EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

24. januar 2014

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

Camilla Hersom (RV), Steen Gade (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Sophie

Løhde (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars

Barfoed (KF).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og

skatteminister Jonas Dahl.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3290 (økonomi og finans) den 28. januar 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

meddelte, at dagsordenen for Økofin denne gang

var relativt let. Alle sagerne var til orientering, og hun havde ikke kommentarer til det fæl-

les tilsyn, opfølgningen på Det Europæiske Råd og den makrofinansielle assistance til

Tunesien. Efter selve forelæggelsen orienterede ministeren om de aktuelle forhandlinger

om den mellemstatslige aftale om en fælles afviklingsfond.

1. Implementering af det fælles banktilsyn (SSM)



Status

KOM (2012) 0511

Rådsmøde 3290 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)

KOM (2012) 0511 – bilag 2 (notat vedr. fælles banktilsyn)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1114, samråd i EUU 8/5-13 om

bankunionen)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Pia Adelsteen

nævnte, at selv om der endnu ikke er taget stilling til, om Danmark skal

være med i det fælles banktilsyn, gennemgår Finanstilsynet på opfordring fra ECB ban-

kernes aktiver og stresstester dem. Hun spurgte, om Finanstilsynet ikke gør det i forve-

jen, om opfordringen overhovedet er nødvendig, og om der er tale om dobbeltarbejde.

Nu, hvor eurolandene begynder at implementere banktilsynet, mente Pia Adelsteen, at

det burde sendes i høring i Danmark, så man får høringssvarene, inden der skal tages

stilling.

564

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

Jakob Ellemann-Jensen

præciserede: ECB er i gang med at gennemgå de 130 største

banker i eurolandene. Gennemgangen af ikkeeurolandenes store banker varetages af

nationale tilsynsmyndigheder, fordi ingen af dem har meldt sig under banktilsynets faner

på andet end observatørstatus, hvilket er klogt, når man endnu ikke ved, hvor det lander.

Han ville sikre sig, at denne gennemgang af ikkeeurolandenes banker bliver fulgt op af et

tilsvarende ECB-eftersyn, hvis et land indtræder i det fælles banktilsyn.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at Finanstilsynet holder øje

med de danske banker med tilsynsdiamant, stresstest osv., uanset om Danmark skal væ-

re med i det fælles banktilsyn. Ministeren vurderede, at når bankerne inden for det fælles

tilsyn bliver set efter i sømmene, gavner det også bankerne uden for det fælles tilsyn at

blive set efter i sømmene. Hun svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det p.t. ser sådan ud,

at hvis et ikkeeuroland træder ind i det fælles tilsyn, skal ECB godkende den nationale

gennemgang. Det fælles tilsyns troværdighed afhænger jo af, at de deltagende banker,

fungerer ordentligt. Ministeren svarede Pia Adelsteen, at tilsynsforslaget har været i hø-

ring og er blevet behandlet i specialudvalg efter den sædvanlige procedure.

Pia Adelsteen

fandt det vigtigt, at Finanstilsynet tjekker de danske banker, bare der ikke

laves dobbeltarbejde. Hun undrede sig over, at Kommissionen mente, det var nødvendigt

med en opfordring.

Økonomi- og indenrigsministeren

var ligesom Pia Adelsteen modstander af dobbeltar-

bejde.

565

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

2. Præsentation af det græske formandskabs arbejdsprogram



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3290 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det græske formandskab præsenterer sit program

på Økofin den 28. januar. Øverst på dagsordenen for det græske formandskabsprogram

er det styrkede banksamarbejde, hvor forordningen for den fælles afviklingsmekanisme

(SRM) skal forhandles færdig med EU-Parlamentet, helst inden valget til Parlamentet.

Der er altså et vist tryk på processen. Jeg kommer tilbage til afviklingsordningens fælles

afviklingsfond, der håndteres i en separat mellemstatslig aftale.

På det finansielle område vil formandskabet derudover arbejde videre med de mange

reguleringsinitiativer, herunder reglerne mod hvidvaskning af penge og en sag om regler

vedrørende betalingskonti, som jeg vil komme tilbage til om lidt.

På det økonomiske område vil formandskabet prioritere arbejdet med at udvikle ØMU’en,

herunder den sociale dimension af ØMU’en og fremskridt med hensyn til øget forudgåen-

de koordinering af økonomiske reformer. Hertil kommer den løbende gennemførelse af

vækst- og stabilitetspagten, altså det europæiske semester, som efterhånden er kendt

stof. Så vidt jeg husker, er det fjerde gang, vi gør det.

Hovedprioriteten på skatteområdet ventes at blive styrket automatisk informationsudveks-

ling, særlig enighed i Rådet om det reviderede rentebeskatningsdirektiv og den kommen-

de europæiske og globale standard for informationsudveksling på det bredest mulige

grundlag. Endelig ventes formandskabet at prioritere forslaget om et forstærket samar-

bejde om en afgift på finansielle transaktioner.

3. Opfølgning på DER 19-20. december 2013: implementering af vækst- og

beskæftigelsespagten



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3290 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 11 (konklusioner fra mødet i DER

19-20/12-13)

Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 12 (skriftlig afrapportering fra

mødet i DER 19-20/12-13)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

566

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

4. Implementering af vækst- og stabilitetspagten



Vedtagelse

KOM (2013) 0903, KOM (2013) 0914

Rådsmøde 3290 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Økofin skal diskutere en henstilling til Kroatien. Der

foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Kroatien, det vil sige et offentligt under-

skud på over 3 pct. af BNP. Økofin skal samtidig vedtage en henstilling til Kroatien om at

gennemføre strukturelle budgetforbedringer i perioden 2014 til 2016 og at bringe under-

skuddet varigt ned under 3 pct. af BNP senest i 2016. Vi kender det herhjemmefra, det

svarer til vores egen procedure.

Proceduren indledes, fordi Kommissionens efterårsprognose pegede på et underskud,

der klart ligger over 3 pct. af BNP i perioden 2013-15 og en gæld, der er på vej op over

60 pct. af BNP. De svage offentlige finanser afspejler, at Kroatien endnu ikke har sikret

robuste rammebetingelser for en sund offentlig økonomi, og at den kroatiske økonomi har

gennemgået en langstrakt recession. Væksten er nu så smat på vej op igen.

Henstillingen til Kroatien opstiller årlige mål for de offentlige underskud på 4,6 pct. af BNP

i 2014 og på 3,5 og 2,7 pct. af BNP i henholdsvis 2015 og 2016. Henstillingen indeholder

også krav til Kroatien om at gennemføre finanspolitiske stramninger på 0,5 pct. af BNP i

2014 og på 0,9 og 0,7 pct. af BNP i henholdsvis 2015 og 2016. Endelig opfordres Kroati-

en til at styrke de finanspolitiske rammebetingelser i kraft af en udgiftsreform, sikre en

bedre skatteopkrævning og flerårige budgetrammer og -regler samt at gennemføre en

række andre strukturreformer.

Regeringen støtter beslutningen om at åbne proceduren og den konkrete henstilling til

Kroatien om at nedbringe underskuddet.

Pia Adelsteen

spurgte, om det ikke havde været mere hensigtsmæssigt, hvis Kroatien

havde opfyldt vækst- og stabilitetspagtens krav, inden landet blev medlem af EU.

Jakob Ellemann-Jensen

kaldte vækst- og stabilitetspagten for kronen på værket under

det danske formandskab og ville gerne vide, hvor mange jobs regeringen troede, den

havde skabt? Han spurgte, om ministeren forventede, at Kroatien vil følge henstillingen,

og om den vil have den ønskede effekt.

Nikolaj Villumsen

henviste til de 20 procents arbejdsløshed i Kroatien og spurgte om,

hvordan man forventer, at et krav om nedskæringer med et beløb svarende til 1 pct. af

landets BNP vil påvirke den. Risikerer man ikke at bremse væksten?

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at der er forskellige måder at genoprette

økonomien i Kroatien på, og at man ønsker den mest vækst- og beskæftigelsesvenlige

567

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

fremgangsmåde. Der er forskel på, hvordan en krise rammer forskellige lande. Når Dan-

mark er kommet igennem krisen med en forholdsvis lav ledighed, skyldes det til dels, at

arbejdsmarkedet fungerer bedre end mange andre steder. Strukturreformer, der giver et

bedre arbejdsmarked, er derfor ikke en del af problemet, men en del af løsningen. Mini-

steren ville ikke dømme de kroatiske politikeres gøren og laden. Forhåbentlig vil de tage

pejling på den lokale situation i Kroatien og finde de reformer og fremgangsmåder, der

passer dem, ligesom man har gjort i Danmark. Ministeren svarede Pia Adelsteen, at man

kan forholde sig meget strengt principielt til Kroatiens situation, men man må have fi-

nanskrisen med i sine overvejelser, når man vurderer så nyt et medlemsland.

568

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

5. Forslag til direktiv vedrørende betalingskonti



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 28. januar 2014, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2013) 0266

Rådsmøde 3290 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2013) 0266 – bilag 1 (udtalelse fra ERU om bankkonti)

EU-note (12) – E 38 (notat af 28/5-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen fremsatte i maj sidste år et forslag til

et direktiv om betalingskonti. Forslaget skal sikre øget gennemsigtighed og sammenligne-

lighed af gebyrer forbundet med betalingskonti, regler for flytning af betalingskonti og en

ret til at oprette og anvende en basal betalingskonto for alle forbrugere i EU. Med en ba-

sal betalingskonto menes en indlånskonto, hvor der kan indsættes og hæves penge samt

foretages overførsler. Der skal også kunne udføres direkte debitering, f.eks. via beta-

lingsservice. Der skal desuden kunne foretages betalingstransaktioner med kort, herun-

der online via netbank. I Rådets kompromis er retten til at åbne en basal betalingskonto

blevet indskrænket. Forbrugeren har således ikke, som foreslået af Kommissionen, ret til

at åbne en konto i alle EU-lande, men kun i andre lande end sit eget, hvis forbrugeren

kan siges at have en objektiv legitim interesse i at have en konto. Det kan f.eks. være i et

land, hvor forbrugeren midlertidigt arbejder eller studerer. En basal betalingskonto skal

være gratis eller stilles til rådighed mod et rimeligt gebyr ud fra nogle nærmere fastlagte

kriterier, som tager højde for nationale forhold. Dette er som minimum nationale ind-

komstniveauer og det gældende niveau for gebyrer for betalingskonti i det pågældende

land.

Forslaget fastsætter regler om en standardiseret liste over ydelser og gebyrer tilknyttet

betalingskonti for at gøre det nemmere at sammenligne forskellige konti. Listen skal udle-

veres af en udbyder af betalingskonti, f.eks. et pengeinstitut, til forbrugeren i forbindelse

med oprettelse af en konto. Listen skal indeholde oplysninger om pengeinstituttets geby-

rer for hver enkelt ydelse. Desuden skal der etableres et sted på internettet til sammen-

ligning af gebyrer. Forslaget fastlægger desuden grænser for, hvor lang tid, det må tage

at skifte betalingskonti mellem pengeinstitutter. Rådets kompromis indebærer i modsæt-

ning til Kommissionens forslag, at der kun fastlægges regler for at skifte pengeinstitut i

samme land. Behovet for grænseoverskridende skift skal undersøges nærmere. Flere

lande er således bekymrede for de tekniske udfordringer for pengeinstitutter, en sådan

mulighed potentielt vil medføre.

Rådets kompromistekst indebærer, at et skift af pengeinstitut maksimalt må tage 13

bankdage, fra en kunde beder sit nye pengeinstitut om at skifte, til det er gennemført.

Rådets kompromistekst indeholder desuden valgfrihed for landene mellem administrative

og strafferetlige sanktioner, når det gælder opfyldelse af direktivets sanktionsbestemmelser.

Forslaget vil indebære en skærpelse af danske regler. I Danmark har forbrugere i en år-

række haft ret til en indlånskonto, dog med færre funktioner end den foreslåede beta-

569

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

lingskonto. Det gælder også regler om sammenlignelighed af gebyrer og regler for at skif-

te.

Regeringen kan generelt støtte Rådets kompromistekst. Regeringen lægger meget stor

vægt på, at reglerne fastholder valgfriheden mellem administrative og strafferetlige sanktio-

ner. Det er kendt stof, som vi har været igennem for ganske nylig, og det er meget afgøren-

de for dansk retspraksis, at man fastholder den valgfrihed.

Pia Adelsteen

syntes som forbruger, det var fint med åbenhed og mulighed for at sam-

menligne gebyrer, men ville gerne vide, om problemet for EU-borgere med at få en bank-

konto virkelig var så stort, at det er nødvendigt at indføre denne regulering.

Lars Barfoed

mente også, at delementer af forslaget var fine, men at det var overflødigt

at skrive, at kontoen skulle være ”gratis eller til en rimelig pris” – gratis er vel en rimelig

pris. Han ville også gerne vide, om der var afdækket et omfattende problem med at få

oprettet en konto for borgere i EU, og om der var nogen særlige problemer med hensyn til

prissætningen. Lars Barfoed tvivlede på, at der var brug for europæisk regulering, hvis

markedet og den nationale lovgivning fungerer udmærket. Det gør det i Danmark, hvor

man har betalingskortloven, købeloven, aftalelov og andre forbrugerretlige love, og det

gør det sikkert også i andre lande. Mente ministeren, at der var behov for direktivet? Og

hvilket bureaukrati skal der etableres for at administrere det? For ham at se ville de bu-

reaukratiske besværligheder ikke nødvendigvis stå mål med problemets omfang.

Jakob Ellemann-Jensen

gik ind for gennemsigtighed og for, at det skal være muligt at

skifte bank. Men hvis de to forudsætninger er til stede, mente han, at reguleringen af pri-

ser og gebyrstørrelser ville være overflødig. Han spurgte, om man ikke med reguleringen

risikerer at fjerne et konkurrenceelement mellem pengeinstitutter.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at selv om man ikke har store problemer

med oprettelse af bankkonti i Danmark, hvor gennemsigtigheden også er rimelig, er det

anderledes andre steder; cirka 58 mio. borgere i EU har ikke adgang til en bankkonto.

Det er mange, set i lyset af hvor stor en fordel det er at kunne administrere sin økonomi

elektronisk. Ifølge Kommissionens undersøgelser har mange forbrugere stadig svært ved

at gennemskue priserne på dette marked. Kommissionen vil ikke fastsætte et loft for pri-

sen på en basal betalingskonto, men vil komme med en ramme, der stadig vil give mulig-

hed for konkurrence på grundprisen og gebyrerne på de forskellige enkeltdele. Ministeren

mente, at det vigtigste var gennemsigtigheden og muligheden for at sammenligne priser.

Hun vidste ikke, om der fandtes undersøgelser af, hvor lang tid det tager at oprette en

bankkonto i et andet land, men hun havde selv for nylig oprettet en bankkonto i Frankrig,

og det gik hverken nemt eller hurtigt. Et andet væsentligt hensyn at tage var, at hvis folk

kan afkræves en bankkonto, kan man undgå at betale folk kontant og dermed bekæmpe

sort arbejde. Derfor fandt ministeren forslaget velbegrundet.

570

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

Pia Adelsteen

var overrasket over, at 58 mio. EU-borgere ikke kan få adgang til en

bankkonto, men hun fandt stadig forslaget meget indgribende i bankernes forretning og

ville følge sagen med interesse.

Lars Barfoed

ville også følge sagen med en interesse. Han kendte ikke til den rapport,

der fastslår, at 58 mio. EU-borgere ikke har adgang til en bankkonto, så han vidste ikke,

om det er, fordi de er forment adgang, eller fordi de bare ikke har benyttet sig af mulighe-

den, men det mente han var relevant at finde ud af. Lars Barfoed så sagen som et klas-

sisk sammenstød mellem Kommissionens ønske om at regulere og subsidiaritetsprincip-

pet. Han spurgte om, hvorfor Danmark skal pålægges en mere omfattende regulering

med europæisk kontrol, når den nuværende er tilfredsstillende? Man kunne nøjes med at

forpligte alle lande til at sikre deres borgere adgang til en konto og så lade landene selv

bestemme, hvordan det skulle foregå. Der er fordele ved regulering, men det omfattende

reguleringsniveau med deraf følgende kontrol og bureaukrati kunne han ikke se menin-

gen med. Det er selvfølgelig en fordel, hvis alle borgere har ret til en konto og kan benytte

sig af digitale tjenester, og det kunne til en vis grad modvirke sort arbejde, hvis alle kunne

forpligtes til at have en lønkonto. Men det skulle nok være muligt at lave sort arbejde alli-

gevel. Lars Barfoed påpegede, at gebyrniveauet ifølge forslaget skal fastsættes efter na-

tionale indkomstniveauer, gennemsnitlige kontogebyrer i landet, bankens reelle omkost-

ninger og nationale forbrugerpriser. Men hvis markedet fungerer, er gennemsigtigt og

giver mulighed for at skifte bank, behøver man ikke den slags planøkonomisk prisregule-

ring.

Økonomi- og indenrigsministeren

ville ikke kloge sig på, hvorfor 58 mio. EU-borgere

ingen betalingskonto har. Der vil sikkert både være nogle, der ikke kan få en, og nogle,

der ikke vil have en. Ministeren påpegede, at en bank både er en forretning og en inte-

greret del af samfundets betalingssystem, og at den finansielle krise med al uønskelig

tydelighed havde vist, at vækst og beskæftigelse er afhængige af et stabilt finansielt sy-

stem. Derfor giver det mening at stille robuste krav til sektoren og at bevare en balance

mellem at holde bankerne til ansvar og samtidig give dem mulighed for at drive forretning

og konkurrere indbyrdes. Ministeren mente, det var vigtigt med offentlighed om priser og

gebyrer. Om det er indgribende overbureaukratisk regulering eller et enkelt krav om, at en

bank oplyser, hvad dens produkter koster, mente hun afhang af ens politiske ståsted.

Spørgsmålet om, hvad en rimelig pris er, vil blive afgjort af de danske myndigheder, for-

sikrede hun. Med hensyn til det indre marked og konkurrence mente ministeren, det var

fornuftigt, at man kan sammenligne priser på tværs af lande.

6. Makrofinansiel assistance til Tunesien



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 28. januar 2014, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2013) 0860

Rådsmøde 3290 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

571

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

7. Den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond

Økonomi- og indenrigsministeren:

Afslutningsvis vil jeg kort redegøre for forhandlin-

gerne om en mellemstatslig aftale knyttet til den fælles afviklingsmekanisme for nødliden-

de banker. På Økofin før jul blev der opnået enighed om et kompromis om forslaget til en

forordning om en fælles afviklingsmekanisme. Forordningen skal som nævnt forhandles

på plads med Europa-Parlamentet inden europaparlamentsvalget. Som led i kompromiset

aftalte vi nogle principper for den fælles afviklingsfond og besluttede, at den nærmere

indretning af denne afviklingsfond skal fastsættes i en mellemstatslig aftale. Det vil sige,

at der bliver lavet en lille traktat uden om EU-retten, som bliver grundlag for den. Aftalen

kræver enstemmighed og skal ikke godkendes af Europa-Parlamentet. Sigtet er enighed

inden 1. marts. De tekniske drøftelser om aftalen er nu gået i gang. Aftalen etablerer på

længere sigt en egentlig fælles fond finansieret af bankerne i alle deltagende lande. I lø-

bet af en 10-årig overgangsperiode går man gradvis fra nationalt opdelte afdelinger af

fonden til en fælles fond, det vil sige, at der bliver en stigende grad af fælles finansiering,

og først efter 10 år har man en egentlig fælles fond.

Alle ikkeeurolande, der overvejer at deltage i det styrkede banksamarbejde, kan deltage i

forhandlingerne om aftalen. Danmark deltager således også i forhandlingerne – jeg har

orienteret udvalget skriftligt i et brev oversendt den 8. januar 2014. Det foregriber selvføl-

gelig ikke dansk stillingtagen til eventuel deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Re-

geringen afventer fortsat afklaring af samarbejdet og en grundig vurdering af fordele og

ulemper.

Fra dansk side er hensynet fortsat at sikre reel ligebehandling mellem eurolande og ikke-

eurolande, der måtte ønske at deltage. Således skal der f.eks. være rimelige vilkår for

henholdsvis indtræden og udtræden af den fælles fond koblet til eventuel ind- og udmel-

ding af det fælles tilsyn. Danmark lægger også vægt på ligebehandling, når det gælder

adgangen til evt. fælles offentlig brofinansiering eller backstop, dvs. midlertidige lån, hvis

der måtte være behov for det efter bail-in og brug af afviklingsfonden. Afviklingsfonden

skal jo være sektorfinansieret. Det er med andre ord bankerne, der finansierer fonden,

men hvis den på et tidspunkt er tom, kan der være brug for at låne, og så skal der være

etableret en lånemulighed, indtil fonden er fyldt op igen. Det er interessant, fordi eurolan-

dene har visse muligheder i deres fælles lånemekanisme, ESM, men da Danmark ikke er

et euroland, har vi ingen adgang til eurolandenes fællesmekanisme. Hvis der skal være

ligestilling, må deltagende ikkeeurolande også have adgang til at låne, hvis den sektorfi-

nansierede fond bliver tømt.

Der var enighed om princippet om ligebehandling ved brofinansiering. Når vi kalder det

brofinansiering, er det, fordi det er en finansiering, der skal bygge bro mellem en tømt

sektorfinansieret afviklingsfond og en, der er fyldt op igen. Men en ting er principiel enig-

hed, en anden er at få afklaret, hvordan det skal ske. Det er et lidt andet spor end for-

handlingerne om EU-forordningen om den fælles afviklingsmekanisme og den mellem-

statslige aftale. I tilknytning til det kommende økofinmøde forventer jeg, at formanden for

den tekniske arbejdsgruppe redegør for status for drøftelserne. Jeg forventer at kunne

572

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

orientere udvalget nærmere om status for forhandlingerne i forbindelse med de kommen-

de møder i Økofin, og det har jeg tænkt mig at gøre, selv om det ikke har noget direkte at

gøre med økofinmødet. Det har til gengæld direkte interesse, fordi det er knyttet tæt til

den fælles afviklingsmekanisme, ligesom principperne for den mellemstatslige aftale er

fastlagt i det kompromis, der er lavet om den fælles afviklingsmekanisme. Derfor må det

have udvalgets interesse, hvordan det foregår, selv om det egentlig er økofinmødet, der

er på udvalgets dagsorden.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om ministeren er enig med den svenske finansminister, An-

ders Borg i, at afviklingsfonden er for lille. Han spurgte også, om den danske afviklings-

fond i løbet af den 10-årige overgangsperiode skal dække ind for resten af de europæi-

ske banker, og om den i så fald ikke risikerer at blive tømt, hvis der opstår endnu en kri-

se. Hvilke konsekvenser vil det have for skatteborgerne? Nikolaj Villumsen ville også ger-

ne vide, om kravene til, hvor meget man dækker ind for hinanden, øges efterhånden i

løbet af overgangsperioden. Når nu man ved, at finansielle kriser er tilbagevendende, var

han bange for, at der kommer store udgifter, før hele systemet er på plads. Nikolaj Vil-

lumsen spurgte, om Danmark kan låne af ESM, som man jo ikke betaler til som ikkeeuro-

land.

NOT

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at Danmark som ikke-

euroland ikke har adgang til ESM. Opgaven er at sørge for, at hvis Danmark vælger at delta-

ge i det styrkede banksamarbejde, skal Danmark også have mulighed for at låne, hvis den

sektorfinansierede fond er tom, indtil sektoren selv kan betale. Hvordan den konstruktion bli-

ver, ved man ikke, men det bliver ikke via ESM. Ministeren ville gerne gøre rådskompromisset

tilgængeligt for udvalget, for her er en beskrivelse af den mekanisme, der skal etableres over

de næste ti år. Der skal være en afviklingsfond med et omfang på 1 pct. af de samlede ind-

skud, det vil sige, at fondene vil have forskellig størrelse fra land til land. År 1 vil de nationale

fonde selv lægge ud for 100 procents vedkommende, hvis en af landets banker kommer i

problemer. År 2 har de nationale fonde 90 pct. af finansieringsansvaret, mens de sidste 10

pct. vil blive trukket forholdsmæssigt fra de andre bankfinansierede fonde i mekanismen. I år

3 har landene 80 pct. af finansieringsansvaret osv. De nationale fonde vil fortsætte i ti år, hvor

man har en stadig større gensidig trækningsret. Efter 10 år falder murene mellem de nationa-

le fonde, og man får en fælles afviklingsfond, der stadig vil have et omfang på 1 pct. af de

samlede indskud. Ministeren syntes, det var en relativt enkel måde at give bankerne et stadigt

større ansvar for hinanden på. Det europæiske finansmarked er meget integreret. Danske

banker findes i en række eurolande, og andre landes banker opererer i Danmark. At man er

solidarisk med hinanden giver derfor god mening. Det påvirker bankernes adfærd og sikrer, at

de opfylder kapitalkrav, likviditetskrav, ledelseskrav, og hvad der ellers sikrer en ordentlig,

stabil bankdrift. Man kan have forskellige vurderinger af afviklingsmekanismens størrelse.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen ikke har nogen videnskabelig hold-

ning til afviklingsfondens størrelse. Hun understregede, at afviklingsmekanismen skal

kunne fungere efter et bail-in. Det vil sige, at når aktionærer og usikrede kreditorer er bai-

let in, skal banksektoren træde til. Det er en anden situation end den, der har været i Eu-

ropa hidtil, hvor man med undtagelse af Danmark i meget vid udstrækning har ladet skat-

573

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

teyderne betale. Ministeren havde på formandens foranledning lavet et skriftligt svar til

udvalget, hvoraf det fremgår, hvor mange penge der blev stillet til rådighed, da den finan-

sielle krise gik allerværst for sig. Det var nogle helt andre beløb og en helt anden situati-

on. Derfor mindede hun med jævne mellemrum sig selv om, at afviklingsmekanismerne

skal holde for, hvis de nye, skrappe reguleringer af bankernes og finansinstitutternes

hverdagsadfærd ikke følges, og at det skal ske, efter at den konkrete banks ejere og usik-

rede kreditorer selv har betalt. Man kan være tilfreds med, at mekanismens bærende

princip er den danske grundidé.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvordan man forventede, at forhandlingsprocessen ville

blive. Han påpegede, at de danske bankpakker ifølge erhvervsministeren om status indtil

videre har givet et tab i statskassen. Nikolaj Villumsen frygtede derfor, at de europæiske

skatteborgere kommer til at betale, når den model for finansiering af fremtidige finanskri-

ser, man er ved at opbygge i EU, følger den danske model. Onsdagen inden havde

statsministeren også kun haft positive ting at sige om bankunionen, og han opfordrede

regeringen til at tage højde for negative konsekvenser.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, at regeringen og Folketinget supplerede hin-

anden godt med hensyn til at fremhæve hhv. de positive og negative sider ved bankunio-

nen. Hun syntes ikke, der manglede fokus på de negative aspekter, og mente, at folk nok

kan danne sig et samlet billede undervejs.

Ministeren mente, det ville påvirke Europa-Parlamentets forhandlingsposition i spørgsmå-

let om afviklingsmekanismen, at det bliver gjort mellemstatsligt i stedet for at være inte-

greret i EU-lovgivningen. Som sagt i forelæggelsen har Europa-Parlamentet ikke indfly-

delse på en mellemstatslig aftale. Og det vil Europa-Parlamentet forståeligt nok gerne

have. Det påvirker selvfølgelig diskussionerne.

Ministeren sagde, at afviklingen af nødlidende banker i nogle sammenhænge vil være

mere vidtgående, end det har været i Danmark. Det er vigtigt at tage med i overvejelser-

ne, at man har lavet en ensartet ramme for bankafvikling – en værktøjskasse, man skal

have stående i alle medlemslande – og man har bestemt i hvilken rækkefølge, værktøjet

skal bruges. Banker vil altså blive afviklet på samme måde inden for banksamarbejdet og

uden for banksamarbejdet, og det syntes hun var vigtigt af hensyn til de ensartede kon-

kurrencevilkår. Bankunion eller ej sikrer det indre marked og konkurrencen forbrugerne

de bedste priser.

574

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

Punkt 2. Genregistrering af køretøjer

KOM (2012) 0164

KOM (2012) 0164 – bilag 2 (samlenotat)

Skatteministeren:

Forslaget drejer sig om genregistrering af køretøjer. EU-

Kommissionen har den 4. april 2012 stillet forslag til en forordning om forenklede regler

for overførsel i det indre marked af motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden med-

lemsstat. Forslaget har til formål at styrke det indre marked ved at gøre det enklere at få

genregistreret et køretøj, der overføres fra en anden medlemsstat. Forslaget består af to

hovedelementer: dels regler om i hvilken medlemsstat et køretøj kan registreres, dels

regler for procedurer for genregistrering af køretøjer.

Reglerne om, hvor et køretøj kan registreres, bygger på, hvor indehaveren af registre-

ringsattesten er hjemmehørende. Det er imidlertid op til den enkelte medlemsstat at be-

stemme, hvem der i den stat er indehaver af registreringsattesten. Dermed løser den fo-

reslåede bestemmelse ikke den nuværende konflikt mellem modstridende kriterier i med-

lemsstaterne for, hvor et køretøj skal registreres. Eksempelvis er indehaveren af registre-

ringsattesten i nogle stater køretøjets ejer, i andre stater er det køretøjets bruger.

Med reglerne om, hvor et køretøj kan registreres, lægges der i øvrigt op til, at køretøjer i

visse situationer skal kunne bruges i andre stater uden genregistrering. Hermed åbner

forslaget op for, at en leasingvirksomhed skal kunne lease biler over hele Europa med

registrering af køretøjerne i den stat, hvor leasingvirksomheden er hjemmehørende. Dette

kolliderer imidlertid med, at det som nævnt er op til den enkelte stat at bestemme, hvem

der er indehaver af registreringsattesten, og dermed om et køretøj, der bruges i staten,

skal registreres. Et køretøj beskattes i praksis i det land, hvor køretøjet er registreret.

Danmark har i den henseende den højeste beskatning af køretøjer i Europa. Dermed ud-

gør denne del af forslaget en trussel mod det danske skatteprovenu fra beskatning af

køretøjer.

Tilsvarende kan forslaget have visse miljømæssige konsekvenser, hvis det medfører, at

der kommer flere udenlandsk registrerede biler i Danmark, som ikke er underlagt den

nuværende regulering af luftforurening og CO

via danske afgifter på biler.

Procedurereglerne bygger i det væsentligste på, at medlemsstaterne skal genbruge de

oplysninger, der er i medlemsstaterne om et køretøj. Overføres et køretøj eksempelvis fra

en medlemsstat til en anden, skal importlandet ved genregistrering af køretøjet indhente

de oplysninger, der er registreret om køretøjet i eksportlandet. Den, der begærer genregi-

streringen, skal således blot fremvise køretøjets registreringsattest. Myndighederne gør

så resten af arbejdet. Hermed aflastes borgere og virksomheder ved genregistrering af

køretøjer.

I proceduredelen indgår i øvrigt: forslag om en frist på 30 dage for registrering af et køre-

tøj ved tilflytning til en anden medlemsstat, forslag om midlertidig registrering på op til 30

dage ved køb af et køretøj i udlandet og endelig forslag om erhvervsmæssig køretøjsre-

gistrering.

575

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

Disse procedureregler vurderes at kunne give den danske stat et mindreprovenu fra be-

skatning af køretøjer på omkring 10 mio. kr. årligt primært på grund af senere registrering

af køretøjer i Danmark.

Det tidligere EU-formandskab lod i december 2013 forslaget omskrive fra en forordning til

et direktiv efter ønske fra en bred kreds af medlemsstater. Det øger medlemsstaterne

mulighed for at vælge nationale løsninger. På grundlag af dette udkast til et direktiv har

formandskabet ved årsskiftet indledt forhandling med Europa-Parlamentet om forslaget

bortset fra den del af forslaget, der regulerer, hvor et køretøj kan registreres. Der forven-

tes en hurtig afslutning på disse forhandlinger.

Regeringen støtter intentionerne om at forenkle procedurerne for genregistrering af

køretøjer. Regeringen kan derimod ikke støtte Kommissionens forslag til en regulering af,

hvor et køretøj kan registreres. Regeringen lægger afgørende vægt på, at et køretøj kan

registreres, hvor det bruges. Kommissionens forslag sikrer ikke, at dette kan ske. Rege-

ringen søger dermed mandat til, at Danmark ikke støtter forslaget på grund af forslagets

potentielle negative statsfinansielle konsekvenser. Men udgår bestemmelsen om, hvor et

køretøj kan registreres, kan regeringen støtte forslaget.

Pia Adelsteen

var glad for, at det tegnede til et nej til et EU-forslag. Hun forstod ikke,

hvorfor Rådets Juridiske Tjeneste havde slået fast, at forslaget ikke havde noget med

beskatning at gøre, for det vil netop have indflydelse på, hvordan man fører den danske

skattepolitik. Hun spurgte, om der var tale om fri bevægelighed for biler. Og hvad var risi-

koen for, at forslaget ville blive gennemført, og at Danmark dermed må rette ind? Hun

undrede sig over, at man tager initiativ til regler på området, hvis det ikke er, fordi man

ønsker Europas Forenede Stater og en fælles skattepolitik. Pia Adelsteen gjorde op-

mærksom på, at der i forslaget stod, at man kan vælge nationale eller nye, særlige EU-

nummerplader, uanset hvor en bil bliver genregistreret. Opfinder man nu en ny United

States of Europe-nummerplade?

Jakob Ellemann-Jensen

var fristet til at kaste sig ud i et forsvar for forslaget i den hen-

sigt at komme begejstrede bilejere i møde, men han måtte erkende, at det ville være en

vanskelig opgave at finde det betragtelige beløb, der bliver kradset ind på registeringsaf-

gifter, andetsteds. Han mente i modsætning til regeringens samlenotat ikke, at det var

svært at vurdere, i hvilken udstrækning muligheden for at lease en bil i et andet og køre i

den i Danmark ville blive udnyttet. Muligheden for at undgå registreringsafgifter ville nok

blive tæt på hundrede procent udnyttet. Derfor bakkede Venstre op om regeringens for-

handlingsoplæg og om at lade reglerne indgå i et direktiv i stedet for i en forordning.

Kommissionen havde foreslået regler for, hvor man kan registrere køretøjer, og i den for-

bindelse kriterier for at afgøre den sædvanlige bopæl. Gælder kriterierne til at afgøre den

sædvanlige bopæl kun for bilejere, eller gælder de universelt? Forslaget indeholdt befø-

jelser til at vedtage delegerede retsakter. Hvad omfattede de?

Mette Bock

syntes for en gangs skyld, at EU havde taget et lovgivningsmæssigt initiativ,

som i sin helhed var rigtig godt. Det betød imidlertid, at Liberal Alliance ikke kunne støtte

regeringens mandat, idet partiet var imod regeringens forbehold og uenig i de elementer,

576

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

som regeringen lægger afgørende vægt på. Mette Bock ville gerne vide, hvad indholdet

af de delegerede retsakter kan være.

Nikolaj Villumsen

mente, at det på nationalt niveau fortsat skal være muligt at fastsætte

regler for bilafgifter og for miljøhensyn. Delte regeringen Kommissionens målsætning om

at styrke det indre marked ved at udvide kørsel i andre lande uden omregistrering? Det

ville nemlig betyde, at Danmark ikke kan have et andet registreringssystem end i andre

lande, hvilket han fandt bekymrende. Han anså det dog for positivt, at regeringen lægger

vægt på, at forslagets artikel 3 ikke skal vedtages i den foreslåede form, men betød det,

at regeringen ønskede den artikel ud, eller kunne regeringen acceptere den i en anden

form? Hvilke konsekvenser regnede regeringen med at forslaget uden artikel 3 vil få for

regeringens målsætning om at omlægge bilafgifter, en målsætning som også er delt af

Enhedslisten? Dertil ville han gerne vide, om man vil kunne købe en bil i Danmark, indre-

gistrere den i Tyskland og efterfølgende tage til Danmark og omregistrere den. Og vil

man kunne kræve fuld dansk registreringsafgift, når bilen omregistreres?

Skatteministeren

svarede Pia Adelsteen, at konklusionen fra Rådets Juridiske Tjeneste

bygger på, at de foreslåede regler formelt set ikke vedrører skat. Han gav hende dog ret i,

at berøringen med skattesystemet gælder i det danske tilfælde, hvor man har registre-

ringsafgifter som et skattemæssigt provenu. Tre lande i EU har ikke registeringsafgifter,

men der er andre lande, der deler Danmarks bekymring om det provenumæssige tab.

Ministeren gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at forslaget er ændret til et direktiv.

Hvad angår nummerplader, havde han forstået det således, at den særlige europæiske

nummerplade skal anvendes ved grænseoverskridende kørsel og kun i forbindelse med

den midlertidige registrering på 30 dage.

Ministeren kunne nikke genkendende til ønsket om billigere biller. Det ville mange dan-

skere helt sikkert slutte op om, men han var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at det

ville give nogle økonomiske udfordringer for den danske statskasse og lange politiske

drøftelser om, hvor det anseelige milliardbeløb skal skaffes fra. Han sagde i øvrigt, at den

sædvanlige bopæl var det sted, hvortil man har stærkest tilknytning.

Ministeren respekterede udmeldingen fra Mette Bock om, at Liberal Alliance ikke støttede

regeringens mandat, men at partiet ellers var positiv over for forslaget.

Det var korrekt, at der var nogle udfordringer på miljøsiden, svarede ministeren Nikolaj

Villumsen. Ministeren havde fået oplyst, at nye biler i Danmark i gennemsnit udleder 117

g CO

pr. kilometer, mens gennemsnittet i EU er på 135 g. Hvis Danmark tilsluttede sig

forslaget, måtte man formode, at de biler, der fremover beskattes, har et højere CO

udslip og dermed udgør en større miljømæssig belastning. Hvad angår konsekvenserne

uden artikel 3, oplyste ministeren, at det danske skattemæssige provenu fastholdes i form

af registreringsafgiften. Hans bud var, at der ville være bred opbakning til det i EU. Mini-

steren informerede endvidere om, at når man har overskredet prøveperioden på 30 dage,

skal køretøjet i henhold til de danske regler registreres i Danmark, og dermed skal man

betale dansk registreringsafgift. Ministeren kunne oplyse Jakob Ellemann-Jensen og Met-

577

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

te Bock om, at de delegerede retsakter handlede om hvilke oplysninger der kan udveks-

les mellem landene.,

Pia Adelsteen

mente, at det var latterligt at tale om fri bevægelighed for biler, vel vidende

at forslaget karambolerer med skattelovgivninger i de enkelte lande. Dansk Folkeparti var

bekymret for, at forslaget sætter den frie bevægelighed over alt muligt andet, der burde

være national kompetence, og man kunne dermed ikke støtte regeringens forhandlings-

oplæg. Hun håbede, at forslaget ville få om end ikke en stille død, så bare en død.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man definerer den sædvan-

lige bopæl på en universel måde, der gælder for borgerne generelt.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten var imod forslaget af den principielle grund, at

EU ikke skal blande sig i nationale skatter og afgifter. Han roste ministeren for at sætte

foden ned over for artikel 3.

NOT

Skatteministeren svarede Pia Adelsteen, at han ikke kunne afgøre, om artikel 3 ville få en

stille død eller ej, men at han havde gjort det klart, hvad der var regeringens holdning til det.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde han, at begrebet sædvanlig bopæl også var kendt fra ind-

komstbeskatningen, men at han ville svare skriftligt på, om det også gjaldt på andre områder.

Formanden

ville gerne have flere oplysninger om rækkevidden af indholdet i de delege-

rede retsakter og lod ministeren vide, at han i teknisk indviklede sager havde mulighed for

at give ordet til sine embedsmænd, så udvalget kunne få uddybet indholdet af retsakter-

ne. Udvalget var optaget af det skred, der sker, ved at politiske afgørelser bliver lagt over

som en delegeret retsakt.

Claus Kargo, chefkonsulent i skatteministeriet

forklarede, at forslaget fra Kommissio-

nen i sin oprindelige form indeholdt et bilag med en udtømmende opremsning af de op-

lysninger, der kunne udveksles mellem landenes registreringsmyndigheder. I november

eller december måned 2013 blev den del af forslaget ændret, så man i stedet for at have

en selvstændig opremsning af oplysninger henviste til allerede gældende EU-retsakter,

hvori den findes. Overvejelserne i rådsarbejdsgruppen går på, hvorvidt den delegerede

retsakt helt kan undgås, idet listen nu er nede på fem eller maksimalt ti oplysninger.

Formanden

spurgte til regeringens syn på det.

Skatteministeren

sagde, at regeringen fandt det fornuftigt at lade den delegerede retsakt

udgå.

Formanden

takkede for afklaringen og konkluderede, at der ikke var et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten

havde ytret sig imod det.

578

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

Punkt 3. Samråd med skatteministeren vedr. samrådsspørgsmål C om

arbejdsudlejeskat

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål C

Samrådsspørgsmål C

”Hvilke initiativer vil ministeren tage i forhold til den nye arbejdsudlejeskat for at sikre, at

it-arbejdspladser forbliver i Danmark, jf. den kritik it-branchen og andre har rettet mod

arbejdsudlejeskatten i Berlingske Business den 12. december 2013, og vil ministeren,

ligesom på transportområdet, udarbejde et styresignal for it-branchen, hvori det gøres

klart, hvornår der er tale om arbejdsudleje, og hvornår der ikke er? Der henvises til Ber-

lingske Business den 12. december 2013, side 4: ”it-branchen presses af ny skat.”

Eva Kjer Hansen

begrundede samrådsspørgsmålet med, at det var en opfølgning på et

samråd i juni 2013 med den daværende skatteminister, hvor fokus dengang var på trans-

portbranchen, og hvor skatteministeren i sin besvarelse havde nævnt en række eksem-

pler fra andre sektorer. Derfor var hun overrasket over, at mange brancher nu siger, at de

fortsat har problemer med arbejdsudlejeskat, og at man ikke har valgt at drøfte det med

de brancher, ligesom man har det med transportbranchen.

Skatteministeren:

Lad mig begynde med at sige tak for, at jeg får lejlighed til at redegøre

for spørgsmålet om beskatning ved international arbejdsudleje her over for Europa-

udvalget. Min forgænger som skatteminister havde for omkring et halvt år siden lejlighed

til at redegøre for problemstillingen i relation til transporterhvervet, og nu beder udvalget

mig om at gøre det samme, for så vidt angår it-branchen.

Lad os meget kort opsummere, hvad der forstås ved international arbejdsudleje, og hvor-

for vi har sådanne regler. Der er tale om international arbejdsudleje, når en arbejdsgiver i

udlandet stiller en medarbejder til rådighed for en arbejdsgiver her i Danmark. Det vil si-

ge, at medarbejderen reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Det helt typiske

eksempel er et vikarbureau. Medarbejderen er formelt ansat i vikarbureauet, men reelt

arbejder han for den arbejdsgiver, der har bestilt en vikar. Hvorfor er det så et problem i

en international sammenhæng? Det er det, fordi en udenlandsk arbejdsgiver kan sende

en medarbejder på opgave i Danmark i op til 6 måneder, uden at den pågældende skal

betale dansk skat. Hvis medarbejderen i stedet er ansat af en dansk arbejdsgiver, skal

der betales dansk skat fra dag et. Ved at skyde en formel udenlandsk arbejdsgiver ind

mellem den danske arbejdsgiver og den udenlandske arbejdstager vil man med andre

ord kunne omgå dansk beskatning i op til et halvt år, hvis ikke man har regler om skat ved

arbejdsudleje. Medarbejderen kan arbejde i Danmark, men medarbejderen skal kun beta-

le den måske langt lavere skat, der er gældende i den pågældendes hjemland. Ved be-

skatning ved arbejdsudleje ser man på realiteterne. Man ser på, hvem den reelle ar-

bejdsgiver er, og hvis den reelle arbejdsgiver er dansk, skal der betales arbejdsudleje-

skat. Og det skal der uanset det formelle ansættelsesforhold til en arbejdsgiver i udlandet.

579

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

Hvorfor skal vi have regler for, at der skal betales skat i Danmark, når der er tale om ar-

bejdsudleje? Det skal vi, fordi medarbejdere, der udfører arbejde i Danmark for en dansk

arbejdsgiver skal beskattes på lige vilkår. Dette handler også om social dumping. Vi vil

ikke acceptere, at folk kan komme udefra og arbejde på andre vilkår end dem, der er

gældende i Danmark. Det gælder lønnen, det gælder arbejdsmiljøet, og det gælder også

skatten. Udenlandsk arbejdskraft er velkommen i Danmark, men det skal være på de be-

tingelser, som gælder her.

Hvis jeg kort må opholde mig ved transporterhvervet, som bliver nævnt i spørgsmålet, har

det sin særlige historie i relation til arbejdsudlejereglerne. Transporterhvervet er langt hen

ad vejen en form for spotmarked, hvor transportydelser købes og sælges som en helt

naturlig del af erhvervsudøvelsen. Samtidig havde der med eller uden grund bredt sig den

opfattelse, at der var tale om arbejdsudleje i snart sagt enhver situation, hvor en dansk

vognmand videresolgte en transport til en udenlandsk vognmand. Der var et behov for at

få gjort det klart, hvornår det er arbejdsudleje, og hvornår det ikke er. Det blev gjort med

et såkaldt styresignal, som SKAT udsendte efter drøftelser med branchen.

Jeg er fuldt ud opmærksom på, at reglerne om beskatning ved arbejdsudleje har skabt

usikkerhed, bl.a. i it-branchen. Det er ikke altid klart, hvornår der foreligger arbejdsudleje,

og hvornår der er tale om det, som vi kalder entreprisekontrakter, altså kontrakter indgået

mellem to selvstændige virksomheder. Reglerne forudsætter en konkret vurdering af afta-

lerne i det enkelte arbejdsforhold med henblik på at fastlægge, hvem der er den reelle

arbejdsgiver. Som altid, når der er tale om ny lovgivning, skal der etableres en praksis.

Flere brancheforeninger har været i dialog med SKAT om reglerne, og mange virksom-

heder har fået afklaret konkrete spørgsmål ved at få et bindende svar fra Skatterådet. Jeg

anerkender imidlertid, at der fortsat er stor usikkerhed blandt virksomhederne om fortolk-

ningen af reglerne.

Det er vanskeligt at detailregulere området ved lovgivning. Arbejdsudlejereglerne bygger

på et regelsæt, som er tilvejebragt i OECD-regi. Nærmere bestemt drejer det sig om

kommentarerne til dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om beskatning af løn-

indkomst. De blev revideret i 2010, og de ligger til grund for de regler, som vi har indført i

Danmark. For at der kan være tale om arbejdsudleje, skal arbejdet udgøre en integreret

del af den danske virksomhed. Jeg forstår, at det kan volde problemer at fastslå, hvornår

et stykke arbejde udgør en integreret del af en virksomhed. Derfor opstiller OECD en

række hjælpekriterier, som skal tages i anvendelse ved afgørelsen af, om der er tale om

arbejdsudleje.

De kriterier er, som følger:



Hvem har retten til at instruere medarbejderen om, hvordan arbejdet skal udfø-

res?

Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?

Hvem stiller de nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for medar-

bejderen?

580

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014



Hvem har retten til at bestemme, hvem der skal udføre arbejdet, og hvem kan i

givet fald afskedige den pågældende fra arbejdet?

Hvem fastlægger medarbejderens arbejdstider og ferier?

Det her er ikke en udtømmende liste over de forhold, der skal tages i betragtning. Der

indgår en lang række faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller ej,

og man skal selvfølgelig se på den konkrete situation. Udgangspunktet for fastlæggelsen

af praksis skal imidlertid være de nævnte OECD-principper.

Jeg mener, at arbejdsudlejereglerne er nødvendige for at sikre, at der betales dansk skat,

når en udenlandsk medarbejder reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Det

er ærgerligt, at reglerne har givet anledning til så stor kritik fra erhvervslivet på baggrund

af, hvad jeg opfatter som stor usikkerhed om, hvordan reglerne skal fortolkes. Det skal vi

selvfølgelig finde en løsning på.

Som jeg har forstået det, er der tale om en generel usikkerhed blandt virksomhederne om

fortolkningen af reglerne, som bør afklares generelt til gavn for alle. SKAT er derfor ved at

udarbejde et generelt styresignal om arbejdsudlejereglerne, som skal tydeliggøre, hvor-

når der foreligger arbejdsudleje. De relevante brancher vil blive inddraget i udarbejdelsen

af styresignalet, og jeg forventer, at et udkast vil kunne præsenteres for brancherne i lø-

bet af en måneds tid.

Jeg vil gerne tilføje to ting. Den første er, at arbejdsudlejereglerne er kommet for at blive.

Ændringen af arbejdsudlejereglerne er en del af en politisk aftale mellem regeringen,

Venstre og Det Konservative Folkeparti og indgik som en del af finansieringen af skatte-

reformen fra 2012. Jeg er som sagt enig i, at der er behov for at tydeliggøre reglerne,

men vi skal samtidig holde fast i, at når en udenlandsk medarbejder reelt arbejder i Dan-

mark for en dansk arbejdsgiver, skal der betales dansk skat.

Den anden ting er den ret banale, at hvis en it-virksomhed eller en anden virksomhed

indretter sig sådan, at der foreligger arbejdsudleje, så skal der også betales arbejdsudle-

jeskat. Skattereglerne er generelle, og det gælder også for arbejdsudlejereglerne. Men

jeg er som sagt helt enig i, at der er behov for en tydeliggørelse af reglerne. Jeg forven-

ter, at det styresignal, som SKAT er ved at udarbejde, vil give virksomhederne større sik-

kerhed for, hvornår der foreligger arbejdsudleje. Dog forventer jeg ikke, at kritikken vil

forstumme helt, da der fortsat – helt efter hensigten – vil være flere tilfælde, der bliver

omfattet af arbejdsudlejereglerne, efter ændringerne i forbindelse med skattereformen.

Men jeg tror på, at der gennem dialog med brancherne kan skabes en rimelig sikkerhed

for forståelsen af reglerne.

Eva Kjer Hansen

kvitterede for, at ministeren anerkendte problemet, at han og SKAT vil

inddrage virksomhederne i udviklingen af styringsmodeller, og at der bliver lovet handling

inden for en måned. Det undrede hende dog, at der skulle gå så lang tid, og at der måtte

indkaldes til samråd. Men nu blev der bebudet handling, og hvis alle ministre var så hand-

lingsdygtige, når de blev kaldt i samråd, som skatteministeren, kunne samrådene gå en

581

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-14

16. Europaudvalgsmøde 24/1 2014

del hurtigere, mente hun. Eva Kjer Hansen havde to opfølgende spørgsmål: Hvilken

kommunikation har der været med Kommissionen siden samrådet i juni 2013? På medi-

erne forstod hun, at en række lande havde kritiseret Danmarks fortolkning af arbejdsudle-

jebeskatningen, og hun ville gerne vide, om det havde ført til klager hos Kommissionen.

Eva Kjer Hansen ville gerne sikre sig, at det var blevet drøftet med Kommissionen, og at

Kommissionen accepterer Danmarks fortolkning af reglerne. Hun bad derudover regerin-

gen vurdere, hvordan reglerne fortolkes i de andre OECD-lande, så Danmarks fortolkning

bedre kan vurderes. Eva Kjer Hansen tilkendegav, at ministeren gerne måtte svare skrift-

ligt og grundigt.

Skatteministeren

sagde, at regeringen havde været opmærksom på problemet. Nogle

virksomheder havde troet, at reglerne forhindrer, at man holder møder i Danmark. Der er

altså brug for et klart styresignal, så alle kan forstå reglerne. Udviklingen af styresignalet

sker ikke på baggrund af samrådet, men fordi det er vigtigt for regeringen at give virk-

somhederne ordentlige retningslinjer. Ministeren fortalte, at Tyskland har spurgt til de

danske arbejdsudlejeregler, som Danmark så har redegjort for. Det er en almindelig

fremgangsmåde. Han var ikke bekendt med tilfælde, hvor Danmark og Tyskland har dis-

kuteret, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje. Ministeren ville vende tilbage skriftligt med

svar på spørgsmålet om OECD-landenes fortolkning af reglerne. Det mest praktiske ville

være, hvis udvalget stillede et skriftligt spørgsmål, når styresignalet er fastlagt.

Mødet sluttede kl. 12.55

582