PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
KOM (2013) 0499 Bilag 1
Offentligt

Afdeling for Børn og

Grundskole

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

De europæiske videregående uddannelser overfor resten af verden

KOM(2013) 499

1. Resumé

Baggrunden for Kommissionens meddelelse er den stigende efterspørgsel efter videregå-

ende uddannelse globalt, og meddelelsen skal bidrage til at nå målene i Europa 2020-

strategien ved at bistå de videregående uddannelsesinstitutioner og medlemslandene i

udviklingen af strategiske partnerskaber med lande og uddannelsesinstitutioner uden

for Europa. I meddelelsen fremhæves tre områder, som de videregående uddannelsesin-

stitutioner og medlemslandene bør prioritere for at forbedre internationaliseringen af

videregående uddannelse i forhold til lande og uddannelsesinstitutioner uden for Euro-

pa:

1) fremme af international mobilitet for studerende og personale,

2) fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læring samt

3) styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbyg-

ning.

Desuden angives en række indsatser på EU-plan til internationalisering af de videre-

gående uddannelser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 11. juli 2013 meddelelsen De

europæiske videregående uddannelser over for resten af verden. Medde-

lelsen forelå på dansk den 15. juli 2013. Meddelelsen har til formål at

bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien, som blev godkendt af

Det Europæiske Råd i juni 2010, og som skal hjælpe Europa med at

overvinde krisen og komme stærkere ud af den gennem en koordineret

og omfattende strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Meddelelsen ligger i forlængelse af to af Kommissionens tidligere medde-

lelser henholdsvis ”Nytænkning på uddannelsesområdet” af 20. novem-

ber 2012 og ”Et nyt partnerskab til modernisering af universiteterne” af

2. april 2009.

19. september 2013

Sags nr.:

001.53R.391

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Formål

Meddelelsen har til formål at bidrage til at nå målene i Europa 2020-

strategien, hvori uddannelse, og især videregående uddannelser, indtager

en central placering. Meddelelsen skal være med til at gøre Europa i

stand til at løfte globale udfordringer mere effektivt. Det gør Kommissi-

onen dels ved at give input til de internationaliseringsstrategier, som

Kommissionen finder, at medlemsstaterne og de videregående uddannel-

sesinstitutioner bør udvikle, herunder i relation til strategiske partnerska-

ber med lande og institutioner uden for Europa, dels at redegøre for de

indsatser på EU-niveau, som understøtter medlemsstaternes indsatser.

Baggrunden for meddelelsen er forventningen om, at den globale efter-

spørgsel efter videregående uddannelser vil vokse kraftigt i løbet af de

næste 20 år. I de seneste år har langt den største stigning fundet sted i

Kina, Brasilien og Indien. Samtidig ændrer globaliseringen og den tekno-

logiske udvikling landskabet for videregående uddannelser radikalt, lige-

som også de studerendes forventninger til hvad og hvor de lærer er un-

der forandring.

Det er Kommissionens vurdering, at Europas videregående uddannelses-

institutioner skal handle strategisk, hvis Europa skal forblive attraktivt.

Derfor udpeger Kommissionen de områder, som uddannelsesinstitutio-

ner og medlemsstater bør prioritere, hvis de vil forbedre deres internati-

onaliseringsaktiviteter.

Indhold

Meddelelsen er opdelt i to dele:

1) Nøgleprioriteter for de videregående uddannelsesinstitutioner og

medlemsstaterne samt

2) EU’s bidrag til internationaliseringen af de videregående uddan-

nelser.

I meddelelsens

første del

udpeges følgende tre områder, som Kommissio-

nen finder, at de videregående uddannelsesinstitutioner og medlemssta-

terne skal prioritere for at forbedre deres internationaliseringsaktiviteter:



Fremme af international mobilitet for studerende og personale

Fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læring

Styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapaci-

tetsopbygning

Nøgleprioriteter for de videregående uddannelsesinstitutioner og

medlemsstaterne

Fremme af international mobilitet for studerende og personale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner og

medlemslandene til at lade deres internationaliseringsstrategier indeholde

en stærk mobilitetskomponent for studerende, forskere og personale

understøttet af vejledning og rådgivning. Desuden bør der etableres to-

vejsmobilitetsordninger med lande uden for EU. Disse mobilitetsordnin-

ger bør omfatte en bred vifte af fag, men hvor det er relevant bør ord-

ningerne målrettes områder med mangel på arbejdskraft. Kommissionen

finder endvidere, at medlemslandene og uddannelsesinstitutionerne bør

støtte fair og formel anerkendelse af kompetencer erhvervet i udlandet,

herunder gennem en bedre udnyttelse af transparens- og sammenligne-

lighedsværktøjer og med øget fokus på læringsudbytte.

Desuden bør immigrationsreglerne for tredjelandes statsborgere under-

støtte de videregående uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at styrke

deres internationale profil. Kommissionen tilkendegiver, at medlemslan-

dene ikke bør opstille forhindringer, der skader EU’s image i udlandet og

som kan virke afskrækkende i valget af EU som uddannelses- og forsk-

ningssted. Som eksempler på sådanne hindringer nævnes lang sagsbe-

handlingstid for tilladelser og visa samt de store forskelle i praksis mel-

lem EU-lande. Kommissionen opfordrer på den baggrund medlemssta-

terne til at vedtage og implementere Kommissionens nyligt omarbejdede

direktivforslag, der sammenskriver ’forskerdirektivet’ og ’studenterdirek-

tivet’

Fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læring

Kommissionen opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at

inddrage medarbejdernes internationale erfaringer og kompetencer til at

udvikle internationale studieordninger. Medlemslandene og de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner bør også øge internationale studerende,

forskere og medarbejderes muligheder for at udvikle deres sprogfærdig-

heder i det lokale sprog. Endvidere opfordrer Kommissionen til, at der

udvikles muligheder for internationalt samarbejde via onlinelæring, lige-

som brugen af ikt bør udbredes for at skabe nye formidlingsformer. On-

linelæring og brug af ikt kan blandt andet hjælpe til at udvide adgangen til

uddannelse, internationalisere studieordningerne og bane vejen for nye

former for partnerskaber.

Styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning

Kommissionen opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at positionere sig

selv efter deres individuelle styrker inden for uddannelse, forskning og

innovation og knytte partnerskaber i og uden for Europa. Medlemssta-

Kommissionen fremsatte den 25. marts 2013 forslag til direktiv om adgang for tredje-

landsstatsborgere til EU i forbindelse med ophold til forskning, studie, elev-udveksling,

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Direktivet er en sammen-

skrivning af direktiv 2004/114/EC om ophold til studerende fra tredjelande samt for-

skerdirektivet 2005/71/EC og har hjemmel i TEUF, art. 79, stk. 2. Forslaget er omfat-

tet af det danske forbehold og finder derfor ikke anvendelse i forhold til Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne og de videregående uddannelsesinstitutioner opfordres til at styrke

de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningens evne til at tage

globale udfordringer op gennem innovationsorienterede internationale

partnerskaber og alliancer. Desuden bør eksisterende hindringer for ud-

vikling og gennemførelse af fællesuddannelsesprogrammer tackles både

på institutionelt og nationalt plan, ligesom kvalitetssikring og anerkendel-

se på tværs af grænserne bør forbedres. Institutionerne og medlemslan-

dene opfordres til at udvikle dynamiske og innovative studieordninger og

skabe internationale muligheder for læring gennem samarbejde med ar-

bejdsgivere i og uden for EU. Kommissionen lægger samtidig vægt på, at

der bør sikres sammenhæng mellem internationaliseringsstrategierne og

EU's politikker for samarbejde med udviklingslandene. Blandt andet bør

der sikres, at partnerlandene tager ejerskab til samarbejdet, da samarbejde

med europæiske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende i

sig selv har potentiale til at forbedre kvaliteten af videregående uddannel-

se i udviklingslandene.

Meddelelsens

anden og sidste del

vedrører EU's og Kommissionens eget

bidrag (i modsætning til medlemsstaternes og institutionernes bidrag) til

internationaliseringsbestræbelserne for perioden 2014-2020. Tiltagene vil

primært blive finansieret via det kommende Erasmus+ program samt

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne i Horizon 2020-programmet. EU’s

bidrag vil fokusere på følgende politiske målsætninger:



Styrkelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltræk-

ningskraft gennem øget kvalitet og transparens

Øget globalt samarbejde omkring innovation og udvikling

EU’s bidrag til internationaliseringen af de videregående uddan-

nelser

Styrkelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft gennem for-

bedring af kvalitet og transparens

Kommissionen vil fremme anerkendelsen og sammenligneligheden af

kvalifikationer og studieelementer gennem internationalt samarbejde og

dialog. Det skal blandt andet ske gennem udbredelse af kendskabet til og

anvendelsen af europæiske standarder og værktøjer, herunder den Euro-

pæiske Kvalifikationsramme, ECTS og Diploma Supplement og gennem

the National Academic Recognition Information Centre (NARIC) Net-

work. Kommissionen vil desuden forbedre mobilitetskvaliteten ved i

Erasmus charteret at indføre retningslinjer for selvevaluering og selvmo-

nitorering samt fremme U-Multirank, som er en ny flerdimensionel og

international rangordning for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Endvidere vil Kommissionen supplere nationale informations- og mar-

kedsføringskampagner gennem fælles koordinerede aktioner for at mar-

kedsføre Europa som en region med uddannelse og forskning af høj

kvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øget globalt samarbejde omkring innovation og udvikling

Kommissionen vil søge bilaterale og multilaterale policy dialoger om

fælles udfordringer med de vigtigste internationale partnere såsom Kina,

Brasilien og Rusland. Denne politiske dialog vil blive tilpasset EU's eks-

terne prioriteter og finder sted inden for eksisterende rammer for samar-

bejde. Kommissionen vil desuden fremme Det Europæiske Teknologiin-

stitut (EIT) og dets Videns- og Innovationssamfund (KIC’s) som støtte

for internationalt uddannelses- og forsknings samarbejde om løsning af

samfundsmæssige udfordringer. Endelig vil Kommissionen styrke evi-

densbaseret politikudvikling inden for international uddannelse gennem

øget forskning, indsamling af data og dialog med eksperter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddan-

nelse den 11. juli 2013. Der indkom følgende høringssvar.

Aarhus Universitet (AU):

”Aarhus Universitet støtter varmt det fokus på øget internationalisering

og øget globalt udsyn, som dokumentet kommunikerer. Aarhus Univer-

sitet vedtog i 2009 sin første Internationaliseringsstrategi 2009-2013, som

har været rettesnor for universitetets stærke fokus på internationalisering

og mange initiativer på området.

Denne nuværende internationaliseringsstrategi indeholder netop mange

af de centrale fokuspunkter, som ”European higher education in the

world” oplister som centrale i enhver internationaliseringsstrategi.

AU har nu igangsat arbejdet med udvikling af en opdateret internationa-

liseringsstrategi, som med udgangspunkt i Ministeriets for Forskning,

Innovation og Videregående Uddannelses handleplan for internationali-

sering og AU’s overordnede strategi 2013-2020, vil beskrive universite-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tets målsætninger for øget internationalisering. Kommissionens ”Euro-

pean higher education in the world” vil også indgå som væsentligt

input i denne nye strategi.

Aarhus Universitet hilser derfor indholdet i ”European higher education

in the world” velkomment og glæder sig til at se kommissionens målsæt-

ninger udfoldet i programmer og initiativer under Horizon 2020 og

Erasmus+.”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er overvejende positivt stillet over

for Kommissionens meddelelse, der tager fat i nogle vigtige aspekter i

forhold til internationalisering af uddannelse i Europa og globalt. DSF

bifalder således, at de europæiske lande gør internationalisering til en

vigtig del af strategien for uddannelse frem mod 2020, og særligt at man

øger studerendes og underviseres mobilitet samt det internationale aka-

demiske samarbejde mellem lande og regioner. DSF er også positivt stil-

let overfor et øget fokus på anerkendelse af kvalifikationer opnået i ud-

landet, både for undervisere og studerende, så internationale kompeten-

cer fremover opnår øget anerkendelse – dog med det forbehold, at

anerkendelsen skal ske efter højeste fællesnævner, så man bibeholder den

højeste kvalitet.

DSF bifalder ligeledes en øget internationalisering af uddannelser hjem-

me, dog kun i den udstrækning, hvor det giver mening i forhold til det

enkelte fag. Internationalisering og mobilitet er i vid udstrækning posi-

tivt, men hvis det ikke passer ind i den enkeltes uddannelse eller for den

enkeltes livsforløb, skal det ikke forceres eller prioriteres. Kvalitet i ud-

dannelse under udveksling eller længere udlandsophold er i den hen-

seende vigtigt. Det skal f.eks. sikres, at der er et akademisk grundlag for

at lave aftaler om udveksling mellem institutioner/studieretninger, så det

sikres, at de studerende, der tager på udveksling, vil modtage relevant

undervisning af høj kvalitet på modtageruniversitetet. Dette kan f.eks.

sikres ved at lave udvekslingsaftaler på baggrund af forskningssamarbej-

der mellem de pågældende institutioner.

Øge mobiliteten

I forhold til at øge mobiliteten mener DSF, at meddelelsen er meget vag

omkring, hvordan flere studerende skal blive ’mobile’. Det er uklart,

hvad der skal få flere studerende (og ansatte) til at tage på udlandsophold

som led i deres uddannelse (eller arbejde). Det virker yderligere selvmod-

sigende, at meddelelsen understreger, at mobilitet er vigtigt for at blive

efterspurgt på et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked, men at mobili-

tet samtidig altid kun vil være noget, der er muligt for et fåtal - og at man

så ikke berører, hvordan man kan øge mobiliteten. Et vigtigt aspekt, som

meddelelsen ikke rigtig nævner, er finansiering. DSF håber, at Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som EU-medlemsland vil blive ved med at presse på for, at finansiering

af mobilitet for studerende er en top prioritet for EU og medlemsland-

ende. Det gælder både for indgående og udgående mobilitet, og det gæl-

der for studerende på udveksling og studerende, der tager hele uddannel-

ser i udlandet. Brugerbetaling på europæiske uddannelsesinstitutioner vil

således på ingen måde øge tilstrømningen af studerende fra vækstlande

uden for Europa. Det er Danmark selv et godt eksempel på, hvor færre

studerende fra tredje lande (lande, som ikke er EU/EØS og Schweiz) har

søgt ind på danske uddannelser siden 2006. Brugerbetaling er direkte

hæmmende for internationalisering og den sociale mobilitet. DSF mener

desuden ikke, at lande og institutioner skal tjene penge på internationale

studerende gennem brugerbetaling. Uddannelse er et gode (for den en-

kelte og for samfundet) og en rettighed, ikke en forretning. Desuden bør

man sikre gode muligheder for at tage stipendier og studiestøtte med til

udlandet, hvad enten man skal læse i et andet EU-land eller uden for EU,

og hvad enten man tager på udveksling eller tager hele dele af sin uddan-

nelse i udlandet.

Ud over finansieringen af mobilitet, er der mange hensyn at tage, når det

gælder mobilitet for ansatte og studerende. Er det f.eks. muligt for dem

at tage af sted med deres familie? Hvad hvis de har et handicap – kan de

få en bolig, der er gearet til det? Har de ressourcerne til at få den infor-

mation de har brug for, for at kunne tage af sted? Der er generelt i dag

en stor diversitet blandt studerende, men hvis man ser på mobiliteten af

studerende, er det overvejende ressourcestærke, der rejser ud for at stu-

dere. Meddelelsen understreger, at det er vigtigt at tiltrække top-talenter

fra hele verden. Men ofte kommer ’top-talenterne’ til udelukkende at

dække over dem, som har økonomiske midler til at betale for en uddan-

nelse i Europa. Kommissionen og medlemslandende bør i sine strategier

for internationalisering tage højde herfor og arbejde for at sikre, at alle

med vilje og evner til det får mulighed for at tage en uddannelse eller

dele af den i et EU-land.

MOOCs

DSF ser som udgangspunkt MOOCs som en positiv måde at gøre viden

og uddannelse mere tilgængeligt og åbent. MOOCs kan på den måde

brede viden ud til gavn for samfundet. Der er dog en del ting at være

opmærksom på i forbindelse med kurser udbudt online. Kurserne

bør ikke udbydes af eller i samarbejde med private aktører, som på den

ene eller anden måde tjener penge på, at studerende følger kurserne.

DSF vil endvidere understrege, at MOOCs og lignende ikke kan erstatte

konfrontationstimer og interaktion med undervisere og medstuderende.

DSF frygter, at MOOCs kan blive til parallelle, mere eller mindre

andenrangs, uddannelser for dem, som ikke har råd eller mulighed for at

søge ind på uddannelsesinstitutionernes ordinære uddannelser. Derud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over er det vigtigt, at MOOCs kvalitetssikres og akkrediteres på samme

måde som andre kurser og uddannelser.

Partnerskaber

DSF bifalder strategiske partnerskaber, særligt mellem uddannelsesinsti-

tutioner og mellem regioner (f.eks. Nord-Syd). Partnerskaber mellem

uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan også give mening, f.eks. i

forhold til karrierevejledning, kontakter i forbindelse med meritgivende

praktik eller som kontaktflade med sigte på de studerendes indtræden på

arbejdsmarkedet.

Dog er det med en hvis skepsis, at DSF læser meddelelsens kapitel 2.3,

særligt afsnittet på side 9 (i den engelske version) om strategiske partner-

skaber med forretningslivet. Sådanne partnerskaber kan nemt tippe, så

virksomheders indflydelse på uddannelserne kun tilgodeser de pågælden-

de virksomheder. Virksomheder bør ikke være der til at bestemme ind-

hold og udbud af uddannelser. Det er vigtigt i den henseende igen at

understrege, at uddannelse ikke er en forretning eller en vare, men et

offentligt gode.

Til sidst opfordrer DSF til, at det videre arbejde med og implementerin-

gen af forslagene i Kommissionens meddelelse sker med en bred inddra-

gelse af alle relevante interessenter.

Danske Lærerorganisationer International (DLI):

DLI svarer på vegne af Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS.

Indledningsvis kan DLI erklære sig enig i, at mobiliteten blandt Europas

studerende og undervisere på videregående uddannelser med fordel kan

styrkes og øges. Det internationale element i de videregående uddannel-

ser er en nødvendighed i en moderne kontekst.

DLI noterer sig, at Kommissionen fastslår, at uddannelse er det vigtigste

element i EU’s tiårige vækststrategi. DLI kan naturligvis tilslutte sig den

opfattelse, men må samtidig minde om, at uddannelsespolitikken, og alt

hvad der angår form og indhold i uddannelse, er et suverænt nationalt

anliggende.

Overordnet ser DLI gode elementer i forslaget, bl.a. at det skal være

nemmere at opnå merit på tværs af grænser i EU, at kravene til gensidig

anerkendelse af studieenheder eller uddannelser skal være gennemskueli-

ge og at samarbejdet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner

skal forbedres for at styrke og udvikle Europa. DLI finder især Kommis-

sionens fokus på mobilitet blandt undervisere på alle niveauer meget

relevant, fordi det ofte er vanskeligt for underviserne at skaffe rum og

midler til kortere eller længere ophold ved uddannelsesinstitutioner uden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for landegrænserne, og DLI tilslutter sig den opfattelse, at mobilitet som

basis for samarbejde bidrager til at styrke såvel forskningen som uddan-

nelserne. DLI vil dog understrege, at mobilitet og efteruddannelse bør

indgå som en naturlig og relevant del af enhver undervisers karrierefor-

løb, og må ikke opfattes som en belønning (reward). Kommissionens

bemærkninger i meddelelsen kunne forstås således, at deltagelse i mobili-

tet enten i sig selv er en ”belønning” eller efterfølgende skal udløse en

særlig ”belønning”.

I relation til meddelelsens understregning af betydningen af internatio-

nalt samarbejde og partnerships, kan DLI tilslutte sig betragtningerne

om, at samarbejde – også med 3.lande – skal bygge på gensidig respekt,

og ikke som udgangspunkt ses som eksport af europæiske værdier og

normer. I denne sammenhæng tilslutter DLI sig også, at det - set i et

bredt samfundsmæssigt perspektiv - har en positiv effekt, at der tiltræk-

kes udenlandske studerende til de danske videregående uddannelser.

DLI finder, at meddelelsens næsten ensidige fokus på den europæiske

konkurrenceevne er bekymrende. At fremhæve især videregående ud-

dannelser som næsten udelukkende et instrument til ”økonomisk genop-

retning, jobskabelse og forbedring af konkurrenceevnen” må DLI tage

klar afstand fra. Videregående uddannelsesinstitutioner varetager - som

det øvrige uddannelsessystem - mange forskelligartede opgaver, herunder

at bidrage til fortsat udvikling i samfundet – kulturelt, socialt og vel-

færdsmæssigt. Ligeledes skal også de videregående uddannelser i et mo-

derne samfund bidrage til dannelse, social sammenhængskraft og udvik-

ling af demokratiet.

DLI finder Kommissionens fremhævelse af online undervisning – her-

under især de omtalte ”MOOCs” – som et kvalitetsforbedrende element

i videregående uddannelser ude af proportioner. Der er naturligvis posi-

tive perspektiver i en øget integration af elektronisk kommunikation i de

videregående uddannelser, også som et værktøj, der indgår i udvikling af

nye pædagogiske metoder. Men netbaseret undervisning med envejs-

kommunikation og – i mange tilfælde– flere tusinde studerende tilmeldt

de samme kurser, kan ikke erstatte undervisning, hvor samtalen og ud-

vekslingen mellem mennesker er centralt.

DLI finder det selvmodsigende, at Kommissionen i meddelelsen frem-

hæver styrken i Europas sproglige og kulturelle mangfoldighed, men

samtidig i meddelelsen efterlyser en harmonisering af de videregående

uddannelser i EU bl.a. hvad angår sprog. DLI kan tilslutte sig, hvad

Kommissionen skriver i meddelelsen, at der ikke er en ”one-size-fits-all”

model til de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner. DLI gør

opmærksom på, at det er uacceptabelt, at Kommissionen lægger op til at

anvende Bologna-processen som ramme for en evt. gennemførelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelsens hensigter. Ud over de traktatmæssige forhold, som er

nævnt ovenfor, bør det respekteres, at Bologna-processen omfatter man-

ge lande uden for EU

Afslutningsvis må DLI understrege, at vi ikke deler Kommissionens be-

gejstring for udvikling og anvendelse af værktøjer til ”ranking” af de vi-

deregående uddannelser. Der findes efterhånden så megen evidens for de

kontraproduktive konsekvenser af rangordning, fx i nogle af de seneste

rapporter fra OECD, at det må undre, at man fortsat forsøger at udvikle.

i bedste fald, overflødige værktøjer.

Det skal understreges, at underviserorganisationerne forventer i den vi-

dere proces at blive konsulteret på såvel nationalt som EU-niveau.”

Danske Universiteter:

”Danske Universiteter hilser meddelelsen fokus på internationalisering

og globalt udsyn velkommen og har ikke yderligere bemærkninger til

høringen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder Kommissionens meddelelse velkommen. Det er posi-

tivt, at Kommissionen sætter fokus på at forbedre medlemsstaternes og

de videregående uddannelsesinstitutioners internationaliseringsaktiviteter

i forhold til tredjelande. Regeringen lægger desuden vægt på den positive

betydning af Erasmus+, som forventes officielt vedtaget i efteråret 2013.

Linjen i meddelelsen ligger på de fleste områder tæt op ad første del af

regeringens strategi for internationalisering af de videregående uddannel-

ser, som blev fremlagt i juni 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg