Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt
1401720_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Europaudvalget har i brev af 9. september 2014stillet følgende spørgsmål nr.195
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af medlem af Europaudval-
get Lisbeth Bech Poulsen (SF).
23. September 2014
Sagsnr. 2014 - 5892
Spørgsmål nr.195:
”På baggrund af bl.a. artiklen i Information den 29. august 2014 ”Polen vil ikke
undergrave det danske system” bedes ministeren redegøre for sagen vedrørende
Polens kritik af det danske RUT-register, som ifølge Polen skulle være i strid med
EU-retten, og som angiveligt har ført til, at Polens vicepremierminister Janusz
Piechociński har sendt et brev til EU-Kommissionen, hvori han udtrykker bekym-
ring for det danske registers rækkevidde. Derudover bedes ministeren redegøre for,
hvad hun agter at gøre, såfremt Danmark får en henvendelse fra Kommissionen i
sagen, og om ministeren vil tage sagen om RUT-registret op med sin polske kolle-
ga.”
Endeligt svar:
RUT-registret er et helt centralt element i kampen mod social dumping. Udenland-
ske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark, skal sende anmeldelse til
RUT. Det gælder både, når de udstationerer ansatte, og når de kommer som en-
keltmandsvirksomheder. Anmeldelsespligten for enkeltmandsvirksomheder/
selvstændige skal især forhindre, at såkaldt ”falske selvstændige” omgår reglerne.
Kommissionen har tilbage i januar 2011 besvaret et spørgsmål fra 3 tyske med-
lemmer af Europaparlamentet om anmeldelse for selvstændige i RUT-registret.
Kommissionen svarede på daværende tidspunkt, at man ville undersøge forenelig-
heden med EU-retten af anmeldelsespligten for selvstændige.
I mit svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg på spørgsmål nr. 352 (BEU – alm.
del) har jeg oplyst, at jeg i september 2013 orienterede såvel forligskredsen bag
RUT som Enhedslisten om, at der er en uformel dialog med Kommissionen om
anmeldelsespligten for selvstændige til RUT, og at jeg ville vende tilbage til for-
ligspartierne bag RUT-registret, når dialogen har bragt yderligere afklaring. Dette
er fortsat status for sagen.
Jeg har ikke kendskab til indholdet af det brev, som spørgeren angiver, skulle være
sendt fra Polens vicepremierminister Janusz Piechociński til EU-Kommissionen,
og jeg ønsker ikke at kommentere på andre medlemslandes dialog med EU-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen. Spørgsmål om dansk lovgivnings overensstemmelse med EU-
retten er i øvrigt et anliggende mellem Danmark og EU-Kommissionen.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2