele kan naturligvis også opnås,

hvis kravene til støjemission skærpes. En skærpelse af kravene til den udsendte støj er erfaringsvist

generelt et effektivt værktøj til at reducere støjen i omgivelserne. Der er dog i Danmark ikke

erfaring for, at støj fra fritidsfartøjer opleves som et væsentligt miljøproblem.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juli 2008 en ”varepakke” bestående af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2008/765/EF om akkreditering og markedsovervågning samt Europa-

Parlamentet og Rådets afgørelse 2008/768/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter.

Forordningen trådte i kraft den 1. januar 2010, mens afgørelsen, der ikke har direkte juridisk

betydning, er designet til at skulle bruges som en værktøjskasse i relation til ny og revideret EU-

produktlovgivning, der fastsætter fælles bestemmelser for markedsføring af produkter.

Fra dansk side har man en proaktiv interesse i at få bestemmelserne i afgørelsen implementeret i

EU’s produktlovgivning. Implementeringen af afgørelsen vil sikre harmoniserede begreber og

procedurer for EU-lovgivningen på produktområdet og dermed være med til at skabe større

gennemsigtighed samt et mere konsistent og sammenhængende regelgrundlag til gavn for

virksomhedernes konkurrenceevne. Implementeringen af afgørelsen vil desuden være med til at

sikre en mere klar og entydig placering af ansvar og forpligtelser hos de forskellige

erhvervsdrivende i distributionskæden, hvilket skaber mere sikre markeder for f.eks. forbrugere,

arbejdstagere og miljøet samt reducerer risikoen for uens eller svigtende markedskontrol i

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side støtter man derfor, at direktivet om fritidsfartøjer og personlige fartøjer tilpasses

afgørelsens definitioner og bestemmelser om forpligtelser for de økonomiske operatører (dvs.

fabrikanten, bemyndigede repræsentanter, importørerne og distributørerne),

produktoverensstemmelsen, CE-mærkning, notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer,

markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, samt

beskyttelsesprocedurer.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat

oversendt d. 29. november 2011.