Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3203 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 15. november 2012

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 29. november 2012

SAMLENOTAT

1. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt

angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger 2011/0039 (COD) (”Omnibus I”) .....2

2. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt

angår procedurerne for vedtagelse af delegerede retsakter 2011/0153 (COD) (”Omnibus II”)......5

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for forvaltningen af det

økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er

oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i ......................................7

4. EU/Japan-frihandelsforhandlinger ............................................................................................ 10

5. EU-Canada frihandelsaftale (CETA) ......................................................................................... 13

6. EU-Singapore frihandelsaftale ................................................................................................... 15

7. EU-sydlige Middelhav: Forhandlinger med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien om at

opgradere deres respektive associeringsaftaler med henblik på at etablere Dybe og Omfattende

Frihandelsområder (DCFTA’er). ................................................................................................... 17

8. Rusland ....................................................................................................................................... 20

9. EU-Kina handelsforbindelser ..................................................................................................... 22

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets

forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over

regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (”EPA-EU markedsadgangsforordning”) .. 24

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

1. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så

vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger 2011/0039 (COD) (”Om-

nibus I”)

KOM (2011) 0082

Nyt notat

1. Resumé

Omnibus I-forordningsforslaget har til hensigt at udbrede komitologireglerne under Lissabon-traktaten til han-

delspolitiske retsakter, der ikke tidligere har været omfattet af komitologiprocedurerne. Regeringen kan generelt

støtte udbredelsen af komitologireglerne. Regeringen lægger samtidig vægt på, at de ændringer, der indføres, alene

sker som en følge af de justerede komitologiregler.

2. Baggrund

Lissabontraktatens ikrafttræden indebærer omfattende ændringer af bestemmelser for vedtagelse af

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter for gennemførslen af den fælles handelspolitik. Æn-

dringerne på det handelspolitiske område efterfølger vedtagelsen af de generelle komitologiregler

under Lissabontraktaten: ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 182/2011 af 16. februar

2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommis-

sionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser” (herefter komitologiforordningen).

Nærværende forslag (’Omnibus I’) vedrører procedurer for kontrol med eller vedtagelse af retsakter

i 24 grundforordninger inden for den fælles handelspolitik, som ikke tidligere har været underlagt

Rådets afgørelse 1999/468/EF (komitologi). Kommissionen har også fremlagt forslag til tilpasning

(‘Omnibus II’) af de grundforordninger inden for den fælles handelspolitik som tidligere har været

underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF.

3. Formål og indhold

Forslaget bringer udøvelsen af kontrol med Europa-Kommissionen inden for disse forordninger på

linje med kravene i Lissabontraktatens artikel 291, som foreskriver, at Kommissionen kan tildeles

gennemførelsesbeføjelser, når ensartede betingelser for gennemførelse af juridisk bindende retsakter

er nødvendige, og medlemsstaterne udøver kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførel-

sesbeføjelserne.

Ændringerne i forordningerne er en naturlig følge af vedtagelsen af den nye komitologiforordning

(forordning nr. 182/2011), der medfører, at også handelspolitik skal omfattes af bestemmelserne i

forordningen.

Mens hovedparten af justeringerne i de berørte retsakter har teknisk karakter, bemærkes det, at der i

nogle forordninger er foretaget ændringer, som vurderes at gå udover de tekniske ændringer, der er

en naturlig følge af udmøntningen af den nye komitologiforordning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i medfør af den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art.

294, jf. art. 289.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Forslaget var til afstemning i Europa-Parlamentet ved plenarforsamlingen den 14. marts 2012. Eu-

ropa-Parlamentet støtter hovedelementerne i Kommissionens forslag, men har dog har stillet en

række ændringsforslag. Følgende ændringsforslag er de mest centrale:



Europa-Parlamentet har generelt forkastet Kommissionens forslag om at forlænge Kommis-

sionens frister i en række forordninger, herunder antidumpingforordningen.



Inden for visse områder, hvor Kommissionen har foreslået de eksisterende ad hoc konsulta-

tioner fjernet uden at erstatte dem med nye komitologiprocedurer, har Europa-Parlamentet

stillet forslag om brug af en udvidet informationsforpligtelse, som sikrer at medlemsstaterne

er tilstrækkeligt orienteret om Kommissionens intentioner for så vidt angår relevante beslut-

ninger.



Europa-Parlamentet har stillet forslag om, at komitologiforordningens rådgivningsprocedure

bringes i anvendelse på en række områder, hvor Kommissionen har stillet forslag om an-

vendelse af undersøgelsesproceduren, der gør det muligt for medlemsstaterne at stemme

forslag ned.



Europa-Parlamentet har stillet forslag om, at medlemsstaterne alene kan bryde en skriftlig

procedure, hvor der endnu ikke foreligger et resultat, såfremt et flertal af medlemsstater står

bag en anmodning herom.

5. Nærhedsprincippet

Det følger af EUF-traktatens art. 291, stk. 1, at medlemslandene er ansvarlige for gennemførelse af

EU-retten. Det fremgår dog samtidig af denne bestemmelses stk. 2, at når ensartede betingelser for

gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter

Kommissionen eller – i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i

artikel 24 og 26 i traktaten om Den Europæiske Union - Rådet gennemførelsesbeføjelser. Det fore-

liggende forordningsudkast har til formål at udbrede komitologireglerne under Lissabon-traktaten til

handelspolitiske retsakter. Komitologireglerne fastlægger generelle regler og principper for, hvordan

medlemslandene skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, jf. EUF-

traktatens art. 291, stk. 3. Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, er-

hvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at kunne støtte op om hovedelementerne i Kommissionens forslag og

Europa-Parlaments ændringsforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Regeringen kan støtte, at handelspolitikken i forbindelse med udmøntningen af komitologiforord-

ningen tilpasses de almindelige komitologibestemmelser. Danmark lægger imidlertid vægt på, at æn-

dringerne alene følger af komitologiforordningen.

På det grundlag kan Regeringen støtte det foreliggende forslag til rådsposition.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

2. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så

vidt angår procedurerne for vedtagelse af delegerede retsakter 2011/0153 (COD) (”Om-

nibus II”)

KOM (2011) 0349

Nyt notat.

1. Resumé

Omnibus II-forordningsforslaget har til hensigt at justere komitologi-reglerne i henhold til Lissabon-traktaten for

de handelspolitiske retsakter, der tidligere har været omfattet af komitologiprocedurerne fastlagt ved Rådets afgørel-

se af 28. juni 1999 om de nærmere vilkår for udøvelsen af de beføjelser, der tillægges Kommissionen

(1999/468/EF). Regeringen kan generelt støtte justeringen af komitologireglerne for de delegerede retsakter.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at de ændringer, der indføres i de berørte handelspolitiske retsakter, alene

omfatter de ikke-væsentlige beføjelser, der er delegeret til Kommissionen i de berørte handelspolitiske retsakter.

2. Baggrund

Lissabontraktatens ikrafttræden indebærer omfattende ændringer af bestemmelser for vedtagelse

af delegerede retsakter og retsakter for gennemførslen af den fælles handelspolitik. Kommissio-

nens forslag til ændringerne på det handelspolitiske område efterfølger vedtagelsen af de generel-

le komitologiregler under Lissabontraktaten: ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser”.

Nærværende forslag (”Omnibus II”) vedrører procedurer for Rådets og Europa-Parlamentets

kontrol med Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter i 14 grundforordninger inden for

den fælles handelspolitik, som tidligere har været underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF (ko-

mitologi). Nogle af grundforordninger er udløbet efter fremsættelsen af forslaget.

Rådet og Europa-Parlamentet skal godkende ændringerne i de omtalte forordninger i henhold til

TEUF artikel 207 vedr. den fælles handelspolitik.

3. Formål og indhold

Forslaget bringer udøvelsen af kontrol med Europa-Kommissionen indenfor disse forordninger

på linje med kravene i TEUF artikel 290, som foreskriver, at Kommissionen i en lovgivnings-

mæssig retsakt kan få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige

retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige

retsakt.

De lovgivningsmæssige retsakter i hvilke, der delegeres beføjelser til Kommissionen, skal tillige

udtrykkeligt fastlægge de betingelser, der gælder for delegationen. De kan være følgende:

Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen.

Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet

ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige rets-

akt.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Europa-Parlamentet og Rådet kan indskrive en ”sun-set clause”, hvorefter den de-

legerede retsakt udløber efter en given periode og lovgiverne derved skal tage forny-

et stilling til, om Kommissionen skal have delegeret beføjelsen.

Mens hovedparten af justeringerne i de berørte retsakter har teknisk karakter, bemærkes det, at

der for nogle forordninger tilsyneladende er foreslået ændringer, der går udover de tekniske æn-

dringer, der er en naturlig forståelse af forskellen på delegerede retsakter som defineret i TEUF

artikel 290 og gennemførelsesbestemmelserne som omhandlet i TEUF artikel 291.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i medfør af den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294, jf. art. 289.

INTA har den 29. marts 2012 afgivet betænkning. Europa-Parlamentet støtter overordnet set

Kommissionens forslag, men har dog en række ændringsforslag, særligt vedr. indskrivelsen af

”sun-set clause” og brugen af hasteprocedure. Forslaget skal til afstemning i Europa-Parlamentet

på plenar-forsamling den 22. november 2012.

5. Nærhedsprincippet

Det foreliggende forordningsudkast har til formål at tilpasse visse handelspolitiske retsakter, der

delegerer beføjelser til Kommissionen, til regimet for delegerede retsakter i henhold til TEUF

artikel 290. Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemsstater har givet udtryk for, at de støtter tekniske ændringer som følge af ud-

møntningen af TEUF artikel 290s bestemmelser om delegation, idet de dog samtidig har betonet,

at ændringerne alene bør omfatte ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt, der

indeholder delegationen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at de af forslaget omfattede forordninger i forbindelse med udmøntnin-

gen af artikel 290 om betingelserne for delegation tilpasses de for delegation fastlagte regler.

Danmark lægger imidlertid vægt på, at ændringerne alene vedrører ikke-væsentlige elementer i de

omfattede forordninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for forvaltningen

af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsret-

ter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i

KOM (2012) 0335

Nyt notat

1. Resumé

Forordningen vedrører fordelingen af det økonomiske ansvar mellem EU og dens medlemslande i internationale

voldgiftssager, som anlægges af udenlandske investorer i medfør af aftaler, som EU fremover vil indgå, indeholden-

de regler om investeringsbeskyttelse, og hvor EU bliver dømt til at betale erstatning. Endvidere skal forordningen

fordele rollerne mellem EU og medlemslandene i disse voldgiftssager. Endelig fastlægger forordningen regler for,

hvem der kan indgå forlig på EU’s og medlemslandenes vegne, og for de interne procedurer for betaling af sagsom-

kostninger og eventuelle erstatninger i investeringsvoldgiftssager, hvor EU måtte blive part.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 21. juni 2012 forslag til forordning om en ramme for forvaltnin-

gen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter,

der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i.

Forordningen er næste led i etableringen af grundlaget for gennemførelsen af den nye fælles eu-

ropæiske internationale investeringspolitik, jfr. Kommissionens meddelelse af 7. juli 2010 og de

på grundlag heraf vedtagne rådskonklusioner. Første led var forordningen om overgangsordnin-

ger for bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemslandene og tredjelande, som der

netop er opnået politisk enighed om mellem Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Medlemslandene har givet Kommissionen mandat til at forhandle investeringskapitler til frihan-

delsaftalerne med Canada, Indien og Singapore samt de forestående forhandlinger om dybe og

omfattende frihandelsaftaler med Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan. En række medlems-

lande har tilkendegivet, at man ikke vil kunne undertegne disse aftaler, før den økonomiske an-

svarsfordeling i eventuelle voldgiftssager på grundlag af disse aftaler er fastlagt. Spørgsmålet ved-

rører de tilfælde, hvor EU og/eller et medlemsland idømmes en erstatning ved en international

voldgift under aftaler, hvor investorer har ret til at sagsøge modtagerlandet for tab af en investe-

ring, som indebærer et brud på frihandelsaftalens regler om investeringsbeskyttelse.

Ansvarsfordelingen kan fx være relevant i en situation, hvor et medlemsland dømmes for brud

på investeringsbeskyttelsesreglerne i kraft af en foranstaltning, som er led i gennemførelsen af et

EU-direktiv.

Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) og traktaten om den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mere specifikt art. 207, stk. 2, der fastlægger EU’s ene-

kompetence på det handelspolitiske, herunder det investeringspolitiske område. Forslaget skal

vedtages af Rådet og Parlamentet efter Traktatens regler om den almindelige lovgivnings-

procedure.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

3. Formål og indhold

Forordningen har til formål at sikre en høj grad af forudsigelighed om og rimelighed i, hvem (EU

som helhed eller et givent medlemsland) der bærer det økonomiske ansvar i internationale vold-

giftssager, hvor EU ikendes en erstatning til en investor fra et tredjeland, med hvem EU har ind-

gået en bilateral aftale, der omfatter investeringsbeskyttelse, og hvor det er aftalt, at investor kan

søge tvistbilæggelse gennem såkaldt investor-mod-stat voldgift ved et anerkendt internationalt

voldgiftsinstitut, fx UNCITRAL (under FN) eller ICSID (under Verdensbanken).

Sådanne tvistbilæggelsesprocedurer er almindeligt anerkendt i hidtidige bilaterale investeringsbe-

skyttelsesaftaler og er også et naturligt led i alle hidtidige danske bilaterale investeringsbeskyttel-

sesaftaler. Udgangspunktet er, at EU skal bære ansvaret udadtil i medfør af enekompetencen på

investeringspolitikområdet, der fulgte med Lissabontraktaten. Imidlertid kan det være urimeligt

at lade EU bære udgiften endegyldigt, hvis EU dømmes ved voldgiften for en konkret foran-

staltning i et givent medlemsland, som EU enten ikke eller kun delvis bærer ansvaret for. Ek-

sempler kunne være direkte ekspropriation, hvor der ikke er givet erstatning til investoren eller

indirekte ekspropriation som følge af den konkrete gennemførelse i et medlemsland af en generel

EU-retsakt, typisk et direktiv.

Forordningen er struktureret i fire hovedområder.

Første område er fordelingen af det økonomiske ansvar, dvs. om det er EU eller det pågældende

medlemsland, som skal bære den økonomiske byrde endegyldigt. Udgangspunktet er, at EU sen-

der regningen videre til medlemslandet, hvis handlingen, der fører til dommen, kan henregnes til

medlemslandet, medmindre handlingen var påkrævet i henhold til EU-retten.

Andet område er reglerne for hvem, der optræder som indklaget i en given voldgiftsag – dvs.

hvem repræsenterer indklagede i retssagen - EU eller det pågældende medlemsland? Igen er det

”henregningskriteriet”, der lægges til grund for rollefordelingen.

Tredje område er procedurerne og rollefordelingen for indgåelse af eventuelle forlig om tvister

anlagt i henhold til en EU-aftale enten mod EU eller mod et medlemsland af en investor fra et

tredjeland.

Fjerde område er procedurerne for betalinger af omkostninger og eventuelle erstatninger hidrø-

rende fra internationale investeringsvoldgiftssager.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Parlamentet er medlovgiver på forordnin-

gen efter reglerne om den almindelige lovgivningsprocedure.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver ikke eksplicit i sin begrundelse for forslaget, at nærhedsprincippet er

overholdt. Forordningen tilsigter som nævnt at regulere den økonomiske ansvarsfordeling mel-

lem EU og medlemslandene, såfremt en investor fra et tredjeland, hvormed EU har indgået en

investeringsbeskyttelsesaftale tillægges erstatning ved en international voldgift. Regeringens vur-

dering er derfor, at nærhedsprincippet er overholdt, da alternativet til regulering på EU-niveau

ikke er relevant i den konkrete sammenhæng.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser, men kan evt. få det indirekte gen-

nem den potentielle indvirkning på EU’s budget, såfremt det endegyldige økonomiske ansvar i

en sag skal bæres af EU som helhed. Det kan desuden blive aktuelt, såfremt Danmark måtte bli-

ve indklaget og dømt for en foranstaltning, der krænker en investors rettigheder i henhold til en

EU-aftale med investeringsbeskyttelsesregler. Danmark har dog ikke hidtil oplevet at skulle føre

sager, som anlægges af udenlandske investorer i medfør danske bilaterale investeringsbeskyttel-

sesaftaler, og det anses ikke for særligt sandsynligt, at overgangen til eksklusiv EU-kompetence

vil ændre på dette forhold.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Gennemgangen af forslaget har vist, at der er store meningsforskelle mellem Kommissionen og

en række medlemslande, der foretrækker selv at føre sagerne ved de internationale voldgiftsinsti-

tutter. Hertil kommer, at det er omtvistet, hvor langt den eksklusive kompetence, som EU fik på

investeringsområdet med Lissabontraktaten, rækker, herunder hvorvidt tvistbilæggelse er omfat-

tet. Det må på den baggrund forventes, at de videre forhandlinger kan blive vanskelige Den en-

delige vedtagelse af forordningen kan derfor have lange udsigter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt den nye fælles europæiske internationale investeringspolitik, da det alt

andet lige vurderes at være i EU’s og de enkelte medlemslandes overordnede interesse, at EU

forhandler og indgår fælles aftaler om investeringsbeskyttelse. Hermed sikres normalt et højere,

bredere og fremfor alt ensartet beskyttelsesniveau for EU’s egne investorer, ligesom medlems-

landene bliver lige attraktive i retssikkerhedsmæssig forstand for investorer fra tredjelande.

Regeringen finder det som udgangspunkt korrekt, at fordelingen af økonomisk ansvar og

spørgsmålet om repræsentation ved voldgiftsretten kan henregnes til medlemslandet, medmindre

handlingen var påkrævet i henhold til EU-retten.

På det grundlag forventes det, at man fra dansk side vil kunne tilslutte sig det kompromis, som

Rådet i sidste ende måtte nå med Europa-Parlamentet og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

4. EU/Japan-frihandelsforhandlinger

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at vedtage forslag til rådsafgørelse om forhandlingsdirektiver med det formål at indlede frihandels-

forhandlinger mellem EU og Japan.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 20. juli 2012 forslag til rådsafgørelse, som bemyndiger Kommissio-

nen til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Japan i overensstemmelse

med de indeholdte forhandlingsdirektiver.

Forslaget er en opfølgning på det arbejde, som blev iværksat i forbindelse med EU/Japan-

topmødet i 2009, hvor det blev besluttet at etablere en dialog om afviklingen af udvalgte tekniske

handelshindringer som første skridt til en styrket dialog om de økonomiske og handelsmæssige

relationer. Det blev på EU/Japan-topmødet i 2010 fulgt op af en beslutning om at etablere en

højniveaugruppe med det formål at fremlægge bud på en styrkelse af bl.a. de økonomiske relati-

oner.

På det grundlag besluttede EU og Japan i forbindelse med topmødet i 2011 at iværksætte forbe-

redelserne af en evt. indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale. Det forberedende arbej-

de blev af Kommissionen erklæret for tilfredsstillende afsluttet på mødet i Udenrigsrådet (han-

del) d. 31. maj 2012.

Forslaget har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

stk. 3 og artikel 218 stk. 3 og 4, hvorefter der som udgangspunkt kræves et kvalificeret flertal i

Rådet til at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes at præsentere et revideret forslag til rådsafgørelse om forhandlingsdirekti-

ver med henblik på vedtagelse.

Forslaget har til formål at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en frihan-

delsaftale, som skal sikre en gradvis og gensidig liberalisering af handel med varer og tjeneste-

ydelser, herunder adgangen til etablering og offentlige udbud.

Forhandlingsdirektiverne forpligter bl.a. Kommissionen til at sikre, at nedsættelsen af toldsatser

på EU’s side modsvares af tilsvarende reduktioner af tekniske handelshindringer på det japanske

marked. Derudover indeholder forhandlingsdirektiverne et krav om, at Kommissionen et år efter

indledning af frihandelsforhandlinger gør status på de opnåede fremskridt med henblik på at

genoverveje, om forhandlingerne skal fortsættes.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Det er forventningen, at forhandlingerne om en frihandelsaftale vil blive indledt i forbindelse

med det næste EU/Japan-topmøde. Datoen for det næste EU/Japan-topmøde kendes endnu

ikke.

Forhandlingerne om en frihandelsaftale vil skulle forløbe parallelt med forhandlinger om en poli-

tisk rammeaftale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om indledning af frihandelsforhandlinger men skal i henhold

til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende en evt. frihandelsaftale.

Europa-Parlamentet vedtog d. 25. oktober en resolution, hvori der udtrykkes støtte til indlednin-

gen af frihandelsforhandlinger med Japan. Europa-Parlamentet understreger dog bl.a., at forud-

sætningen for indgåelsen af en frihandelsaftale er, at Japan afvikler tekniske handelshindringer

ikke mindst på bilområdet, og at adgangen for udenlandske virksomheder til det japanske marked

for offentlige indkøb øges betragteligt.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke dansk ret.

7. Konsekvenser

En udmøntning af udkastet til forhandlingsdirektiver i form af indgåelsen af en frihandelsaftale

forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf

afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser mm.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget samhandel.

Hverken forhandlingsdirektiverne eller en frihandelsaftale forventes umiddelbart at have konse-

kvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af forhandlingsdirektivernes be-

stemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have positive konsekvenser for

miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) er

blevet hørt. Følgende organisationer har sendt et høringssvar:

Danmarks Rederiforening anfører, at Japan er et af dansk skibsfarts vigtigste markeder. En fri-

handelsaftale bør sikre, at den nuværende fri og ikke-diskriminerende adgang til søtransportmar-

kedet kodificeres med tilfredsstillende bestemmelser på det maritime område. For så vidt angår

bestemmelser om statsstøtte bemærkes vigtigheden af, at disse formuleres således, at de ikke blo-

kerer for de særlige skatteordninger (tonnageskat), som eksisterer i både EU og Japan, men alene

adresserer direkte driftstilskud.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Dansk Erhverv støtter, at frihandelsforhandlinger med Japan indledes hurtigst muligt med hen-

blik på at nå til en ambitiøs aftale, som også omfatter servicesektoren, etablering, beskyttelse af

intellektuelle rettigheder samt bedre adgang til offentlige udbud. Det bemærkes, at ingen enkelt

industrisektor skal have adgang til at blokere for forhandlinger, som samlet vil bidrage til øget

vækst og beskæftigelse i EU.

Dansk Industri støtter en frihandelsaftale mellem EU og Japan som afsæt for øget dansk eksport.

Det bemærkes, at toldsatser på det japanske marked bør elimineres, men at det væsentligste fo-

kusområde bør være afviklingen af tekniske handelshindringer. Forslaget om etablering af en

mæglingsmekanisme vedrørende tekniske handelshindringer hilses velkomment. Det bemærkes i

den sammenhæng, at fokus på afviklingen af tekniske handelshindringer ikke bør fokuseres for

ensidigt på en sektor. Man støtter desuden, at en frihandelsaftale supplerer og udbygger TRIPS-

aftalen og peger desuden på betydningen af de bredere rammevilkår for danske virksomheders

eksport til Japan.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører udtrykker støtte til udkastet til forhandlingsdirektiver hvad

angår både tjenesteydelser, herunder etablering af virksomheder og datterselskaber, og offentlige

indkøb. Man finder, at fokus på baneområdet med fordel kunne udvides til infrastruktur mere

bredt, inklusiv energiinfrastruktur.

Landbrug & Fødevarer støtter stærkt op om bestræbelserne for at påbegynde frihandelsforhand-

linger med Japan omfattende landbrugsområdet. Det bemærkes, at Japan er et særligt højpris-

marked for danske fødevareprodukter af høj kvalitet, og at en frihandelsaftale vil bidrage til øget

landbrugseksport og jobskabelse i Danmark.

Landsorganisationen i Danmark bemærker, at man er positivt indstillet overfor frihandelsfor-

handlinger med Japan, som synes at rumme gode eksportmuligheder. Man ser umiddelbart ingen

problemer i bæredygtighedskapitlet, da en aftale med Japan ikke forventes at give problemer med

overholdelsen af ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med

arbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes på baggrund af drøftelserne at være bred opbakning blandt medlemslandene til at

vedtage forslaget til rådsafgørelse om forhandlingsdirektiver.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan snarest

muligt med det formål at nå til en ambitiøs frihandelsaftale, som bl.a. omfatter toldsatser, tekni-

ske handelshindringer, adgang til offentlige udbud og tjenesteydelser, herunder etablering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget til forhandlingsdirektiver har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelserne til forhandlinger om en frihandelsaftale er dog tidligere nævnt til orientering

senest den 25. maj 2012 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (Udenrigsanliggender -

handel) d. 31. maj 2012.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

5. EU-Canada frihandelsaftale (CETA)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for den afsluttende del af forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Ca-

nada på baggrund af de seneste kontakter mellem handelskommissæren og den canadiske handelsminister.

2. Baggrund

EU og Canada indledte i 2009 forhandlinger om en ”Comprehensive Economic and Trade Ag-

reement” (CETA). Begge parter har stor interesse i at indgå aftalen. EU er Canadas næststørste

samhandelspartner (kun overgået af USA). Canada indtager en 11. plads i EU’s internationale

samhandel.

De væsentligste udfordringer i forhandlingerne siden 2009 har været landbrugsvarer (svinekød,

oksekød, mejeri- og fjerkræprodukter), oprindelsesregler (biler, tekstil og fiskeri), geografiske in-

dikatorer, tjenesteydelser (arbejdskraftens frie bevægelighed), investeringer, offentlige indkøb og

intellektuel ejendomsret. Området for oprindelsesregler er afgørende for aftalen, men udgør

konceptuelt et vanskeligt problem, da partnerne har vidt forskellige regler, der er svært foreneli-

ge. Det samme gør sig gældende for området for geografiske indikationer.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte status for den afsluttende del af forhandlingerne på baggrund de seneste

kontakter mellem handelskommissæren og den canadiske handelsminister umiddelbart før råds-

mødet.

Det er målet, at forhandlingerne skal resultere i en dybdegående og ambitiøs frihandelsaftale, der

omfatter praktisk talt alle varer og tjenester samt en mere liberal adgang for investeringer.

I de sidste faser af forhandlingerne udestår især landbrugsområdet, investeringer, geografiske

indikationer og intellektuel ejendomsrettigheder. EU har defensive interesser vedrørende okse-

og svinekød og offensive interesser på mejerivarer og fjerkræ. EU har desuden væsentlige offen-

sive interesser på området for intellektuelle ejendomsrettigheder og lægemidler.

Sideløbende med frihandelsforhandlingerne forhandler parterne også om fornyelse af den strate-

giske partnerskabsaftale mellem EU og Canada. Et af de største udeståender i forbindelse med

disse forhandlinger har været, hvorvidt frihandelsaftalen skal knyttes sammen med partnerskabs-

aftalen. EU stiller krav om en juridisk sammenkobling til de politiske klausuler om bl.a. menne-

skerettigheder og arbejdstagerrettigheder med gyldigheden af frihandelsaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende den

endelige aftale.

5. Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

En udmøntning af udkastet til forhandlingsdirektiver i form af indgåelsen af en frihandelsaftale

forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf

afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser mm.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget samhandel.

Hverken forhandlingsdirektiverne eller en frihandelsaftale forventes umiddelbart at have konse-

kvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af forhandlingsdirektivernes be-

stemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have positive konsekvenser for

miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet hørt i forbindelse med indledning af forhandlingerne og om afdækning

af Danmarks offensive og defensive interesser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På trods af forskellige særinteresser er der i EU-kredsen generel anerkendelse af aftalens over-

ordnede fordele. Såfremt EU’s væsentligste interesser bliver imødekommet i slutspillet, forventes

der enighed i EU om aftalen.

10. Regeringens generelle holdning

En omfattende og ambitiøs frihandelsaftale er generelt i Danmarks interesse og et vigtigt skridt

på vejen til at opnå frihandelsaftaler med en række store markeder med deraf følgende forøget

vækst og beskæftigelse i Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til forhandlingsdirektiver for en frihandelsaftale blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 24. april 2009. Status for forhandlingerne er senest blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 25. maj 2012.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

6. EU-Singapore frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte de sidste udestående elementer i forhandlingerne om en frihandelsaftale med Singapore.

2. Baggrund

ASEAN-markederne er prioriteret af EU’s eksportører på grund af deres høje vækstpotentiale.

Der er imidlertid tale om markeder med høje toldmure, med undtagelse af Singapore selv, og

mange ikke-toldmæssige barrierer. På denne baggrund bemyndigede Rådet i 2007 Kommissionen

til at indlede frihandelsforhandlinger med ASEAN-landene. I foråret 2009 foreslog Kommissio-

nen, at EU skulle gøre sig klar til at indlede bilaterale forhandlinger med de enkelte ASEAN-

lande. Disse bilaterale frihandelsaftaler skulle være at betragte som “byggeblokke”, som EU og

ASEAN på et passende senere tidspunkt kunne konsolidere i en egentlig regional frihandelsafta-

le. Efter drøftelser i den handelspolitiske komité opfordrede formandskabet Kommissionen til at

foretage sonderinger om interessen for bilaterale handelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande.

Den 22. december 2009 besluttede Rådet at igangsætte forhandlinger om frihandelsaftaler (FTA)

med udvalgte ASEAN-lande startende med Singapore. Dette uden præjudice for det langsigtede

mål om en regional FTA med ASEAN. Det var planen, at hver bilateral forhandlingsproces skul-

le iværksættes fra sag til sag på basis af en konkret vurdering foretaget af Kommissionen, en sub-

stansdrøftelse i den handelspolitiske komité og Rådets efterfølgende godkendelse.

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF artikel 207. Der stiles mod en blandet aftale med EU og

medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor at skul-

le vedtages med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af status for forhandlingerne, som befinder sig i den afsluttende fase med

et begrænset antal udestående spørgsmål.

Blandt de væsentligste udestående spørgsmål er forhold vedrørende markedsadgang for tjeneste-

ydelser samt bestemmelser vedrørende oprindelsesregler og investeringer.

Sideløbende forhandles der også om en partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) med Singapore,

der forventes indgået samtidig med frihandelsaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende den

endelige aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

6. Gældende dansk ret

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

En eventuel frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form

af øget samhandel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser

m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da indholdet

af en eventuel endelig aftale ikke kendes.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

En eventuel frihandelsaftale forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvik-

ling kan dog på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet hørt i forbindelse med indledning af forhandlingerne og om afdækning

af Danmarks offensive og defensive interesser.

9. Forhandlingssituationen

Det forventes, at der vil være støtte blandt medlemslandene til det kompromis, som Kommissi-

onen ventes at præsentere forud for afslutningen af forhandlingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forhandlingslinje. Videre er det for regeringen vigtigt at sikre

etableringen af en klar juridisk og institutionel sammenkædning mellem frihandelsaftalen og

Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen med henblik på at opretholde sammenhængen i EU's poli-

tikker. Regeringen har endvidere betonet vigtigheden af, at hensyn til bæredygtig udvikling –

økonomisk, socialt og miljømæssigt – indgår i forhandlingerne, således at en endelig aftale kom-

mer til at udgøre et reelt og kvalitativt bidrag til en fortsat bæredygtig udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forhandlingsdirektiverne for ASEAN-forhandlingerne, hvori forhandlingerne med Singapore

indgik, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. april 2007. Forhandlings-

direktiverne for et investeringskapitel til frihandelsaftalen blev endvidere forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 9. september 2011. Status for frihandelsforhandlingerne blev

senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. marts 2012 forud for rådsmødet

(udenrigsanliggender - handel) den 16. marts 2012.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

7. EU-sydlige Middelhav: Forhandlinger med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien

om at opgradere deres respektive associeringsaftaler med henblik på at etablere Dybe og

Omfattende Frihandelsområder (DCFTA’er).

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har siden vedtagelsen af dens henstillinger om at indlede forhandlinger med henholdsvis Egypten,

Jordan, Marokko og Tunesien med henblik på at indgå såkaldte DCFTA’er arbejdet med at gennemføre forun-

dersøgelser, som skal vurdere omfanget af og tempoet for forhandlingerne samt de fire landes parathed til at indgå

de pågældende aftaler. Det forventes, at forhandlinger med Tunesien og Marokko muligvis vil kunne indledes i

begyndelsen af 2013, mens de øvrige lande forventes at komme til, efterhånden som de kan være rede til at begynde

forhandlingerne.

2. Baggrund

Siden det arabiske forår tog fart i begyndelsen af året med opstandene i først Tunesien og siden

Egypten og andre steder i Nordafrika og Mellemøsten har EU interesseret sig løbende for, hvad

man kan gøre for at støtte reformprocessen på forskellige måder, herunder gennem styrkelse af

handelsforbindelserne med de pågældende lande, så der skabes økonomisk vækst og regional

integration for derigennem at skabe øget stabilitet og stimulation af de spirende demokratier.

EU har længe været engageret i forhandlinger med middelhavslandene om handelsliberalisering.

En række lande har allerede forhandlet Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler. Kommissionen frem-

lagde den 8. marts 2011 med en meddelelse om handelsforbindelserne med de sydlige middel-

havslande, og der har også siden været arbejdet i Kommissionens tjenestegrene på at identificere

yderligere konkrete liberaliseringstiltag, som kunne understøtte disse initiativer. Det Europæiske

Råd har drøftet spørgsmålet i forbindelse med topmødet i marts og juni 2011, hvor Kommissio-

nen blev pålagt at undersøge mulighederne for at støtte den demokratiske udvikling i området

gennem bl.a. handelsliberalisering og tættere samarbejde.

Drøftelsen i EU-kredsen har primært omhandlet spørgsmålene om intensivering af de eksiste-

rende forhandlinger om handelsliberalisering samt muligheden for yderligere ensidige handelsli-

beraliseringer på de produkter, som er af særlig økonomisk betydning for de sydlige middelhavs-

lande, hvilket i realiteten udelukkende vil sige landbrugsprodukter, da importen til EU af indu-

strivarer, som produceres, enten er ubetydelig eller liberaliseret i forvejen. Dette anses for at være

følsomt for de sydlige EU-lande, som producerer konkurrerende landbrugsprodukter.

Kommissionen vurderede, at det ville være passende at indgå DCFTA’er med de første fire lan-

de, som må antages at kunne påtage sig de forpligtelser og nyde de privilegier, der falder under

en sådan DCFTA, der ud over liberalisering af handelen med varer (både industri- og landbrugs-

varer) og tjenesteydelser også omfatter tilnærmelse af landenes lovgivninger til EU’s indre mar-

kedsbestemmelser.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

Hjemmelsgrundlaget for eventuelle handelsliberaliseringstiltag er TEUF artikel 207. Også andre

bestemmelser vil kunne blive relevante afhængig af, hvad DCFTA’ernes substans kommer til at

angå.

3. Formål og indhold

På Rådsmødet forventes formandskabet og Kommissionen at orientere ministrene og status og

fremdrift i gennemførelsen af forundersøgelserne og perspektiverne for at indlede de egentlige

forhandlinger.

Forhandlingerne vil ifølge forhandlingsdirektiverne komme til at angå liberalisering af handelen

med industri- og landbrugsvarer samt tjenesteydelser. Desuden vil forhandlingerne angå regula-

torisk samarbejde – standarder og procedurer for gensidig anerkendelse af sådanne samt mar-

kedsovervågning. Endvidere vil forhandlingerne angå dyresundheds- og velfærds- samt plante-

sundhedsmæssige foranstaltninger, kapitalbevægelser, investeringer, etableringsfrihed, offentlige

indkøb, konkurrence, intellektuelle ejendomsrettigheder (herunder geografiske indikationer og

oprindelsesregler), forenkling af told- og importprocedurer, bæredygtig udvikling, åbenhed og

gennemsigtighed, antidumping og andre handelsdefensive foranstaltninger samt handelsrelatere-

de energispørgsmål. Endelig vil der blive oprettet et formaliseret institutionelt dialogsamarbejde

mellem EU på den ene side og de fire lande hver for sig på den anden side, suppleret med et

formelt system for tvistbilæggelse.

Siden vedtagelsen i december 2011 af forhandlingsdirektiverne har Kommissionen samarbejdet

med de pågældende lande om at færdiggøre forundersøgelserne, således at egentlige forhandlin-

ger kan påbegyndes snarest muligt. Imidlertid har især manglende administrativ kapacitet på de

sydlige middelhavslandes side sammen med deres interne politiske prioritering af dannelse af nye

demokratiske institutioner vanskeliggjort dette arbejde. Det har derfor trukket ganske længe ud

efterhånden i lyset af den oprindelige forventning om, at forhandlinger med mindst ét af landene

ville være begyndt under dansk EU-formandskab.

Kommissionen vil fortsat skulle afrapportere til og løbende rådføre sig med til den handelspoliti-

ske komité under forhandlingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om indledning af forhandlinger men skal i henhold til TEUF

artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende en evt. aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevant.

6. Gældende dansk ret

Tiltagene skønnes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

En udmøntning af forhandlingsdirektiverne i form af indgåelsen af frihandelsaftaler forventes at

få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf afledte ef-

fekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser mm.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget samhandel.

Hverken forhandlingsdirektiverne eller frihandelsaftalerne forventes umiddelbart at have konse-

kvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af forhandlingsdirektivernes be-

stemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have positive konsekvenser for

miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning.

Da sagen første gang var til behandling i EU’s handelspolitiske komite den 4. november 2011,

var der overordnet støtte til forhandlinger om DCFTA’er, og ingen lande er direkte imod. De

østlige EU-medlemslande er dog noget forbeholdne overfor projektet, eftersom de føler, at de

østlige naboer er blevet forfordelt gennem længere tid. De ønsker således, at der også sker noget

indenfor det østlige aspekt af naboskabspolitikken.

Det kan forventes, at de sydlige EU-lande vil være tøvende overfor handelsliberaliseringer for

produkter, der konkurrerer med deres tilsvarende produkter. Kommissionen er i et vist omfang

lydhør overfor de betænkeligheder, som de sydlige EU-lande nærer, men er også under politisk

pres fra de nordlige EU-lande for at foreslå handelspolitiske tiltag, som kan gå mod de sydlige

EU-landes interesser.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter stærkt dette tiltag, som skønnes at kunne bidrage til økonomisk vækst og stimu-

lation af den demokratiske proces i regionen. Fra dansk side ønsker man, at forundersøgelserne

gennemføres på så kort tid som muligt med henblik på lancering af egentlige forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været drøftet i Folketingets Europaudvalg i forbindelse med bredere drøftelser af situ-

ationen generelt i Nordafrika og Mellemøsten, senest i forbindelse med forelæggelsen af Det Eu-

ropæiske Råds møde i juni 2011. Endvidere har spørgsmålet om vedtagelse af forhandlingsdirek-

tiverne til Kommissionen været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 29. no-

vember 2011.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

8. Rusland

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte erfaringerne med Ruslands medlemskab af WTO, som trådte i kraft den 22. august i år.

2. Baggrund

Gennem de få måneder, som Rusland har været medlem af WTO, er det konstateret, at Rusland

har taget skridt, som strider mod de forpligtelser, som Rusland har påtaget sig ved sin optagelse i

WTO.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at have en første drøfte af karakteren af Ruslands manglende overholdelse af

WTO-forpligtelser og de skridt, som EU kan tage for at rette op på situationen. Kommissionen

har ikke fremlagt konkrete forslag.

De russiske skridt i strid med WTO’s regelsæt, som særligt er blevet bemærket, vedrører en dis-

kriminerende skrotafgift på biler til fordel for hjemlig produktion samt stop for indførsel af le-

vende dyr.

Ruslands efterlevelse af sine WTO-forpligtelser er et vigtigt element i bedømmelsen af Ruslands

ansøgning om medlemskab i OECD.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Dersom Rusland lever op til forpligtelserne i WTO, forventes det at få positive samfunds-

økonomiske konsekvenser i Danmark i form af øget kommercielt samarbejde med Rusland med

deraf følgende øget vækst og beskæftigelse. Den forøgede økonomiske aktivitet kan få indirekte

konsekvenser for statsfinanserne og miljøet. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantifice-

re.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed om, at EU må tage skridt til at sikre, at Rusland lever op til sine

forpligtelser. Debatten vil vise, om der er enighed om, præcis hvilke skridt EU bør tage og hvor-

når.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at Rusland lever op til sine WTO-forpligtelser. Regeringen vil der-

for i EU søge effektive midler til at rette op på situationen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Rådets afgørelse om EU’s

stilling ift. Ruslands tiltrædelse af WTO blev dog forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. de-

cember 2012 til orientering forud for rådsmødet (udenrigsanliggender - handel) den 14. decem-

ber 2011 som del af forelæggelsen af WTO’s 8. ministerkonference.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

9. EU-Kina handelsforbindelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat

1. Resumé

Rådet ventes under frokosten at drøfte de strategiske aspekter af EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer

til Kina.

2. Baggrund

EU har siden foråret 2010 sat fokus på behovet for at styrke de strategiske partnerskaber med

udvalgte lande. Emnet har været genstand for politiske drøftelser blandt såvel stats- og regerings-

cheferne samt udenrigs- og handelsministrene.

Kina indgår - som verdens næststørste økonomi og som et land med en stadig større regional og

global politisk indflydelse - som en naturlig prioritet i drøftelserne om EU’s strategiske partner-

skaber. Kina har fået øget betydning i den globale økonomi, hvor der er sket en forskydning fra

vest til øst.

En styrkelse af det strategiske partnerskab med Kina, og herunder ikke mindst betydningen af de

økonomiske og handelsmæssige relationer var senest genstand for drøftelserne blandt stats- og

regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012, hvor der var til-

slutning til, at der på EU-siden skulle udarbejdes et samlet papir med henblik på at forberede

dialogen med Kina på det kommende topmøde i 2013. EU’s handelsrelationer til Kina blev lige-

ledes drøftet blandt handelsministrene på rådsmødet den 31. maj 2012.

På EU-Kina topmødet den 14. februar 2012 blev der opnået principiel enighed om at påbegynde

forhandlinger om en investeringsaftale. Dette blev bekræftet på EU-Kina topmødet den 20. sep-

tember 2012.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse koncentreret om de strategiske handelspolitiske emner i forhold til Kina

med vægt på behovet for en mere sammenhængende og fælles EU-tilgang.

Drøftelserne ventes især at koncentrere sig om behovet for øget markedsadgang for udenlandske

virksomheder ikke mindst i forhold til det store kinesiske marked for offentlige udbud, iværksæt-

telse af forhandlinger om en bilateral investeringsaftale, de fortsatte udfordringer i forhold til

beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder på det kinesiske marked samt

spørgsmålet om Kinas tildeling af markedsøkonomisk status.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes en bred opbakning til, at EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer til Kina

fortsat søges udbygget som del af en styrkelse af EU’s strategiske partnerskab med Kina.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejder man aktivt for en styrkelse af EU’s økonomiske og handelsmæssige rela-

tioner til Kina, bl.a. som bidrag til en styrkelse af det strategiske partnerskab.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har løbende været forelagt status for drøftelserne af EU's strategiske

partnere, herunder i forhold til Kina, senest til orientering den 12. oktober 2012 forud for mødet

i Det Europæiske Råd.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rå-

dets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra

listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (”EPA-EU markedsad-

gangsforordning”)

KOM (2011) 0598

Nyt notat

1. Resume

Kommissionen fremlagde i 2011 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til

Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 (”EPA-EU markedsadgangsforordning”) med forslag om udelukkelse

af en række AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) fra listen over regioner eller stater,

der har afsluttet forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPAer) med EU og som dermed har opnået

told- og kvotefri markedsadgang i EU (med undtagelse for våben og ammunition). I forslaget lægges der op til en

fjernelse af den begunstigede markedsadgang i EU for de AVS-lande, som enten ikke har ”undertegnet de re-

spektive aftaler” eller ”truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere aftalerne”. Ændringen foreslås at træde i

kraft den 1. januar 2014.

Den 22. juni d.å. stemte Europaparlamentets handelspolitiske komité INTA med et stort flertal for en betænk-

ning, der bl.a. fastslår, at datoen for ikrafttrædelsen bør ændres til 1. januar 2016. Det ville indebære, at de 17

lande, der vil blive berørt af Kommissionens forslag til ændring af MAR, vil få to år yderligere til at tage de for-

nødne skridt til at ratificere en EPA-aftale. Under Europaparlamentets førstelæsning den 13. september 2012

stemte det samlede Europaparlament for betænkningen.

2. Baggrund

Kommissionen fremsendte med Dok KOM(2011) 598 endelig af 30. september 2011 ”Forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr.

1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der

har afsluttet forhandlinger”. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. oktober 2011 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 stk. 2 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Markedsadgangsforordningen har siden 2008 sikret told- og kvotefri markedsadgang i EU (med

undtagelse for våben og ammunition) for de 36 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stilleha-

vet (AVS-lande), som havde indgået vareaftaler (økonomiske partnerskabsaftaler, EPA) med EU

inden udgangen af 2007, men som endnu ikke havde undertegnet eller ratificeret aftalerne. For-

målet var at undgå handelsforstyrrelser i den fase, hvor den tidligere handelsordning ikke længere

var gældende og de nye EPA-aftaler endnu ikke formelt var trådt i kraft.

De udestående forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler mellem regionale grupper af

AVS-lande og EU skrider kun langsomt frem. Der er indtil nu indgået aftaler med i alt 36 AVS-

lande, som dermed har opnået told- og kvotefri markedsadgang i EU for alle varer – herunder

landbrugsvarer - dog med undtagelse af våben og ammunition. 15 af disse 36 AVS-lande – det er

AVS-lande i Vestindien - har indgået komplette EPA-aftaler, der foruden varehandel bl.a. omfat-

ter investeringer og handel med tjenesteydelser (Haiti har ikke truffet de nødvendige foranstalt-

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

ninger). 42 AVS-lande har indtil videre valgt ikke at indgå en EPA-aftale. 31 af disse er mindst

udviklede lande (LDC’er). De er derfor fortsat begunstiget af told- og kvotefri adgang til EU un-

der EU’s ”Everything but Arms” -ordning (EBA). 10 AVS-lande, som ikke har indgået aftaler,

og som ikke er LDC’er, er omfattet af EU’s arrangement med generelle toldpræferencer til ud-

viklingslande (GSP).

Kommissionen har fortsat forhandlingerne om komplette EPA-aftaler med de AVS-lande, der

allerede er indgået vareaftaler med og med de AVS-lande, der fortsat ikke er indgået aftaler med.

3. Formål og indhold

I forslaget lægges der op til en fjernelse af den begunstigede markedsadgang i EU for de AVS-

lande, som enten ikke har ”undertegnet de respektive aftaler” (det er Burundi, Comorerne, Gha-

na, Kenya, Namibia, Rwanda, Tanzania, Uganda og Zambia) eller ikke har ”truffet de nødvendi-

ge forholdsregler til at ratificere dem” (Botswana, Cameroun, Côte d'Ivoire, Fiji, Haiti, Lesotho,

Mozambique og Swaziland) - dvs. i alt 17 AVS-lande. Ni af disse 17 AVS-lande er LDC’er (Bu-

rundi, Comorerne, Haiti, Lesotho, Mozambique, Rwanda, Tanzania, Uganda og Zambia). De vil

fortsat have told- og kvotefri markedsadgang (med undtagelse for våben og ammunition) i EU

gennem den særlige toldpræference for LDC’er, EBA-ordningen. De resterende AVS-lande på

nær Botswana og Namibia vil have præferentiel markedsadgang under EU’s GSP-ordning. Bot-

swana og Namibia, som begge er klassificeret af Verdensbanken som højere middelindkomstlan-

de vil efter den nye GSP-forordning ikke længere kvalificere sig til GSP fra den 1. januar 2014.

Såfremt de 17 berørte AVS-lande træffer de nødvendige forholdsregler til at ratificere en EPA-

aftale, vil de kunne genindtræde i markedsadgangsforordningen så hurtigt som muligt og således

sikre kontinuiteten i deres markedsadgang. I den forbindelse har Kommissionen samtidig fore-

slået, at den får beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i

Lissabon-traktaten med henblik på at kunne ændre markedsadgangsforordningen for at genind-

sætte lande, der atter opfylder kravene til markedsadgangsforordningen.

De 19 AVS-lande, som fortsat vil være omfattet af markedsadgangsforordningen, er de 14 AVS-

lande i Vestindien (CARIFORUM), som har underskrevet en komplet regional EPA-aftale (Haiti

udestår) samt Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zimbabwe og Papua Ny Guinea, som har

underskrevet vareaftaler.

Kommissionens ændringsforslag er baseret på bestemmelser i markedsadgangsforordningen.

Efter art. 2 kan Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal træffe beslutning om

at fjerne et AVS-land eller en region fra bilaget til forordningen og dermed ændre markedsad-

gangsmulighederne i EU for landet eller regionen. Det kan navnlig ske, når AVS-landet eller

AVS-regionen tilkendegiver ikke at have til hensigt at ratificere den indgåede aftale, eller såfremt

ratifikationen ikke har fundet sted inden for et rimeligt tidsrum, således at aftalens ikrafttrædelse

er blevet unødvendigt forsinket, eller hvis aftalen opsiges.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I slutningen af juni måned d.å. stemte Europaparlamentets handelspolitiske komité INTA med et

stort flertal for en betænkning, der bl.a. fastslår, at datoen for ikrafttrædelsen bør ændres til 1.

januar 2016. Betænkningen tilsiger endvidere, at der bør være et loft på fem år for Kommissio-

nens mulighed for at anvende delegerede retsakter, frem for at denne er ubegrænset. Den 13.

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

september 2012 stemte Europaparlamentet i forbindelse med førstelæsningen i Plenarsamlingen

for betænkningen med 322 stemte for; 78 stemte imod og 218 afstod fra at stemme.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget indebærer ikke omkostninger for EU's budget. Forordningens anvendelse vurderes

imidlertid at medføre en stigning i EU’s toldindtægter, som årligt anslås til EUR 381,6 mio. Den

endelige virkning på EU-budgettet afhænger af det antal lande, der fjernes fra listen over modta-

gere.

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget og ændringsforslagene i betænkningen, der blev vedtaget af Europa-

Parlamentet ved førstebehandlingen, blev drøftet i den handelspolitiske komité den 5. oktober

2012. Komitéen tilsluttede sig den 5. oktober Kommissionens forslag med et begrænset antal

nødvendige tekniske tilpasninger for at afspejle indføjelsen af Zimbabwe i bilag I til Rådets for-

ordning (EF) nr. 1528/2007. Og der opnåedes ligeledes i Coreper den 11. oktober politisk enig-

hed om at støtte Kommissionens forslag. Dette vil efterfølgende blive forelagt Rådet med hen-

blik på at bekræfte den politiske enighed om teksten og siden vedtage Rådets førstebehandlings-

holdning. Det må forventes at enigheden om at støtte Kommissionens oprindelige forslag i før-

ste omgang opretholdes, hvorefter det er muligt, at nogle medlemsstater vil være parat til at udvi-

se en vis fleksibilitet i forhold til ikrafttrædelsesdatoen i forbindelse med andenlæsningen.

10. Regeringens generelle holdning

Den hidtidige danske holdning til EPA-aftalerne har basis i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62

fra henholdsvis 25. januar 2007 og 21. maj 2008 og forhandlingsoplæg på mødet i Folketingets

Europaudvalg den 7. februar 2008. Målsætningen har været, at EPA-forhandlingerne skal munde

ud i resultater, der kan styrke AVS-landenes udvikling, og som er i overensstemmelse med

WTO’s regler. For at tilstræbe at det størst mulige antal gensidigt tilfredsstillende aftaler kan ind-

gås inden for en rimelig frist, forekommer det hensigtsmæssigt, om man fra dansk side i ud-

gangspunktet tilslutter sig Kommissionens forslag, men samtidig arbejder for nødvendig fleksibi-

litet i de fortsatte forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til ændring af MAR har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa-udvalg.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat i sagen den 27. oktober 2011. Og EPA-

Rådsmøde nr. 3203 (Udenrigsanliggender) den 29. november 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 29/11-12

forhandlingerne har været forelagt til forhandlingsoplæg på mødet i Folketingets Europaudvalg

den 7. februar 2008. Dansk holdning til EPA-aftalerne har desuden basis i folketingsvedtagelser-

ne V 41 og V 62 fra henholdsvis 25. januar 2007 og 21. maj 2008.