Til Europaudvalget: Vedrørende udvalgsmøde 12. okt. punkt 4. ”Rådsmøde nr. 3195 (miljø) den
25. oktober 2012”
På Miljøministerrådsmødet den 25. oktober vil Europas udviklingsministre drøfte EU’s position i forhold til FN-
processen om den nye globale udviklings- og bæredygtighedsramme efter 2015,
som opfølgningen på
bæredygtighedstopmødet Rio+20, hvor det blev besluttet, at der skal udvikles en række globale
bæredygtighedsmål, Sustianable Develepmont Goals (SDG). Processen hænger sammen med den parallelle FN-
proces omkring hvilken udviklingsramme verdenssamfundet ønsker efter 2015, hvor de såkaldte 2015-mål
(Millinium Development Goals) udløber. Processerne vedrørende den nye udviklingsramme efter 2015 og
SDG’erne drøftes også på EU’s udviklingsrådsmøde den 15. oktober, og denne diskussion vil føde ind i
Miljøministerrådsmødet 25. oktober.
Fra efteråret og frem vil processen omkring post-2015 målene og SDG’erne stå helt centralt i den internationale
udviklings- og bæredygtighedsdagsorden. EU er både verdens største udviklingsaktør og har fastsat fremme af
global bæredygtighed som et hovedmål for det europæiske samarbejde.
De to FN processer om verdens nye
udviklings- og bæredygtighedsmål, er en unik mulighed for EU til at udvise globalt lederskab i forhold til at
sammentænke og arbejde målrettet for udryddelse af fattigdom, respekt for menneskerettigheder og en
bæredygtig og retfærdig udvikling for alle.
Danmarks nye udviklingsstrategi ”Retten til et bedre liv”, der støttes op af samtlige partier i Folketinget,
understreger, at Danmark både vil gå forrest i den globale bæredygtighedsdagsorden og aktivt arbejde for at
præge EU’s politikker i forhold til udviklingslandene og dermed styrke EU’s rolle i det internationale
udviklingssamarbejde.
Den danske regering bør derfor iværksætte en ambitiøs og koordineret indsats,
herunder i EU-regi, for at præge udviklingen af verdens nye udviklings- og bæredygtighedsmål.
Det er helt
afgørende, at de nye mål vedtages efter en proces, hvor verdens fattigste lande og mennesker reelt konsulteres
og har tungtvejende indflydelse på målenes udformning. Ud fra erfaringerne på miljøområdet og med de
hidtidige mål opfordres den danske regering til at arbejde for nogle afgørende elementer, som målene bør
indeholde:
De nye mål skal være globale og sammentænke udvikling og bæredygtighed.
Målene skal samle op på de
områder, hvor 2015-målene ikke er nået, men de skal samtidig gå videre end det. De nye globale mål skal
således ikke ’blot’ gælde for udviklingslandene, men
forpligte alle verdens lande
på at deres politikker
bidrager til at nå tidsbestemte og målbare resultater inden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed -
herunder de rige landes ansvar for at gå forrest og yde støtte til fattige lande.
De nye mål skal have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling
og dermed ændre 2015-målenes
ensidige kvantitative fokus. De skal fremme respekt for menneskerettigheder, bekæmpe diskrimination,
herunder kønsdiskrimination, og marginalisering samt sikre fattiges ret til deltagelse.
De nye mål skal forpligte verdens rige lande til, at sikre sammenhæng (kohærens) mellem de mange
politikker, der skaber betingelserne for global udvikling og bæredygtighed.
De nye mål skal indeholde konkrete forpligtende kilder til finansieringen af udviklings- og
bæredygtighedsdagsordenen,
herunder en klar fastholdelse af de rige landes forpligtigelse til at give
minimum 0,7 % af BNI i ’ren’ udviklingsbistand. Derudover skal der sikres innovativ finansiering som kunne
omfatte beskatning af finansielle transaktioner, afskaffelse af skattely, stop for transnationale firmaers
skatteunddragelse, afskaffelse af ikke bæredygtige subsidier og omlægning til mere grøn økonomi.
Med venlig hilsen
Vagn Berthelsen
Formand
NGO FORUM
Nils Brøgger Jakobsen
Formand
Concord Danmark
Troels Dam Christensen
Koordinator
92-gruppen
Olga Ege
Koordinator
FORDI