Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt
1380931_0001.png
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det
talte ord gælder)
Tak formand og tak for spørgsmålet.
Jeg opfatter spørgsmålet som en opfølgning på den tekniske gennemgang
af forordning 883/04, som vi havde i Europaudvalget den 25. februar 2014.
Under denne gennemgang blev der bl.a. spurgt til muligheden for at optage
børne- og ungeydelsen på bilag X til forordningen og dermed at undtage
ydelsen fra eksportabilitet.
I
forlængelse
af
den
tekniske
gennemgang
har
jeg
bidraget
til
skatteministerens besvarelse af spørgsmål 136 fra Europaudvalget om
samme problemstilling. Men jeg kan forstå, at der fortsat er behov for en
uddybning af grunden til, at nogle ydelser kan optages på bilaget, og andre
ikke kan. Jeg vil derfor svare forholdsvis detaljeret på spørgsmålet.
Da De Europæiske Fællesskaber blev oprettet i 1958 var en af de første
forordninger, der blev vedtaget, forordning nr. 3 om koordinering af
vandrende arbejdstageres sociale sikring. Denne forordning blev opdateret
og videreført ved forordning nr. 1408 fra 1971. I 2004 blev forordningen atter
opdateret og videreført som forordning nr. 883 fra 2004, der trådte i kraft i
2010.
Forordningen koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer,
der udnytter retten til fri bevægelighed. Forordningen har ikke til formål at
harmonisere reglerne om social sikring. Forordningen skal sikre, at man som
borger i EU/EØS ikke mister ret til ydelser ved at bevæge sig mellem
EU/EØS-landene.
Koordineringsreglerne hviler på fire principper:
1. Ligebehandling uanset nationalitet
2. Sammenlægning af bopæls-, beskæftigelses- og forsikringsperioder
optjent i andre EU/EØS-stater
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380931_0002.png
2
3. Mulighed for at få udbetalt kontante ydelser ubeskåret i andre EU/EØS-
stater, det såkaldte eksportabilitetsprincip.
4. Og endeligt
–
særligt for pensioner - mulighed for gradvis optjening af ret
til pension.
Koordineringsreglerne gælder kun såkaldte ”sociale sikringsydelser”.
Sociale sikringsydelser er kendetegnet ved, at de tildeles personer, der
opfylder objektive betingelser for ydelsen uden en individuel og
skønsmæssig vurdering. Hertil kommer, at ydelsen tildeles på et klart
defineret lovgrundlag.
Jeg kan nævne folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge og børne- og ungeydelsen som eksempler på sociale
sikringsydelser.
Udover sociale sikringsydelser har EU/EØS-borgere, som er vandrende
arbejdstagere, ret til de samme sociale og skattemæssige fordele som
indenlandske arbejdstagere. Det følger af forordning 492 af 2011.
Når disse sociale fordele har karakter af ”bistandsydelser” er de ikke
omfattet af koordineringsreglerne i forordning 883/04. De er dermed heller
ikke omfattet af bl.a. princippet om eksportabilitet og ydes dermed kun i det
land, som leverer ydelsen.
Sociale bistandsydelser er karakteriseret ved, at ydelserne tildeles efter
trang og udmåles efter ansøgerens individuelle behov. Eksempler på social
bistand er kontanthjælp og tillæg til kontanthjælpen.
I 1980’erne opstod der tvivl om koordination af forskellige ydelser, som ikke
entydigt var hverken social sikring eller sociale bistandsydelser.
Der var langvarige forhandlinger om sådanne ”blandende” ydelsers
indplacering i EU-retten. Forhandlingerne mundede ud i, at der i den
daværende forordning 1408/71 med virkning fra 1. juli 1992 blev indsat en
koordineringsbestemmelse
og
et
bilag
om
såkaldte
”særlige
ikke-
bidragspligtige ydelser”, som var blandede ydelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380931_0003.png
3
Blandede ydelser er ydelser, der har elementer både fra social sikring og
social bistand, og ydelserne udbetales alene i bopælslandet. Her er
eksemplet den danske boligstøtte til pensionister.
Boligstøtte til pensionister er en blandet ydelse, fordi ydelsen på den ene
side ligner social sikring, da den har karakter af en slags pensionstillæg,
mens ydelsen på den anden side beregnes efter trang og en individuel
vurdering af pensionistens indtægt og boligforhold.
Betingelserne for og formålet med bilaget i forordning 1408/71 blev
videreført som bilag X i forordning 883/04, som trådte i kraft den 1. maj
2010.
Bilaget har hjemmel i forordningens art. 70, der omhandler de særlige ikke-
bidragspligtige ydelser, som har træk af både social sikring og social
bistand. Dvs. blandede ydelser.
Oprindeligt havde vi tre danske ydelser optegnet i bilaget, nemlig
ledighedsydelse, revalideringsydelse og boligstøtte til pensionister.
Grunden til, at revalideringsydelsen udgik af bilaget, var, at ydelsen blev
omdefineret til en naturalydelse, dvs. en social indsats, der var hægtet op på
en handlingsplan for revalidering. Der var derfor ikke længere tale om en
kontantydelse, og allerede af den grund kunne ydelsen ikke længere
eksporteres til udlandet.
Ledighedsydelsen udgik af bilag X i forbindelse med revision af
forordningen, hvor det blev konstateret, at ydelsen reelt var en social
sikringsydelse og ikke en blandet ydelse. Der er dog fastsat særlige
udbetalingsregler for denne ydelse, da kun få medlemsstater har en
tilsvarende ydelse. Det fremgår nu af bilag XI til forordning 883/04, at
ledighedsydelsen kun udbetales til arbejdsløse, der rejser til en anden
medlemsstat, når denne medlemsstat har lignende beskæftigelsesordninger
for den samme personkategori.
Herefter har Danmark kun boligstøtte til pensionister med i den danske
optegnelse i bilag X, da det er en blandet ydelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Det bemærkes, at når ny lovgivning overvejes i Danmark, vurderes denne
altid i forhold til EU-retten. I den forbindelse bliver der taget stilling til,
hvorvidt en ydelse kan være en kandidat til bilag X i forordning 883/04. Der
er ikke aktuelt andre ydelser, som er søgt optaget på bilaget.
Lad mig nu redegøre for, hvorfor den danske børne- og ungeydelse, som jeg
tidligere har svaret, ikke kan optages på bilag X.
Forudsætningen for, at en ydelse kan blive optaget på bilag X er, som
nævnt, at det er en blandet ydelse, en såkaldt ”særlig ikke-bidragspligtige
ydelse”, efter forordningens art. 70.
Den danske børne- og ungeydelse er derimod omfattet af begrebet
”familieydelse” i
art. 3, stk. 1 i forordning 883/04 om koordinering af social
sikring. Der er tale om en klassisk social sikringsydelse, der tildeles uden
individuel bedømmelse af personlige forhold, og ydelsen indeholder ikke
elementer af social bistand.
Børne- og ungeydelsen er således ikke omfattet af art. 70, og der er dermed
ikke hjemmel til at få den danske børne- og ungeydelse optaget i
forordningens bilag X.
Lad mig i den forbindelse sige, at bilag X er en klar undtagelse fra
forordningens altovervejende hovedregel om, at kontante sikringsydelser
skal eksporteres. Artikel 70 og bilag X fortolkes derfor indskrænkende af EU-
domstolen.
Det kan bl.a. nævnes, at der er eksempler på, at EU-Domstolen har
underkendt en bilagsoptegnelse på bilag X med den begrundelse, at de
ydelser, der stod opført, reelt var social sikring og ikke blandede ydelser.
Der var konkret tale om en sag, hvor bl.a. familieydelser til handicappede
børn og til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn med
særlige behov/handicap var optaget i bilag X (som dengang hed bilag II a).
Det betød, at disse ydelser ikke kunne eksporteres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Kommissionen anlagde sag mod Rådet og Europa-Parlamentet, der havde
vedtaget den forordning, hvori disse ydelser var optaget i bilaget, fordi
Kommissionen fandt, at der var tale om social sikring.
Domstolen gav Kommissionen medhold i, at de omhandlede ydelser var
sociale sikringsydelser og derfor ikke kunne optages i bilaget som særlige
ikke-bidragspligtige ydelser.
Jeg har nu udførligt redegjort for, at der ikke er hjemmel til at optage den
danske børne- og ungeydelse i bilag X til forordning 883/04, da det er en
social sikringsydelse.
Tak formand.