Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 526
Offentligt
1381292_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri
Sagsnr:14-7140-000010/
Den 13. juni 2014
FVM 291
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om udkast til discardplan for indførelse af landingsforpligtelsen i industrifiske-
riet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (delegeret retsakt)
Resumé
Det Regionale Samarbejdsforum om Fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningengrup-
pen)
1
har udarbejdet udkast til fælles henstilling om udformningen af den discardplan,
som skal sikre, at udsmidsforbuddet for industrifiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
kan gennemføres i overensstemmelse med den nye grundforordning for den fælles fiske-
ripolitik. På baggrund af en fælles henstilling fra Scheveningengruppen skal Kommissio-
nen udarbejde forslag om indførelsen af udsmidsforbuddet, der vedtages som delegeret
retsakt. Det forventes, at Scheveningengruppens formandskab fremsender forslaget til
Kommissionen inden den 25. juni 2014, således at Kommissionens delegerede retsakt fo-
religger, når landingsforpligtelsen træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2015.
Baggrund
I henhold til artikel 15, stk. 1, i den nye grundforordning (forordning 1380/2013) for den
fælles fiskeripolitik vil der pr. 1. januar 2015 være en landingsforpligtigelse for en række
fiskerier. Forordningen lægger op til et udvidet regionalt samarbejde mellem medlems-
stater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i geografiske områder inden for
rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med hjemmel i
artikel 18 fremsende en fælles henstilling om indholdet af en plan for gennemførelse af
udsmidsforbuddet til Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund af den fælles hen-
stilling vedtage en endelig discardplan indeholdende de elementer, som i henhold til
grundforordningen kan inkluderes i en discardplan.
Forslaget til discardplan vedtages af Kommissionen med hjemmel i grundforordningen,
særligt artikel 15, stk. 6, i overensstemmelse med artikel 18 som en delegeret retsakt,
der kan gælde op til tre år. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-
Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for
indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet
eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med simpelt flertal. Rå-
det træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal. Kommissionen forventer, at
forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka tre måneder efter den fælles hen-
stilling er modtaget officielt af Kommissionen.
1
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat. Gruppen er drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles
henstillinger på fiskeriområdet, og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af planer for implementeringen af
udsmidsforbuddet. Kommissionen deltager ad hocdiscard.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381292_0002.png
2
Nærhedsprincippet
Forslaget vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærheds-
princippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Med reformen af den fælles fiskeripolitik indgår det regionale samarbejde mellem med-
lemsstaterne som et centralt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles henstillin-
ger/forslag inden for fiskeriforvaltningen. Scheveningengruppen består af de medlems-
stater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Schevenin-
gengruppen har udarbejdet et udkast til fælles henstilling til Kommissionen om en
discardplan for fiskeriet efter industriarterne brisling, sperling og tobis i Nordsøen, Ska-
gerrak og Kattegat.
En discardplan skal i henhold til grundforordningen art. 15, stk. 5, indeholde følgende
elementer:
Specifikke bestemmelser for fiskeri eller arter, omfattet af udsmidsforbuddet.
Specifikke undtagelser fra udsmidsforbuddet for så vidt angår arter, som ifølge vi-
denskabelig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate.
Bestemmelser
om særlige undtagelser (”de minimis”)
2
.
Bestemmelser om fangstdokumentation.
Hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrel-
ser.
Danmark varetager opgaven med koordinering af et udkast til fælles henstilling om indfø-
relse af udsmidsforbuddet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for industrifiskeri. Den re-
gionale koordination foregår inden for rammerne af Scheveningengruppen. Der lægges i
udkastet til fælles henstilling ikke op til anvendelse af undtagelser fra udsmidsforbuddet.
Det foreslås, at der ikke sættes nogle bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
3
for
arterne omfattet af planen, da en landingsforpligtelse gør disse overflødige. Der er heller
ikke i dag mindstemål for de omfattede arter.
Scheveningengruppen har nedsat en kontrolgruppe, som under dens arbejde med de pe-
lagiske fiskerier har foretaget en analyse af kontrolinstrumenter, som i givet fald kunne
anvendes for at overvåge efterlevelsen af landingsforpligtelsen, og kategoriseret disse ef-
ter effektivitet. Videre er der foretaget en risikovurdering af de pelagiske fiskerier efter
arter og flådesegmenter. Det er hensigten at foreslå de mest effektive kontrolinstrumen-
ter (elektronisk fjernovervågning og observatører) anvendt i de fiskerier, som vurderes
at have den højeste risiko. For så vidt angår industrifiskerierne må det antages, at en til-
svarende metode vil blive lagt til grund for anbefalingen af kontrolinstrumenter efter, at
der er foretaget en risikovurdering af industrifiskerierne, hvilket ikke er sket endnu. Der
2
mere fastsat grænse ikke skal fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal brin-
ges i land, men de skal dog registreres fuldt ud. Den overordnede bestemmelse fremgår af grundforordningen,
mens de nærmere betingelser fastlægges i discardplanerne.
3
Fisk under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse må i henhold til grundforordningen ikke sælges,
frembydes eller udbydes til salg til direkte konsum, og anvendelsen begrænses til andre formål, herunder fi-
skemel, fiskeolie, foder til selskabsdyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.
De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at visse fangster inden for en nær-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381292_0003.png
3
foreligger således ikke endnu et kontrolforslag. Dette er dog ikke nødvendigt for frem-
sættelse af planen.
I Scheveningengruppens udkast til henstilling lægges op til, at discardplanen holdes åben
for evaluering med henblik på justeringer af utilsigtede virkninger af forslaget, ikke
mindst i lyset af de mange usikkerheder, der knytter sig til en gennemgribende omlæg-
ning af fiskeriforvaltningen. Det fremgår også specifikt, at medlemsstaterne kan frem-
lægge andre forslag til undtagelser i tilfælde af høj overlevelse. Det bemærkes i øvrigt, at
en discardplan ifølge grundforordningen alene gælder for en 3-årig periode.
En række af de gældende tekniske bestemmelser og visse kontrolbestemmelser skal æn-
dres som følge af indførelse af udsmidsforbuddet men kan ikke gennemføres via discard-
planer.
Kommissionen har i ”omnibusforslaget” fremsat ændringsforslag med det formål,
at der per 1. januar 2015 ikke er lovgivningsmæssige hindringer af teknisk karakter for
indførelse af udsmidsforbuddet.
Udtalelse
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Konsekvenser
Der er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige
ved indførelse af udsmidsforbuddet, som er vedtaget i forbindelse med den nye grund-
forordning. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af ud-
smidsforbuddet vil have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhver-
vet. Det er vurderingen, at udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en mere effektiv og
bæredygtig anvendelse af ressourcerne.
I relation til den konkrete discardplan forudses der først og fremmest øgede udgifter til
administration og i relation til kontroldelen. Der vil endvidere være erhvervsøkonomiske
konsekvenser, der især vil afhænge af, hvordan kontroldelen tilrettelægges for industrifi-
skeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Høring
Scheveningengruppen har sendt det foreliggende udkast til høring i Det Rådgivende Råd
for Nordsøen og det Rådgivende Råd for pelagiske bestande. De danske interesseorgani-
sationer er blevet orienteret gennem CFP-Dialogforum
4
.
Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende be-
mærkninger:
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker generelt at indførelsen af
landingsforpligtelsen (discardforbuddet) er den mest betydelige ændring af fiskeriet siden
indførelsen af kvoter, og at dette får væsentlige konsekvenser for hvorledes man forval-
ter fiskeriet, men ikke mindst for økonomien i fiskeriet. Det anføres, at det med en be-
4
Fødevareministeriet har etableret et ad hoc CFP-Dialogforum med deltagelse af blandt andet fiskerierhvervet,
NGO’er og DTU Aqua, der skal medvirke til at forberede den praktiske implementering af
den fælles fiskerire-
form i regi af NaturErhvervstyrelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381292_0004.png
4
stemmelse i grundforordningen er sikret, at en overgang til landingsforpligtigelsen kan
ske på en fleksibel og rimelig måde.
DPPO bemærker, at når det gælder fiskeriet på pelagiske bestande, så er det helt afgø-
rende, at der ikke gøres forskel på fiskerne, selvom de kommer fra forskellige lande og
forskellige regioner. Med de foreliggende udkast til discardplaner lægges der ifølge DPPO
op til forskelsbehandling og diskrimination. DPPO minder om, at grundlæggende ændrin-
ger til EU's tekniske regler og kontrolregler, som er indeholdt i omnibusforslaget, og som
er en betingelse for, at landingsforpligtelsen kan indføres, endnu ikke er vedtaget.
DPPO finder i forhold til kontrol at det understøttes af troværdig, effektiv og ensartet
kontrol og dokumentation. Det er derfor ifølge organisationen meget utilfredsstillende, at
arbejdet blandt EU-landene om supplerende fiskerikontrol knyttet til indførelsen af lan-
dingsforpligtelsen ikke sker som en integreret del af den samlede pakke. Det understre-
ges, at det på kontrolområdet er det afgørende at der i det pelagiske fiskeri er ens regler
for alle EU fiskere og at de samme regler gælder for tredjelande.
Specifikt i forhold til discardplanen for industrifiskeriet bakker DPPO generelt op om ind-
holdet, givet de rammer, som følger af grundforordningen. Der henvises til, at der har
været en løbende dialog med fiskerisektoren på teknisk niveau i forbindelse med arbej-
det. DPPO anbefaler at der bør være en undtagelse fra landingsforpligtlsen for høj over-
levelse i not-fiskeriet efter brisling.
DPPO understreger, at den største udfordring i at indføre landingsforpligtelse i industrifi-
skeriet dog uden tvivl vedrører kvoteforvaltningen, ikke mindst med hensyn til hvordan
bifangster i industrifiskeriet skal håndteres forvaltningsmæssigt fremover.
Foreningen bemærker, at det er grundlæggende, at der snarest muligt sikres en afklaring
af, hvordan reglen om 9 % kvotefleksibilitet mellem arter må og skal anvendes og hvor-
vidt de eksisterende kvoteafskrivningsregler kan og vil blive videreført efter indførelse af
landingsforpligtigelsen.
Danmarks Fiskeriforening støtter generelt op om indholdet i discardplanen for fiskeriet
efter tobis, brisling og sperling til industriformål. Der henvises til, at der har været en lø-
bende dialog med fiskerisektoren på teknisk niveau i forbindelse med arbejdet samt med
de rådgivende råd. Danmarks Fiskeriforening finder dog, at der for fiskerier med passive
redskaber og helt konkret for notfiskeriet efter brisling på grund af høj overlevelsesevne
bør være en undtagelse fra discardforbuddet.
Danmarks Fiskeriforening bemærker, at der ikke er foreslået anvendelse af de minimis
reglen i forhold til industrifiskeriet. Danmarks Fiskeriforening finder det imidlertid vigtigt,
at man ikke afskærer sig muligheden for at kunne anvende de minimis konceptet i indu-
strifiskeriet fremover.
Foreningen minder om, at der fortsat
udestår de helt grundlæggende ændringer til EU’s
tekniske regler og kontrol-regler, som er indeholdt i det såkaldte omnibusforslag, og man
er bekymret for tidsperspektivet, når landingsforpligtelsen skal indføres fra den 1. januar
2015.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381292_0005.png
5
Foreningen finder det meget beklageligt, at arbejdet blandt EU-landene om supplerende
fiskerikontrol knyttet til indførelsen af landingsforpligtelsen ikke sker som en integreret
del af den samlede pakke. Så længe dette arbejde ikke er afsluttet, vil der være usikker-
hed omkring den samlede pakke for landingsforpligtelsen, hvilket ikke er acceptabelt.
Dertil kommer, at erhvervet skal have en passende tidsramme til at indordne sig de nye
regler, som følger med discardforbuddet.
Endelig understreger Danmarks Fiskeriforening, at den største udfordring i at indføre lan-
dingsforpligtelse i industrifiskeriet dog uden tvivl vil vedrøre kvoteforvaltningen, ikke
mindst med hensyn til hvordan bifangster i industrifiskeriet skal håndteres forvaltnings-
mæssigt fremover. Det er samtidig helt grundlæggende, at der snarest muligt sikres en
afklaring af, hvordan 9 % kvotefleksibilitetsreglen mellem arter må og skal anvendes og
hvorvidt de nuværende kvote-afskrivningsregler kan og vil blive videreført efter indførel-
se af landingsforpligtelsen.
Marine Ingredients Denmark bemærker generelt, at det er problematisk, at den nærmere
fortolkning af anvendelsen af en række helt centrale elementer af grundforordningens
bestemmelser om discardforbuddet, endnu ikke er afklaret. Foreningen finder det endvi-
dere problematisk, at revisionen af kontrolregler og tekniske regler ikke foregår sidelø-
bende med udarbejdelsen og vedtagelsen af discardplanerne, da revisionen af disse for-
slag er en betingelse for gennemførelsen af discardforbuddet og det fundament, som
discardplanerne burde hvile på.
Marine Ingredients Denmark støtter en regional tilgang til implementering af landingsfor-
pligtelsen, men de nuværende synes ikke at sikre lige vilkår for europæisk fiskeri og for-
arbejdning.
Specifikt i forhold til discardplanen for industrifiskeri, bemærker foreningen, at planen ik-
ke bidrager til at definere de nærmere vilkår for kvoteforvaltningen og udøvelsen af fi-
skeriet pr. 1. januar 2015. Det understreges, at en hurtigst mulig afklaring af den natio-
nale implementering af landingsforpligtelsen og de konsekvenser af det kommende lan-
dingsforbud, som ikke adresseres i den foreliggende discardplan, er meget vigtig. Det
drejer sig ikke mindst blandt andet om håndteringen af bifangster og anvendelsen af 9 %
reglen
.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som føl-
ger af den nye grundforordning.
Regeringen vil arbejde for at få et praktisk velfungerende udsmidsforbud, og for at reg-
lerne bliver så enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive som muligt.
Regeringen arbejder for en harmoniseret tilgang regionalt i forhold til dokumentation og
kontrol, idet regeringen fortsat ser kameraovervågning som et godt middel til at sikre en
effektiv kontrol til overholdelse af udsmidsforbuddet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Regeringen arbejder for at opnå en discardplan for industrifiskeriet i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat, der opfylder målene i reformen om den fælles fiskeripolitik i EU, herunder
en anvendelse af undtagelser, som er videnskabelig begrundet og som for så vidt angår
de minimis-undtagelser først anvendes, når andre muligheder er udtømte.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Scheveningen gruppens medlemsstater bliver enige om indholdet i den
fælles henstilling om discardplanen for industrifiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Katte-
gat, og det vurderes derfor, at der opnås tilslutning til Kommissionens senere forslag
herom.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er oversendt et orienterende notat om regionalt samarbejde indenfor den fælles fi-
skeripolitik til Folketingets Europaudvalg den 2. april 2014.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.