Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3201 – uddannelse m.v. Bilag 4
Offentligt
1191909_0001.png
Redegørelse for rådsmødet til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2012 -
kultur- og sportsdelen
10. Et Kreativt Europa
FMSK fremlagde forslag til finansieringsfaciliteten i støtteprogrammet Et Kreativt Eu-
ropa, hvortil der blev opnået en delvis generel indstilling. Kommissionen fastholdt sin
formelle reservation indtil Europaparlamentet har afsluttet sin behandling.
11. Den europæiske Kulturhovedstad
Statusrapporten for forslag til Den Europæiske Kulturhovedstad 2020-2033, blev taget
til efterretning.
12. Kulturforvaltning
Kommissionen udtrykte tilfredshed med konklusionerne, og fremhævede at substansen
i dem er tæt knyttet til Kommissionens meddelelse om vækst i den kreative sektor.
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden yderligere drøftelse.
13. En europæisk strategi for et bedre internet for børn
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden yderligere drøftelse.
14. Internettet: et bedre og mere sikkert sted for børn
Vedtagelsen af rådskonklusionerne om et bedre internet for børn blev fulgt af en poli-
tisk drøftelse om brug af internettet med særlig fokus på, hvordan offentlige myndighe-
der og industrien i fællesskab kan etablere bedre rammer for børns virke på internettet.
Medlemsstaterne udtrykte alle, at det er vigtigt at samtlige involverede aktører tager
denne problemstilling alvorligt, og flere lande udtrykte hensigtsmæssigheden i, at man
på europæisk plan kan enes om en tilgang samt at Kommissionens strategi på området
imødeses. Der var også bred tilfredshed med rådskonklusionernes særlige fokus på læ-
ring og kompetenceudvikling frem for udelukkende beskyttelse og restriktioner. I den
forbindelse blev der også henvist til den danske sag om Apple og globale distributørers
brug af censur.
Kommissionen takkede for de konstruktive input, og fremhævede, at man er bekendt og
vil følge op på den danske sag om Apple og den danske Kulturministers henvendelse
herom.
15. Evidensbaseret sportspolitik
Kommissionen udviste tilfredshed med rådskonklusionerne, og understregede, at der er
et reelt behov for øget viden om statistik på idrætsområdet. Efter en kort drøftelse blev
rådskonklusionerne vedtaget.
16. Sportsmanipulation / matchfixing
FMSK præsenterede udkast til rådskonklusionerne vedr. bekæmpelse af manipulation
med sportsresultater. En medlemsstat havde forbehold overfor en del af teksten og så
sig ikke i stand til at løfte forbeholdet.
Formandskabet måtte således konkludere, at forslaget til rådskonklusioner kun kunne
opnå støtte fra 26 ud af 27 medlemsstater, og derfor vil få status af formandskabskon-
klusioner.
6. december 2012
Dok. nr. 1589469
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
17. Udpegelse af EU-repræsentanter til WADA’s bestyrelse
Rådet udpegede de foreslåede kandidater til WADA’s bestyrelse.
18. Sundhedsfremmende fysisk aktivitet
Formandsskabet præsenterede rådskonklusionerne om sundhedsfremmende fysisk ak-
tivitet (HEPA), der blev vedtaget uden drøftelse.
Efterfølgende afholdtes en politisk drøftelse om en årlig europæisk idrætsuge. En stor
del af medlemsstaterne støttede initiativet og fandt, at det ganske givet ville have en
gavnlig effekt for såvel enkelte individer som folkesundheden i medlemsstaterne, her-
under bl.a. for svagt stillede grupper i befolkningerne. Det blev desuden tilkendegivet,
at initiativet burde bygge på eksisterende aktiviteter og enkelte lande udtrykte tvivl om
initiativets reelle effekt.
Formandskabet konkluderede, at det initiativ, som Kommissionen skal arbejde videre
med skal favne bredt for at inkludere medlemsstaternes ønsker, herunder inklusion af
svagt stillede grupper.