Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
S 277
Offentligt
1171919_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. oktober 2012
Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål S 277 stillet af
Edmund Joensen (SP) den 22. oktober 2012.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
Annette Vilhelmsen
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1171919_0002.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. oktober 2012
Besvarelse af spørgsmål S 277 stillet af Edmund Joensen (SP) den 22.
oktober 2012.
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om konsekvenserne for tilsynet med penge-
institutter på Færøerne og Grønland samt for indskydergarantien, hvis
regeringen beslutter, at Danmark skal deltage i et fælles europæisk finans-
tilsyn?
Svar:
Kommissionens forslag til fælles tilsynsmekanisme på bankområdet blev
offentliggjort d. 12. september 2012, og forhandles nu i rådsregi. Regerin-
gen er ved at vurdere de forskellige elementer i forslaget og har endnu ikke
taget endelig stilling hertil. Bl.a. er vi ved at undersøge spørgsmålet om
Færøerne og Grønland nærmere, og vi vil naturligvis sikre dialog med
Færøerne og Grønland herom. Forhandlingerne om Kommissionens forslag
til et fælles EU-tilsyn er stadig i de indledende faser, hvorfor det endnu er
for tidligt at tage stilling til eventuel dansk deltagelse heri.
Jeg kan dog oplyse, at det af Kommissionens forslag fremgår i artikel 4 (1)
vedrørende overdragelse af specifikke opgaver til ECB, at:
”ECB har i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-
lovgivningen enekompetence til med henblik på tilsyn at udføre følgende
opgaver i forbindelse med alle de kreditinstitutter, der er etableret i de
deltagende medlemsstater:”
Således vedrører Kommissionens forslag som udgangspunkt alene institut-
ter, der er etableret i medlemsstater i EU. Da dette ikke er tilfældet for
pengeinstitutter etableret i Grønland og på Færøerne, vil disse i henhold til
Kommissionens forslag umiddelbart ikke blive underlagt en eventuel
fælles tilsynsmekanisme. Der er dog tale om et komplekst forslag, som vi
som sagt skal undersøge grundigt, før vi kan tage stilling hertil.
Endelig vedrører Kommissionens forslag alene fælles tilsyn og en ændring
af forordningen for den fælles banktilsynsmyndighed (EBA). Kommissio-
nens forslag berører ikke indskydergarantiordningen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk