Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt
1392681_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. august 2014
Udlændingekontoret
Merete Milo
2014-0032-1374
1248743
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 10. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil EU-domstolens afgørelse af 10. juli 2014 i sagen om de
tyske sprogkrav til familiesammenførte fra Tyrkiet - omtalt i
Spiegel Online den 10. juli 2014 i artiklen ”Richter kippen
Deutschtests für türkische Ehepartner” - få konsekvenser for de
danske sprogkrav i tilsvarende sager, eller er der allerede i de
danske regler på området i fuldt omfang taget højde for de sær-
lige aftaler mellem EU og Tyrkiet?”
Svar:
Dommen, som EU-Domstolen har afsagt den 10. juli 2014 i sagen C-
138/13, Dogan, omhandler spørgsmålet om, hvorvidt stand still-klausulen i
tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, er til hinder for, at der efter tillægs-
protokollens ikrafttræden kan indføres nye nationale bestemmelser om, at
ægtefæller, der ønsker familiesammenføring med en tyrkisk selvstændig
erhvervsdrivende, der er bosiddende i et EU-land, forud for indrejsen skal
godtgøre, at de har erhvervet et elementært kendskab til EU-landets offici-
elle sprog.
EU-Domstolen fastslår i dommen bl.a., at en restriktion, som har til formål
eller følge, at en tyrkisk statsborgers udøvelse af etableringsfriheden på det
nationale område undergives betingelser, som er mere restriktive end dem,
der fandt anvendelse, da tillægsprotokollen trådte i kraft, er forbudt, med-
mindre den er begrundet i et tvingende alment hensyn, er egnet til at sikre
virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige mål og ikke går videre end, hvad
der er nødvendigt for at nå dette mål.
I dommen fastslås det således, at de særlige rettigheder, som økonomisk
aktive tyrkiske statsborgere har i medfør af den såkaldte associeringsaftale
mellem EU og Tyrkiet, også kan have betydning i forhold til disse perso-
ners adgang til familiesammenføring.
Dommen vedrører kun herboende tyrkiske statsborgere, der er økonomisk
aktive, dvs. at de f.eks. arbejder eller er selvstændige. Dommen vil derfor
kun kunne få betydning i forhold til sager om familiesammenføring for
denne gruppe.
Justitsministeriet er i øjeblikket ved at foretage en nærmere vurdering af
dommens indhold og rækkevidde.
2