Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 84
Offentligt
Klausuler: Dyrt, dårligt og dumtAf adm. dir. Jørn Neergaard Larsen, Dansk ArbejdsgiverforeningValgkampen i kommunerne handler nu også om, hvilke krav kommunerne kan og skal stille, når de sombygherrer bruger borgernes penge på f.eks. veje og nye skoler. Begreber som ”social dumping”,”kædeansvar” og ”klausuler” er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforeningsopfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sundinternational konkurrence. En konkurrence, der helt fundamentalt er i borgernes interesse, og som dag fordag gør Danmark mere velstående og giver os mulighed for at opretholde det velfærdssamfund, vi ønsker.Virksomheder, der arbejder for kommunerne, skal overholde landets love. Punktum. At tvinge dem tilsamtidigt at overholde lokalpolitiske klausuler er både dyrt, dårligt og dumt.I Danmark er det fagbevægelsens ansvar at forhandle overenskomster, hvor der er behov for det. Kravetom arbejdsklausuler er reelt, at fagbevægelsen vil have kommunerne til at presse overenskomster igennemved at true leverandører med, at de kun kan få ordren, hvis de overholder overenskomsterne. Herved begårfagbevægelsen to fejl: Man forbryder sig mod aftalemodellens principper og man forbryder sig mod EU’sprincipper om fri konkurrence. Man kan ikke udelukke udenlandske virksomheder fra offentlige ordrer, blotfordi de ikke har lyst til at lade sig organisere ind i LO og DA’s model. Og man kan ikke snyde ved at henvisetil LO og DA’s lønsatser, for det strider fundamentalt imod EU’s regler at forsøge at pålægge udenlandskevirksomheder vilkår, som er aftalt i et andet land af to private parter.Så selv om de danske private arbejdsgivere og lønmodtagere generelt er tilfredse med de overenskomster,vi har indgået, så kan vi altså ikke påtvinge resten af Europa vores opfattelse. Man kan ganske enkelt ikkepålægge udenlandske virksomheder at følge regler, som ikke gælder for alle virksomheder i Danmark.Er vi så havnet i en uløselig situation? Overhovedet ikke. Vi har skabt et meget gennemsigtigt system, hvoralle udenlandske virksomheder bliver registreret i det såkaldte RUT-register, så både arbejdstilsyn,skattemyndigheder og fagforeninger kender de virksomheder, der arbejder i landet. Dermed harfagforeningerne de allerbedste muligheder for at udføre deres opgave: at organisere lønmodtagere ogkæmpe for overenskomster, hvor der er et ønske blandt medarbejderne for det.Mange udenlandske virksomheder vælger at tegne overenskomst eller melde sig ind i en danskarbejdsgiverorganisation og derigennem blive overenskomstdækket. Det er fint, men det kan man altsåikke fra kommunens side lovligt stille som krav.At problemerne med udenlandsk arbejdskraft er blæst helt ud af proportioner ses blandt andet af deundersøgelser, som Københavns Universitet (FAOS) offentliggjorde i foråret, og som viser, at langt denstørste del af udlændingene i Danmark tjener mere end overenskomsternes mindsteløn.Kædeansvar betyder at man vil gøre en virksomhed ansvarlig for, at de virksomheder, man arbejdersammen med, opfylder alle love, skatteregler med videre. LO har tidligere sagt, at det aldrig kan komme påtale om indføre kædeansvar for løn – det er vi enige i. Men vi er også af den opfattelse, at det vil væreoverordentligt dumt at indføre det på de øvrige områder. Arbejde i Danmark skal udføres lovligt, men deter primært myndighedernes opgave at sikre, at lovene bliver overholdt. Hvis en virksomhed skal være
ansvarlig for, om en samarbejdspartner har betalt skatter og afgifter i f.eks. Tyskland eller Polen, så bliverdet et meget stort ansvar man påtager sig. Kun de største virksomheder vil have rygstød til at påtage sig detansvar, og det vil paradoksalt nok stille de relativt store udenlandske virksomheder stærkere over for dedanske – og i øvrigt være fordyrende for de udbudte projekter.Konsekvensen af et kædeansvar er, at bygherren vil sikre sig mod overraskelser ved at stille krav omsikkerhed for et evt. krav hos en underleverandør. Langt de fleste virksomheder og særligt de mindre vilskulle have en bank til at medvirke til en sådan sikkerhedsstillelse. Det betyder, at den samlede pris for at fåudført en opgave stiger – og det betyder, at mindre virksomheder stilles ringere i konkurrencen.Hvis vi begrænser konkurrencen om de kommunale opgaver, bliver de dyrere at løse. Regningen havner hosborgerne. Det svækker samtidig udviklingen af et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv, fordi de krav manbelønner hos kommunen ikke er pris og kvalitet, men nogle politiske fastsatte krav, der ikke har relevans pået internationalt marked.Mange danske virksomheder har på baggrund af en sund konkurrence på det danske marked evnet attilkæmpe sig ordrer på de internationale markeder. Det er den vej vi skal gå i stedet for at begrænse dennationale konkurrence.Det er forståeligt at vi efter fem kriseår er bekymrede over, om vores virksomheder kan klare deninternationale konkurrence, men vi hjælper dem ikke ved at pakke dem ind i vat, og vi gavner ikkebeskæftigelsen ved at skabe reservater uden international konkurrence. Det er en panikagtigautomatreaktion, der kun vil fordyre den kommunale opgavevaretagelse og svække danske virksomhederskonkurrenceevne.