PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Det Europæiske Råd 7-8/2-13 Bilag 8
Offentligt

Handel - en nøglekilde til vækst

og beskæftigelse i EU

Kommissionens bidrag

til Det Europæiske Råds møde

den 7.-8. februar 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IDRAG FRA

OMMISSIONEN TIL

UROPÆISKE

ÅDS MØDE I FEBRUAR

DEBAT OM HANDEL

VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Forud for Det Europæiske Råds møde den 7.-8. februar ser vi i dette dokument på, hvilket bidrag

en uddybning af forholdene mellem EU og EU's vigtigste handelspartnere kan yde til en samlet

strategi, således at der på ny kan komme vækst og jobskabelse i Europa. Det dækker ikke samtlige

handelsforbindelser. I dokumentet fokuseres der på, hvordan EU's handelspolitik kan sætte skub i

vækst og beskæftigelse i Europa. Det omhandler ikke de andre mål for EU's handelspolitik, såsom

at fremme udviklingen i fattigere lande og at afspejle EU's værdier i verden.

Handel har aldrig været vigtigere for EU's økonomi end i dag.

Under de nuværende

vanskelige økonomiske omstændigheder er handel blevet et vigtigt middel til at give en meget

tiltrængt vækst og skabe nye arbejdspladser uden at trække på de offentlige finanser. Handel er

forbindelsesleddet mellem Europa og de nye globale vækstcentre og er en enestående kilde til

produktivitetsgevinster. EU, som får meget mere ud af globaliseringen, end det sommetider bliver

fremstillet, er godt placeret til at kunne drage fordel af denne øgede internationale handel.

Men det er ikke ligetil at gøre fremskridt på dette område.

Internt må EU forbedre sin evne til

at udnytte fordelene ved handel, da ikke alle medlemsstater klarer sig lige godt på det globale

marked. Eksternt kræver det en ambitiøs dagsorden for forhandling og håndhævelse.

Kommissionen er begyndt at arbejde med denne dagsorden. For at komme videre kræves der

beslutsomhed fra både EU-institutionerne og medlemsstaterne, hvis det skal lykkes os at løse

komplekse reguleringsmæssige problemer, engagere de nye vækstlande, indgå forhandlinger samt

gennemføre vores aftaler og håndhæve vores rettigheder. I sidste ende er det vigtigt at sikre, at

vores eksterne handelsdagsorden kan styrke det multilaterale handelssystem, der er centreret om

Verdenshandelsorganisationen, som fortsat er Europas vigtigste aktiv, når det drejer sig om

globalisering, især i krisetider.

1. H

ANDEL KAN VÆRE EN STÆRK DRIVKRAFT FOR VÆKST OG JOBSKABELSE I

UROPA

At sætte skub i handelen er en af de få metoder, der kan fremme økonomisk vækst uden at

trække på de meget begrænsede offentlige finanser.

Bidraget fra den eksterne efterspørgsel til

BNP er EU's vigtigste kilde til vækst for øjeblikket, da den indenlandske efterspørgsel - både den

offentlige og den private – fortsat er svag. Handelsbidraget til BNP i 2012 (+0,9 procentpoint)

mindskede recessionen i EU med en faktor på fire og bidrog til at kompensere for faldet i den

indenlandske efterspørgsel og lagerbeholdningerne (-1,2 procentpoint)

. Bidraget fra den eksterne

efterspørgsel til økonomisk vækst vil med sikkerhed vokse i fremtiden, da 90 % af den samlede

økonomiske vækst i de næste 10-15 år forventes at blive genereret uden for Europa, en tredjedel

heraf alene i Kina

. For at være bæredygtig vil det være nødvendigt at konsolidere det

økonomiske opsving gennem tættere forbindelser med de nye centre for global vækst.

Mere handel er også til gavn for vækst via økonomiens udbudsside.

At liberalisere handelen

er i sig selv en større strukturreform, som kan skabe nye muligheder for innovation og større

produktivitetsvækst. Handels- og investeringsstrømme spreder nye ideer og innovation, nye

teknologier og den bedste forskning, der kan føre til forbedringer af de produkter og

tjenesteydelser, som mennesker og virksomheder bruger. Langfristede tal fra EU-landene viser, at

en 1 % stigning i økonomiens åbenhed fører til en stigning på 0,6 % i arbejdsproduktiviteten

Europa-Kommissionen,

Europæisk økonomisk prognose,

efteråret 2012.

Jean Fouré, Agnès Bénassy-Quéré, Lionel Fontagné, "The Great Shift: Macroeconomic projections for the

world economy at the 2050 horizon",

CEPII Working Paper,

februar 2012, n° 2012-3.

Europa-Kommissionen,

Forøgelse af produktivitetsvæksten: hovedkonklusionerne i 2007-rapporten om

Europas konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved at foregå på både udbuds- og efterspørgselssiden er handel et meget effektivt middel til

at sætte skub i den økonomiske vækst.

Handelspolitikken er derfor en vigtig bestanddel af EU's

vækstpagt. Mere handel er også vigtig for jobskabelsen: omkring 30 millioner arbejdspladser i EU

er afhængige af salg til resten af verden, hvilket er en stigning på 10 millioner siden 1995. I

gennemsnit understøtter hver ekstra milliard euro i eksport 15 000 supplerende arbejdspladser i

2. E

UROPA

ER GODT PLACERET TIL AT FÅ UDBYTTE AF HANDEL

MEN VI HAR BRUG FOR DE

RETTE POLITIKKER HERHJEMME FOR AT KUNNE UDNYTTE FORDELENE VED EN

LIBERALISERING AF HANDELEN

2.1. EU's økonomi har langt større fordel af globaliseringen end almindeligvis antaget

Europa står over for nye konkurrenter og nye udfordringer i forbindelse med omlægningen

af den globale produktion, men vi har midlerne til at gøre det.

EU er fortsat verdens største

eksportør, importør, udenlandske direkte investor og modtager af udenlandsk direkte investering.

Det er mindre kendt, at det er lykkedes for EU at holde fast i vores 20 % andel af verdens eksport

på trods af de flere og flere nye konkurrenter, hvorimod Japans og USA's respektive andele er

faldet

I modsætning til hvad folk tror, har Europa fortsat et stærkt industrigrundlag.

EU har et

massivt handelsoverskud med hensyn til fremstillingsvirksomhed på næsten 300 mia. EUR, og

dette tal er blevet femdoblet siden 2000. EU's overskud hvad angår tjenesteydelser er på ti år

blevet 20 gange større og er nået op på over 100 mia. EUR. EU's handelsbalance på

landbrugsområdet viser nu ikke længere et underskud, men et overskud. Overordnet set er EU's

handelsbalance for varer og tjenesteydelser en smule negativ (74 mia. EUR). Dette tal er dog

relativt lille i forhold til den samlede handel eller for eksempel i forhold til USA's underskud, og

det skyldes udelukkende den stærke afhængighed af energi.

EU har tæt på 28

af den globale indkomst, som bliver genereret af produktion af

industrivarer,

over for 18 % for USA og lidt under 16 % for Kina. EU's andel af denne indkomst

har været ret stabil siden 2000, hvorimod USA's andel – som stort set var på samme niveau – er

gået stærkt tilbage. Japan er gået endnu mere tilbage. På tilsvarende måde er antallet af

arbejdspladser i industrien og servicesektoren, som har tilknytning til fremstillingen af

industrivarer, gået op i EU i de seneste 15 år og er nået op på 35 millioner, hvorimod det er faldet

i USA og Japan

Til trods for den økonomiske og finansielle krise er EU stadig et attraktivt sted at investere i

– faktisk er EU den største modtager af internationale investeringsprojekter, hvilket er med til at

skabe og bevare arbejdspladser. Europa tiltrak 29 % af disse investeringsprojekter i 2011, hvilket

var lige så meget som Nordamerika, mens Asien og Oceanien fik 25 % af dem

Det indre marked er blevet en hjørnesten for EU's evne til at fremme sine interesser i en

globaliseret verden.

Hovedårsagen hertil er uddybningen af europæiske værdikæder efter

oprettelsen af det indre marked samt de efterfølgende udvidelser af EU. Firmaerne i EU

eksporterer ikke blot takket være den værdi, som bliver skabt i den medlemsstat, hvor eksporten

bliver registreret statistisk, men også takket være bidrag fra hele det indre marked. I en tysk

eksportvare er der meget ofte værdidele, som er skabt i Tjekkiet, Belgien eller Polen. Det

afspejles i fordelingen af jobs, der bliver skabt med eksporten. For to nye jobs, der bliver skabt i

N. Sousa, "Extra-EU exports and employment",

DG TRADE Chief Economist Note,

No 2, 2012.

Baseret på handel med varer, heri ikke medregnet olie. (Kilde: “European Export Performance”,

CEPII

Working Paper 2010-12, oktober 2012).

Bemærk, at EU's verdensmarkedsandel for tjenesteydelser er højere

(25 % - Kilde: WTO).

World Input Output Database (WIOD), www.wiod.org

Agence Française pour l'Investissement International

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en medlemsstat, hvor eksporten bliver registreret i, bliver der skabt et job et andet sted i EU

. Det

indre marked har også haft afgørende betydning for skabelsen af globalt konkurrencedygtige

virksomheder i Europa. Det har fremmet udviklingen af regler og standarder af høj kvalitet, som

er med til at forme globale normer.

2.2. Der er dog forskel på, hvor konkurrencedygtige medlemsstaterne er

Til trods for den samme handelspolitik, de samme eksterne vilkår og, for mange af dem, den

samme valuta er medlemsstaternes handelspræstationer yderst forskellige.

I de seneste ti år

er handelsbalancen blevet dårligere for seksten lande, mens den er blevet bedre med tilsvarende

beløb i de øvrige elleve lande. Nogle af medlemsstaterne har hurtigt tabt markedsandele i

verdenshandelen, mens andre aldrig har været så stærke som i dag.

Konkurrenceevnen må derfor forbedres ved at starte med de rette politikker herhjemme.

Forskellen i medlemsstaternes præstationer skyldes snarere et problem med konkurrenceevnen i

de lande, som ikke klarer sig så godt, end med handelspolitikken. Mere end to tredjedele af

stigningen i de svagere landes underskud kan overordnet set føres tilbage til handelen med andre

EU-medlemsstater, ikke med tredjelande. For at klare sig må de derfor forbedre deres evne til at

konkurrere inden for det indre marked. Det er der ikke noget nyt i. Blandingen af pris- og ikke-

prisårsager til dette tab af konkurrenceevne bliver analyseret land for land af Kommissionen i

proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer og bliver taget op i de

landespecifikke henstillinger. Løsningen ligger ofte i hjemlige reformer inden for uddannelse,

arbejdsmarked, innovation og mere generelt i alle politikker, som har indflydelse på

erhvervsmiljøet. Dette er målet for Europa 2020-strategien, et mål, som helt sikkert kan nås. De

lande, som er gået i gang med strukturreformer, har allerede opnået en genoprettelse af balancen

på de løbende poster

2.3. Europas plads i globale forsyningskæder omformer dets interesser

Den hurtige udvikling af regionale og globale værdikæder har været et kvantespring for

handelspolitikken.

I dag bliver produkter ikke længere fremstillet et enkelt sted fra start til slut. I

stedet for bliver de samlet trin for trin, ofte i forskellige dele af verden. Med denne nye

organisering af produktionen udviskes de økonomiske grænser, og handelsforbindelserne ændres.

En betydelig del af værdien af en kinesisk eksportvare bliver ofte fremstillet i Europa. Selv i en

iPhone, der er udviklet i Californien og fremstillet i Guangdong, er der et europæisk element

på

12 %. Det samme mønster kan ses i andre produktionsprocesser, lige fra legetøj til børn til

passagerfly.

Det betyder, at national eksport og import ikke længere kan ses ud fra en snæver, merkantil

synsvinkel.

Det er ikke kun eksport, som er vigtig for økonomisk vækst og jobskabelse, men også

i stigende grad import. To tredjedele af EU's import er råvarer, mellemprodukter og komponenter,

der skal bruges i vores virksomheders produktionsprocesser. Andelen af udenlandsk import i EU's

eksport er steget med mere end 50 % siden 1995 og er nu nået op på 13 %

De grundlæggende ændringer i de globale forsyningskæder betyder, at det er vigtigt at se

nærmere på, hvor værdien bliver tilføjet til produkterne, og ikke så meget på, hvor

eksporten er registreret.

Kernen i EU's handelspolitik må være at opretholde og om nødvendigt

genopfinde Europas plads i de globale forsyningskæder. Fremstillingen i EU er fortsat af

afgørende betydning, men det må erkendes, at i mange sektorer har landene nu meget mindre

kapacitet til at fremstille produkter selv helt alene. Handel drejer sig mere og mere om at tilføje

værdilag, lige fra F&U og design til fremstilling af komponenter, samling og logistik. "Standort

N. Sousa (op. cit.)

Beretning fra Kommission,

Varslingsmekanismen for 2013,

COM(2012) 751 final, 28.11.2012.

Xing and Detert (2010), iSuppli, Chipworks.

WIOD (op. cit.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa" er stadigvæk et mål, der skal arbejdes hen imod, men det skal gøres på en intelligent

måde: det skal handle om "værdigenerering".

Under disse omstændigheder vil en stigning af importomkostningerne kunne reducere

virksomhedernes konkurrencedygtighed og evne til at sælge på globale markeder.

Det er

derfor vigtigt, at landende ikke indfører protektionistiske foranstaltninger, selv om der synes at

være en tendens hertil, når der er sådanne økonomiske tilstande, som vi står over for i dag. Vi må

være på vagt over for dem, såvel ude som hjemme.

Et andet aspekt ved værditilvækst er betydningen af tjenesteydelser for

fremstillingsindustrien.

Tjenesteydelser udgør i dag omkring 40 % af den værdi, som vi tilføjer

produkter, der eksporteres fra Europa. Omkring en tredjedel af de arbejdspladser, der skabes ved

eksport af industrivarer, findes for øjeblikket i virksomheder, som forsyner eksportørerne med

varer med hjælpeydelser

. Bedre og billigere tjenesteydelser er en nøglevariabel for ligevægten i

den industrielle konkurrenceevne. Det er vigtigt at fokusere på udviklingen af industrien i EU,

men det er også vigtigt at fokusere på udviklingen af tjenesteydelser, hvor der ikke har været en

optimal udnyttelse i de senere år. Det vil være vigtigt at fjerne de eksisterende barrierer inden for

det indre marked i den forbindelse, men også en gradvis liberalisering og lettelse af international

handel med tjenesteydelser er et vægtigt redskab.

I et vidensamfund er immaterielle aktiver en afgørende komponent i mange varer og

tjenesteydelser.

Europa har brug for innovation for at kunne have en sammenlignelig fordel i

forhold til konkurrenter med lavere omkostninger til arbejdskraft, energi og råvarer. EU's

investeringer i kreativitet, forskning, design og kvalitet er et enestående aktiv for europæisk

økonomi, men er også en del sårbar, når intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) ikke håndhæves

i andre retsområder. Det er derfor vigtigt at beskytte IPR for at have en effektiv rustning for

potentialet i europæisk merværdi. Det fortjener en fremtrædende plads i Europas eksterne

handelspolitik.

3. F

REMME AF EN AMBITIØS HANDELSDAGSORDEN FOR

For at øge EU's kapacitet til at drage fordel af handel har Kommissionen udviklet en ambitiøs,

bilateral handelsagenda med et stort potentiale. Men det er vigtigt at indse, at det ikke er ligetil at

gøre fremskridt på dette område, og det kræver beslutsomhed. Det er også vigtigt at sikre, at vores

bilaterale dagsorden støtter det multilaterale handelssystem.

3.1. En aldrig tidligere set bilateral handelsdagsorden

Til trods for de vanskeligheder vi har haft i de seneste år med at komme videre i den

multilaterale kontekst, har vi ikke stået stille over for hurtige ændringer i den globale

økonomi.

Vi har udviklet en handelspolitisk dagsorden af hidtil ukendt omfang: hvor mindre end

en fjerdedel af EU's handel blev dækket af frihandelsaftaler før 2006, vil vi ved at indgå de

igangværende forhandlinger nu kunne bringe dette tal op på halvdelen af vores handel, og vi er

ved at fremskynde og uddybe denne dagsorden med indledning af forhandlinger om en aftale af

langt større omfang med Japan, og der er mulighed for at gå videre ad samme vej i nær fremtid

med USA. Når denne dagsorden bliver færdig, vil det bringe dækningen af vores handel med

frihandelsaftaler op på to tredjedele af EU's udenrigshandel. Det er langt den mest ambitiøse

handelsdagsorden i verden i dag.

Disse forhandlinger vil kunne øge EU's BNP med mere end 2 % eller 250 mia. EUR –

svarende til størrelsen af østrigsk eller dansk økonomi – og vil kunne bidrage til en forøgelse

WIOD (op. cit.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på mere end 2 millioner jobs med tilknytning til handel i hele EU

. De fleste af disse fordele

vil vise sig på mellemlang sigt med den gradvise implementering af aftaler. Det er vigtigt at

fortsætte denne dagsorden på kort sigt, da det vil sende stærke signaler om, at EU mener det

alvorligt med at gennemføre reformer internt og sikre markeder uden for sine egne grænser. Det

vil kunne få en umiddelbar indvirkning på tilliden hos investorer.

Dette fokus på en ambitiøs bilateral handelsdagsorden har allerede givet resultater med den

succesrige implementering af en ny generation af frihandelsaftaler, i dette tilfælde med

Korea,

og indgåelsen af tilsvarende aftaler med Colombia, Peru, Centralamerika, Ukraine og på

det seneste Singapore. Forhandlingerne med Canada er også tæt på at blive afsluttede.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea er et udmærket eksempel på vores politik vedrørende

ambitiøse og gensidige aftaler (se rubrik 1), og vores frihandelsaftaler med Canada og Singapore

betyder mere end selve aftalerne: Singapore er også en indgangsport til resten af Asean, og

Canada vil kunne skabe præcedens for aftaler med USA. I Canada vil det også være en klar

gevinst for EU-virksomheder at kunne konkurrere med eksportører fra USA på mere lige fod, for

ikke at nævne den kendsgerning, at vores aftale med Canada også går ud over rammerne for

NAFTA, for eksempel statslige indkøb. Alt dette viser, at selv i vanskelige tider er vi i stand til at

få ambitiøse handelsaftaler på plads, som giver konkrete fordele til den europæiske økonomi.

Parallelt hermed er vi også ved at øge vores engagement hos vores naboer, og her kan der

forventes økonomiske gevinster i kraft af tættere integration og reguleringsmæssig

konvergens.

Indgående og omfattende frihandelsaftaler er i gang for øjeblikket eller vil snart

blive lanceret med Georgien, Moldova og Armenien og også med Egypten, Jordan, Marokko og

Tunesien. Der er sat et markant mål for integrationen, og EU's naboskabspolitik bygger på en

stærk forbindelse og synergi mellem handelspolitik og udenrigspolitik og bidrager dermed til et

område med fred og velstand.

Boks 1: EU — Korea: En historisk frihandelsaftale, som allerede er ved at bringe resultater

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea har været i kraft siden 1. juli 2011 og er den mest

ambitiøse handelsaftale, der nogensinde er blevet indgået og implementeret af EU – og vores

første i Asien. Den er et tydeligt bevis på troværdigheden af EU's vilje til at ville engagere sig i

Asien, og den har åbnet op for et hastigt voksende østasiatisk marked for eksportører fra EU. Det

har ført til en hidtil uset afvikling af told (startende med næsten 99 % af tolden inden for fem år)

og nogle banebrydende bestemmelser om ikketoldmæssige barrierer. Eksportørerne fra EU vil

kunne spare op til 1,6 mia. EUR om året i told, når frihandelsaftalen er fuldt ud implementeret.

Det kan være for tidligt at drage endelige konklusioner, men der var en stigning på 37 % i vores

eksport det første år af implementeringen af aftalen (i forhold til en stigning på 1 % i vores

import). Mindst en del af denne eksportfremme skyldes de muligheder, der er skabt med

frihandelsaftalen. Eksporten af fuldt liberaliserede produkter steg med 54 % fra første dag, for

delvis liberaliserede produkter med 35 % og for produkter uden umiddelbar liberalisering 20 %.

Til sammenligning er eksporten af de samme fuldt ud liberaliserede produkter til verden som

helhed øget med 27 %. Vækstdiffentialet mellem eksporten af disse produkter til Korea og til

resten af verden betyder, at frihandelsaftalen allerede potentielt har genereret 2,2 mia. EUR i

ekstra eksport eller 2,7 mia. EUR, hvis også de delvis liberaliserede produkter tages med i

betragtning. Vores handelsunderskud er faldet til lidt over 3,5 mia. EUR i 2011, hvor det var på

11 mia. EUR i 2010 og noget over 16 mia. EUR i 2007.

Europa-Kommissionen, “External sources of growth – Progress report on EU trade and investment

relationships with key economic partners”, SWD (2012) 219, 18.7.2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Forudsætninger for at bringe denne dagsorden fremad

For at disse fordele kan blive en realitet, bliver vi nødt til at bevæge os fremad.

Det er vigtigt

at prioritere de forhandlinger, som giver de største fordele med hensyn til vækst og jobskabelse,

primært USA og Japan, men også store, nye vækstøkonomier med langsigtet potentiale. Det giver

mange udfordringer, for eksempel at skulle håndtere komplekse reguleringsmæssige spørgsmål,

eller ikke toldmæssige barrierer, især med vores store industrialiserede partnere; at opnå den rette

balance mellem ambition og realisme, især i vores kontakt med store, nye vækstlande; og at lægge

mere vægt på implementeringen af vores aftaler og håndhævelse af vores rettigheder.

a) Håndtering af komplekse reguleringsmæssige spørgsmål, især med USA og Japan

Mere end to tredjedele af de økonomiske gevinster fra vores dagsorden vil komme fra

potentielle aftaler med USA og Japan, og det største potentiale hvad angår disse lande er at

tage fat om handelshindringer bag grænserne.

Om disse aftaler kan give en større tilnærmelse

og konvergens i vores respektive tilgange til regulering, både for varer og tjenesteydelser, vil vise

sig. Da medlemsstaterne gav bemyndigelse til, at der kunne indledes forhandlinger med Japan,

gjorde de ret i at placere dette punkt øverst på dagsordenen sammen med spørgsmålet om

ikketoldmæssige barrierer. EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst, som

snart skal forelægge sin endelige rapport, har også sat reguleringsmæssige spørgsmål i centrum

for sine drøftelser.

Det vil være af afgørende betydning, at der bliver taget hensyn til, hvilke indvirkninger

denne nye generation af aftaler "mellem ligeberettigede" får for den måde, som

forhandlingerne bliver håndteret på.

For første gang skal EU forhandle frihandelsaftaler med

partnere af lignende størrelse og økonomisk udvikling som EU. Det kræver forskellige tilgange,

især til reguleringsmæssige spørgsmål, og det er en udfordring for vores måde at føre

forhandlinger på, men også for koordineringen mellem forhandlere og reguleringsmyndigheder,

mellem forskellige rådssammensætninger og udvalg i Europa-Parlamentet samt mellem EU og

medlemsstaterne. Vores partnere vil kun vise fleksibilitet over for de reguleringsmæssige

ændringer, vi ønsker de skal indføre, hvis vi er i stand til at vise lignende fleksibilitet fra vores

side.

Det drejer sig ikke om at svække EU's regler og standarder.

For begge parter handler det om

at udvise åbenhed og fleksibilitet, når der skal fastsættes regler, og at forsøge at forhindre

handelskonflikter fremover, hvor det er muligt. Når alt kommer til alt, kan reglerne blive bedre

efterhånden. Ved at sætte de respektive reguleringsmæssige løsninger i forhold til lignende

spørgsmål er det muligt effektivt at sikre, at vores reguleringssystemer altid bliver baseret på de

bedste regler. Det er afgørende med politisk opbakning, hvis reguleringsmyndighederne skal gå

med i dette arbejde.

Boks 2: Baggrunden for omfattende frihandelsaftaler med USA og Japan

EU's økonomiske forbindelser med USA er de vigtigste for EU, både i omfang og

intensitet,

sådan som det fremgår af de helt unikke niveauer for gensidige investeringer

(2,4 trillioner EUR). USA's samlede investering i EU er tre gange højere end i hele Asien, mens

EU's investering i USA er ca. otte gange det beløb, som EU investerer i Indien og Kina

tilsammen. Der er ansat mere end 15 millioner mennesker af europæiske virksomheder i USA

eller af amerikanske virksomheder i Europa. De transatlantiske forbindelser har et enormt

potentiale, som langt fra er udnyttet til fulde. I betragtning af den lave gennemsnitstold (under

2 %) skal nøglen til dette potentiale findes ved at overkomme ikketoldmæssige barrierer. Der er

hovedsageligt tale om toldprocedurer og reguleringsmæssige restriktioner bag grænserne. Det

kommer af divergerende reguleringssystemer for så vidt angår tekniske reguleringer, procedurer

for

overensstemmelsesvurdering,

sanitære

fytosanitære

restriktioner

sikkerhedsbestemmelser. Disse barrierer er vanskeligere at håndtere end toldbarrierer, især i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formelle aftaler, da de er baseret på forskellige tilgange til regulering, og ofte har dybe rødder i

historiske elle samfundsmæssige forhold og politiske realiteter.

EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst blev oprettet på topmødet i

2011 mellem EU og USA, og den har aktivt forsøgt at finde ud af, hvordan dette potentiale

kan udnyttes.

For at kunne opfylde mandatet fra topmødet om at skabe arbejdspladser og vækst

vil det i kommende aftaler være nødvendigt at være omstillingsparat og forsøge at nå det højst

mulige ambitionsniveau på alle områder i form af en omfattende frihandelsaftale. En

langtrækkende aftale mellem de to største økonomier i verden vil kunne give et kraftigt skub til

økonomisk vækst og sende et stærkt signal om lederskab til andre lande.

- EU og Japan er henholdsvis den største og den fjerdestørste økonomi i verden.

Det

japanske marked er kæmpestort, men virksomhederne fra EU støder på omfattende

ikketoldmæssige barrierer i form af diskriminerende regler, unikke standarder,

konkurrencebegrænsende adfærd, svag virksomhedsledelse og diskriminerende praksis ved

offentlige indkøb. Resultatet er, at Japan har en af de laveste rater for importindtrængning for alle

lande i OECD (6 % eller en femtedel af gennemsnittet for OECD). Japan har også det laveste

niveau for indkommende udenlandsk direkte investering i OECD. Kun 3 % af Europas samlede

udenlandske direkte investeringer går til Japan. Handels- og investeringsforholdet mellem EU og

Japan er klart utilfredsstillende og vil kunne forbedres betydeligt. I de seneste fem år er EU's

eksport af varer til Japan faldet med 6,1 % i gennemsnit om året, mens EU's samlede eksport er

vokset med gennemsnitligt 0,7 % om året. Japan var EU's tredje vigtigste eksportdestination i

2003, mens den i dag kun ligger på syvendepladsen. Der er helt klart et uudnyttet potentiale i

sektorer, hvor EU's industri er meget konkurrencedygtig, for eksempel lægemidler, medicinsk

udstyr og fødevarer. Japan er klar over nødvendigheden af at indføre økonomiske reformer. De

forskellige regeringer i Japan har fulgt en dobbelt strategi og satset på hjemlige reformer, samtidig

med at de har søgt strategiske alliancer med de vigtigste handelspartnere. Det er både i Japans og

EU's interesse, at denne strategi får succes.

En gensidig handels- og investeringsåbning med Japan vil kunne være til stor fordel for

europæisk økonomi

og vil være en bekræftelse på EU's vilje til at styrke sine økonomiske

forbindelser med Østasien. Inden vi indledte forhandlingerne om frihandelsaftalen, foretog vi en

grundig analyse for at få defineret omfanget af og niveauet for en potentiel frihandelsaftale,

således at vi kunne sikre os, at den ville bringe effektive løsninger på handelshindringer og skabe

lige konkurrencevilkår på det japanske marked. Det er vigtigt, især for ikketoldmæssige

forhindringer og forhindringer af reguleringsmæssig art. Vi er blevet enige om et solidt, ambitiøst

dokument, som dækker varer, tjenesteydelser, investering, offentlige indkøb, intellektuel ejendom,

bæredygtig udvikling, handelslettelse osv. Det dækker også køreplaner for løsning på en

omfattende (dog ikke udtømmende) liste over ikketoldmæssige barrierer inden for ti områder for

handel med varer. I nogle tilfælde vil det kunne føre til konkrete resultater i de kommende

måneder, og i andre tilfælde til et forhandlet resultat, som hvis det er tilfredsstillende vil være at

sidestille med EU's toldindrømmelser. Vi er også nået frem til en aftale om markedsadgang til

offentlige indkøb inden for jernbanesektoren.

b) Vi skal finde den rette balance mellem ambition og realisme, navnlig i forhold til de nye

vækstøkonomier.

De fremspirende nye vækstøkonomier er en af de centrale udviklinger i vor tid.

Det har

medført øget konkurrence med hensyn til pris og kvalitet og har givet adgang til nye energikilder

og andre råmaterialer. Det har også skabt en ny gruppe forbrugere fra den velstående middelklasse

og særlige udviklingsmuligheder. Mens EU's vækstudsigter fortsat er begrænsede på kort sigt, vil

Kina opleve en vækst på 7 % i 2013, hvilket svarer til økonomierne i Danmark, Sverige og

Finland tilsammen. Mange andre lande i Asien og Latinamerika er på samme kurs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's evne til at drage fordel af disse nye vækstmarkeder vil skabe grundlaget for

handelspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse i Europa.

Vi vil kunne drage gavn af en

aktiv handelspolitik over for de nye vækstøkonomier, der både har udsigter til høj vækst og et

stort potentiale for yderligere åbning af handelen. Mange vækstøkonomier er allerede væsentligt

mere åbne i dag end for 10-15 år siden, enten i kraft af handelsaftaler eller af egne autonome

liberaliseringer

. Importafgifterne er i gennemsnit faldet i Kina, fra 19,6 % i 1996 til 4,2 % i

2009; i Indien, fra 20,1 % til 8,2 %; og i Brasilien, fra 13,8 % til 7,6 %

. Der opretholdes dog

stadig betydelige handelshindringer for eksport fra EU, både toldmæssige og ikke-toldmæssige,

og i nogle tilfælde er der risiko for at vende tendensen væk fra større åbenhed

EU's forbindelser med de nye vækstlande ændrer karakter,

og der fokuseres mindre på

udvikling og mere på at oprette stadig mere afbalancerede partnerskaber baseret på fælles

interesser og et ligeligt fordelt globalt ansvar. Vores største strategiske udfordring er at forankre

disse partnerskaber i det globale handelssystem i en ny samlet aftale. Vækstlandene høster med

rette fordelene ved deres stigende betydning i verdenshandelen. Men i takt med at deres rolle og

de fordele, de drager af det globale handelssystem, vokser, får de også et større ansvar for at yde

deres fulde bidrag til at bevare et globalt system, der fremmer åbenhed. Det gælder både

økonomisk og politisk åbenhed. Borgerne i Europa forventer, at disse lande åbner sig over for os,

som vi åbner os over for dem.

EU's dagsorden om frihandelsaftaler med store vækstøkonomier, f.eks. Indien,

ASEAN-landene og Mercosur, er et meget effektivt middel til at forankre dem i et åbent

handelssystem.

Da det overordnede mål med frihandelsaftaler er at fjerne alle toldmæssige og

ikke-toldmæssige handelshindringer, og da EU i lighed med andre udviklede økonomier har et

mere åbent handelssystem end vækstøkonomierne, vil denne dagsorden nødvendigvis genskabe

balance i den aktuelle uligevægt i graden af åbenhed og fremme mere ligelige konkurrencevilkår.

Den handelspolitiske dagsorden er derfor gensidig i sin natur.

Vi opfatter gensidighed som åbning af tredjelandenes markeder, ikke som lukning af vores.

Det endelige mål er at bringe nye vækstlande op på vores niveau af åbenhed, hvilket de ofte selv

er interesserede i, ikke at lukke vores egne markeder og skade vores økonomier, blot fordi andre

gør det. Denne tilgang skaber resultater: som tidligere nævnt er 99 % af Koreas told (ud over en

lang række ikketoldmæssige handelshindringer) blevet fjernet, og den var dobbelt så høj som EU's

told, før man påbegyndte forhandlingerne. Samtidig bør forhandlinger med Canada give bedre

resultater, end det er tilfældet mellem de nordamerikanske økonomier i NAFTA. Vi har fremlagt

et instrument, der skal åbne markederne for offentlige indkøb, hvilket kan bidrage til at give os

større indflydelse og forbedre vores forhandlingsposition, så vi kan fremme mere åbenhed. Men

den bedste måde at gøre det på, er stadig ved at tilskynde vores handelspartnere til at forhandle

handelsaftaler med os

. I det omfang de ønsker at give væsentlige tilsagn, er der tydeligvis ikke

behov for yderligere tiltag.

EU er en skrap forhandlingspartner.

Nogle forhandlinger tager tid, fordi vi stiller store krav.

F.eks. er ambitionsniveauet for vores forhandlinger med Indien langt større, end hvad Indien hidtil

har aftalt med andre partnere, og berører spørgsmål, der tidligere er blevet afvist i WTO-

sammenhæng (såsom investeringer og konkurrence) eller i vidt omfang har været udelukket fra

forhandlingerne med andre bilaterale partnere (offentlige indkøb). Selv om det er af strategisk

Autonom liberalisering har i de seneste år tegnet sig for to tredjedele af handelsliberaliseringen i

udviklingslandene (Verdensbanken, Global Economic Prospects).

Anvendt toldsats for alle produkter, vægtet gennemsnit i % i 2010. Kilde: Verdensbankens database.

Europa-Kommissionens niende rapport om potentielt handelsrestrikitive foranstaltninger, der er identificeret

i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise, september 2011 – 1. maj 2012.

Den seneste udvikling har skabt fremskridt med en række vigtige partnere: Frihandelsaftaler med Korea og

Singapore har sikret en bred dækning af markederne for offentlige indkøb, mens aftalen med Canada

ligeledes bør skabe resultater, da den favner bredere end tidligere aftaler og også omfatter subnationale

enheder. Der er skabt konkrete resultater ved en aftale med Japan i jernbanesektoren, og ambitionerne er

høje i forbindelse med de kommende forhandlinger med Japan og USA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interesse for EU at øge vores forpligtelser med partnere som Indien, er vi ikke rede til at gå på

kompromis for enhver pris. På trods af vores interesse i at forhandle en ambitiøs aftale på plads

med Japan, er vi ikke blinde for, at vi kan få svært ved at opnå, det vi ønsker i kommende

forhandlinger. Derfor findes der en suspensionsklausul om, at forhandlingerne kan suspenderes

efter et år, hvis Japan ikke indfrier de tilsagn, der blev givet under screeningsundersøgelsen.

Ligeledes vil der være nøje parallelitet mellem Japans afskaffelse af ikketoldmæssige hindringer

og afskaffelsen af EU's afgifter.

Det kræver dog også at vi er realistiske, hvis forhandlingerne skal afsluttes.

Det er afgørende

at sigte efter højst mulig markedsåbning i vores partnerlande, men når det drejer sig om

vækstøkonomier, vil vi på grund af en oprindelig grad af ulighed nødvendigvis skulle acceptere

en vis ulighed og overgangsperioder.

Forhandling handler om gensidighed.

Vi kan ikke forvente, at vores partnere giver

meningsfulde tilsagn, hvis vi på EU's side ikke selv er parate til at træffe svære beslutninger. De

sektorspecifikke interesser, som ind imellem kan byde på hård modstand under forhandlingerne,

skal håndteres på en realistisk måde. denne modstand kan ikke blot affejes direkte, men den

europæiske økonomis skæbne kan heller ikke afgøres på basis af rent defensive interesser. De

potentielle gevinster af EU's handelsdagsorden skal afvejes mod de snævre defensive interesser.

Handelsaftaler omfatter altid en overgangsperiode, der tillader en gnidningsløs og gradvis

udvikling og omfatter sikkerhedsklausuler, der beskytter EU's producenter mod uventede

ændringer Men handelspolitik kan ikke erstatte andre politikker. De sektorspecifikke

vanskeligheder, der udløser negative holdninger til handelen, skyldes sjældent den udenlandske

konkurrence. Reelt er der ofte både offensive og defensive interesser i alle erhvervsgrene. Under

alle omstændigheder skal balancen i forhandlingerne vurderes på et overordnet plan på tværs af

alle sektorer i økonomien.

Boks 3: EU's forbindelser med store vækstøkonomier

Kina:

Der er en indbygget modsætning mellem Kinas statsstyrede tilgang til økonomisk

genopretning og vores ønske om at fremme åbenhed og overholdelse af internationale

handelsregler, selv når de er i Kinas interesse på lang sigt. Men Kina er også begyndt at spille en

vigtig rolle i de europæiske virksomheders strategi, samtidig med at EU har været Kinas største

handelspartner i flere år. Vores politik over for Kina fokuserer på investering, offentlige indkøb

og intellektuelle ejendomsrettigheder. Både EU og Kina har bekræftet deres engagement i hurtigt

at indlede forhandlinger om en investeringsaftale, som skal være rig på substans. Vi har gjort det

klart, at det omfatter markedsadgang. Vi er fortsat fast besluttede på at udvikle en konstruktiv

dagsorden med Kina. Hvis Kina efter lederskiftet ønsker at udvide forhandlingsdagsordenen (bl.a.

i retning af en frihandelsaftale som angivet på det seneste topmøde), kan emnet drøftes, forudsat

at Kina udviser vilje og evne til at deltage i en vidtgående og bred frihandelsaftale.

ASEAN:

Forhandlingerne om en solid frihandelsaftale med Singapore er netop afsluttet, der

forhandles i øjeblikket med Vietnam og Malaysia, og i første halvdel af 2013 indledes der

forhandlinger med Thailand med forbehold af parlamentarisk godkendelse. Andre ASEAN-lande

har også udvist interesse for at genoptage forhandlingerne efter flere år. I sidste ende bør de

bilaterale frihandelsaftaler fungere som byggesten for en interregional aftale, som kan begynde at

forme sig, når vi har nået et tilpas stort antal bilaterale frihandelsaftaler med individuelle ASEAN-

lande, og når disse har opnået et større integrationsniveau mellem hinanden.

Indien:

Forhandlingerne om en frihandelsaftale med Indien er af afgørende betydning for

fremtiden, og har konsekvenser, der rækker ud over Indien, idet det vil være første gang, at et stort

udviklingsland deltager i en så omfattende gensidig handelsaftale. Vi er nået langt i disse

forhandlinger og står nu over for de mest vanskelige spørgsmål, som er afgørende for at afslutte

forhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indien er engageret i at løse spørgsmålene, men det er ikke altid nemt, idet det i visse tilfælde

kræver lov- og forskriftsmæssige ændringer. Det afgørende spørgsmål er, om forhandlingerne kan

lukkes på et tilfredsstillende ambitionsniveau, inden Indien begynder optakten til valg senere i

2013.

Rusland:

Ruslands tiltrædelse af WTO sidste sommer var en vigtig milepæl, idet landet blev en

del af det globale handelssystem. Det skaber et mere stabilt og forudsigeligt forretningsmiljø for

EU's virksomheder og kan bidrage til at løse visse bilaterale handelsuoverensstemmelser.

Toldnedsættelser bør øge EU's eksport med 4 billioner EUR årligt og spare EU's eksportører for

2,5 billioner EUR årligt. På kort sigt bør prioriteten fortsat være, at Rusland overholder sine

forpligtelser.

Nylige protektionistiske foranstaltninger giver reel anledning til bekymring, og EU vil hurtigt

forsvare sine interesser og anvende WTO' s tvistbilæggelsessystem, hvis det bliver nødvendigt.

Forhandlingerne om en aftale, der kan afløse partnerskabs- og samarbejdsaftalen, er i gang. En

sådan aftale kræver yderligere handels- og investeringsregler, men det er svært at nå til enighed så

længe Rusland forbliver stærkt engageret i sin egen regionale økonomiske integration.

Mercosur:

De protektionistiske tendenser i regionen og den seneste interne udvikling i Mercosur

skaber betydelige udfordringer for forhandlinger om frihandelsaftaler, og de er derfor ikke skredet

frem som planlagt. Der er store økonomiske og politiske interesser på spil for begge parter, da

målet er at skabe det største interregionale frihandelsområde i verden.

c) Vi skal fremskynde implementeringen af handelsaftaler og håndhævelsen af EU’s

rettigheder

Handelsforhandlinger er afgørende for at forberede sig på fremtiden, men den mest

effektive måde at styrke handelens bidrag til væksten på kort sigt på er at sikre en stram

håndhævelse af EU's rettigheder under de aktuelle regler.

Her er det også et spørgsmål om

balance, og regler skal overholdes af alle. Kommissionen vil offentliggøre sin tredje årsrapport til

Det Europæiske Råd om handels- og investeringshindringer i forbindelse med Det Europæiske

Råds forårsmøde. Rapporten gør rede for de fremskridt, der er gjort på flere områder, men også

for de nye hindringer og andre negative tendenser i retning af protektionistiske foranstaltninger

hos nogle af EU's strategiske partnere.

Vi er strikse over for illoyal handel.

Vores engagement i at åbne markeder støttes ved vores

muligheder for at skride til handling over for konkurrencebegrænsende handelspraksis, bl.a. ved at

anvende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger. Vi søger ikke at nedbryde vores partneres

komparative fordele, men vi tøver ikke med at skride til handling, hvis disse fordele holdes oppe

gennem illoyal handelspraksis, såsom konkurrenceforvridende tarifpraksis, subsidier eller andre

konkurrenceforvridninger, der skyldes statslige indgreb. Globalt set er EU en af de største brugere

af defensive handelsinstrumenter, sammen med USA og Kina.

Hvis alle andre foranstaltninger slår fejl, tøver vi ikke med at gøre brug af WTO's

tvistbilæggelsesprocedure.

EU har brugt proceduren aktivt og effektivt, også sammenlignet med

andre aktører. For eksempel har EU indledt 32 klagesager siden 2001, hvor Kina tiltrådte WTO,

og vi har vundet størstedelen af disse sager. Det er kun USA, der har nogenlunde samme

klageniveau, med 36 klagesager i samme periode. Vi er i øjeblikket ved at optrappe indsatsen: i

løbet af de seneste to år har EU indledt fem nye sager i WTO-regi, sammenholdt med seks sager i

de foregående fire år.

EU's klagesager retter sig mod protektionistiske udviklinger, der er af systemisk omfang,

f.eks. Canadas præference for elektricitet, der er produceret med canadisk udstyr, eller Argentinas

importlicenser, der er forbundet med krav til eksportens omfang. Vi kæmper også mod Kinas

eksportrestriktioner på sjældne jordarter og andre råmaterialer, der er afgørende for europæisk

industri, og har vundet den første skelsættende sag mod Kinas eksportrestriktioner på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råmaterialer. Men vores offensive holdning til protektionisme i udlandet er kun troværdig, hvis vi

også modstår protektionisme på hjemmefronten.

Vi er også ved at foretage et gearskift i implementeringen af frihandelsaftaler,

hvilket er

afgørende for fremtiden i betragtning af det aktuelle antal bilaterale forhandlinger.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea lægger fornyet vægt på implementering og håndhævelse:

ud over temaudvalgene er der nedsat syv særlige arbejdsgrupper for at sikre en behørig

implementering, hvor man ved tidligere aftaler normalt overlod dette til ét enkelt udvalg, der kun

mødtes en gang om året. Kommende investeringsaftaler vil give investorerne mulighed for at

ansøge om fuldbyrdelse på basis ordninger for tvistbilæggelse mellem investor og stat.

Medlemsstaterne skal også spille en større rolle i implementeringen af handelsaftaler til

fordel for deres virksomheder.

For at kunne drage fordel af toldpræferencer gennem EU's

frihandelsaftaler skal man tildeles status som godkendt eksportør - dette tager i visse

medlemsstater over seks måneder, mens det i andre medlemsstater tager mindre end en dag.

Medlemsstaterne har også ansvaret for at overvåge illoyal praksis på EU's marked: de tekniske

forskrifter, der finder anvendelse for EU's indenlandsk producerede varer, finder ligeledes

anvendelse for varer, der importeres til EU. I nogle tilfælde overholder de udenlandske

producenter dog ikke de krav, der gælder i EU, hvorved der opstår illoyal konkurrence med EU's

producenter og det bringer de europæiske forbrugeres sikkerhed i fare. Der bør indføres bedre

kontrol, hvilket hovedsageligt er et nationalt anliggende.

3.3. En realistisk dagsorden for det multilaterale handelssystem

EU's prioritet må være at bevare og styrke det multilaterale handelssystem.

Dette er særlig

vigtigt i krisetider, hvor fristelsen til at ty til protektionisme er stor. Det er vanskeligt at ramme

den rette balance mellem det nuværende dødvande i forbindelse med Dohaudviklingsdagsordenen

(DDA) og WTO's ubestridte rolle på lang sigt. Vi bør søge at komme videre, hvor det er muligt, i

WTO-regi, men også sikre os, at vores frihandelsaftaler baner vejen for større multilateral

liberalisering og bedre lovgivning.

a) Vi skal sikre, at vores bilaterale og plurilaterale politik støtter det multilaterale

handelssystem

Hvis de bruges med omtanke kan frihandelsaftaler med udgangspunkt i WTO-reglerne

fremme en hurtigere og større åbenhed,

da det derved er muligt at behandle spørgsmål, der

endnu ikke er modne til at blive drøftet multilateralt, samt at skabe grobund for næste etape af den

multilaterale liberalisering. Mange nøglespørgsmål som f.eks. investeringer, offentlige indkøb,

konkurrence, reguleringsspørgsmål og sikring af håndhævelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder, der i dag ikke er reguleret inden for rammerne af WTO, kan behandles

gennem frihandelsaftaler.

Ambitiøse aftaler, særlig med store udviklede lande, kan have systemiske følger.

De gør det

muligt at afprøve forskellige løsninger til at udfylde de reguleringsmæssige huller og fremsætte

løsninger, der kan skabe en basis for det efterfølgende arbejde på multilateralt plan. Dette kunne

f.eks. være tilfældet med USA på områder som regler for præferenceoprindelse eller geografiske

betegnelser. Jo mere lovgivningsmæssig konvergens, og ikke blot ækvivalens, vi kan opnå, desto

bedre bliver det multilaterale system. Hvis vi formår at tilnærme to dominerende, og samtidig

modstridende, reguleringsmodeller, vil vi kunne skabe et globalt almenvelle. Det vil sende et

stærkt signal om, at det er muligt at forene modeller, der har hver deres udgangspunkt, og vil

bidrage med konkrete reguleringsmæssige løsninger, som vil fremme forhandlingerne i WTO

EU er fortaler for internationale tilgange i vores bilaterale aftaler.

Vi henviser så vidt muligt

til internationale standarder (eller i det mindste til plurilaterale processer) og bruger derved de

Økonomiske undersøgelser har også vist, at eventuelle frihandelsaftaler med USA og Japan vil være til gavn

for tredjelande grundet positive følgevirkninger af lovgivningsmæssige forbedringer og

gennemsigtighedsforanstaltninger, hvoraf mange være til gavn for alle lande på et erga omnes-grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilaterale aftaler til at styre vores partnere hen imod disse internationale ordninger (f.eks. i vores

arbejde for at Korea, Japan og andre asiatiske lande omfattes af FN's regler for køretøjer).

Screeningsundersøgelsen med Japan udtrykker klart målet om at opnå større konvergens mellem

Japans nationale krav og de relevante internationale standarder.

Plurilateralt er EU tilhænger af en ikkediskriminerende tilgang i henhold til

mestbegunstigelsesreglen

på baggrund af aftalen om informationsteknologiprodukter, hvor det er

relevant. Efter den åbenhed, som APEC-medlemmerne for nylig har udvist inden for miljøvarer,

er vi rede til at støtte en sådan plurilateral aftale på området i WTO. Hvis en sådan

ikkediskriminatorisk tilgang er ikke mulig, fordi vi ikke kan nå den kritiske masse af deltagere,

må vi så vidt muligt styrke nye initiativer i WTO og holde dem åbne for alle de lande, der måtte

have de samme ambitioner, ligesom vi har gjort det i forbindelse med de begyndende plurilaterale

forhandlinger om tjenesteydelser.

I sidste instans er spørgsmålet ikke, hvorvidt vi skal gå ad bilateral, multilateral eller

plurilateral vej,

men hvorvidt vi har en åben eller lukket tilgang til bilaterale og plurilaterale

aftaler (dvs. om vi ønsker at fremme pluri- eller multilateraliseringen eller føre en mere

diskriminatorisk politik).

b) Fremskridt i WTO

Forhandlingerne om markedsadgange inden for rammerne af Dohaudviklingsdagsordenen

er fortsat i dødvande og vil højst sandsynligt ikke vil blive løst inden for den nærmeste

fremtid.

Men Dohaudviklingsdagsordenen har alt for stort et potentiale til blot at blive opgivet.

EU er fortsat indstillet på at bidrage til dens indgåelse.

Som et første skridt er det vigtigt at bevæge sig fremad på områder, hvor der kan gøres

fremskridt i den multilaterale proces.

Der er en konkret mulighed for at indgå en multilateral

aftale om handelslettelser og visse andre spørgsmål på WTO's næste ministerkonference i

december 2013. Fordelene af en sådan aftale om handelslettelser for den globale økonomi vil

svare til den samlede gevinst, der forventes ved liberalisering af varer og tjenesteydelser under

Dohaudviklingsdagsordenens mandat. Et sådant positivt skridt er til fordel for alle WTO's

medlemmer og er afgørende for Dohadagsordenens videre skæbne.

EU er rede til at deltage konstruktivt efter den kommende WTO-ministerkonference om

resten af Dohadagsordenen.

Men det kræver, at vi finder selve roden i den aktuelle stilstand.

Det, der reelt holder os tilbage, skyldes hverken institutionelle eller tekniske spørgsmål eller

indholdet af dagsordenen, men snarere en manglende vilje fra deltagernes side til at nå et

kompromis. Det skyldes det forhold, at WTO ikke har udviklet sig hurtigt nok og er bagud i

forhold til den økonomiske virkelighed. De store ændringer i de vigtigste handelspartneres

økonomiske indflydelse er endnu ikke fuldt ud afspejlet i WTO-systemet. Der er et stigende

misforhold mellem det bidrag, som de store vækstøkonomier yder til det multilaterale

handelssystem, og de fordele, de opnår derved. Denne tendens var allerede markant, da

Dohaudviklingsdagsordenen blev iværksat, og er siden blevet betydeligt mere udtalt, og tendensen

forventes at fortsætte i fremtiden.

Det er afgørende for at systemet kan bevæge sig fremad i fremtiden, at der genskabes

balance i de relative bidrag inden for systemet mellem de udviklede lande og

vækstøkonomierne.

Dette er et stort politisk-ladet spørgsmål, og i øjeblikket findes der ingen

vilje til at tage det op. Det vil dog ikke være muligt at indføre store ændringer til WTO, indtil

systemet er ud over den hindring. De nye vækstøkonomier skal påtage sig et større lederskab og et

større ansvar for at åbne deres markeder for resten af WTO's medlemmer. Efter vores opfattelse

indebærer dette ikke, at der med Dohadagsordenen skabes fuld gensidighed i tilsagnene over for

de udviklede lande, men at der skabes større balance mellem deres bidrag til systemet og den

gavn, de drager deraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

1. EU bokser over sin vægtklasse

EU’s, USA’s og Kinas andel af verdens samlede

befolkning, BNP og handelsresultater*

Befolkning

(i % af verdens

samlede befolkning)

USA

Kina

7.2%

4.5%

(2011)

(købekraftsparitet, 2011)

19.3%

BNP

20.3%

18.5%

14.0%

USA

Kina

Varehandel

(2011)

USA

Kina

14.9%

10.3%

13.3%

Handel med kommercielle

tjenesteydelser

USA

Kina

5.7%

24.8%

(2011)

18.2%

Kilde: FN, IMF, WTO, Europa-Kommissionen

* handelsdata ekskl. handel internt i EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. EU’s handelsdagsorden

Bilaterale aftaler – den nuværende situation

Mexico Central-

Cariforum

Euro-

Med

EFTA

Tyrkiet

Balkan-

landene

Ukraine

Sydkorea

Papua

Guinea

Fiji

amerika

Colombia

Peru

Sydafrika

Chile

Singapore

Gældende aftaler

Afsluttede forhandlinger

Bilaterale aftaler – fremtidsperspektiver

Canada

USA

Euro-

Med

Østlige

partnere

Golf-

landene

Japan

Malaysia

Indien

5 afri-

kanske

regioner

Stille-

Vietnam havs-

stater

Andre

ASEAN-

lande

Thailand

Mercosur

Igangværende

forhandlinger

Forhandlinger under overvejelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. EU’s handel og udenlandske direkte

investeringer (FDI)

EU sidder på en meget stor andel af eksporten på

verdensplan og klarer sig godt sammenlignet med

andre industrialiserede lande

Varer

20%

Tjenesteydelser

30%

25%

15%

20%

10%

15%

10%

Kina

USA

Japan

Kilde: WTO

(i mia. EUR)

500

400

300

200

100

2000

Et stigende overskud inden for

fremstillingssektoren og servicesektoren

Servicesektoren

Fremstillingssektoren

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Brændstoffer og mineraler

Landbrug

-100

-200

-300

-400

-500

Kilde: Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksport og import af varer og kommercielle

tjenesteydelser mellem EU og dets vigtigste partnere

(2011)

Rusland

132,8 mia. EUR

207,3 mia. EUR

Japan

71,3 mia. EUR

84,1 mia. EUR

USA

413,8 mia. EUR

327,4 mia. EUR

Indien

52,4 mia. EUR

49,4 mia. EUR

Kina (+ Hongkong)

204,3 mia. EUR

324,3 mia. EUR

Brasilien

47,5 mia. EUR

43,4 mia. EUR

Kilde: Europa-Kommissionen

EU’s ind- og udadgående investeringer

fordelt på de vigtigste partnere (2011)

Rusland

166,8 mia. EUR

53,1 mia. EUR

USA

1421,0 mia. EUR

1344,2 mia. EUR

Japan

85,8 mia. EUR

144,2 mia. EUR

Indien

46,4 mia. EUR

10,1 mia. EUR

Brasilien

238,9 mia. EUR

77,8 mia. EUR

Kina (+ Hongkong)

225,5 mia. EUR

78,9 mia. EUR

Kilde: Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskellige tendenser på sektorplan

(handelsbalancen i mia. EUR i udvalgte sektorer)

Landbrug og fødevarer

Mineprodukter

Jern og stål

Kemikalier

Kontor- og

telekommunikationsudstyr

Biler

Jernbaner, fly

El-generatorer

Ikke-elektriske maskiner

Elektriske maskiner

Tekstiler

Beklædning

Videnskabelige instrumenter

Varer til personlig brug og til

husholdningsbrug

150

mia. EUR

Ikke-elektriske maskiner

100

Kemikalier

Biler

Jernbaner, fly

Minedrift

-50

Beklædning

-100

Kontor- og

telekommunikations-

udstyr

-150

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde: Europa-Kommissionen

Udenlandske direkte investeringer (FDI) er nøglen

til økonomisk udvikling både i og uden for EU

(i mia. EUR)

EU’s FDI i tredjelande

EU’s FDI-outflow

til tredjelande

Omfang

5500

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

FDI fra tredjelande

EU’s FDI-inflow fra tredjelande

Flow

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

mia. EUR

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde: Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-medlemsstaternes eksportresultater

2000-2010

Udviklingen i markedsandelen på verdens

eksportmarked (i %, 2000-2010)

170

150

130

110

Udviklingen i EU-landenes samlede

eksportandel (i %, 2000-2010)

-10

-30

FR UK IT

ES NL

DK EL FI PT

EU USA JP

Fortjeneste

CZ RO HU SK LU BG SI LT LV

EU inward and outward investment stocks

Kina

by main partner (2011)

Tab

Kilde: Europa-Kommissionen

Korrektion af ubalancer

(udvalgte EU-medlemsstater)

Mindskelse af underskuddet på de løbende

poster (2007-2014)

Ændringer i sammensætningen af

justeringerne af de løbende poster

2007-11

% af BNP

KKS af BNP

-5

-10

-15

-5

-20

2008

2010

2012

2014

2008

2010

2012

2014

2008

2010

2012

2014

2008

2010

2012

2014

2008

2010

2012

2014

-10

IE EL ES IT PT

2011-14

Eksport

Import

Indkomster og

overførsler

Kilde: Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Betydningen af handel for EU

Bidrag til stigningen i BNP på verdensplan (%):

90 % af væksten på verdensplan skabes uden for

-1

-2

-3

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Resten af verden

Kina

Japan

USA

Kilde: IMF, World Economic Outlook

Beskæftigelsen inden for eksportorienterede

virksomheder i forhold til den samlede beskæftigelse:

ca. 30 mio. job afhænger af handel med lande uden for EU

(i %, seneste disponible tal)

Mere end 10 %

8 % - 10 %

6%-8%

4%-6%

Op til 4 %

Kilde: Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files