PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3220 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Sagsnr.

2013-04769

Doknr.

55515

Versionsnr.

Dato

01-02-2013

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN

den 12. februar 2013

Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-

pack”)

-Politisk enighed

KOM(2011)819, KOM(2011)821

Side 2

(FF) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2011

-Rådsanbefaling

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

Retningslinjer for EU-budgettet for 2014

-Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Forberedelse af G20-finansministrenes og centralbankchefernes

møde den 14.-16. februar 2013

-Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2013

-Rådskonklusioner

KOM(2012)750, KOM(2012)752

Side 17

Side 19

Side 23

Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, scoreboardrapport 2013

-Rådskonklusioner

KOM(2012)751

Side 27

Rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2012

-Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde

(”twopack”)

KOM(2011)819, KOM(2011)821

Resumé

Der føres aktuelt trialogforhandlinger om forslagene til forordninger (den såkaldte

”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene, dels et forslag til forordning

vedr. budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af euro-

lande i alvorlige finansielle vanskeligheder. Der blev opnået politisk enighed om det

danske EU-formandskabs kompromisforslag på Rådsmødet d. 21. februar 2012.

Der er under trialogforhandlingerne i slutningen af 2012 opnået enighed om, at en

række ændringsforslag fra Europa-Parlamentet ikke skal indgå i selve forslagene,

men i en erklæring fra Kommissionen.

Der er usikkert, om der kan opnås enighed i trialogen om et endeligt kompromis, her-

under erklæringen, inden ECOFIN.

Baggrund

Kommissionens to forslag til forordninger af 23. november 2011 (two-pack’en”) skal

vedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet og Europa-Parlamentet. Det dre-

jer sig dels om et forslag til forordning vedr. budgetopfølgning og overvågning af lande

i EDP-proceduren og dels om et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eu-

rolande, der oplever finansielle vanskeligheder eller har et låneprogram.

På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,

blev der allerede på Rådsmødet 21. februar 2012 opnået politisk enighed om for-

mandskabets kompromisforslag. Europa-Parlamentets ordførere på de to forordninger

opnåede dog først et forhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenar-

forsamlingen d. 13. juni 2012. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli 2012 under

det cypriotiske formandskab.

På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske formandskab et opdateret for-

handlingsmandat for trialogforhandlingerne, og på ECOFIN d. 4. december var det

forventningen, at man ville kunne opnå enighed inden årsskiftet. Det lykkedes dog

ikke, da Europa-Parlamentet udskød afstemning i Plenarforsamlingen medio decem-

ber om forslaget.

Indhold

De to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed om

den 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:

Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes

finanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre euro-

landenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsprocesser og effekten af de fælles finanspolitiske

regler og det europæiske semester lægger forslaget op til en fælles tidslinje for finans-

lovsprocesserne med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mel-

lemfristede budgetmål, fremlæggelse af budgetplaner og finanslovsforslag (15. okto-

ber) og endelig vedtagelse af finansloven (31. december).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget lægger op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en bud-

getplan for det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert år

skal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som mini-

mum indeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifter

og indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en specifi-

cering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af budgetmålene. Ved særlig utilstræk-

kelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten skal Kommissionen inden for to uger

kunne anmode det pågældende land om en revideret budgetplan. Kommissionen kan

ud fra en helhedsvurdering udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorud-

fra eurogruppen kan drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Kommis-

sionen har ikke formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende

land.

Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelle

planer om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fælles

ramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud lægger

forslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæs-

sigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet rapportere til

Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye

diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at opfylde må-

lene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen og hver 6.

måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et pålæg (en skærpet hen-

stilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information om tiltag, der

sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-proceduren kan blive pålagt

en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentlige finanser. Ligeledes

kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvågningen

af landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen skal i sin

vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage

højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterle-

velse af en henstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at gen-

nemføre yderligere budgettiltag samt en frist for implementeringen af disse. Det på-

gældende land skal rapportere om efterlevelsen af henstillingen, hvilket skal vurderes

af Kommissionen.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte euro-

lande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikre

de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, lægger for-

slaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiske

overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Den styrke-

de overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern lånebistand

gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande, som generelt

er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet overvågning,

inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til

Kommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrket

overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skal genovervejes hver 6. må-

ned.

En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende euroland re-

gelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den øko-

nomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økono-

miske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne, ligesom

landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker. Kommissionen og

ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og det

pågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkninger

på euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrund

af et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tage

de nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomiske tilpasningspro-

gram skal betragtes som fortrolige.

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den

skærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,

som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.

Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk

og finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.

Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefa-

linger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulle

træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberet-

ningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigt

store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt.

procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvåg-

ning under det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik.

Trialogforhandlingerne

Der er opnået enighed om et kompromisforslag om forordningen vedr. lande i finan-

sielle vanskeligheder i trialogen. Europa-Parlamentet havde oprindelig fremsat et æn-

dringsforslag om, at et land i finansielle vanskeligheder skulle kunne gå i betalings-

standsning. Dette forslag er foreslået erstattet af en mere generel formulering om, at

Kommissionen bør stille forslag om en mekanisme til beskyttelse af lande i finansielle

vanskeligheder.

For så vidt angår forordningen vedr. budgetplaner er der fortsat et centralt udeståen-

de. Man har indgået aftale om, at en række forslag fra Europa-Parlamentet vedr.

blandt andet stabilitetsobligationer og en gældsafviklingsfond ikke skal indgå i selve

forordningen om budgetplaner, men i en erklæring efter udkast fra Kommissionen.

Enighed mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet om erklæringen udestår og er

en forudsætning for en endelig aftale.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel 136

indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke

samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin. Forordningsforsla-

gene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294,

hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (kvalificeret flertal), dog

således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) er ordfører på forordning vedr. over-

vågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa Ferreira (Socialdemokra-

terne/Socialisterne (S&D), PT) er ordfører på forordning vedr. budgetplaner. De to

ordførere har udarbejdet de rapporter, bestående af ændringsforslag, som er ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet og Kommissionen, og udgør EP’s offi-

cielle holdning.

Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retlig

beskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten går

fallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansielle vanske-

ligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er i modsæt-

ning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land i finansielle

vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningspro-

gram.

Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokus

på vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslår

endvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten, bestem-

melser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionen skal

fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og 2) et

forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i en periode

på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal investe-

res i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandene

vurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi og

dermed indirekte for den danske økonomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.

november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, og forud for ECO-

FIN d. 21. februar 2012, ECOFIN d. 10. juli 2012, ECOFIN d. 13. november 2012 og

senest forud for ECOFIN d. 4. december.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige

finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiske samar-

bejde.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,

som kun vedrører eurolandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at man indgår en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som

ligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

Andre landes holdning

De andre EU-lande, herunder eurolandene, støtter kompromisforslaget, som godkendt

i Rådet, og ventes generelt at støtte en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som

ligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2011

Resumé

På ECOFIN den 12. februar 2013 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for

2011 vedtaget. Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revi-

sionserklæring (DAS) til Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de

underliggende transaktioners (betalingers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen

udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode, der tager hensyn til de særlige

forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2011 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv er-

klæring om regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes lovlighed

og formelle rigtighed for indtægterne, indgåede forpligtelser på samtlige politikområder

og betalingerne inden for områderne ”Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse”

samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder vurderes at

være uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % af betalingerne. En

negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområder-

ne ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiske-

ri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anlig-

gender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt ”Forskning og andre interne poli-

tikker”. Disse budgetområder vurderes at have en væsentlig fejlforekomst, dvs. fejl i

over 2 % af betalingerne.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalin-

gerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne stigning skyldes i

hovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forskningsområdet, der ikke opve-

jes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed og eksterne forbindelser

m.v. De skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011 viser i øvrigt et

betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % i

årene 2009-2011, hvilket bl.a. afspejler generelle forbedringer af overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive

en revisionserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget.

Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng med

budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på de senere års generelle fremskridt i

den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der dog grund til en vis optimisme,

hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring med fortsat færre forbehold.

Man har fra dansk side fremført synspunkter, der vil kunne bidrage til fortsatte frem-

skridt i gennemførelsen af EU-budgettet. De danske synspunkter er tilgodeset i det

foreliggende udkast til Rådets henstilling om meddelelse af decharge til Kommissio-

nen.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 4. december 2012 præsenterede Revisionsretten årsberetningen -

med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret

2011. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Par-la-men-tets- Budget-

kontroludvalg den 6. november 2012 - samme dag som beretningen blev offentliggjort.

ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter

er beretningen blevet behandlet i Rådets Budgetarbejdsgruppe og Coreper med hen-

blik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parla-men-tet- om meddelelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af bud-get-tet,- jf. artikel 319, stk. 1

i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget på mødet i ECOFIN den 12.

februar 2013. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Unio-

nen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige institutioner

har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regn-

skabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Par-la--mentet og Rådet til brug

for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissionens gen-

nemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens art. 287, stk. 1. Revisionserklæ-

ringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”déclaration d’assurance”.

Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-

rekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret, at de

relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltninger

bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab

giver et retvisende billede af EU’s finanser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rig-

tighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og kontrolsy-

stemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende samtlige

indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen samler Retten tilstrækkeligt bevis til at afgøre, om mid-

lerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kon-

traktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt. Rettens revision går i den

forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transaktionerne har fundet sted, om modta-

gerne var berettigede til at få den tildelte støtte, og om de anmeldte omkostninger og

mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne (betalingerne) revideres

helt ned til det endelige støttemodtagerniveau.

Indhold

Revisionserklæringen

Hovedbudskaber

Revisionserklæringen for 2011 indeholder følgende hovedbudskaber:

Retten afgiver en

positiv erklæring

(en blank erklæring uden forbehold) om regnska-

bernes rigtighed, idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme. Hermed

konstaterer Retten for femte år i træk, at regnskabet er uden væsentlig fejlinformation

og dermed rigtigt.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed konklude-

rer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis effektive med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til

grund for regnskabet.

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede forplig-

telser på samtlige politikområder og betalingerne inden for områderne ”Eksterne for-

bindelser, bistand og udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Ret-

ten konkluderer, at transaktionerne på disse udgiftsområder er uden væsentlig fejlfo-

rekomst, idet fejlprocenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Retten accep-

table fejlniveau.

Retten afgiver en

negativ erklæring

(en afkræftende erklæring) om transaktionernes¬

lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende fem grupper af politikom-råder,

der omfatter følgende områder: ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvik-

ling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”;

”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt

”Forskning og andre interne politikker”. På disse udgiftsområder vurderer Retten, at

der er tale om en væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens i

betalingerne er mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Retten acceptere-

de fejlniveau.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst i betalin-

gerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011, jf. figur 1.

Figur 1: Udviklingen i Rettens skøn vedrørende den mest sandsynli-

ge fejl-

forekomst i den reviderede population af betalinger i årene 2006-

2011

Stigningen på 0,2 pct. i den skønnede fejlforekomst fra 2010 til 2011 i betalingerne

som helhed skyldes i hovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forsknings-

området, der ikke fuldt ud opvejes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørig-

hed (strukturfonde, energi og transport m.v.) samt eksterne forbindelser, bistand og

Kilde: Den Europæiske Revisionsret - Årsberetningerne for regnskabsåret 2011, side 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvidelse. En del af de højere fejlforekomster på landbrugsområdet skyldes, at Retten

har foretaget en ændring af revisionens omfang på dette område. I forhold til tidligere

år omfatter revisionen for 2011 også overholdelse af de såkaldte krydsoverensstem-

melseskrav under den fælles landbrugspolitik.

Manglende overholdelse af disse krav

indgår nu i beregningen af den mest sandsynlige fejlforekomst, hvilket isoleret set

medfører et løft i fejlraten på 0,1 % for betalingerne som helhed. Korrigeret herfor ville

fejlprocenten således have været 3,8 pct. Sammenfattende konkluderer Revisionsret-

ten, at skønnet for 2011 over fejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set er

uændret i forhold til 2010.

Figuren over de skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011 viser i

øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til

under 4 % i årene 2009-2011, hvilket afspejler en vedvarende forbedring i forvaltnin-

gen af EU’s midler. Denne forbedring kan bl.a. tilskrives mere effektive overvågnings-

og kontrolsystemer.

Delbudskaber

Rettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst på de forskellige politikområder

i henholdsvis 2010 og 2011 fremgår af tabel 1.

Krydsoverensstemmelseskrav er en række materielle retlige betingelser, som alle modtagere af direkte

landbrugsstøtte skal opfylde. Retten har koncentreret sin revision om overholdelsen af udvalgte betingelser

for god landbrugs- og miljømæssig stand samt lovgivningsbestemte forvaltningskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Revisionsrettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst på

EU’s udgiftsområder. Sammenligning mellem 2010 og 2011

Det bemærkes, at de kombinerede fejlforekomster for 2011 med hensyn til landbrug

og samhørighed er angivet for at muliggøre en sammenligning mellem de to år, idet

præsentationen af revisionsresultaterne på disse udgiftsområder i 2011 er opdelt på

fire delkategorier i stedet for som tidligere på to hovedkategorier. Som tabellen viser,

udligner ændringerne i fejlfrekvenserne til dels hinanden, hvilket bekræfter Rettens

konklusion om, at fejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set er den samme i

begge år.

Af særlig interesse er fejlforekomsterne på

udgiftsområderne landbrug, udvikling af

landdistrikter, regionalpolitik og beskæftigelse mv.,

der omfatter tabellens første fire

grupper af politikområder. Disse områder - hvor forvaltningen er delt mellem Kommis-

sionen og medlemsstaterne - udgjorde knapt 80 % af de samlede betalinger i 2011 på

ca. 130 mia. euro.

For alle fire grupper af politikområder konstaterer Retten en række svagheder i Kom-

missionens og medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer, der derfor efter

Rettens vurdering kun er delvist effektive. Overvågnings- og kontrolsystemernes for-

mål er at mindske risikoen for fejl i transaktionerne og sikre, at EU-midlerne modtages

Kilde: Den Europæiske Revisionsret: Årsberetningerne for regnskabsåret 2011, side 22. Det fremgår af

Rettens noter (1) og (2) til sammenligningstabellen, at Rettens brug af revisionsresultatet for 2011 til også at

omfatte manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav på landbrugsområdet isoleret set har ført

til et løft på 0,2 % i skønnet over den mest sandsynlige fejlforekomst på dette område. For betalingerne som

helhed har medtagelsen af den manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav ført til et løft på

0,1 % i den mest sandsynlige fejlforekomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og bruges i overensstemmelse med fastlagte fællesskabsbestemmelser (støtteberetti-

gelse), og at midlerne beregnes korrekt (nøjagtighed).

Om fejlforekomsten i gruppen

”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”

bemærkes:

Risikoen for fejl på dette område udspringer i første række af forkerte eller unøjagtige

oplysninger fra støttemodtager om arealer og besætninger m.v. Størsteparten af de

kvantificerbare fejl skyldes, at støttemodtagerne har anmeldt et for stort areal eller

ikke-eksisterende dyr, når der er søgt om EU-tilskud. Dertil kommer overtrædelse af

krydsoverensstemmelseskrav til naturplejepraksis og miljøbeskyttelse, jf. omtalen

heraf i fodnote 3.

Om fejlforekomsten i gruppen

”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”

bemærkes: Risikoen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af de

komplicerede regler og støtteberettigelseskriterier vedrørende ordningen for udvikling

af landdistrikterne. Fejlforekomsterne udspringer bl.a. af manglende overholdelse af

forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug samt brud på reglerne for indgåelse af

offentlige indkøbsaftaler.

Om fejlforekomsten i gruppen

”Regionalpolitik, energi og transport”

bemærkes: Risi-

koen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af væsentlige risici i

forbindelse med projektfinansiering og offentlige indkøb. Hovedparten af de kvantifi-

cerbare fejl drejer sig om brud på reglerne om offentlige indkøb, anmeldelse af ikke-

støtteberettigede omkostninger samt manglende modregning af projektindtægter i

tilskudsudbetalingen.

Om fejlforekomsten i gruppen

”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkeds-

forhold og ligestilling”

bemærkes: Risikoen for fejl på dette område udspringer af, at

der medfinansieres meget forskellige aktiviteter, og at et meget stort antal - ofte små -

partnere er involveret i projektgennemførelsen. Hovedparten af de konstaterede kvan-

tificerbare fejl angår forkert beregnede omkostninger for overhead, personaleforbrug

eller projektomkostninger i øvrigt.

Hovedanbefalinger

Revisionsretten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring om betalinger-

nes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne landbrug og samhørighed,

der omfatter de fire grupper af politikområder, hvor forvaltningen er delt mellem Kom-

missionen og medlemsstaterne. Årsberetning for 2011 indeholder bl.a. følgende over-

ordnede anbefalinger vedrørende disse områder:



Medlemslandenes betalingsorganer vedrørende landbrugsstøtte træffer afhjæl-

pende foranstaltninger, hvis deres forvaltnings- og kontrolsystemer og/eller data-

baser er mangelfulde.

Reglerne og betingelserne for, at der kan afholdes udgifter til udvikling af landdi-

strikterne, forenkles yderligere.

Kommissionen afhjælper svaghederne i kontrollen med bl.a. regionalfonds-

midlerne ved yderligere vejledning/videreuddannelse af medlemslandenes forvalt-

nings- og revisionsmyndigheder.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende de forenklede omkost-

ningsordninger på bl.a. beskæftigelsesområdet, som forordningerne tillader, hvor-

ved risikoen for fejl kan formindskes.

Derudover fremlægger Retten en række anbefalinger på de politikområder, der forval-

tes direkte af Kommissionen.

Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning indeholder en række kritiske bemærkninger om Danmark vedrø-

rende overvågnings- og kontrolsystemerne på landbrugsområdet. Danmark var et af

de seks lande, der blev udvalgt til en undersøgelse af de nationale forvaltnings- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontrolsystemer vedrørende henholdsvis Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende

Den Euro-

pæiske Garantifond for Landbruget,

der finansierer alle EU’s udgifter til direkte støtte

og markedsforanstaltninger, viste for alle de seks undersøgte lande, at det såkaldt

Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) efter Rettens vurdering samlet set

kun var delvist effektivt. For Danmarks vedkommende peger Retten på bl.a. følgende

mangler: svagheder i markidentifikationssystemet; unøjagtigheder i databasen over

betalingsrettigheder; svagheder i procedurerne for registrering af anmodninger om

støtte samt utilstrækkelig kvalitet af arealopmålinger under de stedlige kontroller.

Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende

Den Euro-

pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,

der medfinansierer en lang

række meget forskelligartede projekter under landdistriksprogrammet, viste for Dan-

marks vedkommende, at overvågnings- og kontrolsystemerne efter Rettens vurdering

samlet set ikke var effektive. Retten peger bl.a. på følgende mangler ved det danske

system: Ineffektiv kontrol med hensyn til støtteberettigelsesbetingelser og forpligtelser;

et utilstrækkeligt system til vurdering af, om omkostningerne i støtteansøgningen er

rimelige; samt svagheder i planlægningen og gennemførelsen af kontrolundersøgel-

ser.

I Danmark er det NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, der står for gen-

nemførelsen af EU’s landbrugsstøtteordninger. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at

siden Revisionsretten i 2011 gennemførte sin undersøgelse af de danske overvåg-

nings- og kontrolsystemer har Styrelsen gennemført en lang række foranstaltninger,

som skal forbedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligere

tiltag er ved at blive iværksat. Hermed søges sikret, at EU-tilskud også på dette poli-

tikområde modtages og bruges i overensstemmelse med fastlagte fællesskabsbe-

stemmelser, og at tilskuddet beregnes korrekt.

Resultaterne af EU’s indsats

Revisionsrettens årsberetning indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved

hjælp af EU-budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sine be-

mærkninger til Kommissionens rapportering om årets resultater, ligesom de vigtigste

tværgående resultater af Rettens forvaltningsrevision vedrørende performance - som

beskrevet i Rettens 16 særberetninger fra 2011 - præsenteres.

Kommissionens resultatrapportering

foregår i hovedsagen på to måder: For det første

i den traktatbestemte rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de

opnåede resultater, som Kommissionen skal udarbejde til dechargemyndigheden, jf.

artikel 318 i Lissabon-traktaten. Og for det andet i generaldirektørernes årlige aktivi-

tetsrapporter. Vedrørende evalueringsrapporten anfører Retten, at rapporten er vag

og mangler substans, og at dens nytteværdi derfor er begrænset. Vedrørende aktivi-

tetsrapporterne anerkender Retten, at der er sket forbedringer men påpeger, at der

stadig er problemer med relevans, især når det gælder sammenhængen mellem mål-

sætninger og indikatorer, fastsættelsen af kvantificerede mål og frister samt målingen

af fremskridt med hensyn til igangværende programmer.

Hvad angår de tværgående resultater af

Rettens egen performance-revision

fokuseres

på temaerne behovsanalyse, programudformning og EU-merværdi, hvorom der kon-

kluderes følgende:



Ofte mangler analyser og vurderinger, der kan sikre, at EU-udgifterne målret-

tes mod de områder, hvor de største behov foreligger.

Nogle programmer er udformet på en måde, der forringer Kommissionens mu-

lighed for at rapportere om resultaterne og effekten af EU-udgifterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det er en udfordring for Kommissionen at dokumentere, at EU-udgifterne tilfø-

rer EU-merværdi, dvs. giver et større udbytte, end hvis pengene alene var

blevet tilvejebragt og anvendt på nationalt plan.

På denne baggrund anbefaler Retten bl.a., at Kommissionen definerer de politiske mål

på en sådan måde, at den kan dokumentere og rapportere om, hvordan EU-

merværdien sikres i de kommende sektorprogrammer under de nye finansielle per-

spektiver for perioden 2014-2020.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kommissionen

skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge, jf. artikel

319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet foreta-

ges på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstilling

indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe sin decharge-beslutning i første halvdel af maj 2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-

retten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med

Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har bl.a. på denne baggrund ud-

arbejdet et faktuelt notat af 30. november 2012 til Statsrevisorerne om Den Europæi-

ske Revisionsrets årsberetning for 2011. I notatet orienteres om udvalgte dele af Ret-

tens årsberetning, herunder Rettens kritik af de danske myndigheders forvaltning af

EU-midlerne på landbrugsområdet, ligesom der redegøres for udviklingen i samarbej-

det om revision i EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2011 har den 30. november 2012 været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 4.

december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - siden

revisionserklæringens indførelse - med visse forbehold har anset EU´s regnskaber for

at give et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle

stilling. Denne del af revisionserklæringen har som helhed betragtet været positiv

gennem alle årene og har for de sidste fem regnskabsår været uden forbehold (blank

erklæring).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæring

uden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s

egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige syv politikområder og

betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand og udvi-

delse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at trans-

aktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af beta-

lingerne).

Den ”negative DAS”

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive en

negativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed inden

for de resterende fem udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en fejlfore-

komst i over 2 % af betalingerne. Det drejer sig om politikområderne ”Landbrug: mar-

kedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”;

”Regionalpolitik, energi og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejds-

markedsforhold og ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.

Når det gennem årene i praksis har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet

på en fuldt tilfredsstillende måde, hænger dette efter regeringens opfattelse sammen

med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kompliceret opga-

ve. Det gælder særligt på de områder, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissio-

nen og medlemsstaterne. Gennemførelsen af budgettet er her fordelt på mange for-

skelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens¬ centrale

forvaltning over national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale

støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.

Disse særlige karakteristika ved EU-budgettets gennemførelse har Revisionsretten

gennem årene understreget ved mange lejligheder, hvor det endvidere påpeges, at et

indviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risiko

for fejl. I årsberetningen for 2011 fremhæver Retten således behovet for en forenkling

af tilskudsordningen for udvikling af landdistrikterne med henblik på at nedbringe fejlri-

sikoen og dermed den høje fejlforekomst.

Holdbare fremskridt

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettens revisi-

onsresultater som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at den skønne-

de fejlprocent for budgettet som helhed har været faldende og synes at have stabilise-

ret sig på et historisk set lavt niveau, jf. også beskrivelsen af de senere års udvikling i

figur 1.

Hvad angår situationen i 2011, har et fald i fejlforekomsten på samhørigheds- og bi-

standsområdet ikke helt kunnet opveje de højere fejlfrekvenser på landbrugs- og

forskningsområdet, hvilket har medført en lille stigning i den mest sandsynlige fejlfre-

kvens i betalingerne som helhed fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne beskedne

stigning skal dog ses på baggrund af et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlfo-

rekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % siden 2009. Det betyder med andre ord, at

mindst 96 % af alle betalinger i perioden 2009-2011 var uden kvantificerbare fejl. Dertil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommer, at revisionsomfanget er øget på landbrugsområdet, og korrigeres der herfor,

er den mest sandsynlige fejlfrekvens stort set uændret sammenlignet med 2010.

Der er derfor grund til en

vis optimisme,

hvad angår muligheden for fortsat at opnå en

revisionserklæring med samlet set endnu færre forbehold og dermed en mere ”positiv

DAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det imidlertid klart, at der også fremover er

brug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den samlede

budgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.

I øvrigt bemærkes, at skiftende regeringer i mange år har tillagt Rådets behandling af

Revisionsrettens årsberetning stor betydning. Der er derfor tale om en vigtig sag for

Danmark. Fra dansk side prioriteres det fortsatte fokus på hovedmålet: Opnåelsen af

en fuldt ud positiv og dermed ”blank” revisionserklæring for budgettet som helhed. I

den aktuelle situation har regeringen arbejdet for, at Rådets dechargehenstilling til

Parlamentet om Kommissionens gennemførelse af budgettet for 2011 kan bidrage til

fortsatte fremskridt i budgetgennemførelsen på såvel Unions- som medlemsstatsni-

veau og dermed en mere sund finansforvaltning af EU’s bevillinger som helhed. I for-

længelse heraf har Danmark fremført synspunkter, der kan medvirke til at forbedre

den finansielle styring og kontrol af budgettet.

På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstil-

ling, der anbefaler Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen for gen-

nemførelsen af budgettet for 2011.

Andre landes holdning

Synspunkterne deler sig i hovedsagen i to grupper i henseende til, hvor aktivt Rådet

bør forholde sig til Revisionsrettens kritik: På den ene side en mindre landegruppe,

der i varierende grad lægger vægt på snarest muligt at opnå en revisionserklæring

med færre forbehold (en mere ”positiv” DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre

en aktiv indsats herfor. Og på den anden side en større landegruppe, der lægger mere

vægt på Kommissionens traktatbestemte, formelle ansvar for den samlede gennemfø-

relse af EU-budgettet end de enkelte medlemsstaternes faktiske ansvar for budget-

gennemførelsens kvalitet. Disse lande er herudover generelt ikke voldsomt bekymre-

de over Revisionsrettens gentagne kritik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Retningslinjer for EU-budgettet for 2014

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse

kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2014 i april

Fra Rådets side forventes der lagt vægt på, at EU’s budget for 2014 afspejler de kon-

solideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene. På baggrund heraf skal den

flerårige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori

til uforudsete udgifter, ligesom budgetteringen skal være retvisende og realistisk.

Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at der på EU-budgettet

findes en passende balance mellem konsolideringsbestræbelser og investeringer, der

kan bidrage til at fremme vækst.

Rådet forventes endvidere at udtrykke bekymring for størrelsen af uudbetalte forplig-

telsesbevillinger på EU’s budget (RAL) samt opfordre til, at der tages hånd om pro-

blemstillingen Udfordringen ved store uudbetalte forpligtelsesbevillinger er, at de van-

skeliggør planlægningen af betalingsbevillinger.

Det forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det

aftale budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til et

absolut minimum.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række kon-

krete udgiftsområder på 2014-budgettet i et sæt rådskonklusioner:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget: Det forventes, at Rådet vil under-

strege vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledersager EU’s budget for 2014, er så transparente, let-

tilgængelige og præcise som muligt.

Administration: Rådet forventes i lyset af bestræbelserne i medlemslandene på at

effektivisere de offentlige administrationer at opfordre EU-institutionerne til at reducere

eller i det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter.

Agenturer: Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet for

retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens

til overbudgettering.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet)

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle kon-

sekvenser af EU’s budget for 2014 afhænger af det endelige budget, som forventes

vedtaget i november/december 2013.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at budgettet for 2014 afspejler de konsolideringsbe-

stræbelser, der finder sted i medlemslandene, samt på understregningen af, at Kom-

missionen har et ansvar for at overholde det vedtagne budget.

Andre landes holdning

Det forventes, at der kan opnås enighed om konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forberedelse af G20-finansministrenes og centralbankche-

fernes møde den 14.-16. februar 2013

Resumé

ECOFIN ventes at forberede en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer i Moskva den 14.-16. februar 2013 –

det første møde, som afholdes af det nye G20-formandskabsland, Rusland. Drøftel-

serne på G20-mødet ventes at omhandle den aktuelle økonomiske situation, imple-

mentering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finan-

siel regulering og tilsyn, finansiering af investeringer, IMF-relaterede emner og endelig

bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansiering.

Baggrund

ECOFIN ventes på rådsmødet den 12. februar at forberede den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-

16. februar 2013 i Moskva.

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer ventes primært at fokusere på den

aktuelle økonomiske situation, herunder i USA og i euroområdet, samt på IMF-

relaterede emner, herunder status for landenes implementering af 2010-reformen og

status for forhandlingerne om revisionen af IMF’s kvoteformel. Derudover ventes G20

at drøfte den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balan-

ceret vækst. Endelig ventes G20 at drøfte styrket finansiel regulering og tilsyn, finan-

siering af investeringer samt bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinan-

siering.

EU vil på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer være repræsenteret ved

det irske formandskab og Kommissionen i fællesskab.

Indhold

Den fælles EU-holdning til G20-mødet ventes at lægge vægt på følgende budskaber:

Global økonomi

Hovedrisici for verdensøkonomien inkluderer manglen på troværdige finanspolitiske

mellemfristede konsolideringsplaner i USA og Japan, nedjusteringen af den økonomi-

ske vækst i emerging market landene, gældskrisen i euroområdet og geopolitiske

spændinger, der kan føre til udsving i olieprisen.

Fra EU’s side ventes man at fremhæve, at eurolandene har gjort yderligere fremskridt

i krisehåndteringen. Fremskridtene inkluderer enighed i Rådet i december 2012 om en

fælles tilsynsmekanisme, godkendelse af 2. udbetaling under det 2. låneprogram til

Grækenland og implementeringen af programmet til rekapitalisering af bankerne i

Spanien. Ydermere noteres gode fremskridt i Irland og Portugal under deres EU-IMF-

programmer. Endelig vedtog Det Europæiske Råd i december 2012 en køreplan for

fuldførelsen af ØMU’en, der bl.a. inkluderer ex ante koordination af økonomiske re-

former og kontrakter mellem EU-landene og EU-institutionerne om gennemførelse af

reformer. Siden krisens start har der desuden været betydelige betalingsbalancetil-

pasninger i en række eurolande; hjulpet på vej af forbedret konkurrenceevne i landene

i euroområdets periferi samt af en gradvis reduktion af betalingsbalanceoverskud i

andre lande. Samlet set er risici for de europæiske økonomier aftaget. Situationen i

euroområdet er dog fortsat skrøbelig, hvilket understreger vigtigheden af at holde fast i

implementerings- og reformdagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

På mødet forventes ministrene bl.a. at drøfte behovet for yderligere koordineret ind-

sats for at fremme den globale vækst samt fremskridtene i forhold til håndteringen af

globale ubalancer.

Med hensyn til koordineret indsats til fremme af den globale vækst ventes EU at læg-

ge vægt på, at man skal prioritere implementeringen af de tiltag, man allerede har

vedtaget på europæisk plan, samt G20-medlemmernes forpligtelser fra G20-topmødet

i Los Cabos i juni 2012. Der er blandt andet centralt at gennemføre strukturelle og

institutionelle reformer, der styrker vækstpotentialet. G20-landene blev i Los Cabos

enige om at arbejde på at identificere troværdige og ambitiøse landespecifikke mål for

gældsraten samt strategier for at nå disse mål frem mod G20-topmødet i St. Peters-

borg i september 2013. EU lægger desuden vægt på, at G20-landene fastlægger mål

og strategier for reduktion af de offentlige underskud, hvor disse ikke allerede findes.

Fra EU’s side ventes man i øvrigt at fremhæve fortsat implementering af strukturelle

reformer i alle G20-lande som en vigtig prioritet samt vigtigheden af at opnå enighed

om et sæt af indikatorer til at vurdere fremskridt i forhold til implementeringen af struk-

turelle reformer.

EU ventes at lægge på, at der er brug for yderligere momentum i G20’s arbejde med

udligning af globale ubalancer og ser frem til den opdaterede vurdering af G20-

landenes makroøkonomiske ubalancer, som ventes i februar 2013.

Finansiering af investeringer

Det russiske G20-formandskab har fremhævet finansiering af investeringer som en

prioritet under sit formandskab. Ministrene ventes at have en orienterende debat om

emnet samt at nå til enighed om et arbejdsprogram. Fra EU’s side anerkendes det, at

finansiering til investeringer er en vigtig forudsætning for vækst og jobskabelse, og at

det, givet de begrænsede offentlige budgetter, er det vigtigt at mobilisere privat sektor

investeringer.

Finansielt tilsyn og regulering

Fra EU’s side lægges der vægt på, at G20 også fremadrettet opretholder fokus på

reformer af finansiel regulering og tilsyn. EU støtter Financial Stability Board’s (FSB)

styrkede overvågning af og rapportering vedrørende reformer af finansiel regulering

og tilsyn.

G20 bør holde fokus på arbejdet vedrørende implementeringen af Basel III, G20-

forpligtelserne i forhold til derivater, styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksy-

stemet (”shadow banking”) og håndteringen af globalt systemisk vigtige banker. Især

Basel-reformerne står centralt i G20’s arbejde med finansiel regulering og tilsyn. G20

bør sikre en koordineret tilgang mhp. at sikre rettidig implementering af standarderne i

alle G20-medlemmer.

Reformer af IMF

På G20-topmødet i Los Cabos blev G20-ministrene enige om en yderligere udvidelse

af IMF’s ressourcer via bilaterale låneaftaler med henblik på at understøtte IMF’s glo-

balt systemisk vigtige rolle. EU byder de foreløbige fremskridt velkommen og ser frem

til, at de resterende låneaftaler falder på plads.

Implementeringen af reformer af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blev

vedtaget i 2010, skal forblive en hovedprioritet for G20. Næsten alle EU-lande har

ratificeret reformerne, og de lande, som mangler at ratificere, ventes at kunne afslutte

ratifikationsprocessen snart. EU opfordrer alle lande, som endnu ikke har ratificeret

reformerne til at fremskynde processen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at nå en endelig aftale om en ny formel til beregning af kvoterne i IMF, er der be-

hov for at sammenkoble drøftelserne om formlen med drøftelserne om 15. kvotegen-

nemgang, der skal afsluttes senest januar 2014. EU finder det afgørende for IMF’s

legitimitet, at drøftelserne og beslutninger om revisionen af IMF’s kvoteformel og 15.

kvotegennemgang forbliver forankret i IMFC og IMF’s bestyrelse, hvor alle IMF’s med-

lemmer er repræsenteret. I den forbindelse kan G20 spille en understøttende rolle ved

at supplere det igangværende arbejde i IMF’s beslutningsorganer. EU støtter den

integrerede pakkeløsningstilgang til revisionen af kvoteformlen, dvs. at der ikke vil

blive truffet beslutning om enkelte variable i formlen uafhængigt af de øvrige variable i

den samlede kvoteformel. De vigtigste variable i kvoteformlen bør fortsat være både

BNP og åbenhed, da disse variable bedst afspejler IMF’s rolle.

Bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansiering

På G20-mødet ventes ministrene at diskutere det fremadrettede arbejde i G20 for så

vidt angår bæredygtighed og råvarer. Fra EU’s side lægges vægt på, at arbejdet ved-

rørende råvarer fokuserer på behovet for effektive og gennemsigtige råvaremarkeder.

Der lægges endvidere vægt på, at udfasningen af ineffektive subsidier på fossile

brændstoffer forbliver en vigtig prioritet for G20.

EU støtter fortsættelsen af G20’s arbejde vedrørende klimafinansiering. G20’s analyti-

ske arbejde bør se nærmere på landenes nationale erfaringer med klimafinansiering

samt undersøge metoder til at sikre øget inddragelse af den private sektor.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. ECOFIN’s forbere-

delse af G20 økonomi- og finansministermøde 4.-5. november 2012 forelagdes Folke-

tingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2012 forud for rådsmødet (ECO-

FIN) den 9. oktober 2012.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Refe-

rence) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar 2013.

Fra dansk side lægges generelt vægt på en grundig EU-forberedelse i ECOFIN forud

for G20-møder for finansministre og centralbankchefer og deres stedfortrædere. Det

er vigtigt, at EU står samlet i G20, og at de fælles EU-holdninger (Terms of Reference)

til G20-møderne klart og præcist fastlægger EU’s holdning til sagerne på G20’s dags-

orden.

Endvidere lægges der vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-

stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger, herun-

der for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsolideringsstra-

tegier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceret

vækst.

G20’s arbejde med at overvåge og adressere de store og vedvarende makroøkonomi-

ske ubalancer i enkelte G20-lande støttes. Initiativet er et vigtigt element i håndterin-

gen af de globale ubalancer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, bæredygtig

og balanceret vækst.

Fra dansk side lægges der vægt på, at drøftelserne og beslutninger om evalueringen

af IMF’s kvoteformel og 15. kvotegennemgang forbliver forankret i IMFC og IMF’s

bestyrelse, hvor alle IMF’s medlemmer er repræsenterede.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Referen-

ce) forud for G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse 2013

KOM(2012) 750, KOM(2012) 752

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 14.-15. marts 2013 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusionerne ventes vedtaget på rådsmødet

den 12. februar 2013. Landene ventes at tage højde for DER’s retningslinjer i deres

stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer.

Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013, der blev offentliggjort den 28. no-

vember 2012, udgør startskuddet til det europæiske semester 2013. Vækstundersø-

gelsen består af en overordnet rapport samt 3 delrapporter, der adresserer hhv. de

makroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige udfordringer og status for

integrationen af det indre marked. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede

økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle

politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til at få de euro-

pæiske økonomier tilbage på sporet og fremadrettet sikre vækst og jobs i EU og i de

enkelte medlemslande.

De overordnede prioriteter i den årlige vækstundersøgelse 2013 er på linje med priori-

teterne i vækstundersøgelsen 2012. Kommissionen lægger således op til, at man i EU

– på såvel nationalt plan som EU-plan – især har fokus på 1) fortsættelse af en diffe-

rentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af normale

lånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i

fremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, og

5) modernisering af den offentlige forvaltning.

Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser og eksempler på gennemførte

tiltag i EU-landene, og kommer med overordnede anbefalinger til euro-området og EU

som helhed, men indeholder ikke landespecifikke anbefalinger. Vækstundersøgelsen

har været præsenteret og drøftet på ECOFIN den 4. december 2012 og 22. januar

2013.

Indhold

På baggrund af anbefalingerne i den årlige vækstundersøgelse (AGS) 2013, vil ECO-

FIN på mødet den 12. februar vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vig-

tigste økonomisk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes

blandt andet at lægge vægt på følgende:

Det europæiske semester 2013:



At hovedprioriteterne i den nuværende situation er at forbedre den økonomiske

tillid, genskabe væksten, sikre finanspolitisk holdbarhed og forbedre konkurrence-

evnen, og samtidig skabe optimale betingelser for bæredygtig vækst og jobska-

belse på længere sigt. Behovet for at bryde den onde cirkel mellem svage finan-

sielle systemer, uroen på gældsmarkederne og den lave vækst, samt sikre fortsat

finanspolitisk konsolidering og en holdbar gældsudvikling forventes fremhævet

som to centrale forudsætninger for robust vækst og nedbringelse af ledigheden.



At der trods fremskridt i 2012, ikke er plads til at slække på gennemførelsen af de

planlagte nødvendige økonomiske-politiske tiltag. De overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer udstukket af ECOFIN i 2012 er fortsat relevante.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At der i de enkelte medlemslande bør lægges vægt på implementering af annon-

cerede reformer, som understreget i de landespecifikke anbefalinger. Medlems-

landene opfordres til at fremlægge fyldestgørende planer, der i detaljer specifice-

rer de konkrete tiltag for at adressere de finanspolitiske, makroøkonomiske og

strukturelle udfordringer. Kommissionen opfordres til at præsentere udkast til lan-

despecifikke anbefalinger, der bygger videre på anbefalingerne fra 2012.

Finanspolitiske og makroøkonomiske retningslinjer:



At finanspolitisk konsolidering er en afgørende forudsætning for at genoprette

tilliden og den makrofinansielle stabilitet som et fundament for vækst og beskæfti-

gelse.



At den finanspolitiske tilpasning fortsat skal følge en differentieret vækstvenlig

konsolideringsstrategi i lyset af de høje gældsniveauer og udfordringerne for den

langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Stabilitets- og vækstpagten udgør den re-

levante ramme i forhold til at sikre finanspolitiske tilpasning med varierende ha-

stighed på tværs af landene. Medlemslandene bør fortsætte korrektionen af de

uforholdsmæssigt store underskud på linje med forpligtelserne i stabilitets- og

vækstpagten.

At medlemslandene bør give særlig opmærksomhed til finanspolitiske rammer,

der styrker troværdigheden, forbedrer de budgetmæssige processer og sikrer en

effektiv overvågning af den økonomiske politik.

At den finanspolitiske konsolidering og genopretningen af den finansielle stabilitet

skal kombineres med effektive strukturreformer, der underbygger bæredygtig

vækst, forbedrer konkurrenceevnen og bidrager til korrektionen af makroøkonomi-

ske ubalancer gennem øget produktivitet og en forbedring af landenes økonomi-

ske tilpasningsevne. Medlemslandene bør prioritere reformer med et positivt

vækstbidrag på kort sigt og vælge en hensigtsmæssig sammensætning af udgifts-

og indtægtspolitiske instrumenter med fokus på vækstskabende områder, herun-

der uddannelse, forskning, innovation og energi. Generelt bør der fokuseres på at

gøre arbejdsmarkederne

mere fleksible, dynamiske og inkluderende

med henblik

på en større jobskabelse, især for unge mennesker, og på at skattesystemernes

design og struktur bidrager positivt til de makroøkonomiske resultater.

At der arbejdes på at sikre en forbedring af låneforholdene for små- og mellemsto-

re virksomheder bl.a. gennem de tiltag, der allerede er iværksat af Kommissionen.

Endvidere at der arbejdes aktivt mod et mere integreret finansielt system i kraft af

blandt andet enighed med Europa-Parlamentet om den fælles tilsynsmekanisme

og revisionen af de nye kapitalkrav. Initiativerne i EU’s job- og vækstpagt fra juni

2012, herunder indførelse af projektobligationer og kapitaludvidelsen i Den Euro-

pæiske Investeringsbank (EIB), er et vigtigt bidrag i forhold til få skabt vækst og

forbedret låneforholdene.



Mobilisering af vækstfaktorer på EU-plan:



At EU-budgettet inden for de fastsatte rammer og gennem yderligere prioritering

skal bidrage til at skabe vækst og jobs og øge konkurrenceevnen.



At tiltag på EU-plan kan underbygge reform- og væksttiltagene i de enkelte med-

lemslande, herunder videreudviklingen af det indre marked og det digitale indre

marked, der har et stort potentiale i forhold til skabe vækst og nye jobs.

At alle medlemslandene bør tilstræbe en hurtig vedtagelse og implementering af

de allerede vedtagne styrkelser af det indre marked. Der bør endvidere fokuseres

på det eksterne aspekt af det indre marked samt fri og fair handel på globalt plan.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013 og rådskonklusionerne fra bl.a.

ECOFIN vil danne grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer i

konklusionerne fra topmødet den 14.-15. marts. På baggrund af disse udarbejder

medlemslandene deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale re-

formprogrammer i april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i

maj og fremlægger udkast til udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefa-

linger med henblik på behandling og enighed i ECOFIN i juni. DER forventes herefter

at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN formelt

vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og

sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse 2013 forud for ECOFIN den 4. december 2012 og ECOFIN den 22. januar.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kommissionens

årlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringens politik og reformdagsorden er gene-

relt i overensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,

hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på

tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne

konsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent mhp. at genetablere tilli-

den til de europæiske økonomier, håndtere gældskrisen og sikre holdbar vækst og

jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de eksi-

sterende muligheder på europæisk niveau for at styrke væksten, herunder gennem

det indre marked.

Andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 6: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, scoreboardrapport 2013

KOM(2012) 751

Resumé

Kommissionens scoreboardrapport som led i det europæiske semester for 2013 er

offentliggjort 28. november 2012. Der lægges op til analyser af i alt 14 lande: Belgien,

Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland,

Sverige, UK, Malta og Nederlandene. ECOFIN ventes på mødet den 12. februar 2013

at have en drøftelse af rapporten og at vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kom-

missionens kommende dybdegående analyser. Kommissionens dybdegående analy-

ser forventes at foreligge i marts. Efterfølgende skal landene i ECOFIN på grundlag af

Kommissionens dybdegående analyser drøfte og tage stilling til den videre håndtering

af lande med ubalancer, herunder mulige henstillinger i makroubalanceproceduren.

Ingen lande har aktuelt sådanne henstillinger.

Baggrund

EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-

te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-

ubalanceproceduren

(”Macroeconomic Imbalance Procedure”, MIP).

Reformen trådte i

kraft ultimo 2011. Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematisk

makroøkonomisk overvågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere poten-

tielt skadelige interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrekti-

on, inden ubalancerne bliver af en mere vedholdende karakter.

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-

reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør vær-

dier for de indikatorer, som udgør scoreboardet i en såkaldt scoreboardrapport (’Alert

Mechanism Report’), som skal vurdere indikatorernes udvikling i landene og identifice-

re lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer. Bilag 1 viser indi-

katorer i scoreboardet for det europæiske semester for 2013.

Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering af

scoreboardrapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionens

vurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. I kraft af disse dybdegå-

ende analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er

påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici. Der er således ikke lagt op til me-

kanisk fortolkning af scoreboardet.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet

om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceproce-

durens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der

vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvor

Rådet vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer.

I opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og

Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive

tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionen

vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for sanktioner for eurolande,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis efterlevelse af hen-

stillinger om at gennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne ikke gennemføres.

Makroubalanceproceduren under det europæiske semester for 2012

MIP’en blev gennemført første gang som led i det europæiske semester for 2012, hvor

Kommissionen i februar 2012 kom med sin scoreboardrapport. Rapporten udpegede

12 lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn,

Slovenien, Finland, Sverige og UK til videre dybdegående analyser. Kommissionen

vurderede, at disse lande potentielt havde væsentlige ubalancer eller var i risiko for at

udvikle sådanne ubalancer. Potentielle ubalancer vedrørte såvel interne som eksterne

ubalancer, særligt høj gældssætning (både offentlig og privat gæld), svækket konkur-

renceevneudvikling samt store og vedvarende betalingsbalanceunderskud og falden-

de eksportmarkedsandele, høj nominel lønvækst i sammenhæng med lav produktivi-

tetsvækst. Derudover var der udfordringer ift. udviklingen på aktivmarkeder, særligt

boligmarkedet.

Kommissionens dybdegående analyser for landene forelå ultimo maj 2012. Kommis-

sionen vurderede, at de udpegede lande i varierende grad var påvirket af økonomiske

ubalancer. Kommissionen lagde imidlertid ikke op til egentlige procedurer for ufor-

holdsmæssigt store ubalancer i form af forslag til Rådet om henstillinger. Ingen lande

har således aktuelt henstillinger under MIP’en. De 12 udpegede lande, heriblandt

Danmark, modtog anbefalinger vedr. makroubalancer ifm. med de landespecifikke

anbefalinger under det europæiske semester for 2012.

Kommissionens scoreboardrapport for 2013

Kommissionens scoreboardrapport for det europæiske semester for 2013 er offentlig-

gjort 28. november 2012 med 2011-værdier for de respektive lande og indikatorer, jf.

bilag 3. Der lægges op til dybdegående analyser af i alt 14 lande: Belgien, Bulgarien,

Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og

UK (jf. landene i 2012) samt Malta og Nederlandene.

Kommissionen vurderer gene-

relt, at disse lande potentielt er påvirket af ubalancer, og at der er behov for at følge

op på seneste gennemførelse af makroubalanceproceduren for de udpegede lande for

videre at analysere udviklingen i de pågældende lande.

Rapporten bemærker generelt, at EU landene fortsat er væsentligt udfordret af de

interne og eksterne ubalancer, som er opbygget i årene forud for krisen. Rapporten

peger på fortsatte udfordringer i EU-landene, særligt fsva. høj gældssætning for øko-

nomierne som helhed og i landenes relative konkurrencemæssige stilling. Kommissio-

nen vurderer generelt, at en tilpasning mod korrektion af ubalancer er i gang i EU-

lande med væsentlige udfordringer, særligt gældsnedbringelse (såkaldt ”delevera-

ging”) i lande med de højeste gældsniveauer samt korrektioner i lande med de største

betalingsbalanceunderskud og højeste udlandsgæld.

Kommissionen vurderer på baggrund af ovennævnte, at EU-landenes reformbestræ-

belser synes at bære frugt. Kommissionen påpeger, at fortsatte reformer er nødvendi-

ge, særligt produktivitetsfremmende reformer, og at den igangværende tilpasnings-

proces i EU-landene vil blive langstrakt og kan lægge begrænsninger på den økono-

miske aktivitet på kort sigt, bl.a. den indenlandske efterspørgsel. Tilpasningen vil iføl-

ge Kommissionen understøtte vækst og konvergens på længere sigt.

Rapportens overordnede analyse af Danmark

Kommissionen vurderer om Danmark, at der er forbedringer af den danske konkur-

renceevne, hvor der er tilpasninger i enhedslønomkostninger (dvs. lønudviklingen ift.

produktivitetsudviklingen) og i den reale effektive valutakurs (dvs. valutakursen, når

der samtidig tages højde for den relative prisudvikling overfor andre lande), mens der

Kommissionen gennemgår alle EU-lande med undtagelse af de fire lande, som er omfattet af programmer

for finansiel assistance, Grækenland, Irland, Portugal og Rumænien, som ikke vurderes under MIP’en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog er forekommet fortsatte tab af eksportmarkedsandele, hvor Danmark ligger over

tærskelværdien på -6 pct. (i kraft af en 2011-værdi på -16,9 pct. ift. en 2010-værdi på -

15,5 pct.).

Ift. den private sektors bruttogæld, herunder private husholdninger, bemærker Kom-

missionen, at niveauet fortsat ligger over tærskelværdien på 160 pct. (i kraft af en

2011-værdi på 238 pct. ift. en 2010-værdi på 244 pct.), men at der for andet år i træk

er tale om fald i gældsniveauet. Kommissionen vurderer generelt, at niveauet for den

private bruttogæld indebærer risici for den økonomiske stabilitet, hvor en tilpasning på

boligmarkedet og i de private husholdningers gæld begrænser genopretningsmulighe-

derne i dansk økonomi. Ifølge Kommissionen udgør niveauet af den private sektors

bruttogæld imidlertid i mindre grad en trussel for finansiel stabilitet.

Bilag 2 viser udviklingen i scoreboardindikatorerne for Danmark i perioden 2001-2011.

ECOFIN 12. februar 2013 og videre proces

På ECOFIN den 4. december 2012 præsenterede Kommissionen sin rapport. ECOFIN

ventes på mødet den 12. februar 2013 at have en drøftelse af rapporten og at vedtage

rådskonklusioner mhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kom-

missionens dybdegående analyser forventes at foreligge i marts. Efterfølgende skal

landene i ECOFIN på grundlag af Kommissionens dybdegående analyser drøfte og

tage stilling til den videre håndtering af lande, som vurderes at have ubalancer. ECO-

FIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger

eller egentlige henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommis-

sionen alt efter ubalancernes karakter.

Indhold

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner siger bl.a., at Rådet:



Noterer sig, at mange EU-landes økonomier fortsat er væsentligt udfordrede ift. at

korrigere interne og eksterne ubalancer opbygget i årene forud for krisen i form af

høje gældsniveauer, svækket konkurrenceevne og finansielle ubalancer, idet en

tilpasning er i gang, bl.a. som følge af reformbestræbelser og forbedringer i kon-

kurrenceevne.



Noterer sig Kommissionens udpegning af 14 lande mhp. videre dybdegående

analyser, og anerkender behovet for at følge op på analyserne fra 2012 for de

dengang 12 udpegede lande for at vurdere ubalancernes vedholdende karakter,

mulige risici og landenes fremskridt mod korrektion. Dette bør ske under hensyn-

tagen til allerede gennemførte politikker og tidligere anbefalinger.



Tilslutter sig inklusionen af en finansiel indikator i scoreboardet, idet det vurderes,

at scoreboardets indikatorer generelt fokuserer på de væsentligste aspekter af

makroubalancer og konkurrenceevneudvikling og at der er behov for at sikre stabi-

litet, kontinuitet og konsistens i scoreboardet. Om nødvendigt bør Kommissionen i

samarbejde med medlemslandene opdatere scoreboardet. Konklusionerne un-

derstreger behovet for en videre udvikling af proceduren, bl.a. dens analytiske

grundlag og gennemsigtighed.



Understreger, at de dybdegående analyser skal indeholde en grundig undersø-

gelse af ubalancernes underliggende årsager i de udpegede lande, hvor der tages

højde for sidste års gennemførte dybdegående analyse, landespecifikke forhold,

ny tilgængelig information mv.



Understreger behovet for at sikre en fokuseret og fuld effektiv gennemførelse af

proceduren. Det understreges, at der bør fokuseres på de væsentligste udfordrin-

ger, særligt konkurrenceevneudfordringer, hvor der klart skelnes mellem lande

med forskellige udfordringer og ift. den hastighed, hvormed ubalancerne bør

adresseres.



Opfordrer landene til på en konkret og ambitiøs måde at adressere udfordringer i

de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, som

måtte blive identificeret indenfor rammerne af makroubalanceproceduren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

scoreboardrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtig

vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens scoreboardrapport for det europæiske semester for 2013

er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. december 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-

ceproceduren som led i det europæiske semester for 2013.

Regeringen støtter generelt det foreliggende udkast til rådskonklusioner, særligt en

effektiv gennemførelse af makroubalanceproceduren. Regeringen ventes at kunne

støtte den enighed om konklusionerne, der måtte kunne opnås i Rådet på grundlag af

Kommissionens rapport og planer om dybdegående analyser af lande vedr. makro-

økonomiske ubalancer, samt en videre dybdegående analyse af Danmark.

Når det gælder Danmark, er regeringen indforstået med en nærmere analyser af

Danmarks udfordringer. Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevneud-

fordring, og det er regeringens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gen-

nem højere produktivitet.

Regeringen er enig i, at den private gældsætning steg væsentligt i årene forinden

krisen, og at formuetabet ifm. det økonomiske tilbageslag har skabt et behov for kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

solidering i den private sektor. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del af

tilpasningen ift. de ubalancer, der blev opbygget i højkonjunkturen op til krisen. Den

høje danske private bruttogæld modsvares fortsat af store formuer i form af boliger,

finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger havde således i

2011 en positiv nettoformue, som trods faldet i boligpriserne fortsat er højere end det

historiske gennemsnit. Dermed er de danske husholdninger under ét ganske velkon-

soliderede. Regeringen har analyseret husholdningernes formueforhold mv. mhp. at

afdække evt. udfordringer på dette område. Analysen viser, at husholdningerne grund-

læggende har en robust økonomi, og de er for langt hovedpartens vedkommende

rustet til at klare eventuelle rentestigninger.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implemen-

tering af makroubalanceproceduren på grundlag af Kommissionens kommende rap-

port og at kunne støtte udkastet til rådskonklusioner og videre analyse af de 14 udpe-

gede lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 - scoreboardets indikatorer for det europæiske semester for 2013



Betalingsbalancens løbende poster

som pct. af BNP beregnet bagud som et

3-årigt glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs.

overskud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP. Tærskel-

værdierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere grad vurde-

res uhensigtsmæssige sammenlignet med store overskud. Betalingsbalan-

cens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator for et

lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt betalingsbalance-

underskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager, hvilket kan signa-

lere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis låntagningen er uhold-

bar, og afspejler konkurrenceevneproblemer. Modsat vil høje betalingsbalan-

ceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form af en underudviklet

indenlandsk efterspørgsel.

Den internationale nettoinvesteringsposition

som pct. af BNP med tærskel-

værdi på -35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er en indika-

tor for et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativ nettoak-

tivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget af gæld og

rentebetalinger til udlandet.

Eksportmarkedsandele

målt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årige

kumulerede procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Eksport-

markedsandele kan være en indikator for udviklingen i et lands konkurrence-

evne og måler den relative andel af det enkelte lands eksport ift. den samlede

globale eksport.

Nominelle enhedslønomkostninger

beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring med tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-

eurolande. Enhedslønomkostninger er en indikator for et lands omkostnings-

konkurrenceevne, og angiver den gennemsnitlige arbejdslønomkostning per

produceret enhed. Tærskelværdier er differentieret for eurolande ift. ikke-

eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes valutakurs per definition

er fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en divergerende konkur-

renceevneudvikling.

Reale effektive valutakurser

baseret på et harmoniseret forbrugerprisindeks

og ift. 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/- 11

pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs er en indikator for et

lands konkurrenceevne ift. et lands største handelspartnere, idet den måler

den relative prisudvikling og svingninger i nominelle valutakurser. Tærskel-

værdier er differentieret for eurolande ift. ikke-eurolande, hvilket igen afspejler,

at eurolandenes nominelle valutakurs per definition er fastlåst.

Ledighed

beregnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med en tær-

skelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje og ved-

varende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en potentiel

fejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet i øko-

nomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andre un-

derliggende ubalancer.

Den private sektors gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. af

BNP. Indikatoren er med i scoreboardet, da en uholdbar udvikling heri og for

højt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser for indenlandsk ef-

terspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og forstærke den private

sektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne, bl.a. via aktivpriser,

inflation og renter.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kreditgivning til den private sektor

i pct. af BNP (årligt) med en tærskelværdi

for væksten heri på 15 pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at være

en sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor og

forekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kan

medføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.

Udviklingen i reale boligpriser

beregnet som den årlige procentuelle ændring

med en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er,

at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig forkla-

rende faktor under finansielle kriser. Boliger er gennemgående en væsentlig

formuekomponent for husholdningerne i mange lande, og har historisk ofte

været forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen, hvilket gør

den til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.

Den offentlige gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,

som er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værende

et supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klart

billede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikre sun-

de og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenfor

rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Ny indikator i scoreboardet: Udviklingen i den finansielle sektors forpligtigelser

målt som den årlige vækstrate i de finansielle passiver med en tærskelværdi

på 16,5 pct. Passiverne er den finansielle sektors samlede indlån og anden fi-

nansiering. Denne indikator kan give information om udviklingen i størrelsen

af det finansielle system og mulige ubalancer i den finanselle sektor.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2 – udviklingen i scoreboardindikatorer for Danmark for 2001-2011

5 6

Eksportmarkedsandele

Pct.

-5

-10

-15

-20

Pct.

-5

-10

-15

-20

Pct.

Nominelle enhedslønomkostninger

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale ek-

sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-

on i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 12 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Reale effektive valutakurs

Pct.

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

260

240

220

200

180

160

140

Pct. af BNP

260

240

220

200

180

160

140

-4

-8

-12

-4

-8

-12

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over 3 år. En positiv værdi ud-

trykker en styrkelse (appreciering) af kronens

effektive værdi ift. 35 andre industrialiserede

lande, dvs. kronekursen, når der tages højde

for den relative prisudvikling overfor andre

lande. En negativ værdi udtrykker en forrin-

gelse (depreciering) af kronens effektive vær-

di. Tærskelværdi på +/-11 pct.

Kilde: Kommissionen



Anm.: Tærskelværdi på 160 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Det bemærkes, at makroubalanceproceduren blev gennemført første gang som led i det europæiske

semester for 2012, hvor scoreboardet var baseret på 2010-landeværdier for de respektive lande. De re-

spektive tærskelværdier for de enkelte indikatorer er derfor vist i en periode fra 2001-2009, hvor makrouba-

lanceproceduren ikke var etableret.

Se bilag 1 for nærmere om scoreboardindikatorerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

-10

-20

-30

-40

Pct. af BNP

-10

-20

-30

-40

-1

-3

-5

-1

-3

-5

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Boligpriser

Pct.

Vækst i privat kreditgivning

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-5

-10

-15

-5

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Anm.: Tærskelværdi på 15 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Ledighed

Pct.

Vækst i den finansielle sektors forpligtigelser

Pct.

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3 - scoreboardet for det europæiske semester for 2013

Indikatorer for eksterne ubalancer og konkurrenceevne

År: 2011

Betalingsbalancen

Tærskelværdi

Pct. / Pct.-point

IE*

EL*

PT*

RU*

-4/+6 pct. af BNP

2011

-0,3

-3,4

-3

5,9

2,8

-10,4

-4,3

-1,6

-2,9

-8,4

3,1

7,5

0,6

-4,3

7,5

2,2

-4,6

-9,1

-4,3

-0,4

-2,1

0,6

6,6

-2,2

2010/11

0,3

7,7

-0,5

1,1

3,6

2,7

1,7

2,2

0,1

-0,1

3,7

3,6

2,3

1,1

2,7

1,1

2,5

-1,3

0,4

2,1

2,3

2,6

-1,5

-0,9

-0,1

International netto-

investeringsposition

-35 pct. af BNP

2011

65,7

-85,6

-49,3

24,5

32,6

-57,8

-96

-86,1

-91,7

-15,9

-20,6

-71,3

-73,3

-52,6

107,8

-105,9

5,7

35,5

-2,3

-63,5

-105

-62,5

-41,2

-64,4

13,1

-8,3

-17,3

2010/11

-12,1

12,1

-0,3

14,2

-5,8

-5,1

6,4

-2,2

-5,9

3,3

-27,9

6,9

3,3

11,3

6,6

-3,5

7,5

0,5

2,5

1,7

-5,5

1,8

3,2

-1,6

6,5

Real effektiv valutakurs

±5

±11

pct. – ændring over tre år

2011

-0,5

3,1

0,3

-1,7

-3,9

0,8

-9,1

3,1

-1,3

-3,2

-2,1

-0,9

-0,6

3,6

0,8

-3,3

-3

-1,6

-1

-10,9

-1,9

-2,4

-0,3

4,3

-1,3

3,9

-7,1

2010/11

-1,8

-7,3

-12,4

-2,6

-1

-5,1

-4,1

-0,8

-1,9

-1,8

-1,1

-1,7

-9,1

-5,5

-1,1

-2,8

-2,4

-0,6

0,3

-10,4

0,5

-2,6

-7,8

-1,6

6,4

12,6

Eksportmarkedsandele

-6 pct. - ændring over fem år

2011

-10,2

17,2

8,4

-16,9

-8,4

11,1

-12,2

-18,7

-7,6

-11,2

-18,4

-16,4

23,6

25,2

-10,1

-2,8

11,7

-8,2

-12,7

12,8

-9,5

22,8

-6,1

20,9

-22,9

-11,6

-24,2

2010/11

5,2

1,4

-3,9

-1,6

-0,1

0,6

1,3

8,2

0,6

9,6

11,3

-13,3

-4,2

4,8

-0,1

2,1

-7,3

-0,9

1,4

-0,2

-11,7

-4,2

-0,5

0,1

Nominelle enhedslønomkostninger

+9 & +12 pct. – ændring over tre år

2011

6,2

20,3

3,3

4,7

5,9

-6,2

-12,8

4,1

-2,1

4,4

8,8

-15

-8,4

12,5

3,7

5,8

5,9

4,3

0,9

12,9

8,3

4,4

9,1

1,2

8,1

2010/11

-2,3

-7,5

-1,8

-6,3

-0,7

-15,5

-10,5

-8,7

-5,4

-1,2

-3,4

1,6

-14,9

-9,2

-4,8

-0,2

-1,9

-1,6

-3

-8

-4,2

-9,2

-7,4

-5,7

-3,2

-4,8

-3,2

Boligpriser

+6 pct. – ændring over ét år

2011

-0,1

-9

-4,9

1,4

3,3

-15,2

-5,1

-10

3,8

-2

-8,5

4,9

2,4

1,5

-4,1

-2,3

-4

-8

-5,7

-3,6

-18,9

-5,6

-0,3

-5,4

2010/11

-0,5

2,1

3,4

-5,4

2,4

5,4

-4,7

1,7

-6,2

-1,3

-0,6

-1,9

8,8

11,1

-1,5

2,6

-0,7

-1

-6,5

0,4

-3,7

-6,8

0,3

-0,7

-7,1

-5,3

-8,8

Privat kreditgivning

15 pct. af BNP

2011

11,6

-6,7

2,5

-2,2

4,8

6,8

-5,5

-4,1

2,6

16,1

-2,5

-0,8

2,5

6,4

2,2

0,7

4,1

7,1

-3,2

1,8

1,9

3,3

4,6

6,3

2010/11

-1,5

-6,5

0,8

-8

1,7

15,4

8,5

-4,8

-5,5

1,6

-1

-14,4

6,3

4,5

44,3

25,1

-4,7

1,4

-2,3

3,3

-6,5

0,1

-2,2

3,7

-2,3

Indikatorer for interne ubalancer

Privat gæld

160 pct. af BNP

2011

236

146

238

128

133

310

125

218

160

129

288

125

326

167

210

225

161

249

128

179

232

205

2010/11

-23

-6

-43

-31

-9

-1

-16

-11

12,3

-2

-5

-6

-1

-5

-7

Offentlig gæld

60 pct. af BNP

2011

106

171

121

108

2010/11

-2

-1

-3

-1

-2

Ledighed

10 pct. – gennemsnit over tre år

2011

7,8

9,4

6,9

14,4

13,3

13,2

19,9

9,6

8,2

6,6

18,1

15,6

4,8

10,7

6,8

4,2

4,4

9,2

11,9

7,2

7,1

13,4

8,1

7,8

2010/11

0,1

1,9

0,8

1,4

-0,6

2,4

2,7

3,3

3,4

0,6

1,5

3,8

3,1

-0,1

0,2

0,4

0,1

0,9

1,5

0,6

1,2

1,4

0,4

0,5

0,8

Vækst i den finansielle sektors

forpligtelser

16,5 pct. - ændring over ét år

2011

4,7

5,6

3,8

4,7

2,1

-4,4

-0,6

-3,4

3,7

7,3

3,8

-0,2

-4,5

8,9

11,3

-2,6

1,4

7,2

-0,3

4,4

-0,7

4,3

-1,3

1,2

30,8

3,6

8,5

2010/11

6,7

1,3

-3,1

5,7

-6,8

-11,9

5,9

4,3

2,1

5,8

-4,4

8,9

-1,1

-6,2

-17,1

0,4

1,4

-9,1

-10,7

-0,2

2,1

-1

11,9

1,5

0,5

Kilde: Kommissionen, Anm.: * Programlande, ** Tærskelværdier gældende for hhv. euro- og

ikke eurolande. Data er fra scoreboardrapporten udgivet den 28. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2012

Resumé

På det kommende ECOFIN ventes ministrene at vedtage rådskonklusioner vedr.

holdbarheden af EU-landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagte

fremskrivninger af de aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter i de kommen-

de årtier samt Kommissionens seneste skøn for landenes niveau for offentlig gæld og

strukturelle underskud har Kommissionen i sin holdbarhedsrapport 2012 foretaget en

vurdering af den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige finanser.

Baggrund

Rådet ventes at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbarhed på baggrund af

Kommissionens holdbarhedsrapport, som blev offentliggjort i december 2012. Hold-

barhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelte EU-lande samt

størrelsesordenen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for at

adressere holdbarhedsudfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauer

og fra de langsigtede demografiske ændringer.

Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de alders-

relaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v. i rappor-

ten fra maj 2012 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten

2012), udarbejdet af Kommissionen og det økonomisk-politiske udvalg (EPC). Hold-

barhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens seneste skøn i efterårsprogno-

sen fra november 2012 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo i de enkelte lande

og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af aktiver mv.

Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste holdbar-

hedsrapport fra 2009. Den opdaterede holdbarhedsvurdering vil blive taget i betragt-

ning ved udarbejdelsen og vurderingen af EU-landenes årlige stabilitets- og konver-

gensprogrammer.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøftelsen

heraf.

Indhold

Holdbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-landene

på både kort, mellemlang og lang sigt. Kommissionen har således på baggrund af

gældskrisen valgt at anlægge en flerdimensionel tilgang i vurderingen af landenes

finanspolitiske holdbarhed, idet der for første gang også foretages vurderinger af de

kortsigtede risici.

I rapporten opgøres således følgende indikatorer:

S0 (kort sigt): ”Early-warning”-indikator for kortsigtede ”fiskale risici”, bestående af 28

forskellige indikatorer,.

S1 (mellemlangt sigt): Den ændring af den primære strukturelle saldo (dvs. saldoen

renset for effekter af konjunkturer, engangsforhold og renteudgifter på gæld), som

sikrer at ØMU-gælden er under 60 pct. i 2030. Ændringen i den primære strukturelle

saldo indfases fra 2014 til 2020 og holdes herefter konstant.

S2 (lang sigt): Den forbedring af den primære strukturelle saldo, som skaber holdbar-

hed på de offentlige finanser på lang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Positive indikatorværdier indikerer uholdbarhed, mens negative indikator-værdier indi-

kerer overholdbarhed.

S1- og S2-indikatorerne er traditionelle holdbarhedsindikatorer baseret på skøn for

den potentielle økonomiske vækst, den offentlige saldo, samt skøn for de aldringsrela-

terede udgifter. Jo højere værdier af S1 og S2 jo større er behovet for finanspolitisk

tilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen.

Holdbarhedsberegningerne tager udgangspunkt i Kommissionens skøn for den pri-

mære strukturelle saldo, således at der korrigeres for midlertidige forhold som kon-

junktureffekter og engangstiltag, og fokuseres på de aktuelle underliggende niveauer

for primære udgifter og indtægter.

Efterårsprognosens sidste år, 2014, er valgt som udgangspunkt. Beslutningen om at

anvende et udgangspunkt, hvor der kun foreligger skøn og ikke faktiske tal, skal ses i

lyset af, at de fleste EU-lande i 2011 (det seneste år med faktiske regnskabstal) havde

relativt høje strukturelle underskud i kraft af krisen, mens de strukturelle underskud

ventes reduceret frem mod 2014.

Holdbarhedsrapportens resultater skal ikke ses som egentlige prognoser for udviklin-

gen i de offentlige finanser, men nærmere som en illustration af mulige scenarier, hvis

der ikke gennemføres ændringer i den økonomiske politik.

S2-indikatoren: S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. S2

er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente forbedring af den (pri-

mære strukturelle) saldo på de offentlige finanser, som ville være nødvendig for at

balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter, og dermed

stabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt

den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde

. Et positivt holdbarhedsgab (dvs.

uholdbarhed) ifølge denne indikator vil således betyde, at nutidsværdien af udgifterne

overstiger nutidsværdien af indtægterne, og at den offentlige gæld derfor på lang sigt

vil stige ubegrænset, med mindre der foretages finanspolitiske stramninger i forhold til

den aktuelt gældende politik. Holdbarhed indebærer omvendt, at man permanent kan

fastholde den aktuelle finanspolitik, herunder niveauer for skatter og offentlige udgifter

m.v., givet den skønnede udvikling i aldersrelaterede udgifter m.v., og samtidig sikre

en stabil gældsudvikling.

Den krævede permanente forbedring af de offentlige finanser kan opnås ved diskreti-

onære finanspolitiske stramninger, som gennemføres nu eller senere, og som i givet

fald skal være større, desto senere de gennemføres, og / eller strukturreformer, som

dæmper udgiftsstigningerne og dermed forbedrer finanserne på lang sigt.

Beregningen af S2 indebærer ikke noget krav til gældsudviklingen eller det endelige

gældsniveau, udover at gælden på sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspolitik-

ken ifølge S2-indikatoren kan være holdbar, selv om gælden evt. konvergerer mod et

højt niveau.

Rapportens holdbarhedsberegninger baserer sig på den gældende og vedtagne øko-

nomiske politik og antager, at de aldersrelaterede offentlige udgifter udvikler sig i

Det bemærkes, at Kommissionen selv fremhæver, at der i lyset af krisen er store usikkerheder forbundet

med opgørelsen af den strukturelle saldo. Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af outputgabet, som

er afgørende for konjunkturrensningen af den offentlige saldo.

S2 er et mål for den permanente forbedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser,

som under de givne antagelser, vil sikre balance mellem offentlige udgifter og indtægter over en uendelig

tidshorisont (dvs. overholdelse af den intertemporale budgetrestriktion), herunder inkl. de fremskrevne

aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med fremskrivningerne fra

aldringsrapporten 2012

frem mod 2060,

og at de øvrige primære udgifter samt indtægter fremadrettet udgør en konstant andel

af BNP efter 2060.

Metoden for beregning af holdbarhed svarer i store træk til den måde, man i Danmark

beregner holdbarhed på, om end de konkrete resultater afhænger af de input, der

lægges til grund, fx hvad angår den primære strukturelle saldo, hvor der anvendes

forskellige metode i hhv. holdbarhedsrapporten og i regeringens egne skøn.

S2-indikatoren kan opdeles i to komponenter, hhv. bidraget fra det budgetmæssige

udgangspunkt, IBP (Initial Budgetary Position) og bidraget fra aldring, LTC (Long

Term Change).

Rapportens langsigtede holdbarhedsanalyser peger på, at finanspolitisk holdbarhed vil

kræve en permanent forbedring af saldoen på de offentlige finanser på omtrent 2,6

pct. af BNP i gennemsnit i EU-landene, idet der dog er stor variation på tværs af lan-

dene, jf.

figur 1.

Figur 1

Langsigtet finanspolitisk holdbarhed i EU (S2)

Pct. af BNP

Lav risiko

Medium risiko

Høj risiko

Pct. af BNP

-2

-4

LV HU EE DE PL FR SE DK BG RO AT LT ES UK CZ MT FI NL SK BE SI CY LU EA EU

IBP

LTC

2009

-2

-4

Anm.: Vurdering af holdbarheden i programlandene Irland, Portugal og Grækenland indgår ikke i rapporten.

Kilde: Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012

Det fremgår af

figur 1,

at for EU i gennemsnit skyldes størstedelen (2,2 pct.-point) af

holdbarhedsgabet de aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter (LTC), mens

en mindre del af holdbarhedsgabet skyldes det budgetmæssige udgangspunkt (IBP).

Det langsigtede holdbarhedsgab for EU i gennemsnit er samlet set forbedret med 3,9

pct.-point siden forrige holdbarhedsrapport i 2009, hvor gabet var beregnet til 6,5 pct.

af BNP i 2009. Både bidraget fra det budgetmæssige udgangspunkt og bidraget fra de

aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter er faldet betragteligt. Det skyldes

konsolideringen og den ventede fortsatte konsolideringsindsats i perioden 2011-2014,

samt at en række lande har gennemført holdbarhedsforbedrende reformer siden 2009,

herunder bl.a. pensionsreformer.

S1-indikatoren: S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2014 frem mod 2030, er et

skøn for den forbedring af den (primære strukturelle) saldo på de offentlige finanser

fra 2014 og frem mod 2020, som er nødvendig at gennemføre og herefter fastholde i

Blandt andet anvender Kommissionen ØMU-gæld, mens Finansministeriet anvender nettogæld. Dette

hænger dog sammen med, at EU-Kommissionen kun fratrækker renteudgifter i opgørelsen af den primære

saldo, men Finansministeriets opgørelse fratrækker nettorenteudgifterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 år frem, for at bringe gældsniveauet tilbage til Traktatens grænseværdi på 60 pct.

af BNP i 2030.

Beregningen af S1-indikatoren bygger bl.a. på fremskrivningen af de aldrings-

relaterede udgifter frem mod 2030, den strukturelle primære saldo i udgangspunktet

2014, samt et mål for den gældstilpasning, der er nødvendig for at gælden reduceres

til 60 pct. af BNP i 2030. Ved en gæld over 60 pct. af BNP i udgangspunktet øges

holdbarhedsgabet, og omvendt ved en gæld under 60 pct. af BNP i udgangspunktet

reduceres holdbarhedsgabet.

I 2009 var S1-indikatoren baseret på en periode frem til 2060, og resultaterne i den

seneste holdbarhedsrapport, kan således ikke sammenlignes direkte med de forrige.

Rapportens mellemfristede holdbarhedsanalyser peger på et holdbarhedsgab på 1,8

pct. af BNP i gennemsnit i EU-landene. Det enkelte lands konsolideringsbehov frem

mod 2020 afhænger dog af det budgetmæssige udgangspunkt, gældsraten i ud-

gangspunktet, udviklingen i de aldringsrelaterede udgifter og den skønnede potentielle

vækst fremadrettet. Der er ca. 5 lande, der vurderes at være omfattet af høj risiko på

mellemfristet sigt. Det indebærer, at disse lande skal gennemføre årlige strukturelle

budgetforbedringer på over 0,5 pct. af BNP for at bringe gælden under 60 pct. af BNP

i 2030.

S0-indikatoren: Kort-sigts indikatoren, S0, er en ny indikator udviklet af Kommissio-

nen, der er baseret på aktuelle data for 28 finanspolitiske og makro-finansielle- og

konkurrenceevnevariable

, som empirisk har vist sig at være gode indikatorer for

tidligere perioder med finanspolitiske og finansielle vanskeligheder. Eksempler på

finanspolitiske variable er hhv. brutto- og nettogæld, ændring i det offentlige forbrug,

gældsætning i den private sektor, mens makro-konkurrenceevne variable er ændrin-

gen i den reale effektive valutakurs, real BNP-vækst mv. S0 er baseret på en metode,

der er fundamentalt forskellig fra metoden til beregning af S1 og S2, idet den er be-

regnet som en sammensat indikator, som estimerer omfanget af finanspolitisk risiko

på kort sigt. Indikatoren er opgjort for årene 2009 til 2012. Resultaterne viser, at over

halvdelen af EU-landene i 2009 var omfattet af høj risiko for finanspolitisk og finansiel

stress på kort sigt, mens det kun er Cypern og Spanien der fortsat er omfattet af høj

risiko i 2012.

Holdbarhedsrapportens resultater for Danmark

For Danmark konkluderer rapporten, at Danmark klarer sig godt mht. både S0 og S1-

indikatorerne, mens indikatoren for langsigtet holdbarhed, S2, viser et behov for tiltag,

der forbedrer de offentlige finanser på sigt.

S0-indikatoren er opgjort til 0,24 i 2012, hvilket ligger langt fra den kritiske grænse på

0,44. Den lave værdi afspejler, at der kun er to variable ud af 28 i beregningen af den

sammensatte indikator, som antager kritiske værdier. Det drejer sig om gældsætning i

den private sektor og husholdningerne.

S1-indikatoren er på -2,0. Den negative S1-indikator skyldes, at fremskrivningen (uden

politik-ændringer) vil medføre at ØMU-gælden vil være under 60 pct. af BNP i 2030.

S2-indikatoren for Danmark er blevet kraftigt forværret fra ca. 0 i 2009-rapporten til 2,6

i 2012-rapporten,

jf. tabel 1.

Dvs. ifølge EU-kommissionens holdbarhedsrapport skal

Danmark foretage en permanent forbedring af den primære strukturelle offentlige sal-

En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkono-

miske ubalancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

do på 2,6 pct. af BNP i forhold til det skønnede udgangspunkt i 2014, hvis de offentli-

ge finanser skal være holdbare på lang sigt.

Tabel 1

Holdbarhedsindikatorer for Danmark, Holdbarhedsrapporten 2012 og 2009

Pct. af BNP

2012 rapport

2009 rapport

Ændring

0,2

-2,0

-0,6

2,6

-0,2

2,8

Anm.: Et negativt tal angiver at finanspolitikken er overholdbar, mens et positivt tal angiver stramningsbehovet

for at skabe holdbarhed.

S1-indikatoren har ændret definition: I 2009-rapporten er den defineret som den permanente ændring af

den strukturelle primære saldo, som sikrer at ØMU-gælden er på 60 pct. i 2060. I 2012-rapporten er tids-

horisonten flyttet til 2030, og desuden antages konsolideringen at blive indfaset fra 2014 til 2020.

Kilde: Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012

Ændringen i S2-indikatoren på 2,8 pct. af BNP siden 2009-rapporten skyldes hoved-

sageligt en forværring i bidraget fra det budgetmæssige udgangspunkt (IBP) på 2,5

pct. af BNP, samt en mindre forværring i bidraget fra de aldringsrelaterede udgifter

(LTC) på 0,3 pct. af BNP,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Dekomponering af ændring i S2-indikator

Strukturel primær

saldo

0,5

2,8

2,3

Pct. af BNP

2012-rapport

2009-rapport

Ændring

S2 (2014)

2,6

-0,2

2,8

IBP

0,9

-1,6

2,5

LTC

1,7

1,4

0,3

Anm.: I 2012-rapporten er udgangspunktet 2014, hvorfor det er den strukturelle primære saldo i 2014, der er op-

givet i tabellen. I 2009-rapporten er udgangspunktet 2009, hvorfor det er den strukturelle primære saldo i

2009, der er opgivet i tabellen.

Kilde: Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012.

Ændringen i bidraget fra IBP skyldes overvejende en forværring af den strukturelle

primære saldo i udgangspunktet. I 2012-rapporten er udgangspunktet 2014, hvor den

strukturelle primære saldo skønnes til 0,5 pct. af BNP. I 2009-rapporten er udgangs-

punktet 2009, hvor den strukturelle primære saldo blev skønnet til 2,8 pct. af BNP.

Ændringen af udgangspunktet giver således isoleret set en forværring af den struktu-

relle primære saldo og dermed IBP på ca. 2,3 pct. af BNP. Dertil kommer en forvær-

ring af IBP på ca. 0,3 pct. af BNP sfa. højere ØMU-gæld og dermed højere renteudgif-

ter.

Da valget af udgangspunkt har stor betydning for opgørelsen af den langsigtede hold-

barhed, har Kommissionen valgt at beregne alternative indikatorer. Hvis man havde

valgt 2011 som udgangspunkt ville S2-indikatoren blive reduceret fra 2,6 til 0,7, og

dermed ville Danmarks holdbarhedsudfordringer være væsentlig lavere.

Aldringsbidraget (LTC) er beregnet som summen af de aldringsrelaterede udgifter til

pensioner, sundhed, ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsdagpenge. Ændringen

i LTC-bidraget i 2012-rapporten ift. 2009-rapporten på 0,3 pct. af BNP skyldes øgede

skøn for udgifterne til ældrepleje, mens udgifterne til offentlige pensioner vokser lang-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sommere i 2012-rapporten ift. 2009-rapporten blandt andet som følge af tilbagetræk-

ningsreformen.

I 2012-rapporten stiger udgifterne til ældrepleje med 3,5 pct. af BNP fra 4,5 pct. af

BNP i 2010 til 8 pct. af BNP i 2060. I 2009-rapporten var niveauet for ældrepleje udgif-

terne på 1,8 pct. af BNP i 2010 stigende til 3,2 pct. af BNP i 2060, dvs. en stigning på

1,4 pct. af BNP.

Det ændrede niveau for 2010 skyldes anvendelsen af et ændret datagrundlag, og

betyder konkret at EU-Kommissionens skøn for udgifterne til ældrepleje nu ligger langt

over skønnet i Danmarks Konvergens Program fra april 2012, hvor udgifterne til æld-

repleje skønnes til 2,3 pct. af BNP i 2010, voksende til 3,5 pct. af BNP i 2060, dvs. en

stigning på kun 1,2 pct. af BNP.

Endelig påvirkes beregningen af den langsigtede holdbarhed også af, at Kommissio-

nens skøn for stigningen i beskæftigelse fremadrettet er lavere end de danske skøn,

herunder som følge af Kommissionens vurdering af effekten af Velfærdsaftalen på

beskæftigelsen.

Udkastet til rådkonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner vedr. holdbarhedsrapporten hilses det bl.a. velkommen,

at flere EU-lande, siden forrige aldringsrapport, har gennemført holdbarhedsforbed-

rende reformer, særligt inden for pensionsområdet, og at de forventede aldringsom-

kostninger i de pågældende lande derved er reduceret.

Det anerkendes, at kombinationen af svækkede offentlige finanser, øget offentlig gæld

siden 2008, fremskrivningen af aldringsomkostninger og reducerede skøn for den

potentielle vækst gør holdbarhed til en vigtig politisk udfordring. Derfor er det centralt

at afdække og vurdere holdbarhedsrisici i den aktuelle situation.

Det bemærkes, at holdbarhedsudfordringerne i kraft af gældskrisen m.v. ikke kun er

langsigtede. Nogle lande står aktuelt overfor korte og mellemfristede udfordringer i

kraft af pres på offentlige finanser og høje offentlige gældsrater, mens andre har mere

langsigtede udfordringer i kraft af stigende aldringsomkostninger til især pensioner,

sundhed og ældrepleje. Udfordringerne skal håndteres inden for EU’s overordnede

tredelte strategi, der består af gældsreduktion, øget produktivitet og beskæftigelse og

reformer indenfor pension samt sundhed og ældrepleje.

På den baggrund hilses det velkommen, at Kommissionens anvender en flerdimensi-

onel tilgang til vurdering af den finanspolitiske holdbarhed, baseret på de kortsigtede,

mellemfristede og langsigtede udfordringer, som anvendt i Kommissionens

Holdbar-

hedsrapport 2012.

Det understreges, at der er behov for at vende tilbage til et holdbart udgangspunkt for

de offentlige finanser gennem målrettet og trinvis handling, og for fortsat at forbedre

budgetstillingen via budgetforbedrende tiltag på linje med Stabilitets- og Vækstpag-

tens krav. Hvis landene efterlever deres mellemfristede mål for de offentlige finanser,

vil gældsudviklingen blive bragt på en nedadgående bane.

Det bekræftes, at overholdelse af EU’s finanspolitiske regler, herunder gældredukti-

onsreglen, er nødvendigt for at sikre holdbare gældsniveauer.

Det bekræftes, at implementeringen af Europa-2020-strategien er central for at sikre

makro- og finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering, og handling der kan afføde

holdbar vækst. Udfordringen med at sikre holdbarhed i de offentlige finanser skal af-

spejles inden for alle aspekter af det økonomiske samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det understreges at omfattende og fyldestgørende reformer af hhv. pensioner, sund-

hedssystemer, og ældrepleje kan påvirke holdbarheden af de offentlige finanser bety-

deligt. Især reformer, der forlænger arbejdslivet, herunder pensionsreformer, der regu-

lerer pensionsalderen med levealderen, og reformer som øger ungdomsbeskæftigel-

sen er centrale.

Indenfor reformer af sundhedssystemerne lægges der vægt på, at disse reformer dels

sikrer effektivitet i anvendelsen af offentlige ressourcer, samtidig med at der sikres et

passende udbud af sundhedsydelser af en vis kvalitet. Mere ’value for money’ er en

forudsætning for at sikre universal adgang til sundhedsydelser, samt lighed og solida-

ritet inden for sundhedsområdet især for de aldrende befolkningsgrupper, givet

stramme budgetrammer. Det anerkendes, at det seneste årtis arbejde for at begrænse

udgiftsvæksten indenfor sundhed og ældrepleje skal styrkes yderligere, samtidig med

at der fortsat sikres universaladgang til sundheds- og plejeydelser.

Rådet opfordrer landene til at vedtage holdbarhedsforbedrende strategier i deres

kommende stabilitets- og konvergensprogrammer, og medlemslandene og Kommissi-

onen inviteres til at anvende holdbarhedsresultaterne i deres analyser og forslag in-

denfor implementeringen af Europa-2020-strategien.

Rådet opfordrer Kommissionen og den økonomisk-politiske komité til at opdatere sin

holdbarhedsrapport i 2015 på baggrund af yderligere opdaterede metoder til at vurde-

re de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder finanspolitiske risici på

kort-sigt.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rapporten

og rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer, der forbedrer holdbarhe-

den af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om de

økonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten 2012), hvis fremskrivninger

danner grundlag for holdbarhedsrapporten, blev drøftet på ECOFIN den 15. Maj 2012

og blev i den forbindelse fremlagt i Folketingets Europaudvalg d. 11. Maj 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med at

sikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.

Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens vurdering af Danmarks langsigtede

holdbarhedsudfordringer umiddelbart viser et andet billede end både regeringens vur-

deringer og DØR’s vurderinger, der peger på, at de offentlige finanser aktuelt er hold-

bare på lang sigt.

Regeringen vurderer, at det i nogen grad skyldes, at EU’s beregninger af den struktu-

relle saldo for Danmark afviger fra regeringens beregninger. Herudover skyldes for-

skellen i vurderingen af holdbarheden, at Kommissionen kun indregner en beskeden

effekt på beskæftigelsen af Velfærdsaftalen, samt at skønnet for udviklingen i de ald-

ringsrelaterede udgifter er baseret på et ændret datagrundlag i forhold til tidligere be-

regninger.

Ifølge Finansministeriets fremskrivninger ville de offentlige finanser i Danmark være

overholdbare, hvis man foretog en permanent forbedring af den primære offentlige

saldo på linje med rapportens anbefalinger.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til holdbarhedsrapporten og indholdet af rådskonklusio-

nerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Holdbarhedsindikatorer i EU-landene 2012

Tabel 1

Indikatorer

IBP*

LTC**

0,3

0,0

0,3

0,2

0,4

0,3

0,1

0,2

0,4

0,3

0,2

0,3

0,1

0,3

0,2

0,6

0,2

0,6

-2,0

-0,4

-3,4

-0,3

0,1

1,9

-3,6

-2,0

-1,5

-1,4

2,6

0,3

5,3

5,0

1,3

2,0

2,2

6,2

3,2

8,2

0,3

1,8

1,7

-2,3

-0,7

0,5

1,2

1,4

1,5

1,6

1,7

2,6

2,8

3,7

4,1

4,7

4,8

5,2

5,5

5,8

5,9

6,9

7,4

7,6

8,2

9,7

2,6

2,1

-3,0

0,7

0,1

0,5

-1,0

0,4

0,6

-1,0

0,9

0,5

3,6

0,5

0,9

2,9

2,6

1,7

1,0

0,9

2,0

1,8

1,0

1,1

2,8

1,2

0,5

0,0

0,7

-1,5

0,3

0,7

2,4

1,1

0,9

2,7

1,7

2,3

3,6

3,8

1,9

2,6

3,8

4,9

4,0

5,1

6,4

6,6

5,4

8,5

2,2

2,1

Anm.: *IBP er bidraget til S2 fra det budgetmæssige udgangspunkt. ** LTC er bidraget til S2 fra fremskrivningen

af de aldringsrelaterede udgifter. Vurdering af holdbarheden i programlandene Irland, Portugal og Græken-

land indgår ikke i rapporten.

Kilde: Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012.