PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 575
Offentligt

Offentlig høring om vilkårene for beskyttelse af investeringer og

ISDS i TTIP

"Sådan udfylder du dette høringssvar"

På grund af længden af denne høring anbefaler vi kraftigt, at du printer høringsmeddelelsen og høringsdokumentet ud og

forbereder dine svar offline, inden du udfylder spørgeskemaet.

Det er ikke teknisk muligt at gemme dine svar i spørgeskemaet og vende tilbage til dem senere. Din onlinesession vil være åben i

90 minutter, hvor du kan indtaste dine svar.

For hvert svar er der en begrænsning på 4 000 tegn (1,5 side) inklusive mellemrum.

Høringen vil være tilgængelig online på engelsk fra i dag. Sidste frist for indgivelse af svar er tre måneder, efter at høringen bliver

tilgængelig på alle officielle EU-sprog. Fristen vil blive ajourført på høringswebstedet i overensstemmelse hermed.

Download databeskyttelseserklæringen

Download høringsmeddelelsen

Download høringsdokumentet

Spørgsmål med en asterisk

skal besvares.

1. OPLYSNINGER OM RESPONDENTEN

Åbenhed og fortrolighed

For at sikre en åben og gennemsigtig offentlige høring vil den rapport om bidragene, der bliver offentliggjort på GD Handels

websted, indeholde en liste med

navnene

på

alle

virksomheder

organisationer

, som vi har modtaget bidrag fra.

Enkeltpersoner/borgere,

som svarer på høringen,

bestemmer selv

, om de ønsker deres navne offentliggjort på denne liste ved at

sætte kryds i den relevante rubrik.

Derudover offentliggør vi også

bidragene

fra de virksomheder/organisationer

enkeltpersoner, som har givet deres tilladelse

dertil. Angiv venligst dit ønske:

1.1. Respondenttype

Jeg svarer på høringen på vegne af en virksomhed/organisation

Jeg svarer på høringen i mit eget navn (som borger/enkeltperson)

Dine oplysninger – virksomheder/organisationer

Oplysningerne er obligatoriske for virksomheder/organisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.1. Min virksomheds/organisations navn må offentliggøres sammen med mit bidrag.

Nej

1.1.2. Navn på virksomhed/organisation:

1.1.2. Navn på virksomhed/organisation – offentliggøres ikke:

1.1.3. Kontaktperson – offentliggøres ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.4. Kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer, e-mail) – offentliggøres ikke:

1.1.5 Hvad er din profil?

Akademisk

Virksomhed

Konsulentfirma

Advokatfirma

Ikke-statslig organisation

Erhvervsorganisation, der

repræsenterer EU-virksomheder

Statslig

institution/regeludstedende

myndighed

Fagforening/organisation, der

repræsenterer EU-fagforeninger

Ikke-statslig paraplyorganisation

Tænketank

Andet

1.1.5.1. Hvis du repræsenterer en virksomhed, hvor stor er den da?

Stor virksomhed (over 250

ansatte)

Mellemstor virksomhed (mellem

50 og 250 ansatte)

Lille virksomhed (mindre end 50

ansatte)

Mikrovirksomhed (mindre end

10 ansatte)

1.1.5.2. Hvis du repræsenterer en ikke-statslig organisation, hvor mange medlemmer har denne så?

1 - 25

25 - 100

100 - 500

mere end 500

ikke relevant

1.1.5.3. Hvis du repræsenterer en erhvervsorganisation, hvor mange medlemmer har denne så?

1 - 25

25 - 100

100 - 500

mere end 500

ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.5.4. Hvis du repræsenterer en erhvervsorganisation for virksomheder, bedes du angive følgende

oplysninger om medlemmerne: antal, navn på organisationer.

1.1.5.5. Hvis du tilhører en organisation, som repræsenterer flere ikke-statslige organisationer, bedes du

angive følgende oplysninger om medlemmerne: antal, navn på organisationer.

1.1.5.6. Hvis du har svaret "Andet", bedes du uddybe:

1.1.6. I hvilket land har din virksomhed/organisation hovedkvarter?

I et af EU28-medlemslandene

I USA

Et andet sted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.6.1. Angiv hvilket medlemsland:

Østrig

Kroatien

Danmark

Frankrig

Ungarn

Letland

Μalta

Portugal

Slovenien

Storbritannien

Belgien

Cypern

Estland

Tyskland

Irland

Litauen

Holland

Rumænien

Spanien

Bulgarien

Tjekkiet

Finland

Grækenland

Italien

Luxembourg

Polen

Slovakiet

Sverige

1.1.6.2. Hvis du har svaret "Andet", bedes du uddybe:

Dine oplysninger – enkeltpersoner

1.1.1. Mit navn må offentliggøres sammen med mit bidrag

Nej

1.1.1.1. Kontaktperson

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.1.1. Kontaktperson – offentliggøres ikke

1.1.1.2. Kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer, e-mail) – offentliggøres ikke:

1.1.2. Hvis du svarer som borger/enkeltperson, angiv da om du er:

EU-borger

Amerikansk statsborger

Andet

1.1.2.1. Hvis du svarede EU-borger, oplys da fra hvilken medlemsstat:

Østrig

Kroatien

Danmark

Frankrig

Ungarn

Letland

Μalta

Portugal

Slovenien

Storbritannien

Belgien

Cypern

Estland

Tyskland

Irland

Litauen

Holland

Rumænien

Spanien

Bulgarien

Tjekkiet

Finland

Grækenland

Italien

Luxembourg

Polen

Slovakiet

Sverige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.2.1. Hvis du har svaret "Andet", bedes du uddybe:

1.2. Dit bidrag

Jeg accepterer, at mit bidrag bliver offentliggjort på Europa-Kommissionens websted.

Nej

1.3. Inden for hvilket område/hvilken sektor ligger dine aktiviteter/interesser?

1.4. Registrering: Er du registreret i EU's åbenhedsregister?

Nej

1.5. Har du allerede investeret i USA?

Nej

2. SYNSPUNKTER OM DEN FORESLÅEDE TEKST, SOM SKAL ANVENDES SOM

GRUNDLAG FOR INVESTERINGSFORHANDLINGERNE MED USA

A. Grundlæggende bestemmelser om investeringsbeskyttelse

INDLEDNING

Investeringsbeskyttelsesregler består af et begrænset antal standarder, der garanterer, at regeringer respekterer visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlæggende principper, som en udenlandsk investor kan henholde sig til i forbindelse med investeringsbeslutninger. Disse

grundlæggende principper for behandlingen af investorer afspejles i de rettigheder, som regeringer sikrer deres egne borgere og

virksomheder (f.eks. ingen ekspropriation uden erstatning, adgang til retlig prøvelse, beskyttelse mod afpresning, chikane og

diskrimination), men som ikke nødvendigvis altid gælder for udlændinge og udenlandske virksomheder. Samtidig skal udenlandske

investorer ligesom de indenlandske til fulde overholde lovgivningen i værtslandet.

Det overordnede formål med internationale investeringsaftaler er at sikre, at værtslandet for en investering behandler udenlandske

investorer i overensstemmelse med disse grundlæggende principper, samtidig med at landet bibeholder retten til at træffe

foranstaltninger i offentlighedens interesse i det omfang, det finder hensigtsmæssigt.

EU's konkrete mål med sine handels- og investeringsaftaler og med afsnittet om investeringsbeskyttelse i TTIP er at øge balancen

mellem investeringsbeskyttelse og retten til at regulere ved at præcisere og forbedre de grundlæggende regler for

investeringsbeskyttelse. Det er også EU's mål at bevare staternes ret til at træffe foranstaltninger med legitime politiske mål for øje.

Det betyder mere præcist, at EU vil indføre moderne og innovative regler, der præciserer betydningen af de standarder for

investeringsbeskyttelse, som tidligere har givet anledning til bekymringer. Det gælder især: rimelig og retfærdig behandling (som i

EU's strategi vil blive begrænset til en lukket liste over grundlæggende investorrettigheder) og indirekte ekspropriation (som i EU's

strategi har til formål at sikre, at foranstaltninger, der er truffet med legitime politiske mål for øje, ikke kan blive betragtet som

indirekte ekspropriation). I EU's strategi for forhandlingerne indgår retten til at regulere som et grundlæggende princip. EU ønsker

også at sikre, at alle nødvendige undtagelser og den nødvendige beskyttelse er på plads, således at den offentlige politik gives det

nødvendige manøvrerum til f.eks. at håndtere en finansiel krise.

EU's strategi forklares yderligere via de følgende baggrundsoplysninger og spørgsmål. Vi beder dig om dine kommentarer og

forslag til alle de relevante emner. Hvert emne uddybes ved hjælp af eksempler i form af referencetekster, som er taget fra andre

investeringsaftaler og fra den strategi, der blev udarbejdet i forhandlingerne mellem EU og Canada (CETA), som er den seneste

tekst, EU har forhandlet.

Spørgsmål 1: Anvendelsesområde for de grundlæggende regler om

investeringsbeskyttelse

Forklaring af problemstillingen

Aftalens anvendelsesområde besvarer et centralt spørgsmål:

Hvilken type investeringer og investorer bør beskyttes?

Vores svar

er, at investeringsbeskyttelse bør gælde de

investeringer

investorer

, som

har foretaget

en investering i overensstemmelse

med lovgivningen i det land, som de har investeret i.

Strategi i de fleste investeringsaftaler

Mange internationale investeringsaftaler indeholder brede bestemmelser, der definerer investorer og investeringer.

I de fleste tilfælde er definitionen af investeringer

bevidst bred

, da en investering ofte er en kompleks transaktion, der omfatter

en lang række aktiver, f.eks. grunde, bygninger, maskiner, udstyr, intellektuel ejendomsret, kontrakter, licenser, aktier,

obligationer og forskellige finansielle instrumenter. Samtidig omhandler de fleste bilaterale investeringsaftaler investeringer

foretaget i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Denne metode har fungeret godt og har gjort det muligt for

voldgiftsinstanser med ansvar for ISDS at

nægte investeringsbeskyttelse

til investorer, som

ikke har respekteret

lovgivningen i værtslandet

, da de foretog deres investering (f.eks. ved at strukturere investeringen på en sådan måde, at klare

forbud i værtslandet omgås, eller ved at foretage en investering på bedragerisk vis eller ved hjælp af bestikkelse).

I mange investeringsaftaler henviser

definitionen af en investor

blot til fysiske eller juridiske personer hos den anden part i

aftalen uden yderligere nuancering. Dette har i nogle tilfælde gjort det muligt for såkaldte

postkasseselskaber eller

skuffeselskaber

, der ejes eller kontrolleres af statsborgere, som det ikke er hensigten, at aftalen skal beskytte, og som ikke har

nogen reelle forretningsaktiviteter i det berørte land, at bruge investeringsaftaler til at indbringe sager for ISDS-instanser.

EU's mål og strategi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU ønsker at undgå misbrug. Dette kan primært opnås ved at gøre definitionen af en investor mere præcis, og på den måde

udelukke såkaldte skuffe- og postkasseselskaber, der ejes af tredjelandes statsborgere, fra aftalen: for at blive regnet for en

legitim investor fra en af aftaleparterne skal en juridisk person have betydelige forretningsaktiviteter inden for den pågældende

aftaleparts område.

Samtidigt ønsker EU at

støtte sig til tidligere traktatpraksis

, der har givet gode resultater. Henvisningen til investeringer

foretaget i overensstemmelse med den gældende lovgivning er ét eksempel. Et andet er præciseringen af, at beskyttelsen kun

omfatter situationer, hvor investorerne allerede har bundet betydelige investeringer i værtslandet – og ikke bare det stadie, hvor

de planlægger at gøre det.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til de mål og den strategi, der er udstukket i forhold til omfanget af de grundlæggende

bestemmelser om investeringsbeskyttelse i TTIP – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget

som reference?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 2: Ikke-forskelsbehandling af investorer

Forklaring af problemstillingen

I henhold til standarderne for ikke-forskelsbehandling af investorer er en stat, der er part i aftalen, forpligtet til at behandle

udenlandske investorer fra den anden part på samme måde som sine egne investorer (national behandling) og på samme måde,

som den behandler investorer fra andre lande (mestbegunstigede nationer). Derved sikres

ensartede vilkår

for udenlandske og

lokale investorer og investorer fra andre lande. Hvis et bestemt kemisk stof f.eks. viser sig at være giftigt, og staten beslutter at

forbyde det, må staten således ikke begrænse dette forbud til kun at gælde udenlandske virksomheder og samtidig tillade

indenlandske virksomheder at fortsætte med at producere og markedsføre dette stof.

Der kan være krav om ikke at forskelsbehandle, når en udenlandsk investor har foretaget investeringen i overensstemmelse med

den gældende lovgivning (

efter etablering

), men kravene kan også omfatte betingelserne for denne investors adgang til

markedet i værtslandet (

forud for etablering

Strategi i de fleste eksisterende investeringsaftaler

Standarderne for national behandling og mestbegunstigelse (MFN) anses for at være

centrale bestemmelser

investeringsaftaler, og derfor er de gennemgående blevet brugt i sådanne aftaler, selvom indholdet har varieret en smule.

For så vidt angår

national behandling

, tillader mange investeringsaftaler ikke staterne at behandle udenlandske og

indenlandske investorer forskelligt, når førstnævnte

allerede er etableret

på en parts territorium. Der er dog nogle aftaler, der

tillader en sådan forskelsbehandling i et begrænset antal sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For

mestbegunstigelse

gælder, at de fleste investeringsaftaler ikke præciserer, om udenlandske investorer har ret til at

påberåbe sig processuelle eller materielle bestemmelser i andre tidligere eller fremtidige aftaler, som værtslandet indgår.

Investorer får derved potentielt mulighed for at påberåbe sig en hvilken som helst rettighed i en anden aftale, som de anser for

mere fordelagtig. Dette vil endda kunne betyde, at der kan anvendes en helt ny standard for beskyttelse, som ikke fandtes i den

oprindelige aftale. I praksis omtales dette normalt som "

import af standarder

EU's mål og strategi

EU mener principielt, at

etablerede investorer ikke må udsættes for forskelsbehandling

, når de har etableret sig på

værtslandets område, men anerkender samtidig, at det i visse sjældent forekommende sager og i nogle helt specifikke sektorer

kan være nødvendigt at forskelsbehandle mod

allerede etablerede investorer. Situationen er anderledes med hensyn til

etableringsret

, hvor parterne

kan vælge, om de ønsker at åbne visse markeder eller sektorer

, hvis de finder det

hensigtsmæssigt.

Med hensyn til

spørgsmålet om import af standarder

, ønsker EU at præcisere, at mestbegunstigelse

ikke medfører, at

processuelle eller materielle bestemmelser kan importeres fra andre aftaler

EU vil også fastlægge

undtagelser

, der tillader parterne at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte sundhed, miljø,

forbrugere osv. Der vil desuden blive indført yderligere særregler for den audiovisuelle sektor og statsstøtte. Disse undtagelser er

typisk en del af EU's frihandelsaftaler og gælder også forpligtelserne om ikke-forskelsbehandling i forbindelse med investering.

Sådanne undtagelser giver mulighed for forskellig behandling af investorer og investeringer, hvis det er nødvendigt for at nå

målsætningerne for den offentlige politik.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til EU's strategi for ikke-forskelsbehandling i forbindelse med TTIP – på baggrund af

ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Forklar nærmere.

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 3: Retfærdig og rimelig behandling

Forklaring af problemstillingen

Forpligtelsen til at give udenlandske investorer en retfærdig og rimelig behandling er

en af de vigtigste

investeringsbeskyttelsesstandarder

. Den sikrer, at investorer og investeringer er beskyttet mod behandling fra værtslandets

side, som, selv hvis der ikke er tale om ekspropriation eller forskelsbehandling, stadig må betragtes som uacceptabel, fordi den

vilkårlig, urimelig, korrupt

osv.

Strategi i de fleste investeringsaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Standarden for retfærdig og rimelig behandling

findes i de fleste internationale aftaler

. I mange tilfælde er standarden

ikke

defineret

, og den er normalt

ikke afgrænset eller præciseret

. Dette har følgelig

givet voldgiftsinstanser et betydeligt

fortolkningsrum

, og deres fortolkninger har spændt fra helt snævre til meget brede, hvilket har medført stor polemik om

standardens nøjagtige betydning. Denne mangel på klarhed har udløst en lang række ISDS-klager fra investorer, hvoraf en del

har givet anledning til usikkerhed om staternes ret til at regulere. Dette gælder især en række tilfælde, hvor standarden har givet

anledning til en meget bred fortolkning af investorernes berettigede forventninger, herunder forventningen om en stabil

overordnet lovgivningsramme.

Visse investeringsaftaler har indskrænket indholdet af standarden for retfærdig og rimelig behandling ved at kæde den sammen

med begreber, der anses for at være en del af

den internationale sædvaneret

, f.eks. en minimumsstandard for behandling af

udlændinge som landene skal respektere. Dette har imidlertid også medført en lang række forskellige afgørelser fra

voldgiftsinstanser, om hvad der er eller ikke er omfattet af international sædvaneret, og har ikke givet den ønskede klarhed i

definitionen af standarden.

Et problem, som nogle gange forbindes med standarden for retfærdig og rimelig behandling, er værtslandets respekt for dets

lovmæssige forpligtelser over for de udenlandske investorer og deres investeringer (nogle gange betegnet som

"paraplybestemmelsen"), f.eks. når værtslandet har indgået en kontrakt med en udenlandsk investor. Investeringsaftaler kan

have specifikke bestemmelser herom, som til tider er blevet fortolket på den måde, at enhver overtrædelse af f.eks. en kontraktlig

forpligtelse kan udgøre et brud på investeringsaftalen.

EU's målsætninger og strategi

EU’s hovedmål er

at præcisere standarden

, navnlig ved at indarbejde centrale

erfaringer fra retspraksis.

Dette vil kunne

fjerne usikkerhed

for såvel stater som investorer.

Med denne strategi vil en stat kun kunne holdes ansvarlig for et brud på forpligtelsen til retfærdig og rimelig behandling ved

overtrædelse af en begrænset række af grundlæggende rettigheder

. Der er tale om følgende: manglende adgang til

retsprøvelse, tilsidesættelse af de grundlæggende principper for retfærdig procedure, åbenlys vilkårlighed, målrettet

forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller religiøst tilhørsforhold og grov behandling, såsom pres, tvang eller chikane.

Denne liste kan kun udvides, hvis parterne (EU og USA) bliver udtrykkeligt enige om at tilføje sådanne elementer til standarden,

f.eks. i tilfælde af at der i medfør af en påviselig udvikling i international ret bør tilføjes nye elementer til standarden.

Investorens

berettigede forventninger

kan tages med i betragtning ved fortolkningen af standarden. Dette er imidlertid

kun

muligt, hvis

aftalepart har givet en klar og specifik fremstilling

med henblik på at overbevise investoren til at foretage

eller bibeholde en investering, som investoren har

stolet på

, og som den pågældende part efterfølgende

ikke har respekteret

Formålet er at gøre det klart, at en investor ikke kan have nogen berettiget forventning om, at den generelle regulerings- og

lovgivningsramme ikke ændrer sig. EU har således til hensigt at sikre, at standarden ikke forstås som en

balanceringsforpligtelse

, dvs. en garanti for, at lovgivningen i værtslandet ikke kan ændre sig på en sådan måde, at det

påvirker investorer negativt.

I overensstemmelse med den generelle målsætning om at præcisere indholdet af standarden skal EU, hvor det er relevant,

ligeledes tilstræbe at beskytte udenlandske investorer i situationer, hvor værtslandet bruger sine suveræne beføjelser til at undgå

kontraktlige forpligtelser over for dem eller deres investeringer. Dette gælder dog ikke simple kontraktbrud som f.eks. manglende

betaling af en regning.

Link til referencetekst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til EU's strategi for retfærdig og rimelig behandling af investorer og deres investeringer i

forbindelse med TTIP – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 4: Ekspropriation

Forklaring af problemstillingen

Ejendomsretten er en menneskeret,

der er forankret i den europæiske menneskerettighedskonvention, i EU's charter om

grundlæggende rettigheder og i EU-landenes retstraditioner. Denne ret er

afgørende for investorer og investeringer

. Derfor er

den største risiko

, som investorer kan være udsat for i et andet land, at deres investering bliver

eksproprieret uden

kompensation

. Det er årsagen til, at garantier mod ekspropriation er helt centrale i enhver international investeringsaftale.

Direkte ekspropriationer,

som omfatter regulær konfiskation af retmæssig ejendom, forekommer sjældent i dag og giver

normalt ikke anledning til kontroverser inden for voldgiftspraksis. Voldgiftsinstanser står imidlertid over for en langt mere

vanskelig opgave, når de skal vurdere, om en statslig reguleringsforanstaltning, som ikke indebærer en direkte overførsel af

ejendomsretten, kan

sidestilles med ekspropriation

(indirekte ekspropriation).

Strategi i de fleste investeringsaftaler

I investeringsaftaler tillades ekspropriation, hvis denne har et

offentligt formål

ikke forskelsbehandler

, er et resultat af en

retfærdig procedure

og ledsages af en hurtig og effektiv

kompensation

. Dette gælder både direkte ekspropriation (f.eks.

nationalisering) og

indirekte ekspropriation

(foranstaltninger, hvis virkning svarer til ekspropriation).

Indirekte ekspropriation

har været en

kilde til bekymring

i visse sager, hvor reguleringsforanstaltninger, der er truffet med

legitime formål for øje, har været genstand for klager og krav om kompensation fra investorers side med den begrundelse, at de

svarede til ekspropriation, fordi de havde en betydelig negativ effekt på deres investeringer. De fleste investeringsaftaler

indeholder ikke oplysninger eller vejledning herom

, og det har uvægerligt givet voldgiftsinstanserne betydeligt

fortolkningsrum.

EU's mål og strategi

Det er EU's mål

at præcisere

bestemmelserne om ekspropriation og at

give fortolkningsvejledning

vedrørende indirekte

ekspropriation for at

undgå klager over legitime offentlige politiske foranstaltninger

. EU ønsker at gøre det klart, at

foranstaltninger, der træffes uden at forskelsbehandle og med legitime offentlige formål for øje som f.eks. at beskytte

sundhed

eller miljø

ikke kan sidestilles med ekspropriation

, medmindre de er åbenlyst uforholdsmæssige i forhold til deres formål. EU

ønsker at præcisere, at den omstændighed, at en foranstaltning

påvirker den økonomiske værdi

af en investering, ikke

godtgør, at en indirekte ekspropriation har fundet sted.

Link til referencetekst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til strategien vedrørende ekspropriation i forbindelse med TTIP – på baggrund af ovenstående

redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Forklar nærmere.

Hvis du ikke ønsker at besvare spørgsmålet, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 5: Sikring af retten til at regulere og investeringsbeskyttelse

Forklaring af problemstillingen

I demokratiske samfund er

staternes ret til at regulere underlagt principper og regler

, som findes i både landenes egen og

international lovgivning. I

den europæiske menneskerettighedskonvention

har de ratificerende stater eksempelvis forpligtet

sig til at garantere en række borgerlige og politiske rettigheder. I EU sikrer medlemsstaternes

forfatninger

og EU-lovgivningen,

at staterne ikke kan handle i modstrid med borgernes grundlæggende rettigheder. Offentlig regulering i et demokratisk samfund

skal således bygge på legitime formål og være nødvendig.

Investeringsaftaler afspejler

dette perspektiv. I tilfælde hvor aftaler indeholder bestemmelser, der er meget brede eller

tvetydige, er der altid en

risiko

for, at voldgiftsretten fortolker dem på en måde, som kan opfattes som en trussel mod statens ret

til at regulere. I sidste ende er

voldgiftsinstansernes afgørelser kun så gode som de bestemmelser, de fortolker og

anvender

Strategi i de fleste investeringsaftaler

De fleste aftaler, der specifikt omhandler investeringsbeskyttelse,

behandler ikke muligheden for, at den offentlige politiks

problemstillinger som f.eks. offentlig sundhed, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse eller tilsynsregulering kan

påvirke investeringerne

. Derfor er forholdet mellem beskyttelse af investeringer og den ret til at regulere på sådanne områder,

som aftaleparterne havde forestillet sig, ikke klart, og det skaber usikkerhed.

I de seneste aftaler

imødegås denne bekymring imidlertid i stigende grad

gennem på den ene side

præcisering

af de

vigtigste investeringsbeskyttelsesbestemmelser, som tidligere har vist sig at være kontroversielle, og på den anden side

omhyggeligt udformede

undtagelser

fra visse forpligtelser. I komplekse aftaler som frihandelsaftaler med bestemmelser om

investering eller i aftaler om regional integration er inddragelsen af en sådan beskyttelse den normale praksis.

EU's mål og strategi

EU's mål er at skabe en

solid balance

mellem

beskyttelsen af investorer

og parternes

ret til at regulere

EU ønsker for det første at sikre, at aftaleparternes

ret til at regulere fastlægges som et grundlæggende princip

. Det er

vigtigt, fordi voldgiftsinstanserne så skal tage hensyn til dette princip, når de skal træffe afgørelser i tvistbilæggelsessager.

For det andet vil EU indføre

klare og innovative bestemmelser

vedrørende de investeringsbeskyttelsesstandarder, der har

givet anledning til bekymring tidligere (f.eks. defineres standarden for retfærdig og rimelig behandling på grundlag af en lukket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

liste over grundlæggende rettigheder, og bilaget om ekspropriation præciserer, at foranstaltninger truffet med legitime politiske

mål for øje uden at forskelsbehandle ikke udgør indirekte ekspropriation). Disse forbedringer vil sikre, at voldgiftsinstanserne ikke

fortolker investeringsbeskyttelsesstandarderne på en måde, der påvirker retten til at regulere negativt.

For det tredje vil EU sikre,

at alle nødvendige undtagelser og den nødvendige beskyttelse er på plads

. F.eks. bør

udenlandske investorer kun kunne

etablere sig

i EU på de vilkår og betingelser, der er fastsat af EU. En liste over tværgående

undtagelser vil gælde for kravene om ikke-forskelsbehandling, f.eks. inden for miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse eller

sundhed (

se spørgsmål 2 for yderligere oplysninger

). Der vil blive anvendt yderligere særregler for den audiovisuelle sektor og

statsstøtte. Afgørelser vedrørende konkurrencespørgsmål vil ikke være underlagt tvistbilæggelse mellem investorer og stater

(ISDS). Derudover vil der i overensstemmelse med andre EU-aftaler ikke være noget i aftalen, der forhindrer en part i at træffe

foranstaltninger af

forsigtighedshensyn

, herunder foranstaltninger til at beskytte indskydere eller foranstaltninger til at beskytte

deres finansielle systemers integritet og stabilitet. Derudover indeholder EU's aftaler generelle undtagelser for

krisesituationer

f.eks. meget vanskelige situationer for valuta- eller pengepolitikken, betalingsbalancen eller udefra kommende finansielle

vanskeligheder – eller risikoen for det.

Med hensyn til de proceduremæssige aspekter vedrørende ISDS er det EU's mål at opbygge et system, der kan tilpasse sig

staternes ret til at regulere. Når det viser sig at være nødvendigt med større klarhed og præcision for at beskytte retten til at

regulere, vil parterne have mulighed for at

vedtage fortolkninger

af investeringsbeskyttelsesreglerne, som bliver

bindende for

voldgiftsinstanserne

. Dette vil gøre det muligt for parterne at føre tilsyn med, hvordan aftalen fortolkes i praksis, og påvirke

fortolkningen, såfremt det er nødvendigt.

De proceduremæssige forbedringer, som EU foreslår, vil også gøre det klart, at en voldgiftsret

ikke vil kunne beordre

ophævelsen af en foranstaltning

, men kun kompensation til investoren.

Desuden vil

useriøse klager kunne undgås

, og investorer, som ikke får medhold i deres klager, vil skulle betale den

pågældende regerings

sagsomkostninger

(se spørgsmål 9)

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til den måde, som EU med sin strategi håndterer retten til at regulere på i forbindelse med TTIP

– på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

B. Tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS)

INDLEDNING

Tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) er et retligt instrument, der giver investorer mulighed for at indbringe en klage

over, at værtslandet ikke har overholdt investeringsbeskyttelsesreglerne i TTIP, ved en voldgiftsret. Nationale retsmidler ville være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at foretrække, men TTIP's bestemmelser kan ikke gøres direkte gældende foran en national domstol. På trods af den generelle

pålidelighed i udviklede retssystemer som USA's og EU's er det muligt, at investorer ikke får effektiv domstolsadgang, f.eks. hvis de

nægtes adgang til at anke eller en retfærdig proces, således at de ikke har ikke har nogen effektive retsmidler til rådighed. ISDS

sikrer derfor, at legitime klager kan blive genstand for retlig prøvelse. I sådanne sager vil investorerne være nødt til at bevise, at

foranstaltningerne udgør et brud på reglerne om investeringsbeskyttelse, og at de har lidt skade som følge deraf.

Investorernes mulighed for at gøre krav gældende via ISDS er et standardkrav i stort set alle de 3 000 investeringsaftaler, der

findes i dag, herunder de 1 400, som EU-landene har indgået. De fleste aftaler indeholder et standardafsnit, hvoraf det fremgår, at

investorerne kan benytte sig af ISDS i tilfælde af brud på reglerne om investeringsbeskyttelse. Aftalerne selv indeholder ikke nogen

fastlagt proceduremæssig ramme for, hvordan en ISDS-sag skal behandles af en voldgiftsret. ISDS-voldgiftsretten skal arbejde på

grundlag af internationale voldgiftsregler, som fastlægger en generel proceduremæssig ramme. De mest almindelige er reglerne fra

Det Internationale Center til Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID, et organ under Verdensbanken) eller fra De Forenede

Nationers Kommission for International Handelsret (UNCITRAL). Disse regler kan imidlertid kun delvist løse de problemer, som

ISDS-systemet er blevet stillet over for de senere år, og som især vedrører gennemsigtighed, voldgiftsmændenes adfærd og

fraværet af en appelmekanisme.

EU arbejder på at udvikle en effektiv og moderne ISDS-mekanisme, som vil være i stand til at løse disse problemer. Det er EU's

hensigt at forbedre ISDS-mekanismen under TTIP sammenlignet med eksisterende investeringsaftaler. Disse forbedringer forklares

i de følgende spørgsmål, hvor vi beder dig om dine kommentarer og forslag. Gennem disse forbedringer ønsker EU at sikre et

gennemsigtigt og velfungerende ISDS-system med klare principper for ansvarlighed, som afspejler offentlighedens interesser og

politiske målsætninger. EU vil søge at fremme den mindelige løsning af tvister via en obligatorisk konsultationsperiode og mulighed

for mægling. EU tilstræber også mere ensartede afgørelser, herunder oprettelsen af en appelmekanisme og ved at tillade

regeringerne at vejlede og fortolke, så deres hensigter respekteres. En anden overvejelse er, hvordan man undgår useriøse eller

ubegrundede klager. EU ønsker at indføre mekanismer, der gør det muligt hurtig at afvise sådanne klager. Gennemsigtighed og

muligheden for, at interessenter kan gøres deres synspunkter gældende i processen understøtter disse forbedringer og er

afgørende for et troværdigt ISDS-system med klare principper for ansvarlighed.

Spørgsmål 6: Gennemsigtighed i ISDS

Forklaring af problemstillingen

I de fleste ISDS-sager gøres ingen eller få oplysninger tilgængelige for offentligheden, høringerne er ikke åbne og tredjeparter

inddrages ikke. Det gør det vanskeligt for offentligheden at opnå kendskab til de reelle omstændigheder og at danne sig et

billede af det, som begge sider måtte fremføre.

Denne

mangel på åbenhed

har givet anledning til

usikkerhed og forvirring

med hensyn til årsager til og mulige følger af

ISDS-sager.

Gennemsigtighed er af afgørende betydning

for at sikre legitimitet og klare principper for ansvarlighed i systemet.

Den gør det muligt for interesserede i en tvist at få oplysninger og bidrage til processen, og den fremmer voldgiftsmændenes

pålidelighed, da deres afgørelser kan kontrolleres. Gennemsigtighed fremmer ensartethed og forudsigelighed, idet den er med til

at skabe et korpus af sager og oplysninger, som investorer, interessenter, stater og ISDS-instanser kan henholde sig til.

Strategi i de fleste eksisterende investeringsaftaler

I henhold til de regler, der gælder i de fleste eksisterende aftaler, skal både

den besvarende stat og investoren give tilladelse

til

, at deres bidrag i en sag offentliggøres. Hvis enten investoren eller den besvarende stat er imod offentliggørelsen, kan

dokumenter

ikke offentliggøres

. Som følge heraf finder de fleste ISDS-sager sted bag lukkede døre, og ingen eller kun et

begrænset antal dokumenter bliver gjort tilgængelige for offentligheden.

EU's mål og strategi

Det er EU's mål at sikre gennemsigtighed og åbenhed i ISDS-systemet under TTIP. EU vil indføre bestemmelser, der garanterer,

at høringer er åbne, og at alle dokumenter gøres tilgængelige for offentligheden. I ISDS-sager, der er indbragt under TTIP, vil

alle

dokumenter blive gjort offentligt tilgængelige

(dog med undtagelser for fortrolige oplysninger og

forretningshemmeligheder),

og høringerne vil være åbne for offentligheden.

Interesserede parter fra

civilsamfundet vil

kunne indsende bidrag

, således at ISDS-voldgiftsretten bliver bekendt med deres synspunkter og argumenter.

EU har haft en førende rolle i forbindelse med udarbejdelsen af

nye FN-regler om gennemsigtighed

[1]

i ISDS. Målet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemsigtighed opnås ved at inkorporere disse regler i TTIP.

[1]

UNCITRAL's regler for gennemsigtighed i aftalebaseret voldgift mellem investorer og stater.

http://www.uncitral.org/pdf/english/texts/arbitration/rules-on-transparency/Rules-on-Transparency-E.pdf

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning med hensyn til denne strategis bidrag til EU's målsætning om at øge gennemsigtigheden og

åbenheden i ISDS-systemet under TTIP – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som

reference? Angiv eventuelle yderligere forslag.

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 7: Flere klager og forholdet til nationale domstole

Forklaring af problemstillingen

Investorer, der mener, de har grund til at klage over myndigheders tiltag (f.eks. forskelsbehandling eller manglende

kompensation efter ekspropriation), har ofte flere muligheder. De kan gå til de nationale domstole og klage dér. De eller deres

tilknyttede virksomheder kan muligvis gå til andre internationale voldgiftsinstanser, som hører under andre internationale

investeringsaftaler.

Det forholder sig ofte sådan, at den beskyttelse, som investeringsaftaler giver,

ikke kan påberåbes foran nationale domstole

og at de

gældende retlige regler er forskellige

. F.eks. er forskelsbehandling til fordel for lokale virksomheder ikke forbudt ifølge

amerikansk lov, men den er forbudt i investeringsaftaler. Der er også usikkerhed om, hvorvidt nationale domstole i nogle sager vil

kunne

favorisere den nationale forvaltning

i forhold til en udenlandsk investor, f.eks. når de tager stilling til krav om

kompensation for ekspropriation, eller at de kan nægte adgang til en retfærdig proces, f.eks. muligheden for at anke. Regeringer

kan have

immunitet i retssager

. Desuden er retsmidlerne ofte forskellige i landene. I visse tilfælde kan

regeringsforanstaltninger blive afvist af nationale domstole, hvis de er ulovlige eller forfatningsstridige. ISDS-instanser

kan ikke

beordre regeringer til at omgøre foranstaltninger

Disse forskellige muligheder rejser vigtige og komplekse spørgsmål. Det er vigtigt at sikre, at en regering

ikke betaler mere end

den korrekte kompensation. Det er også vigtigt at sikre, at der er

sammenhæng mellem afgørelser

Strategi i de fleste eksisterende investeringsaftaler

Eksisterende investeringsaftaler

regulerer eller behandler generelt ikke

forholdet til nationale domstole eller andre

ISDS-instanser. Visse aftaler kræver, at investoren vælger mellem nationale domstole og ISDS-instanser. Dette betegnes ofte

som "

fork in the road

"-klausulen (skillevejsklausulen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's mål og strategi

EU's strategi favoriserer principielt

nationale domstole

. Det er EU's mål at investorerne tilskyndes til at føre deres klagesager

ved nationale domstole eller at søge

mindelige løsninger

via f.eks. mægling. EU vil foreslå forskellige instrumenter til at gøre

dette. Den ene er at forlænge de relevante frister, hvis investorer går til nationale domstole eller forsøger mægling i samme sag,

for ikke at afskrække dem fra at gå de veje. Et andet vigtigt element er at sikre, at investorer

ikke kan indbringe klager i den

samme sag samtidig foran en ISDS-instans og nationale domstole

. EU vil også sikre, at de virksomheder, der er

tilknyttet

investoren, ikke kan indbringe klager

foran en ISDS-instans og nationale domstole om samme sag og på samme tid. Hvis der

er andre relevante eller relaterede sager, skal ISDS-retsinstanserne tage hensyn til disse. Dette sker for at

undgå enhver risiko

for, at investoren får for stor kompensation

, og er med til at

sikre sammenhæng

ved at forhindre potentielt parallelle krav.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvordan ser du denne strategis effektivitet med hensyn til at afbalancere adgangen til ISDS med muligheden for at

kunne appellere ved nationale domstole og med hensyn til at undgå konflikter mellem nationale retsmidler og ISDS

inden for rammerne af TTIP – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference?

Angiv venligst eventuelle yderligere skridt. Anfør venligst bemærkninger om nytten af mægling som middel til

tvistbilæggelse.

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 8: Voldgiftsmænds etik, adfærd og kvalifikationer

Forklaring af problemstillingen

Der er

bekymringer

om, at voldgiftsmænd ved ISDS-retsinstanser ikke altid handler på en

uafhængig og upartisk måde

Eftersom de pågældende personer muligvis ikke kun varetager hverv som voldgiftsmænd, men også som advokater for

virksomheder og regeringer, er der blevet udtrykt bekymring vedrørende potentiel forudindtagethed eller

interessekonflikter

Der er også blevet givet udtryk for bekymring om voldgiftsmændenes kvalifikationer, og at de muligvis ikke har den nødvendige

sagkundskab i spørgsmål af offentlig interesse eller i spørgsmål, der kræver en vægtning mellem investeringsbeskyttelse og

f.eks. beskyttelse af miljø, sundhed og forbrugere.

Strategi i de eksisterende investeringsaftaler

De fleste eksisterende investeringsaftaler

behandler ikke spørgsmålet

om voldgiftsmænds adfærd. I internationale regler om

voldgift reguleres dette spørgsmål ved at give den besvarende regering eller investor mulighed for at anfægte valget af

voldgiftsmanden på grundlag af tvivl om egnethed.

De fleste aftaler giver investoren og den besvarende stat mulighed for at vælge voldgiftsmænd, men

fastlægger ikke regler for

kvalifikationer

eller en liste over godkendte og kvalificerede voldgiftsmænd, som der kan trækkes på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's mål og strategi

Det er EU's mål at fastlægge klare regler for at

sikre, at voldgiftsmænd er uafhængige og handler etisk

. EU vil indføre

specifikke krav om etisk adfærd for voldgiftsmænd i TTIP, bl.a. en

adfærdskodeks

. Denne adfærdskodeks vil være bindende for

voldgiftsmænd ved de ISDS-instanser, der er etableret under TTIP. Adfærdskodeksen fastlægger også procedurer til at

identificere og håndtere alle former for interessekonflikter. Manglende overholdelse af disse etiske regler medfører, at

voldgiftsmanden fjernes

fra retten. Hvis en besvarende stat f.eks. mener, at den voldgiftsmand, som investoren har valgt, ikke

er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer, eller at der er en interessekonflikt, kan den besvarende stat anfægte

udnævnelsen. Hvis voldgiftsmanden har overtrådt adfærdskodeksen, vil han/hun blive fjernet fra retten. I tilfælde hvor

ISDS-voldgiftsretten allerede har truffet sin afgørelse, og et brud på adfærdskodeksen afsløres, kan den besvarende stat eller

investoren

anmode om at få omstødt

den pågældende ISDS-afgørelse.

I referenceteksten (udkastet til aftalen mellem EU og Canada) har parterne (dvs. EU og Canada) aftalt at indføre regler om

voldgiftsmændenes adfærd, hvilket er første gang, det sker i en investeringsaftale, og de har også gjort det muligt at forbedre

reglerne yderligere. I forbindelse med TTIP vil disse regler blive en umiddelbar del af aftalen.

Med hensyn til ISDS-voldgiftsmænds kvalifikationer er det EU's mål at fastlægge detaljerede krav til de voldgiftsmænd, som

udfører deres hverv i ISDS-retsinstanser under TTIP. De skal være

uafhængige og upartiske

, have

ekspertise

inden for

international ret og international investeringsret og, såfremt det er muligt,

erfaring

med international handelsret og international

tvistbilæggelse. Blandt de bedst kvalificerede, som også har erfaring med sådanne opgaver, vil man blandt andet kunne finde

pensionerede

dommere

, som normalt har erfaring med at træffe afgørelser i sager, der både vedrører handel og investeringer

og samfundsmæssige og samfundspolitiske spørgsmål. Det er også EU's målsætning at etablere en

fortegnelse

, dvs. en liste

over kvalificerede personer, som formanden for ISDS-retten skal vælges fra, hvis investoren eller den besvarende stat ikke på

anden vis kan acceptere en formand. Formålet med en sådan fortegnelse er at sikre, at EU og USA enes om voldgiftsmænd,

hvis evner og uafhængighed er blevet nøje kontrolleret. På denne måde vælger den besvarende stat én voldgiftsmand og

kontrollerer den tredje.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til disse procedurer og især adfærdskodeksen og kravene til voldgiftsmændenes kvalifikationer

i forbindelse med TTIP-aftalen – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference?

Kan de forbedre det eksisterende system, og er det muligt at foretage yderligere forbedringer?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 9: Reduktion af risikoen for useriøse og grundløse sager

Forklaring af problemstillingen

Som i alle retssystemer indbringes der sager, som har en meget lille eller ingen chance for at få medhold (

useriøse klager

). På

trods af at de i sidste ende bliver afvist af voldgiftsretten, tager sådanne sager

tid og koster penge

for den besvarende stat. Der

har været bekymringer om, at langtrukne og hyppige sager i ISDS kunne

påvirke de politiske valg

, som staterne træffer. Derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er det vigtigt at sikre, at der er fastlagt mekanismer til at luge ud i de useriøse tvister så tidligt som muligt.

Et andet spørgsmål er

ISDS-procedurernes omkostninger

. I mange ISDS-sager, hvor det lykkes de besvarende stater at

forsvare deres foranstaltninger over for ISDS-voldgiftsretten, risikerer staterne alligevel at skulle betale betydelige beløb til deres

eget forsvar.

Strategi i de fleste eksisterende investeringsaftaler:

I de eksisterende investeringsaftaler er der generelt ingen regler for useriøse klager, hvorimod der findes nogle

voldgiftsregler

som omfatter bestemmelser om useriøse klager. Som følge af denne uafklarede situation er der en risiko for, at der bliver ført

sager på grundlag af useriøse eller helt grundløse klager. Selvom investoren ville tabe sådanne sager, vil den lange

behandlingstid og den affødte usikkerhed om den offentlige politik være problematisk.

Spørgsmålet om,

hvem der skal betale omkostningerne

behandles heller ikke

i de fleste eksisterende investeringsaftaler.

Nogle internationale voldgiftsregler indeholder bestemmelser, der behandler spørgsmålet om omkostninger meget overordnet. I

praksis har ISDS-voldgiftsinstanser ofte besluttet, at investoren og den besvarende stat betaler deres egne sagsomkostninger,

uanset hvem der vinder eller taber.

EU's mål og strategi

EU vil indføre flere instrumenter i TTIP med henblik på hurtigt at kunne

afvise useriøse klager.

Det vil blive et krav, at ISDS-voldgiftsinstanser afviser klager, der helt åbenbart er uden retlig substans eller retligt grundlag.

Dette vil eksempelvis gøre sig gældende i sager, hvor investoren ikke er etableret i USA eller EU, eller sager, hvor

ISDS-voldgiftsretten hurtigt kan fastslå, at der ikke er tale om forskelsbehandling af nationale og udenlandske investorer. Derved

skabes en tidlig og effektiv filtreringsmekanisme, der kan opfange useriøse klager, så langvarige retstvister kan undgås.

Som en yderligere foranstaltning mod useriøse klager foreslår EU, at

den tabende part skal bære alle sagsomkostningerne

Hvis investorerne tager en chance og indbringer klager, som de siden ikke får medhold i, skal de betale de fulde omkostninger

for dette forsøg.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til disse mekanismer til at undgå useriøse eller grundløse klager og fjerne incitamenterne til at

klage i forbindelse med TTIP-aftalen – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som

reference? Anfør også eventuelle andre midler til at undgå useriøse eller grundløse klager.

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 10: Behandling og filtrering af sager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forklaring af problemstillingen

Der er for nylig blevet udtrykt bekymring angående adskillige ISDS-klager fra investorer, som er indbragt under eksisterende

investeringsaftaler. De vedrører statslige foranstaltninger, der påvirker den finansielle sektor, især foranstaltninger, der

krisetider er truffet for at beskytte forbrugerne eller det finansielle systems stabilitet og integritet

For imødegå disse bekymringer er der i nogle investeringsaftaler blevet indført mekanismer, som giver aftaleparternes

reguleringsmyndigheder mulighed for (via et såkaldt

ISDS-filter

) at gribe ind i særlige ISDS-sager, som vedrører foranstaltninger,

der formentlig er truffet af forsigtighedshensyn. Mekanismen gør det muligt for parterne at fastslå, hvorvidt en foranstaltning reelt

er truffet af forsigtighedshensyn, og om påvirkningen af den pågældende investor kan retfærdiggøres. Parterne kan på dette

grundlag enes om, at behandlingen af en klage skal ophøre.

Strategi i de fleste eksisterende investeringsaftaler

Hovedparten af de eksisterende investeringsaftaler afspejler den oprindelige hensigt med disse aftaler, som var at

undgå en

politisering af tvister

, og indeholder derfor ikke bestemmelser eller mekanismer, som gør det muligt for parterne at gribe ind i

ISDS-sager under særlige omstændigheder.

EU's mål og strategi

EU anser det i lighed med mange andre stater for

vigtigt at beskytte retten til at regulere i den finansielle sektor

og lægger

mere generelt vægt på det grundlæggende behov for at

opretholde den overordnede stabilitet og integritet i det finansielle

system

. Samtidig anerkender EU behovet for hurtig handling fra regeringernes side, når de står over for en finansiel krise.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Nogle investeringsaftaler indeholder filtreringsmekanismer, som gør det muligt for aftaleparterne (i dette tilfælde EU og USA)

at gribe ind i ISDS-sager, hvis en investor forsøger at anfægte foranstaltninger, der på grundlag af tilsynsregler er truffet for at

sikre finansiel stabilitet. I sådanne tilfælde kan aftaleparterne i fællesskab beslutte, at behandlingen af en klage skal ophøre.

Hvad er din holdning til anvendelsen og omfanget af sådanne filtreringsmekanismer i forbindelse med TTIP-aftalen –

på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 11: Retningslinjer fra parterne (EU og USA) om fortolkning af aftalen

Forklaring af problemstillingen

Når lande forhandler en aftale, har de en

fælles forståelse

af betydningen af aftalens indhold. Der er dog en risiko for, at

voldgiftsinstanser, herunder også ISDS-instanser,

fortolker aftalen på en anden måde

, der bringer den ligevægt i fare, som de

pågældende lande havde opnået i forhandlingerne – f.eks. mellem investeringsbeskyttelse og retten til at regulere. Det kan ske,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis aftalen

giver plads til fortolkning

. Det er derfor nødvendigt med mekanismer, som gør det muligt for parterne (EU og USA)

at præcisere deres intentioner angående

aftalens fortolkning

Strategi i de eksisterende investeringsaftaler

De fleste eksisterende investeringsaftaler

tillader ikke

de lande, som har underskrevet den pågældende aftale, at tage del i

processen eller at give ISDS-voldgiftsinstansen retningslinjer vedrørende fortolkningsspørgsmål.

EU's mål og strategi

EU vil gøre de muligt for den aftalepart, der ikke er en del af en tvist (dvs. EU eller USA) at

gribe ind i ISDS-sager

mellem en

investor og den anden part. Det betyder, at aftaleparterne i hver enkelt sag kan forklare voldgiftsmændene og appelinstansen,

hvordan de ønsker, at de relevante bestemmelser skal fortolkes

. Hvis begge parter kan blive enige om fortolkningen, er en

sådan fortolkning en meget tungtvejende tilkendegivelse, som

ISDS-retsinstanserne vil skulle respektere.

EU vil også gøre det muligt for parterne (dvs. EU og USA) at vedtage

bindende fortolkninger i lovspørgsmål

, således at man

kan korrigere eller forhindre afgørelser i voldgiftssager, der går imod EU og USA's fælles hensigter. Da det er EU's hensigt at

sikre klarhed og præcision i aftalens bestemmelser om investeringsbeskyttelse, vil der kun være meget

begrænset mulighed

for

uønskede fortolkninger. Denne bestemmelse er således en

ekstra sikkerhedsventil

for parterne.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til denne strategi til at sikre ensartethed og forudsigelighed i fortolkningen af og den opnåede

ligevægt i aftalen – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som reference? Er disse

elementer ønskelige, og anser du dem i givet fald for at være tilstrækkelige?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

Spørgsmål 12: Appelmekanismer og konsekvente kendelser

Forklaring af problemstillingen

I eksisterende investeringsaftaler

er afgørelser truffet af en ISDS-voldgiftsret endelige

. Den besvarende stat har f.eks.

ingen

mulighed

for

at appellere

til en højere instans, hvis den vil anfægte kompensationsniveauet eller andre aspekter af

ISDS-afgørelsen, undtagen på et meget begrænset proceduregrundlag. Dette har ført til bekymringer om, at dette kan føre til

forskellige eller endda modsigende fortolkninger af bestemmelser i internationale investeringsaftaler. Interessenter har opfordret

til, at der indføres en mekanisme, der

gør det muligt at appellere afgørelser for derved at øge systemets legitimitet og sikre

konsistente fortolkninger.

Strategi i de fleste eksisterende investeringsaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingen eksisterende internationale investeringsaftaler giver mulighed for at appellere

angående retlige spørgsmål. De

internationale voldgiftsregler gør det muligt at annullere ISDS-kendelser under visse meget restriktive procedurerelaterede

betingelser.

EU's mål og strategi

Det er EU's mål at

oprette en appelmekanisme

i TTIP, således at det bliver muligt at få prøvet ISDS-kendelser. Det vil bidrage

til at

sikre ensartede

fortolkninger af TTIP og give regeringer og investorer mulighed for at

appellere voldgiftskendelser

og få

rettet fejl

. Denne juridiske prøvelse udgør en ekstra kontrol af det arbejde, som er blevet udført af de oprindelige voldgiftsmænd

i en sag.

I de aftaler, som EU for øjeblikket forhandler, vil der i fremtiden være mulighed for at oprette appelmekanismer. EU ønsker

imidlertid at gå videre i TTIP og vil via aftalen skabe en bilateral appelmekanisme.

Link til referencetekst

Spørgsmål:

Hvad er din holdning til oprettelsen af en appelmekanisme i TTIP som et middel til at sikre ensartethed og

forudsigelighed i fortolkningen af aftalen – på baggrund af ovenstående redegørelse og med teksten i bilaget som

reference?

Hvis du ikke ønsker at besvare dette spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".

C. Generel vurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad er din overordnede vurdering af den foreslåede strategi om grundlæggende standarder for beskyttelse og ISDS

som grundlag for forhandlingerne mellem EU og USA?

Ser du andre måder, EU kan forbedre investeringssystemet på?

Er der andre spørgsmål i forbindelse med de emner, der er omfattet af dette spørgeskema, som du ønsker at

kommentere?

Hvis du ikke ønsker at besvare disse spørgsmål, bedes du indtaste "Ingen bemærkninger".