PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2012-13
KOM (2013) 0133 Bilag 1
Offentligt

16. april 2013

GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv om rammerne for maritim fysisk

planlægning og integreret kystzoneforvaltning

KOM(2013) 133 final

Resume

Direktivets overordnede formål er gennem sektorintegration at fremme en bæredygtig

økonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse

af hav- og kystressourcerne. Dette skal ske ved gennemførelse af planlægning på havet,

således som det kendes fra den fysiske planlægning på land, og ved udarbejdelsen af

strategier for integreret forvaltning af kystzoner. Planlægning på havet og

udarbejdelsen af strategier for forvaltning af kystzoner skal ske ud fra en

økosystembaseret tilgang.

For Danmark vil en gennemførsel af forslaget medføre, at eksisterende sektorplaner og tilladelser

til aktiviteter på havet integreres og sammentænkes ved planlægning på tværs af sektorerne.

Direktivets stiller krav om en planlægningsproces på havet, der kan forventes at medføre behov

for etablering af en egentlig fælles digital infrastruktur for geodata om det maritime rum og dets

anvendelse, for derved at identificere og forebygge arealkonflikter på havet og sikre et optimalt

investeringsklima for erhvervsaktører på havet. Det vurderes, at gennemførslen – især på havet -

vil kunne bidrage positivt til vækst i den maritime økonomi samt påvirke beskyttelsesniveauet i

Danmark positivt.

En foreløbig vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser peger på, at en gennemførelse af

forslaget i Danmark vil have statsfinansielle konsekvenser, der omfatter omkostninger til

etablering af fælles database og forøget årsværk, men at det ikke vil have væsentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsadministrative konsekvenser. Folketinget vil i et revideret grundnotat medio maj 2013

blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.

1. Status

Kommissionen sendte den 12. marts 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 43, stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1 og 194, stk. 2. Forslaget skal derfor

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige

beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

2. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål

Hovedformålet med det foreslåede direktiv er at fremme bæredygtig økonomisk vækst og

udvikling af kyst- og havbaserede aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af kyst- og

havressourcerne ved at opstille en ramme for effektiv gennemførelse af maritim fysisk

planlægning (havplanlægning) i EU-farvandene og en eller flere strategier for integreret

forvaltning af medlemsstaternes kystzoner.

Ifølge forslaget nødvendiggør den intense og stærkt stigende efterspørgsel efter det maritime rum

til forskellige formål, som for eksempel anlæg til vedvarende energi, søfart, fiskeri,

foranstaltninger til bevarelse af økosystemer, akvakulturanlæg og turistaktiviteter en integreret

planlægnings- og forvaltningsstrategi for medlemslandenes hav- og kystområder. For at sikre en

hensigtsmæssig fordeling af det maritime rum på de relevante aktiviteter og en koordineret

forvaltning af kystzonerne, forpligtes medlemsstaterne til at gennemføre maritim fysisk

planlægning og udarbejde en eller flere strategier for integreret kystzoneforvaltning. For at sikre, at

de forskellige aktiviteter er bæredygtige og miljømæssigt forsvarlige, skal planlægningen og

udarbejdelsen af strategier ske ud fra en økosystembaseret

tilgang, der sikrer beskyttelsen af de

Etablering af en økosystembaseret tilgang i forvaltningen anbefales i biodiversitetskonventionen og i

deklarationen fra den 5. Nordsøkonference og kan beskrives som følger: en helhedsorienteret forvaltning

af menneskelige aktiviteter som bygger på den bedste tilgængelige viden om økosystemet og dets

dynamik, for derigennem at identificere og sætte ind overfor de påvirkninger, der er kritiske for

økosystemet med henblik på at opnå en bæredygtig udnyttelse af økosystemets ydelser og dets levende

ressourcer, samt sikre opretholdelse af økosystemets funktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturressourcer, der udgør grundlaget for de forskellige aktiviteter. Kommissionen understreger, at

planlægning skal ses som et neutralt arealforvaltende værktøj.

Forholdet til andre EU reguleringer og politikker

Kommissionen peger på, at det foreslåede direktiv skal lette en samordnet og bæredygtig

gennemførelse af eksisterende EU reguleringer og politikker, som havstrategidirektivet

, direktivet

om vedvarende energi

, initiativet ”Motorveje til søs”

, habitatdirektivet

og den fælles

fiskeripolitik. I udkastet henvises der således til, at anvendelsen af EU-lovgivningen på en

integreret måde vil sikre medlemslandenes mulighed for at reducere den administrative byrde i

forbindelse med udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime rum og

kystforvaltningsstrategier.

Direktivforslaget har en tæt forbindelse til havstrategidirektivet, som er gennemført i dansk ret ved

havstrategiloven

. En række af direktivforslagets krav forudsættes således indfriet ved hjælp af

eksisterende indsatser under havstrategidirektivet. Det gælder opnåelse af god miljøtilstand,

dataindsamling for en række parametre og rapporteringskravene. Derudover henviser

direktivudkastets definitioner til etablerede begreber i medfør af havstrategidirektivet, for

eksempel forudsættes forståelsen af begrebet ”god miljøtilstand” enslydende under begge

direktiver.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

2003/30/EF

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning

nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning

nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets geografiske anvendelsesområde

Direktivforslaget omfatter alle de marine farvande og kystzoner. Marine farvande skal ifølge

forslaget defineres i overensstemmelse med havstrategidirektivet, dvs. områder fra basislinjen

udefter, som er under medlemslandenes overhøjhed eller jurisdiktion, herunder havbunden og

undergrunden.

Kystzoner defineres som det område, der på havsiden slutter ved den yderste grænse for

medlemsstaternes territorialfarvande (12 sømil eller ca. 20 km. fra basislinjen), og på landsiden

ved den grænse, som medlemsstaterne fastsætter i deres strategier for integreret

kystzoneforvaltning. Grænsen for direktivets anvendelsesområde på landsiden i Danmark vil

således skulle fastsættes i forbindelse med udarbejdelsen af en kystforvaltningsstrategi.

Fysiske planer for det maritime rum og kystforvaltningsstrategier

Direktivudkastet etablerer en ramme for udarbejdelsen og gennemførslen af fysiske planer for det

maritime rum og kystforvaltningsstrategier gennem fastlæggelsen af en række procedurer og

minimumskrav. Selve planlægningen og beslutninger om fastlæggelsen af prioriteter overlades til

medlemsstaterne.

Ifølge direktivudkastet skal fysiske planer for det maritime rum og kystforvaltningsstategier

anvende en økosystembaseret tilgang, der letter sameksistensen og hindrer konflikter mellem

konkurrerende sektoraktiviteter og som tager sigte på at forfølge følgende mål:

a) sikre EU's energiforsyning ved at fremme udviklingen af havenergikilder og nye og vedvarende

former for energi, sammenkoblingen af energinet og energieffektivitet

b) fremme udviklingen af søtransport og tilvejebringe effektive og rentable skibsruter i hele

Europa, herunder adgang til havne og transportsikkerhed

c) fremme en bæredygtig udvikling og vækst i fiskeri- og akvakultursektoren og fremme

beskæftigelsen i fiskeriet og de dermed forbundne sektorer

Som hovedregel er basislinjen identisk med lavvandslinjen langs kysten som angivet på officielt

anerkendte søkort i stor målestok. I overensstemmelse med Havretskonventionen benyttes i Danmark

såkaldte rette basislinjer. Formålet med rette basislinjer er at muliggøre inddragelse af sådanne

vandområder, som på grund af den nære forbindelse til landterritoriet har karakter af indre farvande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og en fornuftig og rationel udnyttelse af

naturressourcerne, særlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand, standse tabet af

biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne og reducere risikoen for forurening af

havmiljøet

e) sikre, at kyst- og havområderne er modstandsdygtige over for klimaændringer.

Fysiske planer for det maritime rum og kystforvaltningsstrategier skal ifølge direktivudkastet

opfylde en række minimumskrav. Fælles for de fysiske planer for det maritime rum og

kystforvaltningsstrategier gælder, at der skal etableres operationelle etaper (formentlig processer)

med henblik på at opnå ovennævnte formål. Fysiske planer for det maritime rum og

kystforvaltningsstrategier skal også være koordineret indbyrdes og sikre et effektivt

grænseoverskridende samarbejde.

Specifikt for fysiske planer for det maritime gælder, at planerne som minimum skal indeholde en

kortlægning af medlemsstatens havareal, som fastlægger den faktiske og potentielle rumlige og

tidsmæssige fordeling af alle relevante maritime aktiviteter med henblik på at nå målene som

nævnt ovenfor, jf. punkterne a) – e). Direktivudkastet nævner en række aktiviteter, som

medlemslandene som minimum skal tage i betragtning ved udarbejdelsen af fysiske planer for det

maritime. Det gælder anlæg til energiudvinding og produktion af vedvarende energi, anlæg og

infrastruktur til udvinding af olie og gas, skibsruter, kabler og rørledninger, fiskeområder samt

havbrug, og naturbeskyttelsesområder.

Specifikt for kystforvaltningsstrategier gælder, at disse skal beskrive eksisterende indsatser af

relevans for brug af kystzonerne, og en analyse af om der er behov for at yderligere tiltag for at nå

målene som nævnt ovenfor, jf. punkterne a) – e). Strategierne skal ifølge forslaget fastlægge en

integreret gennemførelse af de tværsektorielle politikker, og der skal tages højde for samspillet

mellem land- og havbaserede aktiviteter. Også for kystforvaltningsstrategierne gælder, at

medlemslandene ifølge direktivudkastet som minimum skal tage en række specifikke aktiviteter i

betragtning. Det gælder udnyttelsen af specifikke naturressourcer, herunder anlæg til udvinding af

energi og produktion af vedvarende energi, udviklingen af infrastruktur, landbrug og industri,

fiskeri og akvakultur, bevarelse, genopretning og forvaltning af kystøkosystemer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økosystemtjenester og naturen, kystlandskaber og øer, og afbødning af og tilpasning til

klimaændringerne.

Samarbejde med de øvrige medlemsstater og samarbejde med tredjelande

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget samarbejde med andre medlemsstater, som grænser op til

deres havområder eller kystzoner med henblik på at sikre, at de fysiske planer for det maritime og

kystforvaltningsstrategierne er sammenhængende og koordineres på tværs af kystzonen eller

havregionen. Dette samarbejde skal foregå igennem eksisterende samarbejdsstrukturer, der dækker

havregionen eller kystzonen eller igennem et særligt netværk, der består af medlemsstaternes

ansvarlige myndigheder.

Offentlig inddragelse, dataindsamling og udveksling af oplysninger samt overvågning og

rapportering

Direktivudkastet indeholder krav om, at medlemslandene sikrer tidlig inddragelse af alle

interesserede parter i udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime og

kystzoneforvaltningsstrategier. Dette skal ske i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning.

Forslaget indeholder også krav om indsamling af en række data, der er nødvendige for

udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime og kystzonestrategier. Det gælder miljømæssige,

sociale og økonomiske data, der er indsamlet i henhold til eksisterende EU forpligtelser, og fysiske

data vedrørende havet samt geomorfologiske data vedrørende kystzonerne.

Direktivudkastet foreskriver også en rapporteringsforpligtelse, der i et vist omfang kan indfries ved

henvisning til eksisterende rapportering i medfør af andre EU forpligtelser, herunder

rapporteringsforpligtelserne i medfør af havstrategidirektivet.

Gennemførselsretsakter

Kommissionen kan efter forslaget vedtage nærmere bestemmelser om tekniske specifikationer for

forvaltningen af data for så vidt angår udveksling af data og samkøring med eksisterende

procedurer for dataforvaltning og –indsamling. Kommissionen kan efter forslaget også vedtage

nærmere bestemmelser om sammenhængen mellem rapporteringsforpligtelserne i henhold til

direktivudkastet og anden relevant EU-lovgivning, overvågnings- og rapporteringscyklusser samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reglerne for samarbejdet på tværs af grænserne. Dette skal ske som gennemførselsretsakter, der

vedtages i et udvalg

, som bistår Kommissionen.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Der er udpeget en rapporteur.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

I direktivudkastets afsnit om nærhedsprincippet og merværdi peger Kommissionen på, at tiltag på

EU-niveau giver gevinst, fordi det sikrer, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger mhp. maritim

fysisk planlægning og kystforvaltning og strømliner disse foranstaltninger, således at

gennemførslen bliver sammenhængende i hele EU. Desuden peger Kommissionen på, at

medlemslandenes samarbejde om maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning på

tværs af grænserne, som direktivet vil blive en ramme for, er af afgørende betydning på grund af

havets grænseoverskridende natur, og idet de maritime infrastrukturer som f.eks. kabler, rør,

sejlruter og energianlæg går på tværs af landegrænser.

Samtidig peger Kommissionen på, at beslutninger om for eksempel, hvilke områder der skal

udvikles, hvor investeringerne skal foretages, fastlæggelse af prioriteringer og valg af løsninger

træffes på nationalt eller lokalt plan. Selve planlægningen foretages af nationale myndigheder i

overensstemmelse med de nationale forvaltnings- og forfatningsmæssige strukturer og nationale

sektorprioriteringer og bør i videst muligt omfang bygge på eksisterende mekanismer og

politikker.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan overordnet tilslutte sig Kommissionens nærhedsvurdering. Regeringen lægger i

den forbindelse vægt på, at direktivforslaget udelukkende udgør en processuel ramme for

Dette er et udvalg som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 182/2011 af 16.

februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, artikel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejdelsen og gennemførslen af fysiske planer for det maritime og kystforvaltningsstrategier.

Indholdet af de fysiske planer for det maritime og kystforvaltningsstrategier, herunder eventuelle

mål og prioriteringer bør til fulde overlades til medlemsstaterne.

5. Konsekvenser for Danmark

Nedenstående konsekvensbeskrivelse udgør en foreløbig vurdering. Folketinget vil i et revideret

grundnotat snarest blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets

konsekvenser.

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

I gældende ret findes der ikke regler om udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime og

kystforvaltningsstrategier. Administrationen af menneskelige aktiviteter på havet styres

hovedsageligt af konkrete tilladelser og behovsstyret sektorplanlægning, som typisk udspringer af

politiske beslutninger for eller udviklingen i en enkelt sektor.

På en række sektorområder administreres højhedsretten gennem en række særlovgivninger for

specifikke aktiviteter på det samlede havområde (op til indenfor 200 sømil fra kysten) og disse

regler administreres af en række forskellige statslige myndigheder, fx udnyttelsen af olie- og gas i

undergrunden, udnyttelsen af vedvarende energi på havet, etablering af elforsyningsnet på

søterritoriet, indvinding af råstoffer, udøvelse af fiskeri og forsvarsaktiviteter, regulering af sejlads,

samt beskyttelse af miljø, natur og kulturhistoriske interesser.

Endvidere indeholder kystbeskyttelsesloven regler om inddæmninger eller opfyldninger, udførelse

af anlæg eller anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande, anbringelse af

fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads og om uddybninger eller gravninger. Desuden

regulerer havneloven anlæg af havne og havneinfrastruktur. Endelig er kommunalbestyrelserne

tillagt kompetence til at behandle ansøgninger om visse bade- og bådebroer.

Gennemførelse af kystforvaltningsstrategier må forventes at medføre større gennemsigtighed og

koordinering af aktiviteter i kystzonen generelt, samt åbne for flere muligheder end den

eksisterende lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførslen af maritim fysisk planlægning må overordnet set forventes at medføre en

hensigtsmæssig fordeling af havrummet til alle relevante aktiviteter. Derudover må maritim fysisk

planlægning forventes at medføre forudsigelighed for investorer når det gælder adgangen til det

marine rum, sektorintegration, forenklede beslutningsprocedurer og dermed regelforenklinger.

Endelig må maritim fysisk planlægning forventes at medføre større tilgængelighed af data om

havet, og de havbaserede aktiviteter.

En væsentlig forudsætning for maritim fysisk planlægning er således etableringen af et fælles

datagrundlag, som kan stilles til rådighed og bruges af alle parter under planlægningsprocessen. I

dag findes relevante informationer hos en række forskellige myndigheder og institutioner, og er

tilgængelige på flere måder, så de ikke nødvendigvis kan sammenstilles på en måde, der giver et

sikkert eller overskueligt overblik over givne aktiviteter og forhold på havet. En konsekvens af

maritim fysisk planlægning vil være, at de relevante myndigheder og institutioner i fremtiden

arbejder målrettet for tilvejebringelsen af et fælles datagrundlag, der omfatter både havets

geografiske og miljømæssige forhold samt eksisterende anvendelser af marine ressourcer og

havområder. Grundet havets grænseoverskridende natur må dette ske i tæt samarbejde med lande,

som Danmark deler havområder med. Geodatastyrelsen har i de seneste år, bl.a. gennem

implementering af INSPIRE direktivet

arbejdet med etableringen af et sådant datagrundlag i form

af en fælles digital infrastruktur for geodata. Denne infrastrukturtilgang vil kunne anvendes til at

etablere det fælles datagrundlag for havplanlægningen.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget. Konsekvensvurderingens

overordnede begrundelse for forslaget er at sikre ressourceeffektivitet og vækst gennem en

integreret og sammenhængende beslutningsproces frem for en sektorbaseret tilgang til forvaltning

af havarealer og kystzoner. Vurderingen peger på en række positive økonomiske virkninger, som

følger af gennemførslen af maritim fysisk planlægning og – i kystzoneforvaltning, navnlig:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur

for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lavere transaktionsomkostninger for maritime virksomheder i kraft af hurtigere og mere

strømlinet beslutningstagning og øget gennemsigtighed.

Øget sikkerhed for private investeringer, herunder øget sikkerhed, når det gælder

finansiering til offshore-investeringer.

Bedre udnyttelse af havarealerne og optimal, kombineret udnyttelse af kyst- og

havområder.

Mere attraktive kystregioner som følge af bevaring af naturområder og rekreative områder.

Lavere koordinationsomkostninger for offentlige myndigheder som følge af øget

effektivitet og gennemsigtighed.

Innovation og forskning: behov for data om maritim fysisk planlægning og kystforvaltning

kan bidrage til forbedret dataindsamling og analyse af planlægningen samt et bedre

vidensgrundlag om samspillet og komplementariteten mellem anvendelsesformer og

havmiljø.



Bedre og mere integrerede data og oplysninger.

Kommissionens overordnede vurdering af forslagets økonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser vurderes at kunne benyttes som udgangspunkt for en vurdering af konsekvenserne i

forhold til danske forhold.

Statsfinansielle konsekvenser:

En forudsætning for implementering af direktivet er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt

datagrundlag. En stor del af de relevante data findes allerede i de enkelte styrelser og ministerier,

men en konkret vurdering af udgifterne er ikke mulig, før der er skabt et tilstrækkeligt overblik.

Omkostningerne ved etableringen af et fælles datagrundlag for maritim fysisk planlægning kan

illustreres ved henvisning til en business case udarbejdet af Geodatastyrelsen i 2012 i samarbejde

med seks centrale maritime myndigheder (Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Energistyrelsen,

Søfartsstyrelsen, Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen) og en ekstern konsulent. Business casen

tager udgangspunkt i etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata, der dækker basale

krav i forbindelse med de syv myndigheders sagsbehandling af maritime forhold. Business casen

peger på, at der ved etablering af en fælles digital infrastruktur for maritime geodata skønnes at

være en årlig nettoudgift på 2,6 mio. kr. over en 2 årig periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal understreges, at business casens beregninger ikke omfatter det fulde omfang af det

datagrundlag, som skal etableres til brug for maritim fysisk planlægning. Derfor kan det forventes,

at implementering af det foreslåede direktiv vil komme til at koste mere.

Kravene, herunder detaljeringsgrad og beslutningsprocedurer knyttet til maritim fysisk

planlægning er ikke defineret i direktivet, men bestemmes af medlemslandene i forbindelse med

gennemførslen af planlægningsprocessen. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet hvordan

maritim fysisk planlægning kan eller skal gennemføres i Danmark. Det er således ikke muligt på

nuværende tidspunkt at angive nøjagtigt, hvor store de administrative omkostninger vil blive.

Merudgifter afholdes jf. budgetvejledningen indenfor eksisterende bevillinger.

Uvikling af en kystforvaltningsstrategi, strategisk miljøvurdering, inddragelse af offentligheden,

opbygning af samarbejde og netværk mellem nationale myndigheder og med andre lande,

indsamling af data, opbygning af f.eks. hjemmesider mv., vurderes at ville omfatte tilføjelsen af

ydereligere årsværk i opbygningsperioden, driften, løbende afrapportering, samt udgifter til IT og

data.

Forslaget har som udgangspunkt ikke negative økonomiske konsekvenser for kommuner eller

regioner.

Regeringen afdækker pt. konsekvenserne af forslaget. Resultatet vil blive beskrevet i et

supplerende grund- og nærhedsnotat.

Erhvervsadministrative konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser. Tværtimod

vurderes gennemførslen af et maritimt fysisk planlægningssystem at medføre større

investeringssikkerhed for virksomhederne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Et konsulentarbejde (Policy Research Corporation, 2010), som er bestilt af EU-Kommissionen,

opregner 4 væsentlig gevinster ved maritim fysisk planlægning: (1) bedre samordning og enklere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutningsprocesser, (2) bedre retssikkerhed for alle interessenter på havet, (3) styrket samarbejde

over grænserne, og (4) bedre sammenhæng til andre plansystemer, fx på land. Dette vil, efter

konsulenternes opfattelse, føre til klare samfundsøkonomiske fordele, når projektet er fuldt

gennemført, på, i det mindste, følgende områder: (1) gevinster ved samordning mellem

myndighederne, (2) lavere omkostninger ved sagsbehandlingen, (3) lave omkostninger for

maritime virksomheder, (4) mere forudsigelighed giver bedre investeringsklima for de maritime

sektorer. Konsulentrapporten forsøger at kvantificere disse gevinster. Under en række

forudsætninger om udviklingen i de maritime erhverv og den offentlige regulering, bedømmes

gevinsterne på EU plan til mellem € 230 mio. og € 1,9 mia. i 2020, og til mellem € 665 mio. og €

3,4 mia. i 2030. Størstedelen af gevinsterne menes at opstå ved, at fremtidige konflikter og

fejlinvesteringer undgås. Til sammenligning vurderes de maritime erhvervs værdiskabelse på EU-

plan i 2010 at være € 104 mia., hvoraf olie- og gasudvinding står for omkring 90 %. Beløbene er

ikke fordelt på medlemslandene, men eftersom Danmarks havareal er relativt stort og de danske

maritime sektorer er relativt tunge, er der grund til at tro, at Danmark vil kunne høste sin

forholdsmæssige del af gevinsterne ved en overordnet maritim fysisk planlægning.

En kystforvaltningsstrategi med særlig fokus på yderligere koordinering må forventes at give

større sammenhæng i administrationen mellem myndigheder, mere gennemsigtighed og

forudsigelighed for borgerne samt sammenhæng mellem planlægning for havet og for land.

En nærmere analyse vil blive beskrevet i det supplerende grund- og nærhedsnotat.

6. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 13. marts 2013 med frist til den 17. april 2013. Sagen

har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et supplerende grund- og

nærhedsnotat snarest blive orienteret om resultatet af den almindelige høring samt af

specialudvalgshøringen.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget er under forhandling i en ad hoc gruppe i Rådsregi, ”Friends of the Presidency group”.

Forhandlingerne af forslaget er på nuværende tidspunkt på et meget tidligt stadie, og

medlemslandenes positioner er endnu ikke fastlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er umiddelbart enig i, at der

kan være positive virkninger af at skabe en ramme for bæredygtig vækst samt integration og

sammentænkning ved planlægning på tværs af sektorerne og integreret kystzoneforvaltning.

Regeringen vil, efter høring af de af forslaget berørte parter, fremlægge sine mere konsoliderede

vurderinger af forslaget i et supplerende grund- og nærhedsnotat til Folketinget.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.