PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Børn og Undervisning

Den 6. februar 2013

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013

Uddannelse

Punkt 1: Investering i uddannelse - et svar til Nytænkning af uddannelsessystemet: Investerin-

ger i færdigheder for bedre socio-økonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

(s. 2)

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa 2020-strategien.

- KOM (2012) 750

- Politisk debat

(s.8)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Investering i uddannelse - et svar til Nytænkning af uddannelsessystemet: In-

vesteringer i færdigheder for bedre socio-økonomiske resultater og den årlige vækstun-

dersøgelse 2013

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne angiver en række initiativer som henholdsvis medlemsstaterne, Kommissio-

nen og medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab vil iværksætte som opfølgning på Kommissionens meddelel-

se Nytænkning på uddannelsesområdet og på den årlige vækstundersøgelse for 2013. Det inkluderer en bedre

kobling mellem de tematiske arbejdsgrupper under den åbne koordinationsmetode og de politiske strategier på

uddannelsesområdet herunder særligt ET 2020 og Europa 2020 strategien. Det overordnede mål er at styrke

uddannelsesområdets bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 20. november 2012

om Nytænkning på uddannelsesområdet og de seks tilhørende arbejdspapirer fra Kommissio-

nens tjenestegrene. Desuden skal rådskonklusionerne udgøre Rådets indspil på uddannelsesom-

rådet til den årlige vækstundersøgelse for 2013 og det europæiske semester i Europa 2020 stra-

tegien. Rådskonklusionerne er også en opfølgning på konklusionerne fra mødet i Det Europæ-

isk Råd i december 2012, hvor Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til at sikre en

hurtig opfølgning på meddelelsen Nytænkning på uddannelsesområdet.

3. Formål og indhold

I rådskonklusionerne gives Rådets bidrag til, hvorledes medlemsstaterne og Kommissionen kan

arbejde for at styrke uddannelsesområdet og dets bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse i

Europa.

I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne til at styrke uddannelsesområdets rolle i Euro-

pa 2020 strategien herunder ved at tage hensyn til de aspekter, der påpeges i meddelelsen Ny-

tænkning på uddannelsesområdet og den årlige vækstundersøgelse for 2013 samt i de landespe-

cifikke anbefalinger på uddannelsesområdet. Uddannelsessystemernes præstation skal styrkes

bl.a. ved at skabe en bedre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked og stærke partnerska-

ber mellem relevante sektorer. Medlemsstaterne opfordres til at fremme kvalitet i erhvervsud-

dannelserne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter herunder ved at udvikle erhvervsuddan-

nelsessystemer med arbejdsmarkedsbaserede elementer. Medlemsstaterne opfordres også til at

sætte ind overfor elever, der er i risikozonen for at forlade skolesystemet for tidligt, ligesom der

opfordres til at reducere antallet af voksne med ringe færdigheder. Der opfordres til introdukti-

onen af tiltag der fremmer entreprenørskab, digitale færdigheder og færdigheder i fremmed-

sprog. Der opfordres til en styrkelse af lærerprofessionen og til en bedre brug af ikt-baseret læ-

ring herunder ved bedre adgang til åbne uddannelsesressourcer. Der opfordres også til en prio-

ritering – og hvor muligt en styrkelse – af investeringerne i uddannelse. Endelig opfordres med-

lemsstaterne til på nationalt niveau at vurdere fremskridt i relation til de landespecifikke anbefa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

linger på uddannelsesområdet og til at levere input til det europæiske semester på uddannelses-

området. I rådskonklusionernes fremhæves også, at uddannelse skal bidrage til social sammen-

hæng, aktivt medborgerskab og udviklingen af personlige kompetencer.

Kommissionens planlægger at iværksætte en række tiltag, der skal understøtte medlemsstaternes

bestræbelser for at forbedre deres uddannelsessystemer og understøtte medlemsstaternes brug

af de relevante EU programmer og midler. Kommissionen vil styrke deres landespecifikke ana-

lyser og ekspertise, og de vil have jævnlige møder med medlemsstaterne i den forberedende fase

op til udarbejdelsen af de landespecifikke anbefalinger. Kommissionen vil sikre, at de tematiske

arbejdsgrupper under den åbne koordinationsmetode i højere grad understøtter ET 2020 og

Europa 2020. I samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen evaluere den nye

Education

and Training Monitor

og det afholdte

Education and Training Forum

med henblik at forbedre udbyt-

tet af disse værktøjer i 2013. Kommissionen vil understøtte initiativer, der kan forbedre ar-

bejdsbaseret læring, og som inkluderer stærke partnerskaber mellem uddannelse og arbejdsmar-

kedet særligt arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil lancere et initiativ, der skal understøt-

te adgangen til og kvaliteten af åbne uddannelsesressourcer. Endelig vil Kommissionen analyse-

re effektiviteten af offentlige investeringer i uddannelse og initiere en EU debat med relevante

interessenter om værdien af investering i forskellige uddannelsessektorer.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil i fællesskab arbejde for at styrke koblingen mellem de

uddannelsesrelevante aspekter af det europæiske semester og de tematiske arbejdsgrupper un-

der det europæiske semester herunder på opfordring at bistå medlemsstater i opfølgning på de

landespecifikke anbefalinger. Medlemsstaterne og Kommissionen vil styrke samspillet med øv-

rige relevante internationale organisationer. Endelig vil der være et forbedret fokus på samspil-

let mellem Rådets uddannelseskomité og arbejdsgrupperne under den åbne koordinationsme-

tode.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den

15. januar 2013. Følgende bemærkninger blev modtaget.

Danske Lærerorganisationer International (DLI)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DLI har den 23. november 2012 modtaget høringsmateriale vedr. EU-Kommissionens meddelelse

”Rethinking Education: Investing in skills for better socio-economic outcomes”, (KOM(2012) 669/3).

DLI svarer på vegne af de danske lærerorganisationer i Danske Underviserorganisationers Samråd,

DUS.

Kommissionens materiale omfatter en meddelelse samt 7 baggrundsrapporter/arbejdspapirer – i alt

cirka 500 sider. På baggrund af materialets omfang har DLI valgt primært at forholde sig til selve med-

delelsen og dermed de overordnede linjer i Kommissionens uddannelsesstrategi. DLI vil dog under-

strege, at flere af baggrundsrapporterne er yderst relevante og kan indgå i fremtidige drøftelser om ud-

viklingen af uddannelsessystemerne. DLI vil især fremhæve rapporterne ”Vocational Education and

Training for better skills”, “Supporting the teaching profession” samt “ Assessment of Key Competen-

cies” som væsentlige og udviklingsorienterede. DLI foreslår derfor, at materialet i sin helhed gøres til

genstand for en drøftelse på et kommende møde i specialudvalget. I denne drøftelse kan både ”Country

Analysis” og ”Monitor” – som begge i hovedsagen er beskrivende og bygger på allerede kendt materiale

– inddrages.

Generelt om den overordnede strategi:

Indledningsvis kan DLI erklære sig positivt indstillet overfor Kommissionens nye strategi på uddannel-

sesområdet, hvor DLI noterer sig mange gode elementer. Fokus på problematikker som arbejdsløshed,

elever der forlader skolen tidligt, ringe grundlæggende færdigheder og lav deltagelse i efteruddannelse er

overordnet positivt og relevant. Trods krisen pointerer Kommissionen klart og tydeligt, at investering i

uddannelse er en forudsætning for, at Europa kan opretholde konkurrenceevne og fastholde velfærd,

og at nedskæringer ikke er vejen frem, hvilket DLI kun kan erklære sig enig i. Samtidig understreger

Kommissionen, at det for mange af medlemslandene er urealistisk at foreslå øgede investeringer i ud-

dannelsesområdet pga. den finanspolitiske krise. I denne sammenhæng konstaterer Kommissionen, at

en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne er ønskværdig. DLI kan naturligvis tilslutte sig, at en fornuf-

tig udnyttelse af knappe resurser er sund fornuft. DLI vil dog her påpege, at en mere effektiv udnyttelse

af ressourcerne ikke må føre til øget kontrol, flere tests, meningsløs afrapportering og heraf følgende

øget pres på lærerne og skolernes ledelse.

DLI kan tilslutte sig Kommissionens fokus på lighedsaspektet i uddannelsessystemerne. DLI deler

Kommissionens bekymring over, at der stadig er alt for mange unge europæere, der forlader uddannel-

sessystemet efter grundskolen. DLI er enig med Kommissionen i, at Europa under ingen omstændig-

heder må udvikle sig til et ”totredjedelssamfund”. DLI vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på,

at netop særlige tiltag i forhold til de mindst privilegerede elever kræver investeringer og gode ressour-

cer. DLI er samtidig enig med Kommissionen i, at et højt uddannelsesniveau sikrer den fremtidige glo-

bale konkurrenceevne. Det vedrører såvel de videregående uddannelser som erhvervsuddannelserne.

Det er således først og fremmest vigtigt, at alle uddannelser er af høj kvalitet. I den forbindelse påpeger

Kommissionen vigtigheden af uddannelser inden for STEM (Science, Technology, Engineering and

Mathematics). DLI støtter denne tilgang, som Kommissionen især kobler til muligheden for (videre)

uddannelse inden for erhvervsuddannelserne. Gode uddannelsesmuligheder af høj kvalitet inden for

VET kan bidrage til at få flere igennem uddannelsessystemet.

Monitor 2012 og landeanalyser:

Såvel Monitor 2012 som landeanalyserne bygger som nævnt ovenfor på allerede kendte data. Der er

derfor efter DLI’s opfattelse ingen store overraskelser i dette materiale. DLI opfordrer dog ministeriet

til at være nøjeregnende i forhold til kontrol af de oplysninger og det talmateriale, der gives videre til

internationale oversigter og undersøgelser. DLI har – uden at have gennemgået materialet i detaljer –

kunnet konstatere unøjagtigheder flere steder. Og DLI finder det uacceptabelt, hvis Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger fx ikke stemmer overens med de tal, som er tilgængelige fra Danmarks Statistik. Et eksem-

pel er tallet for andelen af danske børns deltagelse i dagtilbud.

DLI deler Kommissionens opfattelse af, at der skal rettes opmærksomhed på sprogkundskaber. Trods

manglende danske oplysninger om status for første fremmedsprog viser en anerkendt undersøgelse

dog, at danske elever har gode engelskkundskaber, men DLI er enig med Kommissionen i, at der heller

ikke i Danmark lægges tilstrækkelig vægt på at nå højt kompetenceniveau også i andet fremmedsprog.

DLI konstaterer med tilfredshed at Kommissionen understreger betydningen af tilbud af høj kvalitet i

den tidlige barndom forestået af veluddannede professionelle, og at ECEC af Kommissionen ses som

en integreret del af livslang læring. Det kan derfor undre, at Kommissionen på det beskæftigelsespoliti-

ske område foreslår, at ”børnepasning” (child care) kan indgå som et beskæftigelsesprojekt udført i eget

hjem. Kommissionen skylder en forklaring på, hvorledes det stemmer overens med det vedtagne

benchmark for ECEC.

Lærerprofessionen:

Som nævnt ovenfor kan DLI tilslutte sig Kommissionens betragtninger vedrørende lærerprofessionen,

herunder behovet for at hæve professionens anseelse bl.a. for at tiltrække flere talentfulde kandidater til

læreruddannelsen. DLI efterspørger dog konkrete bud på, hvordan dette kan gøres. 3

Cost-sharing:

DLI har med nogen bekymring konstateret, at Kommissionen i materialet omtaler og anbefaler såkaldt

”cost-sharing”. DLI må understrege, at ethvert forsøg på indførelse af brugerbetaling eller øget privati-

sering er i strid med dansk uddannelsespolitisk tænkning. Uddannelse skal være et frit tilgængeligt gode

for alle, og derfor bør fokus i stedet rettes mod, at medlemslandene sikrer og tilbyder alle befolknings-

grupper lige adgang til offentlige uddannelser. DLI stiller sig desuden underende over for, at Kommis-

sionen efterspørger, at der forskes mere i effekten af cost-sharing. Kommissionen påpeger dog også

selv her, at ”cost sharing” ikke må være på bekostning af lighed og lige adgang. I forlængelse af fokusset

på ”cost-sharing” er også den af Kommissionen nedsatte ekspertgruppe, som skal sætte fokus på mo-

dernisering af videregående uddannelser. Her vil DLIligeledes understrege, at der med modernisering

ikke må menes privatisering og brugerbetaling.

Dansk Magisterforening (DM):

For det første er det af helt afgørende betydning, at uddannelse ikke reduceres til en instrumen-

talistisk kvalificering af arbejdskraft men at uddannelse også handler om udvikling af demokra-

tiske og aktive borgere til alle aspekter af livet i moderne demokratiske samfund – og ikke ude-

lukkende til arbejdslivet.

For det andet bør man tale om offentlige investeringer i uddannelser og ikke om ”public spen-

ding”. Der er utallige analyser, som giver dokumentation for, at det samfundsmæssige udbytte

af de offentlige investeringer i uddannelse er blandt de mest givtige, hurtigst forrentede og ”til-

bagebetalte”. Derfor går jeg ud fra, at Danmark også vil tage afstand fra tankerne om ”cost-

sharing” eller andre ord for brugerbetaling i uddannelsessystemet. De seneste dages artikler om

udviklingen inden for de videregående uddannelser i England viser, hvor galt det kan gå, hvis

man bevæger sig i den retning.

DM kan således støtte synspunktet om, at uddannelser er vigtige – ikke alene for økonomisk

genopretning, men også for bevarelse og udvikling af vores demokratier og for dannelse af vel-

fungerende mennesker.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF:

”Det er positivt, at Kommissionen med initiativet "Rethinking Education" sætter yderligere

fokus på uddannelsespolitikken rolle i forhold til at understøtte krisestrategier og til at bidrage

til at løse de aktuelle udfordringer, herunder fremme vækst og jobskabelse, mindske ungdoms-

ledigheden, sikre flere voksne med utilstrækkelige kompetencer et løft og imødekomme beho-

vet for såvel erhvervsrettet grunduddannelse som videregående uddannelse. Udkastet til Råds-

konklusioner ligger godt i forlængelse af Kommissionen initiativ og bør derfor generelt støttes.

Uddannelsesindsatsen kan imidlertid ikke stå alene, men må spille sammen med andre politik-

områder – først og fremmest en økonomisk politik, der stimulerer vækst og jobskabelse. En

øget satsning på uddannelse er vigtig og rigtig, men hvis der samtidig foretages drastiske offent-

lige besparelser, der har en negativt effekt på vækst og job, er der en overhængende risiko for,

at den positive effekt udebliver. Det er nødvendigt med en offentlig prioritering af uddannel-

sesindsatsen og med en stærkere koordinering af uddannelsespolitikken med øvrige politikom-

råder, hvis effekten af uddannelsesindsatsen skal være optimal. Denne tilgang i udkastet til

Rådskonklusioner kunne godt være mere tydelig.

FTF er enig i at samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked er et vigtig udviklingsområde.

Der indgår i udkastet en anbefaling til medlemslandene om at prioriterer dette samspil bl.a.

gennem etablering af partnerskaber. Her bør parterne på arbejdsmarkedet nævnes direkte, som

deltagere.

I relation til anbefalingen til medlemsstaterne om at styrke udviklingen af videregående uddan-

nelse nævnes, hvad der i en dansk kontekst er erhvervsakademiuddannelser. FTF er enig i at

kan være svaret på nogle uddannelsesbehov, men vil foreslås at formuleringen gøres bredere

således at anbefalingen peger på behovet for "erhvervsrettede videregående uddannelser på så-

vel 'short-cycle' som 'medium-cycle".

Der annonceres under afsnittet om Kommissionens initiativer et nyt tiltag kaldet "Opening up

Education". FTF er skeptisk overfor at der iværksættes endnu et initiativ, specielt når det ikke

er nærmere beskrevet, hvad formål og indhold består i.”

AOF Danmark:

”AOF Danmark kan generelt tilslutte sig, idet vi dog skal fremhæve, at det er vigtigt, at der så-

vel i voksenuddannelserne som ungdomsuddannelserne også fokuseres på de almene kompe-

tencer, da disse er forudsætninger for at kunne fungerer som aktive borgere, og for at kunne

være parate til livslang læring i en også på arbejdsmarkedsområdet foranderlig verden.”

Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 23.

januar. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger:

GL:

GL fremhævede, at indsatser i regi af de tematiske arbejdsgrupper under den åbne koordinati-

onsmetode bør fokusere på erfaringsudveksling og gensidig læring med udgangspunkt i fælles

tematikker for relevante medlemsstater fremfor at lade en enkelt medlemsstats udfordringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være genstand for drøftelse. GL understregede desuden, at der bør sikres samspil mellem

Kommissionens kommende initiativ ”Opening up education” og det nationale digitaliseringsar-

bejde.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

DFS fremhævede, at uddannelser har et bredere sigte end blot at sikre beskæftigelse. Uddannel-

se handler også om almen dannelse og udviklingen af menneskelige kompetencer.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

DSF understregede, at den debat om investering i uddannelse, som rådskonklusionerne lægger

op til ikke bør medføre en reducering i investeringerne i uddannelserne. DSF anførte desuden,

at de studerendes organisationer bør inddrages i debatten om investering i uddannelse. DSF

fremhævede, at eventuelle initiativer relateret til åbne uddannelsesressourcer ikke bør føre til

hindringer for den fri adgang til uddannelse.

DA:

DA fremhævede, at selvom det er vigtigt at fokusere på uddannelsernes kobling til arbejdsmar-

kedet, så er det ligeså vigtigt at se på, hvorledes der kan skabe vækst og jobs. Uddannelser er en

vigtig del af dette, men uddannelse kan ikke løse Europas problemer alene. DA hilste en debat

om investering i uddannelse velkommen, da det er vigtigt, at vi får mere for de penge, som vi

investere i uddannelserne. DA anførte desuden, at man ikke ser et behov for en unge-garanti, i

stedet bør fokus være på at skabe den nødvendige beskæftigelse. DA fremhævede desuden,

rådskonklusionernes fokus på skoleledere og undervisere bør suppleres med, at der også er et

reelt ledelsesrum på den enkelte skole og uddannelsesinstitution.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er positivt, at rådskonklusionerne

fremhæver koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked og udviklingen af arbejdsmarkeds-

rettede færdigheder som et område, der bør prioriteres. Regeringen kan støtte opfordringen til,

at medlemsstaterne bør have fokus på at prioritere og effektivisere de offentlige investeringer i

uddannelsessektoren, men regeringen bemærker samtidig, at finansieringen af uddannelsessek-

toren udelukkende er et anliggende for medlemsstaterne. Regeringen ser frem til de bebudede

initiativer fra Kommissionen men afventer i øvrigt præsentationen af de enkelte initiativer før

man forholder sig til deres indhold.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om Kommissionens meddelelse ”Nytænkning

på uddannelsesområdet” ved grundnotat af 24. januar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse 2013 – Europa 2020-strategien

- KOM (2012) 750

- Politisk debat

1. Resumé:

Det europæiske semester blev indledt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual

Growth Survey). Frem mod det økonomiske topmøde i det Europæiske Råd (DER) i marts 2013 skal Rådet

for uddannelse, ungdom, kultur og sport og en række andre rådsformationer drøfte den årlige vækstundersøgelse.

På DER i marts forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner

fra Rådet for økonomi og finans at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene.

Landene ventes at tage højde for disse retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationa-

le reformprogrammer. På baggrund af medlemslandenes programmer udarbejder Kommissionen vurderinger samt

udkast til rådsudtalelser og landespecifikke anbefalinger, der skal vedtages af Rådet for økonomi og finans. På

DER i juni 2013 forventes stats- og regeringscheferne at endossere de landespecifikke anbefalinger. Landene

ventes herefter at tage højde for anbefalingerne i deres efterfølgende arbejde med den nationale økonomiske politik.

2. Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der indleder det europæiske semester, fokuserer på

de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU.

Det europæiske semester 2013 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige

vækstundersøgelse den 28. november 2012. Vækstundersøgelsen blev præsenteret af Kommis-

sionen i Rådet for økonomi og finans den 4. december 2012, og DER hilste vækstundersøgel-

sen velkommen på topmødet den 13.-14. december 2012.

3. Formål og indhold

Vækstundersøgelsen 2013 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter, der adresserer

henholdsvis de makroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige udfordringer og sta-

tus for integrationen af det indre marked. De generelle anbefalinger i den årlige vækstundersø-

gelse 2013 er på linje med anbefalingerne i vækstundersøgelsen 2012.

I vækstundersøgelsen lægger Kommissionen op til, at man i EU – på såvel nationalt plan som

EU-plan – især har fokus på 1) fortsættelse af en differentieret og vækst-fremmende finanspoli-

tisk konsolidering, 2) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme af

vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale

konsekvenser af krisen, og 5) modernisering af den offentlige forvaltning.

Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte tiltag i medlems-

landene og kommer med overordnede anbefalinger til euro-området og EU som helhed, men

indeholder ikke landespecifikke anbefalinger.

Frem til DER mødet i marts 2013 vil relevante rådsformationer drøfte de beskrevne udfordrin-

ger og anbefalinger i Kommissionens vækstundersøgelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport skal drøfte vækstundersøgelsen med vægt på de

uddannelsesmæssige udfordringer og med vægt på uddannelses bidrag til at styrke vækst og be-

skæftigelse i EU ved at sikre udviklingen af de rette kompetencer. Rådet for økonomi og finans

forventes at vedtage rådskonklusioner på baggrund af vækstundersøgelse på deres møde den

12. februar. På DER i marts 2013 skal stats- og regeringscheferne på den baggrund vedtage

overordnede politisk-økonomiske retningslinjer til medlemslandene. Retningslinjerne fra DER

markerer afslutningen på den første fase af det europæiske semester.

På baggrund af DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer udarbejder medlemslandene

deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i april. Kom-

missionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og fremlægger udkast til udtalelser

om programmerne og landespecifikke anbefalinger med henblik på behandling og enighed i

Rådet for økonomi og finans. De landespecifikke anbefalinger der relaterer sig til uddannelses-

området bliver i den forbindelse drøftet i Rådets uddannelseskomité med henblik på at levere et

bidrag til de formelle drøftelser i Rådets beskæftigelseskomité (EMCO). På deres møde i juni

forventes DER at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter Rådet for

økonomi og finans formelt vil vedtage dem på deres møde i juli.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. Det styrkede makroøkonomiske samarbejde

og overvågning ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en

sådan overvågning gennem en konsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte

makroøkonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater ventes at bidrage til den politiske debat om den årlige vækstundersø-

gelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter fremlagt i Kommissionens årlige

vækstundersøgelse for 2013. Regeringen vil deltage i den politiske debat om vækstundersøgel-

sen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den årlige vækstundersøgelse 2013 fra Kommis-

sionen forud for Rådsmødet for økonomi og finans den 4. december 2012.