Europaudvalget 2012-13
3204 – transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
1200242_0001.png
Redegørelse fra energirådsmøde den 3. december 2012
Energirådsmødet under cypriotisk formandskab fandt sted den 3. december
2012 i Bruxelles og fokuserede på offshore sikkerhed, rådskonklusioner om
vedvarende energi samt især på det indre marked for energ i.
Formandskabets fremskridtsrapport om offshore sikkerhed blev taget til efter-
retning. Det irske formandskab går videre med forhandlingerne med Europa-
Parlamentet om en retsakt lige efter nytår.
Rådskonklusionerne om vedvarende energi blev vedtaget, og Kommissionen
benyttede lejligheden til at minde om behovet for langsigtet investeringssikke r-
hed, og om at diskussionen om post-2020 regimet i form af mål og midler fortsat
er nødvendig.
Hovedfokus på rådsmødet lå på den første udveksling af synspunkter om med-
delelsen vedr. det indre energimarked. Drøftelsen var også en opfølgning på
Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011, som omhandlede energi , og
hvor der bl.a. sat et mål om gennemførelsen af det indre marked for energi s e-
nest i 2014. Drøftelsen var bl.a. fokuseret på kapacitetsmarkeder og kapaci-
tetsmekanismer, der handler om at skabe tilstrækkelig backup kapacitet fra
kraftværker i et marked med øgede mængder fluktuerende vedvarende energi.
Derudover berørte drøftelsen energiisolation, forbrugerhensyn, infrastruktur og
implementeringen af den 3. liberaliseringspakke.
Formandskabet blev lykønsket, idet der lige inden rådsmødet var opnået en en-
delig aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om infrastrukturforord-
ningen med budskabet om, at forordningen er et centralt middel til at sikre en
bedre integration af EU’s markeder og øget forsyningssikke rhed.
21. december 2012
1