Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3196 - transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt
1175095_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
5. november 2012
2012-3169
Referat fra rådsmøde (transport, telekommunikation og energi –
transportdelen) den 29. oktober 2012 i Luxembourg
Dagsordenspunkt: Forslag til forordning om ændring af
kontrolapparatforordningen og køre- og hviletidsforordningen.
Justitsministeriets område.
Dagsordenspunkt: Forslag til forordning om fælles regler for
tildeling af slots i EU's lufthavne.
Hovedformålet med forslaget er at sikre, at adgangen til overbelastede
lufthavne organiseres ikke-diskriminerende og gennemskueligt for at få
optimal udnyttelse af kapaciteten i lufthavnene og muliggøre reel konkurrence.
Det foreslås blandt andet at tillade handel mellem luftfartsselskaber med slots,
og at gøre det lettere for nytilkomne luftfartsselskaber at få tildelt slots. Slots er
tilladelser for luftfartsselskaber til bestemte afgangs- og ankomsttider i
lufthavne.
Der var en længere drøftelse om spørgsmålet om at tillade handel med slots i
EU's lufthavne. Der blev opnået enighed om et kompromisforslag om, at
medlemsstaterne skal have mulighed for at indføre restriktioner på salg af
slots, hvis der kan påvises betydelige problemer hermed, og at Kommissionen
gives mulighed for at modsætte sig en begrænsning af slotshandel, hvilket
medlemsstaten er forpligtet til at følge.
Formandskabet havde sat sagen på dagsordenen til generel indstilling, og
Rådet nåede til enighed om dette.
Dagsordenspunkt: Forslag til forordning om periodisk syn af
køretøjer.
Formandskabet havde sat sagen på dagsordenen til orienterende debat.
Medlemslandene var generelt enige i, at det er hensigtsmæssigt, at arbejde mod
en højere grad af harmonisering inden for området. Medlemslandene gav et
klart signal til Kommissionen om, at forslaget skal indeholde tilstrækkelig
fleksibilitet for medlemslandene til at fastsætte regler om hvilke køretøjer, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1175095_0002.png
skal omfattes periodisk teknisk kontrol, og hvor hyppige kontrollerne skal
være. Størstedelen af medlemslandene mente, at denne fleksibilitet kunne
opnås gennem et direktiv i stedet for gennem en forordning. Der var en stor
gruppe af lande, der ligesom Danmark fremførte, at man ikke er positivt stemt
overfor at forøge synsfrekvensen, da der ikke er tilstrækkelig dokumentation
for, at fordelene ved hyppigere syn står mål med udgifterne.
Dagsordenspunkt: Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på
EU's vegne om aftale for forbedret samarbejde mellem EU og Den
Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol).
I det foreslåede udkast til aftale fastsættes vilkårene og betingelserne for et
forbedret samarbejde mellem EU og Eurocontrol. Formålet er at bidrage til en
rettidig og konsekvent gennemførelse af det fælles europæiske luftrum, kaldet
Single European Sky, i EU og tredjelande.
Medlemslandene var enige om, at aftalen skal underskrives.
Side 2/2