Miljøudvalget 2012-13
KOM (2013) 0123 Bilag 2
Offentligt
1257821_0001.png
Miljøstyrelsen
Jord & Affald
31. maj 2013
J.nr.: 001-09133
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens offentliggørelse af: Grønbog – om en europæisk strategi for plastaffald i
miljøet
KOM(2013) 123 Endelig
Resume
Kommissionen har offentliggjort en grønbog om plastaffald og har samtidigt indledt en høring
med henblik på at skabe en debat om, hvordan man producerer plastprodukter, som er mere
bæredygtige over hele deres livscyklus og hvordan man mindsker mængden af plastaffald og
reducerer miljøpåvirkningerne ved håndteringen af plastaffald.
Formålet med grønbogen er at indsamle oplysninger og synspunkter til brug for at vurdere den
nødvendige indsats og definere en europæisk strategi til at reducere de miljø- og sundhedsska-
delige virkninger, af plast og plastaffald som bidrag til en omfattende gennemgang af EU’s
affaldslovgivning, der forventes tilendebragt i 2014.
Grønbogen indeholder ingen forslag til konkrete retsakter, ligesom den ikke har lovgivnings-
mæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
Kommissionen har bredt opfordret medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og alle andre berørte parter til at tilkendegive deres mening
om forslagene i grønbogen. Idet relevante parter forventes at fremsende bidrag direkte til
Kommissionen, er der ikke gennemført en særskilt høring hos danske parter.
Regeringen agter at afgive et høringssvar på grønbogen i overensstemmelse den anførte dan-
ske holdning i nærværende notat.
1. Baggrund
Kommissionen har den 7. marts 2013 offentliggjort en grønbog om plastaffald og indledt en
høring, der varer frem til begyndelsen af juni 2013.
Grønbogen skal betragtes som led i arbejdet med at opfylde målene i ”Køreplan til et ressour-
ceeffektivt Europa”, der blev vedtaget i 2011, og hjælpe til at reducere både drivhusgasemissi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1257821_0002.png
2
oner og importen af råmaterialer og fossile brændstoffer.
Resultatet af høringen vil indgå i den bredere revision af affaldsdirektiverne, der forventes af-
sluttet i 2014. I forbindelse med denne revision undersøges de nuværende mål for genanvendel-
se, nyttiggørelse og deponering af affald, og der foretages en evaluering af fem eksisterende
direktiver om affaldsstrømme, der omhandler direktivernes effektivitet, sammenhæng og rele-
vans.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at hensigten med grønbogen er at starte en bred debat om mulige svar
på de udfordringer, som brugen af plast giver anledning til.
Plast er et relativt billigt og fleksibelt materiale, der anvendes til mange industrielle formål,
hvilket har skabt eksponentiel vækst i plastforbruget i det forgangne århundrede – en tendens,
der ser ud til at fortsætte. Plast er også et meget holdbart materiale, der overlever de produkter,
der fremstilles af det. Det betyder, at der verden over produceres mere og mere plastaffald.
Holdbarheden af plast betyder også, at ukontrolleret bortskaffelse er problematisk, da plast kan
bestå i miljøet – især i havmiljøet – i flere hundrede år. I dag genanvendes kun en mindre del af
det plastaffald, som produceres i EU. Ca. halvdelen af plastaffaldet ender på deponeringsanlæg
Grønbogen understreger den nøglerolle, som plast spiller i mange industriprocesser og anven-
delser og de potentielle økonomiske gevinster ved en bedre genanvendelse. I takt med at ver-
dens befolkning vokser, og naturressourcer bliver mere og mere knappe, vil genanvendelse af
plast blive et alternativ til anvendelsen af nye ressourcer. For at fremskynde denne ændring er
der ifølge Kommissionen behov for bedre rammebetingelser (lovgivningsmæssige og økono-
miske), som understøtter miljøvenligt design og miljøinnovation, og som integrerer affaldsfo-
rebyggelse og genanvendelse i udformningen af plastprodukter.
I den nuværende EU-lovgivning om affald findes allerede nogle tiltag til at tackle plastaffald i
miljøet. Rammedirektivet om affald (2008/98/EF) fokuserer på elementer som f.eks. livscy-
klustankegangen, affaldsforebyggelse frem for affaldshåndtering, udvidet producentansvar,
produktdesign, ressourceeffektivitet og ressourcebevarelse. Overvejelserne videreføres desuden
med køreplanen for et ressourceeffektivt Europa fra 2011 og det syvende miljøhandlingspro-
gram, som Kommissionen foreslog i 2012, og som i øjeblikket behandles af Europa-
Parlamentet og Rådet med henblik på overvejelser vedrørende kvantitative mål for nedbringel-
se af affaldsmængden i havet for hele EU. Emballagedirektivet indeholder et specifikt mål for
genanvendelsen af plastemballage, mens affaldsdirektivet fastsætter et generelt genanvendel-
sesmål for husholdningsaffald, herunder plastaffald. REACH-forordningen er til en vis grad
relevant, fordi den indeholder bestemmelser, der gør det lettere at bringe genanvendte materia-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
ler (herunder plast) i omsætning, idet det dog skal bemærkes, at ikke al plast i henhold til
REACH kan genanvendes, fordi visse tilsætningsstoffer ikke er tilladt i nye produkter. Forord-
ning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger gør det muligt at
identificere farlige kemikalier og informere brugerne om risici ved hjælp af symboler på etiket-
ter. Endelig er affald i havene blandt kriterierne for god/dårlig miljøtilstand i havstrategiram-
medirektivet. Kommissionen arbejder med overvågning og med at skabe mere viden om affald
i havene.
Kommissionen anfører dog, at det generelt for EU's affaldslovgivning gør sig gældende, at den
ikke specifikt er fokuseret på de særlige udfordringer i forbindelse med plastaffald.
Grønbogen præsenterer en række løsningsmodeller på udfordringerne med plast og plastaffald
og stiller til inspiration i alt 26 spørgsmål fordelt på en række forskellige temaer:
Anvendelse af affaldshierarki
Det gældende EU affaldsdirektiv (2008/98) opstiller et affaldshieraki, hvorefter genanvendelse
er principielt bedre end forbrænding (selvom ikke alt plastaffald fra et livscyklusperspektiv er
egnet til genanvendelse), som igen er bedre end deponering. Kommissionen foreslår derfor en
gradvis udfasning eller et forbud mod deponering og peger tillige på, at den nuværende forde-
ling mellem genanvendelse af plast og forbrænding skal forbedres, så en større andel genan-
vendes.
Mål for genanvendelse af plast og frivillige initiativer
Emballagedirektivet er den eneste EU-retsakt, der indeholder et specifikt mål for genanvendel-
se af plastemballage. Kommissionen spørger derfor om, man bør fastlægge yderligere specifik-
ke mål for genanvendelse af andet plastaffald end det, der kommer fra emballage.
Kommissionen rejser spørgsmålet om en frivillig indsats blandt producenter og detailhandlen
kan være med til at løse problemer. Eksempelvis ved at opstille ”bæredygtige emballageret-
ningslinjer”, som producenter og detailhandlende frivilligt forpligter sig til.
Forbrugeradfærd
Ifølge Kommissionen opfattes plast som et materiale uden værdi i sig selv og det kasseres der-
for nemt. Kommissionen spørger om pant og retursystemer eller leasingsystemer for bestemte
produktkategorier er en vej frem og i givet fald, hvordan negative virkninger på konkurrencen
kan undgås.
Kommissionen rejser videre debatten om, hvordan forbrugerne bedst oplyses
om et produkts plastindhold og dets potentielt skadelige tilsætningsstoffer/farvestoffer, således
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
at det kan bidrage til at nedbringe mængden af plastaffald og styrke genanvendelsen.
Bæredygtige plasttyper
Hvis mængden af farlige stoffer i plast reduceres, vil dets genanvendelighed øges. Kommissio-
nen spørger derfor, hvordan designet af plastprodukter kan forbedres og hvordan information
om kemikalier stilles til rådighed for de, som skal håndtere produktet, når det er blevet til affald
(genanvendelsesvirksomhederne).
Kommissionen rejser også spørgsmålet, hvordan man imødekommer udfordringer fra nye, in-
novative materialer som fx nanomaterialer, hvis miljø- og sundhedsmæssige risici man endnu
ved meget lidt om, og mikroplast i fx skrubbecreme og brusegele, som kan ende direkte i havet,
fordi spildevandssystemet ikke er designet til at opfange disse.
Holdbarhed af plast og plastprodukter
Plastprodukter, fx elektronisk udstyr, er ofte ikke designet til at blive genbrugt. Mange produk-
ter har planlagt eller teknisk forældelse, og design, der gør det uøkonomisk eller endda teknisk
umuligt at reparere plastprodukterne. Kommissionen spørger om en løsning kan være at udvik-
le regler for miljøvenligt design, som omfatter konkrete kriterier for mulighed for genbrug,
holdbarhed, mulighed for reparation og modulopbygget konstruktion.
Billige plast-gadgets, der pakkes sammen med forbrugerprodukter, legetøj med kort levetid,
plastbæreposer til engangsbrug og lignende fås ofte til priser, der ikke afspejler deres samlede
miljøomkostninger, herunder udgifter til affaldshåndteringen. Kommissionen overvejer et sepa-
rat initiativ for at reducere engangsbæreposer i plast og nævner muligheden for at udvikle mar-
kedsbaserede instrumenter baseret på miljøindikatorer til at styre produktionen og forbruget
væk fra plastprodukter med kort levetid. Argumentet er princippet om, at forureneren betaler.
Fremme af bionedbrydeligt og biobaseret plast
Bionedbrydeligt plast tiltrækker sig stigende opmærksomhed, men Kommissionen minder om,
at det ikke altid er lig med komposterbart materiale. Kommissionen anfører, at der er behov for
yderligere information og regler for bionedbrydeligt plast og at der blandt andet er problemer
med i affaldssorteringssystemer at skelne mellem bionedbrydelig og konventionel plast. Kom-
missionen spørger om eksisterende krav skal sondre mellem biobnedbrydelig og komposterbart
plast, om oxonedbrydelig plast overhovedet må kaldes bionedbrydeligt og til hvilke formål
bionedbrydeligt plast bør fremmes. Biobaseret plast fremstilles af majs, ris, sukkerrør eller kar-
tofler og er derfor i konkurrence med fødevareproduktion. Kommissionen spørger om, hvorvidt
brugen af biobaseret plast bør fremmes.
Affald i havet, herunder plastaffald og den internationale indsats
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1257821_0005.png
5
På Rio+20-topmødet i juni 2012 forpligtede landene sig til at gøre en indsats for at mindske
forekomsten og virkning af havforurening, herunder affald i havet - især plastaffald. Kommis-
sionen spørger, hvordan EU kan fremme den internationale indsats for at modvirke affald i
havene og fremhæver herunder EU’s naboskabspolitik og førtiltrædelsespolitik som et instru-
ment der vil kunne bidrage til at løse problemer med plastaffald – bl.a. i Middelhavet og Sorte-
havet.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet er sammen med alle øvrige parter blevet opfordret til at fremsætte be-
mærkninger til grønbogen. Europa Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
4. Nærhedsprincippet
Grønbogen indeholder ingen forslag til konkrete retsakter, hvorfor det ikke er relevant at vurde-
re forholdet til nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser for Danmark
Grønbogen har ingen lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
Grønbogen ændrer ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
6. Høring
Grønbogen er af Kommissionen sendt i bred høring hos medlemsstaterne, Europa-Parlamentet,
samt til en række relevante organisationer og berørte erhvervsbrancher.
Rammenotatet har været forelagt specialudvalget (miljø) i skriftlig høring. Hvor der er ind-
kommet høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Plastindustrien (PI), Danske
Havne (DH), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR).
DE meddeler, at de er enige i linjen i notatet og pointerer herunder, at et forbud mod depone-
ring ikke løser udfordringerne med plastaffald.
PI hilser grønbogen velkommen, idet mere genanvendelse kan betyde billigere råvarer, bedre
miljøimage og nye forretningsmuligheder. PI anfører, at EU Kommissionen skal sætte fokus på
at kortlægge og fjerne de barrierer, der gør det vanskeligt/umuligt at bruge genanvendt plast i
nye produkter og nævner herunder standarder, kundespecifikationer samt europæisk regulering
- fx fødevarekontaktmaterialer, medicinsk udstyr og legetøj. PI finder videre, at der skal opstil-
les konkrete og realistiske EU harmoniserede mål for indsamling af forskellige plastfraktioner
med fokus på at sikre kvalitet i genanvendelsen. PI finder ikke, at grønbogen forholder sig til-
strækkeligt nuanceret til forholdet mellem genanvendelse og energiudnyttelse. Affaldsdirekti-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
vet giver mulighed for at fravige affaldshierarkiet, hvis fravigelsen kan begrundelsen i en livs-
cyklustankegang. Flere undersøgelser viser, at genanvendelse af plast langt fra altid er den mil-
jømæssigt bedste løsning. PI støtter den danske holdning til bionedbrydeligt plast. PI støtter
ikke forslaget om at introducere ”sikkerhedsdatablade”, der skal følge et givet plastprodukt,
idet de mener, at det vil medføre for store administrative byrder for de plastforarbejdende virk-
somheder og genanvendelsesvirksomhederne op og ned i værdikæden.
DI er enig i de overordnede linjer i grønbogen og tilslutter sig bemærkningerne fra PI, særligt
om en mere nuanceret tilgang til anvendelsen af affaldshierarkiet.
DN vurderer, at der er meget godt i grønbogen, og bemærker at hovedvægten i en fremtidig
indsats bør lægges på tiltag, der kan bidrage til at minimere mængden af plastaffald. DN finder
at forbrænding af plast bør udfases til fordel for en høj - kvalitets genanvendelse af plastaffald,
og at et sådant skifte i plastaffaldshåndteringen kunne hjælpes på vej ved hjælp af skærpede
mærkningskrav og et forbud mod at forbrænde genanvendelsesegnet affald. Herudover ønsker
DN et udvidet fokus på producentansvar, på design af plastprodukter - herunder udfasning af
stoffer i plast, som stiller sig i vejen for genanvendelse - på produkt design med henblik på
længere levetid, genbrug, genanvendelse og reparation samt på indførelse af pant- og leasing-
systemer for at fremme direkte genbrug og genanvendelse.
DØR er positive over for grønbogen og supplerer dette med en række bemærkninger. DØR
mener, at der skal gøres brug af prismekanismer (grønne afgifter) i stedet for frivillige aftaler
blandt fx producenter og detailhandlen og til fremme af miljøvenligt design. DØR anfører i den
forbindelse, at der bør ske en prisregulering af allerede eksisterende grønne afgifter (på bære-
poser). Debatten om bæreposer skal fokusere på, hvordan man kan reducere mængden af en-
gangsbæreposer. Ikke på om der anvendes plast- eller papirsposer, da forskellen miljømæssigt
er marginal. DØR mener, at plaststoffer generelt bør opføres på negativlisten for indholdsstof-
fer i kosmetiske produkter, da de ingen afgørende virkning har i de kosmetiske produkter, men
derimod er skadelige for miljøet. DØR mener, at brug af mikroplast i fx skrubbecremer bør
forbydes. Endelig anfører DØR, at man bør fremme brugen af bionedbrydeligt og biobaseret
plast, men at fokus på plastområdet først og fremmest skal være en reduktion i brugen af plast
samt på at styrke genanvendelsen af plastaffald.
DH er enige i, at det optimale er at løse problemerne med marint affald ved kilden. DH anfører
videre, at de eksisterende regler er i direkte modstrid med ønsket om at fremme, at affaldet
bringes i land. DH foreslår, at de danske myndigheder fritager opfisket herreløst affald fra
statsafgift og hjælper med at finde fornuftige genanvendelsesmuligheder for trawl m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1257821_0007.png
7
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har ikke været gennemført forhandlinger om grønbogen i rådsregi.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark hilser offentliggørelsen af ”Grønbog – om en europæisk strategi for plastaffald i mil-
jøet” velkommen. Det er positivt, at der er taget initiativ til en fælles europæisk indsats til
fremme af mere bæredygtige plastprodukter og en mere ressourceeffektiv håndtering af plastaf-
fald. Plastaffald har gennem mange år været kendetegnet ved at være en af de mere vanskelige
fraktioner at håndtere – først og fremmest fordi plastaffaldsmængden består af blandede plast-
typer med forskellige tilsætningsstoffer/farvestoffer, og fordi plast har så lang en holdbarhed.
Danmark er enig i, at der er et potentiale for øget genanvendelse af plastaffald, og at det er
nødvendigt at iværksætte en indsats for at fremme brugen af genanvendt plast som erstatning
for jomfruelig plast.
Danmark bakker op om, at opfølgningen på høringen af grønbogen indgår i Kommissionens
igangværende arbejde med at revidere den eksisterende EU-affaldslovgivning.
Danmark bidrager gerne aktivt med erfaringer og resultater af undersøgelser, sådan at en kom-
mende EU-strategi for håndteringen af plastaffald bl.a. kan bygge på de erfaringer, som med-
lemslandene besidder.
Generelt
Det er Danmarks vurdering, at grønbogen i for stort et omfang omtaler plast som et samlet ma-
teriale. Der differentieres ikke tilstrækkeligt mellem de forskellige typer af plast og kilder til
plastaffald. Der findes mange forskellige typer af plast (med forskellige tilsætningsstoffer/ far-
vestoffer) og forskellige muligheder for at genanvende disse, hvorfor der kan være behov for
differentierede mål og midler.
Anvendelse af affaldshierarki
Danmark er enig i, at det ud fra en ressourcetankegang er fornuftigt at lade håndteringen af
plastaffald tage udgangspunkt i affaldshierarkiet i affaldsdirektivet. Der gøres dog opmærksom
på, at hierarkiet kan fraviges, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklustankegang og medfø-
rer en miljømæssig forbedring.
Danmark finder, at det er væsentligt at holde for øje, at affaldsforebyggelse er højeste prioritet i
affaldshierarkiet. Danmark mener derfor, at drøftelserne af, hvordan man i fremtiden bedst
håndterer plastaffald skal suppleres med et fokus på, hvilke initiativer der kan medvirke til at
forebygge plastaffald.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Flere danske virksomheder har givet udtryk for, at lovgivning og standardiseringskrav står i
vejen for øget brug af genanvendt plast i produktionen. Danmark finder, at Kommissionen som
supplement til arbejdet med at vurdere, hvorvidt den eksisterende affaldslovgivning er tilstræk-
kelig til at øge genanvendelsen af plastaffald tillige kunne belyse, om der er barrierer i anden
europæisk regulering (fx fødevarekontaktmaterialer, medicinsk udstyr eller legetøj), som unø-
digt hindrer anvendelsen af genanvendt plast i produktionen og om det ville være miljø- og
sundhedsmæssigt forsvarligt i givet fald at fjerne disse.
Danmark mener, at man bør undersøge fordele og ulemper ved at kræve mærkning af plastpro-
dukter (fx om genanvendelighed, tilsætningsstoffer/farvestoffer m.v.) for at afklare, om et så-
dant initiativ kan medvirke til at fremme genanvendelse af plastaffald.
Danmark finder ikke, at en fuld og effektiv gennemførelse af kravene til affaldshåndtering i
den nuværende lovgivning om affaldsdeponering i tilstrækkelig grad vil reducere det nuværen-
de omfang af deponering af plastaffald. Den nuværende lovgivning fastsætter alene mål om at
nedbringe mængden af bionedbrydeligt affald til deponering. Ikke om fx at nedbringe mæng-
den af brændbart affald.
Danmark mener, at det vil være forkert at arbejde for et generelt forbud mod deponering af
plastaffald, idet det kan være relevant at deponere visse typer af plastaffald – fx pvc-affald og
tungmetalholdigt affald. Danmark finder, at det alternativt vil være mere hensigtsmæssigt at
arbejde frem mod et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder plastaffald,
sådan som det gælder i Danmark.
Danmark finder, at det vil være svært at styre plastaffaldsstrømmene uden om deponeringsan-
læggene ved at forhøje deponeringsafgifterne, sådan som Kommissionen stiller spørgsmål om,
med mindre forhøjelsen er meget stor. Plast er for let et materiale til, at det vil flytte nogle
nævneværdige mængder. Generelt kan afgiftsværktøjet dog sagtens vise sig at være et nyttigt
virkemiddel i indsatsen for at fremme en affaldshåndtering, der følger affaldshierarkiet.
Danmark finder, at det kan være relevant at gøre erfaringer med, hvilke indsamlingsmetoder,
herunder fx ”pay as you throw”-ordninger, der synes mest effektive ifht. at sikre genanvendelse
af relevante plasttyper, men mener at det skal være op til det enkelte medlemsland at beslutte,
hvilken metode der fungerer bedst i eget land. Den bedst egnede indsamlingsmetode for plast-
affald er i høj grad bestemt af lokale forhold, herunder bl.a. af hvilke affaldssystemer, der i
øvrigt er etableret i det pågældende land. Specifikke indsamlingsmetoder skal ikke gøres obli-
gatoriske for medlemslandene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Mål for genanvendelse af plast og frivillige initiativer
Danmark er enig i, at det er relevant at vurdere mulighederne for at opstille konkrete EU-mål
for genanvendelse af plastaffald. Danmark mener, at det i den sammenhæng nøje skal vurderes,
hvordan sådanne mål kan formuleres med henblik på samtidigt at sikre kvalitet i genanvendel-
sen og sikre slutprodukter, der reelt kan erstatte jomfrueligt plast. Det vil givet være nødvendigt
at differentiere mellem forskellige plasttyper, fordi mulighederne for genanvendelse er forskel-
lige.
Danmark mener, at det er fornuftigt at gøre brug af flere forskellige virkemidler til fremme af
genanvendelse af plastaffald. Danmark er derfor enig i, at der bør arbejdes for at engagere rele-
vante parter, herunder producenter og detailhandlen, i frivillige initiativer – og gerne på tværs
af landegrænser. Det synes oplagt, at et samarbejde mellem myndigheder og virksomheder og
også på tværs i plastens værdikæde kan give noget synergi, som kan medvirke til at øge genan-
vendelsen af fx emballageplast, landbrugsplast, plast i elektronikaffald og plastaffald fra byg-
ge- og anlægssektoren. Der kan givet hentes inspiration i nogle af de frivillige aftaler, som er
etableret i UK om fx emballageaffald.
Forbrugeradfærd
Danmark er enig i, at en måde at øge genanvendelsen af plastaffald på er ved at have fokus på
forbrugernes adfærd. Det skal som forbruger være nemt og enkelt at træffe den rigtige beslut-
ning. Danmark er enig i, at forbrugerne kan hjælpes på vej gennem oplysning, men gør op-
mærksom på, at det er nødvendigt at være påpasselig med at introducere nye produktoplysnin-
ger på produkterne. Forbrugerne har i forvejen vanskeligt ved at finde rundt i oplysninger,
mærker m.v., som alle har til formål at hjælpe dem til at træffe det rigtige valg i indkøbssituati-
onen. En løsning for så vidt angår plastprodukter kan måske være at knytte oplysningerne an til
eksisterende miljømærker som fx EU-blomsten. Den bedste løsning er at sikre, at borgerne ikke
skal vælge mellem forskellige (miljø)kvaliteter, men pr. automatik vælger den ”rigtige”.
Bæredygtige plasttyper
Danmark mener, at en afgørende indsats for at øge genanvendelsen af plastaffald er at fokusere
på plastdesignfasen og input i plastproduktionen. Der skal i langt højere grad end i dag arbejdes
med at fremstille produkter, som er nemme at skille ad efter endt brug – fx møbler – så plasten
kan genanvendes og som indeholder færre potentielt skadelige stoffer.
Danmark mener, at det vil være en god idé at undersøge og vurdere muligheden for at introdu-
cere ”sikkerhedsdatablade”, som indeholder hensigtsmæssig information om et givent plastpro-
dukt med henblik på at hjælpe de genanvendelsesvirksomheder og plastforarbejdende virksom-
heder, der modtager produkterne efter endt brug. Det vil hjælpe dem til at forstå, hvad affaldet
består af og i forlængelse heraf medvirke til at optimere håndteringen af affaldet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Danmark mener, at der er behov for at opnå større viden om brugen af mikroplast i forbruger-
produkter og omfanget af dette i det spildevand, som ledes videre ud i havet med henblik på at
afklare, om der skal arbejdes hen mod et egentligt forbud mod brugen af mikroplast i forbru-
gerprodukter.
Holdbarhed af plast og plastprodukter
Danmark finder, at det bør undersøges, hvilke virkemidler der er egnede til fremme af design af
plastprodukter med lang levetid. Det vil sige produkter af høj kvalitet, produkter som kan gen-
bruges og/eller genanvendes, produkter hvor enkeltdele kan udskiftes og som kan repareres.
I Danmark er der gode erfaringer med at anvende afgifter på bæreposer og et pant- og retursy-
stem på drikkevareemballager.
Fremme af bionedbrydeligt og biobaseret plast
Danmark finder, at brugen af bionedbrydeligt plast teoretisk har potentiale til brug for fx em-
ballering af produkter, som efter endt brug skal komposteres eller bioforgasses. Som Kommis-
sionen er inde på, er de hidtidige erfaringer dog, at den reelle nedbrydelighed i virkeligheden er
begrænset og kan være en direkte trussel mod genanvendelsesprocesserne, fordi affaldshåndte-
ringssystemerne endnu ikke effektivt kan sortere bionedbrydeligt plast fra konventionelt plast.
Danmark mener, at det i arbejdet for at fremme anvendelsen af bionedbrydeligt plast er nød-
vendigt at skelne mellem de forskellige typer af bionedbrydelighed. Danmark mener, at hvis
der skal anvendes biobaseret plast, skal det være fremstillet af affalds- og biprodukter, som fx
produktionsaffald fra fødevarefremstillingen eller landbrugsproduktionen. Der bør ikke anven-
des afgrøder, som kunne have været brugt til fødevarer.
Affald i havet, herunder plastaffald og den internationale indsats
Danmark mener, at problemer med marint affald bør løses ved kilden, hvilket indebærer kor-
rekt efterlevelse og effektiv håndhævelse af de gældende internationale regler om affaldshånd-
teringssystemer for både affald produceret på land og affald fra skibe.
Uanset, at Danmark deler ønsket om en markant reduktion i mængden af marint affald, rummer
forslaget om fastsættelse af et fælles kvantitativt mål for reduktion af marint affald - sådan som
det også fremgår af forslag til nyt EU-miljøhandlingsprogram - en række udfordringer, der skal
løses. Dels findes der i dag kun begrænset viden om de præcise kilder til marint affald i de en-
kelte havområder, dels er det uklart hvilke udledninger de enkelte lande kan gøres ansvarlige
for. Dermed er det uklart, hvad det er for en baseline, som et mål skal relateres til og hvilke
tiltag, det vil være nødvendigt at tage i anvendelse. Dertil kommer, at der er meget stor forskel
på, hvordan de enkelte EU-lande i dag har implementeret EU's affaldsregulering og dermed,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1257821_0011.png
11
hvor let det vil være for landene at skulle leve op til en fælles EU reduktionsmålsætning.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.